Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Tjenestemaend ° soegsmaal ° bebyrdende akt ° begreb ° oplysninger meddelt af et afregningskontor i anledning af en anmodning om godtgoerelse af udgifter som foelge af sygdom ° ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90, stk. 2)
2. Tjenestemaend ° soegsmaal ° forudgaaende administrativ klage ° frist ° klage indgivet fristmaessigt til en inkompetent tjenestegren paa grundlag af oplysninger meddelt af denne tjenestegren ° undskyldelig vildfarelse ° retsvirkninger ° soegsmaalsfristen bevaret
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 90 og 91)
3. Tjenestemaend ° social sikring ° sygesikring ° udgifter som foelge af sygdom ° begreb ° udgifter vedroerende et boernepsykologisk undervisningsprogram ° program, der er tilrettelagt og gennemfoeres i en skole af personer uden laegelig eller paramedicinsk uddannelse ° ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 72, stk. 1)
4. Tjenestemaend ° social sikring ° sygesikring ° afregningskontorer ° behandling af anmodninger om godtgoerelse ° naermere bestemmelser
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 72; sygesikringsordningen, art. 20)
5. Retspleje ° staevning ° formkrav ° kort fremstilling af soegsmaalsgrundene
(EOEF-statutten for Domstolen, art. 19; Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1)
6. Tjenestemaend ° social sikring ° sygesikring ° udgifter som foelge af sygdom ° godtgoerelse ° betingelser ° bedoemmelse under hensyn til de faktiske og retlige omstaendigheder i forbindelse med den enkelte anmodning
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 72, stk. 1)
7. Faellesskabsret ° principper ° beskyttelse af den berettigede forventning ° betingelser
8. Tjenestemaend ° administrationens omsorgspligt ° raekkevidde ° graenser
Sammendrag
1. Som akter, der indeholder et klagepunkt i vedtaegtens artikel 90, stk. 2' s forstand, kan alene betragtes akter, der hidroerer fra ansaettelsesmyndigheden, og som direkte vedroerer et bestemt retsforhold. Den blotte tilkendegivelse af, at der i fremtiden vil blive truffet en bestemt afgoerelse, skaber hverken rettigheder eller dertil svarende forpligtelser for vedkommende person.
Oplysninger, som meddeles af et afregningskontor i anledning af en anmodning om godtgoerelse af udgifter som foelge af sygdom, og hvoraf det fremgaar, at en afgoerelse vil blive truffet senere, udgoer ikke en akt, der indeholder et klagepunkt i den naevnte bestemmelses forstand.
2. Manglende overholdelse af fristerne i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 2, er ikke til hinder for, at en forudgaaende administrativ klage eller et soegsmaal, der er rettet mod afvisningen af denne klage, antages til paakendelse, naar klageren eller sagsoegeren har vaeret i undskyldelig vildfarelse.
Begrebet undskyldelig vildfarelse skal, naar der er tale om soegsmaalsfrister, der er ufravigelige og derfor hverken kan fraviges af domsmyndigheden eller af parterne, fortolkes indskraenkende og kan kun angaa ekstraordinaere omstaendigheder, f.eks. hvor den paagaeldende institution har udvist en adfaerd, der i sig selv eller i afgoerende omfang har vaeret egnet til at fremkalde en undskyldelig vildfarelse hos en retsundergiven, der har handlet i god tro og med den omhu, som kraeves af en normalt paapasselig person. I dette tilfaelde boer administrationen nemlig ikke kunne paaberaabe sig sin egen tilsidesaettelse af principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, som gav anledning til den indtrufne vildfarelse.
Det udgoer et tilfaelde af undskyldelig vildfarelse, saaledes at soegsmaalsfristen bevares, saafremt der ° rettidigt efter vedtaegten ° indgives en klage til en inkompetent tjenestegren paa grundlag af forkerte oplysninger meddelt af denne tjenestegren, der blot har returneret klagen til klageren uden at fremsende den til den faktisk kompetente tjenestegren, der af denne grund har modtaget den for sent.
3. Udgifterne til en boernepsykologisk specialundervisning, der meddeles som led i en specialundervisning paa en skole, og som hverken er blevet tilrettelagt eller gennemfoert af personer, der i henhold til lovgivningen har autorisation til at udoeve laegegerning eller paramedicinsk virksomhed, eller af en forskriftsmaessigt godkendt laegelig eller paramedicinsk institution, kan ikke ligestilles med udgifter som foelge af sygdom, der kan godtgoeres i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 1.
4. Artikel 20 i sygesikringsordningen har til formaal at muliggoere en pragmatisk og effektiv afregning af anmodninger om godtgoerelse inden for den faelles sygesikringsordning. Fordelingen af anmodningerne mellem de forskellige afregningskontorer er af ren geografisk karakter og indebaerer ikke nogen fordeling af forskellige befoejelser eller forskellige opgaver mellem disse kontorer. Den omstaendighed, at en anmodning om godtgoerelse, der er indgivet til et afregningskontor, er blevet oversendt til et andet kontor for at undgaa en afbrydelse i behandlingen af anmodningen, kan derfor ikke goere den afgoerelse ulovlig, der er truffet som svar paa anmodningen om godtgoerelse.
5. Staevningen skal indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Den skal derfor redegoere for den soegsmaalsgrund, paa hvilken sagen bygger, hvorfor en rent abstrakt angivelse af den ikke opfylder kravene ifoelge statutten for Domstolen og procesreglementet.
En soegsmaalsgrund, der ikke er blevet fremstillet kort i staevningen, maa under hensyn til forbuddet mod at fremsaette nye anbringender under sagens behandling ikke forklares naermere i replikken.
6. Det paahviler ansaettelsesmyndigheden i forbindelse med hver enkelt anmodning om godtgoerelse af udgifter som foelge af sygdom at fastslaa, om betingelserne for godtgoerelse ifoelge vedtaegtens artikel 72, stk. 1, er opfyldt paa grundlag af de faktiske og retlige omstaendigheder, som oplyses af den paagaeldende, uden at vaere bundet af en afgoerelse, der tidligere er truffet paa grundlag af andre eller mindre fuldstaendige oplysninger.
Den omstaendighed, at administrationen har indvilget i at godtgoere visse udgifter, som en tjenestemand har afholdt, i medfoer af den faelles sygesikringsordning, giver ikke tjenestemanden et retskrav paa godtgoerelse af lignende udgifter i fremtiden, naar administrationen ikke har givet nogen bestemt garanti.
7. Retten til at kraeve beskyttelse af den berettigede forventning omfatter enhver borger, der er i en situation, hvoraf det fremgaar, at en administrativ myndighed i Faellesskabet har fremkaldt begrundede forhaabninger hos ham. Derimod kan ingen tjenestemand paaberaabe sig en tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, saafremt han ikke har faaet bestemte garantier fra administrationen.
8. Administrationens omsorgspligt i forhold til dens ansatte er udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtaegten har skabt i forholdet mellem EF-administrationen og de EF-ansatte. Denne pligt indebaerer navnlig, at ansaettelsesmyndigheden, naar den traeffer afgoerelse om forhold vedroerende en tjenestemand, skal tage samtlige omstaendigheder i betragtning, der kan vaere bestemmende for dens afgoerelse, og at den herved skal tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den paagaeldende tjenestemands interesse. Beskyttelsen af tjenestemaendenes rettigheder og interesser skal dog altid ske inden for rammerne af de gaeldende bestemmelser.
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder
1 Sagsoegeren er midlertidigt ansat i loenklasse A3 ved Europa-Parlamentet (herefter benaevnt "Parlamentet") og tilknyttet Den Socialistiske Gruppe i Bruxelles. I denne egenskab er han tilsluttet den faelles sygesikringsordning for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "den faelles ordning"). Hans datter er som medforsikret daekket af samme ordning.
2 Sagsoegerens datter har i mange aar modtaget specialundervisning, som hun har behov for paa grund af skolevanskeligheder som foelge af et angreb af meningitis som nyfoedt. I begyndelsen gik hun paa Europaskolen og American International School i Luxembourg. Fra januar 1981 til juli 1983 gik hun paa British School i Bruxelles og senere ° indtil udgangen af 1985 ° paa Sibford School i England, hvor hun ud over den normale skoleundervisning modtog specialundervisning ("remedial teaching"). I slutningen af 1985 vendte hun tilbage til Bruxelles, hvor hun paa ny gik paa British School og ligeledes fik specialundervisning dér.
3 Fra 1981 til 1985 accepterede afregningskontoret i Luxembourg at betale 100% af udgifterne i forbindelse med specialundervisningen af sagsoegerens datter.
4 Ved skrivelse af 17. februar 1986 anmodede sagsoegeren om, at omkostningerne ved et saerligt stoetteprogram, der var tilrettelagt af British School for hans datter paa grund af hendes saerlige skoleproblemer, blev daekket af sygesikringen. Dette program, der skulle vare fra januar til juli 1986, omfattede ifoelge ovennaevnte skrivelse bl.a. "otte enetimer om ugen med psykologisk-paedagogisk behandling".
5 Ved skrivelse af 23. maj 1986 meddelte vicekontorchefen for afregningskontoret i Bruxelles, til hvem sagsoegerens skrivelse var blevet oversendt til afgoerelse, idet afregningskontoret i Luxembourg var uden chef, sagsoegeren foelgende: "For saa vidt angaar det saerlige stoetteprogram, navnlig en ugentlig time med psykologisk-paedagogisk behandling, har jeg sat mig i forbindelse med vor raadgivende laege, som har taget kontakt med British School. Han er af den efter mit skoen rimelige opfattelse, at da det saerlige program omfatter en del, der bestaar i ekstraundervisning, og en del, der omfatter en saerlig behandling, boer sygesikringen betale 50% af udgifterne."
