Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Tjenestemaend - pensioner - kan ikke ydes sammen med loen fra Faellesskaberne - formaal - anvendelsesbetingelser - udbetaling af loennen over en institutions budget - arbejdsforhold mellem den ansatte og institutionen - ingen betingelse
( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VIII, art . 40, stk . 2 )
2 . Tjenestemaend - pensioner - kan ikke ydes sammen med loen fra Faellesskaberne - tjenestemand der ifoelge saerlig ordning udtraeder endeligt af tjenesten - bestemmelse om at udtraedelsesgodtgoerelsen kan sammenlaegges med indtaegter efter udtraedelsen - bestemmelsen omfatter ikke sammenlaegning af alderspension og loen fra Faellesskaberne
( Tjenestemandsvedtaegten, bilag VIII, art . 40, stk . 2, Raadets forordning nr . 2530/72, art . 5, stk . 3 )
3 . Tjenestemaend - tilbagesoegning af fejlagtigt udbetalt beloeb - betingelser - fejlens aabenbare karakter - kriterier
( Tjenestemandsvedtaegten, art . 85 )
Sammendrag
1.Da reglen om, at der ikke kan ydes alderspension sammen med loen, jfr . artikel 40 i bilag VIII til vedtaegten, begrundes i noedvendigheden af at vaerne om Faellesskabernes indtaegter, maa reglen finde anvendelse, hver gang en af De Europaeiske Faellesskabers institutioner udbetaler pension samtidig med, at der ogsaa udbetales loen af en EF-institution . For at antikumulationsreglen kan anvendes, er det tilstraekkeligt, at den af en institution udbetalte loen fuldt ud finansieres over bevillinger opfoert paa oversigten over udgifter for en af de i De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget naevnte institutioner, idet anvendelsen af ovennaevnte bestemmelse ikke forudsaetter, at der bestaar et arbejdsforhold mellem den afloennede ansatte og den institution, der udbetaler loennen .
2 . Bestemmelserne i forordning nr . 2530/72 om indfoerelse af saerlige og midlertidige foranstaltninger vedroerende bl.a . Faellesskabernes tjenestemaends endelige udtraeden af tjenesten paa grund af nye medlemsstaters tiltraedelse indeholder ingen regel om, at forbuddet mod sammenlaegning af alderspension og loen fra Faellesskaberne, jf . artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten, kan fraviges . Tjenestemaend, der i henhold til ovennaevnte forordning er udtraadt af tjenesten i Faellesskaberne, kan saaledes ikke goere gaeldende, at forordningens artikel 5, stk . 3, som ved udtraedelse af tjenesten giver mulighed for kumulation af udtraedelsesgodtgoerelsen og indtaegter oppebaaret efter udtraedelsen, tillaegges samme vaegt som ovennaevnte antikumulationsregel, og at det heraf kan udledes, at det ligeledes er lovligt at oppebaere alderspension fra Faellesskaberne sammen med loen, tjenestemanden som Kommissionens delegeret ved Den Europaeiske Sammenslutning for Samarbejde faar udbetalt over en faellesskabsinstitutions budget .
3 . Det kan ikke anses for aabenbart, at der ved udbetaling af alderspension til en tjenestemand er sket en fejl i den i vedtaegtens artikel 85 forudsatte betydning, som tjenestemanden paa trods af sin hoeje loenklasse og mangeaarige tjeneste ikke har vaeret opmaerksom paa, naar der er afgivet modstridende udtalelser om det omstridte spoergsmaal af to EF-institutioner, der raader over tjenestegrene med saerligt kendskab til spoergsmaal vedroerende fastsaettelse og udbetaling af pension, og naar det ikke er godtgjort, at tjenestemanden som foelge af sin uddannelse eller sin virksomhed har saerligt kendskab til dette omraade .
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder
1 Sagsoegeren blev i 1953 ansat som tjenestemand i Raadet for Det Europaeiske Kul - og Staalfaellesskab . Herefter blev han tjenestemand i Raadet for De Europaeiske Faellesskaber, hvor han - efter at have vaeret ansat som kontorleder og leder af Afdelingen for Forbindelserne med De Afrikanske Lande Syd for Sahara - blev udnaevnt til direktoer med virkning fra 1 . januar 1967 .
2 Den 1 . januar 1974 udtraadte sagsoegeren efter eget oenske af tjenesten i henhold til Raadets forordning ( Euratom, EKSF, EOEF ) nr . 2530/72 af 4 . december 1972 om indfoerelse af saerlige og midlertidige foranstaltninger vedroerende ansaettelse af tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber som foelge af nye medlemsstaters tiltraedelse samt tjenestemaends udtraeden af tjenesten i disse Faellesskaber ( EFT 1972 ( 1.-8 . december ), s . 11 )). Sagsoegeren blev i januar 1974 udnaevnt til aeresgeneraldirektoer .
3 Den 1 . januar 1974 blev sagsoegeren ansat under Den Europaeiske Sammenslutning for Samarbejde ( herefter benaevnt "ESS ") foerst som udsendt inspektoer for Den Europaeiske Udviklingsfond i Madagaskar og i Djibouti ( fra 1974 til 1978 ) og herefter som delegeret for Kommissionen i Cameroun og i AEkvatorialguinea ( indtil 1982 ) samt i omraadet Det Indiske Ocean ( indtil den 31 . juli 1987 ). Den 31 . juli 1987 fratraadte han denne stilling . Under hensyntagen til den ferie, han endnu havde krav paa, udtraadte han endeligt af tjenesten den 19 . september 1987 .
4 Med virkning fra den 1 . januar 1979 oppebar sagsoegeren fra Raadet en alderspension i henhold til artikel 77 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber ( herefter benaevnt "vedtaegten "). Pensionen blev udbetalt ham af Kommissionen, jfr . de af Raadet trufne afgoerelser til gennemfoerelse af artikel 45, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten .
5 Den 10 . oktober 1983 anmodede sagsoegeren Raadet om - af strengt personlige grunde - midlertidigt at stille udbetalingen af hans pension i bero med virkning fra 1 . november 1983 . Den 29 . juni 1986 anmodede han om, at udbetalingen af hans alderspension blev genoptaget med virkning fra juli 1986 .
6 Paa grundlag af denne anmodning paalagde direktoeren for Raadets administration og personale, P . Gueben, Kommissionen at genoptage betalingen af alderspensionen med virkning fra juli 1986 . Gueben underrettede sagsoegeren herom, idet han samtidig udbad sig naermere oplysninger vedroerende hans tidligere anmodning om, at udbetalingen af pensionen stilledes i bero .
7 Ved skrivelse af 25 . juni 1987 meddelte Gueben Kommissionens afdeling for "Pensioner", at han netop havde bemaerket, at Scheibers navn figurerede i Kommissionens tjenestefortegnelse som delegeret for Kommissionen, hvilket indebar, at der blev udbetalt loen af Kommissionen . Gueben tilfoejede : "Saafremt det konstateres, at Kommissionen faktisk udbetaler loen til Scheiber, bedes De standse udbetalingen af alderspension, jfr . artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten ."
8 Ved skrivelse af 10 . juli 1987 til Gueben anfoerte sagsoegeren, at antikumulationsreglen i ovennaevnte artikel 40 ikke fandt anvendelse paa hans situation . Han anmodede om, at udbetalingen af hans pension ikke blev afbrudt, og at de beloeb, der var tilbageholdt paa en interimskonto, blev udbetalt ham .
9 Ved skrivelse af 12 . november 1987 meddelte Gueben Kommissionens afdeling for "Pensioner", at administrationen i Raadets Generalsekretariat efter at have indhentet en udtalelse fra Raadets Juridiske Tjeneste fandt, at der ikke laengere var noget til hinder for, at de tilbageholdte beloeb blev udbetalt til Scheiber . Gueben bad derfor Kommissionen om at imoedekomme sagsoegerens anmodning af 10 . juli 1987 . Han underrettede samme dag sagsoegeren herom ved en skrivelse, der var vedlagt en kopi af skrivelsen til Kommissionens afdeling for "Pensioner" samt en kopi af Den Juridiske Tjenestes udtalelse .
10 Ved skrivelse af 2 . september 1988 meddelte Gueben sagsoegeren, at Raadet havde skiftet mening som foelge af en udtalelse fra Kommissionens Finanskontrol, der blev stoettet af Kommissionens Juridiske Tjeneste, og at han som foelge heraf havde anmodet Kommissionen om ikke at foretage udbetaling af de pensionsbeloeb, der var tilbageholdt fra 1 . november 1983 - 30 . juni 1986, og tilbagesoege de beloeb, der fejlagtigt var udbetalt fra 1 . januar 1981 - 30 . oktober 1983 og fra 1 . juli 1986 - 19 . september 1987 .
11 Ved skrivelse af 12 . oktober 1988 indbragte sagsoegeren en klage over afgoerelsen i henhold til skrivelsen af 2 . september 1988 .
12 Ved skrivelse af 14 . februar 1989 afviste Raadets generalsekretaer klagen . Han anfoerte, at Scheiber indtil den 31 . december 1980 havde ret til den udbetalte pension, da hans loen som delegeret for Kommissionen indtil denne dato var blevet betalt af ESS . Med virkning fra 1 . januar 1981 blev driftsomkostningerne vedroerende Kommissionens delegationer i AVS-staterne, herunder loennen til de delegerede, derimod udbetalt over De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget under kapitel 98 i Kommissionens budget, jfr . erklaeringen i henhold til artikel 95 i den anden AVS/EOEF-konvention undertegnet i Lomé den 31 . oktober 1979 mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet paa den ene side og Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab samt dets medlemsstater paa den anden side ( herefter benaevnt den anden Lomé-konvention ). Scheibers loen udbetaltes saaledes efter den naevnte dato over naevnte budget . Dette forhold var i strid med artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten, hvorfor vedtaegtens artikel 85 og artikel 41 i bilag VIII til vedtaegten, ifoelge Raadet, skal anvendes .
Retsforhandlingerne
13 Herefter anlagde sagsoegeren ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 10 . maj 1989 sag mod Raadet med paastand om annullation af afgoerelsen af 2 . september 1988 .
14 Ved begaering, indgivet til Domstolens Justitskontor den 13 . september 1989, har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber anmodet om at indtraede i sagen som intervenient til stoette for sagsoegte, jfr . artikel 93, stk . 1 og 2, i Domstolens procesreglement . Ved kendelse af 19 . september 1989 har Domstolen tilladt Kommissionen at indtraede som intervenient .
15 Hele skriftvekslingen er forloebet for Domstolen . Ved kendelse af 15 . november 1989 har Domstolen henvist sagen til Retten, jfr . artikel 14 i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans .
16 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande :
- Sagen admitteres, og der gives sagsoegeren medhold i paastandene .
- Annullation af Raadets afgoerelse ifoelge skrivelse af 2 . september 1988 fra P . Gueben, direktoer for personale og administration i Raadets Generalsekretariat, hvorefter der dels naegtes udbetaling af de beloeb af sagsoegerens alderspension, som er blevet tilbageholdt fra den 1 . november 1983 - 30 . juni 1986, dels tages skridt til tilbagesoegning af de beloeb, der fejlagtigt er udbetalt i perioderne 1 . januar 1981 - 30 . oktober 1983 og 1 . juli 1986 - 19 . september 1987 .
- Foelgelig tilbagebetales de beloeb, som er blevet indeholdt i sagsoegerens pension siden den 1 . december 1988 .
- Sagsoegte tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger .
17 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande :
- Sagsoegerens anden paastand afvises .
- Sagsoegte frifindes i den sag, der er registreret paa Domstolen under nr . C-164/89 .
- Foelgelig tilpligtes sagsoegeren at betale samtlige sagens omkostninger .
18 Intervenienten har nedlagt foelgende paastande :
- Sagsoegte frifindes .
- Sagsoegeren tilpligtes at betale egne omkostninger, jfr . artikel 70 i De Europaeiske Faellesskabers Domstols procesreglement .
19 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisfoerelse .
20 De mundtlige forhandlinger fandt sted den 2 . maj 1990 . Parterne afgav indlaeg og besvarede de af Retten stillede spoergsmaal . Sagsoegeren begraensede sine paastande til annullation af den anfaegtede afgoerelse . Paa Rettens anmodning fremlagde Kommissionen en kopi af kapitel 98 over aktionsbevillinger i Kommissionens oversigt over udgifter, der er opfoert i De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget for regnskabsaaret 1989 .
Realiteten
21 Sagsoegeren har for det foerste nedlagt paastand om annullation af Raadets afgoerelse ifoelge skrivelse af 2 . september 1988 fra direktoeren for personale og administration, for saa vidt som Kommissionen herved anmodes om ikke til sagsoegeren at udbetale de i perioden 1 . november 1983 - 30 . juni 1986 tilbageholdte pensionsbeloeb . Han har for det andet nedlagt paastand om annullation af samme afgoerelse, for saa vidt som Kommissionen herved anmodes om at tilbagesoege de beloeb, der fejlagtigt er udbetalt i perioderne 1 . januar 1981 - 31 . oktober 1983 og 1 . juli 1986 - 19 . september 1987 .
22 Til stoette for paastandene har sagsoegeren fremfoert syv anbringender : For det foerste sin uaendrede retsstilling i forholdet til ESS . For det andet ESS' s uafhaengighed af Faellesskabet . For det tredje skyldnerskiftets ulovlighed og den manglende meddelelse herom . For det fjerde den lovlige kumulation i henhold til forordning nr . 2530/72 . For det femte tilsidesaettelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning . For det sjette princippet om god forvaltning . For det syvende den fejlagtige anvendelse af vedtaegtens artikel 85 .
23 Med hensyn til de foerste to anbringender har sagsoegeren anfoert, at det forhold, at hans loen med virkning fra den 1 . januar 1981 blev udbetalt over De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget, ikke har kunnet aendre den retsstilling, han havde indtaget siden den 1 . januar 1974, da han tiltraadte tjenesten ved ESS; ESS er en selvstaendig juridisk person, som fra det naevnte tidspunkt har vaeret hans eneste arbejdsgiver .
24 Heroverfor har Raadet til stoette for sin afgoerelse paaberaabt sig artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten, hvorefter "alderspension ... ikke (( kan )) ydes sammen med loen, der skal betales af en institution i De tre Europaeiske Faellesskaber ...".
25 Under henvisning til pkt . 1 i bilag XXXI til den anden Lomé-konvention vedroerende konventionens artikel 95 - hvorefter "Faellesskabet forpligter sig til, at driftsudgifter for Kommissionens delegationer i AVS-staterne, som tidligere har vaeret opfoert paa Den Europaeiske Udviklingsfonds budget, at regne fra tidspunktet for denne konventions ikrafttraeden skal daekkes af De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget" - har Raadet anfoert, at den loen, sagsoegeren oppebaerer hos ESS, i virkeligheden udbetales af Kommissionen, og der er derfor ikke mulighed for samtidig udbetaling af den alderspension, Raadet har tildelt ham .
26 Det er ubestridt, at De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget siden regnskabsaaret 1981 under "kapitel 98 - Den Europaeiske Sammenslutning for Samarbejde" har indeholdt en bevilling til daekning af afloenning af hovedsaedets personale og paaloebne omkostninger samt hovedsaedets egentlige driftsudgifter, idet opdelingen mellem personaleudgifter og driftsudgifter direkte fremgaar af budgettet .
27 Selv om det fremgaar af Domstolens faste praksis, at ESS i institutionel henseende er uafhaengig af Kommissionen, og at Kommissionen ikke kan betragtes som arbejdsgiver for ESS' s personale ( jfr . senest Domstolens dom af 13 . juli 1989, Alexis m.fl . mod Kommissionen, 286/83, Sml . s . 2445, og Rettens dom af 29 . marts 1990, Pinto Teixeira mod Kommissionen, T-62/89, Sml . s . 2445 ), daekkes afloenningen af hovedsaedets personale og paaloebne omkostninger ikke desto mindre af en bevilling opfoert i oversigten over Kommissionens udgifter under denne sammenslutnings aktionsbevillinger .
28 Da reglen om, at der ikke kan ydes alderspension sammen med loen, jfr . artikel 40 i bilag VIII til vedtaegten, begrundes i noedvendigheden af at vaerne om Faellesskabernes indtaegter, maa reglen finde anvendelse, hver gang en af De Europaeiske Faellesskabers institutioner udbetaler pension samtidig med, at der ogsaa udbetales loen af en af Faellesskabernes institutioner . For at antikumulationsreglen kan anvendes, er det tilstraekkeligt, at den af en EF-institution udbetalte loen fuldt ud finansieres over bevillinger opfoert paa oversigten over udgifter for en af de i De Europaeiske Faellesskabers almindelige budget naevnte institutioner, idet anvendelsen af artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten ikke i denne henseende forudsaetter, at der bestaar et arbejdsforhold mellem den afloennede ansatte og den institution, der udbetaler loennen .
29 I den foreliggende sag er der mellem parterne enighed om, at Kommissionen i perioden 1 . januar 1981-19 . september 1987 daekkede samtlige loenudgifter vedroerende sagsoegeren i dennes egenskab af delegeret i en AVS-stat .
30 Heraf foelger, at de to foerste anbringender, der stoettes paa sagsoegerens retsstilling i forhold til ESS, ikke kan laegges til grund .
31 Sagsoegeren har i det tredje anbringende anfoert, at det forhold, at ESS' s driftsudgifter med virkning fra 1981 er blevet betalt over Faellesskabernes budget, maa betragtes som et skyldnerskifte, der ikke omtales i lovbestemmelserne, og som i oevrigt ikke kan goeres gaeldende over for ham, da et saadant skyldnerskifte ikke er blevet meddelt ham . Foelgelig kan en rent formel aendring i finansieringen af ESS ikke paavirke hans velerhvervede rettigheder .
32 Sagsoegte har gjort gaeldende, at der ikke er indtraadt noget skyldnerskifte, idet ESS fortsat udbetaler loenningerne til sammenslutningens ansatte . Det er derimod korrekt, at Kommissionen som stoetteforanstaltning har baaret de finansielle udgifter i forbindelse med disse loenninger .
33 Derudover har Kommissionen som intervenient tilfoejet, at dens forpligtelse til, med virkning fra 1 . januar 1981, at betale loenningerne til ESS' s ansatte ikke kan udlaegges som et skyldnerskifte, men som et fuldstaendig lovligt tredjemandsloefte .
34 Det bemaerkes i denne forbindelse, at den anfaegtede afgoerelse af 2 . september 1988 ikke vedroerer den loen, som ESS siden 1 . januar 1981 har udbetalt til sagsoegeren, men derimod den pension, han siden denne dato har oppebaaret fra Raadet . Antikumulationsreglen i artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten indeholder et forbud mod, at der i tilfaelde af kumulation udbetales pension, men ikke loen . Foelgelig er det ufornoedent at behandle argumenterne vedroerende den juridiske mekanisme i forbindelse med udbetaling af loen .
35 Det foelger heraf, at det tredje anbringende heller ikke kan laegges til grund .
36 Med sit fjerde anbringende har sagsoegeren paaberaabt sig ovennaevnte forordning nr . 2530/72, hvorefter kumulation skulle vaere lovlig . Han har anfoert, at forordningens artikel 3, stk . 4 - hvorefter de indtaegter, tjenestemanden oppebaerer efter sin udtraedelse, og udtraedelsesgodtgoerelsen ikke tilsammen maa overstige hans seneste samlede vederlag - ikke finder anvendelse paa ham, jfr . forordningens artikel 5, stk . 3 . Ifoelge sagsoegeren skal disse bestemmelser, som giver mulighed for kumulation ved udtraedelse af tjenesten, tillaegge samme vaegt som den antikumulationsregel, der i henhold til artikel 40 i bilag VIII til vedtaegten gaelder paa pensionsomraadet . Sagsoegeren udleder heraf, at der ikke efter reglerne er noget til hinder for, at hans alderspension kan udbetales samtidig med hans loen som delegeret for Kommissionen .
