Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Konkurrence ° karteller ° deltagelse i moeder med andre virksomheder med et konkurrencebegraensende formaal ° i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger grundlag for at fastslaa, at virksomheden deltog i den efterfoelgende aftale
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
2. Konkurrence ° karteller ° skadelig virkning paa konkurrencen ° kriterier ° konkurrencebegraensende formaal ° tilstraekkeligt
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1)
3. Konkurrence ° karteller ° aftaler mellem virksomheder ° deltagelse angiveligt sket under tvang ° ingen begrundelse for en virksomhed, der ikke har underrettet de kompetente myndigheder herom
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 1; Raadets forordning nr. 17, art. 3)
Sammendrag
1. Naar en virksomhed sammen med andre virksomheder deltager i moeder med det formaal at fastsaette priser for deres produkter og ikke klart tager afstand fra moedernes indhold, giver den de oevrige deltagere det indtryk, at den tilslutter sig og retter sig efter resultatet af moederne, ogsaa selv om den ikke deltager aktivt i moederne, og det maa herefter anses for bevist, at virksomheden deltager i aftaler, som er indgaaet paa moederne.
2. Det er ikke i relation til traktatens artikel 85, stk. 1, noedvendigt at tage hensyn til en aftales faktiske foelger, naar det fremgaar, at aftalen har til formaal at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet. Det er ikke diskulperende, at en virksomhed, som deltager i en aftale om opdeling af markedet, ikke efterfoelgende overholder de aftalte priser og kvoter.
3. En virksomhed, som sammen med andre virksomheder deltager i konkurrencebegraensende handlinger med det formaal at fastsaette priser og kvoter, kan ikke paaberaabe sig, at selskabet deltog heri under tvang fra de oevrige deltagere. Virksomheden kunne saaledes have underrettet de kompetente myndigheder om det pres, den var udsat for, eller have indgivet en klage til Kommissionen i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 i stedet for at have deltaget i handlingerne.
Dommens præmisser
Sagens faktiske omstaendigheder
1 Naervaerende sag vedroerer Kommissionens beslutning 89/515/EOEF af 2. august 1989 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/31.553 ° Armeringsnet, EFT L 260, s. 1, herefter benaevnt "beslutningen"), hvorved fjorten producenter af armeringsnet blev paalagt en boede for overtraedelse af traktatens artikel 85, stk. 1. Det produkt, der er genstand for Kommissionens beslutning, er armeringsnet. Armeringsnet er praefabrikerede armeringer af glat eller profileret koldtrukken staaltraad, som ved punktsvejsning i rette vinkler forbindes til et net. Det benyttes inden for naesten alle anvendelsesomraader for armeret jernbetonkonstruktion.
2 Fra 1980 udviklede der sig inden for denne sektor paa det tyske og franske marked samt Benelux-markedet en raekke aftaler og forskellige former for praksis, som ligger til grund for beslutningen.
3 Den 6. og 7. november 1985 foretog tjenestemaend fra Kommissionen i medfoer af artikel 14, stk. 3, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17"), samtidigt og uden forudgaaende varsel kontrolundersoegelser hos syv virksomheder og to sammenslutninger af virksomheder, nemlig Tréfilunion SA, Sotralentz SA, Tréfilarbed Luxembourg-Saarbruecken SARL, Ferriere Nord SpA (Pittini), Baustahlgewebe GmbH (BStG), Thibo Draad- en Bouwstaalprodukten BV (Thibodraad), Bekaert NV, Syndicat national du tréfilage d' acier (STA) og Fachverband Betonstahlmatten eV. Den 4. og 5. december 1985 blev der foretaget yderligere kontrolundersoegelser hos ILRO SpA, G.B. Martinelli, Usines Gustave Boël NV (afdeling Trébos), Tréfileries de Fontaine-l' Évêque (TFE), Frère-Bourgeois Commerciale SA (FBC), Van Merksteijn Staalbouw BV og ZND Bouwstaal BV.
4 Paa grundlag af det materiale, som blev fundet ved kontrolundersoegelserne, og de oplysninger, som blev indhentet i medfoer af artikel 11 i forordning nr. 17, fandt Kommissionen, at de paagaeldende producenter fra 1980 til 1985 havde overtraadt traktatens artikel 85 ved en raekke aftaler og forskellige former for samordnet praksis vedroerende fastsaettelse af leveringskvoter og priser for armeringsnet. Kommissionen indledte derfor proceduren i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 17, og den 12. marts 1987 fremsendte den meddelelse af klagepunkter til de paagaeldende virksomheder. Virksomhederne har besvaret disse klagepunkter. Den 23. og 24. november 1987 fandt der en hoering sted med deltagelse af repraesentanter for virksomhederne.