6 Ved afgoerelse af 16. september 1986 tillagde ansaettelsesmyndigheden i henhold til artikel 72, stk. 1, i vedtaegten for tjenestemaend og oevrige ansatte i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") sagsoegeren ret til godtgoerelse med 100% i perioden fra den 1. september 1986 til den 31. august 1987 af laegeudgifterne i forbindelse med hans datters alvorlige sygdom. En lignende afgoerelse var tidligere blevet truffet for perioderne fra den 1. september 1983 til den 31. august 1985 og fra den 1. september 1985 til den 31. august 1986.
7 Ved skrivelse af 17. november 1986 meddelte den nye chef for afregningskontoret i Luxembourg sagsoegeren som svar paa et brev, der var sendt af sagsoegeren den 24. september 1986 til chefens forgaenger, at hans anmodning om godtgoerelse med 100% af udgifterne i forbindelse med det stoetteprogram ("educational therapy"), som hans datter fulgte i skoleaaret 1986/1987, var blevet forelagt institutionens raadgivende laege til udtalelse. Uden at ville foregribe resultaterne af denne forelaeggelse understregede kontorchefen, at "udgifterne til saerlige kurser, remedial teaching, individual educational therapy, eller som skyldes tvingende paedagogiske grunde i almindelighed, ligeledes er omfattet af vedtaegtens artikel 67, stk. 3, og artikel 3 i bilag VII til vedtaegten samt af budgetposten for ad hoc-udgifter til skolegang".
8 Ved skrivelse af 9. marts 1987, som sagsoegeren modtog den 16. marts 1987, underrettede chefen for afregningskontoret i Luxembourg sagsoegeren om, at Laegeraadet paa et moede den 27. februar 1987 havde bekraeftet, at udgifterne til den "educational therapy", som sagsoegerens datter modtog i skoleaaret 1986/1987, ville blive godtgjort med 50% som i det foregaaende aar.
9 Den 5. juni 1987 indgav sagsoegeren klage til afregningskontoret over Laegeraadets ovennaevnte afgoerelse af 27. februar 1987. Denne klage blev sendt tilbage til ham den 16. juni 1987 af afregningskontoret, idet dette ikke var kompetent, hvorefter sagsoegeren indsendte den til ansaettelsesmyndigheden med skrivelse af 29. juni 1987, der registreredes den 8. juli 1987.
10 Denne klage blev afvist ved ansaettelsesmyndighedens afgoerelse af 4. februar 1988. Sag T-33/89 angaar denne afgoerelse.
11 I mellemtiden havde sagsoegeren den 18. oktober 1987 indgivet en ansoegning om forhaandstilladelse vedroerende det program for "educational therapy", som hans datter skulle foelge i skoleaaret 1987/1988. Efter at have indhentet udtalelse fra den raadgivende laege meddelte afregningskontoret ved skrivelse af 28. marts 1988 sagsoegeren, at denne tilladelse ikke kunne gives. Afslaget begrundedes saaledes:
"En gennemgang af sagen viser nu klart, at ansoegningen om forhaandstilladelse vedroerer ekstraundervisning i matematik, og at undervisning af denne art ikke indgaar i en medicinsk behandling, og der er saaledes ikke grund til at give ret til godtgoerelse for saadanne ydelser. Ydelser af denne art, der finder sted i en skoleinstitution og udfoeres af personer, som ikke udoever laegevirksomhed eller paramedicinsk virksomhed, er ikke daekket ifoelge den fortolkningsbestemmelse, som blev vedtaget af administrationscheferne den 10. september 1987, og hvori det hedder, at 'de ydelser, der er omhandlet i bilagene til denne ordning, skal udfoeres af en eller flere personer, der ifoelge lovgivningen er autoriseret til at udoeve laegevirksomhed eller paramedicinsk virksomhed, eller af laegelige eller paramedicinske institutioner, som er autoriseret af de kompetente myndigheder' ."
12 Den 30. maj 1988 indgav sagsoegeren klage over afgoerelsen fra afregningskontoret af 28. marts 1988. I overensstemmelse med artikel 16 i ordningen vedroerende sygesikring for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "sygesikringsordningen") blev klagen videresendt til Forvaltningskomitéen for Den Faelles Ordning, der stadfaestede afregningskontorets afgoerelse ved udtalelse nr. 16/88 af 28. september 1988. Den 6. september 1988 afgav hovedkontoret for den faelles ordning ligeledes en udtalelse om afvisning. Ved afgoerelse af 31. januar 1989 afviste ansaettelsesmyndigheden klagen. Sag T-74/89 angaar denne afgoerelse.
Retsforhandlinger
13 Det er paa den ovennaevnte baggrund, at sagsoegeren ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 26. april 1988 anlagde den foerste sag, som blev registreret som sag 127/88. Den skriftlige forhandling foregik i sin helhed for Domstolen. Paa grundlag af den refererende dommers rapport anmodede Domstolen parterne til at besvare visse spoergsmaal. Kun Parlamentet efterkom denne anmodning inden udloebet af den fastsatte frist.
14 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 14. marts 1989 anlagde sagsoegeren endnu en sag, der blev registreret som sag 84/89.
15 Ved skrivelse af 15. marts 1989 anmodede sagsoegeren om udsaettelse af sag 127/88 og forening af denne med den nye sag. Den 7. april 1989 besluttede formanden for Domstolens Foerste Afdeling at udsaette sag 127/88, indtil afslutningen af den skriftlige forhandling i sag 84/89. Den skriftlige forhandling i denne sag foregik i sin helhed for Domstolen.
16 Ved kendelse af 15. november 1989 henviste Domstolen (Foerste Afdeling) i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans sagerne til Retten, ved hvilken de blev registreret som henholdsvis sag T-33/89 og sag T-74/89.
17 Efter anmodning fra sagsoegeren og efter at have opfordret sagsoegte til at fremsaette sine bemaerkninger forenede Retten den 22. februar 1990 de to sager med henblik paa den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.
18 Ved kendelse af 12. juli 1990 bestemte Retten, at parterne skulle give personligt moede. De gav moede i retsmoedet den 8. november 1990. Paa baggrund af dels indlaeggene under den skriftlige forhandling, dels de oplysninger, der blev givet under parternes personlige fremmoede, fandt Retten det fornoedent at indhente sagkyndige erklaeringer og udmeldte ved kendelse af 1. juli 1991 en gruppe sagkyndige. Da de udmeldte sagkyndige ikke havde vaeret i stand til at saette sig i forbindelse med hinanden og fuldfoere den opgave, der var paalagt dem af Retten, bestemte denne ved kendelse af 9. januar 1992, at dr. Marc Boel og Jack Gillman skulle afhoeres som vidner. Vidneafhoeringen fandt sted i retsmoedet den 25. marts 1992.
19 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Fjerde Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling.
20 Den mundtlige forhandling fandt sted den 20. maj 1992. Parternes repraesentanter afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten.
Parternes paastande
21 I sag T-33/89 har sagsoegeren nedlagt foelgende paastande:
° Sagen antages til paakendelse som anlagt, idet den er anlagt inden for de foreskrevne frister.
° Den af formanden for Den Socialistiske Gruppe i Europa-Parlamentet den 4. februar 1988 trufne afgoerelse, hvorved der naegtes sagsoegeren godtgoerelse med 100% fra den faelles ordning af de udgifter til paramedicinsk specialundervisning, som sagsoegeren har afholdt for sin datter i perioden fra maj 1986 til august 1987, kendes ulovlig og annulleres.
° Det fastslaas, at sagsoegeren i henhold til bestemmelserne i vedtaegtens artikel 72 er berettiget til godtgoerelse med 100% af de udgifter til laegebehandling og paramedicinsk behandling, som vedroerer hans datters alvorlige sygdom, i forbindelse med den specialundervisning af paramedicinsk karakter, som hun har fulgt.
° Det fastslaas, at sagsoegte skal godtgoere sagsoegeren den forskel paa 50%, som ikke er betalt i den paagaeldende periode.
° Sagsoegte tilpligtes at betale sagsoegeren de ham skyldige beloeb paa grundlag af den nye beregningsmaade.
° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
22 Parlamentet har i samme sag nedlagt foelgende paastande:
° Principalt afvisning.
° Subsidiaert frifindelse.
° Sagsoegeren tilpligtes i begge tilfaelde at betale sagens omkostninger.
23 I sag T-74/89 har sagsoegeren nedlagt foelgende paastande:
° Sagen antages til paakendelse.
° Den udtrykkelige afgoerelse truffet af Parlamentets ansaettelsesmyndighed den 31. januar 1989 om afvisning af sagsoegerens klage af 30. maj 1988 og om afslag paa forhaandstilladelse ifoelge ansoegning af 18. oktober 1987 vedroerende det program for "educational therapy-remedial teaching", som hans datter skulle foelge, kendes ulovlig og annulleres.
° Det fastslaas, at sagsoegeren i medfoer af bestemmelserne i vedtaegtens artikel 72, stk. 1, for perioden 1987/1988 er berettiget til godtgoerelse med 100% af de udgifter til laegebehandling og paramedicinsk behandling, som har forbindelse med hans barns alvorlige sygdom.
° Sagsoegte tilpligtes at godtgoere sagsoegeren samtlige de udgifter, som han har haft i forbindelse med det program for "educational therapy-remedial teaching", som hans datter har fulgt i perioden 1987/1988, med morarenter fra forfaldsdatoen for godtgoerelserne til betaling sker.
° Denne sag forenes med sag T-33/89.
° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
24 Parlamentet har i sag T-74/89 nedlagt foelgende paastande:
° Sagen afvises, idet den ikke har nogen genstand, efter at det er konstateret, at den anfaegtede afgoerelse henhoerer under afsnit IX eller subsidiaert under afsnit VI i bilag I til sygesikringsordningen, mens den tredje og den fjerde paastand under sagen hoerer under afsnit IV i dette bilag.
° Subsidiaert afvises disse paastande i medfoer af vedtaegtens artikel 91, stk. 2, idet de ikke har vaeret genstand for en forudgaaende klage.
° Mere subsidiaert afvises denne del af sagen, idet det fastslaas, at Retten ikke er kompetent til at traede i administrationens sted og meddele den paabud.
° Sagen tages i oevrigt under paakendelse, men sagsoegte frifindes.
° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Formaliteten i sag T-33/89
Parternes argumenter
25 Parlamentet har gjort gaeldende, at sagen boer afvises. Det bemaerker herved foerst, at det vel i medfoer af artikel 20, stk. 3, i sygesikringsordningen er afregningskontoret, der modtager og afregner anmodninger om godtgoerelse af udgifter, men understreger, at skrivelsen af 23. maj 1986 fra afregningskontoret i Bruxelles, hvorved sagsoegeren underrettedes om, at sygesikringen kun ville godtgoere 50% af udgifterne i forbindelse med den specialundervisning, som hans datter modtog paa British School, er den foerste akt, der indeholder et klagepunkt, og at klage skulle vaere indgivet til ansaettelsesmyndigheden senest tre maaneder efter, at sagsoegeren var blevet underrettet om denne skrivelse, hvilket ikke skete. For det andet bestrider Parlamentet foerst og fremmest, at den senere af sagsoegeren indgivne klage gyldigt kunne indgives over for skrivelsen af 9. marts 1987 fra chefen for afregningskontoret i Luxembourg, idet denne skrivelse var en opfoelgning af en skrivelse af 17. november 1986, hvori samme myndighed dels havde stadfaestet den afgoerelse, der var truffet for det foregaaende aar, og dels havde givet meddelelse om forelaeggelsen af sagen for den raadgivende laege vedroerende den afgoerelse, der skulle traeffes for det loebende aar. Parlamentet tilfoejer, at selv om det antoges, at klagen gyldigt kunne indgives over for denne skrivelse, som sagsoegeren erklaerer at have modtaget den 16. marts 1987, er klagen under alle omstaendigheder for sent indgivet, idet den foerst blev registreret den 8. juli 1987, dvs. efter udloebet af tremaanedersfristen ifoelge vedtaegten. Den oprindeligt af sagsoegeren indgivne klage af 5. juni 1987, der blev sendt tilbage til ham den 16. juni 1987, var ikke forskriftsmaessigt indgivet, idet den var sendt til Den Sociale Tjeneste, og ikke til ansaettelsesmyndigheden.
26 Sagsoegeren har for sit vedkommende foerst og fremmest gjort gaeldende, at skrivelsen af 23. maj 1986 ikke indeholdt en afgoerelse i vedtaegtens artikel 90, stk. 2' s forstand. Der er tale om en brevveksling mellem de administrative tjenester i en institution og en af dens tjenestemaend angaaende fastlaeggelsen af hans individuelle rettigheder. Skrivelsen af 23. maj 1986 maa saaledes betragtes som en administrativ oplysning i den forstand, der var tale om i Domstolens dom af 1. februar 1979 (sag 17/78, Deshormes mod Kommissionen, Sml. s. 189, praemis 23). For det andet har sagsoegeren anfoert, at naar hans klage oprindeligt ved en fejltagelse blev sendt til Den Sociale Tjeneste, skete dette paa grundlag af oplysninger, som han modtog fra den ansvarlige for denne tjeneste. Under retsmoedet har sagsoegeren forklaret, at han havde indgivet klagen den 5. juni 1987 efter en telefonsamtale med chefen for Den Sociale Tjeneste, hvorunder han havde spurgt denne, hvorledes han skulle baere sig ad, og hvorunder denne havde sagt, at sagsoegeren skulle sende klagen til sin tjeneste til videre foranstaltning.
Rettens bemaerkninger
27 Retten skal bemaerke, at vedtaegtens artikel 90, stk. 2, sammenholdt med dens artikel 91, hvortil der henvises i artikel 16 i sygesikringsordningen, og som i medfoer af artikel 46 i ansaettelsesvilkaarene for de oevrige ansatte i Faellesskaberne finder anvendelse paa midlertidigt ansatte, goer det til en betingelse for antagelse til realitetsbehandling af sager i medfoer af EOEF-traktatens artikel 179, at den anfaegtede akt indeholder et klagepunkt mod sagsoegeren. Som akter, der indeholder et klagepunkt, kan alene betragtes saadanne, som direkte vedroerer et bestemt retsforhold. Den blotte tilkendegivelse af, at der i fremtiden vil blive truffet en bestemt afgoerelse, skaber hverken rettigheder eller dertil svarende forpligtelser for den eller de paagaeldende tjenestemaend. Det er i oevrigt fast retspraksis, at en akt, for at kunne betegnes som en akt, der indeholder et klagepunkt i vedtaegtens artikel 90, stk. 2' s forstand, skal vaere udtrykkeligt udstedt af ansaettelsesmyndigheden (jf. bl.a. Domstolens dom af 20.11.1980, sag 806/79, Gerin mod Kommissionen, Sml. s. 3515, og ovennaevnte dom i Deshormes-sagen).
28 I den foreliggende sag konstaterer Retten, at den skrivelse af 23. maj 1986, som Parlamentet paaberaaber sig til stoette for sin paastand om afvisning, blev sendt af afregningskontoret i Bruxelles til sagsoegeren i besvarelse af hans skrivelse af 17. februar 1986, der vedroerte godtgoerelser af udgifter, som skulle afholdes i perioden fra januar til juli 1986, som ikke er omfattet af denne sag.
29 Skrivelsen af 23. maj 1986 omhandler i oevrigt den udtalelse, der var afgivet af den raadgivende laege, som fandt, at "da det saerlige program omfatter en del, der bestaar i ekstraundervisning, og en del, der omfatter en saerlig behandling, boer sygesikringen betale 50% af udgifterne". Underskriveren tilfoejer, at denne opfattelse forekommer ham at vaere "rimelig". Det fremgaar saaledes ikke paa nogen maade af denne skrivelse, at der allerede er truffet en afgoerelse vedroerende satsen for godtgoerelse af udgifterne for skoleaaret 1986/1987. Skrivelsen maa tvaertimod efter sin ordlyd forstaas saaledes, at der vil blive truffet en afgoerelse under hensyntagen til den raadgivende laeges udtalelse.
30 Den samme betragtning gaelder den brevveksling, som senere fandt sted vedroerende de paagaeldende udgifter, efter at den nye chef for afregningskontoret i Luxembourg, i foerste omgang ved skrivelse af 17. november 1986, havde underrettet sagsoegeren om, at han havde anmodet den raadgivende laege om en udtalelse, hvorefter han i anden omgang ved skrivelse af 9. marts 1987 underrettede sagsoegeren om den afgoerelse, der var truffet vedroerende hans ansoegning.
31 Det fremgaar af samtlige disse betragtninger, at Parlamentets argument om, at skrivelsen af 23. maj 1986 fra afregningskontoret i Bruxelles i denne sag var den foerste akt, der indeholdt et klagepunkt, og at der burde vaere klaget i anledning af denne senest tre maaneder efter dens meddelelse, ikke er begrundet.
32 Heraf foelger ligeledes, at den foerste akt, der har karakter af en afgoerelse i vedtaegtens artikel 90, stk. 2' s forstand vedroerende godtgoerelsen af udgifterne for skoleaaret 1986/1987 ° den periode, som denne sag vedroerer ° er skrivelsen af 9. marts 1987 fra chefen for afregningskontoret i Luxembourg. Sagsoegeren har, paa dette punkt uimodsagt af sagsoegte, forklaret, at han modtog denne den 16. marts 1987. I medfoer af vedtaegtens artikel 90, stk. 2, loeber tremaanedersfristen for indgivelse af klage til ansaettelsesmyndigheden fra den dag, hvor afgoerelsen meddeles modtageren. Efter fast retspraksis er manglende overholdelse af fristerne ifoelge denne bestemmelse dog ikke til hinder for, at en klage eller et soegsmaal kan behandles eller tages under paakendelse, naar sagsoegeren har vaeret i undskyldelig vildfarelse (jf. Domstolens dom af 18.10.1977, sag 25/68, Schertzer mod Parlamentet, Sml. s. 1729, og af 5.4.1979, sag 117/78, Orlandi mod Kommissionen, Sml. s. 1613, samt Rettens dom af 29.5.1991, sag T-12/90, Bayer mod Kommissionen, Sml. II, s. 219).
33 Efter Rettens opfattelse er der grund til indledningsvis at erindre om raekkevidden af begrebet undskyldelig vildfarelse, som i undtagelsestilfaelde kan medfoere, at soegsmaalsfristen bevares.
34 For saa vidt angaar soegsmaalsfristerne, der efter fast retspraksis hverken kan fraviges af parterne eller af domsmyndigheden, idet de er ufravigelige (jf. f.eks. Rettens dom af 25.9.1991, sag T-54/90, Lacroix mod Kommissionen, Sml. II, s. 749, praemis 24, og af 17.10.1991, sag T-129/89, Offermann mod Parlamentet, Sml. II, s. 855, praemis 31), bemaerkes, at begrebet undskyldelig vildfarelse maa fortolkes indskraenkende og kun kan angaa ekstraordinaere omstaendigheder, f.eks. hvor den paagaeldende institution har udvist en adfaerd, der i sig selv eller i afgoerende omfang har vaeret egnet til at fremkalde en undskyldelig vildfarelse hos en retsundergiven, der har handlet i god tro og med den omhu, som kraeves af en normalt paapasselig person. I dette tilfaelde boer administrationen nemlig ikke kunne paaberaabe sig sin egen tilsidesaettelse af principperne om retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning, som gav anledning til sagsoegerens vildfarelse (jf. Rettens ovennaevnte dom i sagen Bayer mod Kommissionen).
35 I det foreliggende tilfaelde angav sagsoegeren allerede i den klage, som han indgav til ansaettelsesmyndigheden den 29. juni 1987, at han den 5. juni 1987 havde indgivet en klage til Parlamentets Sociale Tjeneste paa grundlag af oplysninger, han havde modtaget fra denne. I retsmoedet har sagsoegeren forklaret, at han havde sendt sin foerste klage til Den Sociale Tjeneste efter en telefonsamtale med chefen for denne vedroerende den fremgangsmaade, han skulle foelge, og at sidstnaevnte havde sagt, at han skulle sende klagen til Den Sociale Tjeneste til videre foranstaltning. Denne tjeneste videresendte imidlertid ikke klagen til den kompetente tjenestegren, men returnerede den blot til sagsoegeren. Da denne erfarede, at det ikke var Den Sociale Tjeneste, men ansaettelsesmyndigheden, der var kompetent til at tage stilling til klagen, indgav han denne til ansaettelsesmyndigheden med skrivelse af 29. juni 1987, der registreredes den 8. juli 1987.
36 Paa baggrund af sagsoegerens forklaring, som ikke er bestridt af sagsoegte, finder Retten, at sagsoegerens vildfarelse med hensyn til, hvilken myndighed der var kompetent til at tage stilling til hans klage, er undskyldelig, hvorfor hans soegsmaalsadgang er blevet bevaret som foelge af hans foerste klage, der blev indgivet inden for den vedtaegtsmaessige frist paa tre maaneder.
37 Herefter kan sagsoegtes paastand om afvisning ikke tages til foelge.
Realiteten
Sag T-33/89
38 Retten finder, at der i den argumentation, som sagsoegeren har paaberaabt sig til stoette for sine paastande under sagen, i det vaesentlige er tale om fire anbringender. Det foerste angaar tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 72, stk. 1, det andet vedroerer manglende hjemmel for den anfaegtede afgoerelse, tillige med aabenbar vildfarelse, magtfordrejning og inkompetence hos den, der traf afgoerelsen, det tredje angaar overtraedelse af vedtaegtens artikel 72, stk. 3, og det fjerde bygger paa tilsidesaettelse af omsorgspligten.
Anbringendet om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 72, stk. 1
Parternes argumenter
39 Sagsoegeren har anfoert, at ansaettelsesmyndigheden siden 1983 bestandig har anerkendt, at den sygdom, hans datter lider af, er en alvorlig sygdom i den forstand, der er tale om i vedtaegtens artikel 72, stk. 1, og afsnit IV i bilag I til sygesikringsordningen. Han har understreget, at ansaettelsesmyndigheden for perioden fra den 1. september 1983 til den 31. august 1986 ydede ham godtgoerelse med 100% af de udgifter til laegebehandling, som vedroerer denne sygdom, og som efter hans opfattelse omfatter udgifterne til specialundervisning af psykologisk-paedagogisk karakter som den, der gives af forskellige psykologer og speciallaerere ved Sibford School og British School i Bruxelles. Den laegelige eller i det mindste paramedicinske karakter af denne specialundervisning er godtgjort ved adskillige laegeerklaeringer, der er fremlagt som bilag til staevningen. Sagsoegeren fremhaever, at det saerlige program for "remedical teaching" vel indeholder forskellige behandlinger, som er fordelt paa forskellige specialkurser, men dog som helhed indgaar i en samlet terapi, som har til formaal at forbedre hans datters helbredstilstand.
40 Parlamentet har foerst og fremmest anfoert, at EF-domsmyndighedens proevelse efter fast praksis (jf. f.eks. Domstolens dom af 19.1.1988, sag 2/87, Biedermann mod Revisionsretten, Sml. s. 143) ikke omfatter rent laegelige vurderinger, men alene spoergsmaal om de kompetente organers forskriftsmaessige virksomhed. Parlamentet har endvidere anfoert, at selv om ansaettelsesmyndigheden for perioden fra den 1. september 1983 til 31. august 1986 godtgjorde sagsoegeren de udgifter til laegebehandling, som vedroerte hans datters alvorlige sygdom, og selv om afregningskontoret i Luxembourg har betalt disse udgifter til laegebehandling med 100%, betyder disse afgoerelser ingenlunde, at de har paataget sig at betale udgifter til andet end laegebehandling, som f.eks. udgifter til specialundervisning. Svaret paa spoergsmaalet om, hvorvidt den specialundervisning, som sagsoegerens datter har modtaget, er af laegelig karakter, er et anliggende, som alene henhoerer under laegerne, der er enekompetente paa omraadet.
41 Efter Parlamentets opfattelse kan der alene tales om udgifter til laegebehandling, naar det drejer sig om en behandling, hvis indhold er af laegelig karakter. At en behandling har laegelig karakter, godtgoeres ved, at behandlingen enten kraever direkte medvirken af en person med medicinsk faguddannelse, eller at den udfoeres paa en klinik eller institution, som er godkendt paa laegeligt niveau. Der er her tale om helt objektive kriterier, som den specialundervisning, der fulgtes af sagsoegerens datter, ikke opfyldte.
Rettens bemaerkninger
42 Retten erindrer om, at det i vedtaegtens artikel 72, stk. 1, hedder:
"I sygdomstilfaelde garanteres der tjenestemanden ... hans boern ... godtgoerelse af udgifter paa indtil 80% ... [denne sats] forhoejes til 100% i tilfaelde af tuberkulose, polio, kraeft, sindssygdom og andre sygdomme, der af ansaettelsesmyndigheden anses for at vaere af lige saa alvorlig karakter, samt for forebyggende undersoegelser og ved foedsler ..."
I denne forbindelse hedder det i afsnit IV, "Saertilfaelde", i sygesikringsordningens bilag I, "Regler for godtgoerelse af udgifter som foelge af sygdom":
"I tilfaelde af tuberkulose, polio, kraeft, sindssygdom og andre sygdomme, der af ansaettelsesmyndigheden anses for at vaere af lige saa alvorlig karakter, godtgoeres udgifter med 100%.
...
Ansaettelsesmyndigheden eller det kompetente afregningskontor, dersom det er udpeget hertil af den naevnte myndighed, traeffer afgoerelse efter udtalelse fra dettes kontors raadgivende laege paa grundlag af de almindelige kriterier, som er fastlagt af Laegeraadet."
43 Indledningsvis bemaerker Retten, at det er ubestridt mellem parterne, at ansaettelsesmyndigheden den 16. september 1986 paa grundlag af artikel 72 i vedtaegten og afsnit IV i bilag I til sygesikringsordningen traf en afgoerelse, hvorved der blev ydet sagsoegeren godtgoerelse med 100% af udgifterne som foelge af hans datters alvorlige sygdom for perioden fra den 1. september 1986 til den 31. august 1987.
44 Foer behandlingen af sagsoegerens klagepunkt bemaerkes, at den i vedtaegten hjemlede klage- og soegsmaalsordning i princippet kun kan benyttes paa dette omraade med henblik paa udoevelse af en kontrol, som er begraenset til at vedroere spoergsmaal om de laegelige instansers forskriftsmaessige sammensaetning og virksomhed, idet EF-domsmyndighedens proevelsesret ikke omfatter rent laegelige vurderinger, der skal betragtes som endelige, naar de er gennemfoert forskriftsmaessigt (jf. Domstolens ovennaevnte dom i sagen Biedermann mod Revisionsretten, og Rettens dom af 12.7.1990, sag T-154/89, Vidrányi mod Kommissionen, Sml. II, s. 445).
45 Det skal dernaest undersoeges, om afregningskontoret efter at have forelagt sagen for institutionens raadgivende laege lovligt kunne traeffe den afgoerelse, at udgifterne i forbindelse med programmet for "remedial teaching", som blev fulgt af sagsoegerens datter i British School i Bruxelles, i betragtning af dette programs forskellige bestanddele kun for halvdelens vedkommende kunne betragtes som udgifter som foelge af sygdom.
46 For saa vidt angaar det program for "remedial teaching", som sagsoegerens datter fulgte i skoleaaret 1986/1987 (og skoleaaret 1987/1988) i British School, har Jack Gillman, der er "educational psychologist" ved British School, som vidne for Retten besvaret de spoergsmaal, der blev stillet ham, paa foelgende maade:
° For saa vidt angaar programmets indhold:
"De fag, som indgik i 'remedial teaching programme' var: geografi, biologi, human biologi, fysiologi, husholdningslaere og ernaering. Matematik var et af de fag, som indgik i 'remedial teaching programme' . [Sagsoegerens datter] har fortsat fulgt undervisningen i sin klasse i husholdningslaere, historie og engelsk."
° For saa vidt angaar de personer, som varetog dette program:
"To laerere var beskaeftiget med undervisningen af [sagsoegerens datter]. De to laerere har laereruddannelse, men ingen laegelige kvalifikationer. [Den foerste laerer] er laerer i matematik. [Han] har ikke saerlige laegelige kvalifikationer. Den anden laerer har afgangseksamen fra London University i zoologi og botanik, han har ligeledes et eksamensbevis i undervisning, men ingen medicinsk uddannelse. De er laerere."
° For saa vidt angaar de tilsynsfoerende med programmet:
"Jeg har en universitetseksamen i psykologi. De to laerere er beskaeftiget [ved British School] med [sagsoegerens datter] under mit tilsyn. Programmet var vaesentligst tilrettelagt af de to laerere under mit tilsyn. Jeg havde ingen forbindelse med udenforstaaende med henblik paa udviklingen af dette saerlige program, og det blev saaledes ikke overvaaget af nogen laege. [Dr. Boel var ikke i forbindelse] med mig."
47 Dr. Marc Boel, der er boerneneurolog og lektor ved universitetet i Louvain, har ligeledes som vidne besvaret Rettens spoergsmaal. For saa vidt angaar de ansvarlige for programmet:
"Jeg har ikke aflagt besoeg paa British School. Gillman er selv ansvarlig for de elever, som er optaget hos ham. Jeg har ingen adgang til at gaa ind fagligt i hans skole. Jeg kan ikke blande mig i hans program. Jeg kender ikke reglerne for British School i Bruxelles."
48 Det fremgaar af disse forklaringer, at sagsoegerens datter i British School fulgte et program for "remedial teaching", der alene var ivaerksat under tilsyn af en "educational psychologist", der var tilknyttet denne skole, at de benyttede undervisningsmetoder var saerligt udformet for at hjaelpe hans datter med at overvinde bestemte vanskeligheder, og at den specialundervisning, hun modtog, varetoges af to ikke laegeuddannede personer.
49 Under disse omstaendigheder finder Retten, at det paagaeldende program, da det ikke var tilrettelagt og heller ikke gennemfoertes af personer med autorisation til at udfoere laegegerning eller paramedicinsk virksomhed eller af en behoerigt godkendt laegelig eller paramedicinsk institution, ikke i sig selv har laegelig eller paramedicinsk karakter. Det foelger heraf, at afregningskontoret uden at handle i strid med vedtaegtens artikel 72, stk. 1, kunne naegte godtgoerelse med 100% af udgifterne til dette program.
50 Som foelge heraf maa det foerste anbringende forkastes.
Anbringendet om manglende hjemmel for den anfaegtede afgoerelse, om aabenbar vildfarelse, om magtfordrejning, samt om, at udstederen af den anfaegtede afgoerelse var inkompetent
Parternes argumenter
51 Med sit andet anbringende har sagsoegeren foerst og fremmest gjort gaeldende, at afgoerelsen af 9. marts 1987 mangler hjemmel, idet der i vedtaegtens bestemmelser kun omhandles godtgoerelsessatser paa 80, 85, 90 og 100%, men ingen godtgoerelsessats paa 50%. For det andet har han gjort gaeldende, at afgoerelsen er behaeftet med en aabenbar faktisk og retlig mangel, idet den er truffet paa grundlag af en enkelt laegeerklaering og under fuldstaendigt ukendskab til hans datters saerlige tilfaelde og i strid med andre enstemmige erklaeringer fra speciallaeger og saaledes er udtryk for et aabenbart magtmisbrug. For det tredje goer han gaeldende, at afregningskontoret i Bruxelles, hvortil sagen var oversendt, fordi chefstillingen ved afregningskontoret i Luxembourg var ubesat, ikke var kompetent til at tage stilling i sagen.
52 Parlamentet bestrider ikke, at bestemmelserne i vedtaegten ikke omfatter godtgoerelse med 50%, men bemaerker, at afgoerelsen er baseret paa den raadgivende laeges udtalelse, hvori det hedder, at "da det saerlige program omfatter en del, der bestaar i ekstraundervisning, og en del, der omfatter en saerlig behandling, boer sygesikringen betale 50% af udgifterne". Parlamentet goer endvidere gaeldende, at vedtaegten ikke for saa vidt angaar godtgoerelse af udgifter som foelge af sygdom indeholder nogen forskrift om konsultation af speciallaeger, og at den omstaendighed, at afgoerelsen maaske er truffet i modstrid med udtalelser fra saadanne laeger, er uden betydning. Parlamentet tilfoejer, at den omstaendighed, at anmodninger om godtgoerelse fra tjenestemaendene ved Parlamentet principielt behandles af afregningskontoret i Luxembourg, paa ingen maade indebaerer, at afregningskontoret i Bruxelles er inkompetent til at tage stilling hertil. I det foreliggende tilfaelde skete dette, fordi der ikke paa davaerende tidspunkt var nogen chef i Luxembourg med underskriftsbefoejelse som foelge af den tidligere kontorchefs afgang.
Rettens bemaerkninger
53 Retten bemaerker foerst og fremmest, at der ved ansaettelsesmyndighedens afgoerelse af den 16. september 1986 for perioden fra den 1. september 1986 til den 31. august 1987, dvs. svarende til skoleaaret 1986/1987, er tillagt sagsoegeren godtgoerelse med 100% af udgifterne som foelge af hans datters alvorlige sygdom. Afgoerelsen af 9. marts 1987, hvorved afregningskontoret i Luxembourg giver tilsagn om godtgoerelse med 50% af udgifterne til programmet for "educational therapy", er en foranstaltning til gennemfoerelse af den principielle afgoerelse af 16. september 1986. Som Parlamentet med rette har bemaerket, indebar denne foerste afgoerelse af 16. september 1986 paa ingen maade, at administrationen ville godtgoere udgifter, der ikke var en foelge af sygdom, hvilket under alle omstaendigheder ville vaere i strid med vedtaegtens artikel 72. Ved afregningskontorets afgoerelse af 9. marts 1987 fastsaettes det i virkeligheden, i hvilket omfang de samlede udgifter til programmet for "remedial teaching" skal betragtes som udgifter som foelge af sygdom og dermed er omfattet af de sygdomsrisici, som er daekket efter vedtaegtens bestemmelser. I dette omfang, som er fastlagt af administrationen til 50%, godtgoeres disse udgifter fuldt ud i overensstemmelse med den principielle afgoerelse af 16. september 1986. Det foelger heraf, at sagsoegerens argument, hvorefter der ikke i nogen bestemmelse i vedtaegten hjemles en godtgoerelse med 50%, er uden grundlag.
54 Hvad angaar det andet af sagsoegeren fremfoerte argument, hvorefter afgoerelsen af 9. marts 1987 er behaeftet med en aabenbar faktisk og retlig vildfarelse, idet den haevdes at vaere truffet uden kendskab til enstemmige udtalelser fra speciallaeger med kendskab til netop sagsoegerens datters tilfaelde, bemaerker Retten foerst og fremmest (jf. praemis 43 og 53 ovenfor), at ansaettelsesmyndigheden ved sin afgoerelse af 16. september 1986 anerkendte, at den sygdom, sagsoegerens datter lider af, er en alvorlig sygdom i vedtaegtens artikel 72, stk. 1' s forstand. For saa vidt sagsoegeren bebrejder Parlamentet, at det ikke har taget disse udtalelser i betragtning, da det traf afgoerelsen om kun at anerkende udgifterne ved programmet for "remedial teaching" som udgifter som foelge af sygdom for 50%' s vedkommende, finder Retten ikke, at han har grundlag herfor, idet de gaeldende bestemmelser i vedtaegten ikke foreskriver konsultation af eksterne speciallaeger. Det skal desuden bemaerkes, at afregningskontoret indhentede en udtalelse fra Laegeraadet, som var underrettet om samtlige de saerlige forhold i det foreliggende tilfaelde. I oevrigt er der grund til at erindre om, at begrebet magtmisbrug eller magtfordrejning har en klart afgraenset betydning, idet der herved forstaas, at en administrativ myndighed under udoevelsen af sine befoejelser forfoelger et andet maal end det, hvortil befoejelserne blev givet (jf. Domstolens dom af 4.2.1982, sag 817/79, Buyl mod Kommissionen, Sml. s. 245). Efter fast retspraksis er en afgoerelse kun behaeftet med magtfordrejning, naar det paa grund af objektive og samstemmende indicier maa antages, at den er truffet til forfoelgelse af andre formaal end dem, der er angivet (jf. f.eks. Domstolens dom af 21.6.1984, sag 69/83, Lux mod Revisionsretten, Sml. s. 2447). Da sagsoegeren ikke har fremfoert saadanne indicier, findes han ikke i det foreliggende tilfaelde at have godtgjort magtmisbrug, og hans argument herom maa derfor forkastes.
55 Hvad angaar sagsoegerens tredje argument, der vedroerer manglende kompetence hos afregningskontoret i Bruxelles, erindrer Retten om, at det i artikel 20 i sygesikringsordningen hedder, at "afregningskontorerne oprettes eller nedlaegges af Kommissionen, hvor denne isaer af hensyn til tjenestemaendenes ansaettelsessted skoenner det noedvendigt", og at "hvert afregningskontor har til opgave at modtage og afregne anmodninger om godtgoerelse af udgifter, som indgives af de tilsluttede, som er registrerede under dette kontor, samt til at foretage betalingerne heraf". Denne artikel har saaledes til formaal at muliggoere en pragmatisk og effektiv afregning af anmodninger om godtgoerelse inden for den faelles ordning. Fordelingen af anmodningerne mellem de forskellige afregningskontorer er af rent geografisk karakter og indebaerer ikke nogen fordeling af forskellige befoejelser eller forskellige opgaver. Under disse omstaendigheder og under hensyn til de af sagsoegte afgivne forklaringer, som ikke er bestridt af sagsoegeren, kan der ikke rejses nogen indvending mod, at sagsoegerens anmodning i foerste omgang blev oversendt til afregningskontoret i Bruxelles for at undgaa afbrydelse i behandlingen af anmodningerne om godtgoerelse. Som foelge heraf maa sagsoegerens argument forkastes.
56 Det foelger af det anfoerte, at sagsoegerens andet anbringende er uden grundlag og som foelge heraf maa forkastes.
Anbringendet om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 72, stk. 3
Parternes argumenter
57 Med sit tredje anbringende har sagsoegeren gjort gaeldende, at han har ret til en saerlig godtgoerelse i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 3. Han har anfoert, at betingelserne ifoelge vedtaegtens artikel 72, stk. 3, og artikel 8, stk. 2, i sygesikringsordningen er opfyldt. Han goer gaeldende, at skolepengene ved British School i Bruxelles androg 325 000 BFR for skoleaaret 1986/1987, mens det tillaeg, han modtog for samme periode, androg 140 000 BFR. Yderligere kostede programmet for "remedial teaching" 112 200 BFR for aaret 1986/1987. Halvdelen af denne yderligere udgift androg 56 100 BFR, og sagsoegeren har saaledes selv baaret samlede udgifter med 241 100 BFR om aaret, hvilket vil sige et beloeb paa over halvdelen af hans grundloen.
58 Parlamentet har anfoert, at sagsoegeren ikke har indgivet nogen ansoegning om saerlig godtgoerelse i medfoer af artikel 8, stk. 2, i sygesikringsordningen, og at han derfor ikke kan bebrejde ansaettelsesmyndigheden, at denne ikke har ydet ham en saadan godtgoerelse. Subsidiaert bestrider Parlamentet den af sagsoegeren fremlagte beregning. Vedtaegtens artikel 72, stk. 3, omhandler kun udgifter, der kan godtgoeres i medfoer af artikel 72. Det foelger heraf, at skolepengene ved British School ikke kan indgaa i beregningerne. De 56 100 BFR i udgifter i forbindelse med programmet for "remedial teaching", der er betalt af sagsoegeren, overstiger saaledes ikke halvdelen af hans maanedlige grundloen.
Rettens bemaerkninger
59 Retten bemaerker, at ifoelge sygesikringsordningens artikel 8, stk. 2, saaledes som denne bestemmelse var affattet paa tidspunktet for de her omhandlede begivenheder, skulle den administrative procedure vedroerende den saerlige godtgoerelse, der er omhandlet i vedtaegtens artikel 72, stk. 3, ivaerksaettes af den tjenestemand, der oenskede at opnaa denne godtgoerelse.
60 Under disse omstaendigheder skal det foerst og fremmest undersoeges, om sagsoegeren har indgivet ansoegning om saerlig godtgoerelse i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 3, som foreskrevet i artikel 8 i sygesikringsordningen. I denne henseende konstaterer Retten, at sagsoegeren ikke har foert bevis for, at han har indgivet en saadan ansoegning.
61 Det foelger heraf, at sagsoegeren, da han ikke har indgivet den forudgaaende ansoegning, der er omhandlet i artikel 8 i sygesikringsordningen, ikke under denne sag kan goere gaeldende, at vedtaegtens artikel 72, stk. 3, er tilsidesat.
Anbringendet om tilsidesaettelse af omsorgspligten
Parternes argumenter
62 I staevningen har sagsoegeren som sit fjerde anbringende gjort gaeldende, at der foreligger en klar og aabenbar tilsidesaettelse af ansaettelsesmyndighedens omsorgspligt i forhold til ham. I replikken har han naermere angivet, at han i sin klage havde givet en detaljeret redegoerelse for omfanget af den skade, han havde lidt som foelge af administrationens beslutning om kun at godtgoere udgifterne ved programmet for "remedial teaching" med 50%, og at han ligeledes havde reageret paa administrationens argument om "budgetposten for ad hoc-udgifter til skolegang". Han er af den opfattelse, at den i vedtaegtens artikel 24 omhandlede bistands- og omsorgspligt forpligter institutionen til at godtgoere ham samtlige de udgifter til laegebehandling og paramedicinsk behandling, han har afholdt.
63 Parlamentet har i svarskriftet anfoert, at sagsoegeren ikke paa nogen maade har underbygget dette anbringende, og har endvidere i duplikken anfoert, at de eventuelle anbringender, som sagsoegeren fremfoerer imod en akt, der indeholder et klagepunkt, skal have forbindelse med denne akt. For det aar, der er omhandlet i den akt, der indeholder et klagepunkt (1986/1987), er henvisningen til ad hoc-bevillingen for 1987/1988 uden betydning, og den af sagsoegeren rejste indvending mangler derfor grundlag.
Rettens bemaerkninger
64 Retten bemaerker, at staevningen ifoelge artikel 19, stk. 1, i protokollen vedroerende EOEF-statutten for Domstolen, der finder anvendelse paa Retten i medfoer af artikel 46, stk. 1, i denne statut, samt ifoelge artikel 38, stk. 1, i Domstolens procesreglement, som var gaeldende under den skriftlige forhandling, som foregik for Domstolen, skal indeholde en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Dette betyder, at der i staevningen skal redegoeres for den soegsmaalsgrund, paa hvilken sagen bygger, saaledes at en abstrakt omtale af den ikke opfylder kravene ifoelge statutten og procesreglementet (jf. Domstolens dom af 15.12.1961, forenede sager 19/60, 21/60, 2/61 og 3/61, Fives Lille Cail m.fl. mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 269, org. ref.: Rec. s. 559, paa s. 588, og af 5.3.1991, sag C-330/88, Grifoni mod EKSF, Sml. I, s. 1045, paa s. 1067, samt Rettens dom af 18.11.1992, sag T-16/91, Rendo m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2417). Som foelge heraf kan den blotte henvisning til tilsidesaettelse af omsorgspligten i medfoer af vedtaegtens artikel 24, saaledes som denne henvisning er formuleret i staevningen, uden naermere angivelser vedroerende den pligt, som paastaas tilsidesat, ikke betragtes som tilstraekkelig.
65 Sagsoegeren har ganske vist i replikken angivet, at han bebrejder Parlamentet at have naegtet ham godtgoerelse med 100% af udgifterne i forbindelse med det program for "remedial teaching", som hans datter fulgte, og at han har lidt tab som foelge af dette afslag, men det fremgaar af artikel 42, stk. 2, i Domstolens procesreglement, at nye anbringender ikke maa fremsaettes under sagens behandling. Da det foerst var paa replikstadiet, at sagsoegeren naermere redegjorde for dette anbringende, maa det afvises som vaerende for sent fremsat.
Sag T-74/89
Spoergsmaalet om antagelse til paakendelse af sagsoegerens paastand om, at Retten fastslaar hans ret til godtgoerelse med 100% af de laegelige og paramedicinske udgifter, der vedroerer hans barns alvorlige sygdom, og af paastanden om, at Retten fastslaar hans ret til godtgoerelse af samtlige udgifter i forbindelse med programmet for "remedical teaching", som hans datter foelger
Parternes argumenter
66 Parlamentet finder, at sagsoegerens paastand om, at Retten i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 1, fastslaar hans ret til godtgoerelse med 100% for 1987/1988 af de laegelige og paramedicinske udgifter, der vedroerer hans barns alvorlige sygdom, og paastanden om, at Retten fastslaar hans ret til godtgoerelse af samtlige udgifter i forbindelse med programmet for "remedical teaching", som hans datter fulgte i 1987/1988, med tillaeg af morarenter fra forfaldstidspunktet for godtgoerelserne og indtil betaling sker, er uden genstand.
67 I denne forbindelse goer Parlamentet gaeldende, at sagen angaar den af afregningskontoret trufne afgoerelse om afslag paa den anmodning om forhaandstilladelse, som sagsoegeren havde indgivet den 18. oktober 1987, vedroerende det program for "remedial teaching", hans datter skulle foelge i aaret 1987/1988. Parlamentet bemaerker, at denne anmodning henhoerte under bestemmelserne i afsnit IX, subsidiaert afsnit XV i bilag I til sygesikringsordningen, mens de under denne sag nedlagte paastande falder ind under afsnit IV i bilag I til sygesikringsordningen. Parlamentet slutter heraf, at sagen for saa vidt har en anden genstand end den, der er omhandlet i den anfaegtede akt, og at der ikke forinden er indgivet klage.
68 Endvidere har Parlamentet anfoert, at Retten ikke under nogen omstaendigheder kan saette sin egen afgoerelse i stedet for administrationens og ej heller give denne paabud inden for rammerne af sin legalitetskontrol i medfoer af vedtaegtens artikel 91 (jf. Domstolens dom af 27.4.1989, sag 192/88, Turner mod Kommissionen, Sml. s. 1017).
69 Sagsoegeren finder det godtgjort, at han hele tiden har stoettet sit soegsmaal paa vedtaegtens artikel 72. Han goer gaeldende, at udgifterne ved programmet for "remedial teaching" skal betragtes som en helhed og som udgifter som foelge af sygdom og derfor skal godtgoeres med 100% paa samme maade som andre udgifter som foelge af sygdomme, der af ansaettelsesmyndigheden er anerkendt som alvorlige. Han er af den opfattelse, at sagen i det hele kan tages under paakendelse.
Rettens bemaerkninger
70 Med de her omhandlede paastande anmoder sagsoegeren Retten om forskellige principerklaeringer, som i realiteten tilsigter anerkendelse af hans ret til godtgoerelse med 100% af udgifterne til det program for "remedial teaching", som hans datter fulgte, og han soeger saaledes allerede nu at faa Retten til at give paabud til den myndighed, der skal opfylde den kommende dom i denne sag.
71 Det tilkommer imidlertid ikke Retten inden for rammerne af legalitetskontrollen at give faellesskabsmyndighederne paabud og ej heller at saette sin afgoerelse i stedet for disse myndigheders. Disse paastande maa derfor afvises.
Realiteten
72 Til stoette for sine paastande i sag T-74/89 har sagsoegeren for det foerste gjort gaeldende, at den anfaegtede afgoerelse mangler hjemmel. For det andet finder han, at den er ulovligt begrundet. For det tredje haevder han, at den er behaeftet med en mangel som foelge af faktisk og retlig vildfarelse. For det fjerde paaberaaber han sig tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og for det femte tilsidesaettelse af omsorgspligten.
° Anbringenderne om henholdsvis manglende hjemmel, ulovlig begrundelse og faktisk og retlig vildfarelse
Parternes argumenter
73 Med sit foerste anbringende goer sagsoegeren gaeldende, at den afgoerelse, hvorved han fik afslag paa enhver form for godtgoerelse af udgifterne til det program for "remedial teaching", som hans datter fulgte i aaret 1987/1988, er uden hjemmel og strider mod bestemmelserne i vedtaegtens artikel 72, stk. 1, hvorefter der ydes godtgoerelse med 100% til en tjenestemand, hans aegtefaelle og personer, over for hvem han har forsoergerpligt, i tilfaelde af sygdom, der anerkendes at vaere af lige saa alvorlig karakter som de oevrige sygdomme, der er naevnt i denne artikel. Sagsoegeren har henvist til, at der bestandigt i over fem aar uden mindste forbehold er ydet ham godtgoerelse med 100%, og finder derfor ikke, at nogen bestemmelse i vedtaegten kan berettige den saaledes totalt aendrede holdning.
74 Parlamentet bestrider ikke, at sagsoegeren i henhold til bestemmelserne i vedtaegtens artikel 72, stk. 1, som naermere er uddybet i afsnit IV i bilag I i sygesikringsordningen, har ret til godtgoerelse med 100%, men understreger, at denne godtgoerelse alene kan vedroere udgifter som foelge af sygdom efter den fortolkning, som er anlagt af Forvaltningskomitéen for Den Faelles Ordning. Selv om de i denne sag omtvistede udgifter kunne betegnes som ikke omhandlede ydelser, jf. afsnit XV i bilag I, kan de dog kun godtgoeres paa de vilkaar, som Forvaltningskomitéen fastsaetter i det enkelte tilfaelde. Endvidere understreger Parlamentet, at muligheden for, at der ydes godtgoerelse af ikke omhandlede ydelser, ikke paa nogen maade indebaerer en forpligtelse hertil. Under henvisning til Domstolens tidligere naevnte dom i sagen Buyl mod Kommissionen erindrer Parlamentet om, at enhver afgoerelse om godtgoerelse traeffes paa grundlag af de konkrete omstaendigheder i den enkelte sag, og at den tidligere i denne sag fulgte praksis ikke kan binde administrationen, for saa vidt som denne ikke i forhold til sagsoegeren har paataget sig nogen forpligtelse til at bibeholde en bestemt sats for sin stoette.
75 I duplikken har Parlamentet tilfoejet, at godtgoerelsen med 100% i aarene 1983/1984 og 1984/1985 af udgifterne til den specialundervisning, som sagsoegerens datter fulgte, vedroerte undervisning paa Sibford School, en institution, der er kendt for stoetteforanstaltninger for boern, der har vanskeligheder i skolen, isaer paa grund af ordblindhed. Da afregningskontoret fra 1985/1986 naegtede at godtgoere omkostningerne til specialundervisning med 100%, blev denne givet paa British School i Bruxelles. Paa grundlag af dokumenterne fra hver af disse skoler fandt afregningskontoret ikke, at British School ° i modsaetning til Sibford School ° var et specialinstitut.
76 Med sit andet anbringende goer sagsoegeren gaeldende, at afgoerelsen er ulovligt begrundet, idet godtgoerelsen naegtes paa grund af, at de paagaeldende udgifter vedroerte specialundervisning i matematik. Ifoelge sagsoegeren burde den beroerte myndighed have udtalt sig om, hvorvidt hans datters sygdom falder ind under kategorien "andre sygdomme, der anerkendes at vaere af lige saa alvorlig karakter", og som giver ret til godtgoerelse med 100%. Sagsoegeren, der understreger, at administrationen ikke har taget hensyn til de udfoerlige forklaringer, som er afgivet af lederen af British School i Bruxelles, finder, at de i sagen omhandlede udgifter falder ind under kategorien udgifter som foelge af sygdom eller udgifter til paramedicinsk behandling, hvilket sagsoegte selv tidligere havde anerkendt.
77 Parlamentet har anfoert, at sagen alene vedroerer spoergsmaalet om, hvorvidt de omtvistede udgifter er udgifter som foelge af sygdom. Det finder ikke, at de i sagen omhandlede udgifter har vaeret en foelge af sygdom i sygesikringsordningens bilag I' s forstand efter den fortolkning, som Forvaltningskomitéen har anlagt af dette begreb. Paa grundlag af otte dokumenter, herunder en attest fra dr. Judith Themen ved Sibford School, en redegoerelse og en attest fra dr. Marc Boel, samt dokumenter, der er fremlagt af sagsoegeren selv, goer Parlamentet gaeldende, at den paagaeldende undervisning har vaeret af teknisk og ikke laegelig karakter. I denne forbindelse tilfoejer Parlamentet, at ydelser, der falder ind under begrebet udgifter som foelge af sygdom, ifoelge den fortolkningsbestemmelse, der er vedtaget af administrationscheferne den 10. september 1987 vedroerende dette begreb, "skal udfoeres af en eller flere personer, der ifoelge lovgivningen er autoriseret til at udoeve laegevirksomhed eller paramedicinsk virksomhed, eller af laegelige institutioner, der er forskriftsmaessigt godkendt af de kompetente myndigheder". British School er imidlertid ikke nogen laegelig eller paramedicinsk institution, som er forskriftsmaessigt godkendt af de kompetente myndigheder, og det er ikke godtgjort ved de oplysninger, som er fremlagt af sagsoegeren, at den omtvistede behandling er udfoert af en eller flere personer, der ifoelge lovgivningen er autoriseret til at udoeve laegevirksomhed eller paramedicinsk virksomhed. Sagsoegte bemaerker desuden, at de kvalifikationer, som de personer har, der har varetaget programmet for "remedial teaching", ikke er omhandlet i Raadets direktiv 75/362/EOEF af 16. juni 1975 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for laeger omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udoevelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (EFT L 167, s. 1).
78 Med sit tredje anbringende haevder sagsoegeren, at den anfaegtede afgoerelse klart er behaeftet med en mangel som foelge af faktisk og retlig vildfarelse, idet der i afgoerelsen ses bort fra, at de personer, som beskaeftiger sig med hans datter, alle med undtagelse af fru P. er personer, der virker i laegeverdenen eller den paramedicinske verden, og at der i afgoerelsen ikke tages hensyn til de laegeerklaeringer, som sagsoegeren har fremlagt, og hvoraf det klart fremgaar, at de fulgte behandlinger, nemlig den psykologiske behandling og "remedial teaching-educational therapy", danner et uadskilleligt hele, der indgaar i et samlet program for genoptraening. Den anfaegtede afgoerelse strider mod de talrige andre forslag om godtgoerelse, der er stillet af bl.a. den raadgivende laege. Yderligere goer sagsoegeren gaeldende, at han ikke blev underrettet om Laegeraadets udtalelse af 8. februar 1988, som bl.a. var grundlaget for Forvaltningskomitéens udtalelse af 28. september 1988, og at hans datter aldrig er blevet undersoegt af en raadgivende laege.
79 Parlamentet fastholder, at alle de i vedtaegten foreskrevne procedurer vedroerende konsultationer og udtalelser er blevet overholdt, og at samtlige de involverede instanser har haft fuldt kendskab til sagen, herunder til de laegeerklaeringer, der er afgivet af dr. Marc Boel, og til dokumentet vedroerende de erhvervsmaessige kvalifikationer hos det personale ved British School, som deltog i det saerlige program for sagsoegerens datter.
Rettens bemaerkninger
80 Retten bemaerker, at det grundlaeggende spoergsmaal i forbindelse med disse tre anbringender i det vaesentlige er, hvorvidt udgifterne ved det program for "remedial teaching", som sagsoegerens datter fulgte i skoleaaret 1987/1988 ved British School, er udgifter som foelge af sygdom i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 1, og bilag I til sygesikringsordningen. Som foelge heraf skal der tages stilling til dem under ét.
81 Da Retten har fundet, at det program for "remedial teaching", som blev fulgt af sagsoegerens datter i British School i skoleaaret 1986/1987, ikke var af laegelig eller paramedicinsk karakter (se praemis 49 ovenfor), og da sagsoegeren hverken har godtgjort eller paastaaet, at programmet for skoleaaret 1987/1988 var tilrettelagt paa anden maade, ses afgoerelsen om ikke at anerkende udgifterne til dette program som udgifter, der er daekket af sygesikringsordningen i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 1, ikke at vaere behaeftet med nogen retlig eller faktisk vildfarelse.
82 Med hensyn til afgoerelsens lovlighed, for saa vidt naegtelsen af godtgoerelse med 100% af de paagaeldende udgifter siges at betegne et omslag i forhold til tidligere afgoerelser, bemaerker Retten, at det paahviler ansaettelsesmyndigheden i forbindelse med hver enkelt anmodning om godtgoerelse at fastslaa, om betingelserne for godtgoerelse ifoelge vedtaegtens artikel 72, stk. 1, er opfyldt paa grundlag af de faktiske og retlige omstaendigheder, som oplyses af den paagaeldende, uden at vaere bundet af en afgoerelse, der tidligere er truffet paa grundlag af andre eller mindre fuldstaendige oplysninger.
83 Yderligere bemaerker Retten, at administrationen ikke har givet sagsoegeren nogen bestemt garanti vedroerende den fremtidige godtgoerelse af udgifterne til programmet for "remedial teaching", og saaledes ikke paa nogen maade har givet sagsoegeren grundlag for at forvente, at en tidligere situation ville blive opretholdt, idet den i saa henseende havde et frit skoen.
84 For saa vidt angaar sagsoegerens argument om, at han ikke blev underrettet om Laegeraadets udtalelse af 8. februar 1988, der var et af de elementer, som blev taget i betragtning af Forvaltningskomitéen for Den Faelles Ordning i dens udtalelse nr. 16/88 af 28. september 1988, hvorved den stadfaestede den af afregningskontoret den 28. marts 1988 trufne afgoerelse, bemaerkes, at der ikke ifoelge sygesikringsordningen, navnlig dens kapitel II, stilles krav om underretning af den paagaeldende om en eventuel udtalelse fra Laegeraadet, der indhentes efter anmodning fra Forvaltningskomitéen. Retten bemaerker, at sagsoegeren ikke har angivet, paa hvilken maade den manglende underretning om denne udtalelse kan have paavirket hans retsstilling. I denne forbindelse bemaerker Retten, at sagsoegeren har haft rig lejlighed til at goere sine argumenter mod den anfaegtede afgoerelse gaeldende. Det foelger heraf, at sagsoegerens argument maa forkastes.
85 Hvad angaar sagsoegerens klagepunkt mod sagsoegte i anledning af, at sidstnaevnte ikke har ladet hans datter undersoege af institutionens raadgivende laege, skal Retten bemaerke, at Parlamentet uimodsagt af sagsoegeren har bekraeftet, at alle de involverede besluttende instanser har faaet forelagt samtlige akter i sagen, herunder dr. Marc Boel' s erklaering vedroerende sagsoegerens datter, samt et dokument, der anfoerer de erhvervsmaessige kvalifikationer hos personalet ved British School, der deltog i specialprogrammet for sagsoegerens datter. Det foelger heraf, at sagsoegte har truffet den anfaegtede afgoerelse med fuldt kendskab til sagsoegerens datters helbredstilstand saavel som til British School-personalets kvalifikationer. Sagsoegerens argument i denne henseende maa derfor forkastes.
86 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at sagsoegerens foerste tre anbringender maa forkastes.
° Anbringendet om tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
Parternes argumenter
87 Som sit fjerde anbringende paaberaaber sagsoegeren sig en tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Han bebrejder Parlamentet, at dette ikke henledte hans opmaerksomhed paa fortolkningsbestemmelsen vedroerende begrebet udgifter som foelge af sygdom, der blev vedtaget af administrationscheferne den 10. september 1987, saaledes at han kunne traeffe de noedvendige foranstaltninger for at bevise, at de personer, der tog sig af hans barn, var autoriseret efter lovgivningen til at udoeve laegegerning eller paramedicinsk virksomhed. Yderligere finder han, at de kompetente myndigheder burde have truffet passende foranstaltninger til godkendelse af British School. Ifoelge sagsoegeren er sagsoegtes undladelse en tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, som enhver tjenestemand kan kraeve overholdt af sin institution.
88 Parlamentet har bemaerket, at oplysningerne vedroerende de laegelige eller paramedicinske kvalifikationer hos de personer, der tager sig af det saerlige program, er blevet tilstillet den raadgivende laege og er taget i betragtning. Sagsoegte har endvidere anfoert, at alene en laegelig eller paramedicinsk institution kan blive godkendt, hvilket ikke er tilfaeldet med British School.
Rettens bemaerkninger
89 Retten bemaerker foerst og fremmest, at retten til at kraeve beskyttelse af den berettigede forventning ifoelge fast retspraksis omfatter enhver borger, der er i en situation, hvoraf det fremgaar, at en administrativ myndighed i Faellesskabet har fremkaldt begrundede forhaabninger hos ham. Derimod kan ingen tjenestemand paaberaabe sig en tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, medmindre han har faaet ganske bestemte garantier fra administrationen (jf. bl.a. Rettens dom af 17.12.1992, sag T-20/91, Holtbecker mod Kommissionen, Sml II, s. 2599).
90 Retten bemaerker endvidere, at de bestemmelser om fortolkningen af sygesikringsordningen, der er vedtaget af Forvaltningskomitéen og godkendt af administrationscheferne, er regler af offentlig karakter, hvorom tjenestemaend og oevrige ansatte i institutionerne er underrettet, og som er tilgaengelige for dem.
91 Det foelger heraf, at administrationen ved ikke at henlede sagsoegerens opmaerksomhed paa disse fortolkningsbestemmelser ikke har kunnet bibringe ham en berettiget forventning om, at ansaettelsesmyndigheden ville godtgoere udgifterne ved det program for "remedial teaching", som hans datter fulgte i skoleaaret 1987/1988. Det forhold, at administrationen ikke har taget skridt til at godkende British School som en medicinsk eller paramedicinsk institution, kan heller ikke i sig selv anses for stridende mod det paaberaabte princip.
92 Som foelge heraf kan sagsoegerens anbringende om tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke tages til foelge.
° Anbringendet om tilsidesaettelse af omsorgspligten
Parternes argumenter
93 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Parlamentet har tilsidesat sin omsorgspligt ved slet og ret at naegte at godtgoere hans udgifter, selv om den oekonomiske byrde ved den specialundervisning, som hans datter foelger, er meget tung. Han har forklaret, at udgifterne til specialundervisningen androg 198 000 BFR i skoleaaret 1987/1988, og at de almindelige skolepenge til British School beloeb sig til 341 000 BFR, mens hans grundloen i tiden fra juli til december 1987 var paa 312 226 BFR og paa 326 697 BFR i tiden fra januar til juni 1988.
94 Parlamentet har anfoert, at det af omsorgspligten foelger, at administrationen, naar den tager stilling til en tjenestemands situation, skal tage hensyn til samtlige forhold, der er afgoerende for dens afgoerelse under hensyntagen til baade tjenestens og den paagaeldende tjenestemands interesser. I denne henseende finder Parlamentet ikke, at sagsoegeren har bevist, hvorledes sagsoegte skulle have tilsidesat denne pligt under hensyn til dels de tillaegsbeloeb, der ydes ham i form af dobbelt boernetilskud og tilskud til skolegang, dels det maanedlige indkomsttillaeg som foelge af det yderligere skattemaessige nedslag paa 13 015 BFR om maaneden. I oevrigt bemaerker Parlamentet, at sagsoegeren ikke har indgivet nogen ansoegning om ydelser i medfoer af vedtaegtens artikel 76 med den begrundelse, at han befinder sig i en saerlig vanskelig situation som foelge af hans datters helbredstilstand, og at intet dokument i ansaettelsesmyndighedens besiddelse har gjort det muligt, naar henses til sagsoegerens loen, at finde, at han var i en saerlig vanskelig situation. Yderligere understreger Parlamentet, at omsorgspligten ikke paa nogen maade indebar, at udgifterne til specialundervisning skulle godtgoeres efter den faelles ordning.
Rettens bemaerkninger
95 Retten bemaerker foerst og fremmest, at den anfaegtede afgoerelse ikke er en tilbagekaldelse af tidligere afgoerelser om godtgoerelse af udgifter til den specialundervisning, som sagsoegerens datter modtog, men et afslag paa forhaandstilladelse vedroerende det program for "educational therapy", som sagsoegerens datter skulle foelge i skoleaaret 1987/1988.
96 Ifoelge fast retspraksis er administrationens omsorgspligt i forhold til dens ansatte udtryk for den balance mellem gensidige rettigheder og forpligtelser, som vedtaegten har skabt i forholdet mellem EF-administrationen og de EF-ansatte. Denne pligt indebaerer navnlig, at administrationen, naar den traeffer afgoerelse om forhold vedroerende en tjenestemand, skal tage samtlige omstaendigheder i betragtning, der kan vaere bestemmende for dens afgoerelse, og at den herved skal tage hensyn til ikke blot tjenestens, men tillige til den paagaeldende tjenestemands interesse (Domstolens dom af 23.10.1986, sag 321/85, Schwiering mod Revisionsretten, Sml. s. 3199, praemis 18, og Rettens dom af 20.6.1990, sag T-133/89, Burban mod Parlamentet, Sml. II, s. 245, praemis 27). Beskyttelsen af tjenestemaendenes rettigheder og interesser skal dog altid ske inden for rammerne af de gaeldende bestemmelser (Rettens dom af 27.3.1990, sag T-123/89, Chomel mod Kommissionen, Sml. II, s. 131, praemis 32).
97 I den foreliggende sag afviste ansaettelsesmyndigheden den ansoegning, som sagsoegeren havde indgivet den 18. oktober 1987 om forhaandstilladelse vedroerende det program for "remedial teaching", som hans datter skulle foelge i skoleaaret 1987/1988, med den efter Rettens opfattelse lovlige begrundelse, at ansaettelsesmyndigheden ikke paa grundlag af de oplysninger, den havde, og paa grundlag af de gaeldende bestemmelser i vedtaegten kunne godkende udgifterne til dette program som udgifter, der er daekket af sygesikringsordningen i medfoer af vedtaegtens artikel 72, stk. 1. Foelgelig har Parlamentet, idet det traf sin afgoerelse under overholdelse af de gaeldende regler efter at have foretaget en fuldstaendig vurdering af alle afgoerende forhold, ikke tilsidesat den omsorgspligt, som paahviler det.
98 Som foelge heraf maa sagsoegerens anbringende om tilsidesaettelse af omsorgspligten forkastes.
Sag T-33/89 og sag T-74/89
99 Det foelger af samtlige ovenstaaende betragtninger, at sagsoegte boer frifindes i det hele i begge sager.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
100 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at afholde sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Ifoelge procesreglementets artikel 88 baerer institutionerne dog deres egne omkostninger i tvister indbragt af Faellesskabets ansatte. Det boer saaledes i begge sager bestemmes, at hver part baerer sine egne omkostninger.
101 Ifoelge bestemmelserne i procesreglementets artikel 91, sammenholdt med artikel 74, kan vidners rejse- og opholdsudgifter samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kraeves godtgjort. I den foreliggende sag findes sagsoegeren at burde betale udgifterne ved afhoeringen af vidnerne.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling)
1) Sagsoegte frifindes.
2) Hver part baerer sine omkostninger.
3) Sagsoegeren betaler udgifterne ved afhoeringen af vidnerne.
Full & Egal Universal Law Academy