EUR-Lex -  61989TJ0114 - DA - DOM AFSAGT AF RETTEN I FOERSTE INSTANS (FOERSTE AFDELING) DEN 13. DECEMBER 1990. - VERENIGING VAN NEDERLANDSE ZIEKENFONDSEN OG KONTAKTORGAAN LANDELIJKE ORGANISATIES VAN ZIEKTEKOSTENVERZEKERAARS OG KONTAKTCOMMISSIE PUBLIEKRECHTELIJKE ZIEKTEKOSTENREGELINGEN VOOR AMBTENAREN MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KONKURRENCE - MULTILATERAL BRANCHEAFTALE - FORMALITETEN - KARAKTEREN AF DEN ANFAEGTEDE RETSAKT. - SAG T-114/89.

Sammendrag
Afgørelse
Nøgleord

++++

Annullationsssoegsmaal - retsakter der kan vaere genstand for soegsmaal - skrivelse fra et kommissionsmedlem til en medlemsstat, hvori der gives udtryk for, om en aftale mellem virksomheder er forenelig med Traktatens konkurrenceregler - ingen retligt bindende virkninger - ikke omfattet - efterkommet af modtagerstaten i forbindelse med vedtagelse af nationale foranstaltninger - ingen betydning

(EOEF-Traktaten, art. 5, 85 og 173; Raadets forordning nr. 17)

Sammendrag

Der kan ikke antages at foreligge en retsakt, som kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal i medfoer af Traktatens artikel 173, naar et kommissionsmedlem i en skrivelse, som rettes til en medlemsstats myndigheder, men som ikke har retligt bindende virkninger som dem, der foelger af f.eks. en beslutning om meddelelse af fritagelse eller om foreloebige forholdsregler, idet skrivelsen kun indeholder en tilkendegivelse af den foreloebige vurdering, Kommissionens tjenestegrene har foretaget af en aftale mellem virksomheder i forhold til Traktatens artikel 85, og forslag om aendringer af aftalen, mens de processuelle rettigheder for aftalens parter og den, der har indgivet en klage over aftalen, i oevrigt udtrykkeligt forbeholdes.

Det forhold, at skrivelsen har faaet de myndigheder, den var rettet til, til at traeffe foranstaltninger inden for rammerne af national ret, aendrer ikke skrivelsens retlige karakter. Naar der er tale om, hvorledes de nationale myndigheder skal forholde sig i forbindelse med en af Traktatens artikel 85 omfattet aftale mellem virksomheder, har Kommissionen hverken efter Traktatens artikel 85 eller forordning nr. 17, og heller ikke efter Traktatens artikel 5, nogen som helst kompetence til at rette en bindende beslutning til en medlemsstat.

(Denne doms begrundelse adskiller sig ikke vaesentligt fra begrundelsen i den dom, som blev afsagt samme dag: 13. december 1990, Nefarma m.fl. mod Kommissionen, sag T-113/89, Sml. s. 0000).

Afgørelse

udtalt og bestemt:

1) Sagen afvises.

2) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger in solidum, idet intervenienten dog baerer sine omkostninger.

Full & Egal Universal Law Academy