Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Fri bevaegelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - arbejdstageres boerns adgang til undervisning - studier i en anden medlemsstat end vaertsmedlemsstaten - ret til stoette ydet af vaertsmedlemsstaten til dennes egne statsborgere ved studier i udlandet - studier i den medlemsstat hvori vedkommende er statsborger - uden betydning
( Raadets forordning nr . 1612/68, art . 12 )
Sammendrag
Artikel 12 i forordning nr . 1612/68 opstiller en generel regel, der, for saa vidt angaar uddannelse, indebaerer en forpligtelse for enhver medlemsstat til at sikre ligebehandling mellem henholdsvis dens egne statsborgere og boern af arbejdstagere med statsborgerskab i en anden medlemsstat, der har fast tilknytning til medlemsstaten . Naar en medlemsstat giver sine egne statsborgere mulighed for at opnaa stoette til at gennemfoere en uddannelse i udlandet, skal den derfor indroemme et barn af en EF-arbejdstager den samme fordel, saafremt vedkommende vaelger at gennemfoere sine studier uden for vaertslandet .
Denne fortolkning gaelder ogsaa, selv om den uddannelsessoegende beslutter at gennemfoere sin uddannelse i den medlemsstat, hvori vedkommende er statsborger . Hverken bopaelsbetingelsen i artikel 12 eller maalsaetningen med forordning nr . 1612/68 begrunder en saadan begraensning, der da ogsaa ville medfoere en anden form for forskelsbehandling af boern af EF-arbejdstagere i forhold til statsborgere i vaertsmedlemsstaten .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 11 . september 1989, indgaaet til Domstolen den 9 . oktober 1989, har Verwaltungsgericht Darmstadt i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 12 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet ( EFT 1968 II, s . 467 ).
2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag, som Carmina di Leo, der er italiensk statsborger, har anlagt til proevelse af den afgoerelse, hvorved de paagaeldende tyske myndigheder afslog at yde hende uddannelsesstoette efter Bundesausbildungsfoerderungsgesetz ( forbundsloven om uddannelsesstoette, herefter benaevnt "BAfoeg ") med den begrundelse, at den uddannelsesstoette, som di Leo havde ansoegt om, kun kunne gives til tyskere i forfatningens forstand og til statsloese og asylberettigede udlaendinge .
3 I den affattelse af BAfoeg, der var gaeldende paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen, kunne uddannelsesstoette til studier uden for Forbundsrepublikken Tyskland kun gives til tyskere i forfatningens forstand, til statsloese eller asylberettigede udlaendinge og til flygtninge . Efter en aendring, der har vaeret gaeldende siden den 1 . juli 1988, kan der endvidere ydes stoette til uddannelsessoegende, der efter faellesskabsretten som boern af statsborgere i en medlemsstat har ret til fri bevaegelighed eller til ophold . Statsborgere i en EF-medlemsstat kan dog ikke opnaa stoette i tilfaelde, hvor uddannelsen gennemfoeres i en stat, som de har statsborgerskab i .
4 Det fremgaar af sagen, at di Leo er datter af en italiensk vandrende arbejdstager, der i 25 aar har haft beskaeftigelse i Forbundsrepublikken Tyskland . Hun har gennemfoert sin grundlaeggende og videregaaende skoleuddannelse i Gedern ( Forbundsrepublikken Tyskland ), hvor hendes faste bopael ogsaa er beliggende . Paa grund af adgangsbegraensningerne til medicinstudierne ved de tyske universiteter paabegyndte hun et medicinstudium ved universitetet i Siena i Italien . Det var uddannelsesstoette efter BAfoeg til dette studium, som hun fik afslag paa .
5 Verwaltungsgericht Darmstadt fandt, at spoergsmaalet om lovligheden af de tyske myndigheders afgoerelse kunne afhaenge af, om artikel 12 i forordning nr . 1612/68 indebaerer, at en medlemsstat, efter hvis lovgivning der kan ydes stoette til uddannelse i udlandet, skal give en saadan stoette til en person, hvis forhold er som sagsoegerens .
6 Retten udsatte herefter sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
"Skal artikel 12 i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 fortolkes saaledes, at de af bestemmelsen omfattede boern, for saa vidt angaar uddannelsesstoette, ikke alene skal ligestilles med indlaendinge, naar uddannelsen gennemfoeres i vaertslandet, men ogsaa i tilfaelde, hvor det paagaeldende barn gennemfoerer en uddannelse i en stat, som vedkommende har statsborgerskab i?"
7 Vedroerende de relevante retsforskrifter og baggrunden for tvisten i hovedsagen samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
8 I henhold til artikel 12 i forordning nr . 1612/68 skal boern af EF-arbejdstagere, saafremt de er bosat i vaertslandet, gives adgang til almindelig undervisning, laerlingeuddannelse og faglig uddannelse paa samme vilkaar som dem, der gaelder vaertslandets egne statsborgere .
9 Det bemaerkes indledningsvis, at det fremgaar af Domstolens praksis ( jf . dom af 15 . marts 1989, Echternach og Moritz, sag 389/87 og 390/87, Sml . s . 723 ), at artikel 12 i forordning nr . 1612/68 ikke alene omfatter de egentlige adgangsbetingelser, men ogsaa generelle foranstaltninger, der skal lette deltagelsen i undervisningen . Domstolen fastslog bl.a ., at status som barn af en EF-arbejdstager navnlig medfoerer, at det i henhold til faellesskabsretten anerkendes, at saadanne boern skal have adgang til statslig studiestoette med henblik paa deres integration i vaertslandets sociale liv . Dette indebaerer ifoelge Domstolens praksis, at boern af EF-arbejdstagere har krav paa stoette, der skal daekke udgifterne til undervisning og underhold, paa samme betingelser som dem, paa hvilke de samme fordele indroemmes indlaendinge .