37 Heroverfor har sagsoegte - stoettet af intervenienten - anfoert, at den eneste antikumulationsregel, der gaelder i den foreliggende sag, er den almindelige regel, som i henhold til artikel 40 i bilag VIII til vedtaegten bestaar paa pensionsomraadet .
38 Herved bemaerkes blot, at forordning nr . 2530/72 ikke indeholder nogen bestemmelser, hvorefter antikumulationsreglen i artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten kan fraviges, og alene denne bestemmelse finder derfor anvendelse i den foreliggende sag .
39 Henvisningen til forordning nr . 2530/72 er derfor uden betydning for sagen, hvorfor dette anbringende heller ikke kan laegges til grund .
40 Det fremgaar af ovenstaaende betragtninger, at Raadet ved, med virkning fra 1 . januar 1981 at anvende artikel 40, stk . 2, i bilag VIII til vedtaegten, har anvendt denne bestemmelse korrekt .
41 Desuagtet boer der tages stilling til de sidste tre anbringender vedroerende henholdsvis tilsidesaettelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om god forvaltning samt den fejlagtige anvendelse af vedtaegtens artikel 85, som sagsoegeren har fremfoert som stoette for paastanden om, at de allerede udbetalte pensionsbeloeb ikke skal tilbagebetales, og at de tilbageholdte beloeb udbetales ham .
42 Det bemaerkes, at vedtaegtens artikel 85 bestemmer : "Ethvert beloeb, der fejlagtigt er udbetalt, kraeves tilbagebetalt, hvis modtageren har haft kendskab til fejlen, eller denne var saa aabenbar, at han burde have kendt den ".
43 Da sagsoegeren har bestridt at have vaeret bekendt med, at der var foretaget en fejlagtig udbetaling, og da administrationen ikke, som kraevet, har foert bevis for det modsatte, er det noedvendigt at undersoege omstaendighederne omkring udbetalingen for at afgoere, om det var aabenbart, at der var tale om en fejlagtig udbetaling ( jfr . Domstolens domme af 27 . juni 1973, Kuhl mod Raadet, 71/72, Sml . s . 705, og 11 . oktober 1979, Berghmans mod Kommissionen, 142/78, Sml . s . 3125 ).
44 Sagsoegte og intervenienten har under henvisning til to domme afsagt af Domstolen henholdsvis den 11 . juli 1979 og 17 . januar 1989 ( Broe mod Kommissionen, 252/78, Sml . s . 2393, henholdsvis Stempels mod Kommissionen, 310/87, Sml . s . 43 ) anfoert, at det for sagsoegeren, som har et grundigt kendskab til budgetmaessige spoergsmaal, maatte vaere saa aabenbart, at der var foretaget en fejlagtig udbetaling, at han ikke kunne vaere uden kendskab hertil . Herved har sagsoegeren, ifoelge sagsoegte og intervenienten, begaaet en fejl, som ikke burde vaere begaaet af en tjenestemand, der udviser normal omhu .
45 Sagsoegeren har under henvisning til, at de indtil 1 . januar 1981 udbetalte beloeb var i fuld overensstemmelse med forskrifterne og derfor ikke kunne anfaegtes, og at han ikke var blevet underrettet om, at ESS' s personale med virkning fra regnskabsaaret 1981 blev loennet over Faellesskabernes budget, gjort gaeldende, at han ikke kunne have kendskab til, at de beloeb, som nu kraeves tilbagebetalt, siden den 1 . januar 1981 var blevet fejlagtigt udbetalt . Han har tilfoejet, at det under ingen omstaendigheder var aabenbart, at der var foretaget en fejlagtig udbetaling, hvilket fremgaar af, at Raadet og Kommissionen foerst efter naesten 8 aar blev klar over den skete fejl .
46 Det bemaerkes foerst, at det ikke paa grundlag af det oplyste kan fastslaas, at sagsoegeren som foelge af sin uddannelse eller sin virksomhed har saerligt kendskab til det omstridte spoergsmaal, nemlig betaling og fastsaettelse af pension til tidligere tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber .
47 Det fremgaar herefter af de fremlagte dokumenter, at det langt fra kunne vaere aabenbart, at der var foretaget en fejlagtig udbetaling . Selv efter at have konstateret, at sagsoegeren samtidig oppebar loen som delegeret og alderspension, udbetalte administrationen, der i oevrigt foerst efter naesten 8 aar "tilfaeldigt" blev klar over forholdet, fortsat den naevnte pension og meddelte sagsoegeren ved skrivelse af 12 . november 1987, at den paa grundlag af en udtalelse fra Raadets Juridiske Tjeneste ikke fandt, at der var noget til hinder for at frigive de tilbageholdte beloeb og genoptage udbetalingen af hans pension .
48 Foerst senere paa grundlag af en anden udtalelse, afgivet af Kommissionens Finanskontrol med stoette fra Kommissionens Juridiske Tjeneste, aendrede Raadet standpunkt og traf den anfaegtede afgoerelse .
49 Naar henses til, at to af Faellesskabernes institutioner, der raader over tjenestegrene med omfattende viden paa dette omraade, har afgivet modstridende udtalelser, kan det ikke bebrejdes sagsoegeren, at han, paa trods af den hoeje loenklasse, hvori han var indplaceret i Raadet, og hans mangeaarige tjeneste, ikke havde konstateret, at der var tale om fejlagtig udbetaling .
50 Det fremgaar af alle disse betragtninger, at den fejl, der var blevet begaaet ved udbetalingen af pensionsbeloebene, ikke kunne vaere aabenbar for sagsoegeren .
51 Det kan herefter fastslaas, uden at det er fornoedent at behandle sagsoegerens oevrige to anbringender, at administrationen ikke er befoejet til at tilbagesoege de beloeb, der fejlagtigt er blevet udbetalt til sagsoegeren, dvs . saavel de beloeb, som han rent faktisk oppebar i perioderne 1 . januar 1981 - 31 . oktober 1983 og 1 . juli 1986 - 19 . september 1987, som de beloeb, der var blevet tilbageholdt i perioden 1 . november 1983-30 . juli 1986, der maa anses for en integrerende del af hans formue .
52 Afgoerelsen af 2 . september 1988 boer derefter annulleres .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
53 Ifoelge artikel 69, stk . 3, i Domstolens procesreglement, der finder tilsvarende anvendelse ved Retten, jfr . artikel 11, stk . 3, i Raadets afgoerelse af 24 . oktober 1988, kan Retten ophaeve sagens omkostninger helt eller delvis, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa et eller flere punkter, eller hvor der foreligger ganske saerlige grunde .
54 I den foreliggende sag frafaldt sagsoegeren foerst under retsmoedet den 2 . maj 1990 i besvarelse af et spoergsmaal fra Retten sin paastand om, at sagsoegte tilpligtes at tilbagebetale de beloeb, der siden den 1 . december 1988 var blevet indeholdt i hans pension . Yderligere har han ikke faaet medhold i sin paastand vedroerende lovligheden af samtidig udbetaling af alderspension og loen som delegeret . Herefter boer sagsoegeren betale en tredjedel af sine egne omkostninger, mens sagsoegte og intervenienten boer betale de resterende to tredjedele .
55 I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne selv de udgifter, de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne . Sagsoegte og intervenienten skal derfor baere deres egne omkostninger, mens intervenienten yderligere baerer de med interventionen forbundne omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN ( Fjerde Afdeling )
1 ) Raadets afgoerelse ifoelge skrivelse af 2 . september 1988 fra direktoeren for personale og administration i Raadets Generalsekretariat, hvorefter de beloeb af sagsoegerens alderspension, der er tilbageholdt i perioden 1 . november 1983 - 30 . juni 1986, ikke udbetales, og der tages skridt til tilbagesoegning af de pensionsbeloeb, der fejlagtigt er blevet udbetalt sagsoegeren i perioderne 1 . januar 1981 - 31 . oktober 1983 og 1 . juli 1986 - 19 . september 1987, annulleres .
2 ) Sagsoegte og intervenienten betaler to tredjedele af sagsoegerens omkostninger .
3 ) Sagsoegte og intervenienten afholder hver deres egne omkostninger, og intervenienten desuden de med interventionen forbundne omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy