EUR-Lex -  61989TJ0004 - DA - DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (FOERSTE AFDELING) DEN 17. DECEMBER 1991. - BASF AG MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KONKURRENCE - AFTALE OG SAMORDNET PRAKSIS - KOLLEKTIVT ANSVAR. - SAG T-4/89.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

++++

1. Konkurrence - administrativ procedure - kommissionsbeslutning hvorved der fastslaas en overtraedelse - bevismateriale der kan tages i betragtning

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

2. Konkurrence - administrativ procedure - hoeringer - foreloebigt referat fremsendt til Det Raadgivende Udvalg og Kommissionen - sagsbehandlingsfejl - foreligger ikke

(Kommissionens forordning nr. 99/63)

3. Konkurrence - administrativ procedure - iagttagelse af retten til kontradiktion - ret for parterne i en procedure til at faa tilsendt hoeringskonsulentens rapport og kommentere den - foreligger ikke

4. Konkurrence - karteller - aftaler mellem virksomheder - begreb - enighed om adfaerd paa markedet

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

5. Konkurrence - karteller - forbud - karteller der har virkninger efter deres formelle ophoer - anvendelse af Traktatens artikel 85

(EOEF-Traktaten, art. 85)

6. Konkurrence - karteller - samordnet praksis - begreb - koordination og samarbejde uforeneligt med kravet om, at enhver virksomhed uafhaengigt skal fastlaegge sin adfaerd paa markedet - moeder mellem konkurrenter med det formaal at udveksle oplysninger, der er afgoerende for deltagernes udarbejdelse af deres forretningsmaessige strategi

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

7. Konkurrence - karteller - kompleks overtraedelse, der indeholder elementer af aftaler og af samordnet praksis - kvalifikation under ét som "en aftale og samordnet praksis" - tilladt - betydning for beviset

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

Sammendrag

1. I en beslutning, som i medfoer af Traktatens artikel 85, stk. 1, rettes til en virksomhed, kan der som bevismateriale over for den paagaeldende virksomhed kun anvendes dokumenter, som Kommissionen allerede paa tidspunktet for meddelelsen om klagepunkter tilkendegav at ville paaberaabe sig, idet de er naevnt heri eller i bilagene hertil, saaledes at virksomheden i tide kunne udtale sig om bevisvaerdien.

2. Det forhold, at det referat af hoeringen, der fremsendes til Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal og Kommissionen, er foreloebigt, er kun en sagsbehandlingsfejl, der kan medfoere, at den beslutning, der traeffes ved afslutningen af den paagaeldende procedure, er ugyldig, saafremt dokumentet er affattet paa en saadan maade, at adressaterne kan blive vildledt paa et afgoerende punkt.

3. Retten til kontradiktion indebaerer ikke, at virksomheder, som er omfattet af en procedure i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, har krav paa at kommentere hoeringskonsulentens rapport. Reglerne om kontradiktion er saaledes iagttaget i tilstraekkeligt omfang, naar de forskellige instanser, der medvirker ved udarbejdelsen af den endelige beslutning, korrekt er blevet orienteret om virksomhedernes argumentation i deres svar paa de klagepunkter, Kommissionen har meddelt dem, og paa det bevismateriale, Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for klagepunkterne. Hoeringskonsulentens rapport er et rent internt dokument i Kommissionen, der kun er vejledende, og formaalet med denne er ikke at supplere eller korrigere virksomhedernes argumentation, at fremsaette nye klagepunkter eller fremkomme med nyt bevismateriale mod dem.

4. Det er tilstraekkeligt, for at der er tale om en aftale i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, at de paagaeldende virksomheder har givet udtryk for en faelles vilje til at optraede paa markedet paa en bestemt maade. Det er tilfaeldet, naar der mellem flere virksomheder er enighed om at naa maalpriser og salgsmaal.

5. Traktatens artikel 85 finder anvendelse paa aftaler mellem virksomheder, der ikke laengere er i kraft, men som stadig har virkninger efter det tidspunkt, hvor de formelt er ophoert.

6. De kriterier om koordination og samarbejde, der er afgoerende for definitionen af begrebet samordnet praksis, skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag Traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhaengigt skal tage stilling til den politik, han vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet.

Der er tale om samordnet praksis, naar virksomheder deltager i moeder, der har til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, og hvorunder der udveksles oplysninger mellem konkurrenter om de forventede priser, om deres daekningspunkt, om de begraensninger i salgsmaengderne, de anser for noedvendige, og om deres omsaetning, idet de deltagende virksomheder noedvendigvis maa tage hensyn til de oplysninger, de saaledes faar, ved fastlaeggelsen af deres adfaerd paa markedet.

7. Der kraeves ikke i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, en specifik kvalifikation af en kompleks, men sammenhaengende overtraedelse, der bestaar af en fortsat adfaerd med ét eneste formaal, og som samtidig indeholder elementer, som maa kvalificeres som "aftaler", og elementer, som maa kvalificeres som "samordnet praksis", men en saadan overtraedelse kan kvalificeres som "en aftale og samordnet praksis", og det kraeves ikke, at der samtidigt og kumulativt foeres bevis for, at de faktiske omstaendigheder hver for sig indeholder de elementer, der er forudsaetningen for, at der foreligger en aftale og en samordnet praksis.

Dommens præmisser

Sagsfremstilling

1 Naervaerende sag vedroerer en beslutning fra Kommissionen, der paalagde femten polypropylenproducenter en boede for overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det produkt, der er genstand for den anfaegtede beslutning (herefter benaevnt "beslutningen"), er en af de vigtigste termoplastiske polymerer, som saelges "in bulk". Polypropylen saelges af producenterne til videreforarbejdning og omdannelse til hel- eller halvfabrikata. De stoerste polypropylenproducenter fremstiller over hundrede forskellige produktkvaliteter og daekker saaledes en lang raekke forskellige anvendelsesformaal. De vaesentligste grundkvaliteter benaevnes rafia, homopolymerisater til sproejtestoebning, copolymerisater til sproejtestoebning, slagfaste copolymerisater og folie. De virksomheder, beslutningen er rettet til, er alle foerende producenter i den petrokemiske industri.

2 Det vesteuropaeiske marked for polypropylen forsynes naesten udelukkende fra produktionsanlaeg i Europa. Foer 1977 blev markedet daekket af ti producenter, nemlig Montedison (der aendrede navn til Montepolimeri SpA og senere til Montedipe SpA), Hoechst AG, Imperial Chemical Industries plc og Shell International Chemical Company Ltd (kaldet "de fire store"), der tilsammen havde en markedsandel paa 64%, Enichem Anic SpA, Italien, Rhône-Poulenc SA, Frankrig, Alcudia, Spanien, Chemische Werke Huels og BASF AG, begge Tyskland, og Chemie Linz AG, OEstrig. Efter udloebet af de patenter, som Montedison var indehaver af, kom der i 1977 syv nye producenter paa det vesteuropaeiske marked: Amoco og Hercules Chemicals NV i Belgien, ATO Chimie SA og Solvay & Cie SA i Frankrig, SIR i Italien, DSM NV i Nederlandene og Taqsa i Spanien. Den norske producent Saga Petrokjemi AS & Co. paabegyndte sin virksomhed i midten af 1978 og Petrofina SA i 1980. De nytilkomne producenter havde en officiel produktionskapacitet paa tilsammen ca. 480 000 ton, hvilket indebar en betydelig foroegelse af produktionskapaciteten i Vesteuropa, der i en aarraekke ikke kunne opvejes af stigningen i efterspoergslen. Dette medfoerte en ringe udnyttelse af produktionskapaciteten, men udnyttelsesgraden steg gradvist fra 60% i 1977 til 90% i 1983. Ifoelge beslutningen har udbud og efterspoergsel siden 1982 stort set svaret til hinanden. I stoerstedelen af referenceperioden (1977-1983) blev polypropylenmarkedet imidlertid betragtet som vaerende praeget af enten lav rentabilitet eller betydelige tab, navnlig som foelge af hoeje faste omkostninger og stigningen i prisen paa raastoffet polypropylen. Det fremgaar af beslutningen (8. betragtning), at Montepolimeri SpA i 1983 havde en andel paa 18% af det europaeiske polypropylenmarked, mens Imperial Chemical Industries plc, Shell International Chemical Company Ltd og Hoechst AG hver havde en markedsandel paa 11%, Hercules Chemicals NV knap 6%, ATO Chimie SA, BASF AG, DSM NV, Chemische Werke Huels, Chemie Linz AG, Solvay & Cie SA og Saga Petrokjemi AS & Co. hver mellem 3% og 5% og Petrofina SA ca. 2%. Der foregik en omfattende handel med polypropylen mellem medlemsstaterne, idet hver af de ti EF-producenter solgte produktet i de fleste, om ikke alle, medlemsstater.

3 BASF AG var blandt de producenter, der leverede polypropylen til markedet foer 1977. Paa polypropylenmarkedet var selskabet en mellemstor producent med en markedsandel paa mellem 4,1% og 4,7%.

4 Den 13. og 14. oktober 1983 foretog tjenestemaend fra Kommissionen i medfoer af artikel 14, stk. 3, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17"), samtidige kontrolundersoegelser hos foelgende virksomheder, der fremstillede og leverede polypropylen til Faellesskabets marked:

- ATO Chimie SA, nu Atochem (herefter benaevnt "ATO")

- BASF AG (herefter benaevnt "BASF")

- DSM NV (herefter benaevnt "DSM")

- Hercules Chemicals NV (herefter benaevnt "Hercules")

- Hoechst AG (herefter benaevnt "Hoechst")

- Chemische Werke Huels (herefter benaevnt "Huels")

- Imperial Chemical Industries plc (herefter benaevnt "ICI")

- Montepolimeri SpA, nu Montedipe (herefter benaevnt "Monte")

- Shell International Chemical Company Ltd (herefter benaevnt "Shell")

- Solvay & Cie SA (herefter benaevnt "Solvay")

- BP Chimie (herefter benaevnt "BP").

Der blev ikke foretaget kontrolundersoegelser hos Rhône-Poulenc SA eller Enichem Anic SpA.

5 Efter disse kontrolundersoegelser fremsatte Kommissionen i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 begaering om oplysninger, ikke blot over for de anfoerte virksomheder, men ogsaa over for foelgende virksomheder:

- Amoco

- Chemie Linz AG (herefter benaevnt "Linz")

- Saga Petrokjemi AS & Co., der nu er en del af Statoil (herefter benaevnt "Statoil")

- Petrofina SA (herefter benaevnt "Petrofina")

- Enichem Anic SpA (herefter benaevnt "Anic").

Linz, der er et oestrigsk selskab, anfaegtede Kommissionens ret til at anmode herom og naegtede at efterkomme begaeringen. Kommissionens tjenestemaend foretog herefter i medfoer af artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 17 kontrolundersoegelser hos Anic og hos Saga' s britiske datterselskab, Saga Petrochemicals UK Ltd, samt hos Linz' salgsagenter i Det Forenede Kongerige og Tyskland. Der blev ikke over for Rhône-Poulenc fremsat begaering om oplysninger.

6 Kommissionen konkluderede paa grundlag af de oplysninger, der blev tilvejebragt i forbindelse med kontrolundersoegelserne og begaeringerne om oplysninger, at de paagaeldende producenter fra 1977 til 1983 ved en raekke prisinitiativer i strid med EOEF-Traktatens artikel 85 regelmaessigt havde fastsat maalpriser og udviklet et system med aarlig kontrol af salgsmaengder med henblik paa at fordele det til raadighed vaerende marked ud fra aftalte maengder eller procentsatser. Kommissionen besluttede derfor den 30. april 1984 at ivaerksaette en procedure i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17, og i maj 1984 fremsendte den en skriftlig meddelelse om klagepunkterne til de naevnte virksomheder med undtagelse af Anic og Rhône-Poulenc. Alle de virksomheder, meddelelsen var rettet til, svarede skriftligt.

7 Den 24. oktober 1984 moedtes den af Kommissionen udpegede hoeringskonsulent med de juridiske raadgivere for de virksomheder, som havde modtaget meddelelsen om klagepunkter, for at aftale den naermere procedure for den hoering, der skulle finde sted som led i den administrative procedure. Hoeringen skulle paabegyndes den 12. november 1984. Under dette moede meddelte Kommissionen endvidere, at den under henvisning til den argumentation, virksomhederne havde fremfoert i deres svar paa meddelelsen om klagepunkter, straks ville fremsende yderligere bevismateriale vedroerende ivaerksaettelsen af prisinitiativerne som supplement til det bevismateriale, som de allerede var i besiddelse af. Kommissionen fremsendte saaledes den 31. oktober 1984 til virksomhedernes juridiske raadgivere en raekke dokumenter med kopi af prisinstrukser, som producenterne havde meddelt deres salgskontorer, og tabeller, som gengav dokumenternes indhold. Af hensyn til beskyttelsen af forretningshemmeligheder fastsatte Kommissionen visse betingelser for fremsendelsen af disse dokumenter. Navnlig maatte virksomhedernes salgsafdelinger ikke goeres bekendt med dokumenterne. Advokaterne for flere af virksomhederne afslog imidlertid at efterkomme betingelserne og tilbagesendte dokumenterne inden hoeringen.

8 Paa baggrund af de oplysninger, der var fremkommet i de skriftlige svar paa meddelelsen om klagepunkter, besluttede Kommissionen at udvide proceduren til ogsaa at omfatte Anic og Rhône-Poulenc. Der blev derfor den 25. oktober 1984 til selskaberne fremsendt en meddelelse om klagepunkter svarende til den meddelelse, der var fremsendt til de oevrige femten virksomheder.

9 Den foerste hoeringsrunde fandt sted fra den 12. til den 20. november 1984, hvorunder alle virksomheder blev hoert med undtagelse af Shell (der havde naegtet at deltage i enhver hoering), Anic, ICI og Rhône-Poulenc (som fandt, at de ikke havde vaeret i stand til at forberede sagen).

10 Under hoeringen afslog flere virksomheder at tage stilling til de punkter, der var rejst i de dokumenter, som var fremsendt til dem den 31. oktober 1984. De gjorde i denne forbindelse gaeldende, at Kommissionen vaesentligt havde aendret sin argumentation, og at de i hvert fald burde have lejlighed til at fremsaette skriftlige bemaerkninger. Andre virksomheder haevdede, at de ikke havde haft tilstraekkelig tid til at gennemgaa dokumenterne foer hoeringen. Advokaterne for BASF, DSM, Hercules, Hoechst, ICI, Linz, Monte, Petrofina og Solvay fremsendte en faelles skrivelse herom til Kommissionen den 28. november 1984. Huels meddelte ved skrivelse af 4. december 1984, at selskabet tilsluttede sig dette synspunkt.

11 Kommissionen fremsendte derfor den 29. marts 1985 en ny raekke dokumenter, der omfattede prisinstrukser, som virksomhederne havde givet til deres salgskontorer, vedlagt tabeller vedroerende priserne, samt et sammendrag af beviserne vedroerende hvert af de prisinitiativer, med hensyn til hvilke Kommissionen havde dokumenter. Kommissionen opfordrede virksomhederne til at svare herpaa, dels skriftligt, dels under en ny hoeringsrunde, og meddelte, at den frafaldt de betingelser, der var fastsat i foerste omgang, vedroerende overgivelse af dokumenterne til salgsafdelingerne.

12 Kommissionen svarede ved en anden skrivelse af samme dato paa de af advokaterne fremfoerte argumenter, hvorefter den ikke havde givet en praecis, retlig definition af det paastaaede kartel i overensstemmelse med Traktatens artikel 85, stk. 1, og den opfordrede virksomhederne til at fremkomme med deres skriftlige og mundtlige bemaerkninger.

13 Der fandt en ny hoeringsrunde sted fra den 8. til den 11. juli 1985 og den 25. juli 1985. Anic, ICI og Rhône-Poulenc fremsatte her deres bemaerkninger, og de andre virksomheder (med undtagelse af Shell) kommenterede de punkter, der var rejst i Kommissionens to skrivelser af 29. marts 1985.

14 Udkast til referat af hoeringerne med den noedvendige dokumentation blev fremsendt til medlemmerne af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal (herefter benaevnt "Det Raadgivende Udvalg") den 19. november 1985 og til virksomhederne den 25. november 1985. Det Raadgivende Udvalg vedtog sin udtalelse ved sit 170. moede den 5. og 6. december 1985.

15 Paa grundlag af denne procedure vedtog Kommissionen den 23. april 1986 den anfaegtede beslutning, der lyder saaledes:

"Artikel 1

Anic SpA, ATO Chimie SA (nu Atochem), BASF AG, DSM NV, Hercules Chemicals NV, Hoechst AG, Chemische Werke Huels (nu Huels AG), ICI plc, Chemische Werke Linz, Montepolimeri SpA (nu Montedipe), Petrofina SA, Rhône-Poulenc SA, Shell International Chemical Company Ltd, Solvay & Cie og Saga Petrokjemi AS & Co. (tilhoerer nu Statoil) har overtraadt EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ved:

- for Anic' s vedkommende fra omkring november 1977 eller 1978 og til sent i 1982 eller begyndelsen af 1983

- for Rhône-Poulenc' s vedkommende fra omkring november 1977 og til udgangen af 1980

- for Petrofina' s vedkommende fra 1980 og mindst til november 1983

- for Hoechst' s, ICI' s, Montepolimeri' s og Shell' s vedkommende fra omkring midten af 1977 og mindst til november 1983

- for Hercules' , Linz' , Saga' s og Solvay' s vedkommende fra omkring november 1977 og mindst til november 1983

- for ATO' s vedkommende senest fra 1978 og mindst til november 1983

- for BASF' s, DSM' s og Huels' vedkommende fra et tidspunkt mellem 1977 og 1979 og mindst til november 1983

at have deltaget i en aftale og samordnet praksis, der havde sin oprindelse i 1977, og hvorved de producenter, der leverer polypropylen paa Faellesskabets omraade:

a) kontaktede hinanden og regelmaessigt (fra begyndelsen af 1981 to gange om maaneden) moedtes paa en raekke hemmelige moeder for at droefte og fastlaegge deres forretningspolitik

b) fra tid til anden fastsatte 'maalpriser' (eller minimumspriser) for salg af produktet i hver af EF' s medlemsstater

c) vedtog forskellige foranstaltninger med det formaal at lette ivaerksaettelsen af saadanne maalpriser, omfattende (hovedsagelig) midlertidige produktionsbegraensninger, udveksling af detaljerede oplysninger om deres leverancer, afholdelse af lokale moeder og fra udgangen af 1982 et 'kundeledelsessystem' med henblik paa gennemfoerelse af prisforhoejelser over for bestemte kunder

d) indfoerte samtidige prisforhoejelser for at virkeliggoere disse maal

e) delte markedet ved at tildele hver producent et aarligt salgsmaal eller en aarlig 'kvote' (1979, 1980 og i det mindste en del af 1983) eller, i mangel af en endelig aftale for hele aaret, kraevede, at producenterne begraensede deres salg i hver maaned paa basis af salget i en foregaaende periode (1981, 1982).

Artikel 2

De i artikel 1 naevnte virksomheder skal omgaaende bringe den naevnte overtraedelse til ophoer (saafremt dette ikke allerede er tilfaeldet) og skal for fremtiden afstaa fra enhver aftale eller samordnet praksis med samme eller tilsvarende maal eller virkning, herunder enhver udveksling af oplysninger af en art, der normalt betragtes som forretningshemmeligheder, hvorved deltagerne direkte eller indirekte informeres om andre individuelle producenters produktion, leverancer, lagre, salgspriser, omkostninger eller investeringer, eller hvorved de kunne overvaage tilslutning til udtrykkelige eller stiltiende aftaler eller samordninger vedroerende priser eller markedsdeling i EF. Enhver udveksling af generelle oplysninger, som producenterne maatte deltage i (f.eks. via Fides), skal vaere udformet saaledes, at der ikke meddeles oplysninger, hvoraf individuelle producenters adfaerd kan udledes, og navnlig skal virksomhederne afstaa fra indbyrdes at udveksle enhver yderligere oplysning af relevans for konkurrencen, der ikke er omfattet af den generelle informationsudvekslingsordning.

Artikel 3

For den i artikel 1 fastslaaede overtraedelse paalaegges nedenstaaende virksomheder foelgende boeder:

i) Anic SpA, en boede paa 750 000 ECU, eller 1 103 692 500 LIT

ii) Atochem, en boede paa 1 750 000 ECU, eller 11 973 325 FF

iii) BASF AG, en boede paa 2 500 000 ECU, eller 5 362 225 DM

iv) DSM NV, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 6 657 640 HFL

v) Hercules Chemicals NV, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 120 569 620 BFR

vi) Hoechst AG, en boede paa 9 000 000 ECU, eller 19 304 010 DM

vii) Huels AG, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 5 898 447,50 DM

viii) ICI plc, en boede paa 10 000 000 ECU, eller 6 447 970 UKL

ix) Chemische Werke Linz, en boede paa 1 000 000 ECU, eller 1 471 590 000 LIT

x) Montedipe, en boede paa 11 000 000 ECU, eller 16 187 490 000 LIT

xi) Petrofina SA, en boede paa 600 000 ECU, eller 26 306 100 BFR

xii) Rhône-Poulenc SA, en boede paa 500 000 ECU, eller 3 420 950 FF

xiii) Shell International Chemical Company Ltd, en boede paa 9 000 000 ECU, eller 5 803 173 UKL

xiv) Solvay & Cie, en boede paa 2 500 000 ECU, eller 109 608 750 BFR

xv) Statoil, Den Norske Stats Oljeselskab AS (der har overtaget Saga Petrokjemi), en boede paa 1 000 000 ECU, eller 644 797 UKL.

Artikel 4 og 5

(udelades)".

16 Den 8. juli 1986 blev det endelige referat af hoeringerne med de af virksomhederne oenskede rettelser, tilfoejelser og udeladelser fremsendt til disse.

Retsforhandlinger

17 Sagsoegeren har herefter ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 28. juli 1986 anlagt naervaerende sag med paastand om annullation af beslutningen. Tretten af de fjorten andre virksomheder, beslutningen var rettet til, har ligeledes anlagt annullationssoegsmaal (sagerne T-1/89 - T-3/89 og T-6/89 - T-15/89).

18 Den skriftlige forhandling har i det hele fundet sted for Domstolen.

19 Domstolen har ved kendelse af 15. november 1989 hjemvist denne sag og de tretten andre sager til Retten, jf. artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (herefter benaevnt "Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988").

20 Rettens praesident har i henhold til afgoerelsens artikel 2, stk. 3, udpeget en generaladvokat.

21 Rettens justitssekretaer anmodede ved skrivelse af 3. maj 1990 parterne om at deltage i et uformelt moede med henblik paa at tilrettelaegge den mundtlige forhandling. Dette moede fandt sted den 28. juni 1990.

22 Ved skrivelse af 9. juli 1990 anmodede Rettens justitssekretaer parterne om at fremkomme med deres bemaerkninger til, at sagerne T-1/89 - T-4/89 og T-6/89 - T-15/89 eventuelt blev forenet med henblik paa den mundtlige forhandling. Ingen af parterne gjorde indsigelse herimod.

23 Retten har herefter ved kendelse af 25. september 1990 besluttet at forene de naevnte sager med henblik paa den mundtlige forhandling, idet disse har forbindelse med hinanden, jf. artikel 43 i Domstolens procesreglement, der i henhold til artikel 11, stk. 3, i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 finder tilsvarende anvendelse paa proceduren for Retten.

24 Retten har ved kendelse af 15. november 1990 truffet afgoerelse vedroerende de anmodninger om fortrolig behandling, der var indgivet af sagsoegerne i sagerne T-2/89, T-3/89, T-9/89, T-11/89, T-12/89 og T-13/89, og har delvis imoedekommet disse.

25 Parterne har ved skrivelser indleveret til Rettens Justitskontor i perioden fra den 9. oktober til den 29. november 1990 besvaret de spoergsmaal, som Retten havde stillet ved justitssekretaerens skrivelser af 19. juli.

26 Paa grundlag af svarene paa spoergsmaalene og den refererende dommers rapport har Retten efter at have hoert generaladvokaten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

27 Parterne har afgivet indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal under den mundtlige forhandling, der fandt sted fra den 10. til den 15. december 1990.

28 Generaladvokaten fremsatte forslag til afgoerelse i retsmoedet den 10. juli 1991.

Parternes paastande

29 Sagsoegeren, BASF, har nedlagt foelgende paastande:

1) Kommissionens beslutning af 23. april 1986, der blev meddelt sagsoegeren den 28. maj 1986, vedroerende en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85 (IV/31.149 - polypropylen) annulleres.

2) Subsidiaert ophaeves eller nedsaettes den boede, der er paalagt sagsoegeren ved naevnte beslutnings artikel 3.

3) Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsoegte, Kommissionen, har nedlagt foelgende paastande:

1) Frifindelse.

2) Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Realiteten

30 Retten skal foerst undersoege sagsoegerens anbringender om, at der er sket tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, (1) da Kommissionen har undladt at fremsende dokumenter, der er grundlaget for beslutningen, (2) da det endelige referat af hoeringerne ikke er fremsendt til Kommissionens og Det Raadgivende Udvalgs medlemmer, og (3) da sagsoegeren ikke har modtaget rapporten fra hoeringskonsulenten. Retten skal dernaest behandle anbringenderne vedroerende beviset for overtraedelsen. Disse vedroerer dels (1) Kommissionens bevismaessige konstateringer, dels (2) anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, paa disse faktiske omstaendigheder. Det goeres herved gaeldende, (A) at Kommissionen ikke har kvalificeret overtraedelsen korrekt, og (B) at den har paalagt sagsoegeren et kollektivt ansvar. For det tredje skal Retten behandle anbringenderne vedroerende fastsaettelsen af boeden, der haevdes ikke at vaere passende under hensyn til den paastaaede overtraedelses (1) varighed og (2) grovhed.

Retten til kontradiktion

1. Undladelse af at fremsende dokumenter sammen med meddelelsen om klagepunkter

31 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen ved fremsendelsen af meddelelsen om klagepunkter til selskabet har undladt at medsende fjorten dokumenter, der er grundlaget for beslutningen, og at den paa denne maade har gjort det umuligt for selskabet at udtale sig om disses indhold. Det drejer sig om et referat af moederne den 10. marts og 13. maj 1982 udarbejdet af en medarbejder hos Hercules [beslutningens 15. betragtning, litra b)], et dokument af 6. september 1977, der angiveligt er fundet hos Solvay (beslutningen, 16. betragtning, femte afsnit), Shell' s svar paa meddelelsen om klagepunkter (17. betragtning til beslutningen), referatet af to interne moeder i Shell, der blev afholdt den 5. juli og den 12. september 1979 (29. og 31. betragtning til beslutningen), et internt dokument fra Solvay (32. betragtning til beslutningen), en meddelelse fra Solvay til salgskontorerne af 17. juli 1981 (35. betragtning til beslutningen), et internt notat fra ICI vedroerende "stabilitet" (46. betragtning til beslutningen), et dokument fra Shell med overskriften "PP W. Europe-Pricing" og "Market quality report" (49. betragtning til beslutningen), et notat vedroerende markedsopdelingsordningen, der blev fundet hos ATO (54. betragtning til beslutningen), referatet af moedet den 10. marts 1982 udarbejdet af en medarbejder hos ICI (58. betragtning til beslutningen), et udateret notat fra ICI som forberedelse af et moede med Shell, der skulle afholdes i maj 1983 (beslutningens 63. betragtning, andet afsnit), og endelig et arbejdspapir vedroerende foerste kvartal 1983, der blev fundet hos Shell (beslutningens 63. betragtning, tredje afsnit).

32 Sagsoegeren har anfoert, at saadanne dokumenter ifoelge Domstolens praksis (dom af 25.10.1983, sag 107/82, AEG-Telefunken mod Kommissionen, Sml. s. 3151, praemis 21-30) ikke kan danne grundlag for Kommissionens beslutning, uden at retten til kontradiktion dermed tilsidesaettes, ogsaa selv om dokumenterne findes blandt de sagsdokumenter, der er tilgaengelige for de beroerte virksomheder. Det maa antages, at saafremt der bortses fra de klagepunkter, som disse dokumenter skulle tjene som bevis for, ville beslutningen ikke vaere truffet i den foreliggende form.

33 I besvarelse af Kommissionens synspunkt, hvorefter beslutningen ikke bygger paa de faa dokumenter, som ikke er fremsendt til BASF, har selskabet anfoert, at det ikke kan tage stilling hertil, idet det netop ikke er i besiddelse af disse dokumenter. Det paahviler derfor Kommissionen naermere at paavise, at dette synspunkt er berettiget.

34 Kommissionen har heroverfor anfoert, at i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, er det foerste og det niende dokument, som selskabet har naevnt, fremsendt til dette sammen med meddelelsen om klagepunkter, og at selskabet i kraft af aktindsigten fik adgang til det andet, tiende og trettende dokument. Det var ikke noedvendigt at fremsende de oevrige dokumenter, idet de enten var uden betydning for sagen mod sagsoegeren eller kun var en bekraeftelse af andre dokumenter, som var selskabet bekendt. For saa vidt beslutningen er rettet til sagsoegeren, bygger den ikke paa disse dokumenter.

35 Kommissionen har indroemmet, at et notat fra ICI vedroerende et "ekspert"-moede den 10. marts 1982, der er naevnt i beslutningen (58. betragtning), ved en fejltagelse ikke er fremsendt til sagsoegeren. Notatet bekraefter imidlertid kun et referat fra Hercules af dette moede, der er vedlagt den generelle del af meddelelsen om klagepunkter som bilag 23 (herefter benaevnt "bilag til den generelle meddelelse"). Det samme er tilfaeldet med et notat fra ICI, der er naevnt i 63. betragtning til beslutningen, vedroerende forberedelse af et moede med Shell. Dette dokument er kun anvendt som bevis for, at Shell deltog i kvoteordningen. Dokumentet indeholder saaledes intet nyt i forhold til de klagepunkter, der er meddelt BASF.

36 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens praksis, at det afgoerende ikke er dokumenterne i sig selv, men de konklusioner, som Kommissionen drager paa grundlag af disse. Saafremt dokumenterne ikke er naevnt i meddelelsen om klagepunkter, kan den paagaeldende virksomhed med rette antage, at de ikke har betydning for sagen. Underretter Kommissionen ikke en virksomhed om, at visse dokumenter vil blive anvendt i beslutningen, afskaerer Kommissionen den fra i tide at udtale sig om dokumenternes bevisvaerdi. Dokumenterne vil af denne grund ikke kunne anvendes som bevis over for virksomheden (dom af 25.10.1983, sag 107/82, a.st., praemis 27, og senest dom af 3.7.1991, sag C-62/86, AKZO Chemie mod Kommissionen, Sml. I, s. 3359, praemis 21).

37 I dette tilfaelde kan alene de dokumenter, der er naevnt i den generelle og den specielle del af meddelelsen om klagepunkter og i skrivelserne af 29. marts 1985, samt de dokumenter, der er vedlagt disse, men ikke udtrykkeligt naevnt heri, anses for bevismidler mod sagsoegeren under naervaerende sag. For saa vidt angaar de dokumenter, der er vedlagt meddelelserne om klagepunkter, men som ikke er naevnt heri, kan de kun goeres gaeldende over for sagsoegeren i beslutningen, hvis selskabet med rimelighed har kunnet udlede af meddelelserne, hvilke konklusioner Kommissionen ville drage heraf.

38 Af de dokumenter, sagsoegeren har anfoert, kan herefter alene referatet af moedet den 10. marts 1982, der er udarbejdet af en medarbejder hos Hercules [beslutningen, 15. betragtning, litra b)] og ICI' s interne notat vedroerende "stabilitet" (46. betragtning til beslutningen) anvendes som bevis over for sagsoegeren, idet disse er naevnt i punkt 60, henholdsvis punkt 71, i den generelle del af meddelelsen om klagepunkter til sagsoegeren, og de er endvidere vedlagt denne som bilag 23 og 35. De oevrige dokumenter, sagsoegeren har naevnt, kan ikke anses for bevismidler mod sagsoegeren under naervaerende sag.

39 Spoergsmaalet om, hvorvidt de sidstnaevnte dokumenter er noedvendige for at underbygge de bevismaessige konstateringer, Kommissionen i beslutningen har foretaget i forhold til sagsoegeren, henhoerer under Rettens undersoegelse af, om disse konstateringer kan laegges til grund.

2. Manglende fremsendelse af referatet af hoeringerne

40 Sagsoegeren har anfoert, at det fremgaar af artikel 9, stk. 4, i Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42, herefter benaevnt "forordning nr. 99/63"), at "det vaesentlige indhold af de af hver enkelt person fremsatte udtalelser foeres til protokols. Protokollatet oplaeses for og godkendes af den paagaeldende". Ifoelge BASF forelaa det endelige referat af hoeringerne hverken for Kommissionens eller Det Raadgivende Udvalgs medlemmer. Da de ikke alle var til stede ved hoeringerne, og da de ikke har kunnet gennemgaa alle de skriftlige indlaeg fra de beroerte virksomheder, var det ikke muligt for dem at faa et praecist indtryk af de argumenter, der blev udvekslet. Beslutningen blev saaledes ikke vedtaget med fuldt kendskab til sagen.

41 Sagsoegeren har videre anfoert, at selskabet ikke kan vurdere, om beslutningen ville vaere blevet anderledes, hvis Kommissionens medlemmer havde haft det endelige referat. Det er imidlertid selskabets opfattelse, at selv om dette ikke er tilfaeldet, skal det ikke vaere afgoerende. Saafremt tilsidesaettelse af processuelle garantier kan begrundes med, at beslutningen ikke ville vaere blevet anderledes, selv om de var overholdt, ser man bort fra disse garantiers betydning. Denne bestaar i, at de beroerte har krav paa, at disse garantier overholdes, og at beslutningen i modsat fald annulleres. Under alle omstaendigheder paahviler det Kommissionen at bevise, at sagsbehandlingsfejlen paa ingen maade har haft indflydelse paa beslutningen. Kommissionen kan imidlertid ikke indskraenke sig til blot at postulere dette.

42 Kommissionen har anfoert, at det ikke fremgaar af artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 99/63, til hvilke instanser det foreloebige eller endelige referat af hoeringerne skal fremsendes. Det Raadgivende Udvalgs medlemmer havde ganske vist kun det foreloebige referat, men alle medlemsstaternes myndigheder var repraesenteret ved hoeringsrunderne med undtagelse af Graekenland og Luxembourg i anden hoeringsrunde. Det er i denne forbindelse uden betydning, at den embedsmand, der var til stede ved hoeringerne, ikke noedvendigvis var statens repraesentant i Det Raadgivende Udvalg. Endvidere har Kommissionen henvist til, at BASF ikke har gjort gaeldende, at det foreloebige referat ikke loyalt gengiver det vaesentlige indhold i parternes udtalelser.

43 Videre har Kommissionen anfoert, at da dens medlemmer vedtog beslutningen, havde de det foreloebige referat og alle parternes bemaerkninger hertil.

44 Det er Kommissionens opfattelse, at beslutningen under ingen omstaendigheder havde vaeret anderledes, selv om det endelige referat havde foreligget (Domstolens dom af 10.7.1980, sag 30/78, Distillers Company mod Kommissionen, Sml. s. 2229, praemis 26).

45 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens praksis, at det forhold, at det referat af hoeringen, der fremsendes til Det Raadgivende Udvalg og Kommissionen, er foreloebigt, kun er en sagsbehandlingsfejl, der kan medfoere, at den beslutning, der traeffes ved afslutningen af den paagaeldende procedure, er ugyldig, saafremt dokumentet er affattet paa en saadan maade, at adressaterne kan blive vildledt paa et afgoerende punkt (dom af 15.7.1970, sag 44/69, Buchler mod Kommissionen, Sml. s. 151, praemis 17).

46 For saa vidt angaar det referat, der er fremsendt til Kommissionen, bemaerkes, at denne sammen med det foreloebige referat modtog virksomhedernes bemaerkninger hertil, og det maa saaledes antages, at Kommissionens medlemmer var orienteret om alle vaesentlige forhold, inden de traf afgoerelse.

47 Med hensyn til det foreloebige referat, der er fremsendt til Det Raadgivende Udvalg, bemaerkes, at sagsoegeren ikke har angivet, paa hvilke punkter dette referat ikke loyalt og korrekt gengiver hoeringerne, og det er saaledes ikke bevist, at det paagaeldende dokument er affattet paa en saadan maade, at Det Raadgivende Udvalgs medlemmer kunne blive vildledt paa et afgoerende punkt.

48 Anbringendet maa derfor forkastes.

3. Manglende fremsendelse af hoeringskonsulentens rapport

49 Sagsoegeren havde i staevningen gjort gaeldende, at hoeringskonsulentens rapport skulle vaere fremsendt til virksomhedernes advokater, men i replikken har selskabet anfoert, at det har taget kendelsen af 11. december 1986 (sag 212/86 R, ICI mod Kommissionen, grund 5-8, ikke trykt i Samling af Afgoerelser) til efterretning. Domstolen fastslog i kendelsen, at parterne ikke havde krav paa, at hoeringskonsulentens rapport blev fremsendt. Sagsoegeren anser det derfor ikke for noedvendigt paa ny at behandle dette spoergsmaal.

50 Kommissionen har anfoert, at der ikke findes bestemmelser, hvorefter hoeringskonsulentens udtalelse skal fremsendes til de virksomheder, Kommissionens beslutning rettes til. Hoeringskonsulenten har en vigtig rolle i forbindelse med Kommissionens interne beslutningsproces, og virksomhederne kan ikke goere krav paa at deltage i denne proces, idet dette vil kunne paavirke hoeringskonsulentens mulighed for at udtale sig frit og uafhaengigt.

51 Det bemaerkes, at retten til kontradiktion ikke indebaerer, at virksomheder, som er omfattet af en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, har krav paa at kommentere hoeringskonsulentens rapport, der er et rent internt dokument i Kommissionen. Domstolen har i denne forbindelse udtalt, at rapporten kun er vejledende for Kommissionen, der ikke er forpligtet til at rette sig efter denne, og rapporten derfor ikke har en saadan betydning, at Faellesskabets retsinstanser skal tage hensyn til denne ved udoevelsen af deres kontrolfunktion (kendelse af 11.12.1986, sag 212/86 R, naevnt ovenfor, grund 5-8). Reglerne om kontradiktion er saaledes iagttaget i tilstraekkeligt omfang, naar de forskellige instanser, der medvirker ved udarbejdelsen af den endelige beslutning, korrekt er blevet orienteret om virksomhedernes argumentation i deres svar paa de klagepunkter, Kommissionen har meddelt dem, og paa det bevismateriale, Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for klagepunkterne (Domstolens dom af 9.11.1983, sag 322/81, Michelin mod Kommissionen, Sml. s. 3461, praemis 7).

52 Det understreges i denne forbindelse, at formaalet med hoeringskonsulentens rapport ikke er at supplere eller korrigere virksomhedernes argumentation, at fremsaette nye klagepunkter eller fremkomme med nyt bevismateriale mod dem, men at give udtryk for opfattelsen hos en tjenestemand i Kommissionen, for at denne kan traeffe en beslutning. Virksomhederne kan saaledes ikke efter reglerne om kontradiktion kraeve hoeringskonsulentens rapport udleveret med henblik paa at kommentere denne (jf. Domstolens dom af 17.1.1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB mod Kommissionen, Sml. s. 19, praemis 25).

53 Anbringendet maa derfor forkastes.

Beviset for overtraedelsen

54 Det anfoeres i beslutningen (80. betragtning, foerste afsnit), at de polypropylenproducenter, der leverede til EF, fra 1977 deltog i et kompleks af planer, ordninger og foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af et system med regelmaessige moeder og loebende kontakter. Det tilfoejes (80. betragtning, andet afsnit), at producenternes overordnede plan var at moedes og naa til enighed i konkrete anliggender.

55 Det maa derfor foerst undersoeges, om Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis, dels (I) for perioden fra 1977 til udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, dels (II) for perioden fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til november 1983, med hensyn til (A) systemet med regelmaessige moeder, (B) prisinitiativerne, (C) de foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, og (D) fastsaettelsen af maengdemaal og kvoter. Der skal herved (a) tages hensyn til beslutningen og (b) parternes anbringender, foer (c) disse vurderes. Endelig maa Retten efterproeve anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, paa disse faktiske omstaendigheder.

1. Bevismaessige konstateringer

I - Perioden fra 1977 til udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979

A - Den anfaegtede retsakt

56 Det anfoeres i beslutningen (78. betragtning, fjerde afsnit, og 104. betragtning, tredje afsnit), at systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter blev indfoert ved udgangen af 1977, men at det ikke er muligt at fastslaa den noejagtige dato for, hvornaar hver enkelt producent begyndte at deltage heri. Sagsoegeren, der var blandt de producenter, hvis "opbakning" bag initiativet i december 1977 ikke er bevist, har ifoelge beslutningen haevdet, at selskabet kun deltog "sporadisk" foer 1980.

57 Endvidere anfoeres det i beslutningen (105. betragtning, foerste og andet afsnit), at det ikke er muligt med sikkerhed at fastslaa det noejagtige tidspunkt for, hvornaar hver enkelt producent begyndte at deltage i de regelmaessige plenarmoeder. Anic, ATO, BASF, DSM og Huels kan ikke vaere begyndt at deltage senere end 1979, da alle fem producenter paaviseligt deltog i markedsdelingen eller kvoteordningerne, der for foerste gang var gaeldende i dette aar.

B - Parternes anbringender

58 Sagsoegeren har anfoert, at det bevismateriale, Kommissionen har fremlagt, ikke er tilstraekkeligt til at bevise, at selskabet deltog i moederne fra december 1977. Det kan under sagen kun goeres gaeldende over for selskabet, at det deltog i moederne fra det tidspunkt, hvor dette skete regelmaessigt. Ifoelge 81. betragtning til beslutningen er der nemlig foerst tale om en tilsidesaettelse af kartelretlige regler fra det tidspunkt, hvor en virksomhed fast deltog i et "system med regelmaessige og institutionaliserede moeder".

59 I denne forbindelse har sagsoegeren gjort gaeldende, at selskabet foerst deltog fast i moederne fra juni 1982. Selskabet har dog indroemmet, at det for det foerste deltog sporadisk i moederne foer den 1. december 1980, men at det med hensyn til dette tidsrum ikke kan huske tidspunkt og sted for moederne, og at selskabet for det andet deltog i fire af de nitten moeder, som ifoelge Kommissionen blev afholdt fra begyndelsen af 1981 og til juni 1982.

60 Det er sagsoegerens opfattelse, at Kommissionen paa dette punkt med urette har henvist til ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse). Med hensyn til moederne i 1978 har ICI tydeligt anfoert, at der var tale om ad hoc-moeder og ikke om "regelmaessige" eller "institutionaliserede" moeder. Endvidere har ICI ikke oplyst, at sagsoegeren deltog i disse moeder, og har endelig anfoert, at ICI foerst for tiden efter 1. januar 1980 kan angive tidspunkt og sted for "ekspert"- og "chef"-moederne. For sagsoegeren er det afsnit i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger "vigtigt", hvori det anfoeres, at sagsoegeren var en "fast deltager" i moederne, idet det kun giver mening at tale om fast deltagelse, naar en virksomhed i det mindste deltog i flertallet af moederne. Det var imidlertid ikke tilfaeldet foer juni 1982, saaledes som det fremgaar af sagsoegerens svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 1 til den specielle del af meddelelsen om klagepunkter til BASF (herefter benaevnt "bilag til meddelelsen til BASF") ).

61 Sagsoegeren har i replikken anfoert, at Kommissionen ikke har fremlagt materiale, der underbygger, at selskabet deltog i moederne paa det omhandlede tidspunkt. Det er derfor overraskende, at Kommissionen har opretholdt sine anbringender vedroerende denne periode.

62 Kommissionen har anfoert, at den ganske vist ikke kan angive noejagtigt, fra hvilket tidspunkt sagsoegeren deltog i moederne, men at den med sikkerhed kan fastslaa, at selskabet begyndte at deltage i moederne paa et ikke naermere bestemt tidspunkt mellem 1977 og 1979.

63 Som bevis har Kommissionen henvist til sagsoegerens og ICI' s svar paa de begaeringer om oplysninger, der blev fremsendt til dem. Sagsoegeren har i svaret oplyst foelgende: "Vor dem 1.12.80 haben Vertreter unseres Unternehmens sporadisch an Sitzungen europaeischer Polypropylenhersteller teilgenommen. Orte und Zeitpunkte der Treffen sind nicht mehr erinnerlich" ("Foer 1.12.80 deltog vores repraesentanter sporadisk i moederne for europaeiske polypropylenproducenter. Vi erindrer ikke tidspunkt og sted for moederne"). ICI har i sit svar medregnet sagsoegeren blandt de faste moededeltagere uden nogen tidsmaessig begraensning (i modsaetning til f.eks. Anic og Rhône-Poulenc, der ifoelge ICI kun deltog i en afgraenset periode, og til Hercules, der ikke deltog fast i moederne) og har som begyndelsestidspunktet for moederne angivet december 1977.

C - Rettens vurdering

64 Det bemaerkes, at de eneste beviser, Kommissionen har fremlagt for at paavise, at sagsoegeren deltog i moederne i den omhandlede periode, dels er sagsoegerens svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 1 til meddelelsen til BASF), dels er ICI' s svar paa denne begaering (bilag 8 til den generelle meddelelse).

65 For saa vidt angaar det foerste svar, finder Retten, at henvisningen til perioden "foer den 1. december 1980" ikke i sig selv er tilstraekkelig til at bevise, at sagsoegeren deltog i moederne i denne periode. Det maa derfor undersoeges, om ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger kan underbygge de konklusioner, som Kommissionen paa dette punkt drager af sagsoegerens svar.

66 I denne forbindelse bemaerkes, at sagsoegeren i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger medregnes blandt de faste deltagere i "ekspert"- og "chef"-moederne, uden at det praeciseres fra hvilket tidspunkt. Det anfoeres saaledes i dette svar:

"The regular participants at meetings of 'Experts' and 'Bosses' were as follows: ATO, BASF, Chemie Linz, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Montepolimeri, Petrofina, Saga, Solvay. The following producers participated regularly during those periods between 1979 and 1983 while they were engaged in the West European polypropylene industry: Anic - polypropylene business taken over by Montepolimeri; SIR - believed to be no longer in business; Rhône-Poulenc - polypropylene business sold to BP. In addition, Alcudia and Hercules attended meetings on an irregular basis."

("De faste deltagere i 'ekspert' - og 'chef' -moederne var foelgende: ATO, BASF, Chemie Linz, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Montepolimeri, Petrofina, Saga, Solvay. Foelgende producenter deltog fast i moederne i de perioder mellem 1979 og 1983, hvor de var aktive i den vesteuropaeiske polypropylen-industri: Anic - polypropylen-aktiviteter overtaget af Montepolimeri; SIR - vi mener ikke, at selskabet laengere driver virksomhed; Rhône-Poulenc - polypropylen-aktiviteter solgt til BP. Herudover deltog Alcudia og Hercules uregelmaessigt i moederne.")

67 Da Kommissionen ikke har praecise oplysninger om, hvornaar sagsoegeren begyndte at deltage i disse moeder, har den henvist til et andet afsnit i ICI' s svar, hvor foelgende anfoeres:

"Because of the problems facing the polypropylene industry (...), a group of producers met in about December 1977 to discuss what, if any, measures could be pursued in order to reduce the burden of the inevitable heavy losses about to be incurred by them ... It was proposed that future meetings of those producers who wished to attend should be called on an ad hoc basis in order to exchange and develop ideas to tackle these problems."

("Paa grund af problemerne i polypropylen-industrien (...) moedtes en gruppe af producenter omkring december 1977 for at diskutere, hvilke foranstaltninger der eventuelt kunne ivaerksaettes for at reducere virkningerne af de uundgaaelige, store tab, der snart ville indtraede ... Det blev foreslaaet, at fremtidige moeder for de producenter, der oenskede at deltage, skulle indkaldes paa ad hoc-basis, for at man kunne udveksle og udvikle ideer til at loese disse problemer.")

Kommissionen har udledt af dette afsnit, at sagsoegeren begyndte at deltage i moederne allerede i december 1977. Endvidere er det Kommissionens opfattelse, at denne fortolkning af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger underbygges af, at formaalet med, at ICI kun praeciserede den periode, hvori virksomhederne deltog i moederne (1979-1983), med hensyn til de virksomheder, hvis navne er anfoert i andet punktum i det foerste af de citerede afsnit, var at fremhaeve, at de virksomheder, der er naevnt i foerste punktum i dette afsnit, deltog i moederne fra starten.

68 Retten finder, at naar sagsoegeren i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger medregnes blandt de faste deltagere i moederne, er der udtrykkeligt tale om "chef"- og "ekspert"-moederne. Det afsnit, Kommissionen har citeret for at paavise, at sagsoegeren deltog i moederne i december 1977, vedroerer imidlertid "ad hoc"-moederne og ikke "chef"- og "ekspert"-moederne, der blev paabegyndt ved udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, hvor man ud over "ad hoc"-moederne paa "chef"-niveau begyndte at moedes paa "ekspert"-niveau, saaledes som det fremgaar af et andet afsnit i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger. Det anfoeres heri:

"By late 1978/early 1979 it was determined that the ad hoc meetings of Senior Managers should be supplemented by meetings of lower level managers with more marketing knowledge. This two-tier level of representation became identified as (a) 'Bosses' ... and (b) 'Experts' ".

("Ved udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 blev det besluttet, at ad hoc-moederne for overordnede ledere skulle suppleres med moeder for ledere paa et lavere niveau med stoerre kendskab til markedsfoering. Denne totrins-repraesentation blev betegnet som (a) 'chefer' ... og (b) 'eksperter' ").

69 Denne fortolkning af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger bekraeftes, saafremt de to foerste saetninger i det foerste af de citerede afsnit laeses i sammenhaeng. En saadan laesning er berettiget, idet det, der begrunder sondringen mellem de virksomheder, der er naevnt i den foerste saetning, og dem, der er naevnt i den anden, ikke er det tidspunkt, hvor de begyndte at deltage i moederne, men derimod det tidspunkt, hvor de ophoerte hermed. Alle de virksomheder, der er naevnt i den anden saetning forlod saaledes markedet, foer overtraedelsen ophoerte. Disse to saetninger maa derfor fortolkes i lyset af hinanden, saaledes at der tages hensyn til, at "chef"- og "ekspert"-moederne foerst begyndte ved udgangen af 1978 eller i begyndelsen af 1979.

70 Endvidere bemaerkes, at Kommissionen i retsmoedet foerst erkendte, at den var i tvivl om, hvornaar BASF begyndte at deltage i moederne trods dens udlaegning af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger. Dernaest anfoerte Kommissionen, at den ikke var sikker paa, at BASF deltog i moederne i den omhandlede periode, og endelig, at det er grunden til, at Kommissionen ikke praecist har kunnet fastlaegge, fra hvilket tidspunkt BASF deltog i overtraedelsen.

71 Kommissionens tvivl paa dette punkt er kommet til udtryk i beslutningens 105. betragtning, andet afsnit, hvori det anfoeres, at BASF ikke kan vaere begyndt at deltage i foranstaltningerne senere end 1979.

72 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen ikke kan paapege noget forhold, der viser, at BASF deltog i overtraedelsen foer udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, og den har derfor ikke foert tilstraekkeligt bevis herfor.

II - Perioden fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til november 1983

A - Systemet med regelmaessige moeder

a) Den anfaegtede retsakt

73 Det anfoeres i beslutningen (78. betragtning, fjerde afsnit), at BASF haevder, at selskabet kun deltog "sporadisk" foer 1980. Det konkluderes (105. betragtning, andet afsnit), at BASF ikke kan vaere begyndt at deltage i foranstaltningerne senere end 1979, da selskabet paaviseligt deltog i markedsdelingen eller kvoteordningerne, der foerste gang var gaeldende i dette aar.

74 Endvidere anfoeres det i beslutningen (104. betragtning, tredje afsnit, og 105. betragtning, andet og fjerde afsnit), at ICI har oplyst, at BASF deltog fast i moederne, og at systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter var i kraft i hvert fald til udgangen af september 1983. Ifoelge beslutningen (18. betragtning, foerste og tredje afsnit) deltog BASF i dette system.

75 Endelig anfoeres det i beslutningen (21. betragtning), at formaalet med de regelmaessige moeder navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal og at sikre producenternes overholdelse heraf.

b) Parternes anbringender

76 Sagsoegeren har gentaget, at selskabets deltagelse i moederne kun kan anfaegtes, hvis det deltog fast i disse, og at selskabet foerst fra juni 1982 var fast til stede ved moederne, selv om det har erkendt at have deltaget sporadisk i moederne foer den 1. december 1980 og i fire af de nitten moeder, som ifoelge Kommissionen blev afholdt fra begyndelsen af 1981 til juni 1982.

77 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen ikke har paapeget noget forhold, der viser, at selskabet deltog i moederne i foerste halvaar af 1979. Selskabet finder det derfor overraskende, at Kommissionen har opretholdt sine anbringender vedroerende denne periode. Sagsoegeren har bestridt bevisvaerdien af de dokumenter, som Kommissionen har fremlagt til stoette for det modsatte resultat, nemlig referatet af et moede den 26. og 27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse), en tabel med overskriften "Producer' s Sales to West Europe" (bilag 55 til den generelle meddelelse) og prisinstrukser, der ligger forud for dette moede (bilag BASF til skrivelsen af 29.3.1985).

78 Med hensyn til disse dokumenter har sagsoegeren anfoert, at selskabets navn ikke er naevnt i referatet af moedet den 26. og 27. september 1979, og det er saaledes ikke bevis for, at selskabet deltog i dette moede. Endvidere er den naevnte tabel uden vaerdi, idet det ikke er oplyst, til hvilket formaal den er udarbejdet, og om andre producenter end ICI har haft adgang til denne. Hertil kommer, at intet tyder paa, at den er resultatet af enighed mellem producenterne, eller at BASF blev gjort bekendt med denne. Endelig har sagsoegeren anfoert, at overensstemmelsen mellem selskabets og andre producenters prisinstrukser skyldes stigningen i raavareprisen. Det forhold, at der ligger halvanden maaned mellem de prisinstrukser, de forskellige producenter gav, underbygger, at disse er udarbejdet selvstaendigt.

79 Sagsoegeren har erkendt at have deltaget fast i moederne fra den 9. juni 1982.

80 Kommissionen har anfoert, at det fremgaar af en raekke beviser, at sagsoegeren deltog i moederne fra begyndelsen af den omhandlede periode.

81 Det drejer sig for det foerste om ICI' s og BASF' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse og bilag 1 til meddelelsen til BASF). I det foerste svar oplyste ICI, at sagsoegeren var fast deltager i moederne i den omhandlede periode, og i det andet svar erkendte BASF, at "Vor dem 1.12.80 haben Vertreter unseres Unternehmens sporadisch an Sitzungen europaeischer Polypropylenhersteller teilgenommen. Orte und Zeitpunkte der Treffen sind nicht mehr erinnerlich" ("Foer 1.12.80 deltog vores repraesentanter sporadisk i moederne for europaeiske polypropylenproducenter. Vi erindrer ikke tidspunkt og sted for moederne"). Det kan heraf udledes, at BASF deltog i moederne fra begyndelsen af den omhandlede periode, selv om selskabet bestrider at have deltaget fast i moederne foer december 1980.

82 Endvidere er der overensstemmelse mellem de prisinstrukser, sagsoegeren gav den 24. og den 27. juli 1979, og de prisinstrukser, som Monte, Shell, ICI, Hoechst, Linz og ATO gav pr. 1. september 1979 (bilag A til skrivelsen af 29. marts 1985). En saadan overensstemmelse kan ifoelge Kommissionen ikke forklares med en stigning i prisen paa raavarer, og den beviser saaledes, at sagsoegeren deltog i de moeder, hvor disse priser blev fastsat.

83 Endelig er der tale om en udateret tabel med overskriften "Producers' Sales to West Europe", som blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), hvori der for alle polypropylenproducenter i Vesteuropa er angivet deres omsaetning i kiloton for 1976, 1977 og 1978 samt tal i kolonner med overskrifterne "1979 actual" og "revised target". Denne tabel, som indeholder oplysninger, der som forretningshemmeligheder burde have vaeret behandlet strengt fortroligt, kunne ikke vaere udarbejdet uden BASF' s medvirken.

84 Det forhold, at sagsoegeren kun kan erindre fire moeder, som selskabet i 1981 deltog i, er ifoelge Kommissionen paa ingen maade en tilbagevisning af de oplysninger, som ICI gav med hensyn til, hvor regelmaessigt BASF deltog i moederne.

c) Rettens vurdering

85 Det bemaerkes, at det i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger anfoeres uden nogen tidsmaessig begraensning, at sagsoegeren - i modsaetning til to andre producenter - var blandt de faste deltagere i "chef"- og "ekspert"-moederne. Svaret maa forstaas saaledes, at det viser, at sagsoegeren fra starten deltog i systemet med "chef"- og "ekspert"-moeder, der blev paabegyndt i slutningen af 1978 eller begyndelsen af 1979. PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 689A0004.1

86 ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger underbygges paa dette punkt for det foerste af sagsoegerens eget svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 1 til meddelelsen til BASF), hvori det anfoeres, at: "Vor dem 1.12.80 haben Vertreter unseres Unternehmens sporadisch an Sitzungen europaeischer Polypropylenhersteller teilgenommen" ("Foer 1.12.80 deltog vores repraesentanter sporadisk i moederne for europaeiske polypropylenproducenter"). For det andet underbygges svaret af, at der ud for sagsoegerens navn i de tabeller, der blev fundet hos ICI, ATO og Hercules (bilag 55-62 til den generelle meddelelse), er anfoert oplysninger om selskabets omsaetning i forskellige maaneder og aar, mens det - saaledes som de fleste sagsoegere har erkendt i deres svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten - ikke var muligt at opstille de tabeller, der blev fundet hos ICI, ATO og Hercules, paa grundlag af statistikker fra Fides-systemet. ICI har i oevrigt i sit svar paa begaeringen om oplysninger vedroerende en af disse tabeller oplyst, at "the source of information for actual historic figures in this table would have been the producers themselves" ("kilden til oplysningerne om faktiske historiske tal i denne tabel maa have vaeret producenterne selv"). Endelig underbygges ICI' s svar af, at der er overensstemmelse mellem de prisinstrukser, sagsoegeren gav den 24. og den 27. juli 1979, og prisinstrukser fra andre producenter (bilag A til skrivelsen af 29.3.1985), hvoraf det kan udledes, at de var resultatet af en samordning mellem producenterne omkring juni 1979.

87 Hvad saerligt angaar de foerste elleve maaneder i 1980, anfoeres det i beslutningen (32. betragtning og tabel 3), at der i denne periode blev afholdt syv moeder, men det anfoeres ikke, hvem der deltog i disse. Det bemaerkes i denne forbindelse, at det ikke forekommer saerlig trovaerdigt, naar sagsoegeren bestrider at have deltaget i disse moeder, idet selskabet i sit svar paa begaeringen om oplysninger har oplyst, at det deltog sporadisk i moederne i denne periode, men at det ikke kan angive sted og tidspunkt for disse moeder. Dette gaelder saa meget mere, som sagsoegeren over for Retten har oplyst, at selskabet brugte ordet "sporadisk" i svaret paa begaeringen om oplysninger, fordi det ikke var i stand til at angive sted og tidspunkt for moederne forud for den 1. december 1980 og kun vidste, at nogle af dets repraesentanter foer dette tidspunkt kun havde deltaget i nogle faa moeder.

88 Hvad angaar den resterende del af det omhandlede tidsrum (tiden fra den 1. december 1980 til juni 1982), er sagsoegerens angivelse af, at selskabet kun deltog i fire moeder, ikke trovaerdig, idet de udtalelser, det er fremkommet med vedroerende dets deltagelse i moederne, er upraecise og paa visse punkter forkerte. Dette er saaledes tilfaeldet med hensyn til moedet den 13. maj 1982, hvor referatet (bilag 24 til den generelle meddelelse) viser, at BASF var til stede, selv om moedet ikke er blandt de moeder, som sagsoegeren i svaret paa begaeringen om oplysninger har erkendt at have deltaget i.

89 Det er endvidere med rette, at Kommissionen paa grundlag af de oplysninger, som ICI gav i svaret paa begaeringen om oplysninger, og som underbygges af en raekke moedereferater, fandt, at formaalet med moederne navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal. Det anfoeres saaledes i svaret: "' Target prices' for the basic grade of each principal category of polypropylene as proposed by producers from time to time since 1 January 1979 are set forth in Schedule ...", og "A number of proposals for the volume of individual producers were discussed at meetings" (' Maalpriser' for hver basiskvalitet af alle de vaesentlige former for polypropylen, som blev foreslaaet af producenterne med mellemrum efter den 1. januar 1979, fremgaar af bilaget ...", og "En raekke forslag med hensyn til de forskellige producenters salgsmaengder blev diskuteret paa moederne").

90 Hertil kommer, at omtalen i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger af, at der - ud over "chef"-moederne - ogsaa blev foranstaltet moeder for markedsfoerings-"eksperter" fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, viser, at droeftelserne vedroerende fastsaettelse af maalpriser og salgsmaal blev mere og mere konkrete og praecise, mens "cheferne" i 1978 alene havde udviklet selve systemet med maalpriser.

91 Ud over det allerede citerede anfoeres det i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger: "Only 'Bosses' and 'Experts' meetings came to be held on a monthly basis" ("Kun 'chef' - og 'ekspert' -moederne blev afholdt maanedsvis"). Kommissionen har med rette udledt af dette svar - og af moedernes karakter og formaal - at disse var led i et system med regelmaessige moeder.

92 Kommissionen har herefter foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog fast i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til september 1983, at disse moeder navnlig havde til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, og at moederne var led i et system.

B - Prisinitiativerne

a) Den anfaegtede retsakt

93 Det anfoeres i beslutningen (28.-51. betragtning), at et system med fastsaettelse af maalpriser blev gennemfoert ved prisinitiativer, hvoraf seks har kunnet identificeres. Det foerste varede fra juli til december 1979, det andet fra januar til maj 1981, det tredje fra august til december 1981, det fjerde fra juni til juli 1982, det femte fra september til november 1982 og det sjette fra juli til november 1983.

94 Vedroerende det foerste af disse prisinitiativer har Kommissionen i beslutningen (29. betragtning) anfoert, at den ikke har konkrete beviser for, at der blev afholdt moeder eller taget prisinitiativer i foerste del af 1979. Referatet af et moede, der blev afholdt den 26.og 27. september 1979, viser imidlertid, at der var planer om et prisinitiativ, som var baseret paa en rafia-pris paa 1,90 DM/kg fra den 1. juli og 2,05 DM/kg fra den 1. september. Kommissionen har fundet prisinstrukser fra visse producenter, herunder BASF, hvoraf det fremgaar, at disse havde udsendt ordrer til deres nationale salgskontorer om at anvende dette prisniveau eller et niveau svarende hertil i national valuta fra den 1. september, og de fleste blev udsendt, foer den planlagte prisforhoejelse var blevet annonceret i fagpressen (30. betragtning til beslutningen).

95 Paa grund af vanskeligheder med at forhoeje priserne besluttede producenterne imidlertid paa moedet den 26. og 27. september 1979 at udskyde ivaerksaettelsen af maalprisen flere maaneder indtil den 1. december, idet planen nu gik ud paa at "holde" prisniveauet i oktober maaned med mulighed for i mellemtiden at forhoeje prisen til 1,90 eller 1,95 DM/kg i november (beslutningens 31. betragtning, foerste og andet afsnit).

96 For saa vidt angaar det andet prisinitiativ, anfoeres det i beslutningen (32. betragtning), at der blev afholdt mindst syv moeder mellem producenterne i 1980 (der henvises til tabel 3 i bilaget til beslutningen), selv om der ikke blev fundet referater af moeder afholdt i dette aar. Skoent fagpressen i begyndelsen af aaret havde naevnt, at producenterne gik ind for et staerkt prisfremstoed i loebet af 1980, faldt markedspriserne kraftigt til 1,20 DM/kg eller mindre, indtil de begyndte at stabilisere sig omkring september. Prisinstrukser fra en raekke producenter (DSM, Hoechst, Linz, Monte, Saga og ICI) viser, at man for at genoprette prisniveauet fastsatte maalpriser for december 1980 og januar 1981 paa grundlag af en pris paa 1,50 DM/kg for rafia, 1,70 DM/kg for homopolymerisater og 1,95 til 2,00 DM/kg for copolymerisater. Et internt dokument fra Solvay indeholder en tabel, hvori de "faktiske priser" i oktober og november 1980 sammenlignes med, hvad der betegnes som "listepriserne" for januar 1981 paa 1,50/1,70/2,00 DM/kg. Efter den oprindelige plan skulle disse priser ivaerksaettes pr. 1. december 1980. Den 13.-15. oktober blev der afholdt et moede i Zuerich, men initiativet blev udsat til den 1. januar 1981.

97 Det anfoeres endvidere i beslutningen (33. betragtning), at BASF deltog i to moeder i januar 1981, hvorunder det viste sig noedvendigt at gennemfoere en prisforhoejelse, der i december 1980 var besluttet til den 1. februar 1981, paa grundlag af en rafia-pris paa 1,75 DM/kg i to trin: Maalet var fortsat 1,75 DM/kg for februar, og fra den 1. marts skulle maalet "uden undtagelse" forhoejes til 2,00 DM/kg. Der blev udarbejdet en tabel i seks nationale valutaer med maalpriser paa de seks vigtigste polypropylenkvaliteter. Tabellen skulle traede i kraft den 1. februar og den 1. marts 1981. Dokumenter, der blev fundet hos BASF, viser, at selskabet tog skridt til at indfoere de priser, der var fastsat som maalpriser for februar og marts.

98 Ifoelge beslutningen (34. betragtning) ser planerne om at naa op paa 2,00 DM/kg pr. 1. marts imidlertid ikke ud til at vaere lykkedes. Producenterne nedsatte deres forventninger og haabede nu paa en pris paa 1,75 DM/kg i marts. Den 25. marts 1981 blev der afholdt et "ekspert"-moede i Amsterdam. Der foreligger ikke referat af dette moede, men umiddelbart efter gav i hvert fald BASF, DSM, ICI, Monte og Shell instrukser om at haeve maal- (eller "liste"-)priserne til, hvad der svarede til 2,15 DM/kg for rafia med virkning fra 1. maj. Hoechst gav tilsvarende instrukser for 1. maj, men gjorde det foerst ca. fire uger efter de oevrige. Nogle af producenterne gav deres salgskontorer en vis handlefrihed til at anvende "minimumspriser" eller "bundpriser", der laa lidt under de vedtagne maalpriser. I foerste del af 1981 steg priserne ret kraftigt, men selv om producenterne gjorde en stor indsats for at faa prisforhoejelserne igennem pr. 1. maj, holdt denne udvikling ikke. Ved midten af aaret ventede producenterne enten en stabilisering af prisniveauet eller endog en vis tilbagegang, efterhaanden som efterspoergslen faldt i sommerens loeb.

99 Med hensyn til det tredje prisinitiativ, anfoeres det i beslutningen (35. betragtning), at Shell og ICI allerede i juni 1981, da det viste sig, at prisstigningerne i aarets foerste kvartal begyndte at gaa langsommere, forudsaa et yderligere prisinitiativ for september og oktober 1981. Shell, ICI og Monte moedtes den 15. juni 1981 for at droefte, hvilken fremgangsmaade der skulle anvendes for at faa markedspriserne til at stige. Faa dage efter dette moede gav baade ICI og Shell deres salgskontorer instruks om at forberede markedet paa en stoerre forhoejelse i september paa grundlag af en paataenkt forhoejelse af rafia-prisen til 2,30 DM/kg. Ogsaa Solvay gav den 17. juli 1981 sine salgskontorer i Benelux instruks om at forberede kunderne paa en stoerre prisforhoejelse pr. 1. september, hvis stoerrelse naermere skulle fastlaegges i sidste uge af juli, idet der var planlagt et "ekspert"-moede til afholdelse den 28. juli 1981. Den oprindelige plan, der gik ud paa at tilstraebe en pris paa 2,30 DM/kg i september 1981, blev revideret, sandsynligvis paa dette moede, saaledes at maalet for august blev reduceret til 2,00 DM/kg for rafia. I september skulle prisen vaere 2,20 DM/kg. I et haandskrevet notat fra Hercules dateret 29. juli 1981 (dagen efter det moede, som Hercules sandsynligvis ikke deltog i) anfoeres disse priser som "officielle" priser for august og september, og der henvises i kryptiske vendinger til kilden til disse oplysninger. Der blev afholdt moeder igen i Genève den 4. august og i Wien den 21. august 1981. Efter disse moeder udsendte producenterne nye instrukser med en maalpris paa 2,30 DM/kg pr. 1. oktober. BASF, DSM, Hoechst, ICI, Monte og Shell udsendte praktisk taget identiske instrukser om ivaerksaettelse af disse priser i september og oktober.

100 Ifoelge beslutningen (36. betragtning) gik planerne nu ud paa i loebet af september og oktober 1981 at komme op paa en "basispris" for rafia paa 2,20 til 2,30 DM/kg. Papirer fra Shell viser, at man oprindeligt paataenkte et yderligere prisforhoejelsestrin til 2,50 DM/kg pr. 1. november, men at dette blev opgivet. Af materialet fra de forskellige producenter fremgaar, at priserne steg i loebet af september, og initiativet blev viderefoert i oktober 1981, hvor man naaede op paa en markedspris paa ca. 2,00 til 2,10 DM/kg for rafia. Et notat fra Hercules viser, at maalprisen paa 2,30 DM/kg i loebet af december 1981 blev nedjusteret til en mere realistisk pris paa 2,15 DM/kg, men det hedder i notatet, at "man med den faelles maalbevidste indsats fik priserne op paa 2,05 DM, dvs. det naermeste nogensinde ved de offentliggjorte (sic) maalpriser". Ved udgangen af 1981 laa de priser, der blev refereret i fagpressen, paa 1,95 til 2,10 DM/kg for rafia, altsaa ca. 0,20 DM under producenternes maalpriser. Kapacitetsudnyttelsen androg ca. 80% og blev omtalt som "sund".

101 Det fjerde prisinitiativ fra juni til juli 1982 blev gennemfoert, efter at der paa markedet var blevet ligevaegt mellem udbud og efterspoergsel. Initiativet blev besluttet paa producentmoedet den 13. maj 1982, som BASF deltog i, og hvorunder der blev udarbejdet en detaljeret maalprisliste pr. 1. juni 1982 for hver af de vigtigste polypropylenkvaliteter i de forskellige nationale valutaer (2,00 DM/kg for rafia; beslutningens 37. og 38. betragtning samt 39. betragtning, foerste afsnit).

102 Moedet den 13. maj 1982 blev fulgt op af prisinstrukser fra ATO, BASF, Hoechst, Hercules, Huels, ICI, Linz, Monte og Shell, der med faa ubetydelige undtagelser svarede til de priser, som var fastsat paa moedet (beslutningens 39. betragtning, andet afsnit). Producenterne kunne ved moedet den 9. juni 1982 kun give oplysninger om beskedne forhoejelser.

103 Sagsoegeren deltog ifoelge beslutningen (40. betragtning) ogsaa i det femte prisinitiativ fra september til november 1982, der blev besluttet paa moedet den 20. og 21. juli 1982, og som gik ud paa at naa en pris paa 2,00 DM/kg pr. 1. september og 2,10 DM/kg pr. 1. oktober, idet selskabet var til stede ved de fleste, om ikke alle, moeder, der blev afholdt fra juli til november 1982, og hvor dette initiativ blev planlagt og kontrolleret (45. betragtning til beslutningen). Ved moedet den 20. august 1982 blev den forhoejelse, der var planlagt til 1. september, udskudt til 1. oktober, og denne beslutning blev bekraeftet paa moedet den 2. september 1982 (41. betragtning til beslutningen).

104 Efter moederne den 20. august og 2. september 1982 gav ATO, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Shell prisinstrukser i overensstemmelse med den maalpris, der var fastlagt ved moederne (43. betragtning til beslutningen).

105 Ifoelge beslutningen (44. betragtning) foretoges der paa moedet den 21. september 1982 en gennemgang af de foranstaltninger, der var truffet for at naa den tidligere fastsatte maalpris, og der blev givet almindelig tilslutning til et forslag om en prisforhoejelse til 2,10 DM/kg i november-december 1982. Forhoejelsen blev bekraeftet paa moedet den 6. oktober 1982.

106 Efter moedet den 6. oktober 1982 udsendte BASF, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte, Shell og Saga prisinstrukser med den besluttede forhoejelse (beslutningens 44. betragtning, andet afsnit).

107 Sagsoegeren har i lighed med ATO, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Saga til Kommissionen udleveret de prisinstrukser, de udsendte til deres lokale salgskontorer, og de stemmer ikke blot overens indbyrdes, hvad angaar beloeb og tidspunkt, men ogsaa med den maalprisliste, der er vedlagt ICI' s referat af "ekspert"-moedet den 2. september 1982 (beslutningens 45. betragtning, andet afsnit).

108 Moedet i december 1982 resulterede ifoelge beslutningen (46. betragtning, andet afsnit) i en aftale om, at det prisniveau, der var fastsat for november-december, skulle vaere ivaerksat inden udgangen af januar 1983.

109 Endelig deltog sagsoegeren ifoelge beslutningen (47. betragtning) i det sjette prisinitiativ fra juli til november 1983. Paa moedet den 3. maj 1983 var der saaledes enighed om, at producenterne skulle straebe efter en maalpris paa 2,00 DM/kg i juni 1983. Imidlertid blev det paa moedet den 20. maj 1983 besluttet at udskyde det fastlagte maal til september, og der blev fastsat et midtvejsmaal pr. 1. juli (1,85 DM/kg). Paa et moede den 1. juni 1983 gav de tilstedevaerende producenter, herunder BASF, udtryk for, at de var fast besluttet paa at bringe forhoejelsen paa 1,85 DM/kg i anvendelse. Det blev ved denne lejlighed besluttet, at Shell skulle fremstaa som officiel anfoerer i et fagtidsskrift, European Chemical News (herefter benaevnt "ECN").

110 Det anfoeres i beslutningen (49. betragtning), at ICI, DSM, BASF, Hoechst, Linz, Shell, Hercules, ATO, Petrofina og Solvay efter moedet den 20. maj 1983 gav deres salgskontorer instruks om at anvende en rafia-pris paa 1,85 DM/kg pr. 1. juli. Det konkluderes i beslutningen, at det saaledes kan fastslaas, at med undtagelse af Huels, for hvem der ikke foreligger nogen prisinstrukser for juli 1983, udsendte alle de producenter, der havde deltaget i moederne eller givet tilsagn om at stoette den nye maalpris paa 1,85 DM/kg, instrukser om at ivaerksaette den nye pris.

111 Endvidere anfoeres det i beslutningen (50. betragtning), at der fandt yderligere moeder sted den 16. juni, den 6. og 21. juli, den 10. og 23. august samt den 5., 15. og 29. september 1983, hvor alle de faste deltagere var til stede. I slutningen af juli og begyndelsen af august 1983 udsendte BASF, DSM, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Solvay, Monte og Saga alle prisinstrukser til deres nationale salgskontorer, der skulle gaelde fra 1. september, og som var baseret paa en rafia-pris paa 2,00 DM/kg, mens Shell' s prisinstrukser for Det Forenede Kongerige i form af et internt notat af 11. august viser, at det britiske datterselskab arbejdede paa at "fremme" basispriser, der skulle traede i kraft den 1. september, og som svarede til de af de oevrige producenter fastsatte maalpriser. Ved udgangen af maaneden gav Shell imidlertid det britiske salgskontor instruks om at vente med hele forhoejelsen, indtil de oevrige producenter var naaet op paa de oenskede basispriser. Det anfoeres i beslutningen, at instrukserne var identiske for hver kvalitet og hver national valuta med enkelte ubetydelige undtagelser.

112 Ifoelge beslutningen (50. betragtning, sidste afsnit) viser de prisinstrukser, der blev fundet hos producenterne, at det senere blev besluttet at fortsaette prisforhoejelsen fra september, saaledes at rafia-prisen blev forhoejet til 2,10 DM/kg pr. 1. oktober og 2,25 DM/kg pr. 1. november. Det anfoeres i beslutningen (51. betragtning, foerste afsnit), at BASF, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Solvay hver isaer gav deres salgskontorer instrukser om at anvende identiske priser i oktober og november. Hercules fastsatte i foerste omgang priser, der laa lidt under de oevrige producenters.

113 Endelig anfoeres det i beslutningen (51. betragtning, tredje afsnit), at et internt notat fra ATO dateret 28. september 1983 indeholder en tabel med overskriften "Rappel du prix de cota (sic)" med priser paa de tre vigtigste polypropylenkvaliteter gaeldende i september og oktober for de forskellige lande. Priserne var identiske med de af BASF, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte og Solvay anvendte priser. Under kontrolundersoegelsen hos ATO i oktober 1983 bekraeftede repraesentanter for virksomheden, at salgskontorerne var blevet underrettet om disse priser.

114 Uanset hvornaar det sidste moede fandt sted, varede overtraedelsen ifoelge beslutningen (105. betragtning, fjerde afsnit) til november 1983, idet der var knyttet retsvirkninger til aftalen mindst til dette tidspunkt. Dette er den seneste maaned, for hvilken der vides at vaere blevet fastsat maalpriser og givet prisinstrukser.

115 Afslutningsvis anfoeres det i beslutningen (51. betragtning, sidste afsnit), at det hed i fagpressen ved udgangen af 1983, at polypropylenpriserne var blevet styrket med en rafia-pris paa 2,08 til 2,15 DM/kg (det fastsatte maal var 2,25 DM/kg).

b) Parternes anbringender

116 Med hensyn til prisinitiativet fra juli til december 1979 har sagsoegeren anfoert, at overensstemmelsen mellem selskabets og andre producenters prisinstrukser skyldes de paaviste stigninger i raavarepriserne (navnlig paa polypropylen), som paavirkede alle producenterne paa samme maade. Det forhold, at de forskellige producenter gav prisinstrukserne (bilag A til skrivelsen af 29.3.1985) over en laengere periode (fra den 20. juni til den 8. august 1979), underbygger, at disse blev udarbejdet selvstaendigt. Endvidere har sagsoegeren understreget, at Kommissionen ikke har foert bevis for, at selskabet deltog i moedet den 26. og 27. september 1979. Endelig har sagsoegeren anfoert, at dets prisinstrukser var rent interne, og at Kommissionen derfor ikke af disse har kunnet udlede, at selskabet har gennemfoert en maalpris, der var fastsat under et moede.

117 Sagsoegeren har opdelt initiativet fra januar til maj 1981 i tre saerskilte initiativer. Med hensyn til prisinitiativet fra januar til februar 1981 har sagsoegeren for det foerste anfoert, at selskabets navn ikke er naevnt i tabel 7B i bilaget til beslutningen, som vedroerer dette prisinitiativ, og at det ikke deltog i noget producentmoede, da prisinitiativet blev besluttet. Dets prisinstrukser af 22. december 1980 og 20. og 25. februar 1981 (bilag BASF C til skrivelsen af 29.3.1985) blev givet som foelge af oplysninger, som blev offentliggjort den 18. december 1980, om en stigning i raavareprisen. Endvidere har sagsoegeren anfoert, at anvendelsen af udtrykket "target list prices" i en prisinstruks fra ICI (bilag 16 til den generelle meddelelse) ikke er bevis for, at der blev afholdt et moede, hvor dette maal blev fastlagt. For det foerste er dette udtryk i overensstemmelse med ICI' s saerlige sprogbrug, der blev anvendt internt for at orientere selskabets salgsorganisation om det prisniveau, der skulle tilstraebes, og for det andet henvises der ikke i denne instruks til et moede.

118 For saa vidt angaar initiativet fra marts til april 1981, har sagsoegeren bestridt bevisvaerdien af de prisinstrukser, Kommissionen har fremlagt (bilag BASF C til skrivelsen af 29.3.1985), idet det ikke af udtrykket "agreed" heri kan udledes, om sagsoegeren accepterede en prisforhoejelse paa grundlag af udvekslingen af oplysninger, eller om andre faktorer, der laa forud for selskabets foerste deltagelse i moederne, var afgoerende for dets forsoeg paa prisforhoejelser. Endvidere har den pristabel, som er vedlagt referatet af to moeder i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), heller ingen bevisvaerdi, idet det ikke fremgaar af denne, om den paa noget tidspunkt er blevet diskuteret.

119 Med hensyn til prisinitiativet i maj 1981 har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen har erkendt, at den ikke har moedereferater, og at den derfor alene er gaaet ud fra de prisinstrukser, som sagsoegeren gav den 30. april og den 6. maj 1981 (bilag BASF D til skrivelsen af 29.3.1985). Disse instrukser blev imidlertid udsendt paa grund af stigningen i raavarepriserne, og den forventede stoerrelse heraf var offentliggjort i ECN den 20. april 1981 (bilag 20 til den generelle meddelelse). Sagsoegeren har ligeledes bestridt bevisvaerdien af prisinstrukser fra forskellige producenter for maj og juni (bilag 19 til den generelle meddelelse), idet det ikke heraf kan udledes, at der var tale om en samordning mellem producenterne - og slet ikke, at selskabet deltog i en saadan samordning. Der var saaledes offentliggjort oplysninger om priserne, foer disse instrukser blev givet.

120 Sagsoegeren har ikke bestridt at have deltaget i prisinitiativerne i 1982 og 1983. Selskabet har imidlertid gentaget, at dets prisinstrukser var rent interne, hvilket bekraeftes af en gennemgang af producenternes nettosalgspriser (efter fradrag for eventuelle rabatter) i referenceperioden, der blev foretaget af et uafhaengigt revisionsfirma (herefter benaevnt "Coopers og Lybrand' s gennemgang"). Resultaterne af denne gennemgang viser, at instrukserne ikke havde nogen indflydelse paa de faktiske priser paa markedet.

121 Kommissionen har anfoert, at overensstemmelsen mellem de prisinstrukser, som sagsoegeren gav den 24. og den 27. juli 1979, og de prisinstrukser, som Monte, Shell, ICI, Hoechst, Linz og ATO gav pr. 1. september 1979, ikke kan forklares ved en stigning i raavarepriserne, men er bevis for en prisaftale. Dette fremgaar navnlig af referatet af moedet den 26.og 27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse), hvori prisinitiativet for 1979 naevnes, og det anfoeres, at "2.05 remains the target" ("2,05 er stadig maalet").

122 Endvidere har Kommissionen anfoert, at sagsoegeren deltog i prisinitiativet i slutningen af 1980 og begyndelsen af 1981. Den har henvist til et telex af 22. december 1980, hvori sagsoegeren angiver en pris paa 1,77 DM/kg, der skulle gaelde fra den 20. januar 1981, og som er resultatet af en aftale med andre producenter. Dette bekraeftes af referatet af to moeder i januar 1981, hvoraf sagsoegeren deltog i det andet. Dette referat er saaledes vedlagt en pristabel, der svarer til sagsoegerens og en raekke andre producenters prisinstrukser (bilag C til skrivelsen af 29.3.1985).

123 For saa vidt angaar marts og april 1981, har Kommissionen erkendt, at den ikke har direkte bevis for, at sagsoegeren deltog i moederne, men har anfoert, at overensstemmelsen mellem sagsoegerens og de oevrige producenters prisinstrukser for samme periode (bilag D til skrivelsen af 29.3.1985) viser, at kontakten mellem producenterne ikke pludseligt blev afbrudt. Det aendrer ikke herved, at de prisstigninger, som visse producenter forventede, var blevet offentliggjort i ECN den 20. april 1981 (bilag 20 til den generelle meddelelse), idet sagsoegerens prisinstruks af 6. maj 1981 alene er en bekraeftelse af en identisk prisinstruks, som selskabet havde givet den 27. marts 1981.

124 Det er Kommissionens opfattelse, at det forholder sig tilsvarende, for saa vidt angaar september og oktober 1981 (bilag E til skrivelsen af 29.3.1985).

125 Endvidere har Kommissionen anfoert, at sagsoegeren deltog i alle prisinitiativerne i 1982 og 1983. Til stoette herfor har den henvist til referaterne af de moeder, der blev afholdt fra maj 1982 til september 1983 (bilag 24-40 til den generelle meddelelse), og de overensstemmende prisinstrukser, som sagsoegeren og de oevrige producenter gav efter disse moeder (bilag F-I til skrivelsen af 29.3.1985).

c) Rettens vurdering

126 Retten finder, at det fremgaar af referaterne af de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, at de producenter, der deltog i moederne, dér blev enige om de prisinitiativer, som er naevnt i beslutningen. Det anfoeres saaledes i referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse):

"everyone felt that there was a very good opportunity to get a price rise through before the holidays + after some debate settled on DM 2.00 from 1st June (UK 14th June). Individual country figures are shown in the attached table."

("Alle mente, at der var meget gode muligheder for at gennemfoere en prisforhoejelse inden ferien + efter nogen debat enighed om 2,00 DM fra 1. juni (Det Forenede Kongerige 14. juni). Tallene for de enkelte lande fremgaar af vedlagte tabel.")

127 Da der er foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog fast i disse moeder, kan selskabet ikke goere gaeldende, at det ikke tilsluttede sig de prisinitiativer, som blev besluttet, planlagt og kontrolleret dér, uden at fremkomme med indicier til stoette herfor. Da sagsoegerne ikke er fremkommet med saadanne indicier, er der ingen grund til at antage, at selskabet - modsat de andre deltagere - ikke tilsluttede sig initiativerne.

128 Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegeren ikke udtrykkeligt har benaegtet at have deltaget i prisinitiativerne i andet halvaar af 1981 og i 1982 og 1983, og overensstemmelsen mellem selskabets og andre producenters prisinstrukser viser endvidere, at det deltog i gennemfoerelsen af producenternes maalpriser.

129 For saa vidt angaar sagsoegerens argument om, at det ikke tiltraadte de aftalte prisinitiativer, bemaerkes, at det af foelgende grunde ikke kan tiltraedes:

130 Sagsoegerens argument om, at de byrder, der paahvilede de forskellige producenter, var de samme, kan ikke forklare, at deres prisinstrukser i forskellige nationale valutaer var overensstemmende. Sammenfaldet i byrderne er begraenset til visse produktionsfaktorer, bl.a. raastofprisen, men omfattede ikke generalomkostningerne, loenomkostningerne og beskatningsprocenten, og producenternes daekningspunkt var derfor vaesentligt forskelligt. Dette viser bl.a. referatet af moedet i "European Association for Textile Polyolefins" den 22. november 1977 (bilag 6 til den generelle meddelelse), som sagsoegeren ikke deltog i. Ifoelge dette referat oenskede Hoechst en pris paa 1,85 DM/kg, ICI 1,60 DM/kg, Rhône-Poulenc 3,50 FF/kg og Shell 1,50 DM/kg for at naa daekningspunktet.

131 For saa vidt angaar det forhold, at sagsoegerens prisinstrukser og de maalpriser, selskabet fastlagde, skulle vaere rent interne, bemaerkes, at prisinstrukserne ganske vist var interne i den forstand, at de af hovedkontoret blev fremsendt til salgskontorerne, men de blev givet med henblik paa at blive gennemfoert og saaledes medfoere virkninger eksternt, saaledes som det udtrykkeligt fremgaar af sagsoegerens prisinstruks af 26. september 1983 (bilag 42 til den generelle meddelelse). Det anfoeres heri:

"Wir muessen Sie also bitten, unsere Kunden dahingehend zu informieren, dass ein weiterer Preisschritt fuer Lieferungen ab 1. November von 0,15 DM/kg unvermeidbar ist."

("Vi maa saaledes anmode Dem om at meddele vore kunder, at en yderligere prisforhoejelse paa 0,15 DM/kg for leverancer efter den 1. november er uundgaaelig.")

Hertil kommer, at maalpriser mister deres rent interne karakter, naar de diskuteres med andre producenter. Sagsoegerens argument kan saaledes ikke afkraefte, at selskabet deltog i de loebende prisinitiativer.

132 Endvidere kan det forhold, at oplysninger om priserne blev offentliggjort i ECN, ikke medfoere, at overensstemmelsen mellem sagsoegerens og andre producenters prisinstrukser ikke har nogen bevisvaerdi, idet det er bevist, at flere producenter gav prisinstrukser foer offentliggoerelsen, at der blev afholdt producentmoeder i den omhandlede periode, og at det i oevrigt klart fremgaar af referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse), at naar et prisinitiativ blev vedtaget, blev det offentliggjort i fagpressen. Det anfoeres saaledes i referatet: "Shell was reported to have committed themselves to the move and would lead publicly in ECN" ("Shell ville angiveligt forpligte sig til dette skridt og ville offentliggoere det i ECN").

133 For saa vidt angaar sagsoegerens argument om, at det fremgaar af Coopers & Lybrand' s gennemgang, at selskabets prisinstrukser ikke havde nogen virkning paa de anvendte priser, bemaerkes, at det forhold, at der ikke var nogen virkning, ikke kan svaekke det bevismateriale, Kommissionen har fremlagt til stoette for, at prisinitiativerne var resultatet af producenternes fastsaettelse af maalpriser.

134 Endelig finder Retten, at Kommissionen med rette lagde til grund, at den pristabel, der er vedlagt referatet af de to moeder i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), blev diskuteret paa dette moede og var resultatet heraf.

135 Det tilfoejes, at Kommissionen med rette har udledt af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger - hvori det anfoeres, at "' Target prices' for the basic grade of each principal category of polypropylene as proposed by producers from time to time since 1 January 1979 are set forth in Schedule ..." ("' Maalpriser' for hver basiskvalitet af alle de vaesentlige former for polypropylen, som blev foreslaaet af producenterne med mellemrum efter 1. januar 1979, fremgaar af bilaget ...") - at disse prisinitiativer var led i et system med fastsaettelse af maalpriser.

136 Endelig bemaerkes, at selv om det sidste producentmoede, som Kommissionen har foert bevis for, blev afholdt den 29. september 1983, udsendte nogle producenter (BASF, Hercules, Hoechst, Huels, ICI, Linz, Monte, Solvay og Saga) alligevel fra den 20. september til den 25. oktober 1983 overensstemmende prisinstrukser (bilag I til skrivelsen af 29.3.1985), der skulle traede i kraft den 1. november 1983, og Kommissionen kunne derfor med rette laegge til grund, at der var knyttet virkninger til producentmoederne indtil november 1983.

137 Endvidere bemaerkes, at Kommissionen ikke til stoette for sine bevismaessige konstateringer har maattet paaberaabe sig dokumenter, der ikke er naevnt i meddelelserne om klagepunkter, eller som den ikke har fremsendt til sagsoegeren.

138 Kommissionen har saaledes foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de prisinitiativer, som er naevnt i beslutningen, at disse initiativer var led i et system, og at der var knyttet virkninger til disse indtil november 1983.

C - Foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne

a) Den anfaegtede retsakt

139 Det anfoeres i beslutningen [artikel 1, litra c), og 27. betragtning, jf. ogsaa 42. betragtning], at sagsoegeren sammen med de oevrige producenter vedtog forskellige foranstaltninger med det formaal at fremme ivaerksaettelsen af maalpriserne, saasom midlertidige produktionsbegraensninger, udveksling af detaljerede oplysninger om leverancer, afholdelse af lokale moeder og fra slutningen af september 1982 et "kontostyringssystem" med henblik paa gennemfoerelse af prisforhoejelser over for bestemte kunder.

140 For saa vidt angaar systemet med "kontostyring" ("account management"), som i den seneste og mest udviklede form fra december 1982 er kendt under navnet "kontoledelse" ("account leadership"), blev sagsoegeren paa samme maade som de oevrige producenter udpeget til koordinator ("leader") for mindst én stor kunde, saaledes at selskabet hemmeligt skulle koordinere kundens forbindelser til dens leverandoerer. Som led i systemet fandt man frem til kunder i Belgien, Italien, Tyskland og Det Forenede Kongerige, og for hver af disse blev der udpeget en "koordinator". I december 1982 blev der foreslaaet en mere generel anvendelse af dette system, idet der for hver stoerre kunde blev udpeget en "kundeadministrator" ("account leader"), som skulle lede, droefte og organisere prisaendringer. Andre producenter, der jaevnligt handlede med den paagaeldende kunde, blev betegnet som "participanter" ("contenders") og samarbejdede med "administratoren" ved tilbudsgivning til den paagaeldende kunde. For at beskytte "administratoren" og "participanterne" skulle andre producenter, som kunden rettede henvendelse til, tilbyde priser, der laa over maalprisen. ICI haevder, at systemet broed sammen efter nogle maaneder, hvor det kun havde fungeret delvis og ineffektivt, men i beslutningen anfoeres det, at det fremgaar af det fuldstaendige referat af moedet den 3. maj 1983, at der paa det tidspunkt foregik intensive droeftelser om enkelte kunder og om de priser, hver enkelt producent tilboed eller skulle tilbyde dem, samt om de leverede eller bestilte maengder.

141 Ifoelge beslutningen (42. betragtning, foerste afsnit) advarede sagsoegerens repraesentant ved moedet den 2. september 1982 mod risikoen for, at alle producenter ville opgive en pris paa 2,00 DM, og der var almindelig enighed om, at producenter ved henvendelser fra kunder, som de ikke normalt betjente, skulle tilbyde en pris paa over 2,00 DM for derved at goere det lettere at naa maalprisen.

142 Endelig anfoeres det i beslutningen (20. betragtning), at selv om der ikke blev afholdt lokale moeder i Tyskland, var sagsoegeren i taet kontakt med Hoechst og Huels, og de indtog en faelles holdning i visse spoergsmaal, f.eks. vedroerende kvoterne.

b) Parternes anbringender

143 For saa vidt angaar produktionsbegraensningerne, har sagsoegeren anfoert, at det af referatet af moederne den 13. maj og den 21. september 1982 (bilag 24 og 30 til den generelle meddelelse) maaske fremgaar, at der blev fremsat forslag herom, men ikke at disse foerte til noget resultat. Med hensyn til det andet af disse referater har sagsoegeren anfoert, at naar selskabet i oktober 1982 maatte nedsaette sin produktion, var det alene af tekniske grunde. Denne nedsaettelse havde i oevrigt ikke virkning paa markedet, idet den blev udlignet ved nedbringelse af lagre. Denne forklaring stemmer overens med ordlyden i referatet, idet sagsoegerens repraesentant ifoelge dette sagde, at produktionsenheden ville blive standset, og ikke, at den skulle standses.

144 Hvad angaar "kontoledelse", har sagsoegeren anfoert, at det ganske vist paa grundlag af referatet af moedet den 2. september 1982 (bilag 29 til den generelle meddelelse) kan konkluderes, at der blev fremsat forslag om indfoerelse af et saadant system, men producenterne kunne ikke paa noget tidspunkt blive enige herom. Under alle omstaendigheder afviste sagsoegeren fra begyndelsen dette system og deltog ikke paa nogen maade heri, hvilket navnlig fremgaar af, at selskabets navn ikke er naevnt i dette referat. I retsmoedet har sagsoegeren anfoert, at selskabets repraesentant under moedet fremfoerte sine personlige ideer om "kontoledelse". Endvidere har den tabel 3, der er vedlagt referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), og hvori sagsoegeren er anfoert som "kundeadministrator" for tre kunder, ingen bevisvaerdi, da der aabenbart er tale om forslag fra tabellens forfatter, som sagsoegeren aldrig har tiltraadt. I oevrigt var de kunder, der er naevnt heri, uden betydning.

145 Kommissionen har anfoert, at den intetsteds i beslutningen har beskyldt sagsoegeren for at have reduceret sin produktion, saaledes som selskabet har paastaaet. Det fremgaar imidlertid af referatet af moedet den 21. december 1982 (bilag 30 til den generelle meddelelse), at sagsoegeren var parat til at stoette det prisinitiativ, der var enighed om paa moedet, ved en nedsaettelse af selskabets produktion. Selv om det ikke maatte vaere kommet til en saadan nedsaettelse, er en producents blotte tilkendegivelse om at ville nedsaette sin produktion - uanset af hvilken grund det maatte vaere - en ulovlig afsloering af forretningshemmeligheder.

146 Endvidere har Kommissionen anfoert, at det fremgaar af referatet af moederne den 2. september og den 2. december 1982 (bilag 29 og 33 til den generelle meddelelse) og to moeder i foraaret 1983 (bilag 37 og 38 til den generelle meddelelse), at sagsoegeren deltog i systemet med "kontoledelse". I det foerste moede paapegede sagsoegeren over for de oevrige producenter faren ved at angive samme pris til alle kunder. Paa grundlag af denne bemaerkning blev det foreslaaet og vedtaget, at producenter, der ikke var hovedleverandoer til en bestemt kunde, af denne kunde skulle forlange nogle faa pfennig mere. Tabel 3 i bilaget til referatet af moedet den 2. december 1982 viser, at sagsoegeren blev udpeget som "kundeadministrator" for tre af sine kunder i Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland og Danmark. Dette bekraeftes af referatet af et moede i foraaret 1983 (bilag 37 til den generelle meddelelse).

147 Kommissionen har ligeledes gjort gaeldende, at sagsoegeren ikke blot har medvirket som "kundeadministrator", men ogsaa som "participant". Dette underbygges af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse), hvori ICI har beskrevet, hvorledes systemet fungerede med hensyn til BASF' s danske kunde (Jacob Holm, over for hvem ICI og Huels fungerede som "participanter"). Denne beskrivelse bekraeftes af referatet af moedet den 3. maj 1983 (bilag 38 til den generelle meddelelse). Kommissionen har herudover anfoert, at sagsoegerens argument, hvorefter Jacob Holm var en ubetydelig kunde, for hvem sagsoegeren ikke havde behov for beskyttelse, er tvivlsomt, idet Jacob Holms navn naevnes igen og igen i sammenhaeng med sagsoegeren paa fremtraedende steder i moedereferaterne, f.eks. i referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse), hvilket viser, at der for selskabet var tale om en noeglekunde.

c) Rettens vurdering

148 Det bemaerkes for det foerste, at selv om de tyske producenter ikke arrangerede lokale moeder i Tyskland, var der alligevel taet kontakt mellem dem. I fortsaettelse af disse kontakter udarbejdede sagsoegeren endog et forslag til kvoter paa de tyske producenters vegne, hvilket fremgaar af referatet af en telefonsamtale mellem en medarbejder hos ICI og sagsoegerens repraesentant (bilag 83), hvori anfoeres: "A. (sagsoegerens repraesentant) phoned to give me his company' s figure for September sales + to pass on the German producers' view of how the market might be shared in 1983" ("A. ringede til mig for at oplyse sit selskabs salgstal for september og orientere om de tyske producenters holdning til, hvorledes markedet skulle fordeles i 1983") (herefter foelger en detaljeret tabel) (bilag 83 til den generelle meddelelse).

149 For det andet tyder referatet af moedet den 2. september 1982 (bilag 29 til den generelle meddelelse), hvori sagsoegeren deltog, paa, at virksomhederne for at opfylde deres forpligtelse til at anvende maalpriserne skulle acceptere at miste omsaetning. Dette bekraeftes af referatet af moedet den 21. september 1982 (bilag 30 til den generelle meddelelse), som sagsoegeren ogsaa deltog i. Det anfoeres i referatet: "In support of the move, BASF, Hercules and Hoechst said they would be taking plant off line temporarily" ("BASF, Hercules and Hoechst sagde, at de for at stoette forhoejelsen midlertidigt ville saette et anlaeg ud af drift"). Denne udtalelse underbygger det klagepunkt, der er fremfoert i beslutningen, vedroerende udveksling af "oplysninger om planlagte midlertidige lukninger af anlaeg, med det formaal at nedbringe det samlede udbud" (27. betragtning, fjerde led).

150 For det tredje bemaerkes, at det ved moedet den 2. september 1982 var sagsoegerens repraesentant (A), der paapegede faren ved, at alle producenter opgav samme pris til kunderne, og foreslog en loesning af dette problem. Det anfoeres saaledes i referatet af dette moede (bilag 29 til den generelle meddelelse):

"about the dangers of everyone quoting exactly DM 2.00 A.' s point was accepted but rather than go below DM 2.00 it was suggested & generally agreed that others than the major producers at individual accounts should quote a few pfs higher. Whilst customer tourism was clearly to be avoided for the next month or two it was accepted that it would be very difficult for companies to refuse to quote at all when, as was likely, customers tried to avoid paying higher prices to the regular suppliers. In such cases producers would quote but at above the minimum levels for October".

("med hensyn til faren ved, at alle opgav en pris paa 2,00 DM, blev A.' s bemaerkning accepteret, men frem for at gaa under 2,00 DM blev det foreslaaet, og der var almindelig enighed om, at producenterne - bortset fra hovedleverandoererne til en bestemt kunde - skal angive en pris, der er faa pfennig hoejere. Mens 'kundeflakkeri' klart skal undgaas i den naeste maaned eller to, var der enighed om, at det vil vaere meget svaert for selskaberne helt at afslaa at give tilbud, naar kunderne sandsynligvis forsoeger at undgaa at betale hoejere priser til de saedvanlige leverandoerer. I saadanne tilfaelde vil producenterne afgive tilbud, men til priser, der ligger over niveauet for oktober").

151 Endvidere er sagsoegeren i tabel 3, der er vedlagt referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), anfoert som "kundeadministrator" for tre kunder (en i Tyskland, Boussac i Frankrig og Holm i Danmark), og herudover naevnes selskabets navn i referatet af et moede i foraaret 1983 (bilag 37 til den generelle meddelelse), der navnlig drejede sig om en gennemgang af systemet med "kontoledelse". Hertil kommer, at der i referatet af moedet den 3. maj 1983 (bilag 38 til den generelle meddelelse) anfoeres foelgende: "To protect BASF, it was agreed that CWH(uels) + ICI would quote DKR 6.75 from now to end June (DM 1.85)" ("For at beskytte BASF blev det besluttet, at CWH(uels) + ICI skulle angive en pris paa 6,75 DKR fra nu og til udgangen af juni (1,85 DM)").

152 Det fremgaar af bevismaterialet, at sagsoegeren deltog aktivt i systemet med "kontoledelse", og selskabet kan ikke frigoere sig for sit ansvar herfor ved at anfoere, at dets repraesentant ved moedet den 2. september 1982 gav udtryk for sin personlige opfattelse.

153 Sagsoegerens argument, hvorefter de kunder, som selskabet skulle vaere udpeget til "kundeadministrator" for, var ubetydelige - saaledes at det ikke kunne vaere "kundeadministrator" for disse - kan ikke tiltraedes. Det er saaledes ikke afgoerende, om sagsoegerens tre kunder var betydningsfulde, men om selskabet var en af disses hovedleverandoerer. Sagsoegeren har imidlertid hverken gjort gaeldende eller bevist, at selskabet ikke var en af disse kunders hovedleverandoerer.

154 Generelt bemaerkes vedroerende de foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, at 27. betragtning til beslutningen, sammenholdt med 26. betragtning, andet afsnit, maa fortolkes saaledes, at det ikke goeres gaeldende, at hver producent enkeltvis paatog sig at traeffe alle de foranstaltninger, der er naevnt dér, men at de enkelte producenter paa forskellige tidspunkter ved moederne sammen med de oevrige producenter vedtog en helhed af foranstaltninger, som gik ud paa at skabe gunstige betingelser for en prisforhoejelse, navnlig ved kunstigt at reducere udbuddet af polypropylen. Gennemfoerelsen af de enkelte foranstaltninger i denne helhed blev fordelt i henhold til en aftale mellem de forskellige producenter paa grundlag af deres saerlige situation.

155 Det maa i denne forbindelse fastslaas, at da sagsoegeren deltog i de moeder, hvor disse foranstaltninger blev vedtaget, tilsluttede selskabet sig sammen med de oevrige producenter disse, idet det ikke er fremkommet med indicier til stoette for, at det ikke deltog heri.

156 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, som blev enige om de i beslutningen naevnte foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne.

D - Maengdemaal og kvoter

a) Den anfaegtede retsakt

157 Det anfoeres i beslutningen (31. betragtning, tredje afsnit), at der paa moedet den 26. og 27. september 1979 "var enighed om behovet for en fast kvoteordning", og der henvises i referatet af moedet til en ordning, der var blevet foreslaaet eller vedtaget i Zuerich, og som gik ud paa at begraense det maanedlige salg til 80% af det gennemsnitlige salg i aarets foerste otte maaneder.

158 Endvidere anfoeres det i beslutningen (52. betragtning), at der foer august 1982 blev foretaget forskellige former for markedsopdeling. Hver producent fik tildelt en procentvis andel af det anslaaede marked, men der fandt paa dette stadium ingen systematisk, forudgaaende begraensning af den samlede produktion sted. Overslag over det samlede marked maatte derfor loebende revideres, og hver producents salg i absolutte maengder maatte tilpasses til den tildelte procentsats.

159 For 1979 blev der for hver enkelt producent fastsat maengdemaal (i ton), der i det mindste delvis var baseret paa deres faktiske salg i de foregaaende tre aar. Tabeller fundet hos ICI viser det "reviderede maal" for hver enkelt producent for 1979 sammenholdt med de paagaeldende producenters faktiske salg i Vesteuropa i denne periode (54. betragtning til beslutningen).

160 I slutningen af februar 1980 blev producenterne enige om maal - igen udtrykt i ton - for 1980 paa basis af et anslaaet aarligt marked paa 1 390 000 ton. Ifoelge beslutningen (55. betragtning) blev der hos ATO og ICI fundet en raekke tabeller med de "fastsatte maal" for hver producent for 1980. Det oprindelige overslag paa 1 390 000 ton viste sig at vaere for optimistisk. Hver producents kvote maatte derfor reduceres, saa kvoterne kom til at stemme overens med et samlet forbrug i 1980 paa kun 1 200 000 ton. Bortset fra ICI og DSM svarede producenternes faktiske salg i det vaesentlige til deres maal.

161 Ifoelge beslutningen (56. betragtning) var markedsdelingen for 1981 genstand for lange og komplicerede forhandlinger. Ved moederne i januar 1981 enedes man om, at hver producent som en midlertidig foranstaltning med det formaal at lette ivaerksaettelsen af prisinitiativet for februar til marts skulle begraense sit maanedlige salg til 1/12 af 85% af 1980-maalet. Med henblik paa at faa fastlagt en mere permanent ordning oplyste hver producent paa moederne, hvilken maengde han haabede at kunne saelge i loebet af 1981. Sammenlagt var disse "oenskede maengder" imidlertid langt stoerre end den forventede efterspoergsel. Trods flere kompromisforslag fra Shell og ICI blev der ikke opnaaet enighed om en endelig kvoteaftale for 1981. Som en noedloesning gik producenterne ud fra den enkelte producents kvote i det foregaaende aar som teoretisk grundlag og indberettede deres faktiske salg i hver maaned paa moederne. Det faktiske salg blev saaledes kontrolleret paa grundlag af en teoretisk opdeling af det disponible marked, der var baseret paa 1980-kvoterne (57. betragtning til beslutningen).

162 Det anfoeres i beslutningen (58. betragtning), at der for 1982 blev fremsat komplicerede forslag til kvoteordninger, der gik ud paa at naa frem til en rimelig afvejning af forskellige faktorer, saasom hidtidige salgsresultater, oensker og disponibel kapacitet. Det samlede marked, der skulle deles mellem producenterne, blev anslaaet til 1 450 000 ton. Nogle producenter fremlagde detaljerede planer til markedsdelingsordninger, mens andre noejedes med blot at oplyse, hvad de forventede at kunne saelge. Monte og ICI forsoegte ved moedet den 10. marts 1982 at naa frem til en aftale. Det fremgaar imidlertid af beslutningen (58. betragtning, sidste afsnit), at man som i 1981 ikke naaede frem til nogen endelig aftale. I aarets foerste halvdel aflagde hver producent beretning om sin maanedlige omsaetning paa moederne, og omsaetningen blev sammenholdt med den paagaeldendes procentvise andel af salget i det foregaaende aar. Ifoelge beslutningen (59. betragtning) fortsatte forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteordning for 1983 paa moedet i august 1982, og ICI foerte bilaterale forhandlinger med hver af producenterne om denne nye ordning. Indtil der kunne indfoeres en saadan kvoteordning, blev producenterne opfordret til i anden halvdel af 1982 at begraense deres maanedlige salg til deres faktiske, procentvise andel af det samlede marked i de foerste seks maaneder af 1982. I 1982 havde markedsandelene saaledes for de mellemstore producenters vedkommende naaet en vis balance, og i forhold til de tidligere aar var de stabile for de fleste producenters vedkommende.

163 Ifoelge beslutningen (60. betragtning) opfordrede ICI for 1983 alle producenter til at meddele stoerrelsen af den kvote, de selv oenskede tildelt, og foreslaa, hvilken procentdel de oevrige producenter burde have tildelt. Monte, Anic, ATO, DSM, Linz, Saga og Solvay fremsatte hver isaer detaljerede forslag, ligesom de tre tyske producenter fremsatte et faelles forslag gennem BASF. De forskellige forslag blev behandlet paa edb for at faa beregnet et gennemsnit, der blev sammenholdt med de enkelte producenters oenskede markedsandel. ICI kunne paa grundlag heraf fremsaette forslag til retningslinjerne for en ny rammeaftale for 1983. Disse forslag blev droeftet paa moederne i november og december 1982. Ved moedet den 2. december 1982 blev der diskuteret et forslag, der i foerste omgang kun daekkede aarets foerste kvartal. Det fremgaar af referatet af dette moede, der blev udarbejdet af ICI, at ATO, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Monte og Solvay samt Hercules fandt deres tildelte kvote "acceptabel" (63. betragtning til beslutningen). Oplysningerne underbygges af notater fra en telefonsamtale, ICI foerte med Hercules den 3. december 1982. PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 689A0004.2

164 Endvidere anfoeres det i beslutningen (63. betragtning, tredje afsnit), at et dokument, der blev fundet hos Shell, bekraefter, at der blev indgaaet en aftale, idet selskabet forsoegte ikke at overskride sin kvote. Dokumentet bekraefter endvidere, at en maengdekontrolordning blev viderefoert i andet kvartal 1983. For at holde markedsandelen i andet kvartal oppe i naerheden af 11% gav Shell-koncernen saaledes sine nationale salgsselskaber ordre til at reducere salget. Det bekraeftes af referatet af moedet den 1. juni 1983, at der fandtes en saadan aftale. Selv om der ikke i referatet naevnes kvoter, anfoeres det, at "eksperterne" udvekslede oplysninger om hver enkelt producents salg i den foregaaende maaned, hvilket indicerer, at der fandtes en kvoteordning (64. betragtning til beslutningen).

165 Endelig anfoeres det i beslutningen (65. betragtning), at selv om der aldrig blev indfoert et system med sanktioner for overtraedelse af kvoterne, udgjorde den omstaendighed, at hver producent paa moederne skulle indberette, hvad vedkommende havde solgt i den foregaaende maaned, med fare for at blive kritiseret af de oevrige producenter, hvis de fandt, at vedkommende havde solgt for meget, en tilskyndelse til ikke at overskride den tildelte kvote.

b) Parternes anbringender

166 Sagsoegeren har anfoert, at referatet af moedet den 26. og 27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse) ikke kan anses for bevis for, at selskabet deltog i en kvoteaftale for 1979, idet dels intet i referatet viser, at selskabet deltog i dette moede, dels viser referatet, at der paa dette tidspunkt ikke var nogen kvoteaftale.

167 Tabellen med overskriften "Producers' Sales to West Europe" (bilag 55 til den generelle meddelelse) har ikke nogen bevisvaerdi, idet det ikke er oplyst, hvem der har affattet den, hvem den er fremsendt til, og til hvilket formaal den er udarbejdet. Der er saaledes ikke noget, der tyder paa, at den er resultatet af en forudgaaende samordning mellem producenterne, eller at den er bragt til sagsoegerens kundskab. Det kan paa grundlag af tabellen alene fastslaas, at en eller anden har gjort sig tanker om polypropylensalget i Vesteuropa.

168 Med hensyn til 1980 har sagsoegeren anfoert, at producenterne ifoelge Kommissionen i slutningen af februar 1980 blev enige om "kvotemaal" for dette aar. Kommissionen har imidlertid ikke foert bevis for, at sagsoegeren deltog i et producentmoede i denne maaned.

169 Endvidere har sagsoegeren paa grundlag af en indgaaende gennemgang af de tabeller, Kommissionen har fremlagt (bilag 56-61 til den generelle meddelelse) konkluderet, at de tal, der i de forskellige dokumenter naevnes som kvoter for producenterne samlet og for sagsoegeren, ikke stemmer overens. Der er ikke noget, der tyder paa, at visse af dokumenterne var genstand for en beslutning, hvorimod andre dokumenter fremtraeder som kvoteforslag, og det kan ikke paa grundlag heraf konkluderes, at der forelaa en aftale. Tallene i den tabel, der er bilag til referatet af moederne i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), vedroerer fortiden og ikke fremtiden, saaledes at der ikke laengere kan vaere tale om kvoter. Hertil kommer, at der - i modsaetning til, hvad der er anfoert i beslutningens 55. betragtning, fjerde afsnit - er ganske store afvigelser mellem de "kvotemaal", som sagsoegeren angiveligt skulle vaere tildelt, og selskabets faktiske salg. Dette taler ogsaa for, at der ikke forelaa en aftale.

170 Vedroerende 1981 har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen har indroemmet, at der ikke forelaa en kvoteaftale. Det angiveligt anvendte system med en foreloebig tolvtedel var kun et forslag, som sagsoegeren ikke stoettede og i oevrigt heller ikke foerte til en aftale. Dette maa anses for bevist, allerede fordi der den 27. maj 1981 ikke var enighed om en maengdebegraensning, hvilket bekraeftes af referatet af moedet mellem repraesentanter fra ICI og Shell denne dag (bilag 64 til den generelle meddelelse) og af ICI' s forslag (bilag 63 til den generelle meddelelse). Disse dokumenter viser nemlig, at der paa det tidspunkt stadig foregik diskussioner. Denne konklusion afkraeftes ikke af, at virksomhederne muligvis udvekslede oplysninger for at faa et indtryk af bevaegelserne paa markedet.

171 For saa vidt angaar 1982, har sagsoegeren anfoert, at der ganske vist blev foert forhandlinger mellem producenterne, men at disse ikke foerte til en aftale, da de enkelte producenter havde meget forskellige synspunkter. Dette fremgaar klart af referatet af moederne den 20. august, den 6. oktober og den 2. december 1982 (bilag 28, 31 og 33 til den generelle meddelelse) og de forskellige producenters forslag (bilag 69, 70 og 71 til den generelle meddelelse), der afviger meget fra hinanden.

172 Med hensyn til 1983 har sagsoegeren anfoert, at det ganske vist fremgaar af de af Kommissionen fremlagte dokumenter, at polypropylenproducenterne droeftede kvoteforslag, men det fremgaar paa ingen maade, at disse forslag foerte til en aftale, eller at sagsoegeren deltog i en saadan aftale i foerste kvartal 1983. I de dokumenter, Kommissionen har fremlagt, tales der saaledes ikke om en aftale (bilag 82 og 83 til den generelle meddelelse), men om "forslag" (den generelle meddelelse, bilag 33, tabel 2) eller "acceptable" (hvilket ikke er det samme som "accepterede") tal for andre producenter end sagsoegeren.

173 De dokumenter, Kommissionen har fremlagt som bevis for, at der forelaa en aftale for andet kvartal 1983, navnlig referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse) og en tabel (bilag 84 til den generelle meddelelse), har ifoelge sagsoegeren heller ikke nogen bevisvaerdi. Den foerste tabel indeholder kun en sammenligning af tal, og man kan ikke - saaledes som Kommissionen goer - paa grundlag af det andet dokument slutte af den informationsudveksling vedroerende salgsmaengder, som sagsoegeren ikke har bestridt, at der blev indgaaet en kvoteaftale. Kommissionen er i oevrigt selv i meddelelsen om klagepunkter gaaet ud fra, at informationsudveksling vedroerende salgsmaengder og kvoteaftaler ikke noedvendigvis har noget med hinanden at goere.

174 Hvad endelig angaar den pression, der paastaas at vaere udoevet over for visse producenter under moederne, har sagsoegeren anfoert, at man ikke kan sidestille kritik med pression, og at Kommissionen i hvert fald maatte have foert bevis for, at den kritik, der blev rettet mod visse producenter, faktisk paavirkede dem.

175 Kommissionen har anfoert, at sagsoegerens deltagelse i kvoteaftalerne for 1979 fremgaar af en udateret tabel med overskriften "Producers' Sales to West Europe", som blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), hvori der for alle polypropylenproducenter i Vesteuropa er angivet deres omsaetning i kiloton for 1976, 1977 og 1978 samt tal i kolonner med overskrifterne "1979 actual" og "revised target". Sagsoegeren er heri tildelt et revideret maal paa 55 kiloton. Denne tabel, der indeholder oplysninger, som boer behandles strengt fortroligt, kan ikke have vaeret udarbejdet uden sagsoegerens deltagelse. Referatet af moedet den 26. og 27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse) bekraefter, at spoergsmaalet om kvoter paa dette tidspunkt blev diskuteret paa moederne, saaledes at sagsoegerens opfattelse, hvorefter tabellen blev udarbejdet uden for moederne, og uden at selskabet var vidende herom, ikke er korrekt.

176 For saa vidt angaar 1980, har Kommissionen gjort gaeldende, at der blev indgaaet en kvoteaftale. Den har til stoette herfor navnlig henvist til en tabel af 28. februar 1980 med overskriften "Polypropylene - Sales target 1980 (kt)", der blev fundet hos ATO (bilag 60 til den generelle meddelelse). I denne tabel sammenlignes for alle de vesteuropaeiske producenter "1980 target", "opening suggestions", "proposed adjustments" og "agreed targets 1980". Dette dokument viser, hvorledes kvoterne er blevet fastsat. Kommissionens opfattelse underbygges af referatet af to moeder i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), hvorunder salgsmaalene blev sammenlignet med de maengder, de enkelte producenter faktisk havde solgt. Kommissionen har understreget, at formaalet med kvoteordningen var at stabilisere markedsandelene. Aftalerne er derfor udtrykt i markedsandele, der efterfoelgende blev omregnet til maengdemaal for at kunne anvendes som referencetal. Var der ikke foretaget en saadan omregning, havde det ikke vaeret muligt at fastslaa, fra hvilket tidspunkt en deltager i kartellet skulle bremse sit salg i henhold til aftalerne. Af hensyn hertil var det noedvendigt at fastsaette den totale salgsmaengde. Det oprindelige overslag for 1980 viste sig at vaere for optimistisk, og de totale salgsmaengder, der oprindeligt var fastsat, maatte aendres flere gange, saaledes at de maengder, der var tildelt de enkelte virksomheder, blev justeret.

177 Med hensyn til 1981 har Kommissionen erkendt, at der ikke kunne indgaas en kvoteaftale for hele aaret. Producenterne blev dog som en midlertidig foranstaltning enige om i februar og marts at reducere deres maanedlige salg til 1/12 af 85% af det "maal", der var aftalt for det foregaaende aar, saaledes som det fremgaar af referatet af to moeder i januar 1981. For de oevrige maaneder var der tale om en ordning med loebende kontrol med de maengder, de forskellige producenter udboed paa markedet. Paa grund af den naere sammenhaeng mellem prisaftalerne og fordelene ved dette system er der efter Kommissionens opfattelse foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i dette.

178 For saa vidt angaar 1982, har Kommissionen anfoert, at der ikke kunne indgaas en endelig aftale trods de bestraebelser, som ifoelge de forskellige kvoteplaner, den fandt, blev udfoldet med henblik herpaa (bilag 69, 70 og 71 til den generelle meddelelse). Der blev imidlertid fundet en midlertidig loesning, saaledes at omsaetningen i det foregaaende aar var retningsgivende. Markedsandelene forblev saaledes stort set uaendret, og ATO betegnede situation som "quasi-consensus" (bilag 72 til den generelle meddelelse).

179 Hvad angaar 1983, har Kommissionen understreget, at sagsoegeren har erkendt, at selskabet fremsatte forslag til kvoter, som det diskuterede med andre producenter. Selskabet har samtidig gjort gaeldende, at der ikke kunne indgaas en aftale, men har ikke forklaret grunden hertil. Kommissionen har tilfoejet, at sagsoegeren ved denne lejlighed endog optraadte som talsmand for alle de tyske producenter, hvis oensker selskabet fremsendte til ICI (bilag 83 til den generelle meddelelse).

180 Endvidere har Kommissionen anfoert, at den er i besiddelse af oplysninger om "oenskede maengder" og forslag, som producenterne efter anmodning fra ICI fremkom med for dem selv og de andre producenter, og som blev meddelt ICI med henblik paa indgaaelse af en kvoteaftale for 1983 (bilag 74, 75 og 76 samt 78-84 til den generelle meddelelse). Forslagene blev behandlet paa edb for at faa beregnet et gennemsnit, der blev sammenholdt med de enkelte producenters oenskede maengder (bilag 85 til den generelle meddelelse). Ud over disse dokumenter har Kommissionen henvist til et internt notat fra ICI med overskriften "Polypropylene framework 1983" (bilag 86 til den generelle meddelelse), hvori ICI beskriver de generelle retningslinjer for en fremtidig kvoteaftale, og til et andet internt notat fra ICI med overskriften "Polypropylene framework" (bilag 87 til den generelle meddelelse), hvoraf det fremgaar, at ICI ansaa en kvoteaftale for absolut noedvendig.

181 Referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse) viser ifoelge Kommissionen, at "eksperterne" gennemgik et forslag til kvoter, der var begraenset til foerste kvartal 1983.

182 Kommissionen har videre anfoert, at forslagene foerte til, at der blev indgaaet en aftale. Kommissionen har herved med hensyn til foerste kvartal henvist til et internt notat fra Shell (bilag 90 til den generelle meddelelse), der viser, at dette selskab tiltraadte en kvoteaftale for 1983, idet det meddelte sine datterselskaber, at de skulle reducere salget for at overholde kvoten ("This compares with W.E. Sales in 1Q of 43 kt: and would lead to a market share of approaching 12% and well above the agreed Shell target of 11%" ("Dette tal skal sammenlignes med et salg i Vesteuropa paa 43 kt i foerste kvartal, og ville foere til en markedsandel, der naermer sig 12% og ligger en del over Shell' s aftalte maal paa 11%") ). For at en saadan aftale kunne fungere og faa tilslutning fra de involverede virksomheder, maatte den ifoelge Kommissionen finde anvendelse paa alle virksomheder inden for en branche. Sagsoegeren maa derfor noedvendigvis have deltaget i denne aftale, selv om Kommissionen ikke med sikkerhed har kunnet fastslaa, hvad selskabets kvote var.

183 Det samme gaelder med hensyn til andet kvartal 1983, hvilket underbygges af referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse) og en tabel, hvori "1983 aspirations" fastlaegges paa grundlag af omsaetningen i foerste halvaar af 1982 (bilag 84 til den generelle meddelelse). Disse dokumenter viser ifoelge Kommissionen, at udvekslingen af oplysninger om salgsmaengder blev anvendt til at kontrollere kvoterne.

184 Endelig har Kommissionen anfoert, at der blev udoevet pression over for producenter, der ikke overholdt de indgaaede aftaler. Dette kan udledes af referatet af moederne den 9. juni, den 21. september, den 2. og 21. december 1982 (bilag 25, 30, 33 og 34 til den generelle meddelelse), hvoraf det fremgaar, at disse producenter var genstand for meget alvorlig kritik. Kommissionen har navnlig henvist til, at urostifterne ved et moede den 15. juni 1981, hvor Shell, ICI og Monte var til stede, blev betegnet som "hooligans" [bilag 64, litra a), til den generelle meddelelse], og at det ved moedet den 21. september 1982 blev udtalt: "Pressure was needed on Shell Italy to restrain themselves to the agreed levels for October" ("Det var noedvendigt at udoeve pres paa Shell Italy for at faa dem til at begraense deres salg til de aftalte maal for oktober") (bilag 30 til den generelle meddelelse). Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren ved at deltage i disse moeder har stoettet disse handlinger.

c) Rettens vurdering

185 Det bemaerkes, at sagsoegeren fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 deltog fast i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, hvorunder producenterne droeftede deres salgsmaengder og udvekslede oplysninger herom.

186 Samtidig med, at sagsoegeren deltog i moederne, fremgaar selskabets navn ogsaa af forskellige tabeller (bilag 55-61 til den generelle meddelelse), hvis indhold klart viser, at de skulle anvendes til at fastlaegge salgsmaal. De fleste sagsoegere har i deres svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten indroemmet, at det ikke havde vaeret muligt at opstille de tabeller, der blev fundet hos ICI, ATO og Hercules, paa grundlag af statistikker fra Fides-systemet. ICI har i oevrigt i sit svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) vedroerende en af disse tabeller oplyst, at "the source of information for actual historic figures in this table would have been the producers themselves" ("kilden til oplysningerne om faktiske historiske tal i denne tabel maa have vaeret producenterne selv"). Kommissionen lagde derfor med rette til grund, at oplysningerne i tabellerne var givet af BASF i forbindelse med de moeder, selskabet deltog i.

187 Med det ordvalg, der er anvendt i tabellerne vedroerende 1979 og 1980 (som f.eks. "revised target", "opening suggestions", "proposed adjustments" og "agreed targets"), kan det laegges til grund, at der blev opnaaet enighed mellem producenterne.

188 Hvad naermere angaar 1979, finder Retten paa grundlag af referatet af moedet den 26. og 27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse) og den udaterede tabel med overskriften "Producers' Sales to West Europe", der blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), og hvori der for alle de vesteuropaeiske polypropylenproducenter er angivet deres omsaetning i kiloton for 1976, 1977 og 1978 samt tal i kolonnerne "1979 actual", "revised target" og "79", at der ved moedet var enighed om, at kvoteordningen i aarets tre sidste maaneder maatte strammes op. Det fremgaar saaledes af ordet "tight" sammenholdt med begraensningen af salget til 80% af 1/12 af det fastsatte aarlige salg, at den oprindeligt fastlagte ordning for 1979 maatte strammes op i de tre sidste maaneder. Denne fortolkning af referatet underbygges af den naevnte tabel, fordi denne tabel under overskriften "79" i sidste kolonne til hoejre for kolonnen "revised target" indeholder tal, der maa svare til de oprindeligt fastsatte kvoter. Kvoterne maatte begraenses, fordi de var fastlagt paa grundlag af en for optimistisk vurdering af markedet, saaledes som det ogsaa var tilfaeldet for 1980. Disse konstateringer paavirkes ikke af, at ICI - som naevnt i beslutningens 31. betragtning, tredje afsnit - henviste til en ordning, "der var blevet foreslaaet eller vedtaget i Zuerich, og som gik ud paa at begraense det maanedlige salg til 80% af det gennemsnitlige salg i aarets foerste otte maaneder". Denne henvisning sammenholdt med 54. betragtning til beslutningen maa netop forstaas saaledes, at der tidligere var fastsat salgsmaal for det maanedlige salg i de foerste otte maaneder af 1979.

189 Hvad angaar 1980, finder Retten, at det af den tabel af 26. februar 1980, der blev fundet hos ATO (bilag 60 til den generelle meddelelse), og som indeholder en kolonne med overskriften "agreed targets 1980", samt af referaterne af moederne i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), hvorunder producenterne, herunder sagsoegeren, sammenlignede de faktisk solgte maengder ("Actual kt") med de fastlagte maal ("Target kt"), fremgaar, at der for hele aaret var fastsat salgsmaal. Endvidere bekraeftes disse dokumenter af en tabel af 8. oktober 1980 (bilag 57 til den generelle meddelelse), hvori to kolonner sammenlignes, den ene med oplysninger om "1980 Nameplate Capacity" og den anden med "1980 Quota" for de forskellige producenter.

190 For saa vidt angaar forskellene mellem de tal, der i tabellerne er angivet som "kvoter", bemaerkes, dels at de er beskedne, dels at de skyldes justeringerne i de maengder, der svarede til de markedsandele, som var tildelt producenterne. En saadan justering, der var noedvendig paa grund af aendringer i det samlede marked, maa anses for et normalt led i et kvotesystem, naar deltagerne i systemet begaar en fejl med hensyn til vurderingen af den samlede efterspoergsel, saaledes som det i denne sag var tilfaeldet vedroerende 1980.

191 Med hensyn til 1981 bemaerkes, at det over for producenterne er gjort gaeldende, at de deltog i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteaftale for dette aar, at de i forbindelse hermed gav meddelelse om deres oenskede salgsmaengder, og at de som en midlertidig foranstaltning, indtil der blev indgaaet en saadan aftale, blev enige om i februar og marts 1981 at reducere deres maanedlige salg til 1/12 af 85% af det "maal", der var aftalt for 1980, at de for resten af aaret paatog sig den samme teoretiske kvote som i det foregaaende aar, at de hver maaned gav oplysninger om deres salg ved moederne, og at de kontrollerede, at deres salg laa inden for den tildelte teoretiske kvote.

192 At der fandt forhandlinger sted mellem producenterne med henblik paa at indfoere en kvoteordning, og at de under disse forhandlinger meddelte deres "oenskede maengder", bekraeftes af forskellige dele af bevismaterialet, bl.a. tabeller, hvori der for hver producent angives faktisk omsaetning ("actual") og "targets" for 1979 og 1980 samt "aspirations" for 1981 (bilag 59, 60 og 61 til den generelle meddelelse), en tabel, der er affattet paa italiensk, og hvori der for hver producent angives vedkommendes kvote for 1980, andre producenters forslag med hensyn til, hvilken kvote vedkommende skulle tildeles for 1981, og producentens egne "ambitions" for 1981 (bilag 62 til den generelle meddelelse), samt et internt notat fra ICI (bilag 63 til den generelle meddelelse), hvori der er en beskrivelse af udviklingen i forhandlingerne, og det anfoeres:

"Taking the various alternatives discussed at yesterday' s meeting we would prefer to limit the volume to be shared to no more than the market is expected to reach in 1981, say 1.35 million tonnes. Although there has been no further discussion with Shell, the four majors could set the lead by accepting a reduction in their 1980 target market share of about 0.35% provided the more ambitious smaller producers such as Solvay, Saga, DSM, Chemie Linz, Anic/SIR also tempered their demands. Provided the majors are in agreement the anomalies could probably be best handled by individual discussions at Senior level, if possible before the meeting in Zurich."

("Af de forskellige alternativer, der blev droeftet paa moedet i gaar, vil vi foretraekke, at den maengde, der skal fordeles, begraenses til det forventede marked i 1981, dvs. 1,35 mio. ton. Selv om der ikke har vaeret yderligere forhandlinger med Shell, kunne de fire store gaa foran og acceptere en reduktion i deres maal for markedsandelen i 1980 paa ca. 0,35% under forudsaetning af, at de mere ambitioese blandt de mindre producenter som Solvay, Saga, DSM, Chemie Linz og Anic/SIR ogsaa nedsaetter deres krav. Saafremt de store er enige, kan problemerne sikkert bedst loeses ved individuelle droeftelser paa chef-niveau, helst inden moedet i Zuerich.")

Dette dokument er vedlagt en opstilling med forslag til kompromis, hvori den enkelte producents resultat sammenlignes med 1980 ("% of 1980 target").

193 Det fremgaar af referatet af moederne i januar 1981, at det som en midlertidig foranstaltning blev vedtaget, at det maanedlige salg i februar og marts 1981 skulle reduceres til 1/12 af 85% af det maal, der var aftalt for det foregaaende aar. Det anfoeres saaledes i referatet:

"In the meantime (February-March) monthly volume would be restricted to 1/12 of 85% af the 1980 target with a freeze on customers."

("I mellemtiden (februar-marts) reduceres det maanedlige salg til 1/12 af 85% af maalet for 1980, og der lukkes for tilgang af kunder.")

194 Det forhold, at producenterne for resten af aaret paatog sig den samme teoretiske kvote som i det foregaaende aar og kontrollerede, at deres salg laa inden for denne kvote, ved hver maaned at udveksle oplysninger om deres salg, er bevist ved tre dokumenter i sammenhaeng. Det drejer sig for det foerste om en tabel af 21. december 1981 (bilag 67 til den generelle meddelelse), hvori der for hver producent er angivet salget opdelt paa maaneder, og de sidste tre kolonner vedroerende november og december samt aarets samlede salg er tilfoejet i haanden. Endvidere drejer det sig om en udateret tabel, der er affattet paa italiensk, med overskriften "Scarti per società" ("Fravigelser opdelt paa selskaber" (bilag 65 til den generelle meddelelse) ). I tabellen, der blev fundet hos ICI, sammenlignes for hver producent for perioden januar - december 1981 tallene for faktisk salg ("actual") med de teoretiske tal ("theoretic"). Endelig drejer det sig om en udateret tabel, der blev fundet hos ICI (bilag 68 til den generelle meddelelse). Heri sammenlignes den enkelte producents omsaetning og markedsandel i perioden januar - november 1981 med de tilsvarende tal for 1979 og 1980, og paa grundlag heraf er der udarbejdet en prognose for slutningen af aaret.

195 Den foerste tabel viser saaledes, at producenterne udvekslede oplysninger om deres maanedlige salg. Naar dette sammenholdes med sammenligningerne mellem disse tal og de faktiske tal for 1980 - som foretages i de to andre tabeller, der vedroerer samme periode - underbygger det forhold, at producenterne paa denne maade udvekslede oplysninger, som en erhvervsdrivende normalt behandler strengt fortroligt, beslutningens konklusioner.

196 At sagsoegeren deltog i disse forskellige handlinger fremgaar dels af, at selskabet deltog i moeder, hvorunder disse handlinger blev foretaget, navnlig moederne i januar 1981, dels af, at selskabets navn naevnes i de ovennaevnte dokumenter. Det bemaerkes i oevrigt, at ICI i sit svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten - som andre sagsoegere har henvist til i deres svar - om nogle af tallene i disse tabeller har oplyst, at det ikke havde vaeret muligt at udlede dem af statistikkerne fra Fides-systemet.

197 For saa vidt angaar 1982, bemaerkes, at det over for producenterne er gjort gaeldende, at de deltog i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteaftale for dette aar, at de i forbindelse hermed gav meddelelse om deres oenskede salgsmaengder, at de - da der ikke blev indgaaet en endelig aftale - ved moederne orienterede om deres maanedlige omsaetning i foerste halvaar, som blev sammenlignet med den procentvise andel af salget i det foregaaende aar, og at de i andet halvaar bestraebte sig paa at begraense deres maanedlige salg til den procentvise markedsandel i aarets foerste halvdel.

198 Det forhold, at der fandt forhandlinger sted mellem producenterne med henblik paa at indfoere en kvoteordning, og at de i forbindelse hermed udvekslede oplysninger om deres oensker, bekraeftes for det foerste af et dokument med overskriften "Scheme for discussions 'quota system 1982' " (bilag 69 til den generelle meddelelse), hvori der for alle de virksomheder, beslutningen er rettet til, med undtagelse af Hercules, er angivet den maengde, som de hver isaer mente at have ret til, og for nogle producenter (alle med undtagelse af Anic, Linz, Petrofina, Shell og Solvay) den maengde, der efter deres opfattelse skulle tildeles de andre producenter. For det andet drejer det sig om et notat fra ICI med overskriften "Polypropylene 1982, Guidelines" [bilag 70, litra a), til den generelle meddelelse], hvori ICI analyserer de igangvaerende forhandlinger. For det tredje er der tale om en tabel af 17. februar 1982 [bilag 70, litra b), til den generelle meddelelse], hvori de forskellige forslag til fordeling af salget sammenlignes - i det ene af disse forslag, der har overskriften "ICI Original Scheme", foretages der af Monte i en anden, haandskrevet tabel mindre aendringer i en kolonne med overskriften "Milliavacca 27/1/82" [det er navnet paa en medarbejder hos Monte; bilag 70, litra c), til den generelle meddelelse]. Endelig er der tale om en tabel, der er affattet paa italiensk (bilag 71 til den generelle meddelelse), og som indeholder et komplekst forslag (beskrevet i beslutningens 58. betragtning, tredje afsnit i.f.).

199 Der er foert bevis for de foranstaltninger, der blev truffet i foerste halvaar, ved referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres:

"To support the move a number of other actions are needed a) limit sales volume to some agreed prop. of normal sales."

["For at stoette prisforhoejelsen maa der traeffes en raekke andre foranstaltninger a) begraense salget til en vis aftalt del af det normale salg."]

At disse foranstaltninger blev gennemfoert, bekraeftes af referatet af moedet den 9. juni 1982 (bilag 25 til den generelle meddelelse), der er vedlagt en tabel, hvori der for hver producent er angivet det faktiske tal ("actual") for salget i januar - april 1982 sammenlignet med et teoretisk tal "based on 1981 av[erage] market share", af referatet af moedet den 20. og 21. juli 1982 (bilag 26 til den generelle meddelelse), for saa vidt angaar perioden fra januar til maj 1982, og af referatet af moedet den 20. august 1982 (bilag 28 til den generelle meddelelse), for saa vidt angaar perioden fra januar - juli 1982.

200 De foranstaltninger, der blev truffet for andet halvaar, er bevist ved referatet af moedet den 6. oktober 1982 (bilag 31 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres: "In October this would also mean restraining sales to the Jan/June achieved market share of a market estimated at 100 kt" og "Performance against target in September was reviewed" ("I oktober vil dette indebaere, at salget begraenses til den markedsandel, der blev opnaaet fra januar til juli, paa grundlag af et forventet marked paa 100 kt" og "De resultater, der var opnaaet i september, blev vurderet i forhold til maalet"). Dette referat er vedlagt en tabel med overskriften "September provisional sales versus target (based on Jan-June market share applied to demand est(imated) at 120 kt)" - ("Foreloebigt salg i september i forhold til maalet (beregnet paa grundlag af markedsandelen i januar til juni ud fra en forventet efterspoergsel paa 120 kt)")). Det bekraeftes af referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), at disse foranstaltninger blev opretholdt. Referatet er vedlagt en tabel, hvori det faktiske salg i november 1982 ("Actual") sammenlignes med teoretiske tal ("Theoretical") beregnet paa grundlag af "J-June % of 125 kt".

201 For saa vidt angaar 1981 og de to halvaar af 1982, finder Retten, at Kommissionen af det forhold, at der ved de regelmaessige moeder var en gensidig kontrol af, at der blev gennemfoert et system med begraensning af det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, med rette har udledt, at dette system var vedtaget af moededeltagerne.

202 For saa vidt angaar 1983, bemaerkes, at det fremgaar af de dokumenter, Kommissionen har fremlagt (bilag 33, 85 og 87 til den generelle meddelelse), at polypropylenproducenterne i slutningen af 1982 og begyndelsen af 1983 droeftede en kvoteordning for 1983, at sagsoegeren deltog i de moeder, hvor disse droeftelser fandt sted, og at selskabet i denne forbindelse gav oplysninger om sit salg.

203 Sagsoegeren deltog saaledes i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteordning for 1983.

204 Hvad angaar spoergsmaalet om, hvorvidt forhandlingerne faktisk foerte til et resultat med hensyn til de to foerste kvartaler af 1983, saaledes som det anfoeres i beslutningen (63. betragtning, tredje afsnit, og 64. betragtning), bemaerkes, at det fremgaar af referatet af moedet den 1. juni 1983 (bilag 40 til den generelle meddelelse), at sagsoegeren ved moedet oplyste sin omsaetning i maj maaned paa samme maade som ni andre virksomheder. Endvidere anfoeres foelgende i referatet af et internt moede i Shell-koncernen den 17. marts 1983 (bilag 90 til den generelle meddelelse):

"... and would lead to a market share of approaching 12% and well above the agreed Shell target of 11%. Accordingly the following reduced sales targets were set and agreed by the integrated companies."

("... og ville foere til en markedsandel, der naermer sig 12% og ligger en del over Shell' s aftalte maal paa 11%. Foelgende reducerede salgsmaal blev fastsat af og aftalt med selskaberne i koncernen.")

De nye maengder er angivet, og herefter anfoeres foelgende:

"this would be 11.2 % of a market of 395 kt. The situation will be monitored carefully and any change from this agreed plan would need to be discussed beforehand with the other PIMS members".

("dette vil svare til 11,2% af et marked paa 395 kt. Situationen foelges noeje, og enhver aendring i den aftalte plan skal foerst droeftes med de andre PIMS-medlemmer").

205 Retten finder, at Kommissionen ved at sammenholde disse to dokumenter med rette har udledt, at forhandlingerne mellem producenterne foerte til indfoerelse af en kvoteordning. Det interne notat fra Shell-koncernen viser saaledes, at virksomheden anmodede sine nationale salgsselskaber om at begraense deres salg, ikke for at begraense Shell-koncernens samlede salgsmaengde, men for at begraense koncernens samlede markedsandel til 11%. En saadan begraensning, der er udtrykt i form af markedsandel, kan kun forklares med, at der fandtes en kvoteordning. Endvidere indeholder referatet af moedet den 1. juni 1983 et yderligere indicium for en saadan ordning, idet formaalet med udveksling af oplysninger om producenternes maanedlige salg foerst og fremmest maa vaere at kontrollere, at de paatagne forpligtelser overholdes.

206 Endvidere bemaerkes, at de 11% ikke kun optraeder som Shell' s markedsandel i selskabets interne notat, men ogsaa i to andre dokumenter: et internt notat fra ICI, hvori dette selskab anfoerer, at Shell foreslaar denne andel for sig selv, Hoechst og ICI (bilag 87 til den generelle meddelelse), og et af ICI udarbejdet referat af et moede den 29. november 1982 mellem ICI og Shell, hvorunder naevnte forslag blev omtalt paa ny (bilag 99 til den generelle meddelelse).

207 Det tilfoejes, at Kommissionen med rette kunne antage, at de forskellige foranstaltninger til begraensning af salget var led i en kvoteordning, idet disse havde samme formaal, nemlig at begraense presset paa priserne som foelge af udbudsoverskuddet.

208 Herudover bemaerkes, at sagsoegeren ved at deltage i moeder, hvorunder forskellige producenter blev kritiseret for ikke at have overholdt indgaaede aftaler, deltog i denne kritik og herved har udoevet pression over for disse producenter.

209 Endvidere bemaerkes, at Kommissionen ikke til stoette for sine bevismaessige konstateringer har maattet paaberaabe sig dokumenter, der ikke er naevnt i meddelelserne om klagepunkter, eller som den ikke har fremsendt til sagsoegeren.

210 Kommissionen findes herefter at have foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de salgsmaal for 1979, 1980 og foerste halvaar af 1983 og i 1981 og 1982 om den begraensning af deres maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, som er naevnt i beslutningen, og som var led i en kvoteordning.

2. Anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1

A - Retlig kvalifikation

a) Den anfaegtede retsakt

211 Det anfoeres i beslutningen (81. betragtning, foerste afsnit), at hele det kompleks af planer og ordninger, der blev vedtaget inden for rammerne af systemet med regelmaessige og institutionaliserede moeder, maa betragtes som en enkelt uafbrudt "aftale" efter artikel 85, stk. 1.

212 I den foreliggende sag deltog producenterne ved at tilslutte sig en faelles plan om at regulere priser og leverancer paa polypropylenmarkedet i en overordnet rammeaftale, der blev udmoentet i en raekke mere detaljerede delaftaler, som blev udarbejdet fra tid til anden (beslutningens 81. betragtning, tredje afsnit).

213 Det anfoeres videre i beslutningen (82. betragtning, foerste afsnit), at der ved den detaljerede udmoentning af den overordnede plan paa mange omraader blev opnaaet udtrykkelig enighed, som f.eks. ved de individuelle prisinitiativer og de aarlige kvoteordninger. I nogle tilfaelde naaede producenterne maaske ikke til bred enighed om en definitiv ordning, f.eks. for saa vidt angaar kvoterne for 1981 og 1982. Deres vedtagelse af midlertidige foranstaltninger, herunder udveksling af oplysninger og sammenligningen af det faktiske maanedlige salg med resultaterne i en tidligere referenceperiode, maa dog ikke blot betragtes som en udtrykkelig aftale om at indfoere og gennemfoere saadanne foranstaltninger, men ogsaa som en stiltiende aftale om saa vidt muligt at opretholde producenternes respektive stilling paa markedet.

214 Endvidere anfoeres det i beslutningen, at den omstaendighed, at producenterne naturligvis ikke alle kunne vaere til stede ved samtlige moeder, ikke aendrer ved den konklusion, at der her er tale om én uafbrudt aftale. Alle "initiativer" maatte noedvendigvis planlaegges og ivaerksaettes over flere maaneder, og hvad angaar den enkelte producents deltagelse i disse initiativer, goer det ingen stoerre forskel, om vedkommende var til stede ved alle moeder eller ej (beslutningens 83. betragtning, foerste afsnit).

215 Ifoelge beslutningen (86. betragtning, foerste afsnit) maatte ivaerksaettelsen af kartellet anses for en "aftale" i henhold til artikel 85, stk. 1, eftersom det var baseret paa en faelles, detaljeret plan.

216 "Aftaler" og "samordnet praksis" er ifoelge beslutningen (86. betragtning, andet afsnit) to forskellige begreber, men der kan vaere tilfaelde, hvor der i en hemmelig forstaaelse indgaar elementer af begge former for ulovligt samarbejde.

217 Det anfoeres videre, at "samordnet praksis" er en form for samarbejde mellem virksomheder, der - uden at have naaet det stadium, hvor en egentlig aftale er indgaaet - bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med et praktisk samarbejde (86. betragtning, tredje afsnit).

218 Ifoelge beslutningen (87. betragtning, foerste afsnit) blev det saerskilte begreb "samordnet praksis" indfoejet i Traktaten for at forhindre, at virksomheder omgaar artikel 85, stk. 1, ved at foretage en form for konkurrencebegraensende samordning, der ikke kan betragtes som en egentlig aftale, f.eks. ved forinden at underrette hinanden om, hvilken holdning de hver isaer vil indtage, saaledes at hver enkelt part i sin kommercielle adfaerd kan handle ud fra sin viden om, at konkurrenterne vil foelge samme adfaerd (jf. Domstolens dom af 14.7.1972, sag 48/69, ICI mod Kommissionen, Sml. s. 151).

219 Domstolen fastslog i dom af 16. december 1975 (forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie mod Kommissionen, Sml. s. 1663), at de kriterier for koordinering og samarbejde, som den har opstillet i sin praksis, og hvorefter det paa ingen maade kraeves, at der udarbejdes en egentlig "plan", skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag Traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver virksomhed uafhaengigt skal tage stilling til den politik, den vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet (beslutningens 87. betragtning, andet afsnit). En konkret adfaerd kan saaledes - som en form for "samordnet praksis" - vaere omfattet af artikel 85, stk. 1, selv om parterne ikke forinden er naaet til enighed om en faelles plan, der fastlaegger deres naermere adfaerd paa markedet, men vedtager eller tilslutter sig faelles foranstaltninger, der fremmer koordineringen af deres kommercielle adfaerd (beslutningens 87. betragtning, tredje afsnit, foerste pkt.).

220 Endvidere anfoeres det i beslutningen (87. betragtning, tredje afsnit, tredje pkt.), at det i et komplekst kartel desuden er muligt, at nogle producenter paa et givet tidspunkt ikke giver udtryk for en egentlig tilslutning til en bestemt foranstaltning, der er vedtaget af de andre, men ikke desto mindre udtrykker generel stoette til den paagaeldende plan og indretter deres adfaerd herefter. I visse henseender kan det vedvarende samarbejde og den vedvarende forstaaelse mellem producenterne om gennemfoerelse af den overordnede plan derfor have nogle af de kendetegn, der er karakteristiske for samordnet praksis (beslutningens 87. betragtning, tredje afsnit, femte pkt.).

221 Betydningen af begrebet "samordnet praksis" beror saaledes ifoelge beslutningen (87. betragtning, fjerde afsnit) i mindre grad paa en sondring mellem dette begreb og begrebet "aftale" end paa en sondring mellem de former for samordning, der er omfattet af artikel 85, stk. 1, og den simple parallelle adfaerd, der ikke er forbundet med nogen samordning. I denne sag er det derfor mindre vaesentligt at fastslaa samarbejdets praecise karakter.

222 Endelig anfoeres det i beslutningen (88. betragtning, foerste og andet afsnit), at de fleste af producenterne under den administrative procedure haevdede, at deres adfaerd i forbindelse med de paastaaede prisinitiativer ikke beroede paa nogen aftale efter artikel 85 (jf. 84. betragtning til beslutningen), og at der heller ikke ud fra deres adfaerd var grundlag for at fastslaa, at der var tale om en samordnet praksis. Dette begreb forudsaetter ifoelge producenterne "aabenlyse handlinger" paa markedet, og i den foreliggende sag er der slet ikke tale om saadanne handlinger, da der aldrig blev udsendt prislister eller "maalpriser" til kunderne. Dette argument afvises i beslutningen. Havde det i denne sag vaeret noedvendigt at paaberaabe sig beviser for en samordnet praksis, ville kravet om, at deltagerne skulle have taget visse skridt for at naa deres faelles maal, fuldt ud vaere opfyldt. De forskellige prisinitiativer er klart dokumenteret. Det kan heller ikke benaegtes, at de enkelte producenter traf parallelle foranstaltninger for at ivaerksaette dem. De skridt, producenterne tog saavel individuelt som samlet, fremgaar klart af det foreliggende bevismateriale: moedereferater, interne memoranda, instrukser og rundskrivelser til salgskontorer samt skrivelser til kunder. Det er helt irrelevant, om de "offentliggjorde" prislister. Prisinstrukserne er i sig selv ikke blot det bedste bevis for de foranstaltninger, de enkelte producenter traf for at virkeliggoere det faelles maal, men ud fra deres indhold og tidspunktet for deres udsendelse er de ogsaa bevis for en forstaaelse mellem dem.

b) Parternes anbringender

223 Sagsoegeren har anfoert, at det paa grund af Kommissionens forskellige holdninger til overtraedelsens retlige kvalifikation er noedvendigt praecist at afgraense begreberne "aftale" og "samordnet praksis". For at der foreligger en aftale, er det tilstraekkeligt, at de deltagende virksomheder naar til enighed om en konkurrencebegraensende praksis, uden at denne enighed noedvendigvis skal vaere omsat i den aftalte praksis. Ved samordnet praksis er det derimod noedvendigt, at der er en vis handling, dvs. enten handling eller undladelse fra de deltagende parters side, der kan henfoeres til en samordning, og som har virkninger paa markedet eller er egnet til at fremkalde saadanne virkninger.

224 Paa grund af denne begrebsmaessige forskel er der ifoelge sagsoegeren forskellige beviskrav. Som bevis for en aftale skal det godtgoeres, at der foreligger enighed mellem parterne. Ved en samordnet praksis er det derimod tilstraekkeligt, at der foeres bevis for en ensartet faktisk adfaerd, der kan foeres tilbage til en samordning. Kommissionen har ogsaa bevisbyrden herfor.

225 Denne sondring mellem "aftale" og "samordnet praksis" er efter sagsoegerens opfattelse saerlig vigtig i denne sag. For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt der forelaa en aftale, har Kommissionen ikke foert bevis for, at sagsoegeren faktisk eller retligt havde til hensigt at forpligte sig. Navnlig maa Kommissionen, naar den paastaar, at der i 1977 blev indgaaet en "rammeaftale", bevise, om, hvornaar og paa hvilke betingelser sagsoegeren paatog sig forpligtelser i henhold til en saadan aftale. Ved en samordnet praksis er det ikke tilstraekkeligt med en samordning, men Kommissionen maa ogsaa foere bevis for, at virksomhederne paa markedet praktiserede en ensartet adfaerd. Dette bevis er ikke foert, idet der - saaledes som det fremgaar af Coopers og Lybrand' s gennemgang - har kunnet konstateres en ganske vaesentlig afvigelse i de faktisk anvendte priser i forhold til de angiveligt aftalte maalpriser.

226 Sagsoegeren har videre anfoert, at det ikke af beslutningen kan udledes, om Kommissionen goer en enkelt overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, gaeldende over for virksomhederne - altsaa om den goer gaeldende, at de har fastsat og forsoegt at gennemfoere "maalpriser", mens de oevrige handlinger (kundeledelse, markedsopdeling osv.) kun skulle muliggoere gennemfoerelsen af disse "maalpriser" paa markedet - eller om den anser enhver af disse handlinger for selvstaendige overtraedelser. Ud fra beslutningens konklusion maa den sidste fortolkning ifoelge sagsoegeren laegges til grund. Uanset hvilken fortolkning man vaelger, maa det forhold, at sagsoegeren ikke har udvist den ene eller den anden adfaerd, medfoere, at boeden nedsaettes, enten fordi overtraedelsen generelt er af ringe grovhed, eller fordi den ene af de konstaterede overtraedelser bortfalder.

227 Kommissionen har derimod anfoert, at det er af underordnet betydning, om en forstaaelse eller et kartel retligt kvalificeres som en aftale eller en samordnet praksis i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, og om dette samarbejde indeholder elementer fra det ene eller det andet. Kommissionen har i denne forbindelse anfoert, at ordene "aftale" og "samordnet praksis" omfatter de forskellige typer af adfaerd, hvorved konkurrenter paatager sig en gensidig begraensning i deres handlefrihed paa markedet med udgangspunkt i direkte eller indirekte kontakter mellem dem i stedet for helt selvstaendigt at fastlaegge deres fremtidige konkurrencepolitik.

228 Kommissionen har videre anfoert, at formaalet med at anvende de forskellige begreber i artikel 85 er at forbyde enhver form for samarbejde og ikke at angive, at de skal behandles forskelligt. Det er derfor uden betydning at fastlaegge, hvor skillelinjen skal drages mellem de forskellige begreber, der skal omfatte enhver form for forbudt adfaerd. Grunden til, at begrebet "samordnet praksis" er medtaget i artikel 85, er, at bestemmelsen - ud over aftaler - skal omfatte de former for samarbejde, som kun er udtryk for en form for faktisk samordning eller praktisk samarbejde, men som alligevel kan virke konkurrencefordrejende (Domstolens dom af 14.7.1972, sag 48/69, a.st., praemis 64, 65 og 66).

229 Kommissionen har gjort gaeldende, at det fremgaar af Domstolens praksis (dom af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, a.st., praemis 173 og 174), at hensigten er at forbyde enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet. Der kan saaledes foreligge en samordnet praksis, allerede fordi der er kontakt mellem konkurrenter, selv om denne kontakt endnu ikke har givet sig udslag i nogen adfaerd paa markedet.

230 Det er Kommissionens opfattelse, at der er tale om samordnet praksis, naar der er en samordning med det formaal at begraense virksomhedernes selvbestemmelsesret i forhold til hinanden, ogsaa selv om der ikke er konstateret en faktisk adfaerd paa markedet. Det er i virkeligheden et spoergsmaal om betydningen af ordet "praksis". Kommissionen kan ikke stoette sagsoegerens opfattelse, hvorefter dette ord skal forstaas snaevert som "adfaerd paa markedet". Efter Kommissionens opfattelse kan der ved ordet forstaas den blotte deltagelse i kontakter, naar disse har til formaal at begraense virksomhedernes selvbestemmelsesret.

231 Kommissionen har videre anfoert, at hvis det, for at der er tale om en samordnet praksis, er en forudsaetning, saaledes som sagsoegeren har gjort gaeldende, at begge forhold foreligger - samordning og adfaerd paa markedet - vil mange former for praksis, som har til formaal, men ikke noedvendigvis til foelge at fordreje konkurrencen paa det faelles marked, falde uden for artikel 85' s anvendelsesomraade. Dette foerer saaledes til, at man ophaever virkningen af en del af artikel 85. Hertil kommer, at sagsoegerens opfattelse ikke er i overensstemmelse med Domstolens praksis vedroerende begrebet samordnet praksis (dom af 14.7.1972, sag 48/69, a.st., praemis 66, af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, a.st., praemis 26, og af 14.7.1981, sag 172/80, Zuechner, Sml. s. 2021, praemis 14). Naar der i disse domme i alle tilfaelde naevnes praksis paa markedet, er der ikke tale om det forhold, der udgoer overtraedelsen - saaledes som sagsoegeren har anfoert - men om det forhold, hvoraf der kan udledes en samordning. Ifoelge Domstolens praksis kraeves der ikke en faktisk adfaerd paa markedet. Det kraeves kun, at virksomhederne har taget kontakt med hinanden paa en saadan maade, at de giver afkald paa den noedvendige selvbestemmelsesret.

232 Ifoelge Kommissionen er det saaledes ikke en noedvendig forudsaetning for, at der foreligger en overtraedelse af artikel 85, at virksomhederne i deres praksis har gennemfoert det, de er blevet enige om. Gerningsindholdet i artikel 85, stk. 1, er fuldt ud realiseret, naar virksomhederne har til hensigt at erstatte den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med et samarbejde, og denne hensigt er udmoentet i en samordning, saaledes at der ikke noedvendigvis efterfoelgende skal vaere konstateret en vis adfaerd paa markedet.

233 For saa vidt angaar beviset, har Kommissionen heraf udledt, at aftalen og den samordnede praksis kan bevises ved hjaelp af direkte eller indirekte beviser. Det er i denne sag ikke noedvendigt at benytte indirekte beviser, som f.eks. parallel adfaerd paa markedet, idet Kommissionen har direkte bevis for en hemmelig forstaaelse, navnlig i moedereferaterne.

234 Kommissionen har afslutningsvis konkluderet, at den var berettiget til at kvalificere den konstaterede overtraedelse principalt som en aftale og subsidiaert, for saa vidt der er behov herfor, som en samordnet praksis.

235 I denne forbindelse har Kommissionen endvidere understreget, at overtraedelsen ikke bestod i en raekke af hinanden uafhaengige handlinger. De forskellige foranstaltninger, der blev truffet som led i overtraedelsen (med hensyn til priser, kvoter, "kontoledelse" osv.), er kun forskellige dele af et hele.

c) Rettens vurdering

236 Det bemaerkes, at Kommissionen - i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert - har kvalificeret hvert af de forhold, der er paaberaabt over for sagsoegeren, enten som aftale eller som samordnet praksis i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det fremgaar saaledes af beslutningens 80. betragtning, andet afsnit, jf. 81. betragtning, tredje afsnit, og 82. betragtning, foerste afsnit, at Kommissionen principalt har kvalificeret hvert af forholdene som "aftale".

237 Tilsvarende fremgaar det af beslutningens 86. betragtning, andet og tredje afsnit, jf. 87. betragtning, tredje afsnit, og 88. betragtning, at Kommissionen subsidiaert har kvalificeret de forskellige elementer i overtraedelsen som "samordnet praksis", enten fordi det paa grundlag af disse ikke kunne fastslaas, at parterne forinden var naaet til enighed om en faelles plan, der fastlagde deres naermere adfaerd paa markedet, men dog at de havde vedtaget eller tilsluttet sig samordnede foranstaltninger, der skulle fremme koordineringen af deres politik, eller fordi det paa grundlag af disse og som foelge af kartellets komplekse karakter med hensyn til nogle af producenterne ikke kunne anses for bevist, at de paa et givet tidspunkt havde givet udtryk for en egentlig tilslutning til en bestemt foranstaltning, der var vedtaget af de andre, men ikke desto mindre havde udtrykt generel stoette til den paagaeldende plan og indrettet deres adfaerd herefter. Det konkluderes saaledes i beslutningen, at det vedvarende samarbejde og den vedvarende forstaaelse mellem producenterne om gennemfoerelsen af den overordnede plan derfor i visse henseender kunne have nogle af de kendetegn, der er karakteristiske for samordnet praksis.

238 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens praksis, at det, for at der er tale om en aftale i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, er tilstraekkeligt, at de paagaeldende virksomheder har givet udtryk for en faelles vilje til at optraede paa markedet paa en bestemt maade (jf. dom af 15.7.1970, sag 41/69, ACF Chemiefarma mod Kommissionen, Sml. s. 107, praemis 112, og af 29.10.1980, forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, Heintz van Landewyck, Sml. s. 3125, praemis 86). Kommissionen kunne derfor med rette anse enigheden mellem sagsoegeren og andre polypropylenproducenter, som der er foert tilstraekkeligt bevis for, og som omfattede prisinitiativer, foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, salgsmaal for 1979 og 1980 og foerste halvdel af 1983 samt foranstaltninger med henblik paa at begraense det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode i 1981 og 1982, for aftaler i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

239 Da Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at virkningerne af prisinitiativerne fortsatte til november 1983, er det med rette, at den fastslog, at overtraedelsen mindst vedvarede til november 1983. Det fremgaar saaledes af Domstolens praksis, at artikel 85 ogsaa finder anvendelse paa aftaler, der ikke laengere er i kraft, men som stadig har virkninger efter det tidspunkt, hvor de formelt er ophoert (dom af 3.7.1985, sag 243/83, Binon, Sml. s. 2015, praemis 17).

240 Med hensyn til definitionen af begrebet "samordnet praksis" henvises til Domstolens praksis, hvoraf fremgaar, at de kriterier om koordination og samarbejde, som den tidligere har opstillet, skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag Traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhaengigt skal tage stilling til den politik, han vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet (dom af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, a.st., praemis 173 og 174).

241 Sagsoegeren har i denne sag deltaget i moeder, der havde til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, og der blev under moederne udvekslet oplysninger mellem konkurrenter om de priser, de oenskede paa markedet, om deres forventede priser, om deres daekningspunkt, om de begraensninger i salgsmaengderne, de ansaa for noedvendige, om deres omsaetning og om navne paa kunder. Sagsoegeren har ved sin deltagelse i disse moeder sammen med sine konkurrenter deltaget i en samordning med det formaal at paavirke deres adfaerd paa markedet og at informere hinanden om, hvorledes den enkelte producent forventede at ville optraede paa markedet.

242 Sagsoegerens formaal var saaledes ikke kun paa forhaand at fjerne den usikkerhed, der var med hensyn til konkurrenternes fremtidige adfaerd, men selskabet maa noedvendigvis have taget hensyn - direkte eller indirekte - til de oplysninger, det fik ved disse moeder, ved fastlaeggelsen af den politik, det agtede at foere paa markedet. Paa samme maade maa selskabets konkurrenter - direkte eller indirekte - have taget hensyn til de oplysninger, som sagsoegeren gav dem, vedroerende den adfaerd, selskabet havde besluttet eller paataenkte at indtage paa markedet, ved fastlaeggelsen af den politik, de agtede at foere.

243 Det er saaledes med rette, at Kommissionen - paa grund af moedernes formaal - subsidiaert har kvalificeret de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, som sagsoegeren deltog i fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til september 1983, som samordnet praksis i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

244 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionen var berettiget til at fastslaa, at der var tale om en enkelt overtraedelse, som i beslutningens artikel 1 kvalificeres som "en aftale og samordnet praksis", bemaerkes, at den samordnede praksis, der er konstateret, og de indgaaede aftaler paa grund af deres sammenfaldende formaal indgaar som led i systemer med regelmaessige moeder, fastsaettelse af maalpriser og kvoter.

245 Det maa understreges, at disse systemer var led i de paagaeldende virksomheders bestraebelser paa at naa et bestemt oekonomisk maal, nemlig at fordreje den normale prisudvikling paa polypropylenmarkedet. Det ville derfor vaere unaturligt at opdele denne sammenhaengende adfaerd, der havde ét formaal, i forskellige saerskilte overtraedelser. Sagsoegeren deltog saaledes i flere aar i et integreret hele med systemer, der tilsammen udgoer en enkelt overtraedelse, og denne overtraedelse blev gradvis udmoentet dels i aftaler, dels i ulovlig samordnet praksis.

246 Endvidere bemaerkes, at Kommissionen ligeledes var berettiget til at kvalificere denne ene overtraedelse som "en aftale og samordnet praksis", idet overtraedelsen samtidig indeholdt elementer, der maa kvalificeres som "aftaler", og elementer, som maa kvalificeres som "samordnet praksis". Da der er tale om en kompleks overtraedelse, maa Kommissionens dobbelte kvalifikation i beslutningens artikel 1 forstaas ikke som en kvalifikation, som forudsaetter, at der samtidigt og kumulativt foeres bevis for, at de faktiske omstaendigheder hver for sig indeholder de elementer, der er forudsaetningen for, at der foreligger en aftale og en samordnet praksis, men som en tilkendegivelse af, at der er tale om et kompleks, som indeholder faktiske omstaendigheder, hvoraf nogle er kvalificeret som aftaler og andre som samordnet praksis, jf. EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det fremgaar ikke af denne bestemmelse, at der skal ske en specifik kvalifikation for en saadan kompleks overtraedelse.

247 Sagsoegerens anbringende maa saaledes forkastes.

B - Kollektivt ansvar

a) Den anfaegtede retsakt

248 Det anfoeres i beslutningen (83. betragtning, foerste afsnit), at den omstaendighed, at producenterne naturligvis ikke alle kunne vaere til stede ved samtlige moeder, ikke aendrer ved den konklusion, at der her er tale om én uafbrudt aftale. Alle "initiativer" maatte noedvendigvis planlaegges og ivaerksaettes over flere maaneder, og hvad angaar den enkelte producents deltagelse i disse initiativer, goer det ingen stoerre forskel, om vedkommende var til stede ved alle moeder eller ej. I alle tilfaelde var den normale praksis, at de producenter, der ikke var til stede, blev underrettet om, hvad der var blevet vedtaget paa moederne. Alle de virksomheder, som beslutningen er rettet til, deltog i udformningen af generelle planer og detaljerede droeftelser, og deres lejlighedsvise fravaer fra bestemte moeder (eller for Shell' s vedkommende fra alle plenarmoeder) har ingen indflydelse paa omfanget af deres deltagelse i overtraedelsen.

249 Det tilfoejes i beslutningen (83. betragtning, andet afsnit), at det centrale punkt i den foreliggende sag er, at producenterne i en lang aarraekke gik sammen om at naa et faelles maal, og hver enkelt deltager maatte tage ansvaret ikke blot for den direkte rolle, de selv spillede heri, men ogsaa for aftalen som helhed. Omfanget af hver enkelt producents deltagelse kan derfor ikke fastslaas paa grundlag af den periode, for hvilken der foreligger prisinstrukser fra den paagaeldende producent, men kun paa grundlag af hele det tidsrum, hvor vedkommende deltog i den faelles plan.

250 Dette gaelder ogsaa for Anic og Rhône-Poulenc, der trak sig ud af polypropylenmarkedet, foer Kommissionen begyndte undersoegelsen. Fra disse to virksomheder foreligger der ingen prisinstrukser til salgskontorer overhovedet. Deres deltagelse i moederne og i maengdemaal- og kvoteordningerne kan imidlertid fastslaas paa grundlag af det foreliggende bevismateriale. Aftalen maa betragtes som en helhed, og der er foert bevis for deres deltagelse, ogsaa selv om der ikke blev fundet prisinstrukser fra dem (beslutningens 83. betragtning, tredje afsnit).

b) Parternes anbringender

251 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen har anvendt en bevismaade, der bygger paa formodninger frem for faktiske omstaendigheder. I stedet for at paavise, at sagsoegeren har foretaget handlinger, der er i strid med kartelretlige regler, har Kommissionen kun fastslaaet, at andre virksomheder har udvist en ulovlig adfaerd, og har heraf udledt, at sagsoegeren ogsaa maa have udvist en saadan adfaerd. Kommissionen paalaegger dermed sagsoegeren et kollektivt ansvar.

252 Kommissionen har heroverfor anfoert, at det af det forhold, at alle producenter blev enige om et system med institutionaliserede moeder til droeftelse af markedsstrategier, kan udledes, at der forelaa en rammeaftale. Den rammeaftale blev suppleret med delaftaler om konkrete foranstaltninger. Overtraedelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, bestaar i rammeaftalen og delaftalerne under ét. Det er under disse omstaendigheder ikke noedvendigt at paavise, at sagsoegeren deltog i hver enkelt handling, idet der er tale om ét sammenhaengende kartel, hvor alle deltageres handlinger kan tilregnes de oevrige medvirkende som deres egne handlinger.

253 Kommissionen har videre anfoert, at overtraedelser af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, kun kan begaas af flere parter i faellesskab. Derfor kan enhver part goeres ansvarlig for medvirken til de oevrige karteldeltageres handlinger.

c) Rettens vurdering

254 Det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer og retlige kvalifikation, at den har foert tilstraekkeligt bevis for, at betingelserne for, at den overtraedelse foreligger, der i beslutningen er gjort gaeldende over for sagsoegeren, er opfyldt for selskabets vedkommende, og der er saaledes ikke paalagt selskabet ansvar for andre producenters adfaerd.

255 Det bemaerkes i denne forbindelse, at beslutningens 83. betragtning, andet og tredje afsnit, ikke er i modstrid med dette, idet det heri navnlig begrundes, hvorfor Kommissionen mener, at den har foert tilstraekkeligt bevis for overtraedelsen med hensyn til virksomheder, hvor den ikke har fundet prisinstrukser for hele den periode, hvori de deltog i systemet med regelmaessige moeder.

256 Anbringendet maa derfor forkastes.

3. Sammenfatning

257 Det foelger af det anfoerte, at der med Kommissionens bevismaessige konstateringer vedroerende sagsoegeren ikke er foert tilstraekkeligt bevis med hensyn til perioden foer udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, og beslutningens artikel 1 maa derfor annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at sagsoegeren deltog i overtraedelsen i denne periode. Sagsoegerens oevrige anbringender vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer og anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, i den anfaegtede retsakt maa forkastes.

Boeden

258 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen i beslutningen har tilsidesat artikel 15 i forordning nr. 17, idet den ikke i tilstraekkeligt omfang har taget hensyn til overtraedelsens varighed og grovhed.

1. Overtraedelsens varighed

259 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen ved udmaalingen af boeden ikke har bedoemt varigheden af selskabets deltagelse i overtraedelsen korrekt. Denne var vaesentligt kortere, end Kommissionen har lagt til grund.

260 Kommissionen har anfoert, at den ved udmaalingen af boeden korrekt har taget hensyn til overtraedelsens varighed.

261 Det bemaerkes, at det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende beviset for overtraedelsen, at varigheden af den overtraedelse, der er fastslaaet, for saa vidt angaar sagsoegeren, er kortere end antaget i beslutningen, idet den begyndte ved udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 og ikke paa et tidspunkt mellem 1977 og 1979. Det fremgaar imidlertid ligeledes af Rettens vurdering, at Kommissionen med rette har lagt til grund, at overtraedelsen varede til november 1983.

262 Den boede, der er paalagt sagsoegeren, boer derfor af denne grund nedsaettes.

2. Overtraedelsens grovhed

A - Sagsoegerens begraensede rolle

263 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen med urette har tillagt selskabet forskellige former for praksis og uretmaessigt har anset disse for bevist. Der er ikke tale om overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, men - saafremt de havde foreligget - skulle de efter Kommissionens opfattelse have fremmet og lettet gennemfoerelsen af overtraedelser af denne bestemmelse. Kommissionen har paa grundlag heraf draget konklusioner med hensyn til intensiteten af sagsoegerens deltagelse i de paastaaede overtraedelser. Netop disse former for praksis, der er paaberaabt over for sagsoegeren, har ogsaa vaeret afgoerende for udmaalingen af boeden. Naar det bevises, at sagsoegeren ikke deltog i disse former for praksis, maa det derfor foere til en nedsaettelse af boeden.

264 Kommissionen har saaledes med urette gjort gaeldende, at sagsoegeren bevidst har forsoegt at skjule formaalet med moederne ved i de ansattes rejseafregninger at angive et andet end det faktiske formaal med rejsen. Det formaal, der er angivet i den enkelte rejseafregning, er korrekt, selv om det muligvis ikke var det eneste. Selskabet har aldrig haft til hensigt at vildlede Kommissionen med hensyn til formaalet med dets ansattes rejser.

265 Kommissionen har ligeledes med urette gjort gaeldende, at virksomhederne ved overskridelse af kvoterne eventuelt kunne blive udsat for de oevrige producenters pression i form af kritik. Der findes ikke i moedereferaterne omtale af en saadan kritik af virksomheder, der havde overskredet deres paastaaede kvoter. Der er heller ikke noget, der tyder paa, at sagsoegeren har anvendt kritik som pressionsmiddel over for andre producenter. Endelig har Kommissionen i hvert fald ikke paavist, at denne paastaaede kritik faktisk har haft indflydelse paa de kritiserede virksomheders adfaerd.

266 Sagsoegeren har ogsaa bestridt, at selskabet har optraadt som talsmand for de tyske producenter. Der er ikke stoette herfor i de beviser, Kommissionen har fremlagt.

267 Endelig har sagsoegeren anfoert, at der kun kan paalaegges selskabet en boede, hvis selskabet selv har udvist en adfaerd, der indebaerer en overtraedelse af kartelretlige regler. Der kan navnlig ikke antages at gaelde et kollektivt ansvar, idet kriteriet om "overtraedelsens grovhed" dermed ville miste enhver betydning for boedefastsaettelsen. Saaledes er det eneste forhold, der er tilbage, sagsoegerens deltagelse i moederne og dette kun i en langt kortere periode end paastaaet af Kommissionen.

268 Kommissionen har henvist til sine anbringender vedroerende beviset for overtraedelsen til stoette for, at den paalagte boede skal opretholdes.

269 Endvidere har Kommissionen anfoert, at tilsloeringen af moedernes formaal ganske vist kan forklares paa en anden maade, men at det viser, at sagsoegeren var sig fuldt ud bevidst, at selskabets handlinger var ulovlige.

270 For saa vidt angaar udoevelse af pression over for andre producenter, har Kommissionen anfoert, at de moedereferater, den er i besiddelse af, f.eks. referatet af moedet den 2. december 1982 (bilag 33 til den generelle meddelelse), og ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) klart viser, at de faktisk opnaaede priser og maengder til stadighed blev sammenlignet med maalpriser og maengdemaalene, og at det medfoerte kritik, saerlig fra de tyske producenters side, hvis aftalerne ikke blev overholdt, saaledes at der paa denne maade blev udoevet pression. Sagsoegeren har som deltager i kartellet medvirket til disse handlinger, der maa tilregnes selskabet som dets egne handlinger.

271 Endelig har Kommissionen til stoette for, at sagsoegeren har fungeret som talsmand for de tyske producenter, henvist til et notat af 14. oktober 1982 udarbejdet af en medarbejder hos ICI vedroerende en telefonsamtale med en ansat hos sagsoegeren (bilag 83 til den generelle meddelelse).

272 Det bemaerkes, at det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende beviset for overtraedelsen, at Kommissionen korrekt har foert bevis for sagsoegerens rolle i overtraedelsen fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, og at Kommissionen derfor i beslutningen med rette har taget hensyn til denne rolle ved udmaalingen af den boede, der er paalagt sagsoegeren.

273 Endvidere maa de argumenter, sagsoegeren har fremfoert til stoette for, at selskabet spillede en mere begraenset rolle, end det er lagt til grund i beslutningen, forkastes. For det foerste har tilsloeringen af formaalet med de rejser, som selskabets repraesentanter ved de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter foretog, objektivt medvirket til at bevare moedernes strengt fortrolige karakter. For det andet bemaerkes, at Retten har fastslaaet, at der i forbindelse med den kontrol, der blev udoevet ved moederne med hensyn til gennemfoerelsen af salgsmaalene, blev udtrykt kritik over for dem, der ikke respekterede de indgaaede aftaler. Det var derfor fuldt ud berettiget, at Kommissionen fandt, at alle deltagerne i de moeder, hvorunder der blev udtrykt kritik, var ansvarlige herfor. For det tredje bemaerkes, at Kommissionen med rette fandt, at sagsoegerens repraesentant fungerede som talsmand for de tyske producenter, idet det i et notat vedroerende en telefonsamtale mellem denne repraesentant og en repraesentant fra ICI af 14. oktober 1982 (bilag 83 til den generelle meddelelse) anfoeres:

"A. phoned to give me his company' s figure for September sales + to pass on the German producers' view of how the market might be shared in 1983".

("A. ringede til mig for at oplyse sit selskabs salgstal for september og orientere om de tyske producenters holdning til, hvorledes markedet skulle fordeles i 1983").

274 Anbringendet kan derfor ikke tiltraedes.

B - Hensyntagen til krisen paa polypropylenmarkedet

275 Sagsoegeren har som formildende omstaendighed henvist til, at producenterne i polypropylenbranchen over en lang periode led betydelige tab. Selv om en tabsgivende situation ikke er en begrundelse for, at der i strid med konkurrencereglerne indgaas et kartel, maa det imidlertid have afgoerende indflydelse paa udmaalingen af en eventuel boede. Dette gaelder navnlig, naar det er godtgjort, at aftagerne har opnaaet meget gunstige priser, og at de af beslutningen omfattede virksomheder kun - uden held - har forsoegt at begraense deres tab. Sagsoegeren har erkendt, at Kommissionen i beslutningen (108. betragtning, sidste led) har anfoert, at den har anerkendt producenternes tab som en formildende omstaendighed ved udmaalingen af boeden. Det fremgaar imidlertid hverken af beslutningens betragtninger eller konklusion, i hvilket omfang det er sket, til trods for, at Kommissionen har fastsat de hoejeste boeder, der er paalagt i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

276 Kommissionen har anfoert, at den allerede har taget hensyn til producenternes tab som en formildende omstaendighed (108. betragtning til beslutningen). Den finder derfor boederne passende, isaer fordi det er overdrevet at tale om oedelaeggende tab. Fra 1982 var der saaledes ikke laengere uligevaegt mellem udbud og efterspoergsel, hvilket fik Solvay til ved moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse) at foreslaa at ophoere med producentmoederne.

277 Retten finder, at det ved behandlingen af dette anbringende foerst maa undersoeges, hvorledes Kommissionen har fastsat den boede, der er paalagt sagsoegeren.

278 Det bemaerkes i denne forbindelse, at Kommissionen dels har fastlagt kriterier for fastsaettelse af det generelle niveau for de boeder, der er paalagt de af beslutningen beroerte virksomheder (108. betragtning til beslutningen), dels har fastlagt kriterier med henblik paa at foretage en rimelig udmaaling af de boeder, der blev paalagt den enkelte virksomhed (109. betragtning til beslutningen).

279 Retten finder, at de kriterier, der er naevnt i 108. betragtning, fuldt ud begrunder det generelle boedeniveau, som er anvendt over for de virksomheder, beslutningen er rettet til. Der henvises i denne forbindelse specielt til, at overtraedelsen af Traktatens artikel 85, stk. 1, navnlig litra a), b) og c), var aabenbar, hvilket polypropylenproducenterne, der handlede forsaetligt og i dybeste hemmelighed, ikke var uvidende om.

280 Retten finder ligeledes, at de fire kriterier, der er naevnt i 109. betragtning, er relevante og tilstraekkelige som grundlag for en rimelig udmaaling af de boeder, der blev paalagt den enkelte virksomhed.

281 Kommissionen var derfor ikke forpligtet til for den enkelte producent naermere at redegoere for, hvorledes den havde taget hensyn til de betydelige tab, som producenterne havde lidt paa polypropylenmarkedet, idet der er tale om et af de kriterier, der er naevnt i 108. betragtning, og som indgik i fastsaettelsen af det generelle boedeniveau, som Retten finder rimeligt.

282 Sagsoegerens anbringende kan derfor ikke tiltraedes.

C - Hensyntagen til overtraedelsens virkninger

283 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen har forvekslet den opfattelse, som deltagerne havde med hensyn til udbyttet af deres moeder, med den faktiske virkning af disse moeder, og den har dermed ikke bedoemt overtraedelsens virkninger korrekt. I modsaetning til, hvad Kommissionen uden nogen form for bevis har anfoert, har den paastaaede aftale ikke haft nogen skadelige virkninger paa de industrielle aftagere af polypropylen. Det fremgaar saaledes af erklaeringen fra professor Albach, universitetet i Bonn, at de priser, der faktisk blev opnaaet paa markedet, svarer til de priser, der ud fra de foreliggende markedsoplysninger maatte forventes. Priserne er derfor resultatet af en konkurrenceproces og ikke af en aftale. Det fremgaar ogsaa af denne erklaering, at maalpriserne ikke har vaeret afgoerende for markedspriserne, men derimod omvendt, at markedspriserne var afgoerende for maalpriserne. Endvidere viser undersoegelsen, at der kan konstateres store prisforskelle ved levering af samme vare til samme aftager i samme maaned. Kommissionens kritik af professor Albach' s undersoegelse har i henhold til en ny erklaering enten vist sig grundloes eller er blevet tilbagevist. Endelig underbygges professor Albach' s undersoegelse af Coopers & Lybrand' s gennemgang, som vedroerte de forskellige producenters priser. Naar henses til producenternes aarelange betydelige tab, er Kommissionens paastande fuldstaendigt grebet ud af luften.

284 Kommissionen har anfoert, at den har givet en meget nuanceret fremstilling af kartellets virkning og herunder har anerkendt, at det ikke fuldt ud naaede sine maal (91. og 92. betragtning til beslutningen). Kartellet var imidlertid ikke helt uden virkninger. Med hensyn til professor Albach' s undersoegelse har Kommissionen anfoert, at det paa den oekonomiske videnskabs nuvaerende udviklingstrin ikke er muligt at beregne eller simulere konkurrencepriser. Endvidere er undersoegelsen begraenset til det tyske marked. Endelig er beregningen af kostprisen for polypropylen, der i undersoegelsen er anvendt til sammenligninger, navnlig vaerdiloes, fordi det ikke er muligt praecist at opdele de samlede omkostninger paa de forskellige omraader i en virksomhed som BASF. Der kan efter Kommissionens opfattelse rejses de samme indsigelser mod ekspertens nye undersoegelse, navnlig med hensyn til metoden.

285 Det bemaerkes, at Kommissionen har sondret mellem to former for virkninger foraarsaget af overtraedelsen. Den foerste form gaar ud paa, at producenterne - efter de moeder, hvor der blev fastsat maalpriser - gav deres salgsafdelinger instruktion om at ivaerksaette dette prisniveau, saaledes at "maalpriserne" var udgangspunkt for prisforhandlinger med kunderne. Kommissionen fastslog med rette paa grundlag heraf, at alt tyder paa, at aftalen paavirkede konkurrenceforholdene maerkbart (beslutningens 74. betragtning, andet afsnit, med henvisning til 90. betragtning). Den anden form for virkninger gaar ud paa, at en sammenligning mellem udviklingen i fakturerede priser med de maalpriser, der blev fastsat i forbindelse med konkrete prisinitiativer, bekraefter rigtigheden af den fremstilling, som er givet i de papirer, der blev fundet hos ICI og andre producenter, angaaende gennemfoerelsen af prisinitiativerne (beslutningens 74. betragtning, sjette afsnit).

286 Retten finder, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for den foerste form for virkninger paa grundlag af de talrige prisinstrukser, som producenterne gav, og som svarer til hinanden og til de maalpriser, der blev fastsat ved moederne. Disse priser skulle afgjort tjene som grundlag for prisforhandlinger med kunderne.

287 For saa vidt angaar den anden form for virkninger, bemaerkes for det foerste, at Kommissionen ikke havde grund til at betvivle rigtigheden af de undersoegelser, som producenterne selv gennemfoerte ved deres moeder (jf. bl.a. referatet af moederne den 21.9., den 6.10., den 2.11. og den 2.12.1982, bilag 30-33 til den generelle meddelelse), og som viste, at de maalpriser, der var fastlagt ved moederne, i stor udstraekning var gennemfoert paa markedet. Endvidere bemaerkes, at selv om Coopers og Lybrand' s gennemgang og de oekonomiske analyser, som er udfoert paa nogle af producenternes anmodning, maatte vise, at de undersoegelser, som producenterne selv gennemfoerte ved moederne, var forkerte, vil dette ikke foere til en nedsaettelse af boeden, idet Kommissionen i beslutningens 108. betragtning, sidste led, har angivet, at den som formildende omstaendighed har taget hensyn til, at prisinitiativerne kun delvis virkede efter hensigten, og at der i sidste instans ikke fandtes foranstaltninger, hvorved en producent kunne tvinges til at overholde kvoterne eller andre ordninger.

288 De begrundelser i beslutningen, der vedroerer fastsaettelsen af boeden, maa ses i sammenhaeng med de oevrige begrundelser i beslutningen, og paa grundlag heraf maa det fastslaas, at Kommissionen med rette fuldt ud har taget hensyn til den foerste form for virkninger og til det begraensede omfang af den anden form for virkninger. Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegeren ikke har angivet, i hvilken udstraekning Kommissionen har undladt at tage tilstraekkeligt hensyn til det begraensede omfang af den anden form for virkninger som en formildende omstaendighed.

289 Anbringendet maa saaledes forkastes.

D - Hensyntagen til sagsoegerens leverancer i Faellesskabet

290 Sagsoegeren har i retsmoedet anfoert, at de oplysninger om selskabets salg i Faellesskabet, som Kommissionen ifoelge svaret paa et spoergsmaal fra Retten har taget hensyn til ved udmaalingen af boeden, er ukorrekte, fordi Kommissionen har tilregnet selskabet virksomheden ROW' s omsaetning med 100%, mens sagsoegeren kun deltog med indtil 50% af resultatet af denne virksomheds omsaetning.

291 Det bemaerkes, at sagsoegeren i en skrivelse, der er indgaaet til Rettens Justitskontor den 9. januar 1991, og hvorved selskabet har taget stilling til de dokumenter, som Kommissionen den 27. december 1990 indleverede til Justitskontoret, har anfoert, at det foerste gang er oplyst i Kommissionens svar paa et spoergsmaal fra Retten, at Kommissionen har tilregnet sagsoegeren ROW' s omsaetning med 100% og har beregnet boeden paa grundlag heraf, mens beslutningen ikke indeholder oplysninger om, hvorledes der er taget hensyn til sagsoegerens resultater ved udmaalingen af boeden.

292 Det er i denne forbindelse tilstraekkeligt at bemaerke, at de tal, som Kommissionen har fremlagt i de dokumenter, der er indleveret den 27. december 1990, vedroerer sagsoegerens leverancer i Faellesskabet i 1982, og de omfatter derfor samtlige ROW' s leverancer, idet sagsoegeren markedsfoerte hele denne virksomheds produktion. Kommissionen har i denne forbindelse anfoert i en fodnote, at samtlige disse leverancer var medtaget i tabellerne vedroerende kvoterne.

293 Det maa understreges, at sagsoegeren i den skrivelse, der er indleveret den 9. januar 1991, ikke har bestridt indholdet i denne note, og det fremgaar af alle de tabeller vedroerende salgsmaalene, der er vedlagt den generelle meddelelse om klagepunkter, at ROW' s leverancer systematisk og uden forskel er medtaget i BASF' s forventninger, i de kvoter, der er tildelt selskabet, og i de oplysninger, selskabet ved moederne gav om sit salg.

294 Endvidere bemaerkes, at sagsoegeren ikke har angivet, hvorfor det forhold, at selskabet kun er aktionaer i ROW med indtil 50%, men alligevel markedsfoerer virksomhedens samlede produktion, medfoerer, at der kun skulle have vaeret taget hensyn til ROW' s leverancer i Faellesskabet med indtil 50% ved udmaalingen af boeden.

295 Kommissionen har saaledes med rette kunnet tage hensyn til ROW' s samlede salg, da den fastsatte sagsoegerens leverancer i Faellesskabet i forbindelse med udmaalingen af den boede, der er paalagt selskabet.

296 Den boede, der er paalagt sagsoegeren, findes herefter at vaere rimelig under hensyn til grovheden af den overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler, som det kan fastslaas, at sagsoegeren har begaaet, men boeden boer nedsaettes, idet overtraedelsen havde en kortere varighed. Nedsaettelsen boer begraenses til 15%, idet Kommissionen dels ved udmaalingen af boeden har taget hensyn til, at de foranstaltninger, hvorved overtraedelsen skulle udmoentes, ikke fuldstaendigt var fastlagt foer henimod begyndelsen af 1979 (beslutningen, 105. betragtning, sidste afsnit), dels har den paa grund af tvivl om det praecise tidspunkt for, hvornaar sagsoegeren paabegyndte sin deltagelse i overtraedelsen, ikke anset den omhandlede periode som tungtvejende ved udmaalingen af den boede, der er paalagt sagsoegeren.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

297 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Retten kan imidlertid i henhold til artikel 87, stk. 3, fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter. Da der delvis er givet sagsoegeren medhold, og da begge parter har nedlagt paastand om, at den anden tilpligtes at betale sagens omkostninger, baerer sagsoegeren ud over sine egne omkostninger halvdelen af Kommissionens, mens Kommissionen selv baerer den anden halvdel af sine egne omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Afdeling)

1) Artikel 1, syvende led, i Kommissionens beslutning af 23. april 1986 (IV/31.149 - polypropylen, EFT L 230, s. 1) annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at BASF deltog i overtraedelsen fra et tidspunkt mellem 1977 og 1979 og ikke fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979.

2) Den boede, der er paalagt sagsoegeren ved beslutningens artikel 3, fastsaettes til 2 125 000 ECU, svarende til 4 557 891,25 DM.

3) I oevrigt frifindes sagsoegte.

4) Sagsoegeren baerer sine egne omkostninger og halvdelen af Kommissionens. Kommissionen baerer den anden halvdel af sine egne omkostninger.

Full & Egal Universal Law Academy