10 Det praejudicielle spoergsmaal rejser dog det problem, om et barn af en EF-arbejdstager ogsaa har et saadant krav paa ligebehandling ved uddannelse, naar uddannelsen gennemfoeres i en anden stat end vaertslandet, og navnlig naar der er tale om en stat, som barnet har statsborgerskab i .
11 Den tyske regering og - under den mundtlige forhandling - den nederlandske regering har gjort gaeldende, at ligebehandlingsprincippet i artikel 12 ikke kan forpligte en medlemsstat i tilfaelde, hvor den vandrende arbejdstagers boern udrejser for at gennemfoere studier i udlandet, navnlig fordi artikel 12 efter sin ordlyd kun finder anvendelse paa boern, der er bosat i vaertslandet . Den tyske og den nederlandske regering har endvidere anfoert, at formaalet med artikel 12 er at fremme arbejdstagerens og dennes families integration i vaertslandet . Studier, som et barn af en EF-arbejdstager gennemfoerer i en anden stat, fremmer ikke barnets integration i vaertslandet .
12 Dette kan ikke laegges til grund . Det fremgaar af selve ordlyden af artikel 12, at bestemmelsen ikke kun omfatter uddannelser, der gennemfoeres inden for vaertslandets graenser . Bopaelsbetingelsen i artikel 12 i forordning nr . 1612/68 har til formaal at begraense kravet om ligebehandling, for saa vidt angaar de i bestemmelsen omhandlede fordele, til kun at omfatte boern af EF-arbejdstagere, der er bosat i det vaertsland, hvor deres foraeldre opholder sig . Bopaelsbetingelsen indebaerer derimod ikke, at retten til ligebehandling afhaenger af, hvor det paagaeldende barn gennemfoerer uddannelsen .
13 Det bemaerkes endvidere, at maalsaetningen med forordning nr . 1612/68, der er at gennemfoere arbejdskraftens frie bevaegelighed - for at denne kan sikres under behoerig hensyntagen til de beroertes frihed og vaerdighed - kraever, at EF-arbejdstagerens families integration i miljoeet i vaertslandet kan ske under de bedst mulige betingelser . For at en saadan integration kan opnaas, er det en afgoerende forudsaetning, at et barn af en EF-arbejdstager, der bor hos sin familie i vaertsmedlemsstaten, kan vaelge sine studier paa samme vilkaar som boern af statsborgere i denne medlemsstat .
14 Endvidere indeholder artikel 7, stk . 2, i forordning nr . 1612/68, hvorefter arbejdstagere med statsborgerskab i én medlemsstat i de andre medlemsstater har krav paa de samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere, en forpligtelse for en medlemsstat, som giver sine indenlandske arbejdstagere mulighed for at gennemfoere en uddannelse i en anden medlemsstat, til at udstraekke denne ret til ogsaa at omfatte EF-arbejdstagere med fast tilknytning til medlemsstaten ( jf . dom af 27 . september 1988, Matteucci, sag 235/87, Sml . s . 5589 ).
15 Det samme princip maa gaelde boern af EF-arbejdstagere, der er omfattet af artikel 12 . Bestemmelsen opstiller saaledes paa samme maade som artikel 7, stk . 2, en generel regel, der, for saa vidt angaar uddannelse, indebaerer en forpligtelse for enhver medlemsstat til at sikre ligebehandling mellem henholdsvis dens egne statsborgere og boern af arbejdstagere med statsborgerskab i en anden medlemsstat, der har fast tilknytning til medlemsstaten . Naar en medlemsstat giver sine egne statsborgere mulighed for at opnaa stoette til at gennemfoere en uddannelse i udlandet, skal den derfor indroemme et barn af en EF-arbejdstager den samme fordel, saafremt vedkommende vaelger at gennemfoere sine studier uden for vaertslandet .
16 Denne fortolkning gaelder ogsaa, selv om den uddannelsessoegende beslutter at gennemfoere sin uddannelse i den medlemsstat, hvori vedkommende er statsborger . Hverken bopaelsbetingelsen i artikel 12 eller maalsaetningen med forordning nr . 1612/68 begrunder en saadan begraensning, der da ogsaa ville medfoere en anden form for forskelsbehandling af boern af EF-arbejdstagere i forhold til statsborgere i vaertsmedlemsstaten .
17 Der maa herefter gives den nationale retsinstans den besvarelse, at artikel 12 i forordning nr . 1612/68 skal fortolke saaledes, at de af bestemmelsen omfattede boern skal ligestilles med indenlandske statsborgere, for saa vidt angaar uddannelsesstoette, ikke alene naar uddannelsen finder sted i vaertslandet, men ogsaa naar den gennemfoeres i en stat, som boernene har statsborgerskab i .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
18 De udgifter, der er afholdt den tyske, den nederlandske og den italienske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale retsinstans, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht Darmstadt ved kendelse af 11 . september 1989, for ret :
Artikel 12 i Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet skal fortolkes saaledes, at de af bestemmelsen omfattede boern skal ligestilles med indenlandske statsborgere, for saa vidt angaar uddannelsesstoette, ikke alene naar uddannelsen finder sted i vaertslandet, men ogsaa naar den gennemfoeres i en stat, som boernene har statsborgerskab i .
Full & Egal Universal Law Academy