EUR-Lex -  61989TJ0006 - DA - DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (FOERSTE AFDELING) DEN 17. DECEMBER 1991. - ENICHEM ANIC SPA MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KONKURRENCE - AFTALE OG SAMORDNET PRAKSIS - KOLLEKTIVT ANSVAR - TILREGNELSE. - SAG T-6/89.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

++++

1. Konkurrence - administrativ procedure - kommissionsbeslutning hvorved der fastslaas en overtraedelse - klagepunkter der kan tages i betragtning

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

2. Konkurrence - administrativ procedure - hoeringer - foreloebigt referat fremsendt til Det Raadgivende Udvalg og Kommissionen - sagsbehandlingsfejl - foreligger ikke

(Kommissionens forordning nr. 99/63)

3. Konkurrence - administrativ procedure - iagttagelse af retten til kontradiktion - ret for parterne i en procedure til at faa tilsendt hoeringskonsulentens rapport og kommentere den - foreligger ikke

4. Konkurrence - karteller - aftaler mellem virksomheder - begreb - enighed om adfaerd paa markedet

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

5. Konkurrence - karteller - samordnet praksis - begreb - koordination og samarbejde uforeneligt med kravet om, at enhver virksomhed uafhaengigt skal fastlaegge sin adfaerd paa markedet - moeder mellem konkurrenter med det formaal at udveksle oplysninger, der er afgoerende for deltagernes udarbejdelse af deres forretningsmaessige strategi

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

6. Konkurrence - karteller - kompleks overtraedelse, der indeholder elementer af aftaler og af samordnet praksis - kvalifikation under ét som "en aftale og samordnet praksis" - tilladt - betydning for beviset

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

7. Konkurrence - karteller - samordnet praksis - paavirkning af handelen mellem medlemsstater - samlet vurdering og ikke af hver af deltagerne

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

8. Konkurrence - faellesskabsbestemmelser - overtraedelser - ansvar herfor - afhaendelse af et aktivitetsomraade - den juridiske person der var ansvarlig for virksomhedens drift paa tidspunktet for overtraedelsen - ophoert med at bestaa - den juridiske person, der fortsaetter driften, anvarlig

(EOEF-Traktaten, art. 85, stk. 1)

9. Institutionernes retsakter - begrundelse - henvisning til udtalelser, der skal indhentes - pligt - raekkevidde - beslutning i henhold til konkurrencereglerne - hoeringskonsulentens udtalelse - ikke en udtalelse, der skal indhentes

(EOEF-Traktaten, art. 190)

10. Konkurrence - boeder - stoerrelse - udmaaling - kriterier - virksomhedens tidligere adfaerd

(Raadets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)

Sammendrag

1. Den beslutning, som Kommissionen i medfoer af Traktatens artikel 85, stk. 1, retter til virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, kan ikke indeholde nye klagepunkter, der ikke er naevnt i meddelelserne om klagepunkter.

2. Det forhold, at det referat af hoeringen, der fremsendes til Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal og Kommissionen, er foreloebigt, er kun en sagsbehandlingsfejl, der kan medfoere, at den beslutning, der traeffes ved afslutningen af den paagaeldende procedure, er ugyldig, saafremt dokumentet er affattet paa en saadan maade, at adressaterne kan blive vildledt paa et afgoerende punkt.

3. Retten til kontradiktion indebaerer ikke, at virksomheder, som er omfattet af en procedure i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, har krav paa at kommentere hoeringskonsulentens rapport. Reglerne om kontradiktion er saaledes iagttaget i tilstraekkeligt omfang, naar de forskellige instanser, der medvirker ved udarbejdelsen af den endelige beslutning, korrekt er blevet orienteret om virksomhedernes argumentation i deres svar paa de klagepunkter, Kommissionen har meddelt dem, og paa det bevismateriale, Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for klagepunkterne. Hoeringskonsulentens rapport er et rent internt dokument i Kommissionen, der kun er vejledende, og formaalet med denne er ikke at supplere eller korrigere virksomhedernes argumentation, at fremsaette nye klagepunkter eller fremkomme med nyt bevismateriale mod dem.

4. Det er tilstraekkeligt, for at der er tale om en aftale i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, at de paagaeldende virksomheder har givet udtryk for en faelles vilje til at optraede paa markedet paa en bestemt maade. Det er tilfaeldet, naar der mellem flere virksomheder er enighed om at naa maalpriser og salgsmaal.

5. De kriterier om koordination og samarbejde, der er afgoerende for definitionen af begrebet samordnet praksis, skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag Traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhaengigt skal tage stilling til den politik, han vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet.

Der er tale om samordnet praksis, naar virksomheder deltager i moeder, der har til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, og hvorunder der udveksles oplysninger mellem konkurrenter om de forventede priser, om deres daekningspunkt, om de begraensninger i salgsmaengderne, de anser for noedvendige, og om deres omsaetning, idet de deltagende virksomheder noedvendigvis maa tage hensyn til de oplysninger, de saaledes faar, ved fastlaeggelsen af deres adfaerd paa markedet.

6. Der kraeves ikke i henhold til Traktatens artikel 85, stk. 1, en specifik kvalifikation af en kompleks, men sammenhaengende overtraedelse, der bestaar af en fortsat adfaerd med ét eneste formaal, og som samtidig indeholder elementer, som maa kvalificeres som "aftaler", og elementer, som maa kvalificeres som "samordnet praksis", men en saadan overtraedelse kan kvalificeres som "en aftale og samordnet praksis", og det kraeves ikke, at der samtidigt og kumulativt foeres bevis for, at de faktiske omstaendigheder hver for sig indeholder de elementer, der er forudsaetningen for, at der foreligger en aftale og en samordnet praksis.

7. En virksomhed maa anses for at have deltaget i en aftale eller samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og saaledes for at have tilsidesat Traktatens artikel 85, stk. 1, naar de deltagende virksomheders adfaerd samlet kan have denne virkning, uden hensyn til virkningen af den paagaeldende virksomheds selvstaendige deltagelse.

8. Traktatens artikel 85, stk. 1, er rettet til oekonomiske enheder bestaaende af en samling af materielle og menneskelige ressourcer, der kan medvirke ved overtraedelser af bestemmelsen. Naar der er paavist en saadan handling, maa det fastslaas, hvilken fysisk eller juridisk person der var ansvarlig for virksomhedens drift paa tidspunktet for overtraedelsen, saaledes at vedkommende kan drages til ansvar herfor. Naar den person, der var ansvarlig for virksomhedens drift, imidlertid er ophoert med at bestaa i retlig betydning i tiden mellem overtraedelsen og det tidspunkt, hvor virksomheden skal drages til ansvar, maa det foerst fastslaas, hvor den samling af materielle og menneskelige ressourcer, der har medvirket ved overtraedelsen, befinder sig, for at det dernaest kan fastslaas, hvem der er blevet ansvarlig for driften heraf, saaledes at det undgaas, at virksomheden ikke kan drages til ansvar, fordi den person, der paa tidspunktet for overtraedelsen var ansvarlig for driften, ikke laengere eksisterer.

9. Det forhold, at der ikke i en beslutning i henhold til konkurrencereglerne henvises til hoeringenskonsulentens rapport, er ikke i strid med Traktatens artikel 190, idet denne rapport - der ikke efter de herom gaeldende bestemmelser skal fremsendes til Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal eller Kommissionen - ikke er en udtalelse, som Kommissionen som besluttende organ er forpligtet til at indhente.

10. Ved udmaalingen af boeder for overtraedelse af Traktatens konkurrenceregler kan det forhold, at Kommissionen tidligere har fastslaaet, at en virksomhed har overtraadt disse regler, og i givet fald har paalagt den en sanktion herfor, anses for en skaerpende omstaendighed i forhold til denne virksomhed, men det maa anses for normalt, at der ikke tidligere har vaeret tale om en overtraedelse, og Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn hertil som en formildende omstaendighed.

Dommens præmisser

Sagsfremstilling

1 Naervaerende sag vedroerer en beslutning fra Kommissionen, der paalagde femten polypropylenproducenter en boede for overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det produkt, der er genstand for den anfaegtede beslutning (herefter benaevnt "beslutningen"), er en af de vigtigste termoplastiske polymerer, som saelges "in bulk". Polypropylen saelges af producenterne til videreforarbejdning og omdannelse til hel- eller halvfabrikata. De stoerste polypropylenproducenter fremstiller over hundrede forskellige produktkvaliteter og daekker saaledes en lang raekke forskellige anvendelsesformaal. De vaesentligste grundkvaliteter benaevnes rafia, homopolymerisater til sproejtestoebning, copolymerisater til sproejtestoebning, slagfaste copolymerisater og folie. De virksomheder, beslutningen er rettet til, er alle foerende producenter i den petrokemiske industri.

2 Det vesteuropaeiske marked for polypropylen forsynes naesten udelukkende fra produktionsanlaeg i Europa. Foer 1977 blev markedet daekket af ti producenter, nemlig Montedison (der aendrede navn til Montepolimeri SpA og senere til Montedipe SpA), Hoechst AG, Imperial Chemical Industries plc og Shell International Chemical Company Ltd (kaldet "de fire store"), der tilsammen havde en markedsandel paa 64%, Enichem Anic SpA, Italien, Rhône-Poulenc SA, Frankrig, Alcudia, Spanien, Chemische Werke Huels og BASF AG, begge Tyskland, og Chemie Linz AG, OEstrig. Efter udloebet af de patenter, som Montedison var indehaver af, kom der i 1977 syv nye producenter paa det vesteuropaeiske marked: Amoco og Hercules Chemicals NV i Belgien, ATO Chimie SA og Solvay & Cie SA i Frankrig, SIR i Italien, DSM NV i Nederlandene og Taqsa i Spanien. Den norske producent Saga Petrokjemi AS & Co. paabegyndte sin virksomhed i midten af 1978 og Petrofina SA i 1980. De nytilkomne producenter havde en officiel produktionskapacitet paa tilsammen ca. 480 000 ton, hvilket indebar en betydelig foroegelse af produktionskapaciteten i Vesteuropa, der i en aarraekke ikke kunne opvejes af stigningen i efterspoergslen. Dette medfoerte en ringe udnyttelse af produktionskapaciteten, men udnyttelsesgraden steg gradvist fra 60% i 1977 til 90% i 1983. Ifoelge beslutningen har udbud og efterspoergsel siden 1982 stort set svaret til hinanden. I stoerstedelen af referenceperioden (1977-1983) blev polypropylenmarkedet imidlertid betragtet som vaerende praeget af enten lav rentabilitet eller betydelige tab, navnlig som foelge af hoeje faste omkostninger og stigningen i prisen paa raastoffet polypropylen. Det fremgaar af beslutningen (8. betragtning), at Montepolimeri SpA i 1983 havde en andel paa 18% af det europaeiske polypropylenmarked, mens Imperial Chemical Industries plc, Shell International Chemical Company Ltd og Hoechst AG hver havde en markedsandel paa 11%, Hercules Chemicals NV knap 6%, ATO Chimie SA, BASF AG, DSM NV, Chemische Werke Huels, Chemie Linz AG, Solvay & Cie SA og Saga Petrokjemi AS & Co. hver mellem 3% og 5% og Petrofina SA ca. 2%. Der foregik en omfattende handel med polypropylen mellem medlemsstaterne, idet hver af de ti EF-producenter solgte produktet i de fleste, om ikke alle, medlemsstater.

3 Enichem Anic SpA (herefter benaevnt "Anic") var blandt de producenter, der leverede polypropylen til markedet foer 1977. Paa polypropylenmarkedet var selskabet en mellemstor producent med en markedsandel paa mellem 2,7% og 4,2%. Selskabet forlod markedet i foraaret 1983 efter at have solgt sine polypropylenaktiviteter til Montepolimeri SpA ved udgangen af oktober 1982.

4 Den 13. og 14. oktober 1983 foretog tjenestemaend fra Kommissionen i medfoer af artikel 14, stk. 3, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17"), samtidige kontrolundersoegelser hos foelgende virksomheder, der fremstillede og leverede polypropylen til Faellesskabets marked:

- ATO Chimie SA, nu Atochem (herefter benaevnt "ATO")

- BASF AG (herefter benaevnt "BASF")

- DSM NV (herefter benaevnt "DSM")

- Hercules Chemicals NV (herefter benaevnt "Hercules")

- Hoechst AG (herefter benaevnt "Hoechst")

- Chemische Werke Huels (herefter benaevnt "Huels")

- Imperial Chemical Industries plc (herefter benaevnt "ICI")

- Montepolimeri SpA, nu Montedipe (herefter benaevnt "Monte")

- Shell International Chemical Company Ltd (herefter benaevnt "Shell")

- Solvay & Cie SA (herefter benaevnt "Solvay")

- BP Chimie (herefter benaevnt "BP").

Der blev ikke foretaget kontrolundersoegelser hos Rhône-Poulenc SA (herefter benaevnt "Rhône-Poulenc") eller Enichem Anic SpA.

5 Efter disse kontrolundersoegelser fremsatte Kommissionen i henhold til artikel 11 i forordning nr. 17 begaering om oplysninger, ikke blot over for de anfoerte virksomheder, men ogsaa over for foelgende virksomheder:

- Amoco

- Chemie Linz AG (herefter benaevnt "Linz")

- Saga Petrokjemi AS & Co., der nu er en del af Statoil (herefter benaevnt "Statoil")

- Petrofina SA (herefter benaevnt "Petrofina")

- Enichem Anic SpA (herefter benaevnt "Anic").

Linz, der er et oestrigsk selskab, anfaegtede Kommissionens ret til at anmode herom og naegtede at efterkomme begaeringen. Kommissionens tjenestemaend foretog herefter i medfoer af artikel 14, stk. 2, i forordning nr. 17 kontrolundersoegelser hos Anic og hos Saga' s britiske datterselskab, Saga Petrochemicals UK Ltd, samt hos Linz' salgsagenter i Det Forenede Kongerige og Tyskland. Der blev ikke over for Rhône-Poulenc fremsat begaering om oplysninger.

6 Kommissionen konkluderede paa grundlag af de oplysninger, der blev tilvejebragt i forbindelse med kontrolundersoegelserne og begaeringerne om oplysninger, at de paagaeldende producenter fra 1977 til 1983 ved en raekke prisinitiativer i strid med EOEF-Traktatens artikel 85 regelmaessigt havde fastsat maalpriser og udviklet et system med aarlig kontrol af salgsmaengder med henblik paa at fordele det til raadighed vaerende marked ud fra aftalte maengder eller procentsatser. Kommissionen besluttede derfor den 30. april 1984 at ivaerksaette en procedure i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17, og i maj 1984 fremsendte den en skriftlig meddelelse om klagepunkterne til de naevnte virksomheder med undtagelse af Anic og Rhône-Poulenc. Alle de virksomheder, meddelelsen var rettet til, svarede skriftligt.

7 Den 24. oktober 1984 moedtes den af Kommissionen udpegede hoeringskonsulent med de juridiske raadgivere for de virksomheder, som havde modtaget meddelelsen om klagepunkter, for at aftale den naermere procedure for den hoering, der skulle finde sted som led i den administrative procedure. Hoeringen skulle paabegyndes den 12. november 1984. Under dette moede meddelte Kommissionen endvidere, at den under henvisning til den argumentation, virksomhederne havde fremfoert i deres svar paa meddelelsen om klagepunkter, straks ville fremsende yderligere bevismateriale vedroerende ivaerksaettelsen af prisinitiativerne som supplement til det bevismateriale, som de allerede var i besiddelse af. Kommissionen fremsendte saaledes den 31. oktober 1984 til virksomhedernes juridiske raadgivere en raekke dokumenter med kopi af prisinstrukser, som producenterne havde meddelt deres salgskontorer, og tabeller, som gengav dokumenternes indhold. Af hensyn til beskyttelsen af forretningshemmeligheder fastsatte Kommissionen visse betingelser for fremsendelsen af disse dokumenter. Navnlig maatte virksomhedernes salgsafdelinger ikke goeres bekendt med dokumenterne. Advokaterne for flere af virksomhederne afslog imidlertid at efterkomme betingelserne og tilbagesendte dokumenterne inden hoeringen.

8 Paa baggrund af de oplysninger, der var fremkommet i de skriftlige svar paa meddelelsen om klagepunkter, besluttede Kommissionen at udvide proceduren til ogsaa at omfatte Anic og Rhône-Poulenc. Der blev derfor den 25. oktober 1984 til selskaberne fremsendt en meddelelse om klagepunkter svarende til den meddelelse, der var fremsendt til de oevrige femten virksomheder.

9 Den foerste hoeringsrunde fandt sted fra den 12. til den 20. november 1984, hvorunder alle virksomheder blev hoert med undtagelse af Shell (der havde naegtet at deltage i enhver hoering), Anic, ICI og Rhône-Poulenc (som fandt, at de ikke havde vaeret i stand til at forberede sagen).

10 Under hoeringen afslog flere virksomheder at tage stilling til de punkter, der var rejst i de dokumenter, som var fremsendt til dem den 31. oktober 1984. De gjorde i denne forbindelse gaeldende, at Kommissionen vaesentligt havde aendret sin argumentation, og at de i hvert fald burde have lejlighed til at fremsaette skriftlige bemaerkninger. Andre virksomheder haevdede, at de ikke havde haft tilstraekkelig tid til at gennemgaa dokumenterne foer hoeringen. Advokaterne for BASF, DSM, Hercules, Hoechst, ICI, Linz, Monte, Petrofina og Solvay fremsendte en faelles skrivelse herom til Kommissionen den 28. november 1984. Huels meddelte ved skrivelse af 4. december 1984, at selskabet tilsluttede sig dette synspunkt.

11 Kommissionen fremsendte derfor den 29. marts 1985 en ny raekke dokumenter, der omfattede prisinstrukser, som virksomhederne havde givet til deres salgskontorer, vedlagt tabeller vedroerende priserne, samt et sammendrag af beviserne vedroerende hvert af de prisinitiativer, med hensyn til hvilke Kommissionen havde dokumenter. Kommissionen opfordrede virksomhederne til at svare herpaa, dels skriftligt, dels under en ny hoeringsrunde, og meddelte, at den frafaldt de betingelser, der var fastsat i foerste omgang, vedroerende overgivelse af dokumenterne til salgsafdelingerne.

12 Kommissionen svarede ved en anden skrivelse af samme dato paa de af advokaterne fremfoerte argumenter, hvorefter den ikke havde givet en praecis, retlig definition af det paastaaede kartel i overensstemmelse med Traktatens artikel 85, stk. 1, og den opfordrede virksomhederne til at fremkomme med deres skriftlige og mundtlige bemaerkninger.

13 Der fandt en ny hoeringsrunde sted fra den 8. til den 11. juli 1985 og den 25. juli 1985. Anic, ICI og Rhône-Poulenc fremsatte her deres bemaerkninger, og de andre virksomheder (med undtagelse af Shell) kommenterede de punkter, der var rejst i Kommissionens to skrivelser af 29. marts 1985.

14 Udkast til referat af hoeringerne med den noedvendige dokumentation blev fremsendt til medlemmerne af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal (herefter benaevnt "Det Raadgivende Udvalg") den 19. november 1985 og til virksomhederne den 25. november 1985. Det Raadgivende Udvalg vedtog sin udtalelse ved sit 170. moede den 5. og 6. december 1985.

15 Paa grundlag af denne procedure vedtog Kommissionen den 23. april 1986 den anfaegtede beslutning, der lyder saaledes:

"Artikel 1

Anic SpA, ATO Chimie SA (nu Atochem), BASF AG, DSM NV, Hercules Chemicals NV, Hoechst AG, Chemische Werke Huels (nu Huels AG), ICI plc, Chemische Werke Linz, Montepolimeri SpA (nu Montedipe), Petrofina SA, Rhône -Poulenc SA, Shell International Chemical Company Ltd, Solvay & Cie og Saga Petrokjemi AS & Co. (tilhoerer nu Statoil) har overtraadt EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, ved:

- for Anic' s vedkommende fra omkring november 1977 eller 1978 og til sent i 1982 eller begyndelsen af 1983

- for Rhône-Poulenc' s vedkommende fra omkring november 1977 og til udgangen af 1980

- for Petrofina' s vedkommende fra 1980 og mindst til november 1983

- for Hoechst' s, ICI' s, Montepolimeri' s og Shell' s vedkommende fra omkring midten af 1977 og mindst til november 1983

- for Hercules' , Linz' , Saga' s og Solvay' s vedkommende fra omkring november 1977 og mindst til november 1983

- for ATO' s vedkommende senest fra 1978 og mindst til november 1983

- for BASF' s, DSM' s og Huels' vedkommende fra et tidspunkt mellem 1977 og 1979 og mindst til november 1983

at have deltaget i en aftale og samordnet praksis, der havde sin oprindelse i 1977, og hvorved de producenter, der leverer polypropylen paa Faellesskabets omraade:

a) kontaktede hinanden og regelmaessigt (fra begyndelsen af 1981 to gange om maaneden) moedtes paa en raekke hemmelige moeder for at droefte og fastlaegge deres forretningspolitik

b) fra tid til anden fastsatte 'maalpriser' (eller minimumspriser) for salg af produktet i hver af EF' s medlemsstater

c) vedtog forskellige foranstaltninger med det formaal at lette ivaerksaettelsen af saadanne maalpriser, omfattende (hovedsagelig) midlertidige produktionsbegraensninger, udveksling af detaljerede oplysninger om deres leverancer, afholdelse af lokale moeder og fra udgangen af 1982 et 'kundeledelsessystem' med henblik paa gennemfoerelse af prisforhoejelser over for bestemte kunder

d) indfoerte samtidige prisforhoejelser for at virkeliggoere disse maal

e) delte markedet ved at tildele hver producent et aarligt salgsmaal eller en aarlig 'kvote' (1979, 1980 og i det mindste en del af 1983) eller, i mangel af en endelig aftale for hele aaret, kraevede, at producenterne begraensede deres salg i hver maaned paa basis af salget i en foregaaende periode (1981, 1982).

