Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Tjenestemaend - soegsmaal - anbringender - anbringende om, at medlemmerne af en udvaelgelseskomité ikke er kvalificerede - sagsoeger, der ikke opfylder betingelserne for adgang til proeverne - uvirksomt anbringende ( Tjenestemandsvedtaegten, art . 91 )
2 . Tjenestemaend - soegsmaal - anbringender - magtfordrejning - begreb
Sammendrag
1 . Et anbringende om, at en udvaelgelseskomité ikke er kvalificeret til at bedoemme resultatet af proeverne i en udvaelgelsesproeve, er ganske irrelevant for afgoerelsen i en retssag, naar sagsoegeren ikke opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven for at faa adgang til den og derfor maatte afvises af enhver udvaelgelseskomité, uanset sammensaetning .
2 . Magtfordrejning kan kun antages, naar der er foert tilstraekkelig bevis for, at ansaettelsesmyndigheden ved udstedelsen af en senere anfaegtet retsakt har forfulgt et andet maal end det lovlige .
Dommens præmisser
Sagens faktiske omstaendigheder
1 Sagsoegeren Vassilis Sklias har siden den 1 . juli 1984 vaeret ansat ved Domstolen som graesksproget juridisk sprogekspert ( oversaetter ) i loenklasse LA6 . Den 28 . september 1987 indgav han ansoegning til almindelig udvaelgelsesproeve CJ 75/87 paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever, som Domstolen afholdt med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af graesksprogede tolke .
2 Meddelelsen om udvaelgelsesproeven, hvis officielle version paa graesk blev bekendtgjort den 19 . august 1987 ( graesk EFT C 222, s . 3 ), og som sagsoegeren har vedlagt sagens akter en uofficiel fransk version af, indeholdt ti punkter, hvoraf tre er relevante for sagen, nemlig punkt III "Adgangsbetingelser", punkt IV "Udvaelgelse paa grundlag af kvalifikationsbeviser" og punkt IX "Indgivelse af ansoegninger ". Punkt III indeholdt to afsnit, A ) "Almindelige betingelser" og B ) "Saerlige betingelser", og sidstnaevnte var igen opdelt op i tre underafsnit, 1 . "Eksamensbeviser, kvalifikationsbeviser, faglig erfaring", 2 . "Sprogkundskaber" og 3 . "Aldersgraense ".
3 Punkt III B ) 2 "Sprogkundskaber" var affattet saaledes :
"a ) Fuldstaendig beherskelse af graesk som aktivt sprog ifoelge AIIC-klassificeringen, A;
b ) indgaaende kendskab til tre af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog som passive sprog mindst paa niveau C ifoelge AIIC-klassificeringen;
c ) evne til at studere processkrifter affattet paa fransk;
d ) der vil blive taget hensyn til kundskaber i andre af Faellesskabets officielle sprog ( som passivt sprog ) eller i et andet af Faellesskabernes officielle sprog ( som aktivt sprog );
e ) der vil blive taget hensyn til kundskaber i andre af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog, selv om ansoegerne endnu ikke behersker disse paa et niveau, svarende til niveau C ( passive sprog ) i AIIC-klassificeringen ."
4 Punkt IV "Udvaelgelse paa grundlag af kvalifikationsbeviser" var affattet saaledes :
"Efter udfaerdigelse af liste over ansoegere, der opfylder de ovenfor under III B ) 1, litra a ), og III B ) 2, litra a ), litra b ) og litra c ), anfoerte betingelser, fastsaetter udvaelgelseskomitéen foerst de kriterier, den vil laegge til grund for bedoemmelsen af ansoegernes kvalifikationsbeviser, og efterproever derefter de paagaeldendes kvalifikationsbeviser og bestemmer, hvilke af de paa naevnte liste opfoerte ansoegere der skal have adgang til proeverne ."
5 Punkt IX "Indgivelse af ansoegninger" henledte ansoegernes opmaerksomhed paa, at de inden ansoegningsfristens udloeb skulle have fremsendt foelgende dokumentation : "Kvalifikationsbeviser, dokumentation for faglig erfaring som konferencetolk ..., dokumentation for deres sprogkundskaber med angivelse af det eller de aktive og passive sprog, dokumentation for evnen til at studere processkrifter paa fransk ... og dokumentation for deres kundskaber i andre af Faellesskabets officielle sprog, som ikke endnu er passive arbejdssprog ".
6 Udtrykket "passive sprog", der anvendtes i afsnittet "Adgangsbetingelser" og "Indgivelse af ansoegninger", var defineret i en fodnote . Den graeske version af denne fodnote loed saaledes : "(( graesk ))". I den franske version var fodnoten affattet saaledes : "Passive sprog : C : sprog, som tolken forstaar fuldstaendigt og tolker fra ( travaille )."
7 Sammen med sin ansoegning fremlagde sagsoegeren en attestation for, at han havde fulgt et intensivt kursus i tolkning, hvor arbejdssprogene var engelsk og fransk . Han angav, at han kunne laese engelsk, fransk og italiensk "udmaerket", kunne skrive og tale engelsk og fransk "godt" og italiensk "nogenlunde ". Han oplyste desuden, at han naesten et aar havde arbejdet som freelancetolk og i seks maaneder som tolk i loenklasse LA7 ved Europa-Parlamentet, og i begge disse perioder havde tolket fra fransk og engelsk til graesk . Vedroerende sine sprogkundskaber i italiensk fremlagde han en attest fra Revisionsretten, hvoraf det fremgik, at han regelmaessigt havde fulgt et kursus paa niveau IV i 90 timer, ligesom han fremlagde sin sidste bedoemmelsesrapport ved Domstolen, hvoraf fremgik, at han havde oversat fra italiensk ( som fra engelsk og fransk ) til graesk . Sagsoegeren har ikke paa noget tidspunkt under sagen oplyst, at han har fulgt et kursus i tolkning fra italiensk til graesk, eller tolket fra dette sprog .
8 Udvaelgelseskomitéen for proeven var sammensat af to medlemmer, der var udpeget af ansaettelsesmyndigheden ( henholdsvis chefen og vicechefen for Domstolens Tolkeafdeling ) og et medlem, udpeget af Personaleudvalget, der som det eneste medlem havde et vist kendskab til graesk . Personaleudvalget havde ved skrivelse til Domstolens praesident taget visse forbehold med hensyn til udvaelgelseskomitéens sammensaetning . Sagsoegeren havde ogsaa selv tilstillet Domstolens praesident en skrivelse af 19 . oktober 1987, hvori han anmodede denne om at tage sammensaetningen op til fornyet overvejelse .
9 Ved skrivelse af 16 . december 1987 meddelte chefen for Domstolens Personaleafdeling sagsoegeren, at udvaelgelseskomitéen havde besluttet ikke at give ham adgang til proeverne . Denne skrivelse, der var en standardformular, skulle tilsendes alle de ansoegere, som udvaelgelseskomitéen ikke gav adgang til proeverne, fordi de ikke opfyldte udvaelgelsesproevens adgangsbetingelser . Standardformularen indeholdt en raekke rubrikker til afkrydsning - to hovedrubrikker med hver flere underrubrikker - for at angive den betingelse, som den paagaeldende ikke opfyldte . I skrivelsen til sagsoegeren var hovedrubrikken vedroerende "ufuldstaendig dokumentation" krydset af, sammen med underrubrikken, som angav, at den ufuldstaendige dokumentation vedroerte "kendskab til tre sprog som passive sprog, mindst paa niveau C ifoelge AIIC-klassificeringen ". Den anden hovedrubrik vedroerende "kvalifikationsbeviser, eksamensbeviser, faglig erfaring", og den herunder hoerende underrubrik "kendskab til tre passive sprog", var ikke krydset af .
10 Efter modtagelse af denne skrivelse anmodede sagsoegeren telefonisk et medlem af udvaelgelseskomitéen om en forklaring paa, hvorfor hans ansoegning ikke var efterkommet . Den paagaeldende meddelte ham, at afgoerelsen beroede paa hans utilstraekkelige kendskab til italiensk .
11 Paa dette grundlag har sagsoegeren anlagt sag ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 23 . februar 1988 .
12 Skriftvekslingen er i sin helhed forloebet ved Domstolen . Domstolen har ved kendelse af 15 . november 1989 henvist sagen til Retten i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans .
13 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet af indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse . Retten har dog anmodet Domstolen om i sagen at fremlaegge "AIIC-klassificeringen ". Sagsoegte har fremlagt et dokument, der er et uddrag af aarsberetningen for Association internationale des interprètes de conférence ( AIIC ) for aaret 1990, og som indeholder AIIC-definitionen af "aktive sprog" og "passive sprog" paa fransk og engelsk . Den franske version af definitionen af "passive sprog" er identisk med den franske version af den foernaevnte fodnote i meddelelsen om udvaelgelsesproeven . Den engelske version, som er gengivet ved siden af den franske, lyder saaledes : "Passive languages : C : a language of which the interpreter has a complete understanding and from which he interprets ".
14 Den mundtlige forhandling fandt sted den 27 . marts 1990 . Parternes repraesentanter indgav indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten .
Parternes paastande
15 Sagsoegerne har nedlagt foelgende paastande :
1 ) Annullation af afgoerelsen fra udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve CJ 75/87 om ikke at give sagsoegeren adgang til udvaelgelsesproeven;
2 ) annullation af udvaelgelsesproceduren i forbindelse med udvaelgelsesproeve CJ 75/87;
3 ) Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger .
16 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :
1 ) Frifindelse;
2 ) spoergsmaalet om sagens omkostninger afgoeres efter gaeldende regler .
Realiteten
17 Sagsoegeren har til stoette for paastandene fremfoert fire anbringender . Det foerste anbringende er, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven er upraecist formuleret, eller at udvaelgelseskomitéen har fortolket den indskraenkende, det andet er, at udvaelgelseskomitéens afgoerelse ikke er tilstraekkeligt begrundet, det tredje, at udvaelgelseskomitéen er ulovligt sammensat og det fjerde, at udvaelgelseskomitéen har begaaet magtfordrejning .
Foerste anbringende
18 Sagsoegeren har til stoette for det foerste anbringende fremfoert "to alternative klagepunkter" vedroerende meddelelsen om udvaelgelsesproeven : enten var den bekendtgjorte meddelelse om proeven upraecist formuleret, eller ogsaa har udvaelgelseskomitéen fortolket den indskraenkende . Ifoelge sagsoegeren fremgaar det af den endelige affattelse af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, at der kun kraeves kendskab til tre officielle passive sprog paa niveau C . Det kraeves ikke dokumenteret, at ansoegerne har arbejdet som tolk fra de paagaeldende sprog . Definitionen af begrebet "passivt sprog" i en fodnote kan ikke udgoere en del af udvaelgelsesproevens adgangsbetingelser . At fortolke betingelsen om sprogkundskab ud fra denne definition udgoer en indskraenkende, og altsaa retsstridig fortolkning . Selv om definitionen skulle tages i betragtning, er den uklar, og derfor retsstridig, idet den omhandler sprog, som tolken "tolker" fra, uden at angive, om der er tale om sprog, som tolken under sit arbejde har tolket fra . Udvaelgelseskomitéens holdning indebaerer reelt, at kun de ansoegere, som paa ansoegningstidspunktet kunne dokumentere, at de havde arbejdet som tolk fra tre faellesskabssprog til graesk, kunne faa adgang til udvaelgelsesproeven . Sagsoegeren forstod imidlertid betingelserne saaledes, at selv om han ikke paa ansoegningstidspunktet under sit arbejde havde tolket fra italiensk, ville han under udvaelgelsesproeven faa mulighed for at bevise, at han var i stand dertil .
19 Sagsoegte har anfoert, at den givne definition af begrebet "passivt sprog" netop havde til formaal at fastsaette kundskabsniveauet . Udvaelgelseskomitéen anlagde slet ikke en indskraenkende fortolkning af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, men havde vaeret rede til ikke kun at give de ansoegere adgang til proeven, som havde arbejdet fra de paagaeldende sprog, men ogsaa dem, der dokumenterede at kunne tolke fra disse sprog . Under alle omstaendigheder kunne sagsoegeren ikke, henset til hans reelle kvalifikationer, vaere omfattet af nogen af disse mulige maader at fortolke udvaelgelsesproevens adgangsbetingelser paa, hvorfor udvaelgelseskomitéen ikke havde andet valg end at naegte ham optagelse paa listen over de ansoegere, som fik adgang til proeverne .
20 Det bemaerkes foerst, at modsat det af sagsoegeren anfoerte, var ordlyden af den anfaegtede meddelelse saerdeles praecis . Det fremgaar nemlig klart, at en af de saerlige betingelser, ansoegerne skulle opfylde, var at have indgaaende kendskab til tre af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog, mindst paa niveau C ifoelge AIIC-klassificeringen . Laeseren blev altsaa udtrykkeligt henvist til AIIC-klassificeringen . Det uddrag af denne klassificering, som sagsoegte har fremlagt, og som sagsoegeren ikke har bestridt, goer det muligt at fastslaa, at fodnoten i meddelelsen om udvaelgelsesproeven alene var en gengivelse af ordlyden af AIIC-klassificeringen . Den graeske version af meddelelsen anvender nemlig "(( graesk ))", som svarer til verbet "interprets", der findes i den engelske version af AIIC-klassificeringen, hvorfor der altsaa overhovedet ikke bestaar nogen tvivl om betydningen af det franske ord "travaille ". Det fremgaar endvidere klart af meddelelsen, at ansoegerne skulle fremsende den noedvendige dokumentation inden den i meddelelsen fastsatte frist .
21 Det er i denne sag ubestridt, at sagsoegeren har fremlagt den noedvendige dokumentation for sine kundskaber i engelsk og fransk . For saa vidt derimod angaar hans kundskaber i italiensk, fremgaar det, selv om man fortolker AIIC-klassificeringen videst muligt, klart af det ovenfor anfoerte, at sagsoegeren under alle omstaendigheder ikke havde det noedvendige kundskabsniveau, som efter klassificeringen gaelder for et passivt sprog, og derfor heller ikke var i stand til at bevise dette ved fremlaeggelse af den noedvendige dokumentation .
22 Sagsoegeren kan derfor ikke hverken foreholde udvaelgelseskomitéen at have fortolket meddelelsen om proeven indskraenkende eller paastaa, at den burde have givet ham lejlighed til senere at dokumentere sine kundskaber ved at lade ham deltage i proeverne . Heraf foelger, at det foerste anbringende ikke kan laegges til grund .
Andet anbringende
23 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at det ikke klart fremgik af den anfaegtede afgoerelse, om udvaelgelseskomitéens begrundelse for ikke at give ham adgang til proeverne alene var, at han ikke havde fremlagt den noedvendige dokumentation, eller om begrundelsen vedroerte hans sprogkundskaber som saadan . I foerstnaevnte tilfaelde burde udvaelgelseskomitéen paa grund af den bistandspligt, som paahviler den, have anmodet ham om yderligere oplysninger . Hvis udvaelgelseskomitéen derimod paa grundlag af den fremsendte dokumentation fandt hans sprogkundskaber utilstraekkelige, burde den have sat kryds i rubrikken vedroerende "kvalifikationsbeviser, eksamensbeviser, faglig erfaring", som vedroerte kundskaberne i de tre sprog, i stedet for i rubrikken vedroerende "Ufuldstaendig dokumentation ". Udvaelgelseskomitéen burde under alle omstaendigheder have praeciseret det eller de sprog, som den fandt utilstraekkeligt dokumenteret .
24 Sagsoegte har svaret, at sagsoegeren burde have indset, at udvaelgelseskomitéens begrundelse for at naegte ham adgang til proeverne var hans manglende kundskaber i italiensk . Hvis sagsoegeren havde vaeret i tvivl herom, kunne han have anmodet om yderligere oplysninger . Disse oplysninger fik han faktisk af det medlem af udvaelgelseskomitéen, som han telefonisk havde henvendt sig til .
25 Det bemaerkes hertil alene, at meddelelsen om udvaelgelsesproeven angav, at den noedvendige dokumentation vedroerende ansoegernes sprogkundskaber skulle fremsendes inden udloebet af den i meddelelsen fastsatte frist . Paa dette tidspunkt havde sagsoegeren hverken de noedvendige kundskaber i italiensk til at faa adgang til proeverne eller den noedvendige dokumentation herfor . Uanset hvilken rubrik udvaelgelseskomitéen har krydset af, har den derfor under alle omstaendigheder vaeret berettiget til at krydse den rubrik af, som vedroerte manglende dokumentation . Dette anbringende kan foelgelig heller ikke laegges til grund .
Tredje anbringende
26 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at udvaelgelseskomitéens sammensaetning var ulovlig, fordi intet medlem fuldstaendigt beherskede graesk og hovedparten af dem end ikke havde kendskab til sproget . Dette forhold var saa meget mere alvorligt, som der var tale om en udvaelgelsesproeve paa grundlag af proever . Den anfaegtede afgoerelse maa derfor ogsaa vaere ulovlig, fordi den blev truffet af et organ, som var ulovligt sammensat .
27 Sagsoegte har foerst svaret, at sagsoegeren blev udelukket paa udvaelgelsesproevens indledende stadium paa grund af utilstraekkelige kundskaber i italiensk, hvorfor det ikke kunne skade ham, at intet medlem i udvaelgelseskomitéen havde graesk som modersmaal; sagsoegeren boer saaledes frakendes interesse i dette anbringende . Dernaest har sagsoegte bestridt, at udvaelgelseskomitéens sammensaetning var ulovlig . Dens sammensaetning var nemlig i overensstemmelse med en fast praksis, som Domstolen fulgte i saadanne udvaelgelsesproever, og udvaelgelseskomitéen var blevet bistaaet af bisiddere med graesk som modersmaal .
28 Det bemaerkes hertil, at da sagsoegeren ikke opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven for at faa adgang til den, maatte det paahvile enhver udvaelgelseskomité uanset sammensaetning at afvise ham . Heraf foelger, at sagsoegerens anbringende om, at udvaelgelseskomitéen ikke var kvalificeret til at bedoemme resultatet af de naevnte proever er ganske irrelevant for afgoerelsen i denne sag og derfor heller ikke kan laegges til grund .
Fjerde anbringende
29 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at der er begaaet magtfordrejning, idet udvaelgelsesproeven blev afholdt for at lovliggoere tjenesteforholdene for to midlertidigt ansatte, som allerede arbejdede i Tolketjenesten .
30 Sagsoegte har tilbagevist dette anbringende under henvisning til, at tre personer fik adgang til proeverne, hvoraf to allerede arbejdede i Tolketjenesten som midlertidigt ansatte . Kun én af disse bestod udvaelgelsesproeven .
31 Det bemaerkes hertil, at ifoelge Domstolens faste praksis kan magtfordrejning kun antages, naar der er foert tilstraekkeligt bevis for, at ansaettelsesmyndigheden ved udstedelse af en senere anfaegtet retsakt har forfulgt et andet maal end det lovlige ( jfr . f.eks . dom af 25 . november 1976, Kuester mod Parlamentet, 123/75, Sml . s . 1701, jfr . s . 1709 ). I denne sag har sagsoegeren ikke bestridt rigtigheden af administrationens oplysninger . Det maa derfor fastslaas, at han ikke har foert tilstraekkeligt bevis for sin paastand . Under disse omstaendigheder foreligger der end ikke fumus boni juris i forbindelse med anbringendet .
32 Herefter vil sagsoegte vaere at frifinde .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
33 Ifoelge Domstolens procesreglement artikel 69, stk . 2, der med de fornoedne aendringer ogsaa finder anvendelse paa Retten i medfoer af artikel 11, stk . 3, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988, naevnt ovenfor, doemmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom . I medfoer af naevnte procesreglements artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN ( Fjerde Afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy