Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Retspleje ° sagens genstand ° tvist vedroerende en raekke meddelte aftalers forenelighed med traktatens konkurrenceregler ° erklaering om afkald paa at anvende en del af aftalerne, fremsat under proceduren ° ingen aendring af tvistens raekkevidde paa grund af manglende underretning til Kommissionen om afkaldet og manglende bevis for ivaerksaettelse af afkaldet
2. Konkurrence ° aftaler ° paavirkning af handelen mellem medlemsstater ° kriterier ° aftale, der daekker en enkelt medlemsstats marked
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
3. Konkurrence ° administrativ procedure ° Kommissionens beslutning, der afslaar fritagelse ° klagepunkter, der kan tages i betragtning
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1 og 3; Raadets forordning nr. 17, art. 6 og art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 2 og 4)
4. Konkurrence ° administrativ procedure ° meddelelse om klagepunkter ° noedvendigt indhold
5. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° betingelser ° bevisbyrde ° fritagelsesbetingelsernes kumulative karakter
(EOEF-traktatens art. 85, stk. 3)
6. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° pligt for virksomheden til at dokumentere anmodningens berettigelse ° Kommissionens kompetence
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
7. Institutionernes retsakter ° begrundelse ° forpligtelse ° raekkevidde ° beslutning om anvendelse af konkurrencereglerne
(EOEF-traktaten, art. 190)
8. Konkurrence ° faellesskabsregler ° anvendelse afhaengig af national retspraksis ° ulovlighed
9. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° omstaendigheder, der tages i betragtning ° fordele ved en ordning med faste bogladepriser
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
10. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° prisbindingssystem ° begrundelse ° fordele paa et hjemmemarked ° ulovlighed
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
Sammendrag
1. Raekkevidden af en tvist vedroerende en raekke meddelte aftalers forenelighed med traktatens konkurrenceregler kan ikke aendres ved en erklaering om afkald paa at anvende en del af de naevnte aftaler, som er fremsat under proceduren, naar Kommissionen ikke er blevet underrettet om afkaldet, og der ikke er blevet fremlagt bevis for ivaerksaettelse af afkaldet.
2. For at kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne efter traktatens artikel 85, stk. l, skal en aftale, en vedtagelse inden for sammenslutninger af virksomheder eller en samordnet praksis goere det muligt paa grundlag af en flerhed af retlige eller faktiske omstaendigheder med tilstraekkelig sandsynlighed at forudse, at de kan udoeve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse paa handelen mellem medlemsstaterne paa en maade, der kan vaere til skade for virkeliggoerelsen af maalene for et mellemstatsligt enhedsmarked.
En konkurrencebegraensende adfaerd, som er begraenset til en medlemsstats omraade, kan indvirke paa handelsstroemmene og konkurrencen paa det faelles marked.
3. Det fremgaar af artikel 6 og artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17, sammenholdt med artikel 2 og 4 i forordning nr. 99/63, at Kommissionens forpligtelse til at give de beroerte virksomheder og sammenslutninger af virksomheder meddelelse om de klagepunkter imod dem, der tages i betragtning, og til i sine beslutninger kun at tage saadanne klagepunkter i betragtning, om hvilke virksomhederne og sammenslutningerne af virksomheder har haft lejlighed til at udtale sig, ligeledes gaelder for en beslutning om ikke at meddele fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. Denne forpligtelse vedroerer imidlertid i det vaesentlige meddelelsen om de grunde, der foerer Kommissionen til at anvende stk. 1 i artikel 85, enten ved at beordre ophoer af en overtraedelse eller paalaegge virksomhederne en boede eller ved at naegte en negativattest eller fritagelse i henhold til samme artikels stk. 3.
4. Meddelelsen om klagepunkter, som har til formaal at sikre retten til forsvar, skal klart, om end summarisk, angive de vaesentlige faktiske forhold, som Kommissionen stoetter sig paa i denne fase af proceduren. Den efterfoelgende beslutning skal imidlertid ikke noedvendigvis vaere en kopi af fremstillingen af klagepunkterne.
5. Naar der ansoeges om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, paahviler det den ansoegende virksomhed at bevise, at den opfylder hver enkelt af de fire betingelser, der er fastsat deri. Da betingelserne er kumulative, kan Kommissionen paa et hvilket som helst tidspunkt inden den endelige vedtagelse af beslutningen fastslaa, at en af betingelserne ikke er opfyldt.
6. Naar der ansoeges om fritagelse fra forbuddet mod aftaler i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, paahviler det i foerste raekke de beroerte virksomheder for Kommissionen at fremlaegge dokumentation, der kan bevise fritagelsens oekonomiske berettigelse, og, saafremt Kommissionen har indvendinger at fremfoere, at forelaegge den alternativer. Selv om Kommissionen over for virksomhederne kan paapege eventuelle alternative loesninger, er den ikke retligt forpligtet til at goere det, og endnu mindre til at acceptere forslag, som den anser for uforenelige med betingelserne i artikel 85, stk. 3.
7. Selv om Kommissionen i henhold til traktatens artikel 190 har pligt til at anfoere de faktiske forhold, som ligger til grund for en beslutning, og de retlige betragtninger, som har foranlediget den til at traeffe den ifoelge konkurrencereglerne, kraever bestemmelsen ikke, at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal, som er blevet behandlet under den administrative procedure. Begrundelsen for en beslutning, der indeholder et klagepunkt, skal goere det muligt for Faellesskabets retsinstanser at udoeve legalitetskontrol og give den beroerte part de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om beslutningen er lovlig.
8. National retspraksis kan ikke ° selv hvis det antages, at den er faelles for alle medlemsstaterne ° vaere bindende for anvendelsen af traktatens konkurrenceregler.
9. Naar afslaget paa at indroemme fritagelse for en ordning med faste bogladepriser i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, ikke er baseret paa en manglende opfyldelse af betingelsen om, at aftalen skal fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling, er det ikke noedvendigt, at den retsinstans, der skal traeffe afgoerelse om lovligheden af naevnte afslag, undersoeger, om fordelene ved en saadan ordning paa nationalt plan ° saafremt de antages at foreligge ° ogsaa goer sig gaeldende i samhandelen inden for Faellesskabet.
10. I henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, kan et prisbindingssystem, som begraenser konkurrencen i faellesmarkedet, ikke fritages med den begrundelse, at dets viderefoerelse er noedvendig for at skabe fordele paa et nationalt marked. En saadan situation ville i sig selv bidrage til at opdele faellesmarkedet og foelgelig modvirke den vekselvirkning, som traktaten soeger at fremme.
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder
Sagens genstand
1 Denne sag vedroerer en beslutning fra Kommissionen, der i forbindelse med en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 dels fastslog, at en raekke aftaler og bestemmelser vedroerende disse aftaler udgoer en overtraedelse af artikel 85, stk. 1, dels afviste en ansoegning om fritagelse i medfoer af artikel 85, stk. 3.
2 Genstanden for den anfaegtede beslutning er to aftaler, der er indgaaet inden for rammerne af Publishers Association (herefter benaevnt "PA"), som repraesenterer langt den stoerste del (70-80%) af forlagene i Det Forenede Kongerige. De forlag, der deltager i den foerste af de to aftaler, er medlemmer af PA, mens de, der deltager i den anden aftale, ikke er medlemmer. Ifoelge PA er medlemmerne ikke forpligtet til at tilslutte sig aftalen.
3 Aftalen mellem medlemmerne af PA og aftalen mellem ikke-medlemmer indeholder stort set samme bestemmelser. Den eneste forskel mellem de to aftaler vedroerer den haandhaevelsesklausul, der er fastsat.
Indholdet af "Net Book Agreements"
4 I aftalerne, som blev indgaaet i 1957 under titlen "Net Book Agreements" (herefter benaevnt "NBA"), er der fastsat standardbetingelser for salg af boeger til fast pris, de saakaldte "net books". Ifoelge disse standardbetingelser for salg maa en "net book" ikke saelges, udbydes til salg eller tillades solgt til publikum til en pris, der ligger under den af forlaget fastsatte, faste pris. De undtagelser, der gaelder fra dette forbud (boeger paa lager og antikvariske boeger), er udtrykkeligt underkastet standardbetingelserne, ifoelge hvilke en "net book" ligeledes kan saelges med rabat til biblioteker, forhandlere og "storkoebere", som i forvejen er godkendt af sammenslutningen. Rabattens stoerrelse og de betingelser, hvorunder den ydes, fastsaettes i godkendelsen.
5 Disse betingelser gaelder alt en gros- eller detailsalg til publikum i Det Forenede Kongerige eller Irland, naar forlaget, som udgiver eller distribuerer den paagaeldende bog, beslutter at markedsfoere den til en fast detailpris. Standardbetingelserne gaelder dog ikke et forlags direkte salg til kunder, som ikke er erhvervsdrivende.
6 Aftalerne indeholder endvidere en haandhaevelsesklausul. De beroerte virksomheder har udpeget PA' s raad til paa deres vegne at indsamle oplysninger om boghandleres kontraktbrud og almindelige oplysninger om eventuelle overtraedelser af de markedsfoeringsvilkaar, som "net books" er underkastet. Parterne er enige om, at de hver isaer paa raadets opfordring vil haandhaeve deres kontraktmaessige rettigheder og deres rettigheder i henhold til Restrictive Trade Practices Act af 1956 og Resale Prices Act af 1976 (se nedenfor), idet sammenslutningen dog skal godtgoere dem omkostningerne i den forbindelse. I aftalen mellem forlag, der ikke er medlemmer af sammenslutningen, er klausulen anderledes, idet der ikke er tale om godtgoerelse fra sammenslutningens side i tilfaelde af retsforfoelgning af overtraedelser.
7 I medfoer af klausul iv) i aftalerne har sammenslutningens raad fastsat regler i form af standardformularer, som giver boghandlere ret til at give rabat til biblioteker, forhandlere og storkoebere. Tilladelsen gives specifikt til hvert enkelt bibliotek og hver enkelt forhandler eller storkoeber.
8 For saa vidt angaar biblioteker er tilladelsen underkastet to betingelser: Publikum skal have gratis adgang til biblioteket, og der skal hvert aar bestilles for over 100 UKL "net books". Rabatten maa ikke overstige 10%, og biblioteket maa ikke videresaelge boeger, som det har erhvervet med rabat.
9 Som forhandlere betragtes personer, der som f.eks. skoleledere distribuerer boeger uden at have bogsalg som deres hovederhverv. Rabatterne til forhandlere maa ikke overstige 50% af den detailhandlerrabat, forlaget giver boghandleren. Forhandleren skal saelge de paagaeldende boeger til den faste pris.
10 Tilladelse til at yde maengderabat gaelder kun for en enkelt ordre. Den tilladte rabat afhaenger af ordrens stoerrelse og ligger paa mellem 5% og 10%. Boegerne maa ikke udbydes til salg af koeberen eller goeres til genstand for nogen form for modydelse, men skal benyttes som gaver i forbindelse med koeberens virksomhed eller til filantropiske formaal.
11 I forbindelse med gennemfoerelsen af aftalerne har sammenslutningen udgivet en saakaldt "Code of Allowances" vedroerende salg af nye, reviderede eller billige udgaver, boeger til nedsat fastpris og restlagre. Sammenslutningen har endvidere fastsat regler for bogklubber og for det aarlige landsomfattende bogudsalg.
12 Code of Allowances, som er offentliggjort af PA i form af et memorandum, afspejler de almindelige handelssaedvaner vedroerende rabatter paa "net books". Normalt giver forlaget paa forhaand meddelelse om nedsaettelser, nye udgaver, billigudgaver og restlagre i fagpressen. Der ydes ofte rabatter eller andre fordele (kontant- eller naturalieydelser) i forhold til, hvor laenge boegerne har vaeret paa lager. Code of Allowances gaelder kun for hjemmemarkedet.
13 Der gaelder saerlige regler ("Book Club Regulations") for bogklubudgaver. De gaelder for bogklubtransaktioner i Det Forenede Kongerige. Ifoelge disse regler maa forlagene kun give saerlige rettigheder til bogklubber, som er registreret af sammenslutningen efter at have underskrevet og tilsluttet sig reglerne. De saerlige regler omfatter bestemmelser om medlemskab af bogklubber, de betingelser, bogklubberne skal opfylde ved udbud og salg af boeger, og visse begraensninger med hensyn til reklame. Et restlager af en bog maa ikke saettes paa udsalg af bogklubben uden tilladelse fra det paagaeldende forlag. Ifoelge PA gaelder Book Club Regulations alene i Det Forenede Kongerige.
14 Siden 1955 har PA tilladt et aarligt landsdaekkende bogudsalg. Udsalget giver boghandlerne og forlagene mulighed for inden for de graenser og paa de betingelser, der er fastsat af PA, at saelge ikke saerlig efterspurgte boeger til under fastprisen og derved finansiere genopbygningen af et nyt lager.
15 Endelig udgiver sammenslutningen en "Directory of Booksellers", som opdateres hver anden maaned, og som indeholder en fortegnelse over boghandlere, der opfylder visse betingelser, og som har forpligtet sig til at overholde standardbetingelserne for "net books".
16 Ingen af de ovennaevnte aftaler fastsaetter sanktioner, der skal gaelde for aftaledeltagere, der ikke overholder bestemmelserne. Boghandlernes overholdelse af standardbetingelserne haandhaeves i givet fald ved et paabud. I Irland og Det Forenede Kongerige paahviler det i saa fald saedvanligvis forlaget at bevise, at der bestaar et kontraktforhold med boghandleren. Men i Det Forenede Kongerige kan forlaget tillige paaberaabe sig section 26 i Resale Prices Act af 1976, ifoelge hvilken det kan haandhaeve betingelser vedroerende en videresalgspris uden at skulle bevise, at der bestaar et kontraktforhold, forudsat at den paagaeldende boghandler er blevet gjort bekendt med disse betingelser, da han koebte den paagaeldende bog.
Ubestridte statistiske oplysninger
17 Ifoelge tallene i den anfaegtede beslutning, hvilke tal ikke er blevet bestridt af PA, er den britiske forlagsindustri blandt de stoerste i verden og i Faellesskabet. De vigtigste omtrentlige tal fra markedet er foelgende: Antallet af nyudgivelser hvert aar er 40 000, hvoraf 80% produceres af medlemmer af PA. 65% af udgivelserne saelges paa det britiske marked, og resten eksporteres. 25% af eksporten gaar til andre medlemsstater og 4,5% til Irland. For saa vidt angaar importen til Irland skal det bemaerkes, at 80% kommer fra Det Forenede Kongerige, og at denne import udgoer over 50% af det samlede bogsalg i Irland.
18 Det er endvidere ubestridt, at ca. 75% af de boeger, der saelges i Det Forenede Kongerige eller eksporteres af britiske forlag til Irland, markedsfoeres som "net books".
Den nationale rets vurdering af NBA' s gyldighed
19 Restrictive Practices Court (det kompetente organ i konkurrencespoergsmaal i Det Forenede Kongerige) har ved flere lejligheder undersoegt NBA' s gyldighed i lyset af britisk lovgivning. Retten afsagde en foerste positiv kendelse i 1962. Den udtalte med hensyn til aftalen mellem medlemmerne af PA, i) at ophaevelsen af NBA ville unddrage offentligheden nogle saerlige fordele, da det ville medfoere stigende priser, et faldende antal lagerfoerende boglader, en nedgang i antallet af udgivelser og mindre variation i disse, ii) at publikum ikke ville lide vaesentlig skade ved opretholdelsen af NBA sammenlignet med de ulemper, en ophaevelse ville medfoere, og iii) at NBA saaledes ikke var i strid med almenhedens interesser.
20 I 1964 afsagde Restrictive Practices Court i en "summary proceeding" kendelse om, at aftalen mellem ikke-medlemmer ikke var i strid med almenhedens interesser med samme begrundelse som i 1962-kendelsen.
21 I 1968 undersoegte Restrictive Practices Court paa ny gyldigheden af NBA paa baggrund af de nye bestemmelser i Resale Prices Act af 1964. Retten, der fulgte samme raesonnement som i 1962-kendelsen, indroemmede en fritagelse fra det almindelige forbud mod prisbinding, som er indeholdt i Resale Prices Act af 1964.
Den administrative procedure for Kommissionen
22 Efter Det Forenede Kongeriges tiltraedelse af Faellesskabet blev NBA og "Book Club Regulations" hver for sig anmeldt af PA til Kommissionen den 12. juni 1973 i medfoer af artikel 5, og artikel 25, stk. 2, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962 (foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86, EFT 1959-1962, s. 81) med senere aendringer og tilfoejelser, med henblik paa fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. Anmeldelserne blev registreret under referencenumrene IV/27.393 og IV/27.394.
23 I 1978 indgav PA til Kommissionen et eksemplar af bogen Books are Different (938 sider), som indeholdt ikke alene den kendelse, der var afsagt af Restrictive Practices Court i 1962, men ogsaa de skriftlige indlaeg sammen med de relevante dokumenter og en stor del af protokollatet fra den mundtlige forhandling.
24 Samme aar indgav PA ligeledes til Kommissionen nyere bevismateriale i form af to bind indeholdende statistikker og forklaringer, referat af en vidneafhoering under et moede arrangeret af Kommissionen den 21. april 1978 og senere skriftlige erklaeringer fra formanden for Booksellers Association of Great Britain and Ireland og formanden for PA.
25 I 1985 fremlagde PA yderligere beviser for Kommissionen paa dennes anmodning.
26 Den 23. september 1986 underrettede PA tillige Kommissionen om de aendringer, der i 1985 var foretaget i visse af reglerne i "Book Club Regulations".
27 Den 8. oktober 1986 besluttede Kommissionen i medfoer af EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1, at indlede den administrative procedure i henhold til forordning nr. 17 med hensyn til ovennaevnte sager, og den 16. oktober 1986 meddelte den PA sine klagepunkter vedroerende NBA.
28 I meddelelsen om klagepunkter hed det endvidere, at Kommissionen agtede at afvise ansoegningen om fritagelse for NBA i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3.
29 I februar 1987 tilstillede PA Kommissionen et memorandum med en raekke bilag som svar paa meddelelsen om klagepunkter. I dette memorandum henviste PA til den kontrast, den havde konstateret mellem indholdet af meddelelsen om klagepunkter og indholdet af Kommissionens meddelelse til Raadet om bogomraadet. PA erklaerede videre, at saafremt NBA gav anledning til nogen af de problemer, som Kommissionen henviste til, ville den mest pragmatiske loesning vaere at anvende artikel 85, stk. 3, da de heri fastsatte betingelser klart var opfyldt.
30 Den 14. og 15. oktober 1987 havde PA' s repraesentanter lejlighed til mundtligt at meddele Kommissionen sammenslutningens syn paa de klagepunkter, der var lagt til grund i henhold til artikel 19, stk. 1, i Raadets forordning nr. 17 og bestemmelserne i Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42, herefter benaevnt "forordning nr. 99/63").
31 Efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal vedtog Kommissionen 12. december 1988 beslutning 89/44/EOEF (herefter benaevnt "beslutningen", EFT 1989 L 22, s. 12). Beslutningens dispositive del er affattet saaledes:
"Artikel 1
Foelgende udgoer en overtraedelse af EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1, for saa vidt som samhandelen med boeger mellem medlemsstater er beroert:
a) de aftaler af 1957 om faste bogladepriser, der inden for den britiske sammenslutning af bogforlag, Publishers Association, er indgaaet mellem de virksomheder, der er naevnt i bilag I og II til denne beslutning, samt:
b) sammenslutningens vedtagelser om rabatter til biblioteker, forhandlerrabatter samt maengderabatter
c) den saakaldte rabatkodeks, der udarbejdes og offentliggoeres af sammenslutningen
d) sammenslutningens bogklubbestemmelser
e) sammenslutningens vedtagelser om betingelserne for det aarlige bogudsalg
f) sammenslutningens vedtagelse om betingelserne for optagelse af boghandlere i boghandlerfortegnelsen.
Artikel 2
Der kan ikke indroemmes fritagelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3, for de i artikel 1 omhandlede aftaler, gennemfoerelsesbestemmelser og oevrige bestemmelser.
Artikel 3
Sammenslutningen traeffer omgaaende alle noedvendige foranstaltninger for at bringe den i artikel 1 naevnte overtraedelse til ophoer.
Artikel 4
1. Publishers Association giver de virksomheder, der er opfoert i bilag I og II, bogklubber i Det Forenede Kongerige og de boghandlere, der er opfoert i boghandlerfortegnelsen, skriftlig meddelelse om denne beslutning samt meddelelse om, at overtraedelsen er bragt til ophoer og om, hvilke virkninger dette i praksis vil faa paa vilkaarene for handelen med boeger mellem Det Forenede Kongerige og de oevrige medlemsstater.
2. Publishers Association forelaegger inden fire maaneder fra modtagelsen af denne beslutning Kommissionen et forslag til en saadan meddelelse.
Artikel 5
(udelades)."
Retsforhandlinger og parternes paastande
32 Under disse omstaendigheder har PA ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 27. februar 1989 anlagt sag i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, med paastand om annullation af beslutningen.
33 Ved et saerskilt dokument, der ligeledes blev indleveret til Domstolens Justitskontor den 27. februar 1989, har sagsoegeren i medfoer af EOEF-traktatens artikel 185 og 186 og artikel 83 i Domstolens procesreglement, som det var affattet paa davaerende tidspunkt, fremsat begaering om udsaettelse med gennemfoerelsen af beslutningen, indtil Domstolen har truffet endelig afgoerelse i sagen.
34 Ved kendelse af 13. juni 1989 (sag 56/89 R, Sml. s. 1693) udsatte Domstolens praesident gennemfoerelsen af beslutningens artikel 2, 3 og 4, men tog i oevrigt ikke begaeringen til foelge.
35 Ved kendelse af 15. november 1989 henviste Domstolen sagen til Retten i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans.
36 Den skriftlige forhandling for Retten er forloebet forskriftsmaessigt.
37 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling og samtidig anmode Kommissionen om at fremlaegge visse dokumenter.
38 Parterne afgav mundtlige indlaeg og besvarede spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 8. oktober 1991.
39 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:
° Principalt, annullation af beslutningens artikel 1 som foelge af annullationen af dennes artikel 2.
° Subsidiaert, annullation af artikel 1, for saa vidt som det deri fastslaas, at anvendelsen af NBA og dokumenter, regler og beslutninger vedroerende boeger, der importeres til Det Forenede Kongerige og Irland fra andre medlemsstater, hvor boegerne er udgivet (dvs. et af de punkter, hvor NBA haevdes at "(beroere) samhandelen med boeger mellem medlemsstater"), udgoer en tilsidesaettelse af traktatens artikel 85, stk. 1.
° Annullation af beslutningens artikel 2, 3 og 4.
° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
40 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:
° Frifindelse.
° PA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Realiteten
41 Sagsoegeren har i sin staevning foerst fremsat sine anbringender og argumenter mod beslutningens artikel 2 vedroerende Kommissionens afvisning af at indroemme fritagelse for NBA i henhold til EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3. PA koncentrerer ligeledes det meste af sin argumentation om dette spoergsmaal. Dernaest har sagsoegeren fremsat anbringender og argumenter til stoette for den fuldstaendige, subsidiaert delvise annullation af beslutningens artikel 1, som vedroerer den paastaaede tilsidesaettelse af artikel 85, stk. 1.
42 Med hensyn til disse paastande bemaerker Retten, at efter Domstolens faste praksis kan den individuelle fritagelse, der i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, indroemmes for visse aftaler, i modsaetning til den fritagelse, der indroemmes for visse kategorier af aftaler, kun indroemmes for aftaler, som opfylder betingelserne i artikel 85, stk. 3, selv om de er omfattet af forbuddet i artikel 85, stk. 1. Logisk boer det subsidiaere anbringende om, at der ikke er sket tilsidesaettelse af traktatens artikel 85, stk. 1, derfor behandles foer anbringenderne om anvendelsen af artikel 85, stk. 3. Endelig kan det, afhaengig af, hvorledes Retten vurderer disse anbringender, i givet fald blive noedvendigt at behandle sagsoegerens anbringende om, at Rettens annullation af beslutningens artikel 2 noedvendigvis maa medfoere annullation af beslutningens artikel 1.
1. Anbringendet om, at der ikke er sket tilsidesaettelse af traktatens artikel 85, stk. 1
a) Beslutningen
43 Punkt 44-68 i beslutningen indeholder en retlig vurdering, hvori det konkluderes, at aftalerne, gennemfoerelsesbestemmelserne og de oevrige bestemmelser, som er genstand for tvisten, falder ind under forbuddet i traktatens artikel 85, stk. 1.
44 Foer denne konklusion naas, defineres aftaleparterne som virksomheder, PA som en sammenslutning af virksomheder, NBA som en aftale mellem sammenslutninger af virksomheder og reglerne herom som en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder. Sidstnaevnte definition gaelder ligeledes for Code of Allowances og Directory of Booksellers.
45 Dernaest hedder det i beslutningen, at betingelserne for anvendelsen af faste bogladepriser, som f.eks. de i aftalerne og gennemfoerelsesbestemmelserne fastsatte betingelser, har til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen inden for faellesmarkedet mellem de forskellige erhvervsdrivende, der er involveret i de forskellige stadier af en bogs markedsfoering. Dette anfoeres at vaere tilfaeldet med forlag, som er naesten afskaaret fra at tilpasse disse betingelser (og specielt undtagelserne herfra) til de kommercielle muligheder for de omhandlede boeger. Den omstaendighed, at forlag selv kan afgoere, og de vil udgive en bestemt bog til fast pris eller ej, forhindrer ikke aftalerne og gennemfoerelsesbestemmelserne i at vaere konkurrencebegraensende, fordi et forlag, saafremt det beslutter at indfoere en fast pris, derpaa er forpligtet til at anvende naesten ensartede betingelser med hensyn til rabatter ° dvs. de samme vilkaar, som andre aftaleparter skal anvende. Det samme gaelder boghandlere, da de paagaeldende betingelser indskraenker deres frihed til at fravige den faste pris ved at foelge en individuel rabatpolitik for at oege salget. Boghandlerne har saaledes mindre frihed, end de ellers kunne have opnaaet fra de enkelte forlag.
46 Beslutningens retlige vurdering af de oevrige bestemmelser vedroerende aftalerne er i det vaesentlige foelgende: I beslutningen betragtes Code of Allowances som et middel til at begraense de negative virkninger af anvendelsen af fastprissystemet. Formaalet med offentliggoerelsen og anvendelsen af kodeksen er at begraense boghandlernes (eller forlagenes) udnyttelse af de konkurrencemaessige fordele, der kan vaere under visse omstaendigheder, naar der tilbydes nye udgaver eller billigudgaver. I beslutningen beskrives Book Club Regulations som bestemmelser, der begraenser mulighederne for priskonkurrence mellem bogklubber og boghandlere ved at paalaegge bogklubberne at overholde visse tidsfrister i forbindelse med bekendtgoerelse af tilbud og ved at goere salget af bogklubudgaver til nedsatte priser afhaengigt af, at udgiveren giver tilladelse dertil. At bogklubberne skal registreres af sammenslutningen som havende underskrevet og tilsluttet sig bestemmelserne, bekraefter, at disse bestemmelser er led i gennemfoerelsen af aftalerne og styrker disses maalsaetninger. Hvad angaar betingelserne vedroerende det aarlige bogudsalg hedder det i beslutningen, at de, da de skal overholdes af de deltagende forlag og engros- og detailforhandlere, har til formaal og til foelge at styre forlagenes og navnlig boghandlernes muligheder for at fjerne de negative virkninger af aftalerne. Ogsaa betingelserne for optagelse i Directory of Booksellers findes at have konkurrencebegraensende virkninger, da fortegnelsen skal tjene som guide over egentlige boghandlere, og da det konkurrencemaessigt set er en ulempe for en boghandler ikke at vaere opfoert i fortegnelsen. Denne ulempe rammer saerlig boghandlere, der ikke saelger "net books". Endelig hedder det i beslutningen, at haandhaevelsesklausulen i aftalerne ligeledes har konkurrencebegraensende virkninger, fordi den giver sammenslutningen en central betydning, som sikrer et mere effektivt tilsyn med, at aftalerne og bestemmelserne overholdes.
47 For saa vidt angaar aftalernes, gennemfoerelsesbestemmelsernes og de oevrige bestemmelsers virkning paa konkurrencen anfoeres det, at denne er maerkbar, fordi mange repraesentanter for den britiske forlagsvirksomhed har tilsluttet sig dem, uanset om de er medlemmer af PA eller ej, med det resultat, at en betydelig del af de boeger, der saelges i Det Forenede Kongerige og Irland, er "net books". De paagaeldende aftaler og bestemmelser har forbedret (og forbedrer stadig) gennemsigtigheden, hvorved forlagene faar kendskab til andre forlags og boghandleres forretningspolitik, dels med hensyn til de rabatter, der kan ydes som en undtagelse fra fastprissystemet, dels med hensyn til tidspunkterne for markedsfoering af andre udgaver af "net books" eller for nedsaettelse eller ophaevelse af den faste pris.
48 Beslutningen indeholder for det tredje en vurdering af, hvorledes konkurrencebegraensningerne paavirker handelen mellem medlemsstater. Det fastslaas, at aftalerne og gennemfoerelsesbestemmelserne medfoerer en maerkbar paavirkning af handelen mellem medlemsstater, baade faktisk og potentielt. Det hedder i beslutningen, at aftalerne og gennemfoerelsesbestemmelserne gaelder a) naermest al eksport af "net books" fra Det Forenede Kongerige til Irland, dvs. stoerstedelen af den irske bogimport, b) i tilfaelde, hvor "net books" genindfoeres fra Irland til Det Forenede Kongerige, c) alle tilfaelde, hvor boghandlere i Det Forenede Kongerige og Irland eksporterer "net books" til udenlandske kunder, der ikke er boghandlere, d) salg fra boghandlere i Det Forenede Kongerige og Irland af boeger, der genindfoeres fra andre medlemsstater, saafremt den faste pris skal gaelde for disse, naar visse betingelser er opfyldt, og e) salg af stoerstedelen af de boeger, der importeres til Det Forenede Kongerige og Irland fra andre medlemsstater.
b) Parternes argumenter
49 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at beslutningens artikel 1 er udtryk for en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, og behaeftet med et mangelfuldt og fejlagtigt raesonnement. PA paastaar artikel 1 annulleret, for saa vidt den vedroerer importen til Det Forenede Kongerige og Irland af boeger fra andre medlemsstater, af foelgende grunde: a) Saafremt PA' s paastand om annullation af artikel 2 tages til foelge, vil det vaere vigtigt, at Kommissionen ved en fornyet gennemgang af spoergsmaalet om fritagelse for NBA ved, hvorvidt NBA falder ind under artikel 85, stk. 1; b) saafremt paastanden vedroerende beslutningens artikel 2 ikke tages til foelge, vil det have stor praktisk betydning at vide, hvilke yderligere foranstaltninger der skal vedtages for at sikre, at NBA ikke laengere "(beroerer) samhandelen med boeger mellem medlemsstater".
50 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at udtalelsen i beslutningens punkt 66 om, at "boeger, der er udgivet i andre medlemsstater og importeres til Det Forenede Kongerige og Irland, saelges, for stoerstedelens vedkommende, til fast bogladepris som omhandlet i aftalerne" vedroerer den situation, hvor en bog er udgivet i en anden medlemsstat, hvorefter eksemplarer af bogen importeres til Det Forenede Kongerige af et forlag i Det Forenede Kongerige eller af en eneforhandler med henblik paa markedsfoering i Det Forenede Kongerige. I den situation kan forlaget eller eneforhandleren i Det Forenede Kongerige frit udgive bogen i Det Forenede Kongerige som en "net book" i henhold til NBA-betingelserne; en mulighed, der i praksis ofte anvendes. Efter sammenslutningens opfattelse stoetter den omstaendighed, at forlag eller eneimportoerer kan vaelge at lade standardbetingelserne i henhold til NBA gaelde for boeger, som er blevet importeret fra andre medlemsstater, hvor de er udgivet, ikke den konklusion, at NBA faktisk eller potentielt paavirker handelen mellem medlemsstaterne. Det er foerst efter, at handelen mellem medlemsstater har fundet sted, at en bog kan underkastes NBA. Der stilles ikke noget krav i NBA om, at bogens salg enten paa indfoerselstidspunktet eller overhovedet skal underkastes dens bestemmelser. Derved adskiller den foreliggende sag efter sagsoegerens opfattelse sig fra Leclerc-sagen (Domstolens dom af 10.1.1985, sag 229/83, Sml. s. 1), i hvilken det ifoelge de bestemmelser, der var tale om, var et krav, at der ved importen blev fastsat en mindstepris for de importerede boeger.
51 Kommissionen har for det foerste fremhaevet, at PA' s argument er meget snaevert. PA' s kritik vedroerer alene et aspekt af handelen med boeger mellem medlemsstaterne (punkt 66 i beslutningen), nemlig de boeger, der importeres til Det Forenede Kongerige eller Irland "fra andre medlemsstater", hvor de er udgivet. PA bestrider saaledes ikke rigtigheden af Kommissionens konstatering af, at artikel 85, stk. 1, finder anvendelse, for saa vidt den daekker andre aspekter af handelen med boeger mellem medlemsstaterne. Disse aspekter, som er belyst i punkterne 62-65 i beslutningen, udgoer en vaesentlig del af handelen mellem medlemsstater.
52 Med hensyn til PA' s saerlige kritik af beslutningens punkt 66 har Kommissionen bemaerket, at naar foerst "forlaget eller enedistributoeren" har erklaeret, at en bog, der er udgivet i en anden medlemsstat, skal markedsfoeres i Det Forenede Kongerige og Irland som en "net book", paavirker NBA betingelserne for enhver yderligere samhandel mellem medlemsstaterne (navnlig med Irland) med den paagaeldende bog. Kommissionen har for det andet bemaerket, at anvendelsen af NBA paa importerede boeger udgoer "en frivillig metode til foroegelse af salget, der staar aaben for forlaget", hvilket PA selv erkender. Hvis det er rigtigt, kan PA ikke samtidig benaegte, at anvendelsen af dette system kan paavirke handelsmaengden mellem medlemsstaterne maerkbart. For det tredje og mere generelt har Kommissionen gjort gaeldende, at uanset hvorledes NBA paavirker handelen med boeger i Det Forenede Kongerige, vil NBA fremkalde denne virkning saavel for importerede som for indenlandsk fremstillede boeger.
c) Rettens bemaerkninger
53 Retten bemaerker indledningsvis, at sagsoegeren saavel i sin replik som under den mundtlige forhandling erklaerede, at den var ved at traekke Code of Allowances og Directory of Booksellers tilbage. Denne erklaering kan ikke aendre tvistens raekkevidde, da PA, som Kommissionen med rette har paapeget, hverken har underrettet Kommissionen om sin beslutning om at traekke disse to publikationer tilbage eller fremlagt bevis for ivaerksaettelsen af denne afgoerelse (jf. Domstolens dom af 30.1.1985, sag 35/83, BAT mod Kommissionen, Sml. s. 363, praemis 22).
54 Med hensyn til hovedspoergsmaalet finder Retten, at sagsoegerens anbringende ved at anfaegte den retlige vurdering i beslutningen, der er gennemgaaet ovenfor, og hvori det konkluderes, at alle betingelser er opfyldt for at bringe traktatens artikel 85, stk. 1, i anvendelse paa de paagaeldende aftaler og bestemmelser, begraenses til en kritik af ét isoleret aspekt af betingelsen om, at samhandelen med boeger mellem medlemsstater paavirkes, nemlig importen til Det Forenede Kongerige og Irland.
55 For saa vidt angaar betingelsen om paavirkningen af samhandelen mellem medlemsstaterne bemaerkes, at ifoelge Domstolens faste praksis skal en aftale, en vedtagelse inden for sammenslutninger af virksomheder eller en samordnet praksis goere det muligt paa grundlag af en flerhed af retlige eller faktiske omstaendigheder med tilstraekkelig sandsynlighed at forudse, at de kan udoeve en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse paa handelen mellem medlemsstaterne paa en maade, der kan vaere til skade for virkeliggoerelsen af maalene for et mellemstatsligt enhedsmarked (jf. dom af 9.7.1969, sag 5/69, Voelk, Sml. s. 69; org. ref.: Rec. s. 295, af 29.10.1980, forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, Van Landewyck mod Kommissionen, Sml. s. 3125, af 7.6.1983, forenede sager 100/80-103/80, Musique Diffusion française mod Kommissionen, Sml. s. 1825, og af af 11.7.1985, sag 42/84, Remia mod Kommissionen, Sml. s. 2545).
56 I den foreliggende sag vedroerer sagsoegerens kritik alene import til Det Forenede Kongerige og Irland fra andre medlemsstater (punkt 66 i beslutningen), mens Kommissionens vurdering bygger paa raekke objektive, retlige eller faktiske omstaendigheder, der er opregnet i praemis 48, litra a) til d). Disse omstaendigheder, hvis rigtighed og gyldighed ikke bestrides, vedroerer eksport og reimport mellem Det Forenede Kongerige og de oevrige medlemsstater. Hvad navnlig angaar Irland udgoer landets import af boeger fra Det Forenede Kongerige som allerede naevnt ca. 80% af den samlede bogimport. Ca. 75% af de boeger, der eksporteres til Irland af britiske forlag, prissaettes som "net books". At eksporten til Irland kun udgoer en meget ringe del af den samlede bogproduktion i Det Forenede Kongerige, nemlig 1,2%, er irrelevant, da det alene er virkningen paa det irske marked, der skal tages i betragtning. Paa dette marked tegner de importerede boeger fra Det Forenede Kongerige sig for over 50% af det samlede salg. Det skal bemaerkes, at PA under den mundtlige forhandling har gjort gaeldende, at saafremt anvendelsen af NBA skulle begraenses til det britiske marked, ville systemet ikke bryde sammen, men alle ulemperne ved en saadan begraensning ville blive maerkbare i Irland. Denne udtalelse fra den sagsoegende sammenslutning bekraefter beslutningens konstatering af den store indflydelse, NBA-ordningen har paa bogmarkedet i Irland.
57 Det bemaerkes, at en konkurrencebegraensende adfaerd, som er begraenset til én medlemsstats omraade, kan indvirke paa handelsstroemmene og konkurrencen paa det faelles marked (jf. Domstolens dom af 9.11.1983, sag 322/81, Michelin mod Kommissionen, Sml. s. 3461, paa s. 3522, og af 11.7.1989, sag 246/86, Belasco m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2117, paa s. 2191). Herefter og under hensyn til de oevrige ubestridte forhold, der er gengivet ovenfor, navnlig i praemis 48, finder Retten, at Kommissionen har vurderet de faktiske omstaendigheder i sagen korrekt, idet den har konkluderet, at aftalerne og gennemfoerelsesbestemmelserne samt de oevrige bestemmelser faktisk og potentielt paavirker handelen mellem medlemsstaterne maerkbart.
58 Med hensyn til sagsoegerens argument om, at NBA-bestemmelserne kun finder anvendelse efter, at handelen mellem medlemsstater har fundet sted, finder Retten, at dette argument boer forkastes. Saafremt forlaget eller eneimportoeren beslutter at anvende standardbetingelserne i henhold til NBA paa en importeret bog, er dette valg afgoerende for alle senere handelstransaktioner, nemlig a) import af en ny sending af samme bog, b) eksport fra Det Forenede Kongerige til Irland af en bog, der oprindelig er importeret til Det Forenede Kongerige og solgt som en "net book", og c) direkte import til Irland af en bog fra andre medlemsstater, naar den paagaeldende bog tidligere er importeret til Det Forenede Kongerige og solgt dér som "net book".
59 Det foelger af det anfoerte, at anbringendet om, at de anfaegtede aftaler ikke maerkbart paavirker handelen mellem medlemsstater, maa forkastes.
2. Anbringenderne om anvendelsen af traktatens artikel 85, stk. 3
60 Sagsoegeren har paaberaabt sig to anbringender mod beslutningens artikel 2, nemlig ét om tilsidesaettelse af en grundlaeggende procedureregel og ét om beslutningens utilstraekkelige og fejlagtige begrundelse og, mere generelt, om Kommissionens fejlagtige anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, med hensyn til noedvendigheden af de restriktioner, der er fastsat i NBA og de tilknyttede bestemmelser.
a) Anbringendet om uoverensstemmelse mellem de meddelte klagepunkter og klagepunkterne i beslutningen
° Parternes argumenter
61 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat en grundlaeggende procedureregel, idet de i beslutningen fremfoerte argumenter for at naegte at indroemme fritagelse ikke er de samme, som er indeholdt i meddelelsen om klagepunkter. I denne byggede Kommissionen hovedsagelig paa anbringendet om, at NBA ophaevede konkurrencen mellem boghandlerne for saa vidt angaar en stor del af det samlede bogsalg (punkt 66), mens den i beslutningen gjorde gaeldende, at NBA ikke var absolut noedvendig for at opnaa de tilstraebte fordele.
62 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at den under den administrative procedure koncentrerede sine hovedargumenter om fjernelsen af konkurrencen, da dette var det eneste punkt, hvor meddelelsen om klagepunkter indeholdt bestemte argumenter mod indroemmelse af fritagelse. Sagsoegeren har ligeledes bemaerket, at Kommissionen vedtog en beslutning, der var grundlaeggende forskellig fra meddelelsen om klagepunkter, endog uden skriftligt at give parterne den mindste antydning af argumentationen i den reviderede sag eller give dem lejlighed til at kommentere denne. Saafremt Kommissionen havde givet PA en saadan mulighed, kunne PA have paavist Kommissionens fejlagtige opfattelse af de faktiske omstaendigheder og fejlagtige argumentation, henvist til det relevante bevismateriale, der allerede var i Kommissionens besiddelse, og fremlagt nye beviser.
63 Kommissionen har ikke bestridt, at spoergsmaalet om fjernelsen af konkurrencen blev behandlet mere indgaaende i meddelelsen om klagepunkter end de oevrige af de i artikel 85, stk. 3, fastsatte betingelser. Men den har gjort gaeldende, at den i punkterne 71 og 72 i meddelelsen om klagepunkter klart ° om end kortfattet ° havde angivet, at PA skulle bevise noedvendigheden af de i NBA fastsatte begraensninger for saa vidt angaar (re)import og (re)eksport. Ifoelge Kommissionen ligger det i begrebet "klagepunkter" efter artikel 4 i forordning nr. 99/63, at saafremt det, som i den foreliggende sag, paahviler anmelderen at definere tvistens genstand og loefte bevisbyrden, kan den i naevnte artikel omhandlede meddelelse om klagepunkter affattes i mere generelle vendinger. Kommissionen har ligeledes haevdet, at PA var klar over, hvor vigtigt spoergsmaalet om bestemmelsernes noedvendighed var i forbindelse med den administrative procedure, og at dette navnlig blev bekraeftet af, at PA' s raad under hoeringen i detaljer gjorde rede for de fire argumenter, som ifoelge PA beviste, at de af NBA fastsatte begraensninger var noedvendige.
° Rettens bemaerkninger
64 Det fremgaar klart af artikel 6 og artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17, sammenholdt med artikel 2 og 4 i forordning nr. 99/63, at Kommissionens forpligtelse til at give de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder meddelelse om de klagepunkter imod dem, som tages i betragtning, og til i sine beslutninger kun at tage saadanne klagepunkter i betragtning, om hvilke virksomhederne og sammenslutningerne af virksomheder har haft lejlighed til at udtale sig, ligeledes gaelder, naar en beslutning traeffes som foelge af en begaering om anvendelse af artikel 85, stk. 3. Men Kommissionens forpligtelse til at meddele en virksomhed de klagepunkter, den goer gaeldende imod den, og til alene at laegge disse klagepunkter til grund for sin beslutning, vedroerer i det vaesentlige meddelelsen om de grunde, der foerer den til at anvende stk. 1 i artikel 85, enten ved at beordre ophoer af en overtraedelse eller paalaegge virksomhederne en boede eller ved at naegte en negativattest eller fritagelse i henhold til samme artikels stk. 3 (jf. Domstolens dom af 23.10.1974, sag 17/74, Transocean Marine Paint mod Kommissionen, Sml. s. 1063, praemis 11, 12 og 13).
65 Ifoelge Domstolens faste praksis skal meddelelsen om klagepunkter, som har til formaal at sikre retten til forsvar, klart, om end summarisk, angive de vaesentlige faktiske forhold, som Kommissionen stoetter sig paa i denne fase af proceduren. Men den efterfoelgende beslutning skal ikke noedvendigvis vaere en kopi af fremstillingen af klagepunkterne (jf. Domstolens ovennaevnte domme af 29.10.1980, Van Landewyck mod Kommissionen, og af 7.6.1983, Musique diffusion française mod Kommissionen, samt af 8.11.1983, forenede sager 96/82-102/82, 104/82, 105/82, 108/82 og 110/82, IAZ m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 3369; jf. ligeledes kendelse af 18.6.1986, forenede sager 142/84 og 156/84, BAT og Reynolds mod Kommissionen, Sml. s. 1899).
66 I den foreliggende sag finder Retten, at meddelelsen om klagepunkter indeholder ikke alene en detaljeret redegoerelse (punkt 42-63) for, hvilke grunde der har foert Kommissionen til at anvende traktatens artikel 85, stk. 1, men tillige et saerligt afsnit (punkt 64-72), hvori spoergsmaalet om anvendeligheden af traktatens artikel 85, stk. 3, behandles. Det fremgaar heraf, at selv om Kommissionen har lagt vaegt paa forhold, der har forbindelse med den fjerde betingelse for at indroemme fritagelse, nemlig at begraensningerne ikke maa medfoere udelukkelse af konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer, har den dog ogsaa i punkt 71 og 72 bemaerket, at sammenslutningen ikke har anfoert grundene til, at den finder anvendelsen af NBA noedvendig til opnaaelse af de paastaaede fordele i forbindelse med (re)import og (re)eksport.
67 Disse punkter i meddelelsen om klagepunkter er affattet saaledes:
"Endelig har parterne med hensyn til betingelsen om, at aftalerne skal vaere noedvendige for at opnaa forbedringerne, gjort gaeldende, at 'hvis ikke de forlag, der vaelger at udgive en bog til en fast pris, alle anvender standardbetingelserne ... er der ingen garanti for, at boghandlerne vil blive beskyttet, saaledes som de er det, naar der er tale om 'net books' , og dette vil vaere til skade for publikum' . Dog har parterne ikke anfoert, og det staar ej heller klart for Kommissionen, hvorfor anvendelsen af aftalerne og de dertil knyttede regler og bestemmelser om (re)import og (re)eksport skulle have foert til de paastaaede forbedringer, eller hvorfor denne anvendelse er noedvendig for at naa dette maal."
68 Herefter maa det erkendes, at Kommissionen gjorde det klart i sin meddelelse om klagepunkter, at PA skulle godtgoere, at begraensningerne i henhold til NBA og de tilknyttede bestemmelser var noedvendige, for saa vidt de angik (re)import og (re)eksport. Saaledes havde PA ° hvem det i foerste raekke paahvilede at fremlaegge dokumentation for Kommissionen, der kunne bevise fritagelsens oekonomiske berettigelse (Domstolens dom af 17.1.1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB mod Kommissionen, Sml. s. 19, og ovennaevnte dom af 11.7.1985, Remia mod Kommissionen), saaledes at Kommissionen kunne konkludere, at de paagaeldende aftaler opfyldte hver af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3 ° fornoeden lejlighed til at give sine synspunkter til kende med hensyn til noedvendigheden af de konkurrencebegraensninger, som de naevnte aftaler indebar. Denne konstatering stoettes af, at PA havde lejlighed til specifikt at udtrykke sit syn paa dette spoergsmaal i sine skriftlige bemaerkninger som svar paa meddelelsen om klagepunkter og til under hoeringen at redegoere i detaljer for de fire argumenter, som efter PA' s mening viste, at de ved NBA fastsatte begraensninger var noedvendige.
69 Under alle omstaendigheder boer det ikke overses, at naar der soeges om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, paahviler det den ansoegende virksomhed at bevise, at den opfylder hver enkelt af de fire betingelser, der er fastsat deri, og i sin A/B ansoegningsformular at angive sin holdning til hver enkelt af disse betingelser i overensstemmelse med det skema, der er bilagt Kommissionens forordning nr. 27 af 3. maj 1962 (foerste forordning om gennemfoerelse af Raadets forordning nr. 17, EFT 1959-1962, s. 123). Det boer ligeledes erindres, at da betingelserne er kumulative, kan Kommissionen paa et hvilket som helst tidspunkt inden den endelige vedtagelse af beslutningen fastslaa, at én af betingelserne ikke er opfyldt.
70 Det fremgaar af ovenstaaende, at dette anbringende boer forkastes.
b) Anbringendet om, at begrundelsen til beslutningen vedroerende vurderingen af noedvendigheden af konkurrencebegraensningerne i henhold til NBA er forkert
71 I forbindelse med dette anbringende har sagsoegeren gjort en raekke argumenter gaeldende, som skal vise, at beslutningens negative vurdering af noedvendigheden af konkurrencebegraensningerne i henhold til NBA er baseret paa en utilstraekkelig og fejlagtig begrundelse, som underkender det fremlagte bevismateriale, og, mere generelt, at beslutningen indebaerer en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3.
72 I beslutningens punkt 71-86 undersoeges det, om et kollektivt fastprissystem for bogbranchen er noedvendigt for at opnaa de af den ansoegende sammenslutning paastaaede maal. Kommissionen naevner NBA-systemets maal, nemlig at undgaa den reduktion af lagrene, som ville vaere en foelge af mindre oplag, samt at undgaa, at bogpriserne stiger, og at de boeger, der kun trykkes i smaa oplag, forsvinder, men tager ikke stilling til, om maalene naas i praksis, eller om distributionssystemet er det mest velegnede til at sikre opnaaelse af maalene paa et givet nationalt marked. I beslutningen fremhaeves det imidlertid, at denne sag vedroerer vurderingen af et prisbindingssystem, der omfatter eksporten til andre medlemsstater, isaer Irland, saavel som import og reimport fra andre medlemsstater, herunder Irland, og som derved udelukker den priskonkurrence, der foelger af handelen mellem medlemsstater (punkt 75). I beslutningen hedder det ligeledes, at PA for at opnaa ovennaevnte maal har indfoert et kollektivt system, ifoelge hvilket alle boghandlere skal tage samme pris for en given bog, saaledes at der ikke finder nogen priskonkurrence sted med hensyn til én og samme titel (punkt 73, tredje afsnit). Det fremgaar af beslutningen, at den paa dette stadium vedroerer omfanget af begraensningerne i henhold til NBA-systemet, saaledes som de er beskrevet i punkt 50-59. I betragtning af arten af NBA-systemets begraensninger og disses foelger for handelen mellem medlemsstaterne hedder det i beslutningen, at PA skal paavise, at opnaaelsen af maalene for aftalerne kraever en kollektiv ordning og ikke et individuelt vertikalt prisbindingssystem (punkt 74).
73 Ifoelge traktatens artikel 85, stk. 3, kan der kun indroemmes fritagelse, saafremt aftalen bl.a. ikke indebaerer, at de paagaeldende virksomheder paalaegges begraensninger, som ikke er noedvendige for at opnaa de i stk. 3 fastsatte maal, nemlig at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling og at sikre en rimelig fordeling af fordelen herved.
74 Domstolen har fastslaaet, at naar der ansoeges om fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, paahviler det i foerste raekke de beroerte virksomheder for Kommissionen at fremlaegge dokumentation, der kan bevise fritagelsens oekonomiske berettigelse, og, saafremt Kommissionen har indvendinger at fremfoere, at forelaegge den alternativer. Selv om Kommissionen over for virksomhederne kan paapege eventuelle alternative loesninger, er den ikke retligt forpligtet til at goere det, og endnu mindre til at acceptere forslag, som den anser for uforenelige med betingelserne i artikel 85, stk. 3 (Domstolens ovennaevnte domme af 17.1.1984, VBVB og VBBB mod Kommissionen, og af 11.7.1985, Remia mod Kommissionen).
75 Endvidere er det i tidligere sager fastslaaet, at selv om Kommissionen i henhold til traktatens artikel 190 har pligt til at anfoere de faktiske forhold, som ligger til grund for en beslutning, og de retlige betragtninger, som har foranlediget den til at traeffe den ifoelge konkurrencereglerne, kraever bestemmelsen ikke, at Kommissionen behandler alle de faktiske og retlige spoergsmaal, som er blevet behandlet under den administrative procedure. Begrundelsen til en beslutning, der indeholder et klagepunkt, skal goere det muligt for Faellesskabets retsinstanser at udoeve legalitetskontrol og give den beroerte part de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om beslutningen er lovlig (jf. Domstolens ovennaevnte domme af 8.11.1983, IAZ m.fl. mod Kommissionen, praemis 37, af 9.11.1983, Michelin mod Kommissionen, praemis 14, af 17.1.1984, VBVB og VBBB mod Kommissionen, praemis 22, og af 11.7.1985, Remia mod Kommissionen, praemis 26).
76 Det er paa baggrund af disse principper, som er fastlagt ved retspraksis, at det skal afgoeres, om beslutningen bygger paa en fejlagtig vaesentlig kendsgerning eller er behaeftet med en retlig fejl eller en aabenbar skoensfejl. For at afgoere disse spoergsmaal finder Retten det hensigtsmaessigt for det foerste at behandle de generelle klagepunkter fra sagsoegerens side, for det andet at behandle klagepunktet om den fejlagtige fremstilling af PA' s argumentation og endelig for det tredje at vurdere lovligheden af begrundelsen for Kommissionens svar paa de fire specifikke argumenter, som PA fremfoerte under hoeringen.
° De almindelige klagepunkter
i) Underkendelse eller fejlagtig fortolkning af de fremlagte beviser
77 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen i medfoer af princippet om ordentlig forvaltning maatte tage hensyn til de faktiske konstateringer i afgoerelsen af 1962 fra Det Forenede Kongeriges Restrictive Practices Court, selv om den ikke var bundet af denne afgoerelse under udoevelsen af sine befoejelser. PA har anfoert, at den britiske rets konstatering af, at NBA var noedvendig, gaelder saavel den internationale handel med boeger som salg paa det nationale marked af indenlandsk fremstillede boeger. Den britiske rets konstateringer havde endnu fuld gyldighed paa datoen for den anfaegtede beslutning for saa vidt angaar baade det britiske og det irske marked. Sagsoegeren har ligeledes gjort gaeldende, at sammenslutningen for Kommissionen havde fremlagt en vigtig raekke beviser for, at situationen ikke havde aendret sig vaesentligt, siden Restrictive Practices Court traf sin afgoerelse. Med hensyn til eksporten har sagsoegeren anfoert, at Kommissionen tillagde en detalje i afgoerelsen fra Restrictive Practices Court for stor betydning, naar det i denne hedder: "Vi er ikke overbevist om, at en fordoemmelse af aftalen vil medfoere en nedgang i eksportindtaegterne, som er vaesentlig i forhold til den samlede omsaetning i bogbranchen." Under hensyn til alle disse forhold har sagsoegeren gjort gaeldende, at Kommissionen i sin beslutning drager en konklusion, der er i direkte modstrid med den, der drages af Restrictive Practices Court med hensyn til noedvendigheden af konkurrencebegraensningerne.
78 Kommissionen har ikke bestridt, at PA havde fremlagt en betydelig maengde beviser, endog inden meddelelsen af klagepunkter. Med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt der skulle tages hensyn til den nationale rets afgoerelse, har Kommissionen anfoert, at dens uafhaengighed ved udoevelsen af sine befoejelser og opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til traktaten ville blive undermineret, saafremt den blotte eksistens af en afgoerelse truffet af en national ret skulle binde den med hensyn til de i afgoerelsen foretagne konstateringer vedroerende fakta eller, som PA har paastaaet, bevirke, at den skulle forklare og bevise, at der efter datoen for afgoerelsen var sket en "relevant aendring af omstaendighederne". Kommissionen har paapeget, at Domstolen havde forkastet lignende argumenter i sin ovennaevnte dom af 17. januar 1984 (VBVB og VBBB mod Kommissionen, praemis 40). Kommissionen har endvidere gjort gaeldende, at afgoerelsen af 1962 fra Restrictive Practices Court end ikke kommer ind paa det saerlige spoergsmaal, der er genstand for denne sag, nemlig berettigelsen af NBA' s begraensninger for saa vidt angaar import og eksport mellem medlemsstater. Ganske vist behandles eksportspoergsmaalet kort, men PA' s argument om almenhedens interesse, som blev fremfoert som begrundelse for begraensningerne, forkastes i afgoerelsen. Endelig har Kommissionen med hensyn til de oevrige fremlagte beviser gjort gaeldende, at de isaer vedroerer anvendelsen af NBA paa salg paa hjemmemarkedet af boeger, der er udgivet i Det Forenede Kongerige.
79 Med hensyn til dette klagepunkt skal det for det foerste bemaerkes, at Kommissionen ° som det fremgaar af beslutningens punkt 43, ikke saa bort fra den britiske rets afgoerelse. Men, som Kommissionen med rette har bemaerket, gav den nationale ret, som naturligvis udtalte sig foer Det Forenede Kongeriges og Irlands tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber, ikke direkte udtryk for sit syn paa noedvendigheden af de i NBA fastsatte begraensninger for konkurrencen i faellesmarkedet. For saa vidt som retten indirekte beroerte spoergsmaalet om udenrigshandelen, fastslog den, at PA ikke havde godtgjort, at en fjernelse af NBA ville foere til en vaesentlig nedgang i eksporten. Det maa derfor konkluderes, at beslutningen ikke kan siges at bygge paa en utilstraekkelig begrundelse, blot fordi den ikke specifikt tilbageviste den afgoerelse, Restrictive Practices Court havde truffet i 1962, eller det bevis, sagsoegeren havde fremlagt for at godtgoere, at situationen paa bogmarkedet ikke var aendret vaesentligt siden 1962. Under alle omstaendigheder kan national retspraksis ° som fastslaaet af Domstolen i ovennaevnte dom af 17. januar 1984 (VBVB og VBBB mod Kommissionen, praemis 40) ° selv hvis det antages, at den er faelles for alle medlemsstaterne, ikke vaere bindende for anvendelsen af traktatens konkurrenceregler.
ii) Sondring mellem NBA' s indvirkning paa nationalt plan og paa samhandelen mellem medlemsstaterne
80 Med hensyn til Kommissionens bemaerkning i svarskriftet om, at beslutningen ikke saetter spoergsmaalstegn ved NBA-ordningens gyldighed i national sammenhaeng, har parterne diskuteret, om der kan sondres mellem paa den ene side fordelene ved at anvende systemet paa Det Forenede Kongeriges og Irlands hjemmemarkeder og paa den anden side indvirkningen paa samhandelen mellem medlemsstaterne. PA har fastholdt, at Kommissionens forsoeg paa at sondre mellem de foelger, der skyldes anvendelsen af NBA paa det nationale salg, og foelgerne for eksporten og importen udgoer en retlig fejl. PA har anfoert, at den altid har haevdet, at NBA med dens standardbetingelser sikrer fordele for alle boeger, som forlagene vaelger at udgive som "net books" (uanset om de er indenlandsk fremstillet eller importeret og solgt i Det Forenede Kongerige eller Irland), og at anvendelsen af aftalen er noedvendig for at opnaa disse fordele. PA har videre gjort gaeldende, at det bevismateriale, der blev fremlagt under den administrative procedure, vedroerte saavel import og eksport som det indenlandske salg af indenlandsk fremstillede boeger.
81 Kommissionen har svaret, at de punkter, PA har fremhaevet i sin replik, vedroerer et spoergsmaal, som Kommissionen ikke havde taget stilling til i beslutningen, og som er irrelevant i den foreliggende sag. Kommissionen har forklaret, at den i sit svarskrift havde soegt at henlede opmaerksomheden paa, at PA ikke sondrede mellem NBA' s indvirkning paa hjemmemarkedet og paa samhandelen mellem medlemsstater. I hele PA' s argumentation underkendes endog muligheden af, at forskellige hensyn kan goere sig gaeldende i disse to situationer. Selv om denne omstaendighed ikke udgjorde nogen del af beslutningsgrundlaget, har Kommissionen fundet det rigtigt at paapege den fejlagtige formodning, der ligger til grund for PA' s raesonnement.
82 Denne diskussion, som fortsatte under den mundtlige forhandling, vedroerte ligeledes spoergsmaalet, hvorvidt anvendelsen af NBA kunne begraenses til Det Forenede Kongerige uden at skabe stoerre problemer. Kommissionen har haevdet, at en fjernelse af NBA, for saa vidt den paavirker handelen med de oevrige medlemsstater, ikke vil have nogen foelger for systemets anvendelse paa nationalt plan. Under den mundtlige forhandling har PA givet endeligt udtryk for sin holdning, da den, som allerede naevnt, accepterede, at en begraensning af NBA til kun at gaelde Det Forenede Kongeriges marked ikke ville medfoere ordningens sammenbrud, men ville bevirke, at alle ulemperne ville dukke op paa det irske bogmarked.
83 Retten finder, at beviset for, at NBA' s iboende fordele paa nationalt plan ogsaa goer sig gaeldende i samhandelen mellem medlemsstater, kunne have vaeret relevant, saafremt Kommissionens naegtelse af at indroemme den oenskede fritagelse havde vaeret baseret paa en manglende opfyldelse af betingelsen om, at aftalen skulle fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling. Men denne betingelse er irrelevant i denne sag, da begrundelsen for afvisningen af PA' s ansoegning kun vedroerer noedvendigheden af de konkurrencebegraensninger, der foelger af NBA' s anvendelse. Derfor behoever Retten ikke tage stilling til NBA' s eventuelle fordele for det nationale marked for at vurdere lovligheden af Kommissionens afslag.
84 Med hensyn til sagsoegerens argument om, at NBA-systemet ville bryde sammen, saafremt det kun maatte anvendes over for det nationale marked, finder Retten den ligeledes irrelevant. I henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, kan et prisbindingssystem, som begraenser konkurrencen i faellesmarkedet, ikke fritages med den begrundelse, at dets viderefoerelse er noedvendig for at skabe fordele paa et nationalt marked. Som Retten har anfoert ovenfor (praemis 57), ville en saadan situation i sig selv bidrage til at opdele faellesmarkedet og foelgelig modvirke den oekonomiske vekselvirkning, som traktaten soeger at fremme. Det skal endvidere bemaerkes, at PA, som er en sammenslutning af forlag, der er etableret i Det Forenede Kongerige, ikke kan paaberaabe sig eventuelle negative foelger for det irske marked, selv om dette marked hoerer til samme sprogomraade.
iii) Paralleller mellem NBA og sagen om de nederlandske boeger
85 Sagsoegeren har klaget over, at Kommissionen ikke har bedoemt NBA efter saglige hensyn, men har indskraenket sig til at begrunde sin beslutning med henvisninger til den beslutning, den havde vedtaget i sag IV/428 ° VBBB/VBVB (beslutning 82/123/EOEF af 25.11.1981, EFT 1982 L 54, s. 36), hvor det kollektive prisbindingssystem for boeger var anderledes. PA betragter det som en alvorlig begrundelsesfejl at drage paralleller mellem NBA og sagen om de nederlandske boeger paa grund af forskellen mellem de to aftaler, der er tale om.
86 Kommissionen har afvist denne kritik. Den har udtalt, at naar den henviste til sin beslutning i VBBB/VBVB-sagen, var det ikke udtryk for en endelig stillingtagen til, om NBA var noedvendig eller ej. Det var i oevrigt grunden til, at Kommissionen behandlede PA' s fire specifikke argumenter med hensyn til dette spoergsmaal. Ifoelge Kommissionen henleder beslutningens punkt 75 alene opmaerksomheden paa et mere generelt princip, nemlig at de maal, der soeges opnaaet ved nationale prisbindingsaftaler, ikke noedvendigvis goer det fornoedent at anvende de samme eller tilsvarende begraensninger over for medlemsstaternes samhandel med boeger. Den sag, Kommissionen henviste til, var en klar illustration af grundene til, at det forholdt sig saaledes.
87 Retten finder, at PA' s klagepunkt bygger paa en fejlfortolkning af beslutningen (punkt 75, stk. 1, in fine). Kommissionens henvisning til ovennaevnte beslutning i VBBB/VBVB-sagen er ikke en overfoerelse til NBA-systemet af dens vurdering af systemets noedvendighed for salget af nederlandske boeger, men blot en paamindelse om et princip, der er fastlagt i sagen. Princippet gaar ud paa, at en kollektiv prisbindingsordning, som indebaerer fordele paa hjemmemarkedet, ikke noedvendigvis goer det noedvendigt at anvende samme begraensninger over for samhandelen med boeger mellem medlemsstater. Det var derfor med rette, at Kommissionen, som den forklarede i sine skriftlige indlaeg, i denne passage i beslutningen alene soegte at fremhaeve ovennaevnte princip, foer den gik over til at behandle de fire specifikke argumenter, som PA paaberaabte sig, for at vise noedvendigheden af de konkurrencebegraensninger, som var en foelge af de paagaeldende aftaler.
iv) Manglende forslag til en alternativ loesning
88 Sagsoegeren har anfoert, at selv om Kommissionen naevner muligheden af en individuel prisbinding som et mindre restriktivt alternativ til NBA, siger den intet om, hvorvidt den ville tillade et saadant alternativ. Ifoelge sagsoegeren er Kommissionen ligeledes helt tavs med hensyn til, om en individuel prisbinding kunne give de samme fordele som NBA.
89 Kommissionen har afvist dette klagepunkt og haevdet, at det ikke var formaalet med beslutningen at tage stilling til distributionssystemer, der ikke var blevet anmeldt af PA, som f.eks. individuelle prisbindingsordninger. Dens beslutning vedroerte alene spoergsmaalet om, hvorvidt systemer som NBA, forudsat at saadanne systemer faktisk giver de fordele, deltagerne i systemerne haevder, skal vaere kollektive og ikke individuelle.
90 Retten finder klagepunktet uberettiget af to grunde. For det foerste siges der i beslutningen intet om, hvorvidt individuelle prisbindingsordninger er forenelige med Faellesskabets konkurrenceregler. Beslutningen behandler spoergsmaalet om, hvorvidt et system som NBA, forudsat at dette giver de fordele, PA haevder det goer, boer vaere kollektivt og ikke individuelt. For det andet var Kommissionen, saaledes som Retten allerede har paapeget (praemis 74), ikke forpligtet til at foreslaa sagsoegeren et alternativt system med samme fordele som NBA.
° Den haevdede fejlagtige fremstilling af PA' s argumenter
91 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at et centralt forhold i hele dens argumentation er noedvendigheden af en faelles anvendelse af standardbetingelser, dvs. at de fordele, NBA giver, ikke kan opnaas uden denne aftale ved, at individuelle forlag indfoerer prisbindingsbetingelser. Men ifoelge PA goer Kommissionen, naar den i beslutningens punkt 71 fastslaar, at "argumenterne i denne forbindelse ... vedroerte imidlertid ikke saa meget noedvendigheden af almindelig anvendelse af standardbetingelserne ..." sig skyldig i en fejlagtig fremstilling. I modsaetning til denne fremstilling fremgaar det ifoelge PA klart af forskellige passager i Books are Different, at noedvendigheden af en faelles anvendelse af standardbetingelser er blevet fremstillet som en afgoerende faktor. Med hensyn til beslutningens punkt 72 har sagsoegeren endvidere paapeget, at Kommissionen har undladt at naevne, at dens repraesentant under hoeringen henviste til Restrictive Practices Court' s konstatering af, at en individuel prisbindingsordning ikke ville overleve laenge uden NBA. Endelig har sagsoegeren gjort gaeldende, at beslutningens punkt 73 er vildledende, naar der deri henvises til NBA' s maal, for saa vidt som der ikke tages hensyn til, at NBA alene gaelder for boeger, som forlagene selv efter et individuelt skoen vaelger at udgive som "net books". NBA indeholder ikke noget krav herom.
92 Kommissionen har gjort gaeldende, at de argumenter om noedvendigheden af NBA, som PA fremfoerte, da den anmeldte aftalen og under den administrative procedure, alle havde til formaal at godtgoere NBA' s almindelige berettigelse under henvisning til dens maal. Argumenterne vedroerte ikke det specifikke spoergsmaal, om anvendelsen af NBA, for saa vidt denne vedroerer eksport og (re)import mellem medlemsstaterne, var noedvendig for at opnaa disse maal. Det var dette spoergsmaal, Kommissionen oenskede at henlede PA' s opmaerksomhed paa i punkt 72 i meddelelsen om klagepunkter.
93 Retten bemaerker for det foerste med hensyn til sagsoegerens argumenter, der er gengivet i beslutningens punkt 71, at det i modsaetning til, hvad PA har anfoert, ikke hedder i beslutningen, at PA ikke havde fremfoert argumenter vedroerende noedvendigheden af at anvende et kollektivt system. I beslutningen hedder det: "Argumenterne i denne forbindelse ... vedroerte imidlertid ikke saa meget noedvendigheden af almindelig anvendelse af standardbetingelserne i tilfaelde af fast ansatte bogpriser, men langt mere spoergsmaalet om, hvorvidt faste bogpriser som saadanne er uundvaerlige med henblik paa at opnaa de paastaaede maal." Retten finder imidlertid, at det fremgaar klart af beslutningens punkt 71, at selv om Kommissionen skoennede, at sagsoegerens argumenter frem for alt vedroerte spoergsmaalet om, hvorvidt faste bogpriser som saadanne var uundvaerlige med henblik paa at naa PA' s maal, udelukkede den paa ingen maade muligheden af, at nogle af PA' s argumenter vedroerte noedvendigheden af en faelles anvendelse af standardbetingelser i et system med faste bogpriser. Derfor er der intet faktisk grundlag for klagepunktet om, at beslutningen i punkt 71 aendrede betydningen af PA' s argument.
94 For det andet finder Retten ikke med hensyn til erklaeringerne i beslutningens punkt 72 og sagsoegerens argument om, at Kommissionen ikke i beslutningen havde naevnt den fremlaeggelseserklaering om den nationale rets afgoerelse, som PA' s repraesentant havde fremsat under hoeringen, at en saadan undladelse kan betragtes som vaesentlig. Under alle omstaendigheder var Kommissionen, som endog tog hensyn til afgoerelsen fra Restrictive Practices Court, ifoelge Domstolens ovennaevnte praksis (se praemis 75), ikke forpligtet til i sin beslutning at behandle alle de faktiske og retlige spoergsmaal, der var rejst af PA under den administrative procedure.
95 For det tredje maa det med hensyn til paastandene i beslutningens punkt 73 fastslaas, at sagsoegerens paastand om, at beslutningen fremstiller fakta fejlagtigt, selv bygger paa en fejlfortolkning af beslutningen. Naar det i punkt 73 konkluderes, at PA for at naa de paastaaede maal stiller krav om ensartede detailpriser, bygger konklusionen ikke paa formodningen om, at alle forlag skal markedsfoere en titel som en "net book". Dette spoergsmaal behandles grundigt i beslutningens punkt 52 og 53. Det fremgaar af disse punkter, at Kommissionen tog forlagenes frihed til at udgive en bog som "net book" i betragtning, men at den ° med rette ° fandt, at naar en bog markedsfoeres som "net book", har de beroerte virksomheder ingen frihed til at anvende individuelle salgsbetingelser.
° De fire argumenter, PA har fremfoert for at vise noedvendigheden af NBA
i) De praktiske vanskeligheder, forlagene staar over for
96 Under hoeringen fremfoerte PA fire specifikke argumenter, der skulle bevise, at aftalerne var noedvendige. Det foerste argument, som oprindelig blev fremfoert af PA' s repraesentant, gik ud paa, at forlagene ikke i praksis hver for sig kan underrette hver enkelt boghandler om deres standardbetingelser. Det ville vaere noedvendigt at give en saadan underretning til hver enkelt kontraherende part, hvortil kommer, at en saadan underretning i Det Forenede Kongerige ville goere det muligt at retsforfoelge en koebers koeber, dvs. en koeber, der ikke direkte har indgaaet kontrakt med forlaget, da Resale Prices Act af 1976 giver denne ret til forlag, der har underrettet deres koeberes koebere om deres salgsbetingelser. Under den skriftlige og mundtlige forhandling for Retten har sagsoegeren fremhaevet et andet aspekt af dette argument, nemlig den administrative byrde, der ville blive paalagt forlagene, saafremt de skulle udarbejde deres egne standardbetingelser og derefter underrette hver enkelt boghandler herom. Ved at soerge for alt dette paatager den organisation, der er indfoert ved NBA, sig en opgave, som ellers ikke ville kunne klares af de enkelte forlag.
97 Kommissionen har heroverfor anfoert, at en simpel udarbejdelse af salgsbetingelser ikke udgoer en tung administrativ byrde. Det er en opgave, som skal loeses af alle erhvervsdrivende, som oensker at fastlaegge deres kontraktbetingelser. Det er endvidere muligt, at mange forlag ikke vil soege at udarbejde deres egne betingelser fra grunden, men vil benytte PA' s nuvaerende standardbetingelser som udgangspunkt og derefter foretage de aendringer, de skoenner noedvendige paa grundlag af deres egen individuelle vurdering af deres handelsmaessige interesser. Med hensyn til underretningen om de valgte betingelser bestaar der efter Kommissionens opfattelse to saerskilte situationer. For det foerste er der underretningen af parter, som forlaget er direkte kontraktligt forbundet med. I det tilfaelde er der ingen grund til at antage, at den betyder en vaesentlig ekstra byrde for forlagene. For det andet er der underretningen af personer, som forlaget ikke er direkte kontraktligt forbundet med. Denne situation opstaar alene i Det Forenede Kongerige, hvor en meddelelse i henhold til Resale Prices Act af 1976 er en forudsaetning, som goer det muligt at tvinge koebernes koebere til at overholde den oprindelige saelgers betingelser med hensyn til videresalgsprisen. Kommissionen har konkluderet, at det forhold, at en saadan meddelelse maaske administrativt er lettere for forlagene, hvis der i stedet for individuel meddelelse sker en form for kollektiv meddelelse, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre faktorer er tilstraekkeligt til at retfaerdiggoere et altomfattende og ensartet kollektivt prisbindingssystem.
98 Retten finder, at afvisningen i beslutningen af dette argument i dets oprindelige udformning med den begrundelse, at det er irrelevant, er berettiget. Selv om et faelles meddelelsessystem kan lette forlagenes administrative byrde, berettiger det ikke til at indfoere et system, der, som det paapeges i beslutningen (punkt 78), ved at fastsaette ensartede salgsbetingelser, som begraenser konkurrencen paa faellesmarkedet, gaar ud over det, der er strengt noedvendigt for at gennemfoere et saadant system. De praktiske fordele ved et faelles meddelelsessystem kan ikke berettige til indfoerelse af et faelles prissystem. For saa vidt argumentet henviser til de retlige virkninger af Resale Prices Act af 1976, skal det endvidere bemaerkes, at det i beslutningen med rette hedder, at sagsoegeren ikke kan paaberaabe sig noedvendigheden af en aftale paa faellesskabsplan ved at henvise til en medlemsstats nationale lovgivning (se senest Rettens dom af 12.12.1991, sag T-30/89, Hilti mod Kommissionen, Sml. II, s. 1439).
99 For saa vidt angaar argumentets andet aspekt, hvor der laegges vaegt paa den byrde, der ville blive paalagt de enkelte forlag, saafremt de blev tvunget til individuelt at udarbejde deres egne standardbetingelser, maa dette ligeledes antages at vaere irrelevant. Som Kommissionen paapegede i sine skriftlige indlaeg, kunne forlagene henvise til de af deres sammenslutning foreslaaede standardbetingelser, saafremt de i stedet for at anvende disse betingelser paa ensartet maade tilpassede dem deres handelsmaessige interesser og deres egen individuelle situation, saaledes at hver virksomhed bevarede sin selvstaendige beslutningsret.
100 Som foelge heraf er sagsoegerens anbringende om, at det ville udgoere en tung administrativ byrde, saafremt forlagene hver isaer skulle udarbejde deres egne salgsbetingelser og give boghandlerne meddelelse om dem, ubegrundet, da det ikke er godtgjort, at en saadan byrde ville overstige den byrde, der ville foelge af normal handelssaedvane.
ii) De praktiske vanskeligheder, boghandlerne staar over for
101 PA' s andet specifikke argument vedroerer ligeledes en ekstra administrativ byrde, nemlig den, der laegges paa boghandlerne. Ifoelge PA kan boghandlere, navnlig de, der lagerfoerer et stort antal titler, ikke opfylde forskellige salgsbetingelser med undtagelser, som varierer fra bog til bog afhaengig af forlaget. Ifoelge sagsoegeren er der mange boghandlere, der hele tiden saelger "net books" med rabat paa grund af de undtagelser, der er indbygget i standardbetingelserne. Saafremt de enkelte forlag havde deres egne betingelser, ville de ligeledes vaere noedt til at indfoere deres egne undtagelser, hvilket ville goere det umuligt for boghandlerne at styre situationen, da de skal forhandle om bogordrer med mange forskellige forlag.
102 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at Kommissionens bedoemmelse af de lagerfoerende boghandleres administrative infrastruktur er rent spekulativ, da den ikke har undersoegt spoergsmaalet under den administrative procedure. PA har ej heller godkendt de tal, Kommissionen har citeret fra Fishwick-rapporten, hvorefter ca. 20 forlag skoensmaessigt tegner sig for ca. 50% af den nationale omsaetning, og har anmodet Retten om at kontrollere tallene, saafremt den finder spoergsmaalet vaesentligt. Endvidere udgoer salg til bibliotekerne en stor del af mange lagerfoerende boghandleres omsaetning, hvilket betyder, at de, saafremt NBA ikke eksisterede, skulle kontrollere, at de, der anmodede om rabatter, faktisk opfyldte betingelserne for at opnaa dem.
103 Kommissionen, som foerst har fremhaevet, at det normalt paahviler den part, der ansoeger om en fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, at fremlaegge argumenter og beviser, der godtgoer, at ansoegningen opfylder betingelserne, har med hensyn til lagerfoerende boghandlere anfoert, at det ikke af det bevismateriale, den raader over, fremgaar, at den yderligere arbejdsbyrde ville blive for stor, naar man henser til disse boghandleres administrative infrastruktur. Det bekraeftes af Fishwick-rapporten, at tolv forlag repraesenterer to tredjedele af hele den nationale omsaetning og to tredjedele af al eksport.
104 Med hensyn til de mange saerlige salgskategorier, som er underkastet saerlige betingelser, har Kommissionen bemaerket, at selv om betingelserne ganske vist varierer fra forlag til forlag, er det ikke godtgjort, at den administrative byrde ville blive for tung for de boghandlere, som har et stort salg af denne type.
105 Retten bemaerker for det foerste, at dette argument, saaledes som det er fremfoert under den administrative procedure og senere udviklet under den skriftlige forhandling, hovedsagelig vedroerer det britiske marked og ikke systemets anvendelighed i forbindelse med samhandelen mellem medlemsstaterne, og at det derfor ikke er relevant. Det var derfor med rette, at Kommissionen i beslutningen kun besvarede argumentet i den form, det havde faaet af PA, som det paahvilede at bevise, at betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, var opfyldt (se praemis 74). Under alle omstaendigheder maa det med hensyn til begrundelsen for Kommissionens afvisning af argumentet fastslaas, at naar det i beslutningen i de foerste tre afsnit i punkt 80 fremhaeves, at en stor del af de solgte boeger er udgivet af et begraenset antal forlag, er dette en tilstraekkelig forklaring paa, at det ikke kan accepteres, at en ophaevelse af NBA ville paafoere boghandlerne en alt for stor administrativ byrde. Den sagsoegte institution har endvidere under den skriftlige forhandling uddybet sit raesonnement ved med rette at pege paa den moderne administrative infrastruktur (edb osv.), som lagerfoerende boghandlere har i dag, og som i hoej grad letter deres arbejdsbyrde.
106 Det skal ligeledes bemaerkes, at sagsoegerens argument navnlig ville have vaegt, hvilket sagsoegeren erkender, for saa vidt det henviste til de ensartede rabatbetingelser, da detailprisen naesten altid er forskellig fra titel til titel, uanset om den fastsaettes efter et faelles eller et individuelt prisfastsaettelsessystem. Uden at det er noedvendigt at tage stilling til, om et system med ensartede rabatbetingelser er lovligt efter Faellesskabets konkurrenceregler, skal Retten fremhaeve, at sagsoegeren under alle omstaendigheder ikke har forklaret, hvorfor forlagene ikke kunne anvende ensartede rabatbetingelser, uafhaengigt af, om der findes et kollektivt eller et individuelt fastprissystem. Endelig skal det bemaerkes, at de saerlige koeberkategorier (bogklubber, biblioteker, bogforhandlere, storkoebere), som i henhold til det paagaeldende system er de eneste, der kan modtage rabat, er saa faa, at fastsaettelsen af den rabat, de skal have, ikke kan paalaegge boghandlerne nogen uoverkommelig arbejdsbyrde. Det foelger af ovenstaaende, at det var med rette, at Kommissionen betragtede sagsoegerens andet specifikke argument som uberettiget.
iii) Boghandlernes sikkerhed med hensyn til deres konkurrenters adfaerd
107 PA' s tredje argument vedroerer den sikkerhed, NBA giver boghandlerne med hensyn til deres konkurrenters adfaerd. Sagsoegeren har fremhaevet betydningen af, at boghandlerne kan have sikkerhed for, at deres konkurrenter ikke vil koebe eller saelge samme titel til en pris, der ligger under den faste pris. En saadan sikkerhed ville ikke eksistere med et individuelt fastprissystem, da det ville vaere umuligt for de individuelle forlag at kontrollere, for ikke at tale om gennemtvinge, at samtlige boghandlere i landet noeje overholder deres betingelser.
108 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at den omstaendighed, at boghandlerne forholdsvis sjaeldent overtraeder standardbetingelserne, og at kontrol- og haandhaevelsesarbejdet kan gennemfoeres af en forholdsvis lille organisation, er en foelge af NBA' s enkelthed og effektivitet. Ifoelge sagsoegeren vil det vaere helt forkert at paaberaabe sig dette for at vise, at individuelle betingelser kan kontrolleres lige saa vel uden NBA; det er nemlig ikke tilfaeldet.
109 Kommissionen har anfoert, at dette argument har to aspekter: Det foerste vedroerer boghandlerens sikkerhed for, at hans konkurrenter vil blive underkastet de samme vilkaar, og det andet vedroerer boghandlerens sikkerhed for, at disse vilkaar vil blive haandhaevet. Kommissionen finder ikke, at PA har godtgjort, at det ville vaere umuligt for et enkelt forlag at kontrollere eller gennemtvinge, at samtlige boghandlere i landet "noeje" vil overholde dets betingelser.
110 Kommissionen har endvidere paapeget, at det i beslutningens punkt 36 anfoeres, at ifoelge PA selv har sammenslutningen kun modtaget indberetning om faa overtraedelser af standardbetingelserne, og at der ogsaa kun er bevist faa overtraedelser. Men det mest relevante punkt er ifoelge Kommissionen, at kontrollen med overholdelsen af NBA navnlig bygger paa klager fra boghandlere eller paa, hvad det paagaeldende forlags saelgere opdager, naar de besoeger boghandlerne. Kommissionen har derfor konkluderet, at der ikke umiddelbart er nogen grund til at antage, at det ville blive vanskeligere i praksis at opdage overtraedelser.
111 Retten bemaerker, at dette argument afvises i beslutningens punkt 84 som vaerende lidet overbevisende med den begrundelse, at det "i realiteten (bestaar i), at sammenslutningen mener, at boghandlere ikke kan have den samme sikkerhed over for dens medlemmer, naar de har indgaaet individuelle prisbindingsaftaler, som naar de har indgaaet en kollektiv aftale. Kommissionen forstaar paa ingen maade sammenslutningens mistillid til de enkelte forlags politik over for boghandlerne, navnlig i betragtning af, at de fleste forlag er medlemmer af sammenslutningen ...".
112 Retten finder dette svar tilstraekkelig retligt begrundet, da det i henhold til en kollektiv aftale og til en individuel aftale om faste priser er den samme person, nemlig forlaeggeren, der har ansvaret for, at boghandlere underkastes de samme salgsbetingelser, og at betingelserne overholdes ved videresalg. Gaar man ud fra, at et kollektivt fastprissystem subjektivt kan styrke boghandlernes tillid, er dette ikke i sig selv tilstraekkeligt til at retfaerdiggoere en aftale, som ved at paalaegge ensartede salgspriser for boeger i al for hoej grad begraenser den frie konkurrence paa faellesmarkedet. Det maa derfor fastslaas, at Kommissionens besvarelse af sagsoegerens tredje argument ikke er behaeftet med nogen begrundelsesfejl.
iv) Noedvendigheden af, at standardbetingelserne kontrolleres og haandhaeves af PA
113 Den sagsoegende sammenslutning finder, at kun den i praksis kan kontrollere og sikre overholdelsen af standardbetingelser, og har bemaerket, at Kommissionen ikke benaegter udsagnets rigtighed, men kun soeger at afvise det som vaerende irrelevant. Efter PA' s opfattelse er dette punkt lige saa relevant som dem, der allerede er behandlet, fordi det udgoer yderligere en grund til, at fordelene ved et prisbindingssystem for boeger ikke kan opnaas uden NBA. Ifoelge PA er afvisningen af argumentet som vaerende irrelevant derfor udtryk for en alvorlig begrundelsesfejl.
114 Kommissionen har, ud over det, der er fremfoert i praemis 110, svaret, at dette fjerde argument blev afvist i beslutningen som vaerende irrelevant, da sammenslutningen ikke forklarede, hvorfor en kollektiv aftale med ensartede salgsbetingelser var noedvendig for, at sammenslutningen kunne optraede paa samtlige forlags vegne.
115 Retten finder med hensyn til dette specifikke argument fra PA' s side om, at en sammenslutning, som handler paa alle forlags vegne, skal vaere ansvarlig for at kontrollere og haandhaeve standardbetingelser, at Kommissionen med rette har fundet det irrelevant med den begrundelse, at det ikke forklarer, hvorfor der kraeves en kollektiv aftale om standardbetingelser (beslutningens punkt 85). Uden at det er noedvendigt at tage stilling til, om et system, der goer en sammenslutning ansvarlig for kontrollen med den ensartede anvendelse af standardbetingelser, er lovligt i henhold til Faellesskabets konkurrenceregler, skal det paapeges, at sagsoegeren ikke har fremfoert nogen argumenter, der viser, at et saadant kontrolsystem ikke kan indfoeres uden, at der bestaar en kollektiv eller individuel prisbindingsaftale. Endvidere er det med rette, at Kommissionen har fastholdt, at selv med en kollektiv fastprisaftale vil kontrollen med overholdelsen af aftalevilkaarene frem for alt afhaenge af klager fra boghandlere eller af, hvad de paagaeldende forlags saelgere finder frem til (se praemis 110).
116 Det foelger af ovenstaaende betragtninger, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at konkurrencebegraensningerne i medfoer af NBA ikke overskred det strengt noedvendige, og at sagsoegeren ikke med foeje kan goere gaeldende, at Kommissionen begik en fejl, da den i den anfaegtede beslutning afviste ansoegningen om fritagelse (jf. navnlig Domstolens dom af 8.6.1982, sag 258/78, Nungesser mod Kommissionen, Sml. s. 2015, praemis 77, og af 27.1.1987, sag 45/85, Sachversicherer mod Kommissionen, Sml. s. 405, praemis 58). Derfor maa det fastslaas, at Kommissionen ved sin anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, ikke har bygget paa forkerte kendsgerninger eller begaaet nogen retlig fejl, ligesom den ikke har begaaet nogen aabenbar skoensfejl. Derfor boer dette anbringende forkastes.
117 Da paastandene om annullation af beslutningens artikel 2 maa forkastes, er det ikke noedvendigt at tage stilling til sagsoegerens anbringende om, at Rettens annullation af beslutningens artikel 2 maa indebaere annullation af artikel 1. Da sagsoegerens paastande med hensyn til beslutningens artikel 1 og 2 ikke er taget til foelge af Retten, kan denne ej heller tage paastandene med hensyn til beslutningens artikel 3 og 4 til foelge.
118 Det foelger af ovenstaaende, at sagsoegte boer frifindes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
119 Ifoelge artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Sagsoegeren har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med Domstolens behandling af begaeringen om foreloebige forholdsregler.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling)
1) Sagsoegte frifindes.
2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med Domstolens behandling af begaeringen om foreloebige forholdsregler.
Full & Egal Universal Law Academy