Artikel 2

De i artikel 1 naevnte virksomheder skal omgaaende bringe den naevnte overtraedelse til ophoer (saafremt dette ikke allerede er tilfaeldet) og skal for fremtiden afstaa fra enhver aftale eller samordnet praksis med samme eller tilsvarende maal eller virkning, herunder enhver udveksling af oplysninger af en art, der normalt betragtes som forretningshemmeligheder, hvorved deltagerne direkte eller indirekte informeres om andre individuelle producenters produktion, leverancer, lagre, salgspriser, omkostninger eller investeringer, eller hvorved de kunne overvaage tilslutning til udtrykkelige eller stiltiende aftaler eller samordninger vedroerende priser eller markedsdeling i EF. Enhver udveksling af generelle oplysninger, som producenterne maatte deltage i (f.eks. via Fides), skal vaere udformet saaledes, at der ikke meddeles oplysninger, hvoraf individuelle producenters adfaerd kan udledes, og navnlig skal virksomhederne afstaa fra indbyrdes at udveksle enhver yderligere oplysning af relevans for konkurrencen, der ikke er omfattet af den generelle informationsudvekslingsordning.

Artikel 3

For den i artikel 1 fastslaaede overtraedelse paalaegges nedenstaaende virksomheder foelgende boeder:

i) Anic SpA, en boede paa 750 000 ECU, eller 1 103 692 500 LIT

ii) Atochem, en boede paa 1 750 000 ECU, eller 11 973 325 FF

iii) BASF AG, en boede paa 2 500 000 ECU, eller 5 362 225 DM

iv) DSM NV, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 6 657 640 HFL

v) Hercules Chemicals NV, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 120 569 620 BFR

vi) Hoechst AG, en boede paa 9 000 000 ECU, eller 19 304 010 DM

vii) Huels AG, en boede paa 2 750 000 ECU, eller 5 898 447,50 DM

viii) ICI plc, en boede paa 10 000 000 ECU, eller 6 447 970 UKL

ix) Chemische Werke Linz, en boede paa 1 000 000 ECU, eller 1 471 590 000 LIT

x) Montedipe, en boede paa 11 000 000 ECU, eller 16 187 490 000 LIT

xi) Petrofina SA, en boede paa 600 000 ECU, eller 26 306 100 BFR

xii) Rhône-Poulenc SA, en boede paa 500 000 ECU, eller 3 420 950 FF

xiii) Shell International Chemical Company Ltd, en boede paa 9 000 000 ECU, eller 5 803 173 UKL

xiv) Solvay & Cie, en boede paa 2 500 000 ECU, eller 109 608 750 BFR

xv) Statoil, Den Norske Stats Oljeselskab AS (der har overtaget Saga Petrokjemi), en boede paa 1 000 000 ECU, eller 644 797 UKL.

Artikel 4 og 5

(udelades)".

16 Den 8. juli 1986 blev det endelige referat af hoeringerne med de af virksomhederne oenskede rettelser, tilfoejelser og udeladelser fremsendt til disse.

Retsforhandlinger

17 Sagsoegeren har herefter ved staevning, indleveret til Domstolens Justitskontor den 31. juli 1986, anlagt naervaerende sag med paastand om annullation af beslutningen. Tretten af de fjorten andre virksomheder, beslutningen var rettet til, har ligeledes anlagt annullationssoegsmaal (sagerne T-1/89 - T-4/89 og T-7/89 - T-15/89).

18 Den skriftlige forhandling har i det hele fundet sted for Domstolen.

19 Domstolen har ved kendelse af 15. november 1989 hjemvist denne sag og de tretten andre sager til Retten, jf. artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (herefter benaevnt "Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988").

20 Rettens praesident har i henhold til afgoerelsens artikel 2, stk. 3, udpeget en generaladvokat.

21 Rettens justitssekretaer anmodede ved skrivelse af 3. maj 1990 parterne om at deltage i et uformelt moede med henblik paa at tilrettelaegge den mundtlige forhandling. Dette moede fandt sted den 28. juni 1990.

22 Ved skrivelse af 9. juli 1990 anmodede Rettens justitssekretaer parterne om at fremkomme med deres bemaerkninger til, at sagerne T-1/89 - T-4/89 og T-6/89 - T-15/89 eventuelt blev forenet med henblik paa den mundtlige forhandling. Ingen af parterne gjorde indsigelse herimod.

23 Retten har herefter ved kendelse af 25. september 1990 besluttet at forene de naevnte sager med henblik paa den mundtlige forhandling, idet disse har forbindelse med hinanden, jf. artikel 43 i Domstolens procesreglement, der i henhold til artikel 11, stk. 3, i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 finder tilsvarende anvendelse paa proceduren for Retten.

24 Retten har ved kendelse af 15. november 1990 truffet afgoerelse vedroerende de anmodninger om fortrolig behandling, der var indgivet af sagsoegerne i sagerne T-2/89, T-3/89, T-9/89, T-11/89, T-12/89 og T-13/89, og har delvis imoedekommet disse.

25 Parterne har ved skrivelser indleveret til Rettens Justitskontor i perioden fra den 9. oktober til den 29. november 1990 besvaret de spoergsmaal, som Retten havde stillet ved justitssekretaerens skrivelser af 19. juli.

26 Paa grundlag af svarene paa spoergsmaalene og den refererende dommers rapport har Retten efter at have hoert generaladvokaten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.

27 Parterne har afgivet indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal under den mundtlige forhandling, der fandt sted fra den 10. til den 15. december 1990.

28 Generaladvokaten fremsatte forslag til afgoerelse i retsmoedet den 10. juli 1991.

Parternes paastande

29 Sagsoegeren, Enichem Anic SpA, har nedlagt foelgende paastande:

1) Kommissionens beslutning af 23. april 1986 (IV/31.149 - polypropylen) annulleres helt eller delvis, for saa vidt den vedroerer sagsoegeren.

2) Subsidiaert ophaeves eller nedsaettes den boede, der er paalagt sagsoegeren.

3) Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sagsoegte, Kommissionen, har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Realiteten

30 Retten skal foerst undersoege sagsoegerens anbringender om, at der er sket tilsidesaettelse af retten til kontradiktion, (1) da Kommissionen i meddelelsen om klagepunkter ikke har angivet alle de klagepunkter, der er naevnt i beslutningen, og har paalagt sagsoegeren et kollektivt ansvar, (2) da det endelige referat af hoeringerne ikke er fremsendt til Kommissionens og Det Raadgivende Udvalgs medlemmer, (3) da sagsoegeren ikke har modtaget hoeringskonsulentens rapport, og (4) da Kommissionen ikke har taget hensyn til sagsoegerens saerlige stilling under den administrative procedure. Retten skal dernaest behandle anbringenderne vedroerende beviset for overtraedelsen. Disse vedroerer dels (1) Kommissionens bevismaessige konstateringer, dels (2) anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, paa disse faktiske omstaendigheder. Det goeres herved gaeldende, (A) at Kommissionen ikke har kvalificeret overtraedelsen korrekt, (B) at den ikke har vurderet den konkurrencebegraensende virkning korrekt, og (C) at den ikke har vurderet virkningerne paa handelen mellem medlemsstater korrekt. For det tredje skal Retten behandle anbringenderne vedroerende spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren er ansvarlig for overtraedelsen, og for det fjerde anbringenderne vedroerende beslutningens begrundelse. Endelig skal Retten behandle anbringenderne vedroerende fastsaettelsen af boeden, hvorved det goeres gaeldende, at den (1) er delvis foraeldet og (2) ikke er passende under hensyn til den paastaaede overtraedelses varighed og (3) grovhed.

Retten til kontradiktion

1. Nye klagepunkter og kollektivt ansvar

31 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen i beslutningen har paaberaabt sig klagepunkter over for selskabet, der ikke er naevnt i den specielle del af meddelelsen om klagepunkter, navnlig i beslutningens artikel 1, litra c). Der kan ikke - saaledes som Kommissionen forsoeger - paalaegges sagsoegeren et ansvar for at have deltaget generelt i kartellet, saaledes at ansvaret indirekte udstraekkes til handlinger, hvorved kartellet blev gennemfoert, men som ikke direkte kan tilregnes sagsoegeren. Selskabet kan saaledes ikke anses for ansvarlig for de handlinger, der er naevnt i beslutningens artikel 1, litra c), og som ikke direkte kan tilregnes selskabet, saaledes som Kommissionen selv har indroemmet.

32 Det ansvar, der er paalagt sagsoegeren, er derfor hverken i overensstemmelse med de faktiske omstaendigheder vedroerende selskabet, der er foert bevis for, eller de klagepunkter, der er naevnt i meddelelsen om klagepunkter, ogsaa selv om man tager hensyn til den generelle del af meddelelsen. Formaalet med den generelle del er at fastlaegge den ramme, inden for hvilken den enkelte virksomheds adfaerd befinder sig, og denne del kan kun anses for specielt rettet til sagsoegeren, naar selskabets navn faktisk er naevnt, saaledes at de udsagn, der kun omhandler andre producenter, ikke har betydning for selskabet.

33 Sagsoegeren har tilfoejet, at i modsaetning til, hvad Kommissionen har anfoert, antydes og forudsaettes det i beslutningen, at Anic deltog i alle de handlinger, der er naevnt i artikel 1, paa samme maade som de oevrige beroerte virksomheder.

34 Kommissionen har anfoert, at dette argument bygger paa en bevidst forkert fortolkning af beslutningens artikel 1. Kommissionen har ikke i denne bestemmelse gjort gaeldende, at sagsoegeren deltog i alle de naevnte handlinger, men kun at selskabet deltog i et kartel mellem polypropylenproducenter, som blev udmoentet ved disse handlinger. Sagsoegeren paalaegges i beslutningen - paa samme maade som de oevrige virksomheder - ikke ansvar for en helhed af saerskilte overtraedelser, men for én overtraedelse, der bestod i, at selskabet deltog i en aftale og samordnet praksis med det formaal at understoette priserne paa polypropylen. Overtraedelsen blev gennemfoert ved forskellige foranstaltninger, det set under ét udgoer én overtraedelse.

35 Naar det er fastslaaet, at en virksomhed har deltaget i et kartel, kan ansvaret herfor ifoelge Kommissionen kun vedroere kartellet i dets helhed. Det er ikke afgoerende for en deltagende virksomheds ansvar, at der foeres bevis for, at den faktisk deltog i de enkelte handlinger, der blev ivaerksat for at naa det faelles maal. Det var derfor unoedvendigt i artikel 1 - ud over varigheden af den enkelte virksomheds deltagelse i kartellet - at praecisere, i hvilket omfang den faktisk deltog i de forskellige initiativer, der blev truffet med henblik paa gennemfoerelsen heraf.

36 Retten finder, at de klagepunkter, der er angivet i beslutningens artikel 1, litra c), alle er naevnt i den generelle eller specielle del af meddelelsen om klagepunkter. De midlertidige produktionsbegraensninger er saaledes behandlet i punkt 67 og 79 i den generelle del af meddelelsen om klagepunkter, udvekslingen af deltaljerede oplysninger om leverancer i punkt 97 og 101, afholdelsen af lokale moeder i punkt 2, litra b), i den specielle del af meddelelsen om klagepunkter, og endelig er systemet med "kundestyring" behandlet i punkt 85-89 i den generelle del af meddelelsen om klagepunkter.

37 Det bemaerkes, at indholdet af den generelle del af meddelelsen om klagepunkter kan goeres gaeldende over for hver enkelt af de virksomheder, beslutningen er rettet til, herunder sagsoegeren, medmindre det enten i denne meddelelse eller den specielle del af meddelelsen om klagepunkter er anfoert, at det ikke forholder sig saaledes. Det maa imidlertid fastslaas, at for saa vidt angaar sagsoegeren, er dette ikke tilfaeldet med hensyn til de omhandlede klagepunkter.

38 Hertil kommer, at det fremgaar af den generelle del af meddelelsen om klagepunkter - navnlig punkt 1 og 5 - at alle de beskrevne handlinger goeres gaeldende over for samtlige de virksomheder, beslutningen er rettet til.

39 De klagepunkter, der er naevnt i beslutningens artikel 1, litra c), findes herefter at vaere meddelt sagsoegeren paa behoerig maade, og der er saaledes ikke tale om nye klagepunkter.

40 Spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionen i beslutningen har fastholdt disse klagepunkter over for sagsoegeren, og hvorvidt de faktiske omstaendigheder, der er paaberaabt til stoette for disse klagepunkter, i givet fald kan anses for bevist, henhoerer under Rettens undersoegelse af, om der er foert bevis for overtraedelsen. Det samme gaelder med hensyn til sagsoegerens anbringende om, at der i beslutningen er paalagt selskabet et kollektivt ansvar.

2. Manglende fremsendelse af referatet af hoeringerne

41 Sagsoegeren har anfoert, at der foreligger en sagsbehandlingsfejl, idet hverken Det Raadgivende Udvalgs medlemmer, det medlem af Kommission, der har konkurrencespoergsmaal som ansvarsomraade, eller Kommissionens andre medlemmer havde det endelige referat af hoeringerne, foer de traf afgoerelse.

42 Kommissionen har anfoert, at Det Raadgivende Udvalgs og Kommissionens medlemmer havde det foreloebige referat af hoeringerne, der ikke paa vaesentlige punkter afviger fra det endelige referat.

43 Endvidere har Kommissionen anfoert, at den ikke var forpligtet til at fremsende referatet til medlemmerne af Det Raadgivende Udvalg, og at repraesentanter for medlemsstaterne i oevrigt deltog i hoeringerne med undtagelse af Graekenlands og Luxembourgs repraesentanter, der ikke deltog i den anden hoeringsrunde, Kommissionen gennemfoerte. Referatet skulle derfor kun erindre Det Raadgivende Udvalgs medlemmer om, hvad der var blevet fremfoert. For saa vidt angaar Kommissionens medlemmer, havde de ikke blot det foreloebige referat, men ogsaa virksomhedernes bemaerkninger hertil.

44 Herudover har Kommissionen anfoert, at da Kommissionens og Det Raadgivende Udvalgs medlemmer kunne traeffe afgoerelse med fuldt kendskab til sagen, havde beslutningen ikke vaeret anderledes, selv om den paastaaede sagsbehandlingsfejl ikke havde foreligget, og at denne derfor er af underordnet betydning (Domstolens dom af 10.7.1980, sag 30/78, Distillers Company mod Kommissionen, Sml. s. 2229, praemis 26, og forslaget til afgoerelse, s. 2290)

45 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens praksis, at det forhold, at det referat af hoeringen, der fremsendes til Det Raadgivende Udvalg og Kommissionen, er foreloebigt, kun er en sagsbehandlingsfejl, der kan medfoere, at den beslutning, der traeffes ved afslutningen af den paagaeldende procedure, er ugyldig, saafremt dokumentet er affattet paa en saadan maade, at adressaterne kan blive vildledt paa et afgoerende punkt (dom af 15.7.1970, sag 44/69, Buchler mod Kommissionen, Sml. s. 151, praemis 17).

46 For saa vidt angaar det referat, der er fremsendt til Kommissionen, bemaerkes, at denne sammen med det foreloebige referat modtog virksomhedernes bemaerkninger hertil, og det maa saaledes antages, at Kommissionens medlemmer var orienteret om alle vaesentlige forhold, inden de traf afgoerelse.

47 Med hensyn til det foreloebige referat, der er fremsendt til Det Raadgivende Udvalg, bemaerkes, at sagsoegeren ikke har angivet, paa hvilke punkter dette referat ikke loyalt og korrekt gengiver hoeringerne, og det er saaledes ikke bevist, at det paagaeldende dokument er affattet paa en saadan maade, at Det Raadgivende Udvalgs medlemmer kunne blive vildledt paa et afgoerende punkt.

48 Anbringendet maa derfor forkastes.

3. Manglende fremsendelse af hoeringskonsulentens rapport

49 Sagsoegeren har anfoert, at selskabet i henhold til reglerne om kontradiktion skulle have haft kendskab til den udtalelse, som hoeringskonsulenten i henhold til sit mandat skal afgive til generaldirektoeren for konkurrence.

50 Kommissionen har anfoert, at da hoeringskonsulentens rapport til generaldirektoeren for konkurrence afgives af en tjenestemand i Kommissionen, sker det normalt mundtligt, og rapporten er saaledes en del af Kommissionens interne beslutningsproces. Den kan derfor ikke fremsendes til virksomhederne.

51 I oevrigt kraeves det ikke i henhold til hoeringskonsulentens mandat, at rapporten offentliggoeres.

52 Endelig har Kommissionen anfoert, at det vil kunne paavirke hoeringskonsulentens mulighed for at udtale sig frit og uafhaengigt, saafremt hans udtalelser ikke behandles fortroligt. Dette bekraeftes af Domstolens kendelse af 11. december 1986 (sag 212/86 R, ICI mod Kommissionen, grund 5-8, ikke trykt i Samling af Afgoerelser), hvorefter Domstolen ikke skal tage hensyn til hoeringskonsulentens rapport ved udoevelsen af sin kontrolfunktion.

53 Det bemaerkes, at retten til kontradiktion ikke indebaerer, at virksomheder, som er omfattet af en procedure i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, har krav paa at kommentere hoeringskonsulentens rapport, der er et rent internt dokument i Kommissionen. Domstolen har i denne forbindelse udtalt, at rapporten kun er vejledende for Kommissionen, der ikke er forpligtet til at rette sig efter denne, og rapporten derfor ikke har en saadan betydning, at Faellesskabets retsinstanser skal tage hensyn til denne ved udoevelsen af deres kontrolfunktion (kendelse af 11.12.1986, sag 212/86 R, naevnt ovenfor, grund 5-8). Reglerne om kontradiktion er saaledes iagttaget i tilstraekkeligt omfang, naar de forskellige instanser, der medvirker ved udarbejdelsen af den endelige beslutning, korrekt er blevet orienteret om virksomhedernes argumentation i deres svar paa de klagepunkter, Kommissionen har meddelt dem, og paa det bevismateriale, Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for klagepunkterne (Domstolens dom af 9.11.1983, sag 322/81, Michelin mod Kommissionen, Sml. s. 3461, praemis 7).

54 Det understreges i denne forbindelse, at formaalet med hoeringskonsulentens rapport ikke er at supplere eller korrigere virksomhedernes argumentation, at fremsaette nye klagepunkter eller fremkomme med nyt bevismateriale mod dem.

55 Virksomhederne kan saaledes ikke efter reglerne om kontradiktion kraeve hoeringskonsulentens rapport udleveret med henblik paa at kommentere denne (jf. Domstolens dom af 17.1.1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB mod Kommissionen, Sml. s. 19, praemis 25).

56 Anbringendet maa derfor forkastes.

4. Sagsoegerens saerlige stilling under den administrative procedure

57 Sagsoegeren har anfoert, at selskabet kom med i den administrative procedure, efter at denne var blevet paabegyndt. Selskabet befandt sig derfor i en saerlig situation, der medfoerte, at det ikke fik fuldt kendskab til de synspunkter, der indtil da var udvekslet som led i den kontradiktoriske procedure.

58 Det bemaerkes, at sagsoegeren ikke har angivet, paa hvilken maade selskabets saerlige stilling under den administrative procedure medfoerte, at selskabet - saaledes som det har anfoert - ikke kunne fremfoere sine synspunkter vedroerende alle de klagepunkter, som over for selskabet er gjort gaeldende af Kommissionen i de meddelelser om klagepunkter, der blev fremsendt til det, og vedroerende det bevismateriale, som Kommissionen til stoette for klagepunkterne har naevnt i meddelelserne om klagepunkter eller vedlagt disse.

59 Det forhold, at sagsoegeren ikke deltog i den foerste hoeringsrunde, har ikke medfoert, at selskabet ikke paa hensigtsmaessig maade har kunnet tage stilling til de klagepunkter, der er meddelt det, og selskabet kan saaledes ikke goere gaeldende, at det ikke er blevet underrettet om de synspunkter, der blev udvekslet mellem Kommissionen og andre virksomheder som led i den kontradiktoriske procedure.

60 Sagsoegerens saerlige stilling under den administrative procedure har saaledes ikke medfoert, at reglerne om kontradiktion er blevet tilsidesat, og klagepunktet maa saaledes forkastes.

Beviset for overtraedelsen

61 Det anfoeres i beslutningen (80. betragtning, foerste afsnit), at de polypropylenproducenter, der leverede til EF, fra 1977 deltog i et kompleks af planer, ordninger og foranstaltninger, der blev vedtaget inden for rammerne af et system med regelmaessige moeder og loebende kontakter. Det tilfoejes (80. betragtning, andet afsnit), at producenternes overordnede plan var at moedes og naa til enighed i konkrete anliggender.

62 Det maa derfor foerst undersoeges, om Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis, dels (I) for perioden fra november 1977 til udgangen af 1978 eller begyndelsen 1979, dels (II) for perioden fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983, med hensyn til (A) systemet med regelmaessige moeder, (B) prisinitiativerne, (C) de foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, og (D) fastsaettelsen af maengdemaal og kvoter. Der skal herved (a) tages hensyn til beslutningen og (b) parternes anbringender, foer (c) disse vurderes. Endelig maa Retten efterproeve anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, paa disse faktiske omstaendigheder.

1. Bevismaessige konstateringer

I - Perioden fra november 1977 til udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979

A - Den anfaegtede retsakt

63 Det anfoeres i beslutningen (78. betragtning, fjerde afsnit), at systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter blev indfoert ved udgangen af 1977, men at det ikke er muligt at fastslaa den noejagtige dato for, hvornaar hver enkelt producent begyndte at deltage heri. Sagsoegeren, der var blandt de producenter, hvis "opbakning" bag initiativet i december 1977 ikke er bevist, har ifoelge beslutningen erkendt at have deltaget i moederne fra starten.

64 Endvidere anfoeres det i beslutningen (105. betragtning, foerste og andet afsnit), at det ikke er muligt med sikkerhed at fastslaa det noejagtige tidspunkt for, hvornaar hver enkelt producent begyndte at deltage i de regelmaessige plenarmoeder. Anic, ATO, BASF, DSM og Huels kan ikke vaere begyndt at deltage i foranstaltningerne senere end 1979, da alle fem producenter paaviseligt deltog i markedsdelingen eller kvoteordningerne, der for foerste gang var gaeldende i dette aar.

B - Parternes anbringender

65 Sagsoegeren har anfoert, at beslutningen er forkert, naar det heri anfoeres, at sagsoegeren deltog i moederne fra november 1977. Kommissionen har saaledes fortolket sagsoegerens svar paa begaeringen om oplysninger forkert (bilag 27 til den specielle del af meddelelsen til Monte (herefter benaevnt "meddelelsen til Monte"), hvortil der henvises i den specielle del af meddelelsen til Anic (herefter benaevnt "meddelelsen til Anic"), hvori selskabet dels har oplyst, at moederne begyndte "negli anni '70 intorno al termine di quel periodo" ("i slutningen af 70' erne"), dels for saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvornaar selskabet begyndte at deltage i moederne, har oplyst, at "si collochi in un momento prossimo all' inizio degli incontri stessi" ("det skete kort efter starten af de omhandlede moeder"). Da selskabet ikke laengere har dokumenter vedroerende denne periode, var det i god tro, da det oplyste, at det begyndte at deltage i producentmoederne, hvilket ifoelge selskabet faktisk skete i 1979, kort efter starten af disse, idet det da antog, at moederne blev paabegyndt omkring 1979, dvs. i slutningen af 70' erne.

66 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at beslutningen er selvmodsigende med hensyn til, hvornaar selskabet begyndte at deltage. I 105. betragtning naevnes selskabet saaledes sammen med ATO, BASF, DSM og Huels, og det erkendes, at der ikke er beviser for Anic' s deltagelse foer 1979. I konklusionen anfoeres det derimod, at Anic deltog i overtraedelsen fra november 1977, mens det anfoeres, at ATO deltog fra 1978 og BASF, DSM og Huels fra et tidspunkt mellem 1977 og 1979.

67 Kommissionen har anfoert, at det fremgaar af den klare erkendelse i Anic' s svar paa begaeringen om oplysninger, at selskabet begyndte at deltage i producentmoederne omkring november 1977.

68 Endvidere har Kommissionen anfoert, at sagsoegeren ikke kan traekke en saadan erkendelse tilbage, saa meget mere som selskabet i sin replik har begrundet denne tilbagetraekning med, at da det besvarede begaeringen om oplysninger, havde det ikke Kommissionens dokumenter. Dette tyder paa, at sagsoegeren har indrettet sit svar efter det bevismateriale, Kommissionen var i besiddelse af.

C - Rettens vurdering

69 Det bemaerkes, at som Kommissionen har erkendt i retsmoedet, er det eneste bevis, den har fremfoert til stoette for, at sagsoegeren deltog i moederne i den omhandlede periode, selskabets svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 27 til meddelelsen til Monte), hvori det anfoeres:

"Incontri fra i produttori europei di polipropilene sono iniziati negli anni 70 intorno al termine di quel periodo. Non siamo in grado di stabilire con precisione la data in cui è iniziata la partecipazione dell' Anic, ma riteniamo si collochi in un momento prossimo all' inizio degli incontri stessi."

("Moederne mellem de europaeiske polypropylenproducenter blev paabegyndt i slutningen af 70' erne. Vi kan ikke med sikkerhed oplyse, hvornaar Anic begyndte at deltage, men vi mener, at det skete kort efter starten af de omhandlede moeder.")

70 I denne forbindelse bemaerkes, at sagsoegerens svar ikke kan anses for en klar erkendelse af at have deltaget i moederne fra november 1977. Sagsoegeren har saaledes givet en efter ordlyden og sammenhaengen ganske plausibel fortolkning af sit svar, som ogsaa underbygges af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse). Det anfoeres saaledes heri, at "chef"- og "ekspert"-moederne blev paabegyndt i slutningen af 1978 eller begyndelsen af 1979, og at sagsoegeren deltog fast i moederne i den periode mellem 1979 og 1983, hvor selskabet var beskaeftiget i den vesteuropaeiske polypropylenindustri, dvs. efter den omhandlede periode.

71 Hertil kommer, at den tvivl, som Kommissionen har givet udtryk for i selve beslutningen (105. betragtning, andet afsnit) ved at anfoere, at Anic, ATO, BASF, DSM og Huels ikke kan vaere begyndt at deltage i foranstaltningerne senere end 1979, ligeledes underbygger sagsoegerens fortolkning af selskabets svar paa begaeringen om oplysninger.

72 Denne tvivl er ogsaa kommet til udtryk i den specielle del af meddelelsen om klagepunkter, der er fremsendt til sagsoegeren. Kommissionen har heri blot gengivet Anic' s svar paa begaeringen om oplysninger uden at angive, hvorledes den fortolker dette med hensyn til det praecise tidspunkt for, hvornaar Anic begyndte at deltage i moederne. Endvidere er tvivlen kommet til udtryk i den generelle del af meddelelsen om klagepunkter, hvori Kommissionen ikke har naevnt sagsoegerens navn, for saa vidt angaar moederne foer 1979.

73 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen ikke kan fremlaegge noget bevismateriale, der underbygger, at sagsoegeren deltog i overtraedelsen foer udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, og den har derfor ikke foert tilstraekkeligt bevis herfor.

II - Perioden fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983

A - Systemet med regelmaessige moeder

a) Den anfaegtede retsakt

74 Det anfoeres i beslutningen (18. betragtning, tredje afsnit, 78. betragtning, fjerde afsnit, og 105. betragtning, andet afsnit), at sagsoegeren deltog i systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, idet selskabet deltog fast i moederne til midten eller udgangen af 1982 (19. betragtning, foerste afsnit, og 78. betragtning, syvende afsnit), hvor selskabet ophoerte med at deltage i moederne paa grund af en reorganisering af den italienske petrokemiske industri og afhaendelsen af dets polypropylenaktiviteter til Monte.

75 Endvidere fremgaar det af beslutningen (21. betragtning), at formaalet med de regelmaessige moeder navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal og at sikre producenternes overholdelse heraf.

b) Parternes anbringender

76 Sagsoegeren har erkendt, at selskabet begyndte at deltage i moederne omkring 1979, men har anfoert, at Kommissionen kun har foert bevis for, at selskabet deltog i ét moede, der blev afholdt i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), og at selskabet sandsynligvis er ophoert med at deltage i moederne i begyndelsen af 1982 paa grund af situationen i den italienske kemiske industri, saaledes som det fremgaar af referatet af flere moeder i 1982. Det anfoeres saaledes i referatet af et moede den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse), at Anic/SIR ikke deltog mere, mens andre producenter blot er anfoert som fravaerende. Det fremgaar ligeledes af referatet af et moede den 2. september 1982 (bilag 30 til den generelle meddelelse), at Anic ikke laengere deltog, og at selskabet blev betragtet som urostifter, hvilket ogsaa fremgaar af referatet af et moede den 2. november 1982 (bilag 32 til den generelle meddelelse). Det skyldes en fejl, at Anic i svaret paa begaeringen om oplysninger (bilag 27 til meddelelsen til Monte) oplyste at have deltaget i et moede i oktober 1982. I betragtningerne til beslutningen har Kommissionen i oevrigt selv erkendt, at Anic ikke deltog i moederne "efter omtrent midten eller udgangen af 1982" (beslutningens 19. betragtning).

77 Sagsoegeren har anfoert, at det forhold, at selskabets navn naevnes i tabeller og lister, der er vedlagt moedereferaterne, ikke er et afgoerende bevis for, at selskabet deltog i moederne. Sammenlignes oplysningerne i tabellerne, fremgaar det saaledes klart, at disse er de samme, for saa vidt angaar den periode, hvor Anic synes at have vaeret til stede ved moederne, som for den periode, hvor selskabet afgjort ikke var til stede.

78 Sagsoegeren har tilfoejet, at der i mange af disse tabeller henvises samlet til Anic og SIR, som om de to selskaber var én virksomhed, selv om der var haard konkurrence mellem dem, og Anic har aldrig accepteret, at man gav indtryk af, at de var én virksomhed.

79 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at selskabet kun deltog rent passivt i moederne i den omhandlede periode, og at de dokumenter, Kommissionen har fremlagt til stoette for det modsatte - nemlig de tabeller og lister, der er vedlagt referater fra producentmoederne, og hvori Anic og SIR naevnes samlet - ikke har bevisvaerdi.

80 Hertil kommer, at sagsoegeren i moedereferaterne, f.eks. i referatet af moedet den 21. september og den 2. november 1982 (bilag 30 og 32 til den generelle meddelelse), fremstilles som et problem og en urostifter, over for hvem man noedvendigvis maatte udoeve pression. Dette viser, at selskabet havde en konkurrencepraeget og selvstaendig adfaerd paa markedet.

81 Sagsoegeren har videre gjort gaeldende, at selskabet kun deltog sporadisk i moederne, mens Kommissionens klagepunkt forudsaetter, at der foeres bevis for, at selskabet deltog fast i moederne, for at der kan vaere tale om en overtraedelse. Selskabet har herved henvist til, at beslutningen paa to punkter er selvmodsigende. I 18. betragtning anfoeres det saaledes, at Anic deltog fast i moederne, mens selskabet ikke naevnes blandt de faste moededeltagere i 37. betragtning, andet afsnit. Endvidere naevnes det kun, at Anic deltog i to moeder i januar 1981 (33. betragtning, tredje afsnit), samtidig med, at det anfoeres, at der blev afholdt 55 moeder fra september 1979 til september 1983 (tabel 3 i bilaget til beslutningen).

82 Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren ophoerte med at deltage i moederne i midten eller ved udgangen af 1982. Til stoette herfor har Kommissionen henvist til selskabets svar paa begaeringen om oplysninger, hvori det anfoeres:

"Ci risulta che l' ultima partecipazione dell' Anic a una riunione di quel tipo dati dal mese di ottobre 1982 a Zurigo."

("Vi mener, at Anic sidste gang deltog i et moede af denne karakter i oktober 1982 i Zuerich.")

Denne indroemmelse underbygges af, at Anic i september 1982 deltog i fastsaettelsen af kvoter for 1983, saaledes som det fremgaar af to dokumenter, der blev fundet hos ICI (bilag 73 og 76 til den generelle meddelelse).

83 Kommissionen har tilfoejet, at det forhold, at det i referatet af moederne den 13. maj, den 21. september og den 2. november 1982 (bilag 24, 30 og 32 til den generelle meddelelse), hvortil sagsoegeren har henvist, anfoeres, at "Anic/SIR no longer come" ("Anic/SIR deltager ikke laengere"), at "Anic were seen as a problem" ("Anic blev anset for et problem"), at "pressure was needed" ("der maatte udoeves pression") over for Anic, og at "Anic were alleged to be a nuisance" ("Anic blev anset for en pestilens"), ikke kan fritage sagsoegeren for ansvar. Man maa saaledes ikke forveksle overholdelsen af de regler, der er aftalt i et kartel, med deltagelsen i dette, og referaterne vedroerer en periode, hvor sagsoegeren var begyndt ikke laengere at deltage i moederne.

84 Kommissionen har anfoert, at den, der deltager i moeder, hvis formaal er at fastsaette maalpriser og kvoter, ikke kan paaberaabe sig, at vedkommende har indtaget en fuldstaendig passiv holdning under moederne. Sondringen mellem den blotte tilstedevaerelse ved moederne og accepten af de beslutninger, der traeffes ved disse, er ikke relevant. En virksomheds deltagelse i moederne - ogsaa selv om den er rent passiv - er saaledes tilstraekkelig til, at konkurrenterne kan gaa ud fra, at virksomheden har paataget sig at foelge den i faellesskab fastlagte linje, og til, at virksomheden maa udsaette sig for konkurrenternes kritik, saafremt den fraviger den faelles linje.

85 Hertil kommer ifoelge Kommissionen, at ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse), hvori sagsoegeren er medtaget blandt de faste deltagere i moederne, viser, at selskabet ikke kun deltog sporadisk i moederne. Det er Kommissionens opfattelse, at Anic var fast til stede ved moederne til midten af 1982 og ikke kun til begyndelsen af dette aar. Naar Kommissionen ikke har kunnet udarbejde en fuldstaendig liste over de moeder, sagsoegeren deltog i, skyldes det, at selskabet i modsaetning til andre producenter ikke laengere var i besiddelse af rejseafregninger for de medarbejdere, der var sendt til moederne.

86 Endelig har Kommissionen for fuldstaendighedens skyld paapeget, at Anic' s og SIR' s navne - i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert - ikke er knyttet sammen i de forskellige dokumenter.

c) Rettens vurdering

87 Det bemaerkes, at det fremgaar af sagsoegerens svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 27 til meddelelsen til Monte) sammenholdt med ICI' s svar (bilag 8 til den generelle meddelelse), at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at Anic deltog i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979.

88 For saa vidt angaar tidspunktet for, hvornaar sagsoegeren begyndte at deltage i moederne, bemaerkes, at det i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger anfoeres, at sagsoegeren - i modsaetning til to andre producenter - var blandt de faste deltagere i "chef"- og "ekspert"-moederne fra 1979. Svaret maa forstaas saaledes, at det viser, at sagsoegeren fra starten deltog i systemet med "chef"- og "ekspert"-moeder, der blev paabegyndt i slutningen af 1978 eller begyndelsen af 1979.

89 ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger bekraeftes paa dette punkt af den fortolkning, som sagsoegeren i de processkrifter, selskabet har indgivet til Retten, selv har givet af sit svar paa begaeringen om oplysninger, idet selskabet har henvist til beslutningens 105. betragtning, andet afsnit. Selskabet har saaledes angivet, at det eneste sikre tidspunkt for, hvornaar selskabet begyndte at deltage i moederne, er 1979.

90 For saa vidt angaar tidspunktet for, hvornaar sagsoegeren ophoerte med at deltage i moederne, bemaerkes, at Kommissionen i beslutningen (19. betragtning, foerste afsnit, og 78. betragtning, syvende afsnit) har erkendt, at der er tvivl om den noejagtige dato, og den har i de processkrifter, der er indgivet til Retten, erkendt, at sagsoegeren ikke efter maj 1982 deltog fast i moederne. Endvidere har Kommissionen i retsmoedet erkendt, at sagsoegeren i september 1982 ikke laengere deltog i moederne.

91 Endvidere fremgaar det af referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse), at det blev oplyst paa dette moede, at sagsoegeren ikke laengere deltog. Dette underbygges af referaterne af de foelgende moeder, hvori sagsoegeren ikke laengere er anfoert som deltager, bortset fra referatet af moedet den 9. juni 1982 (bilag 25 til den generelle meddelelse), hvoraf det fremgaar, at sagsoegeren gav ophavsmanden til dette referat praecise tal vedroerende selskabets salg i april og maj 1982.

92 Hvad angaar sagsoegerens deltagelse i et moede i oktober 1982, bemaerkes, at sagsoegeren foerst angav i svaret paa begaeringen om oplysninger, at selskabet deltog i dette moede, men nu har gjort gaeldende, at denne oplysning sandsynligvis er forkert, hvilket selskabet allerede anfoerte i svaret paa meddelelsen om klagepunkter.

93 I denne forbindelse bemaerkes, at referatet af det omhandlede moede (bilag 31 til den generelle meddelelse) viser, at sagsoegeren i lighed med de spanske producenter, Hercules, Amoco og BP under dette moede - i modsaetning til moedet den 9. juni 1982 - ikke gav oplysninger om selskabets salg i september 1982. Ud for selskabets og de oevrige naevnte producenters navne er saaledes anfoert "est.", hvilket notorisk betyder "estimation".

94 Det maa derfor fastslaas, at sagsoegeren fejlagtigt angav i svaret paa begaeringen om oplysninger, at selskabet deltog i moedet den 6. oktober 1982.

95 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvor fast sagsoegeren deltog i de regelmaessige moeder, finder Retten, at Kommissionen med rette har udledt af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger, at selskabet deltog fast i moederne fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til midten af 1982.

96 Det er endvidere med rette, at Kommissionen paa grundlag af de oplysninger, som ICI gav i svaret paa begaeringen om oplysninger, og som underbygges af en raekke moedereferater, fandt, at mens sagsoegeren stadig var beskaeftiget paa markedet, var formaalet med moederne navnlig at fastsaette maalpriser og salgsmaal. Det anfoeres saaledes i svaret: "' Target prices' for the basic grade of each principal category of polypropylene as proposed by producers from time to time since 1 January 1979 are set forth in Schedule ...", og "A number of proposals for the volume of individual producers were discussed at meetings" (' Maalpriser' for hver basiskvalitet af alle de vaesentlige former for polypropylen, som blev foreslaaet af producenterne med mellemrum efter 1. januar 1979, fremgaar af bilaget ...", og "En raekke forslag med hensyn til de forskellige producenters salgsmaengder blev diskuteret paa moederne").

97 Hertil kommer, at omtalen i ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger af, at der - ud over "chef"-moederne - ogsaa blev foranstaltet moeder for markedsfoerings-"eksperter" fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, viser, at droeftelserne vedroerende fastsaettelse af maalpriser og salgsmaal blev mere og mere konkrete og praecise, mens "cheferne" i 1978 alene havde udviklet selve systemet med maalpriser.

98 Endvidere har Kommissionen med rette udledt af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger, hvori det anfoeres:

"Only 'Bosses' and 'Experts' meetings came to be held on a monthly basis ... By late 1978/early 1979 it was determined that the 'ad hoc' meetings of Senior Managers should be supplemented by meetings of lower level managers with more marketing knowledge" PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 689A0006.1

("Kun 'chef' - og 'ekspert' -moederne blev afholdt maanedsvis ... I slutningen af 1978/begyndelsen af 1979 blev det besluttet, at 'ad hoc' -moederne for overordnede ledere skulle suppleres med moeder for ledere paa et lavere niveau med stoerre kendskab til markedsfoering"),

og af moedernes karakter og formaal, at disse var led i et system med regelmaessige moeder.

99 Herudover bemaerkes, at sagsoegerens udtalelse om, at selskabet kun deltog passivt i moederne, afkraeftes af, at det gav oplysninger om sine maanedlige salgsmaengder udtrykt i ton, som det var tilfaeldet ved moedet den 9. juni 1982 (bilag 25 til den generelle meddelelse). Endvidere er sagsoegerens navn naevnt i forskellige tabeller (bilag 55-62 til den generelle meddelelse), og oplysningerne i disse tabeller maa vaere givet af sagsoegeren i forbindelse med de moeder, selskabet deltog i. De fleste sagsoegere har saaledes erkendt i deres svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten, at det ikke var muligt at opstille de tabeller, der blev fundet hos ICI, ATO og Hercules, paa grundlag af statistikker fra Fides-systemet, og ICI har i sit svar paa begaeringen om oplysninger vedroerende en af disse tabeller oplyst, at "the source of information for actual historic figures in this table would have been the producers themselves" ("kilden til oplysningerne om faktiske historiske tal i denne tabel maa have vaeret producenterne selv").

100 Kommissionen har herefter foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog fast i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter fra slutningen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til midten af 1982, at formaalet med moederne navnlig var at fastsaette maalpriser og salgsmaal, at de var led i et system, og at sagsoegeren ikke kun deltog passivt i moederne. Kommissionen har imidlertid ikke foert tilstraekkeligt bevis for, at selskabet deltog i moederne efter midten af 1982.

B - Prisinitiativerne

a) Den anfaegtede retsakt

101 Det anfoeres i beslutningen (28.-46. betragtning), at et system med fastsaettelse af maalpriser blev gennemfoert ved prisinitiativer, hvoraf fem har kunnet identificeres i den omhandlede periode. Det foerste varede fra juli til december 1979, det andet fra januar til maj 1981, det tredje fra august til december 1981, det fjerde fra juni til juli 1982 og det femte fra september til november 1982.

102 Sagsoegerens navn anfoeres i denne forbindelse i beslutningen (33. betragtning) alene med det formaal at goere gaeldende, at selskabet deltog i to moeder i januar 1981, hvorunder det viste sig noedvendigt at gennemfoere en prisforhoejelse, der i december 1980 var besluttet til den 1. februar 1981, paa grundlag af en rafia-pris paa 1,75 DM/kg. Prisforhoejelsen skulle gennemfoeres i to trin, saaledes at den oprindeligt vedtagne forhoejelse skulle anvendes fra den 1. februar, og en ny prisforhoejelse skulle "uden undtagelse" gennemfoeres fra den 1. marts.

103 Det erkendes i beslutningen (77. betragtning, andet afsnit), at sagsoegeren ikke har fremlagt nogen prisinstrukser, men det anfoeres, at moedereferater og andet materiale viser, at sagsoegeren deltog fast i de moeder, hvor prisinitiativerne blev droeftet og vedtaget.

b) Parternes anbringender

104 Sagsoegeren har ikke gjort gaeldende, at selskabet overhovedet ikke deltog i prisinitiativerne, men har anfoert, at Kommissionen ikke har foert bevis for, at selskabet deltog i disse initiativer. Kommissionen har saaledes ikke konkret kunnet paavise, hvilke moeder selskabet deltog i, og har ikke kunnet finde prisinstrukser fra sagsoegeren til selskabets salgskontorer.

105 Videre har sagsoegeren anfoert, at selskabets priser altid har vaeret forskellige fra maalpriserne, at det aldrig har haft prislister for polypropylen, og at de priser, selskabets salgskontorer anvendte, var resultatet af en selvstaendig vurdering af markedet, hvorved der blev taget hensyn til konkurrencevilkaarene.

106 Kommissionen har af det forhold, at sagsoegeren deltog i moeder, der primaert vedroerte fastlaeggelse af maalpriser, udledt, at selskabet ogsaa deltog i prisinitiativerne.

107 Endvidere har Kommissionen anfoert, at naar den ikke har kunnet fremlaegge yderligere bevismateriale, skyldes det, at sagsoegeren ikke har gemt materiale vedroerende denne periode. Ifoelge Kommissionen kan selskabet ikke frigoere sig for ethvert ansvar ved blot at benaegte, at der findes skriftligt materiale vedroerende prisinstrukser, idet selskabet ikke har benaegtet at have deltaget i producentmoederne.

108 Endelig har Kommissionen anfoert, at det forhold, at moederne blev fulgt op af enslydende prisinstrukser fra de forskellige producenter, viser, at det ikke kun drejede sig om informationsmoeder, men at moedernes formaal derimod var at koordinere producenternes adfaerd paa markedet med hensyn til priser.

c) Rettens vurdering

109 Retten finder, at det fremgaar af referaterne af de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, at de producenter, der deltog i moederne, dér blev enige om de prisinitiativer, der er naevnt i beslutningen. Det anfoeres saaledes i referatet af to moeder i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse):

"Whilst all the evidence pointed to actual prices not reaching the previous target levels in February it was agreed that the DM 1.75 target should remain and that DM 2.00 should be introduced without exception in March"

("Mens alt tydede paa, at de faktiske priser ikke ville naa op paa det tidligere aftalte maal i februar, blev det aftalt, at maalprisen paa 1,75 DM skulle fastholdes, og at 2,00 DM skulle gaelde uden undtagelse i marts").

110 Da der er foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog fast i disse moeder fra slutningen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til midten af 1982, kan selskabet ikke goere gaeldende, at det ikke tilsluttede sig de prisinitiativer, som blev besluttet, planlagt og kontrolleret dér, uden at fremkomme med indicier til stoette herfor. Da sagsoegerne ikke er fremkommet med saadanne indicier, er der ingen grund til at antage, at selskabet - modsat de oevrige moededeltagere - ikke tilsluttede sig initiativerne.

111 Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegeren har henvist til to argumenter til stoette for, at selskabet ikke deltog i de aftalte prisinitiativer. For det foerste har selskabet anfoert, at det kun deltog passivt i moederne, og for det andet, at det paa ingen maade tog hensyn til resultatet af moederne ved fastlaeggelsen af sin adfaerd paa markedet angaaende priser. Hvis der har kunnet konstateres en vis ensartethed i selskabets og andre producenters adfaerd, skyldes det udviklingen i raavareprisen og en normal adfaerd hos en lille producent paa et marked, der er domineret af "de fire store".

112 Ingen af disse argumenter kan anses for indicium for, at sagsoegeren - saaledes som selskabet paastaar - ikke tilsluttede sig de aftalte prisinitiativer. Retten henviser i denne forbindelse til, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren ikke kun deltog passivt i moederne, saaledes at der ikke i de faktiske omstaendigheder er stoette for sagsoegerens foerste argument. Med hensyn til det andet argument bemaerkes indledningsvis, at selv om der med hensyn til de faktiske omstaendigheder var holdepunkter for dette argument, ville det ikke udelukke, at sagsoegeren havde deltaget i fastsaettelsen af maalpriser ved moederne, men det ville kun indebaere, at sagsoegeren ikke havde gennemfoert resultatet af disse moeder. Det anfoeres i oevrigt ikke i beslutningen, at sagsoegeren anvendte priser, der altid svarede til de maalpriser, som var aftalt paa moederne, og det goeres saaledes heller ikke i den anfaegtede retsakt til stoette for, at sagsoegeren deltog i fastsaettelsen af maalpriser, gaeldende, at selskabet gennemfoerte resultatet af moederne.

113 Endvidere bemaerkes, at selv om Kommissionen ikke har kunnet finde prisinstrukser fra sagsoegeren og saaledes ikke kan foere bevis for, at sagsoegeren ivaerksatte prisinitiativerne, eller for en vis ensartethed i adfaerd, er der ingen grund til at betvivle, at sagsoegeren deltog i prisinitiativerne.

114 Det tilfoejes, at Kommissionen med rette har udledt af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger, at disse prisinitiativer var led i et system med fastsaettelse af maalpriser. Det anfoeres saaledes, at

"' Target prices' for the basic grade of each principal category of polypropylene as proposed by producers from time to time since 1 January 1979 are set forth in Schedule ..."

("' Maalpriser' for hver basiskvalitet af alle de vaesentlige former for polypropylen, som blev foreslaaet af producenterne med mellemrum efter 1. januar 1979, fremgaar af bilaget ...").

115 Kommissionen har saaledes foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de prisinitiativer, som er naevnt i 29.-39. betragtning til beslutningen, og at disse initiativer var led i et system. Da Kommissionen imidlertid ikke har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i de regelmaessige moeder i andet halvaar af 1982, har den heller ikke foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i det prisinitiativ, der er naevnt i 40.-46. betragtning til beslutningen.

C - Foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne

a) Den anfaegtede retsakt

116 Det anfoeres i beslutningen [artikel 1, litra c), og 27. betragtning, jf. ogsaa 42. betragtning], at sagsoegeren sammen med de oevrige producenter vedtog forskellige foranstaltninger med det formaal at fremme ivaerksaettelsen af maalpriserne, saasom midlertidige produktionsbegraensninger, udveksling af detaljerede oplysninger om leverancer, afholdelse af lokale moeder og fra slutningen af september 1982 et "kontostyringssystem" med henblik paa gennemfoerelse af prisforhoejelser over for bestemte kunder.

117 For saa vidt angaar systemet med "kontostyring" ("account management"), som i den seneste og mest udviklede form fra december 1982 er kendt under navnet "kontoledelse" ("account leadership"), blev sagsoegeren paa samme maade som de oevrige producenter udpeget til koordinator ("leader") for mindst én stor kunde, saaledes at selskabet hemmeligt skulle koordinere kundens forbindelser til dens leverandoerer. Som led i systemet fandt man frem til kunder i Belgien, Italien, Tyskland og Det Forenede Kongerige, og for hver af disse blev der udpeget en "koordinator". I december 1982 blev der foreslaaet en mere generel anvendelse af dette system, idet der for hver stoerre kunde blev udpeget en "kundeadministrator" ("account leader"), som skulle lede, droefte og organisere prisaendringer. Andre producenter, der jaevnligt handlede med den paagaeldende kunde, blev betegnet som "participanter" ("contenders") og samarbejdede med "administratoren" ved tilbudsgivning til den paagaeldende kunde. For at beskytte "administratoren" og "participanterne" skulle andre producenter, som kunden rettede henvendelse til, tilbyde priser, der laa over maalprisen. ICI haevder, at systemet broed sammen efter nogle maaneder, hvor det kun havde fungeret delvis og ineffektivt, men i beslutningen anfoeres det, at det fremgaar af det fuldstaendige referat af moedet den 3. maj 1983, at der paa det tidspunkt foregik intensive droeftelser om enkelte kunder og om de priser, hver enkelt producent tilboed eller skulle tilbyde dem, samt om de leverede eller bestilte maengder.

b) Parternes anbringender

118 Sagsoegeren har anfoert, at det er vanskeligt at forstaa, hvorpaa Kommissionen bygger sit anbringende om, at selskabet har deltaget i en midlertidig produktionsbegraensning, en detaljeret informationsudveksling om leverancer og afholdelse af lokale moeder. Ifoelge sagsoegeren har Kommissionen ikke noget bevis for, at selskabet deltog i disse aktiviteter. Selskabet har saaledes altid udnyttet produktionskapaciteten maksimalt, bortset fra nedgange som foelge af strejker i 1980 og 1981 og tekniske uheld i 1980 og 1981. I de referater, der er udarbejdet af en medarbejder hos ICI, er der ikke omtalt oplysninger om sagsoegerens leverancer. Der er kun naevnt oplysninger om markedsandele, og disse er naesten altid anfoert samlet for Anic og SIR. Endvidere anfoeres det ikke i beslutningen, at sagsoegeren deltog i lokale moeder, eller at der skulle vaere afholdt saadanne moeder i Italien.

119 For saa vidt angaar sagsoegerens deltagelse i systemet med "kontostyring", har selskabet anfoert, at dette system blev udviklet paa et tidspunkt, hvor det ikke laengere deltog i moederne.

120 Kommissionen har anfoert, at klagepunkterne vedroerende midlertidig produktionsbegraensning og afholdelse af lokale moeder er naevnt i punkt 71 og 43 i den generelle del af meddelelsen om klagepunkter, og at den detaljerede udveksling af oplysninger om leverancer er omtalt i 56.-59. betragtning til beslutningen, der vedroerer midlertidige foranstaltninger med henblik paa at begraense salgsmaengderne i 1981 og 1982. For saa vidt angaar systemet med "kontostyring", har Kommissionen anfoert, at den aldrig har villet goere gaeldende, at sagsoegeren er ansvarlig herfor, og derfor er det ikke naevnt i meddelelsen om klagepunkter.

c) Rettens vurdering

121 Det bemaerkes, at 27. betragtning til beslutningen, sammenholdt med 26. betragtning, andet afsnit, maa fortolkes saaledes, at det ikke goeres gaeldende, at hver producent enkeltvis paatog sig at traeffe alle de foranstaltninger, der er naevnt dér, men at de enkelte producenter paa forskellige tidspunkter ved moederne sammen med de oevrige producenter vedtog en helhed af foranstaltninger, som er naevnt i beslutningen, og som gik ud paa at skabe gunstige betingelser for en prisforhoejelse, navnlig ved kunstigt at reducere udbuddet af polypropylen. Gennemfoerelsen af de enkelte foranstaltninger i denne helhed blev fordelt i henhold til en aftale mellem de forskellige producenter paa grundlag af deres saerlige situation.

122 Det maa fastslaas, at Kommissionen ikke har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i de moeder, hvor denne helhed af foranstaltninger blev vedtaget (navnlig moedet den 13. maj, den 2. og 21. september og den 2. december 1982 (bilag 24, 29, 30 og 33 til den generelle meddelelse) ), og den har derfor heller ikke foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren tilsluttede sig denne helhed af foranstaltninger.

123 Der er herefter for det foerste ikke foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i systemet med "kontostyring". Kommissionen har i denne forbindelse angivet i svarskriftet, at den aldrig har villet goere gaeldende, at sagsoegeren er ansvarlig herfor. Det maa imidlertid fastslaas, at en saadan begraensning af de klagepunkter, der goeres gaeldende over for sagsoegeren, hverken fremgaar af beslutningen eller af meddelelsen om klagepunkter. Kommissionen har i saaledes i beslutningen (19. betragtning, foerste afsnit, og 78. betragtning, syvende afsnit) ladet det henstaa som muligt, at sagsoegeren deltog i moederne i anden halvdel af 1982, hvilket indebaerer, at den ligeledes maa have lagt til grund, at sagsoegeren i givet fald deltog i de foranstaltninger, der er beskrevet i 27. betragtning til beslutningen. Disse foranstaltninger blev nemlig truffet ved disse moeder, og de er uden forbehold gjort gaeldende over for alle de producenter, der deltog i de regelmaessige moeder. I den generelle del af meddelelsen om klagepunkter anfoeres det naermere i punkt 85, at "producenterne indfoerte et system med henblik paa kunde for kunde at gennemfoere de fastlagte prisforhoejelser", og der er hverken i denne meddelelse eller den specielle del af meddelelsen om klagepunkter til sagsoegeren nogen begraensning af dette klagepunkt i forhold til selskabet.

124 For det andet er der heller ikke foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i foranstaltninger med henblik paa begraensning af produktionen. Kommissionen har i svarskriftet fastholdt dette klagepunkt over for sagsoegeren, idet den har henvist til punkt 71 i den generelle del af meddelelsen om klagepunkter (der er rettelig tale om punkt 67 og 79), mens Kommissionen i retsmoedet har anfoert, at det aldrig er blevet gjort gaeldende over for sagsoegeren, at selskabet direkte deltog i denne markedsadfaerd.

125 Endvidere har Kommissionen anfoert, at dens klagepunkt vedroerende udvekslingen af oplysninger om salg, der ligeledes er omtalt i 27. betragtning til beslutningen, med hensyn til de faktiske omstaendigheder hoerer sammen med klagepunktet vedroerende kvoter i 1981 og 1982 [beslutningens artikel 1, litra e)], og det maa derfor undersoeges sammen med dette klagepunkt.

126 For saa vidt angaar sagsoegerens deltagelse i lokale moeder, har Kommissionen i retsmoedet anfoert, at den ikke har paaberaabt sig dette klagepunkt over for sagsoegeren. I 20. betragtning til beslutningen opregnes det saaledes, over for hvilke af producenterne dette klagepunkt goeres gaeldende, og sagsoegeren er ikke blandt disse. Det maa derfor fastslaas, at dette klagepunkt ikke er paaberaabt over for sagsoegeren i den anfaegtede retsakt.

127 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen ikke har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de i beslutningen naevnte foranstaltninger, som skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, for saa vidt det i beslutningen goeres gaeldende, at selskabet deltog i disse.

D - Maengdemaal og kvoter

a) Den anfaegtede retsakt

128 Det anfoeres i beslutningen (31. betragtning, tredje afsnit), at der paa moedet den 26. og 27. september 1979 "var enighed om behovet for en fast kvoteordning", og der henvises i referatet af moedet til en ordning, der var blevet foreslaaet eller vedtaget i Zuerich, og som gik ud paa at begraense det maanedlige salg til 80% af det gennemsnitlige salg i aarets foerste otte maaneder.

129 Endvidere anfoeres det i beslutningen (52. betragtning), at der foer august 1982 blev foretaget forskellige former for markedsopdeling. Hver producent fik tildelt en procentvis andel af det anslaaede marked, men der fandt paa dette stadium ingen systematisk, forudgaaende begraensning af den samlede produktion sted. Overslag over det samlede marked maatte derfor loebende revideres, og hver producents salg i absolutte maengder maatte tilpasses til den tildelte procentsats.

130 For 1979 blev der for hver enkelt producent fastsat maengdemaal (i ton), der i det mindste delvis var baseret paa deres faktiske salg i de foregaaende tre aar. Tabeller fundet hos ICI viser det "reviderede maal" for hver enkelt producent for 1979 sammenholdt med de paagaeldende producenters faktiske salg i Vesteuropa i denne periode (54. betragtning til beslutningen).

131 I slutningen af februar 1980 blev producenterne enige om maal - igen udtrykt i ton - for 1980 paa basis af et anslaaet aarligt marked paa 1 390 000 ton. Ifoelge beslutningen (55. betragtning) blev der hos ATO og ICI fundet en raekke tabeller med de "fastsatte maal" for hver producent for 1980. Det oprindelige overslag paa 1 390 000 ton viste sig at vaere for optimistisk. Hver producents kvote maatte derfor reduceres, saa kvoterne kom til at stemme overens med et samlet forbrug i 1980 paa kun 1 200 000 ton. Bortset fra ICI og DSM svarede producenternes faktiske salg i det vaesentlige til deres maal.

132 Ifoelge beslutningen (56. betragtning) var markedsdelingen for 1981 genstand for lange og komplicerede forhandlinger. Ved moederne i januar 1981 enedes man om, at hver producent som en midlertidig foranstaltning med det formaal at lette ivaerksaettelsen af prisinitiativet for februar til marts skulle begraense sit maanedlige salg til 1/12 af 85% af 1980-maalet. Med henblik paa at faa fastlagt en mere permanent ordning oplyste hver producent paa moederne, hvilken maengde han haabede at kunne saelge i loebet af 1981. Sammenlagt var disse "oenskede maengder" imidlertid langt stoerre end den forventede efterspoergsel. Trods flere kompromisforslag fra Shell og ICI blev der ikke opnaaet enighed om en endelig kvoteaftale for 1981. Som en noedloesning gik producenterne ud fra den enkelte producents kvote i det foregaaende aar som teoretisk grundlag og indberettede deres faktiske salg i hver maaned paa moederne. Det faktiske salg blev saaledes kontrolleret paa grundlag af en teoretisk opdeling af det disponible marked, der var baseret paa 1980-kvoterne (57. betragtning til beslutningen).

133 Det anfoeres i beslutningen (58. betragtning), at der for 1982 blev fremsat komplicerede forslag til kvoteordninger, der gik ud paa at naa frem til en rimelig afvejning af forskellige faktorer, saasom hidtidige salgsresultater, oensker og disponibel kapacitet. Det samlede marked, der skulle deles mellem producenterne, blev anslaaet til 1 450 000 ton. Nogle producenter fremlagde detaljerede planer til markedsdelingsordninger, mens andre noejedes med blot at oplyse, hvad de forventede at kunne saelge. Monte og ICI forsoegte ved moedet den 10. marts 1982 at naa frem til en aftale. Det fremgaar imidlertid af beslutningen (58. betragtning, sidste afsnit), at man som i 1981 ikke naaede frem til nogen endelig aftale. I aarets foerste halvdel aflagde hver producent beretning om sin maanedlige omsaetning paa moederne, og omsaetningen blev sammenholdt med den paagaeldendes procentvise andel af salget i det foregaaende aar. Ifoelge beslutningen (59. betragtning) fortsatte forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteordning for 1983 paa moedet i august 1982, og ICI foerte bilaterale forhandlinger med hver af producenterne om denne nye ordning. Indtil der kunne indfoeres en saadan kvoteordning, blev producenterne opfordret til i anden halvdel af 1982 at begraense deres maanedlige salg til deres faktiske, procentvise andel af det samlede marked i de foerste seks maaneder af 1982. I 1982 havde markedsandelene saaledes naaet en vis balance, og i forhold til de tidligere aar var de stabile for de fleste producenters vedkommende.

134 Ifoelge beslutningen (60. betragtning) opfordrede ICI for 1983 alle producenter til at meddele stoerrelsen af den kvote, de selv oenskede tildelt, og foreslaa, hvilken procentdel de oevrige producenter burde have tildelt. Monte, Anic, ATO, DSM, Linz, Saga og Solvay fremsatte hver isaer detaljerede forslag, ligesom de tre tyske producenter fremsatte et faelles forslag gennem BASF. De forskellige forslag blev behandlet paa edb for at faa beregnet et gennemsnit, der blev sammenholdt med de enkelte producenters oenskede markedsandel. ICI kunne paa grundlag heraf fremsaette forslag til retningslinjerne for en ny rammeaftale for 1983. Disse forslag blev droeftet paa moederne i november og december 1982. Ved moedet den 2. december 1982 blev der diskuteret et forslag, der i foerste omgang kun daekkede aarets foerste kvartal. Det fremgaar af referatet af dette moede, der blev udarbejdet af ICI, at ATO, DSM, Hoechst, Huels, ICI, Monte og Solvay samt Hercules fandt deres tildelte kvote "acceptabel" (63. betragtning til beslutningen). Oplysningerne underbygges af notater fra en telefonsamtale, ICI foerte med Hercules den 3. december 1982.

135 Endelig anfoeres det i beslutningen (77. betragtning, andet afsnit i.f.), at dokumentationen vedroerende kvoteordningerne viser, at sagsoegeren deltog fuldt ud i disse ordninger i den periode, selskabet var beskaeftiget paa polypropylenmarkedet, og at selskabet stadig deltog i kvoteordningerne i det mindste i foerste kvartal 1983 (78. betragtning, syvende afsnit).

b) Parternes anbringender

136 Hvad angaar perioden fra 1979 til 1982, har sagsoegeren anfoert, at de tabeller, Kommissionen har naevnt (bilag 55-62 til den generelle meddelelse), er udarbejdet af udenforstaaende og ikke af selskabet selv. De kan derfor kun vaere udtryk for ophavsmandens opfattelse og er paa ingen maade et afgoerende bevis for, at sagsoegeren deltog i udarbejdelsen af disse, eller at deres indhold er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

137 Ifoelge sagsoegeren har det af to grunde ikke bevismaessig betydning, at selskabets navn er naevnt i disse tabeller. Der er saaledes ikke bevis for, at de er resultatet af droeftelser mellem producenterne, og Anic er heri anfoert sammen med SIR, baade for saa vidt angaar omsaetningen og kvoter, hvilket sagsoegeren aldrig har kunnet acceptere paa grund af den skarpe konkurrence, der var mellem disse to virksomheder.

138 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at det forhold, at selskabet altid har udnyttet produktionskapaciteten maksimalt, bortset fra nedgange som foelge af strejker og tekniske uheld i 1980 og 1981, viser, at det ikke deltog i kvoteordningerne.

139 Med hensyn til 1983 har sagsoegeren anfoert, at det ikke er sandsynligt, at selskabet kunne deltage i kvoteaftalerne og i forbindelse hermed meddelte ICI sine oensker, idet det ikke laengere deltog i de moeder, hvor disse aftaler blev indgaaet, og det er ikke godtgjort, at der har vaeret kontakter herom mellem selskabet og andre producenter uden for moederne. Kommissionen har til stoette for det modsatte resultat paaberaabt sig formodninger, der paa ingen maade er begrundet i de faktiske omstaendigheder, og den forsoeger saaledes at vende bevisbyrden.

140 Endvidere kan det ikke anses for bevist, at sagsoegeren skulle have meddelt sine oensker i et dokument af 28. oktober 1982 (bilag 76 til den generelle meddelelse), idet dette vedroerer 1983, og sagsoegeren solgte sine polypropylenaktiviteter til Monte i midten af 1982. Selskabet ophoerte saaledes med at deltage i moederne i midten af 1982, og det ville vaere ulogisk, at det i slutningen af 1982 deltog i forhandlinger om en kvoteaftale for 1983 vedroerende et marked, som selskabet havde forladt. Det naevnte dokument har saaledes ingen bevisvaerdi, og sagsoegeren har bestridt, at det kan stamme fra selskabet.

141 Kommissionen har anfoert, at sagsoegerens deltagelse i kvoteaftalerne fremgaar af, at selskabets navn naevnes i forskellige tabeller (bilag 55-62 til den generelle meddelelse), hvori der for alle polypropylenproducenter i Vesteuropa er angivet omsaetning i de forskellige aar samt "revised targets", "quotas", "aspirations" og "agreed targets". Disse tabeller er overvejende udarbejdet fra 1979 til 1982 og vedroerer salget i disse aar. De blev bl.a. fundet hos ICI og ATO og stammer fra forskellige producenter. Hertil kommer referatet af to moeder i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), som er vedlagt en tabel, hvori "targets" sammenlignes med tal for det faktiske salg ("actual").

142 I modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, har Kommissionen bemaerket, at ikke alle disse dokumenter stammer fra ICI, og at tallene for Anic i de fleste af disse er angivet saerskilt i forhold til tallene for SIR.

143 Endvidere har Kommissionen anfoert, at disse dokumenter indeholder tal, der noedvendigvis maa vaere meddelt af sagsoegeren selv.

144 Ifoelge Kommissionen deltog sagsoegeren ogsaa i kvoteaftalerne for 1983. Den har herved henvist til to dokumenter set i sammenhaeng (bilag 73 og 76 til den generelle meddelelse). Det foerste dokument, der indeholder en kort beskrivelse af kvoteordningen for 1983, blev fundet hos ICI og viser, at ICI opfordrede producenterne til individuelt at fremsaette deres egne oensker med hensyn til kvoter, hvilket faktisk skete, saaledes som det fremgaar af forskellige dokumenter (bilag 74-77 til den generelle meddelelse). I det andet dokument redegoeres der ifoelge Kommissionen for Anic' s oensker. Alle disse oensker blev behandlet paa edb i et dokument, som ICI udarbejdede (bilag 85 til den generelle meddelelse).

145 Kommissionen har i denne forbindelse anfoert, at selv om sagsoegeren ikke laengere deltog i de moeder, der blev afholdt paa dette tidspunkt, fortsatte selskabet med at deltage i kvoteaftalerne. Kartellet bestod ikke kun i at deltage i moederne, og det kan ikke af det forhold, at sagsoegeren ikke deltog i et eller flere moeder, udledes, at selskabet ikke laengere deltog i kartellet, idet fravaeret ikke i sig selv medfoerer, at selskabet var uvidende om resultaterne af moederne eller ikke tilsluttede sig disse. Dette bekraeftes af dokumentet af 28. oktober 1982 med Anic' s oensker (bilag 76 til den generelle meddelelse) og af ICI' s svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse), hvoraf det fremgaar, at der var kontakter mellem de producenter, der var fravaerende ved moederne.

146 Endelig er det ifoelge Kommissionen - i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert - ganske sandsynligt, at selskabet fortsat deltog i aftalerne i 1983, idet det var beskaeftiget paa markedet indtil april 1983, selv om det havde afhaendet sine aktiviteter til Monte ved udgangen af 1982. Kommissionen har til stoette herfor henvist til bilagene til Anic' s svar paa begaeringen om oplysninger, hvori der er oplysning om selskabets produktion inden for polypropylenomraadet. Anic gav oplysninger herom indtil udgangen af 1983. Det er derfor efter Kommissionens opfattelse paa ingen maade ulogisk, at Anic i oktober 1982 deltog i forhandlingerne om indgaaelse af en kvoteaftale for 1983.

c) Rettens vurdering

147 Det bemaerkes, at sagsoegeren fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til midten af 1982 deltog fast i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, hvorunder producenterne droeftede deres salgsmaengder og udvekslede oplysninger herom.

148 Samtidig med, at sagsoegeren deltog i moederne, fremgaar selskabets navn ogsaa af forskellige tabeller (bilag 55 ff. til den generelle meddelelse), hvis indhold klart viser, at de skulle anvendes til at fastlaegge salgsmaal. De fleste sagsoegere har i deres svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten indroemmet, at det ikke havde vaeret muligt at opstille de tabeller, der blev fundet hos ICI, ATO og Hercules, paa grundlag af statistikker fra Fides-systemet. ICI har i oevrigt i sit svar paa begaeringen om oplysninger (bilag 8 til den generelle meddelelse) vedroerende en af disse tabeller oplyst, at "the source of information for actual historic figures in this table would have been the producers themselves" ("kilden til oplysningerne om faktiske historiske tal i denne tabel maa have vaeret producenterne selv"). Kommissionen lagde derfor med rette til grund, at oplysningerne i tabellerne var givet af sagsoegeren i forbindelse med de moeder, selskabet deltog i.

149 Med det ordvalg, der er anvendt i de tabeller vedroerende 1979 og 1980, Kommissionen har fremlagt (som f.eks. "revised target", "opening suggestions", "proposed adjustments" og "agreed targets"), kan det laegges til grund, at der blev opnaaet enighed mellem producenterne.

150 Hvad naermere angaar 1979, finder Retten paa grundlag af referatet af moedet den 26. og 27. september 1979 (bilag 12 til den generelle meddelelse) og den udaterede tabel med overskriften "Producers' Sales to West Europe", der blev fundet hos ICI (bilag 55 til den generelle meddelelse), og hvori der for alle de vesteuropaeiske polypropylenproducenter er angivet deres omsaetning i kiloton for 1976, 1977 og 1978 samt tal i kolonnerne "1979 actual", "revised target" og "79", at der ved moedet var enighed om, at kvoteordningen i aarets tre sidste maaneder maatte strammes op. Det fremgaar saaledes af ordet "tight" sammenholdt med begraensningen af salget til 80% af 1/12 af det fastsatte aarlige salg, at den oprindeligt fastlagte ordning for 1979 maatte strammes op i de tre sidste maaneder. Denne fortolkning af referatet underbygges af den naevnte tabel, fordi denne tabel under overskriften "79" i sidste kolonne til hoejre for kolonnen "revised target" indeholder tal, der maa svare til de oprindeligt fastsatte kvoter. Kvoterne maatte begraenses, fordi de var fastlagt paa grundlag af en for optimistisk vurdering af markedet, saaledes som det ogsaa var tilfaeldet for 1980. Disse konstateringer paavirkes ikke af, at ICI - som naevnt i beslutningens 31. betragtning, tredje afsnit - henviste til en ordning, "der var blevet foreslaaet eller vedtaget i Zuerich, og som gik ud paa at begraense det maanedlige salg til 80% af det gennemsnitlige salg i aarets foerste otte maaneder". Denne henvisning sammenholdt med den 54. betragtning til beslutningen maa netop forstaas saaledes, at der tidligere var fastsat salgsmaal for det maanedlige salg i de foerste otte maaneder af 1979.

151 Hvad angaar 1980, finder Retten, at det af den tabel af 26. februar 1980, der blev fundet hos ATO (bilag 60 til den generelle meddelelse), og som indeholder en kolonne med overskriften "agreed targets 1980", samt af referaterne af moederne i januar 1981 (bilag 17 til den generelle meddelelse), hvorunder producenterne, herunder sagsoegeren, sammenlignede de faktisk solgte maengder ("Actual kt") med de fastlagte maal ("Target kt"), fremgaar, at der for hele aaret var fastsat salgsmaal. Endvidere bekraeftes disse dokumenter af en tabel af 8. oktober 1980 (bilag 57 til den generelle meddelelse), hvori to kolonner sammenlignes, den ene med oplysninger om "1980 Nameplate Capacity" og den anden med "1980 Quota" for de forskellige producenter.

152 Med hensyn til 1981 bemaerkes, at det over for producenterne er gjort gaeldende, at de deltog i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteaftale for dette aar, at de i forbindelse hermed gav meddelelse om deres oenskede salgsmaengder, og at de som en midlertidig foranstaltning, indtil der blev indgaaet en saadan aftale, blev enige om i februar og marts 1981 at reducere deres maanedlige salg til 1/12 af 85% af det "maal", der var aftalt for 1980, at de for resten af aaret paatog sig den samme teoretiske kvote som i det foregaaende aar, at de hver maaned gav oplysninger om deres salg ved moederne, og at de kontrollerede, at deres salg laa inden for den tildelte teoretiske kvote.

153 At der fandt forhandlinger sted mellem producenterne med henblik paa at indfoere en kvoteordning, og at de under disse forhandlinger meddelte deres "oenskede maengder", bekraeftes af forskellige dele af bevismaterialet, bl.a. tabeller, hvori der for hver producent angives faktisk omsaetning ("actual") og "targets" for 1979 og 1980 samt "aspirations" for 1981 (bilag 59 og 61 til den generelle meddelelse), en tabel, der er affattet paa italiensk, og hvori der for hver producent angives vedkommendes kvote for 1980, andre producenters forslag med hensyn til, hvilken kvote vedkommende skulle tildeles for 1981, og producentens egne "ambitions" for 1981 (bilag 62 til den generelle meddelelse), samt et internt notat fra ICI (bilag 63 til den generelle meddelelse), hvori der er en beskrivelse af udviklingen i forhandlingerne, og det anfoeres:

"Taking the various alternatives discussed at yesterday' s meeting we would prefer to limit the volume to be shared to no more than the market is expected to reach in 1981, say 1.35 million tonnes. Although there has been no further discussion with Shell, the four majors could set the lead by accepting a reduction in their 1980 target market share of about 0.35% provided the more ambitious smaller producers such as Solvay, Saga, DSM, Chemie Linz, Anic/SIR also tempered their demands. Provided the majors are in agreement the anomalies could probably be best handled by individual discussions at Senior level, if possible before the meeting in Zurich."

("Af de forskellige alternativer, der blev droeftet paa moedet i gaar, vil vi foretraekke, at den maengde, der skal fordeles, begraenses til det forventede marked i 1981, dvs. 1,35 mio. ton. Selv om der ikke har vaeret yderligere forhandlinger med Shell, kunne 'de fire store' gaa foran og acceptere en reduktion i deres maal for markedsandelen i 1980 paa ca. 0,35% under forudsaetning af, at de mere ambitioese blandt de mindre producenter som Solvay, Saga, DSM, Chemie Linz og Anic/SIR ogsaa nedsaetter deres krav. Saafremt de store er enige, kan problemerne sikkert bedst loeses ved individuelle droeftelser paa chef-niveau, helst inden moedet i Zuerich").

Dette dokument er vedlagt en opstilling med forslag til kompromis, hvori den enkelte producents resultat sammenlignes med 1980 ("% of 1980 target").

154 Det fremgaar af referatet af moederne i januar 1981, at det som en midlertidig foranstaltning blev vedtaget, at det maanedlige salg i februar og marts 1981 skulle reduceres til 1/12 af 85% af det maal, der var aftalt for det foregaaende aar. Det anfoeres saaledes i referatet:

"In the meantime (February-March) monthly volume would be restricted to 1/12 of 85% of the 1980 target with a freeze on customers."

("I mellemtiden (februar-marts) reduceres det maanedlige salg til 1/12 af 85% af maalet for 1980, og der lukkes for tilgang af kunder.")

155 Det forhold, at producenterne for resten af aaret paatog sig den samme teoretiske kvote som i det foregaaende aar og kontrollerede, at deres salg laa inden for denne kvote, ved hver maaned at udveksle oplysninger om deres salg, er bevist ved tre dokumenter i sammenhaeng. Det drejer sig for det foerste om en tabel af 21. december 1981 (bilag 67 til den generelle meddelelse), hvori der for hver producent er angivet salget opdelt paa maaneder, og de sidste tre kolonner vedroerende november og december samt aarets samlede salg er tilfoejet i haanden. Endvidere drejer det sig om en udateret tabel, der er affattet paa italiensk, med overskriften "Scarti per società" ("Fravigelser opdelt paa selskaber" (bilag 65 til den generelle meddelelse) ). I tabellen, der blev fundet hos ICI, sammenlignes for hver producent for perioden januar - december 1981 tallene for faktisk salg ("actual") med de teoretiske tal ("theoretic"). Endelig drejer det sig om en udateret tabel, der blev fundet hos ICI (bilag 68 til den generelle meddelelse). Heri sammenlignes den enkelte producents omsaetning og markedsandel i perioden januar - november 1981 med de tilsvarende tal for 1979 og 1980, og paa grundlag heraf er der udarbejdet en prognose for slutningen af aaret.

156 Den foerste tabel viser saaledes, at producenterne udvekslede oplysninger om deres maanedlige salg. Naar dette sammenholdes med sammenligningerne mellem disse tal og de faktiske tal for 1980 - som foretages i de to andre tabeller, der vedroerer samme periode - underbygger det forhold, at producenterne paa denne maade udvekslede oplysninger, som en erhvervsdrivende normalt behandler strengt fortroligt, beslutningens konklusioner.

157 At sagsoegeren deltog i disse forskellige handlinger fremgaar dels af, at selskabet deltog i moeder, hvorunder disse handlinger blev foretaget, navnlig moederne i januar 1981, dels af, at selskabets navn naevnes i de ovennaevnte dokumenter. Det bemaerkes i oevrigt, at ICI i sit svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten - som andre sagsoegere har henvist til i deres svar - om nogle af tallene i disse tabeller har oplyst, at det ikke havde vaeret muligt at udlede dem af statistikkerne fra Fides-systemet.

158 For saa vidt angaar 1982, bemaerkes, at det over for producenterne er gjort gaeldende, at de deltog i forhandlingerne med henblik paa at naa frem til en kvoteaftale for dette aar, at de i forbindelse hermed gav meddelelse om deres oenskede salgsmaengder, at de - da der ikke blev indgaaet en endelig aftale - ved moederne orienterede om deres maanedlige omsaetning i foerste halvaar, som blev sammenlignet med den procentvise andel af salget i det foregaaende aar, og at de i andet halvaar bestraebte sig paa at begraense deres maanedlige salg til den procentvise markedsandel i aarets foerste halvdel.

159 Det forhold, at der fandt forhandlinger sted mellem producenterne med henblik paa at indfoere en kvoteordning, og at de i forbindelse hermed udvekslede oplysninger om deres oensker, bekraeftes for det foerste af et dokument med overskriften "Scheme for discussions 'quota system 1982' " (bilag 69 til den generelle meddelelse), hvori der for alle de virksomheder, beslutningen er rettet til, med undtagelse af Hercules, er angivet den maengde, som de hver isaer mente at have ret til, og for nogle producenter (alle med undtagelse af Anic, Linz, Petrofina, Shell og Solvay) den maengde, der efter deres opfattelse skulle tildeles de andre producenter. For det andet drejer det sig om et notat fra ICI med overskriften "Polypropylene 1982, Guidelines" [bilag 70, litra a), til den generelle meddelelse], hvori ICI analyserer de igangvaerende forhandlinger. For det tredje er der tale om en tabel af 17. februar 1982 [bilag 70, litra b), til den generelle meddelelse], hvori de forskellige forslag til fordeling af salget sammenlignes - i det ene af disse forslag, der har overskriften "ICI Original Scheme", foretages der af Monte i en anden, haandskrevet tabel mindre aendringer i en kolonne med overskriften "Milliavacca 27/1/82" [det er navnet paa en medarbejder hos Monte; bilag 70, litra c), til den generelle meddelelse]. Endelig er der tale om en tabel, der er affattet paa italiensk (bilag 71 til den generelle meddelelse), og som indeholder et komplekst forslag (beskrevet i beslutningens 58. betragtning, tredje afsnit i.f.).

160 Der er foert bevis for de foranstaltninger, der blev truffet i foerste halvaar, ved referatet af moedet den 13. maj 1982 (bilag 24 til den generelle meddelelse), hvori det anfoeres:

"To support the move a number of other actions are needed a) limit sales volume to some agreed prop. of normal sales."

["For at stoette prisforhoejelsen maa der traeffes en raekke andre foranstaltninger a) begraense salget til en vis aftalt del af det normale salg."]

At disse foranstaltninger blev gennemfoert, bekraeftes af referatet af moedet den 9. juni 1982 (bilag 25 til den generelle meddelelse), der er vedlagt en tabel, hvori der for hver producent er angivet det faktiske tal ("actual") for salget i januar - april 1982 sammenlignet med et teoretisk tal "based on 1981 av[erage] market share", af referatet af moedet den 20.og 21. juli 1982 (bilag 26 til den generelle meddelelse), for saa vidt angaar perioden fra januar til maj 1982, og af referatet af moedet den 20. august 1982 (bilag 28 til den generelle meddelelse), for saa vidt angaar perioden fra januar - juli 1982.

161 For saa vidt angaar 1981 og foerste halvaar af 1982, finder Retten, at Kommissionen af det forhold, at der ved de regelmaessige moeder var en gensidig kontrol af, at der blev gennemfoert et system med begraensning af det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, med rette har udledt, at dette system var vedtaget af moededeltagerne.

162 Det tilfoejes, at Kommissionen med rette kunne antage, at de forskellige foranstaltninger til begraensning af salget var led i en kvoteordning, idet disse havde samme formaal, nemlig at begraense presset paa priserne som foelge af udbudsoverskuddet.

163 De argumenter, sagsoegeren har fremfoert, kan ikke beroere Kommissionens bevismaessige konstateringer vedroerende selskabets deltagelse i de forskellige foranstaltninger med henblik paa begraensning af salget i 1979, 1980, 1981 og foerste halvaar af 1982.

164 For det foerste afkraeftes sagsoegerens argument, hvorefter de dokumenter, Kommissionen har fremlagt, stammer fra udenforstaaende og ikke er resultatet af droeftelser mellem producenterne, af indholdet af moedereferaterne (bilag 12, 17, 23 og 25 til den generelle meddelelse). Det fremgaar saaledes af disse, at moederne navnlig vedroerte fastsaettelse af salgsmaal, og at producenterne dér gav oplysninger om deres eget salg.

165 For det andet bemaerkes, at selv om der var foert bevis for, at sagsoegeren udnyttede sin produktionskapacitet maksimalt, er det ikke hermed godtgjort, at producenterne ikke fordelte salgsmaengderne imellem sig. Dette ville alene kunne vise, at sagsoegeren ikke overholdt det, der var aftalt.

166 Endelig har det forhold, at Anic og SIR er naevnt sammen i en del dokumenter, heller ikke nogen betydning for bevisvaerdien af disse dokumenter. Anic og SIR naevnes saaledes kun sammen i dokumenter fra tiden efter november 1980, mens selskaberne i tidligere dokumenter (bilag 55-58 til den generelle meddelelse) er anfoert med forskellige tal. Dette skyldes, at ENI, som Anic tilhoerte, efter den 28. november 1980 i henhold til artikel 2 i lov nr. 784 af denne dato havde tilladelse til "ad assumere il mandato per la gestione della predetta società" ("at overtage administrationen af det naevnte selskab"), og selskaberne var saaledes ikke laengere konkurrenter.

167 Retten finder derimod, at Kommissionen ikke har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i foranstaltningerne vedroerende begraensning af salget i andet halvaar af 1982, idet selskabet ophoerte med at deltage i moederne fra midten af 1982, og begraensningen af det maanedlige salg til en procentdel af det samlede salg i aarets foerste halvdel var uloeseligt forbundet med den efterfoelgende kontrol, producenterne foretog ved moederne, af, om tallene for det faktiske salg i en bestemt maaned svarede til de tal, der teoretisk skulle vaere opnaaet.

168 Dette underbygges af, at det fremgaar af referatet af de moeder, hvor gennemfoerelsen af begraensningen af det maanedlige salg blev kontrolleret (moederne den 6. oktober og den 2. december 1982, bilag 29 og 33 til den generelle meddelelse), at sagsoegeren ikke deltog i denne kontrol ved at give oplysninger om sit salg. I de tabeller, der er vedlagt moedereferaterne, er der saaledes ud for Anic' s navn dels anfoert tal med angivelsen "est[imated]", dels bogstaverne "N.A." ("not available") og et anslaaet tal.

169 Endelig bemaerkes, at det over for sagsoegeren er gjort gaeldende, at selskabet "stadigvaek [deltog] i kvoteordningerne i det mindste for foerste kvartal 1983" (beslutningens 78. betragtning, syvende afsnit), selv om det ophoerte med at deltage i moederne fra midten af 1982 eller ved aarets udgang.

170 Det fremgaar af beslutningens konklusion sammenholdt med betragtningerne (19. og 60. betragtning, 77. betragtning, andet afsnit, 78. betragtning, syvende afsnit, og 96. betragtning, andet afsnit) og den specielle del af meddelelsen om klagepunkter til sagsoegeren, at det, der i virkeligheden goeres gaeldende over for sagsoegeren, er, at selskabet i sidste kvartal 1982 deltog i forhandlingerne med henblik paa at fastsaette kvoter for foerste kvartal 1983.

171 Sagsoegeren har heroverfor anfoert, at det er usandsynligt, at selskabet i slutningen af 1982 deltog i forhandlingerne om en kvoteaftale for 1983, idet det paa dette tidspunkt havde forladt polypropylenmarkedet.

172 Hertil bemaerkes, at Kommissionen med rette har udledt af bilagene til sagsoegerens svar paa begaeringen om oplysninger, hvori der findes tal for selskabets salg indtil april 1983, at Anic var beskaeftiget paa polypropylenmarkedet til april 1983.

173 Det er i retsmoedet konstateret, at lovdekretet om overfoersel af Anic' s aktiviteter til Monte er fra juli 1982, men at man paa dette tidspunkt ikke kendte den noejagtige salgspris. Formaliseringen af aftalen og fastsaettelsen af prisen fandt foerst sted den 29. oktober 1982.

174 Det er under disse omstaendigheder ikke usandsynligt, at sagsoegeren i slutningen af 1982 har fremsendt sine oensker til de oevrige producenter med henblik paa fastsaettelse af kvoter for foerste kvartal 1983. Det maa derfor undersoeges, om Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren meddelte sine oensker.

175 Kommissionens vaesentligste bevis paa dette punkt er et haandskrevet notat, der er udarbejdet af en ansat hos ICI og dateret den 28. oktober 1982 (bilag 76 til den generelle meddelelse). Oplysningerne heri er medtaget i et edb-dokument, der blev fundet hos ICI (bilag 85, s. 2, til den generelle meddelelse), og er udtryk for sagsoegerens "aspirations" med hensyn til salgsmaengde og forslag til kvoter for de oevrige producenter.

176 Det forhold, at sagsoegeren meddelte sine "aspirations" med hensyn til salgsmaengde og forslag til kvoter for oevrige producenter efter anmodning fra en medarbejder i en konkurrerende virksomhed, som ledede moeder, hvis formaal navnlig var fastsaette salgsmaal, maa anses for en punktuel deltagelse i forhandlingerne med henblik paa fastsaettelse af kvoter for foerste kvartal 1983. Selv om der ikke er foert bevis for, at sagsoegeren deltog i moederne, eller at selskabet var i permanent kontakt med de oevrige producenter, maa det alligevel antages, at sagsoegeren ved at meddele sine oensker, foer selskabet afhaendede sine polypropylenaktiviteter til Monte, forsoegte at oege disses vaerdi, saaledes at de ogsaa kom til at omfatte et stoerre "oenske" med hensyn til salgsmaengde.

177 Det maa saaledes fastslaas, at sagsoegeren meddelte ICI sine oensker med hensyn til salgsmaengde i slutningen af oktober 1982 i forbindelse med fastsaettelse af kvoter for foerste kvartal 1983, mens selskabet i oevrigt ophoerte med at deltage i systemet med regelmaessige moeder i midten af 1982.

178 Kommissionen findes herefter at have foert tilstraekkeligt bevis for, dels at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, der blev enige om de salgsmaal for 1979 og 1980 og i 1981 og foerste halvaar af 1982 om den begraensning af deres maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, som er naevnt i beslutningen, og som var led i en kvoteordning, dels at selskabet i slutningen af oktober 1982 meddelte ICI sine oensker med hensyn til salgsmaengder for foerste kvartal 1983. Kommissionen har derimod ikke foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren var blandt de polypropylenproducenter, som for andet halvaar af 1982 blev enige om begraensningen af deres maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere maaned.

2. Anvendelsen af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1

A - Retlig kvalifikation

a) Den anfaegtede retsakt

179 Det anfoeres i beslutningen (81. betragtning, foerste afsnit), at hele det kompleks af planer og ordninger, der blev vedtaget inden for rammerne af systemet med regelmaessige og institutionaliserede moeder, maa betragtes som en enkelt uafbrudt "aftale" efter artikel 85, stk. 1.

180 I den foreliggende sag deltog producenterne ved at tilslutte sig en faelles plan om at regulere priser og leverancer paa polypropylenmarkedet i en overordnet rammeaftale, der blev udmoentet i en raekke mere detaljerede delaftaler, som blev udarbejdet fra tid til anden (beslutningens 81. betragtning, tredje afsnit).

181 Det anfoeres videre i beslutningen (82. betragtning, foerste afsnit), at der ved den detaljerede udmoentning af den overordnede plan paa mange omraader blev opnaaet udtrykkelig enighed, som f.eks. ved de individuelle prisinitiativer og de aarlige kvoteordninger. I nogle tilfaelde naaede producenterne maaske ikke til bred enighed om en definitiv ordning, f.eks. for saa vidt angaar kvoterne for 1981 og 1982. Deres vedtagelse af midlertidige foranstaltninger, herunder udveksling af oplysninger og sammenligningen af det faktiske maanedlige salg med resultaterne i en tidligere referenceperiode, maa dog ikke blot betragtes som en udtrykkelig aftale om at indfoere og gennemfoere saadanne foranstaltninger, men ogsaa som en stiltiende aftale om saa vidt muligt at opretholde producenternes respektive stilling paa markedet.

182 Endvidere anfoeres det i beslutningen, at den omstaendighed, at producenterne naturligvis ikke alle kunne vaere til stede ved samtlige moeder, ikke aendrer ved den konklusion, at der her er tale om én uafbrudt aftale. Alle "initiativer" maatte noedvendigvis planlaegges og ivaerksaettes over flere maaneder, og hvad angaar den enkelte producents deltagelse i disse initiativer, goer det ingen stoerre forskel, om vedkommende var til stede ved alle moeder eller ej (beslutningens 83. betragtning, foerste afsnit).

183 Ifoelge beslutningen (86. betragtning, foerste afsnit) maatte ivaerksaettelsen af kartellet anses for en "aftale" i henhold til artikel 85, stk. 1, eftersom det var baseret paa en faelles, detaljeret plan.

184 "Aftaler" og "samordnet praksis" er ifoelge beslutningen (86. betragtning, andet afsnit) to forskellige begreber, men der kan vaere tilfaelde, hvor der i en hemmelig forstaaelse indgaar elementer af begge former for ulovligt samarbejde.

185 Det anfoeres videre, at "samordnet praksis" er en form for samarbejde mellem virksomheder, der - uden at have naaet det stadium, hvor en egentlig aftale er indgaaet - bevidst erstatter den risiko, der er forbundet med normal konkurrence, med et praktisk samarbejde (86. betragtning, tredje afsnit). PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 689A0006.2

186 Ifoelge beslutningen (87. betragtning, foerste afsnit) blev det saerskilte begreb "samordnet praksis" indfoejet i Traktaten for at forhindre, at virksomheder omgaar artikel 85, stk. 1, ved at foretage en form for konkurrencebegraensende samordning, der ikke kan betragtes som en egentlig aftale, f.eks. ved forinden at underrette hinanden om, hvilken holdning de hver isaer vil indtage, saaledes at hver enkelt part i sin kommercielle adfaerd kan handle ud fra sin viden om, at konkurrenterne vil foelge samme adfaerd (jf. Domstolens dom af 14.7.1972, sag 48/69, ICI mod Kommissionen, Sml. s. 151).

187 Domstolen fastslog i dom af 16. december 1975 (forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie mod Kommissionen, Sml. s. 1663), at de kriterier for koordinering og samarbejde, som den har opstillet i sin praksis, og hvorefter det paa ingen maade kraeves, at der udarbejdes en egentlig "plan", skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag Traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver virksomhed uafhaengigt skal tage stilling til den politik, den vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet (beslutningen, 87. betragtning, andet afsnit). En konkret adfaerd kan saaledes - som en form for "samordnet praksis" - vaere omfattet af artikel 85, stk. 1, selv om parterne ikke forinden er naaet til enighed om en faelles plan, der fastlaegger deres naermere adfaerd paa markedet, men vedtager eller tilslutter sig faelles foranstaltninger, der fremmer koordineringen af deres kommercielle adfaerd (beslutningens 87. betragtning, tredje afsnit, foerste pkt.).

188 Endvidere anfoeres det i beslutningen (87. betragtning, tredje afsnit, tredje pkt.), at det i et komplekst kartel desuden er muligt, at nogle producenter paa et givet tidspunkt ikke giver udtryk for en egentlig tilslutning til en bestemt foranstaltning, der er vedtaget af de andre, men ikke desto mindre udtrykker generel stoette til den paagaeldende plan og indretter deres adfaerd herefter. I visse henseender kan det vedvarende samarbejde og den vedvarende forstaaelse mellem producenterne om gennemfoerelse af den overordnede plan derfor have nogle af de kendetegn, der er karakteristiske for samordnet praksis (beslutningens 87. betragtning, tredje afsnit, femte pkt.).

189 Betydningen af begrebet "samordnet praksis" beror saaledes ifoelge beslutningen (87. betragtning, fjerde afsnit) i mindre grad paa en sondring mellem dette begreb og begrebet "aftale" end paa en sondring mellem de former for samordning, der er omfattet af artikel 85, stk. 1, og den simple parallelle adfaerd, der ikke er forbundet med nogen samordning. I denne sag er det derfor mindre vaesentligt at fastslaa samarbejdets praecise karakter.

190 Endelig anfoeres det i beslutningen (88. betragtning, foerste og andet afsnit), at de fleste af producenterne under den administrative procedure haevdede, at deres adfaerd i forbindelse med de paastaaede prisinitiativer ikke beroede paa nogen aftale efter artikel 85 (jf. 84. betragtning til beslutningen), og at der heller ikke ud fra deres adfaerd var grundlag for at fastslaa, at der var tale om en samordnet praksis. Dette begreb forudsaetter ifoelge producenterne "aabenlyse handlinger" paa markedet, og i den foreliggende sag er der slet ikke tale om saadanne handlinger, da der aldrig blev udsendt prislister eller "maalpriser" til kunderne. Dette argument afvises i beslutningen. Havde det i denne sag vaeret noedvendigt at paaberaabe sig beviser for en samordnet praksis, ville kravet om, at deltagerne skulle have taget visse skridt for at naa deres faelles maal, fuldt ud vaere opfyldt. De forskellige prisinitiativer er klart dokumenteret. Det kan heller ikke benaegtes, at de enkelte producenter traf parallelle foranstaltninger for at ivaerksaette dem. De skridt, producenterne tog saavel individuelt som samlet, fremgaar klart af det foreliggende bevismateriale: moedereferater, interne memoranda, instrukser og rundskrivelser til salgskontorer samt skrivelser til kunder. Det er helt irrelevant, om de "offentliggjorde" prislister. Prisinstrukserne er i sig selv ikke blot det bedste bevis for de foranstaltninger, de enkelte producenter traf for at virkeliggoere det faelles maal, men ud fra deres indhold og tidspunktet for deres udsendelse er de ogsaa bevis for en forstaaelse mellem dem.

b) Parternes anbringender

191 Sagsoegeren har erkendt, at sondringen mellem aftale og samordnet praksis ikke kan vaere vaesentlig, idet enhver form for hemmelige forpligtelser er forbudt i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Naar det derimod ikke drejer sig om at fastslaa, om der foreligger en overtraedelse af denne bestemmelse, men hvilken overtraedelse der er tale om og omfanget af det heraf foelgende ansvar, maa der ifoelge sagsoegeren sondres mellem aftale og samordnet praksis.

192 For saa vidt angaar en aftale, er det muligt at paalaegge ansvar, naar der er foert bevis for, at deltagerne har tilsluttet sig en overordnet plan, som er genstand for aftalen, ogsaa for saa vidt angaar handlinger, som nogle deltagere i aftalen ikke noedvendigvis direkte har deltaget i.

193 Hvad derimod angaar samordnet praksis, har sagsoegeren anfoert, at der netop ikke er foert bevis for, at deltagerne har tilsluttet sig en overordnet plan, og der er kun foert bevis for den samordnede praksis med hensyn til handlinger og adfaerd, der bevisligt er resultatet af en samordning. Den samordnede praksis gennemfoeres saaledes inden for de graenser, disse handlinger og denne adfaerd saetter. Der kan derfor ikke paalaegges deltagerne i en samordnet praksis et ansvar, der gaar ud over de handlinger og den adfaerd, som der faktisk er foert direkte bevis for, og som kan henfoeres til en samordning.

194 Kommissionen har vedroerende de foelger, sagsoegeren vil udlede af kvalifikationen som aftale eller samordnet praksis, anfoert, at sagsoegeren soeger at opdele en enkeltstaaende overtraedelse - nemlig et kartel med det formaal at understoette polypropylenpriserne - i en raekke saerskilte overtraedelser med henblik paa at begraense selskabets ansvar. Selskabet forsoeger saaledes kunstigt at adskille de forskellige handlinger, der blev foretaget som led i kartellet, selv om disse udgoer et hele. Det forhold, at sagsoegeren tilsluttede sig kartellet - ved at deltage i de omhandlede moeder - goer, at selskabet ogsaa har del i det ansvar, der foelger af alle de foretagne handlinger.

195 Endvidere har Kommissionen anfoert, at det ikke er en noedvendig forudsaetning for, at der foreligger en samordnet praksis, at der foeres bevis for en adfaerd paa markedet. Det forhold, at en virksomhed deltager i kontakter, hvis formaal er at begraense virksomhedernes selvbestemmelsesret, er tilstraekkeligt til, at der foreligger en overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

c) Rettens vurdering

196 Det bemaerkes, at Kommissionen har kvalificeret hvert af de forhold, der er paaberaabt over for sagsoegeren, enten som aftale eller som samordnet praksis i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det fremgaar saaledes af beslutningens 80. betragtning, andet afsnit, jf. 81. betragtning, tredje afsnit, og 82. betragtning, foerste afsnit, at Kommissionen principalt har kvalificeret hvert af forholdene som "aftale".

197 Tilsvarende fremgaar det af beslutningens 86. betragtning, andet og tredje afsnit, jf. 87. betragtning, tredje afsnit, og 88. betragtning, at Kommissionen subsidiaert har kvalificeret de forskellige elementer i overtraedelsen som "samordnet praksis", enten fordi det paa grundlag af disse ikke kunne fastslaas, at parterne forinden var naaet til enighed om en faelles plan, der fastlagde deres naermere adfaerd paa markedet, men dog at de havde vedtaget eller tilsluttet sig samordnede foranstaltninger, der skulle fremme koordineringen af deres politik, eller fordi det paa grundlag af disse og som foelge af kartellets komplekse karakter med hensyn til nogle af producenterne ikke kunne anses for bevist, at de paa et givet tidspunkt havde givet udtryk for en egentlig tilslutning til en bestemt foranstaltning, der var vedtaget af de andre, men ikke desto mindre havde udtrykt generel stoette til den paagaeldende plan og indrettet deres adfaerd herefter. Det konkluderes saaledes i beslutningen, at det vedvarende samarbejde og den vedvarende forstaaelse mellem producenterne om gennemfoerelsen af den overordnede plan derfor i visse henseender kunne have nogle af de kendetegn, der er karakteristiske for samordnet praksis.

198 Det bemaerkes, at det fremgaar af Domstolens praksis, at det, for at der er tale om en aftale i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, er tilstraekkeligt, at de paagaeldende virksomheder har givet udtryk for en faelles vilje til at optraede paa markedet paa en bestemt maade (jf. dom af 15.7.1970, sag 41/69, ACF Chemiefarma mod Kommissionen, Sml. s. 107, praemis 112, og af 29.10.1980, forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, Heintz van Landewyck mod Kommissionen, Sml. s. 3125, praemis 86). Kommissionen kunne derfor med rette anse enigheden mellem sagsoegeren og andre polypropylenproducenter, som der er foert tilstraekkeligt bevis for, og som omfattede prisinitiativer, salgsmaal for 1979 og 1980, foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, og foranstaltninger med henblik paa at begraense det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode i 1981 og foerste halvdel af 1982, for aftaler i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

199 Med hensyn til definitionen af begrebet "samordnet praksis" henvises til Domstolens praksis, hvoraf fremgaar, at de kriterier om koordination og samarbejde, som den tidligere har opstillet, skal forstaas ud fra den grundtanke, der ligger bag Traktatens konkurrencebestemmelser, og hvorefter enhver erhvervsdrivende uafhaengigt skal tage stilling til den politik, han vil foere paa det faelles marked. Selv om dette krav om uafhaengighed ganske vist ikke udelukker, at virksomhederne kan foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters konstaterede eller forventede adfaerd, forhindrer det imidlertid enhver direkte eller indirekte kontakt mellem virksomheder, som har til formaal eller til foelge enten at paavirke en aktuel eller potentiel konkurrents adfaerd paa markedet eller at informere denne om den adfaerd, som den paagaeldende virksomhed selv har besluttet sig til - eller paataenker - at indtage paa markedet (dom af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, a.st., praemis 173 og 174).

200 Sagsoegeren har i denne sag deltaget i moeder, der havde til formaal at fastsaette maalpriser og salgsmaal, og der blev under moederne udvekslet oplysninger mellem konkurrenter om de priser, de oenskede paa markedet, om deres forventede priser, om deres daekningspunkt, om de begraensninger i salgsmaengderne, de ansaa for noedvendige og om deres omsaetning. Sagsoegeren har ved sin deltagelse i disse moeder sammen med sine konkurrenter deltaget i en samordning med det formaal at paavirke deres adfaerd paa markedet og at informere hinanden om, hvorledes den enkelte producent forventede at ville optraede paa markedet.

201 Sagsoegerens formaal var saaledes ikke kun paa forhaand at fjerne den usikkerhed, der var med hensyn til konkurrenternes fremtidige adfaerd, men selskabet maa noedvendigvis have taget hensyn - direkte eller indirekte - til de oplysninger, det fik ved disse moeder, ved fastlaeggelsen af den politik, det agtede at foere paa markedet. Paa samme maade maa selskabets konkurrenter - direkte eller indirekte - have taget hensyn til de oplysninger, som sagsoegeren gav dem, vedroerende den adfaerd, selskabet havde besluttet eller paataenkte at indtage paa markedet, ved fastlaeggelsen af den politik, de agtede at foere.

202 Det er saaledes med rette, at Kommissionen - paa grund af moedernes formaal - subsidiaert har kvalificeret de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, som sagsoegeren deltog i fra udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 til midten af 1982, og selskabets meddelelse til ICI i slutningen af oktober 1982 om dets oensker med hensyn til salgsmaengder for foerste kvartal 1983, som samordnet praksis i henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

203 For saa vidt angaar spoergsmaalet om, hvorvidt Kommissionen var berettiget til at fastslaa, at der var tale om en enkelt overtraedelse, som i beslutningens artikel 1 kvalificeres som "en aftale og samordnet praksis", bemaerkes, at den samordnede praksis, der er konstateret, og de indgaaede aftaler paa grund af deres sammenfaldende formaal indgaar som led i systemer med regelmaessige moeder, fastsaettelse af maalpriser og kvoter.

204 Det maa understreges, at disse systemer var led i de paagaeldende virksomheders bestraebelser paa at naa et bestemt oekonomisk maal, nemlig at fordreje den normale prisudvikling paa polypropylenmarkedet. Det ville derfor vaere unaturligt at opdele denne sammenhaengende adfaerd, der havde ét formaal, i forskellige saerskilte overtraedelser. Sagsoegeren deltog saaledes i flere aar i et integreret hele med systemer, der tilsammen udgoer en enkelt overtraedelse, og denne overtraedelse blev gradvis udmoentet dels i aftaler, dels i ulovlig samordnet praksis.

205 Endvidere bemaerkes, at Kommissionen ligeledes var berettiget til at kvalificere denne ene overtraedelse som "en aftale og samordnet praksis", idet overtraedelsen samtidig indeholdt elementer, der maa kvalificeres som "aftaler", og elementer, som maa kvalificeres som "samordnet praksis". Da der er tale om en kompleks overtraedelse, maa Kommissionens dobbelte kvalifikation i beslutningens artikel 1 forstaas ikke som en kvalifikation, som forudsaetter, at der samtidigt og kumulativt foeres bevis for, at de faktiske omstaendigheder hver for sig indeholder de elementer, der er forudsaetningen for, at der foreligger en aftale og en samordnet praksis, men som en tilkendegivelse af, at der er tale om et kompleks, som indeholder faktiske omstaendigheder, hvoraf nogle er kvalificeret som aftaler og andre som samordnet praksis, jf. EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1. Det fremgaar ikke af denne bestemmelse, at der skal ske en specifik kvalifikation for en saadan kompleks overtraedelse.

206 Det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer og anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, at den har foert tilstraekkeligt bevis for, at betingelserne for, at der foreligger en saadan overtraedelse, er opfyldt for selskabets vedkommende, for saa vidt angaar den periode, selskabet deltog i systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, og der er saaledes ikke paalagt selskabet ansvar for andre producenters adfaerd.

207 Anbringendet maa herefter forkastes.

B - Konkurrencebegraensende virkning

a) Den anfaegtede retsakt

208 Det anfoeres i beslutningen (90. betragtning, foerste og andet afsnit), at det i betragtning af aftalens aabenlyst konkurrencebegraensende formaal ikke er strengt noedvendigt, at der kan paavises en negativ virkning paa konkurrencen, for at artikel 85, stk. 1, kan anvendes. I den foreliggende sag tyder det imidlertid paa, at aftalen rent faktisk havde maerkbare virkninger for konkurrencevilkaarene.

b) Parternes anbringender

209 Sagsoegeren har anfoert, at selskabets forretningspolitik - baade med hensyn til priser og salgsmaengder - var helt uafhaengig af indholdet af de moeder, det deltog i. Selskabet har herved henvist til, at de oevrige producenter betragtede det som et problem eller en urostifter, og der maatte udoeves pression over for selskabet.

210 Sagsoegeren har videre anfoert, at Kommissionen har erkendt, at den ikke har kunnet finde prisinstrukser fra Anic til selskabets salgskontorer. Selskabet har givet Kommissionen oplysninger om dets prisdannelsessystem og prispolitik. Det har herved paavist, at dets priser altid afveg fra "maalpriserne", at det aldrig har haft prislister for polypropylen, og at det altid udnyttede sin produktionskapacitet maksimalt.

211 Herudover har sagsoegeren gjort gaeldende, at selskabet paa grund af sin lille markedsandel kun kan have deltaget i saa begraenset omfang i kartellet, at dets deltagelse ikke kan have haft en konkurrencebegraensende virkning, hvis man sammenligner det med "de fire stores" dominerende stilling. De havde alene mere end 50% af markedet. Da selskabets markedsandel var paa under 3%, kunne det paa ingen maade modsaette sig de stores adfaerd eller oeve indflydelse herpaa.

212 Kommissionen har anfoert, at den allerede i det vaesentlige har taget stilling til sagsoegerens argumenter. Dog har Kommissionen paa det bestemteste taget afstand fra sagsoegerens argument vedroerende selskabets ubetydelige markedsandel, der skulle indebaere, at dets deltagelse ikke kan have haft en konkurrencebegraensende virkning. Kommissionen har heroverfor anfoert, at den konkurrencebegraensende virkning, der er en betingelse for anvendelsen af artikel 85, skal vurderes i forhold til kartellet under ét og ikke i forhold til en enkelt virksomheds deltagelse. Hvis det ikke var tilfaeldet, ville et kartel, som omfatter alle producenterne, paa et marked med mange smaa virksomheder falde uden for forbuddet paa grund af den enkelte virksomheds - isoleret set - ubetydelige bidrag.

c) Rettens vurdering

213 Det bemaerkes, at sagsoegerens argumentation gaar ud paa at paavise, at selskabets deltagelse i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter ikke er omfattet af Traktatens artikel 85, stk. 1, idet selskabets konkurrencemaessige adfaerd paa markedet viser, at deltagelsen i moederne hverken havde et konkurrencebegraensende formaal eller en konkurrencebegraensende virkning.

214 Ifoelge EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, er alle aftaler mellem virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for det faelles marked, uforenelige med dette og forbudt, navnlig saadanne som bestaar i direkte eller indirekte fastsaettelse af koebs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser og i opdeling af markeder eller forsyningskilder.

215 Retten henviser i denne forbindelse til, at det fremgaar af dens vurdering vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer, at de moeder, sagsoegeren deltog i sammen med konkurrenter, havde til formaal at begraense konkurrencen paa det faelles marked, navnlig ved fastsaettelse af maalpriser og salgsmaal, og sagsoegerens deltagelse i disse moeder var saaledes ikke uden et konkurrencebegraensende formaal i den i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, forudsatte betydning.

216 Endvidere maa Retten forkaste sagsoegerens argumentation, hvorefter selskabets egen adfaerd ikke kunne begraense konkurrencen, idet det afgoerende spoergsmaal ikke er, om sagsoegerens deltagelse i overtraedelsen isoleret set kunne begraense konkurrencen, men derimod, om den overtraedelse, som selskabet sammen med andre deltog i, kunne have denne virkning. Det bemaerkes i denne forbindelse, at de virksomheder, der deltog i den overtraedelse, som er fastslaaet i beslutningen, besad naesten hele markedet. Det er derfor oplagt, at den overtraedelse, de begik i faellesskab, kunne begraense konkurrencen.

217 Anbringendet maa derfor forkastes.

C - Paavirkning af handelen mellem medlemsstater

a) Den anfaegtede retsakt

218 Det anfoeres i beslutningen (93. betragtning, foerste afsnit), at aftalen mellem producenterne var egnet til maerkbart at paavirke samhandelen mellem medlemsstater.

219 Der var ifoelge beslutningen (93. betragtning, tredje afsnit) i den foreliggende sag tale om et meget omfattende samarbejde, der daekkede praktisk taget al handel i hele EF (og andre vesteuropaeiske lande) med et vigtigt industriprodukt, og som derfor i sig selv kunne foere til, at samhandelen udviklede sig paa en anden maade, end hvis aftalen ikke havde eksisteret. Det anfoeres videre i beslutningen (93. betragtning, fjerde afsnit), at da producenterne ved aftale fastsatte priserne paa et kunstigt niveau i stedet for at overlade det til markedet selv at finde balancen, haemmede de konkurrencen i hele Faellesskabet. Virksomhederne havde ikke laengere noget oejeblikkeligt behov for at tilpasse sig til markedet og loese problemerne med den konstaterede overkapacitet.

220 Endelig anfoeres det i beslutningen (94. betragtning), at fastsaettelsen af maalpriser for hver enkelt medlemsstat, der dog maatte tilpasses til de herskende lokale forhold - hvilket blev droeftet i enkeltheder paa nationale moeder - maa have fordrejet handelsmoenstret og de virkninger, effektivitetsforskelle mellem de enkelte producenter ville have haft for priserne. Systemet med "kundeledelse", der foerte til, at kunderne blev ledt hen til bestemte navngivne producenter, forstaerkede prisordningernes virkninger. Kommissionen har anerkendt, at producenterne ved fastsaettelsen af kvoter og maal ikke foretog nogen naermere specificering af den maengde, der maatte afsaettes i det enkelte land eller den enkelte region. Selve eksistensen af en kvote eller et maal begraensede imidlertid de muligheder, en producent raadede over.

b) Parternes anbringender

221 Sagsoegeren har gentaget, at selskabets deltagelse i det paastaaede kartel paa grund af dets ubetydelige andel af markedet ikke kunne paavirke handelen mellem medlemsstater.

222 Kommissionen har paa ny henvist til, at dette synspunkt er uacceptabelt, idet det ikke er et spoergsmaal, om sagsoegerens deltagelse kunne paavirke handelen mellem medlemsstater, men om kartellet i sin helhed havde denne virkning.

c) Rettens vurdering

223 Det bemaerkes, at Kommissionen ikke er forpligtet til at paavise, at selskabets deltagelse i en aftale eller samordnet praksis har haft en maerkbar virkning paa samhandelen mellem medlemsstater. I henhold til EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, er det saaledes tilstraekkeligt, at aftaler og samordnet praksis kan paavirke handelen mellem medlemsstater. Det maa i denne forbindelse fastslaas, at de konstaterede konkurrencebegraensninger kunne dreje handelsstroemmene bort fra den retning, de ellers ville have taget (Domstolens dom af 29.10.1980, sag 209/78-215/78 og 218/78, a.st., praemis 172).

224 Endvidere bemaerkes, at sagsoegeren ikke kan paaberaabe sig sin lille andel af markedet til stoette for, at selskabets egne handlinger ikke kunne have indflydelse paa handelen mellem medlemsstaterne, idet den overtraedelse, selskabet begik sammen med andre, kunne paavirke handelen mellem medlemsstater.

225 Heraf foelger, at Kommissionen i 93. og 94. betragtning til beslutningen har foert tilstraekkeligt bevis for, at den overtraedelse, sagsoegeren deltog i, kunne paavirke handelen mellem medlemsstaterne, og det er ikke noedvendigt, at Kommissionen paaviser, at sagsoegerens deltagelse i sig selv har paavirket samhandelen mellem medlemsstater.

226 Sagsoegerens anbringende maa derfor forkastes.

3. Sammenfatning

227 Det foelger for det foerste af det anfoerte, at der med Kommissionens bevismaessige konstateringer vedroerende sagsoegeren ikke er foert tilstraekkeligt bevis med hensyn til perioden foer udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 og perioden efter udgangen af oktober 1982, og beslutningens artikel 1 maa derfor annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at sagsoegeren deltog i overtraedelsen i disse perioder. For det andet er der ikke med Kommissionens bevismaessige konstateringer vedroerende sagsoegeren foert tilstraekkeligt bevis for, at selskabet i perioden efter midten af 1982 deltog i systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, prisinitiativerne og begraensningen af det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode, og beslutningens artikel 1 maa derfor annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at sagsoegeren deltog i disse handlinger. For det tredje er der ikke med Kommissionens bevismaessige konstateringer vedroerende sagsoegeren foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i de foranstaltninger, der skulle fremme gennemfoerelsen af prisinitiativerne, og beslutningens artikel 1 maa saaledes annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at sagsoegeren deltog i disse foranstaltninger. Sagsoegerens oevrige anbringender vedroerende Kommissionens bevismaessige konstateringer og anvendelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, i den anfaegtede retsakt maa forkastes.

Spoergsmaalet, om sagsoegeren er ansvarlig for overtraedelsen

228 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen fejlagtigt har gjort selskabet ansvarlig for overtraedelsen, idet ansvaret herfor maa paahvile dels SIR, dels Monte. Sagsoegeren har foerst beskrevet de begivenheder, der indtraf for polypropylenbranchen i Italien, hvor tre italienske producenter - Monte, Anic og SIR - indtil begyndelsen af 1982 var i haard konkurrence. Herefter skete der to rekonstruktioner i branchen. Foerst blev SIR' s anlaeg den 9. december 1981 overdraget til SIL, der var 100% ejet af Anic. I juni 1982 blev SIL' s aktier overdraget til Enoxy Chimica "per procura" og herefter den 31. december 1982 endeligt overdraget til dette selskab. Samme dag blev hele polypropylenbranchen i Italien samlet hos Monte, og Anic forlod herefter endeligt denne branche. Paa grund af disse begivenheder maa det noejagtigt fastlaegges, hvem der er ansvarlig for den omhandlede overtraedelse.

229 Sagsoegeren har henvist til, at Kommissionen i beslutningen er gaaet ud fra det princip, at virksomhederne er retssubjekter ved anvendelse af Faellesskabets konkurrenceregler. Dette virksomhedsbegreb maa ikke forveksles med begrebet "juridisk person" i selskabs- og skatteretten. Anic anerkender dette princip, der er i overensstemmelse med Domstolens praksis, og som Kommissionen i beslutningen har anvendt paa de norske selskaber Saga Petrokjemi og Statoil (97. betragtning ff.)

230 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at dette princip ikke er anvendt korrekt, for saa vidt angaar de italienske virksomheder. Kommissionen skulle saaledes ikke have paalagt Anic, men SIR ansvaret for de faktiske omstaendigheder vedroerende dette selskab, som stadig bestaar, selv om det er i likvidation. Kommissionen har imidlertid fejlagtigt under hele sagen sammenblandet disse to selskaber, saaledes at SIR har undgaaet enhver forfoelgning. Endvidere er denne loesning i strid med den, der er anvendt i beslutningen, for saa vidt angaar overdragelsen af Anic' s polypropylenvirksomhed til Monte. Det er saaledes Kommissionens opfattelse, at da sagsoegeren fortsat bestaar som juridisk enhed, er selskabet ansvarligt for overtraedelser, der er begaaet af den polypropylenvirksomhed, som selskabet tidligere ejede, foer den blev overdraget til Monte. Kommissionen anvender paa denne maade virksomhedsbegrebet, saaledes at der derved forstaas en enhed, der bestaar som juridisk person, og ikke en oekonomisk operationel enhed.

231 Denne sondring, der alene kan anvendes, fordi overdrageren fortsat bestaar efter overdragelsen af virksomheden, foerer til urimelige og vilkaarlige resultater. Om overdrageren goeres ansvarlig for overtraedelser, den overdragne virksomhed har begaaet, afhaenger alene af, om vedkommende driver anden virksomhed, og hvordan denne er organiseret. Anic kunne saaledes for at undgaa ethvert ansvar blot have overdraget sin virksomhed inden for andre omraader til andre selskaber, efter at selskabet havde afhaendet polypropylenaktiviteterne til Monte.

232 Som begrundelse for, at Kommissionen har anvendt en anden loesning med hensyn til de norske virksomheder, har den henvist til, at for saa vidt angaar disse, eksisterede den "juridiske indpakning" ikke laengere, mens den stadig bestod med hensyn til Anic. Sagsoegeren har forkastet denne argumentation og anfoert, at det afgoerende er, hvilket element der boer have forrang: virksomheden eller den "juridiske indpakning". Naar dette spoergsmaal er afgjort, maa den valgte loesning anvendes konsekvent. Ifoelge sagsoegeren er det ligeledes uacceptabelt, naar Kommissionen goer gaeldende, at der med hensyn til Anic ikke foreligger en virksomhedsoverdragelse, fordi begrebet virksomhed ikke er sammenfaldende med produktet eller aktivitetsomraadet. Polypropylenomraadet var saaledes en selvstaendig oekonomisk enhed inden for Anic. Det er denne oekonomiske enhed - og dermed den tilsvarende virksomhed med alle dertil hoerende materielle og immaterielle aktiver - der blev overdraget.

233 Endelig har sagsoegeren anfoert, at det forhold, at SIR ikke selv er gjort ansvarlig for de handlinger, selskabet har begaaet, kan foere til, at der er en selvmodsigelse i beslutningen. Hver gang Kommissionen i dokumenterne har fundet en faelles henvisning til Anic-SIR, har den henfoert den adfaerd, der knytter sig hertil, til sagsoegeren. Det er imidlertid sandsynligt, at det i visse tilfaelde er SIR og ikke Anic, der er ansvarlig for en bestemt adfaerd. Kommissionen burde derfor - i hvert fald ved udmaalingen af boeden - have taget hensyn til, at sagsoegeren muligvis ikke var ansvarlig for alle de handlinger, der fremgaar af de dokumenter, hvori der henvises samlet til Anic-SIR.

234 Kommissionen har anfoert, at situationen med hensyn til de norske virksomheder er forskellig fra sagsoegerens situation. I det norske tilfaelde eksisterede virksomhedens "juridiske indpakning" ikke laengere, mens virksomheden stadig eksisterede i en anden form, men i det vaesentlige med de samme oekonomiske og funktionelle karakteristika. Sagsoegerens fejl bestaar i, at selskabet tror, at Kommissionen med hensyn til de norske virksomheder er gaaet ud fra, at begrebet virksomhed er sammenfaldende med begrebet produkt eller aktivitetsomraade. Virksomhedsbegrebet er derimod et komplekst begreb, der omfatter materielle og menneskelige ressourcer, hvormed der i forening udoeves en oekonomisk aktivitet, som bl.a. kan identificeres ved hjaelp af konkurrenternes og kundernes opfattelse. Saavel den norske virksomhed som sagsoegeren er omfattet af dette begreb. Anic bestaar saaledes ikke af flere virksomheder, saaledes at der er en for hvert produktionsomraade. Som virksomhed har selskabet et enkelt formaal. Anic er derfor vedblevet at vaere den samme virksomhed efter afhaendelsen af aktiviteterne med produktion af polypropylen som foer. Der er derfor ingen grund til ikke at goere den hertil svarende juridiske person ansvarlig for overtraedelsen.

235 Det bemaerkes, at EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, hvorefter det bl.a. er forbudt for virksomheder at indgaa aftaler eller deltage i samordnet praksis, der kan paavirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet, er rettet til oekonomiske enheder bestaaende af en samling af materielle og menneskelige ressourcer, der kan medvirke ved overtraedelser af bestemmelsen.

236 Naar der er paavist en saadan handling, maa det fastslaas, hvilken fysisk eller juridisk person der var ansvarlig for virksomhedens drift paa tidspunktet for overtraedelsen, saaledes at vedkommende kan drages til ansvar herfor.

237 Naar den person, der var ansvarlig for virksomhedens drift, imidlertid er ophoert med at bestaa i retlig betydning i tiden mellem overtraedelsen og det tidspunkt, hvor virksomheden skal drages til ansvar, maa det foerst fastslaas, hvor den samling af materielle og menneskelige ressourcer, der har medvirket ved overtraedelsen, befinder sig, for at det dernaest kan fastslaas, hvem der er blevet ansvarlig for driften heraf, saaledes at det undgaas, at virksomheden ikke kan drages til ansvar, fordi den person, der paa tidspunktet for overtraedelsen var ansvarlig for driften, ikke laengere eksisterer.

238 For saa vidt angaar sagsoegeren, bestod den juridiske person, der var ansvarlig for virksomhedens drift, da overtraedelsen blev begaaet, stadig ved vedtagelsen af beslutningen. Kommissionen har saaledes med rette paalagt selskabet ansvaret for overtraedelsen.

239 Det tilfoejes, at med hensyn til Saga Petrokjemi er situationen anderledes, idet den juridiske person, der var ansvarlig for virksomhedens drift, da overtraedelsen blev begaaet, ophoerte med at bestaa ved fusionen med Statoil.

240 Retten finder det ikke i denne sag noedvendigt at tage stilling til, hvad der ville ske, hvis den virksomhed, der begik overtraedelsen, var ophoert med at eksistere som oekonomisk enhed bestaaende af en samling af materielle og menneskelige ressourcer, eller hvilket selskab der ville vaere ansvarligt for en overtraedelse, som begaas af en virksomhed, der indgaar i en koncern.

241 Hvad angaar spoergsmaalet om, hvorvidt sagsoegeren er gjort ansvarlig for handlinger, der er begaaet af SIR, fremgaar det af Rettens vurdering af Kommissionens bevismaessige konstateringer, at der i forhold til sagsoegeren er foert bevis for overtraedelsen paa grundlag af selskabets egne handlinger.

242 Endvidere bemaerkes, at Kommissionen over for Retten har oplyst, at ansvaret for en eventuel overtraedelse fra SIR' s side burde have vaeret paalagt denne virksomhed, idet den juridiske person, der paa tidspunktet for en mulig overtraedelse var ansvarlig for virksomhedens drift, fortsat bestaar, ogsaa selv om selskabet er i likvidation, men at Kommissionen efter en hensigtsmaessighedsvurdering besluttede ikke at indlede en procedure over for denne virksomhed.

243 Anbringendet maa saaledes forkastes.

Begrundelsen

244 Sagsoegeren har anfoert, at beslutningen er i strid med EOEF-Traktatens artikel 190, idet der ikke henvises til den udtalelse, som hoeringskonsulenten i henhold til sit mandat skal fremsende til generaldirektoeren for konkurrence.

245 Videre har sagsoegeren anfoert, at der ikke er grundlag for Kommissionens opfattelse, hvorefter artikel 190 kun vedroerer udtalelser afgivet af andre organer end det besluttende organ.

246 Kommissionen har anfoert, at artikel 190 ikke kan anvendes paa den rapport, som hoeringskonsulenten fremsender til generaldirektoeren for konkurrence, idet denne rapport, der udfaerdiges af en tjenestemand i Kommissionen, normalt afgives mundtligt. Den indgaar i Kommissionens interne beslutningsproces, og den kan ikke sidestilles med en udtalelse og endnu mindre med en obligatorisk udtalelse.

247 Formaalet med EOEF-Traktatens artikel 190 er ifoelge Kommissionen alene at sikre kontrollen med, at proceduren forloeber forskriftsmaessigt, saaledes at det i de tilfaelde, hvor der i henhold til Traktaten skal deltage andre organer i beslutningsprocessen end det organ, der har kompetence til at traeffe afgoerelse, kan kontrolleres, at dette faktisk sker.

248 Det bemaerkes indledningsvis, at de relevante bestemmelser om hoeringskonsulentens mandat, der er medtaget som bilag til Den Trettende Beretning om Konkurrencepolitikken, lyder saaledes:

"Artikel 2

Hoeringskonsulenten har til opgave at sikre, at hoeringen afvikles korrekt, og derigennem at bidrage til, at hoeringen og den eventuelle efterfoelgende beslutning faar en objektiv karakter. Han skal isaer soerge for, at der ved udarbejdelsen af udkastene til Kommissionens beslutninger paa konkurrenceomraadet tages behoerigt hensyn til alle relevante faktiske omstaendigheder, hvad enten disse er til fordel eller ugunst for de paagaeldende. Han skal ved udoevelsen af sine funktioner soerge for, at retten til at varetage sit forsvar bliver respekteret, idet han dog samtidig skal tage hensyn til kravet om, at konkurrencereglerne anvendes effektivt og i overensstemmelse med gaeldende forordninger og de af Domstolen fastslaaede principper.

Artikel 5

Hoeringskonsulenten underretter generaldirektoeren for konkurrence om hoeringens forloeb og om de konklusioner, han drager af hoeringen. Han fremsaetter sine bemaerkninger om procedurens videre forloeb. Disse bemaerkninger kan vedroere noedvendigheden af at indhente yderligere oplysninger, frafaldelse af visse klagepunkter eller meddelelse af yderligere klagepunkter.

Artikel 6

Hoeringskonsulenten kan, hvis han anser det for hensigtsmaessigt, under udoevelsen af de i artikel 2 ovenfor fastlagte funktioner fremsaette sine bemaerkninger direkte til det medlem af Kommissionen, der har konkurrencespoergsmaal som ansvarsomraade, naar det paagaeldende kommissionsmedlem faar forelagt det foreloebige udkast til beslutning, som er bestemt til forelaeggelse for Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal.

Artikel 7

Efter omstaendighederne kan det medlem af Kommissionen, der har konkurrencespoergsmaal som ansvarsomraade, paa hoeringskonsulentens anmodning beslutte at vedlaegge dennes endelige udtalelse som bilag til det udkast til beslutning, som forelaegges Kommissionen, saaledes at det sikres, at denne er fuldt ud orienteret om samtlige en individuel sags elementer, naar den som besluttende myndighed tager stilling til denne sag."

249 Det fremgaar af ordlyden af hoeringskonsulentens mandat, at hans rapport ikke noedvendigvis skal fremsendes til Det Raadgivende Udvalg eller Kommissionen. Der findes saaledes ikke bestemmelser om fremsendelse af rapporten til Det Raadgivende Udvalg. Hoeringskonsulenten skal ganske vist underrette generaldirektoeren for konkurrence (artikel 5), og han kan, hvis han anser det for hensigtsmaessigt, fremsaette sine bemaerkninger direkte til det medlem af Kommissionen, der har konkurrencespoergsmaal som ansvarsomraade (artikel 6). Endvidere kan kommissionsmedlemmet paa hoeringskonsulentens anmodning vedlaegge dennes endelige udtalelse som bilag til det udkast til beslutning, der forelaegges Kommissionen (artikel 7). Der er imidlertid ikke bestemmelser, hvorefter hoeringskonsulenten, generaldirektoeren for konkurrence eller det kommissionsmedlem, som har konkurrencespoergsmaal som ansvarsomraade, er forpligtet til at fremsende hoeringskonsulentens rapport til Kommissionen.

250 Rapporten er saaledes ikke en udtalelse, som Kommissionen som besluttende organ er forpligtet til at indhente.

251 Anbringendet om tilsidesaettelse af EOEF-Traktatens artikel 190 maa saaledes forkastes.

Boeden

252 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen i beslutningen har tilsidesat artikel 15 i forordning nr. 17, idet den ikke i tilstraekkeligt omfang har taget hensyn til overtraedelsens varighed og grovhed.

1. Foraeldelse

253 Sagsoegeren har anfoert, at adgangen til at forfoelge de handlinger, der ligger forud for den 5. december 1978, er foraeldet. Der er ikke med hensyn til de faktiske omstaendigheder forbindelse mellem de forskellige aftaler og den samordnede praksis, der er genstand for beslutningen, og foraeldelsen paa fem aar i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 2988/74 af 26. november 1974 om foraeldelse af adgangen til at paalaegge oekonomiske sanktioner inden for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskabs transport- og konkurrenceret og af adgangen til tvangsfuldbyrdelse af disse sanktioner (EFT L 319, s. 1, herefter benaevnt "forordning nr. 2988/74") finder saaledes anvendelse paa de naevnte handlinger, idet det foerste skridt med henblik paa afbrydelse af foraeldelsen er begaeringen om oplysninger, der er meddelt sagsoegeren den 5. december 1983.

254 Kommissionen har anfoert, at den overtraedelse, der er gjort gaeldende over for Anic, er én overtraedelse, der varede fra november 1977 til udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983. Der var saaledes ikke indtraadt foraeldelse, da det foerste skridt med henblik paa afbrydelse af foraeldelsen blev foretaget, dvs. fremsaettelsen af begaeringen om oplysninger af 29. november 1983.

255 Det bemaerkes, at da Kommissionen ikke findes at have foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren deltog i overtraedelsen i perioden forud for udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979, har sagsoegerens argumentation ikke laengere betydning.

2. Overtraedelsens varighed

256 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen ved udmaalingen af boeden ikke har bedoemt varigheden af selskabets deltagelse i overtraedelsen korrekt, idet den har lagt til grund, at overtraedelsen blev paabegyndt i november 1977 og varede til udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983.

257 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at angivelsen "udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983" er for upraecis.

258 Kommissionen har anfoert, at den ved udmaalingen af boeden korrekt har taget hensyn til varigheden af sagsoegerens deltagelse i overtraedelsen, og at forskellen mellem udgangen af 1982 eller 1983 kun er en unoejagtighed paa nogle dage.

259 Det bemaerkes, at det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende beviset for overtraedelsen, at varigheden af den overtraedelse, der er fastslaaet, for saa vidt angaar sagsoegeren, er kortere end antaget i beslutningen, idet den begyndte ved udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 og ikke fra omkring november 1977 og ophoerte ved udgangen af oktober 1982 og ikke ved udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983.

260 Endvidere bemaerkes i denne forbindelse, at det fremgaar af Rettens vurdering, at sagsoegeren fra midten af 1982 ophoerte med at deltage i de regelmaessige moeder for polypropylenproducenter og de aftaler, der blev indgaaet her.

261 Den boede, der er paalagt sagsoegeren, boer derfor af denne grund nedsaettes.

3. Overtraedelsens grovhed

A - Sagsoegerens begraensede rolle

262 Sagsoegeren har anfoert, at i modsaetning til, hvad der er anfoert i 109. betragtning til beslutningen, er det usandsynligt, at Kommissionen har taget hensyn til de enkelte virksomheders rolle ved udmaalingen af den boede, der er paalagt hver enkelt. Selv om der i beslutningen igen og igen henvises til forslag, initiativer og planer, er der saaledes ingen initiativer, der tilregnes sagsoegeren. Endvidere har Kommissionen ikke taget hensyn til, at sagsoegeren ikke deltog fast i moederne, og at der ikke er beviser for andre klagepunkter end deltagelsen i moederne. Sagsoegeren mener ikke at have begaaet en forsaetlig overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85.

263 Kommissionen har hertil anfoert, at den korrekt har taget hensyn til de enkelte virksomheders rolle, og at der derfor blev paalagt "de fire store" langt stoerre boeder. Endvidere har sagsoegeren ikke naermere redegjort for, hvorfor der med selskabets adfaerd ikke er tale om en bevidst overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85.

264 Det bemaerkes, at det fremgaar af Rettens vurdering vedroerende beviset for overtraedelsen, at Kommissionen korrekt har foert bevis for sagsoegerens rolle i overtraedelsen i den periode, selskabet deltog heri, og at Kommissionen derfor i beslutningen med rette har taget hensyn til denne rolle ved udmaalingen af den boede, der er paalagt sagsoegeren.

265 Retten finder, at de faktiske omstaendigheder, der er foert bevis for - navnlig vedroerende fastsaettelsen af maalpriser og salgsmaal - er saerdeles belastende, og dette viser, at sagsoegeren ikke handlede uforsigtigt eller uagtsomt, men forsaetligt.

266 Anbringendet maa derfor forkastes.

B - Sagsoegerens betydning paa polypropylenmarkedet

267 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen ikke korrekt har taget hensyn til sagsoegerens betydning paa polypropylenmarkedet, navnlig fordi den har henregnet SIR' s markedsandel til Anic. I beslutningen og tabel 1 og 8 i bilaget til denne har Kommissionen behandlet Anic' s og SIR' s markedsandele samlet. Denne sammenblanding er forkert paa grund af den konkurrence, der bestod mellem de to virksomheder, og medfoerer, at beslutningen er behaeftet med fejl, idet de markedsandele, Kommissionen har angivet i bilag 1, blev anvendt ved dens vurdering af virkningerne paa markedet af Anic' s overtraedelser og udmaalingen af boeden.

268 Kommissionen har heroverfor anfoert, at naar den i beslutningen kun har angivet ét tal for de to virksomheder samtidig med, at den har angivet de to navne (Anic/SIR), skyldes det, at oplysningerne fremstod paa denne maade i de dokumenter, der blev fundet. Man kan imidlertid ikke heraf udlede, at Kommissionen henregnede SIR' s markedsandele til Anic ved vurderingen af virkningerne paa markedet af de overtraedelser, der er gjort gaeldende over for Anic. Blandt de kriterier, der er anvendt ved udmaalingen af boederne, er markedsandelene i 1982. Kommissionen tog herved kun hensyn til Anic' s markedsandel, og SIR' s markedsandel var i oevrigt beskeden.

269 Retten finder, at det ved behandlingen af dette anbringende foerst maa undersoeges, hvorledes Kommissionen har fastsat den boede, der er paalagt sagsoegeren. Kommissionen har dels fastlagt kriterier for fastsaettelse af det generelle niveau for de boeder, der er paalagt de af beslutningen beroerte virksomheder (108. betragtning til beslutningen), dels har den fastlagt kriterier med henblik paa at foretage en rimelig udmaaling af de boeder, der blev paalagt den enkelte virksomhed (109. betragtning til beslutningen).

270 Retten finder, at de kriterier, der er naevnt i 108. betragtning, fuldt ud begrunder det generelle boedeniveau, som er anvendt over for de virksomheder, beslutningen er rettet til. Der henvises i denne forbindelse specielt til, at overtraedelsen af Traktatens artikel 85, stk. 1, navnlig litra a), b) og c), var aabenbar, hvilket polypropylenproducenterne, der handlede forsaetligt og i dybeste hemmelighed, ikke var uvidende om.

271 Retten finder ligeledes, at de fire kriterier, der er naevnt i 109. betragtning, er relevante og tilstraekkelige som grundlag for en rimelig udmaaling af de boeder, der blev paalagt den enkelte virksomhed.

272 I denne forbindelse finder Retten for det foerste at maatte forkaste sagsoegerens argument, hvorefter tabel 1 i bilaget til beslutningen er anvendt ved udmaalingen af den boede, der er paalagt sagsoegeren. Hverken i 108. eller 109. betragtning til beslutningen henvises der saaledes til "Markedsandele i Vesteuropa (pr. producent)". Der henvises kun til denne tabel i 8. betragtning til beslutningen, hvor der er en beskrivelse af polypropylenmarkedet i Vesteuropa.

273 Det bemaerkes, at Kommissionen ved udmaalingen af den boede, der er paalagt den enkelte virksomhed, i henhold til 109. betragtning til beslutningen har taget hensyn til deres betydning paa Faellesskabets polypropylenmarked, idet der blandt kriterierne for fastsaettelsen af de boeder, der blev paalagt de enkelte virksomheder, naevnes deres respektive leverancer af polypropylen i Faellesskabet.

274 Selv om Kommissionen i beslutningen burde have naevnt de tal, den herved tog hensyn til, kan det forhold, at disse tal ikke naevnes, imidlertid ikke medfoere, at beslutningen er behaeftet med en fejl i forhold til sagsoegeren, idet Kommissionen for Retten har fremlagt de relevante tal, og sagsoegeren har ikke gjort indsigelse mod disse.

275 Kommissionen har saaledes ved udmaalingen af den boede, der er paalagt sagsoegeren, korrekt vurderet sagsoegerens betydning paa Faellesskabets polypropylenmarked, og anbringendet maa saaledes forkastes.

C - Hensyntagen til overtraedelsens virkninger

276 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen burde have taget hensyn til selskabets faktiske adfaerd paa markedet, baade for saa vidt angaar priser og maengder. Denne adfaerd vil kunne forklares, uanset om selskabet deltog i aftaler og samordnet praksis.

277 Subsidiaert har sagsoegeren anfoert, at selskabets mulige deltagelse i aftaler og samordnet praksis ikke havde nogen virkning paa konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstater.

278 Kommissionen har heroverfor anfoert, at den som formildende omstaendighed har taget hensyn til, at maalene med prisinitiativerne generelt ikke blev naaet, og har endvidere henvist til sine bevismaessige konstateringer og argumentationen vedroerende overtraedelsens virkning paa konkurrencen og paavirkning af handelen mellem medlemsstater.

279 Det bemaerkes, at Kommissionen har sondret mellem to former for virkninger foraarsaget af overtraedelsen. Den foerste form gaar ud paa, at producenterne - efter de moeder, hvor der blev fastsat maalpriser - gav deres salgsafdelinger instruktion om at ivaerksaette dette prisniveau, saaledes at "maalpriserne" var udgangspunkt for prisforhandlinger med kunderne. Kommissionen fastslog med rette paa grundlag heraf, at alt tyder paa, at aftalen paavirkede konkurrenceforholdene maerkbart (beslutningens 74. betragtning, andet afsnit, med henvisning til 90. betragtning). Den anden form for virkninger gaar ud paa, at en sammenligning mellem udviklingen i fakturerede priser med de maalpriser, der blev fastsat i forbindelse med konkrete prisinitiativer, bekraefter rigtigheden af den fremstilling, som er givet i de papirer, der blev fundet hos ICI og andre producenter, angaaende gennemfoerelsen af prisinitiativerne (beslutningens 74. betragtning, sjette afsnit).

280 Retten finder, at Kommissionen har foert tilstraekkeligt bevis for den foerste form for virkninger paa grundlag af de talrige prisinstrukser, som producenterne gav, og som svarer til hinanden og til de maalpriser, der blev fastsat ved moederne. Disse priser skulle afgjort tjene som grundlag for prisforhandlinger med kunderne. Dette paavirkes ikke af, at Kommissionen ikke fandt prisinstrukser fra sagsoegeren, idet de virkninger, Kommissionen har taget hensyn til ved fastsaettelsen af det generelle boedeniveau, ikke er virkninger af den faktiske adfaerd, som en bestemt virksomhed paastaas at have udvist, men derimod virkningerne af den samlede overtraedelse, som virksomheden deltog i.

281 For saa vidt angaar den anden form for virkninger, bemaerkes for det foerste, at Kommissionen i beslutningens 108. betragtning, sidste led, har angivet, at den som formildende omstaendighed har taget hensyn til, at prisinitiativerne kun delvis virkede efter hensigten, og at der i sidste instans ikke fandtes foranstaltninger, hvorved en producent kunne tvinges til at overholde kvoterne eller andre ordninger.

282 De begrundelser i beslutningen, der vedroerer fastsaettelsen af boeden, maa ses i sammenhaeng med de oevrige begrundelser i beslutningen, og paa grundlag heraf maa det fastslaas, at Kommissionen med rette fuldt ud har taget hensyn til den foerste form for virkninger og til det begraensede omfang af den anden form for virkninger. Det bemaerkes i denne forbindelse, at sagsoegeren ikke har angivet, i hvilken udstraekning Kommissionen har undladt at tage tilstraekkeligt hensyn til det begraensede omfang af den anden form for virkninger som en formildende omstaendighed.

283 Endelig henvises til, at Retten allerede har forkastet sagsoegerens argument, hvorefter selskabet paa grund af sin beskedne betydning paa polypropylenmarkedet ikke kunne oeve indflydelse paa markedet og handelen mellem medlemsstater.

284 Sagsoegerens anbringende maa herefter forkastes.

D - Hensyntagen til krisen paa polypropylenmarkedet

285 Sagsoegeren har anfoert, at den boede, der er paalagt selskabet, er vaesentligt hoejere end de boeder, Kommissionen paalagde ved beslutning af 6. august 1984 - Zinc Producer Group (EFT L 220, s. 27), hvori Kommissionen tog hensyn til branchens vanskelige situation. Sagsoegeren har heraf udledt, at Kommissionen ikke har taget hensyn til den krise, som polypropylenproducenterne befandt sig i.

286 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at boederne ogsaa er for hoeje i forhold til de boeder, Kommissionen paalagde ved beslutning af 23. november 1984 - Peroxygen-produkter (EFT 1985 L 35, s. 1). For det foerste var de virksomheder, denne beslutning var rettet til, paa ingen maade i en krisesituation, og formaalet med den adfaerd, Kommissionen gjorde gaeldende over for dem, kunne kun vaere profitforoegelse. For det andet blev de paalagt vaesentligt lavere boeder, selv om denne beslutning blev vedtaget efter stramningen af Kommissionens politik med hensyn til boeder.

287 Kommissionen har anfoert, at den ved paalaeggelse af sanktionerne i denne sag har handlet i overensstemmelse med sin faste politik og de principper, Domstolen har fastlagt med hensyn til boeder. Fra 1979 har det vaeret dens politik at sikre overholdelsen af konkurrencereglerne ved at paalaegge mere byrdefulde sanktioner, navnlig med hensyn til de former for overtraedelser, der er klart definerede i konkurrenceretten, og saerligt grove overtraedelser som den foreliggende med henblik paa at oege sanktionernes praeventive virkning. Denne politik er anerkendt af Domstolen (dom af 7.6.1983, forenede sager 100/80-103/80, Pioneer mod Kommissionen, Sml. s. 182, praemis 106 og 109), som i flere tilfaelde har udtalt, at der ved fastsaettelsen af sanktioner skal tages hensyn til en lang raekke faktorer (dom af 7.6.1983, forenede sager 100/80-103/80, a.st., praemis 120, og af 8.11.1983, forenede sager 96/82-102/82, 104/82, 105/82, 108/82 og 110/82, IAZ mod Kommissionen, Sml. s. 3369, praemis 52).

288 Kommissionen er i saerlig grad egnet til at foretage en saadan vurdering, som kun kan tilsidesaettes, hvis der foreligger en vaesentlig faktisk eller retlig vildfarelse. Endvidere har Domstolen fastslaaet, at Kommissionen efter sagernes karakter kan foretage en forskellig vurdering af de sanktioner, den anser for noedvendige, ogsaa selv om de forhold, der foreligger i de forskellige sager, er sammenlignelige (dom af 12.7.1979, forenede sager 32/78, 36/78-82/78, BMW Belgium mod Kommissionen, Sml. s. 2435, praemis 53, og af 9.11.1983, sag 322/81, a.st., praemis 111 ff.).

289 Endelig har Kommissionen anfoert, at den som en formildende omstaendighed har taget hensyn til, at producenterne i en laengere periode led store tab paa deres polypropylenaktiviteter (108. betragtning til beslutningen), selv om den ikke mener at vaere forpligtet til at tage hensyn til mindre gunstige oekonomiske vilkaar i en branche, naar den skal udmaale boeder for overtraedelse af konkurrencereglerne.

290 Det bemaerkes, at i modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, har Kommissionen i beslutningens 108. betragtning, sidste led, udtrykkeligt angivet, at den har taget hensyn til de betydelige tab, virksomhederne havde lidt paa deres polypropylenaktiviteter i en laengere periode. Dette viser, at Kommissionen ikke blot tog hensyn til tabene, men dermed ogsaa til de daarlige oekonomiske vilkaar i branchen (Domstolens dom af 9.11.1983, sag 322/81, a.st., praemis 111 ff.) - ud over de oevrige kriterier, der er naevnt i 108. betragtning - da den fastsatte det generelle niveau for de boeder, der blev paalagt de beroerte virksomheder.

291 Endvidere medfoerer det forhold, at Kommissionen i tidligere sager paa grundlag af de dér foreliggende faktiske omstaendigheder fandt at maatte tage hensyn til den krise, den paagaeldende branche befandt sig i, ikke, at den er forpligtet til i denne sag paa samme maade at tage hensyn til en saadan krise, idet der er foert tilstraekkeligt bevis for, at de virksomheder, beslutningen er rettet til, har begaaet en saerdeles alvorlig overtraedelse af bestemmelserne i EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

292 Anbringendet maa saaledes forkastes.

E - Foerstegangsforseelse

293 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen fejlagtigt ikke har taget hensyn til, at der ikke tidligere over for selskabet - i modsaetning til andre producenter - er paatalt en overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler.

294 Kommissionen har anfoert, at den ikke var retligt forpligtet til at paalaegge virksomheder, der tidligere er blevet forfulgt for en overtraedelse af konkurrencereglerne, stoerre boeder.

295 Retten finder, at det forhold, at Kommissionen tidligere har fastslaaet, at en virksomhed har overtraadt konkurrencereglerne, og i givet fald har paalagt den en sanktion herfor, kan anses for en skaerpende omstaendighed i forhold til denne virksomhed, men det maa anses for normalt, at der ikke tidligere har vaeret tale om en overtraedelse, og Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn hertil som en formildende omstaendighed, i hvert fald ikke naar der som i denne sag foreligger en saerlig aabenbar overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1.

296 Anbringendet maa herefter forkastes.

F - Aftale eller samordnet praksis

297 Sagsoegeren har anfoert, at sondringen mellem "aftale" og "samordnet praksis" ikke kun har betydning for, hvilken type ansvar der er tale om, men ogsaa for omfanget af ansvaret for overtraedelse af EOEF-Traktatens artikel 85, stk. 1, idet der ved en samordnet praksis ikke er foert bevis for en hemmelig forpligtelse som saadan.

298 Kommissionen har ikke kunnet anerkende, at sondringen mellem de to begreber har betydning for ansvarets omfang.

299 Det bemaerkes, at det fremgaar Rettens vurderinger vedroerende beviset for overtraedelsen, at Kommissionen var berettiget til at kvalificere den fastslaaede overtraedelse dels som aftale, dels som samordnet praksis, idet det fremgaar af de faktiske omstaendigheder, at de forskellige aftaler, der blev indgaaet, og den samordnede praksis, der har kunnet konstateres, var led i en sammenhaengende plan, som sagsoegeren tilsluttede sig ved at deltage i aftalerne og den samordnede praksis. Kommissionen er derfor med rette gaaet ud fra denne korrekte kvalifikation af overtraedelsen ved udmaalingen af den boede, der er paalagt sagsoegeren.

300 Dette anbringende kan saaledes ikke tiltraedes.

301 Den boede, der er paalagt sagsoegeren, findes herefter at vaere rimelig under hensyn til grovheden af den overtraedelse af Faellesskabets konkurrenceregler, som det kan fastslaas, at sagsoegeren har begaaet, men boeden boer nedsaettes, idet overtraedelsen havde en kortere varighed.

302 I denne forbindelse bemaerkes, at overtraedelsens varighed for det foerste er blevet nedsat med 14 ud af 62 maaneder, idet Kommissionen ikke har foert bevis for, at sagsoegeren deltog i overtraedelsen i perioden fra omkring november 1977 til udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979. Kommissionen har imidlertid ved udmaalingen af boeden taget hensyn til, at de foranstaltninger, hvorved overtraedelsen skulle udmoentes, ikke fuldstaendigt var fastlagt foer omkring begyndelsen af 1979 (beslutningens 105. betragtning, sidste afsnit).

303 For det andet er overtraedelsens varighed blevet nedsat med to maaneder, idet der ikke er foert tilstraekkeligt bevis for overtraedelsen, for saa vidt angaar perioden fra udgangen af oktober 1982 til udgangen af 1982 eller begyndelsen af 1983. Det bemaerkes herved, at overtraedelsen var saerlig alvorlig i disse to maaneder.

304 For det tredje bemaerkes, at Kommissionen ikke har foert bevis for, at sagsoegeren - bortset fra selskabets meddelelse til ICI ved udgangen af oktober 1982 om dets oensker med hensyn til salgsmaengder i foerste kvartal 1983 - efter midten af 1982 deltog i nogen del af overtraedelsen.

305 For det fjerde bemaerkes, at sagsoegeren ikke deltog i de foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne, heller ikke for saa vidt angaar perioden forud for midten af 1982.

306 Den boede, der er paalagt sagsoegeren, findes herefter at burde nedsaettes med 40%.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

307 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Retten kan imidlertid i henhold til artikel 87, stk. 3, fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal baere sine egne omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter. Da der delvis er givet sagsoegeren medhold, og da begge parter har nedlagt paastand om, at den anden tilpligtes at betale sagens omkostninger, baerer hver part sine omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Foerste Afdeling)

1) Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 23. april 1986 (IV/31.149 - polypropylen, EFT L 230, s. 1) annulleres, for saa vidt det heri fastslaas, at Anic

- deltog i overtraedelsen foer udgangen af 1978 eller begyndelsen af 1979 og efter udgangen af oktober 1982

- deltog i systemet med regelmaessige moeder for polypropylenproducenter, prisinitiativerne og begraensningen af det maanedlige salg paa grundlag af salget i en tidligere periode efter midten af 1982 og

- deltog i foranstaltninger, der skulle fremme ivaerksaettelsen af prisinitiativerne.

2) Den boede, der er paalagt sagsoegeren ved beslutningens artikel 3, fastsaettes til 450 000 ECU, svarende til 662 215 500 LIT.

3) I oevrigt frifindes sagsoegte.

4) Hver part baerer sine egne omkostninger.

Full & Egal Universal Law Academy