5 Efter afslutningen af denne procedure vedtog Kommissionen beslutningen. Det fremgaar heraf (22. betragtning), at konkurrencebegraensningerne havde form af en raekke aftaler og/eller samordnet praksis (herefter under ét benaevnt "aftaler") med det formaal at fastsaette priser og/eller leveringskvoter samt at opdele markederne for armeringsnet. Aftalerne vedroerte forskellige delmarkeder (de franske og tyske markeder samt Benelux-markedet), men paavirkede samtidig handelen mellem medlemsstater, fordi der deltog virksomheder fra flere medlemsstater. Det anfoeres i beslutningen: "I det foreliggende tilfaelde er der ikke saa meget tale om en global aftale mellem samtlige producenter i alle de paagaeldende medlemsstater, som om et kompleks bestaaende af flere aftaler med til dels skiftende deltagere. Aftalekomplekset har dog ved at regulere de enkelte delmarkeder foert til en vidtgaaende regulering af en betydelig del af faellesmarkedet."
6 Beslutningen har foelgende ordlyd:
"Artikel 1
Virksomhederne Tréfilunion SA, Société métallurgique de Normandie (SMN), CCG (TECNOR), Société de treillis et panneaux soudés (STPS), Sotralentz SA, Tréfilarbed SA, henholdsvis Tréfilarbed Luxembourg-Saarbruecken SARL, Tréfileries de Fontaine-l' Évêque, Frère-Bourgeois Commerciale SA (nu Steelinter SA), Usines Gustave Boël NV, afdeling Trébos, Thibo Draad- en Bouwstaalprodukten BV (nu Thibo Bouwstaal BV), Van Merksteijn Staalbouw BV, ZND Bouwstaal BV, Baustahlgewebe GmbH, ILRO SpA, Ferriere Nord SpA (Pittini) og G.B. Martinelli fu G.B. Metallurgica SpA har overtraadt EOEF-traktatens artikel 85, stk. 1, idet de i perioden fra den 27. maj 1980 til den 5. november 1985 i et eller flere tilfaelde deltog i en eller flere aftaler og/eller samordnet praksis (karteller), som bestod i fastsaettelse af salgspriser, begraensning af afsaetningen, opdeling af markederne og foranstaltninger med henblik paa anvendelse af og kontrol med disse aftaler.
Artikel 2
De i artikel 1 naevnte virksomheder skal ° saafremt de stadig er aktive inden for armeringsnet-sektoren i Faellesskabet ° straks ophoere med de konstaterede overtraedelser (hvis dette endnu ikke er sket) og i fremtiden i forbindelse med deres armeringsnet-aktiviteter afholde sig fra enhver aftale eller samordnet praksis med samme eller lignende formaal eller virkning.
Artikel 3
For de i artikel 1 anfoerte overtraedelser paalaegges der nedenstaaende virksomheder foelgende boeder:
1) Tréfilunion SA (TU) ° en boede paa 1 375 000 ECU
2) Société métallurgique de Normandie (SMN) ° en boede paa 50 000 ECU
3) Société des treillis et panneaux soudés (STPS) ° en boede paa 150 000 ECU
4) Sotralentz SA ° en boede paa 228 000 ECU
5) Tréfilarbed Luxembourg-Saarbruecken SARL ° en boede paa 1 143 000 ECU
6) Steelinter SA ° en boede paa 315 000 ECU
7) Usines Gustave Boël NV, afdeling Trébos ° en boede paa 550 000 ECU
8) Thibo Bouwstaal BV ° en boede paa 420 000 ECU
9) Van Merksteijn Staalbouw BV ° en boede paa 375 000 ECU
10) ZND Bouwstaal BV ° en boede paa 42 000 ECU
11) Baustahlgewebe GmbH (BStG) ° en boede paa 4 500 000 ECU
12) ILRO SpA ° en boede paa 13 000 ECU
13) Ferriere Nord SpA (Pittini) ° en boede paa 320 000 ECU
14) G.B. Martinelli fu G.B. Metallurgica SpA ° en boede paa 20 000 ECU
..."
Retsforhandlinger
7 Sagsoegeren, ILRO SpA, har paa denne baggrund ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 30. oktober 1989 anlagt naervaerende sag med paastand om annullation af beslutningen. Ti af de tretten andre virksomheder, beslutningen er rettet til, har ligeledes anlagt sag.
8 Ved kendelser af 15. november 1989 har Domstolen i medfoer af artikel 14 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1) henvist denne sag og de ti andre sager til Retten. Sagerne er registreret under nummer T-141/89 ° T-145/89 og T-147/89 ° T-152/89.
9 Ved kendelse af 13. oktober 1992 har Retten besluttet at forene sagerne med henblik paa den mundtlige forhandling, idet de har forbindelse med hinanden, jf. procesreglementets artikel 50.
10 Ved skrivelser indgivet til Rettens Justitskontor i perioden mellem den 22. april og den 7. maj 1993 har parterne besvaret de spoergsmaal, Retten havde stillet dem.
11 Paa grundlag af svarene paa spoergsmaalene og den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse.
12 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens spoergsmaal under den mundtlige forhandling, der fandt sted fra den 14. til den 18. juni 1993.
Parternes paastande
13 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastand:
° Beslutningen annulleres med de heraf foelgende retsvirkninger.
14 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:
° Frifindelse.
° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Realiteten
15 Det bemaerkes, at det anfoeres i beslutningen (23., 51., 159. og 160. betragtning), at sagsoegeren deltog i to serier af aftaler paa det franske marked. Aftalerne omfattede dels de franske producenter (Tréfilunion, STPS, SMN, CCG og Sotralentz), dels de udenlandske producenter, som opererede paa det franske marked (ILRO, Ferriere Nord, Martinelli, Boël/Trébos, Tréfileries de Fontaine-l' Évêque, Frère-Bourgeois Commerciale og Tréfilarbed). Formaalet med aftalerne var at fastsaette priser og kvoter med henblik paa at begraense importen af armeringsnet til Frankrig og at fastlaegge proceduren for en informationsudveksling. Den foerste serie af aftaler blev gennemfoert fra april 1981 til marts 1982. Den anden serie af aftaler blev gennemfoert fra begyndelsen af 1983 til udgangen af 1984 (70. betragtning til beslutningen) og var formaliseret ved en "protocol d' accord", som blev vedtaget i oktober 1983.
Parternes argumenter
16 Sagsoegeren, som har erkendt have deltaget i de moeder, der blev afholdt som led i aftalerne, har fremfoert tre argumenter til stoette for, at Kommissionen med urette har udledt af selskabets deltagelse i moederne, at det deltog i aftalerne.
17 Sagsoegeren har for det foerste anfoert, at selskabet kun deltog i visse moeder, og det ved moederne alene indsamlede oplysninger vedroerende markedsforholdene og de forskellige deltageres produktion.
18 For det andet har sagsoegeren anfoert, at selskabet aldrig i sin adfaerd paa markedet overholdt de beslutninger, som blev truffet ved moederne, hverken for saa vidt angaar priser eller leverancer. Med hensyn til perioden 1981-1982 har sagsoegeren i denne forbindelse henvist til et telex af 15. marts 1982 (40. betragtning til beslutningen) fra Castelnuovo, Boël/Trébos, til Pittini, Ferriere Nord, hvori anfoeres, at "Montanelli fra ILRO [...] saelger ret betydelige maengder armeringsnet i Frankrig til priser, der ligger langt under dem, som blev vedtaget som led i den fransk-belgisk-italienske aftale fra begyndelsen 1981", og til en udtalelse fra den franske Commission de la concurrence af 20. juni 1985, hvori anfoeres: "Udenlandske producenter (f.eks ILRO) og visse uafhaengige producenter (f.eks. Sotralentz) begyndte herefter at underbyde staalkoncernernes datterselskaber og foroegede kraftigt deres andel af det nationale marked (der steg fra 29% i december 1981 til 41% i februar 1982)".
19 For det tredje har sagsoegeren anfoert, at selskabet deltog i moederne, fordi det var tvunget hertil paa grund af truslen om, at de franske myndigheder efter anmodning fra selskabets franske konkurrenter ville tilbagekalde godkendelsen af dets produkter, saaledes som det fremgaar af, at Kommissionen den 4. december 1985 anlagde sag ved Domstolen mod Den Franske Republik med henblik paa, at hindringerne for import af ILRO' s produkter til Frankrig blev bragt til ophoer.
20 Sagsoegeren har paa grundlag heraf konkluderet, at da selskabet ikke tilsluttede sig aftalerne og hele tiden naegtede at rette sig efter de direktiver, der blev vedtaget som led heri, kan det ikke over for selskabet goeres gaeldende, at det overtraadte traktatens artikel 85, stk. 1.
21 Kommissionen har anfoert, at sagsoegeren har erkendt at have deltaget i de moeder, der blev afholdt som led i aftalerne, og selskabet har ikke bestridt, at de havde et konkurrencebegraensende formaal.
22 Endvidere har Kommissionen anfoert, at de dokumenter, der er naevnt i beslutningen, er tilstraekkelige til at godtgoere, at sagsoegeren spillede en aktiv rolle i aftalerne, baade i forbindelse med udarbejdelsen og gennemfoerelsen heraf. ILRO fulgte ikke blot de initiativer, de oevrige producenter tog, men forhandlede direkte "indtraengningskvoter" for de italienske producenter og det prisniveau, der skulle anvendes paa det franske marked. Den omstaendighed, at ILRO af og til i et vist omfang afveg fra de beslutninger, der blev truffet som led i aftalerne, viser paa ingen maade, at selskabet ikke deltog heri, men derimod, at det paa enhver maade var involveret heri.
Rettens bemaerkninger
23 Det bemaerkes, at sagsoegeren erkender at have deltaget i de moeder, der blev afholdt som led i aftalerne, og selskabet har ikke bestridt, at formaalet hermed var at fastsaette priser og kvoter. Det maa derfor undersoeges, om de argumenter, selskabet har fremfoert, er tilstraekkelige til at godtgoere, at Kommissionen med urette har udledt af sagsoegerens deltagelse i moederne, at selskabet deltog i aftalerne.
24 Retten finder for det foerste ikke, at selskabet har indskraenket sig til under moederne at indsamle oplysninger om markedet, men finder, at selskabet ved visse moeder spillede en aktiv rolle. Ved et moede den 4. januar 1983 i Milano (Italien) oplyste ILRO' s repraesentant, Montanelli, at han "haabede at kunne indgaa en ny aftale og kunne forpligte sig paa ILRO' s og Pittini' s [Ferriere Nord' s] vegne", og at han mente, at "med udgangspunkt i en pris paa valstraad paa 1 725 FF maa der tilstraebes en pris for armeringsnet paa det franske marked paa 2 625 FF, svarende til 900 FF i mervaerdi og transport", saaledes som det fremgaar af det moedereferat, som blev fundet hos Tréfilunion (52. betragtning til beslutningen). Ved et moede den 23. februar 1983, hvorunder der blev aftalt en fordeling af kvoter (61% til de integrerede franske producenter, 19% til de ikke-integrerede franske producenter, 3% til Belgien, 7% til Tyskland og 10% til Italien) og to paa hinanden foelgende prisforhoejelser (200-300 FF fra april 1983, 300 FF i juli), udtalte Montanelli, at "saafremt der ikke senest den 10. marts bliver indgaaet en global aftale, kan han ikke forpligte sig til - 700 FF i april", saaledes som det fremgaar af to notater fra Cattapan vedroerende dette moede (53. betragtning til beslutningen) og et notat fra CCG' s repraesentant, Haller (54. betragtning til beslutningen).
25 Selv om det laegges til grund, at sagsoegeren ikke spillede en saa aktiv rolle ved moederne som andre producenter, finder Retten, at naar henses til moedernes klart konkurrencebegraensende formaal, gav sagsoegeren ved at deltage i moederne uden klart at tage afstand fra deres indhold de oevrige deltagere det indtryk, at selskabet tilsluttede sig og rettede sig efter resultatet af moederne.
26 Det maa i denne forbindelse fastslaas, at der under et moede i Paris den 1. april 1981, hvori sagsoegeren og franske, italienske og belgiske produkter deltog, for en periode af tolv maaneder fra april 1981 blev fastsat en kvote paa 32 000/33 000 tons for de italienske producenter, heraf 24 000/25 000 tons for sagsoegeren. Ved dette moede blev der ligeledes fastsat priser for de forskellige typer armeringsnet, rabatter, indtraengningsrabatter og forskellige former for informationsudveksling. Dette fremgaar af et telex af 9. april 1981, som Ferriere Nord' s og Martinelli' s agent i Frankrig, Italmet, fremsendte til Martinelli (bilag 33 til beslutningen), af et memorandum af 9. april 1981 (34. betragtning til beslutningen) udarbejdet af Marie, direktoer i Tréfilunion' s afdeling for armeringsnet og fra 1983 formand for "Association technique pour le développement de l' emploi du treillis soudé", og af en af Tréfilunion udarbejdet tabel med overskriften "Import af armeringsnet fra Italien" (35. betragtning til beslutningen).
27 Sagsoegeren findes herefter ikke at kunne paaberaabe sig, at selskabet spillede en passiv rolle ved moederne.
28 For det andet maa det fastslaas, at sagsoegeren deltog i gennemfoerelsen af aftalerne. Med hensyn til perioden 1983-1984 viser forskellige dokumenter (64. og 65. betragtning til beslutningen) for hver af de virksomheder, som i oktober 1983 tilsluttede sig den saakaldte "protocole d' accord", deres omsaetning og markedsandele maaned for maaned. Den omstaendighed, at de tal i dokumenterne, som vedroerer sagsoegeren, svarer til indholdet i denne "protocole d' accord", er tilstraekkelig til at vise, at sagsoegeren i den omhandlede periode deltog i gennemfoerelsen heraf.
29 Kommissionen har fremlagt to dokumenter til stoette for, at sagsoegeren deltog i gennemfoerelsen af aftalerne for perioden 1981-1982. Det drejer sig om to notater fra Ferriere Nord (37. og 38. betragtning til beslutningen) vedroerende et moede den 20. oktober 1981 og den 18. februar 1982, hvori bl.a. sagsoegeren deltog, og det fremgaar heraf, at deltagerne i moederne var tilfredse med gennemfoerelsen af deres aftaler.
30 De to dokumenter, hvortil sagsoegeren har henvist, er ikke tilstraekkelige til at modbevise indholdet af de dokumenter vedroerende perioden foer begyndelsen af 1982, som Kommissionen har fremlagt. Telexet af 15. marts 1982 fra Boël/Trébos til Ferriere Nord (40. betragtning til beslutningen) viser saaledes, at sagsoegeren i maanederne og ugerne foer dette tidspunkt ikke laengere overholdt aftalerne, mens udtalelsen fra den franske Commission de la concurrence viser, at sagsoegeren fra januar 1982 "begyndte" at underbyde konkurrenterne og oege sin andel af det franske marked, saaledes at det var Commission de la concurrence' s opfattelse, at selskabet foer dette tidspunkt overholdt priserne og kvoterne.
31 Kommissionen findes herefter at have foert tilstraekkeligt bevis for, at sagsoegeren indtil begyndelsen af 1982 deltog i gennemfoerelsen af de aftaler, der var gaeldende i perioden 1981-1982.
32 Det er ikke diskulperende, at sagsoegeren i de foerste maaneder af 1982 ikke laengere overholdt de ved moederne fastlagte priser og kvoter. Det fremgaar saaledes af Domstolens praksis, at det ikke er noedvendigt at tage hensyn til en aftales konkrete virkning, naar det fremgaar, saaledes som det er tilfaeldet med de i beslutningen fastslaaede aftaler, at formaalet hermed er at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet (Domstolens dom af 11.1.1990, sag C-277/87, Sandoz Prodotti Farmaceutici mod Kommissionen, Sml. I, s. 45, summarisk offentliggoerelse).
33 For det tredje finder Retten ikke, at sagsoegerens frygt for at blive udsat for gengaeldelsesforanstaltninger fra konkurrenternes og de franske myndigheders side kan begrunde, at selskabet deltog i moeder, der havde et konkurencebegraensende formaal. Selv om denne frygt maatte vaere velbegrundet, kunne sagsoegeren have givet de kompetente myndigheder meddelelse om det pres, selskabet var udsat for, og have indgivet en klage til Kommissionen i medfoer af artikel 3 i forordning nr. 17 i stedet for at deltage i aftalerne (jf. Rettens dom af 10.3.1992, sag T-9/89, Huels mod Kommissionen, Sml. II, s. 499, praemis 128).
34 Det maa herefter fastslaas, paa samme maade som det er sket i beslutningen, at sagsoegeren ved at tilslutte sig aftaler, som havde til formaal at begraense konkurrencen paa faellesmarkedet, og som kunne paavirke handelen mellem medlemsstater, har overtraadt traktatens artikel 85, stk. 1.
35 Sagsoegte maa saaledes frifindes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
36 I henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da sagsoegeren har tabt sagen, og Kommissionen har paastaaet selskabet tilpligtet at betale sagens omkostninger, doemmes sagsoegeren til at betale disse.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Foerste Afdeling)
1) Kommissionen frifindes.
2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy