Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Tjenestemaend - ansaettelse - udvaelgelsesproeve - udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever - adgangsbetingelser - fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeve - Udvaelgelseskomitéens opstilling af betingelser, som ikke indeholdes i meddelelsen om udvaelgelsesproeve - ulovlig
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 30; bilag III, art. 5)
2. Tjenestemaend - soegsmaal - erstatningssoegsmaal - annullation af anfaegtet ulovlig retsakt - passende genoprettelse af ideel skade
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 91)
Sammendrag
1. Selv om det i en udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever i de konkrete tilfaelde tilkommer Udvaelgelseskomitéen at vurdere, om de indgivne kvalifikations- og eksamensbeviser samt den af ansoegerne angivne faglige erfaring er i overensstemmelse med det niveau, som kraeves efter vedtaegten og meddelelsen om udvaelgelsesproeven, er Udvaelgelseskomitéen altid bundet af ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som den er blevet offentliggjort. Den vaesentlige rolle, meddelelsen om udvaelgelsesproeven spiller efter vedtaegten, bestaar netop i at give ansoegerne saa noejagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklaede den ledige stilling, for at saette dem i stand til dels at afgoere, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning, og dels hvilken dokumentation der er relevant for Udvaelgelseskomitéens arbejde, og som derfor boer vedlaegges ansoegningsskemaerne.
Den i artikel 5, stk. 1, i vedtaegtens bilag III foreskrevne fremgangsmaade ville blive tilsidesat, hvis Udvaelgelseskomitéen for en udvaelgelsesproeve havde mulighed for ved udvaelgelsen af de ansoegere, der skal have adgang til proeverne, at anvende betingelser, som ikke fremgaar af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og altsaa gaar ud over sammenligningen af ansoegerne paa grundlag af de noedvendige kvalifikations- og eksamensbeviser. En saadan mulighed ville vaere uforenelig med kompetencefordelingen mellem ansaettelsesmyndigheden og Udvaelgelseskomitéen, som indebaerer, at ansaettelsesmyndigheden har et vidt skoen ved fastsaettelsen af udvaelgelsesproevens betingelser, mens Udvaelgelseskomitéen ved udoevelsen af det hverv, som paahviler den i henhold til vedtaegtens artikel 30, er bundet af disse betingelser.
Derfor kan en Udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever ikke afvise en ansoeger fra deltagelse i proeverne under henvisning til, at vedkommende ikke opfylder et krav, som ikke var angivet i meddelelsen om udvaelgelsesproeven.
2. Annullation af en forvaltningsakt, som tjenestemanden har anfaegtet, udgoer en passende genoprettelse og er i princippet tilstraekkelig til at genoprette enhver ideel skade, tjenestemanden maatte have lidt.
Dommens præmisser
Sagens baggrund
1 Den 26. februar 1988 offentliggjorde Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (herefter benaevnt "OESU") en meddelelse om almindelig udvaelgelsesproeve OESU/LA/102/87 paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af oversaettere med nederlandsk som modersmaal i stillingsgruppen LA7/LA6 (EFT C 55, s. 16, nederlandsk udgave).
2 I henhold til denne meddelelse skulle ansoegerne, for saa vidt angaar kvalifikations- og eksamensbeviser samt faglig erfaring, inden fristen for indgivelse af ansoegninger have bevis for kandidateksamen (moderne sprog, oekonomi, sociologi, erhvervsret eller retsvidenskab etc.) eller have tilsvarende bevis for en videregaaende saerlig sproglig uddannelse eller have en hermed ligestillet faglig erfaring i oversaettelse. Ansoegerne skulle fremlaegge kopier af deres bevis for deres universitetsuddannelse (eller deres saerlige uddannelse), og/eller kopier af dokumentation for deres faglige erfaring (arbejds- eller praktikumattester, ansaettelsesbreve eller ansaettelseskontrakter, loenseddel - den foerste og den sidste loenseddel fra arbejdsgivere - eller andet dokument, der viste arbejdsforholdets begyndelse og afslutning samt dokumentation for det paagaeldende arbejdsomraade). I henhold til meddelelsen om udvaelgelsesproeven skulle ansoegeren endvidere beherske nederlandsk fuldkomment samt besidde indgaaende kundskaber i et andet og gode kundskaber i et tredje af De Europaeiske Faellesskabers officielle sprog. I meddelelsen angaves endvidere, at ansoegerne skulle opfylde betingelserne i artikel 28, litra a), b) og c), i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten").
3 Sagsoegeren, der er tjenestemand ved Europa-Parlamentet (herefter benaevnt "Parlamentet"), hvor han er ansat som oversaetter, indgav den 15. marts 1988 en ansoegning, som indgik til OESU den 17. marts 1988. Ansoegningen indeholdt bl.a. foelgende oplysninger om sagsoegerens studier og faglige erfaring:
"Universitetsstudier
UFSIA, Antwerpen, Belgien 1969-1971 kandidat i romansk filologi
UIA, Antwerpen, Belgien, 1972-1975 cand.phil i romansk filologi
Coimbra, Portugal, 1974-1975 portugisisk sprog og kultur
UIA, Antwerpen, Belgien, 1975-1977 eksamen med henblik paa gymnasieundervisning
Studier efter universitetseksamen
University of Essex (Det Forenede Kongerige)
fra 1985: 'Master of Arts' i Sociology of Development, senere aendret til studier i sociologi med henblik paa doktorgrad
Faglig erfaring
1976-1978 Centret for Moderne Sprog, Katholieke Universiteit Leuven, undervisning i portugisisk
1975-1978 Borgerhout Kommunale Gymnasium: undervisning i spansk og religionshistorie
1978-1985 Universitetet Eduardo Mondlane i Maputo, Mozambique:
undervisningsassistent. Har desuden undervist i portugisisk, i oversaettelse og sprogvidenskab, vaeret vicedirektoer ved Det Humanistiske Fakultet og chef for Afdelingen for Moderne Sprog, arbejdet som oversaetter ved nationale og internationale konferencer og deltaget i forskningsarbejde paa Centret for Afrikanske Studier
efter 1987 ansat i firmaet TXT, Antwerpen, som freelance-oversaetter fra portugisisk, engelsk og nederlandsk, betalt pr. opdrag."
4 Efter indgivelsen af ansoegningerne udfaerdigede Udvaelgelseskomitéen listen over de ansoegere, som opfyldte udvaelgelsesproevens betingelser. Komitéen udpegede herefter de ansoegere paa denne liste, som fik adgang til proeverne paa grundlag af bestemte forudfastsatte supplerende udvaelgelseskriterier, som vedroerte ansoegernes uddannelse, faglige erfaring og eventuel uddannelse efter universitetseksamen. Disse kriterier blev tillagt en bestemt vaerdi. Ansoegerne skulle for at faa adgang til proeverne have opnaaet mindst 1 1/4 points.
5 Ved skrivelse af 25. august 1989 blev sagsoegeren underrettet om, at Udvaelgelseskomitéen ikke havde efterkommet hans ansoegning. I skrivelsen anfoertes bl.a.:
"I henhold til den i vedtaegten for tjenestemaend foreskrevne procedure (artikel 5, stk. 1, i bilag III), har Udvaelgelseskomitéen udfaerdiget listen over ansoegere, der opfylder de betingelser, som er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Deres navn figurerede paa denne liste.
Da det drejede sig om en udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever, udpegede Udvaelgelseskomitéen derefter de ansoegere, der fik adgang til proeverne (artikel 5, stk. 4, i bilag III; jf. ogsaa 'meddelelse' i naevnte EFT, afsnit II: udvaelgelsesprocedure). Udvaelgelseskomitéen gav herved kun de ansoegere adgang til proeverne, som den fandt mest kvalificerede og som opfyldte de af den yderligere fastsatte kriterier. De kriterier, som De ikke fandtes at have opfyldt, fremgaar af den afkrydsede rubrik i vedlagte skrivelse."
6 Begrundelsen for, at sagsoegeren, skoent han opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, ikke fik adgang til de skriftlige proever "efter den anden udvaelgelse", var angivet i et bilag til skrivelsen, som loed saaledes:
"II.1 Ingen supplerende universitetsuddannelse vedroerende et omraade, der er relevant for Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs virksomhed, eller vedroerende sprog og/eller oversaettelse, eller ingen tilstraekkelig dokumentation,
og/eller
II.2 ingen tilstraekkelig faglig erfaring i oversaettelse (efter universitetseksamen, eller saerlig eksamen i sprog eller efter en hermed ligestillet erfaring paa otte aar i oversaettelse) i forhold til den ledige stillings krav, eller ingen tilstraekkelig dokumentation,
og/eller
II.3 intet ophold paa mindst ét aar efter universitetseksamen paa et udenlandsk universitet paa grundlag af et af De Europaeiske Faellesskabers sprog - bortset fra nederlandsk - eller ingen tilstraekkelig dokumentation.
(Manglende opfyldelse af blot et af disse kriterier indebaerer, at ansoegere ikke kan gives adgang til proeverne)."
7 Ved skrivelse af 30. august 1989 anmodede sagsoegeren Udvaelgelseskomitéen om at tage afslaget paa hans ansoegning op til fornyet behandling eller begrunde den korrekt og oplyse ham om resultatet af denne fornyede behandling mindst en uge inden datoen for proevernes afholdelse. Han fremhaevede herved, at intet af de anfoerte kriterier noedvendigvis burde medfoere hans udelukkelse fra proeverne, og at visse ansoegere havde faaet mulighed for at fremlaegge supplerende dokumentation, hvilken mulighed ikke var blevet givet ham.
8 Den 21. september 1989 talte sagsoegeren telefonisk med et medlem af Udvaelgelseskomitéen. Sagsoegeren haevder, at vedkommende anmodede ham om inden den for afholdelsen af proeverne fastsatte dato den 4. oktober 1989 at tilsende Udvaelgelseskomitéen en "attest" fra Essex Universitet vedroerende hans studier efter universitetseksamen, samt dokumentation fra oversaettelseskontoret TXT vedroerende hans faglige erfaring.
OESU har anfoert, at formaalet med denne telefoniske samtale var at henlede sagsoegerens opmaerksomhed paa to saerlige forhold: nemlig dels spoergsmaalet, om hans stilling paa Maputo Universitet ogsaa indebar oversaettelse fra eller til nederlandsk, hvilket sagsoegeren besvarede benaegtende, og dels kravet om, at han skulle fremsende dokumentation for sit arbejde for firmaet TXT. Ifoelge OESU erklaerede sagsoegeren, at han kunne opnaa og tilstille Udvaelgelseskomitéen den paagaeldende dokumentation inden 8 dage. OESU haevder, at sagsoegeren havde naevnt, at hans studier i sociologi ved Essex Universitet var "relevante", og var blevet oplyst om, at hans ansoegning ikke indeholdt dokumentation for, at han havde gennemfoert en saadan uddannelse.
9 Ved skrivelse af 22. september 1989 tilstillede sagsoegeren OESU en fotokopi af en skrivelse fra Essex Universitet, hvoraf det fremgik, at han fra oktober 1985 havde vaeret indskrevet ved universitetet og studeret udviklingssociologi paa tredje studietrin. Sagsoegeren anmodede i samme skrivelse endnu engang Udvaelgelseskomitéen om at tage afslaget paa hans ansoegning op til fornyet overvejelse eller begrunde den korrekt og officielt oplyse ham om resultatet mindst en uge inden datoen for afholdelse af proeverne.
10 Dokumentation vedroerende virksomhed i firmaet TXT blev tilstillet sagsoegeren den 4. oktober 1989. Sagsoegeren tilstillede OESU ogsaa denne dokumentation.
11 Ved skrivelse af 5. oktober 1989 gav OESU en raekke yderligere forklaringer og svar paa de spoergsmaal, som sagsoegeren have rejst i skrivelserne af 30. august og 22. september 1989:
- Vedroerende kriteriet under II.1 (jf. ovenfor praemis 6) anfoerte OESU, at sagsoegeren kun havde fremlagt dokumentation for at vaere indskrevet, hvilket paa ingen maade beviste, at han havde gennemfoert sine studier ved Essex Universitet, og at de paagaeldende studier desuden ikke efter de af Udvaelgelseskomitéen anvendte kriterier kunne anses for at vaere en forlaengelse af hans grundstudium.
- Vedroerende kriteriet under II.2 anfoerte OESU, at undervisning i oversaettelse, uden oversaettelse fra eller til nederlandsk, ikke kunne anses for en oversaettelsesvirksomhed, der opfyldte de med den ledige stilling forbundne krav.
- Vedroerende kriteriet under II.3 anfoerte OESU, at opholdet ved Maputo Universitet var blevet anset for ophold efter universitetsuddannelse.
OESU konstaterede, at sagsoegerens samlede points ikke var tilstraekkelig til, at han kunne gives adgang til proeverne.
OESU tilfoejede, at kun de ansoegere, som henset til ansoegningen opfyldte kravene for adgang til proeverne, men som havde fremlagt utilstraekkelig dokumentation, modtog en skrivelse, hvori de blev anmodet om at tilstille Udvaelgelseskomitéen yderlige dokumentation. Sagsoegerens virksomhed fra 1986 til 1988 kunne endvidere kun i bedste fald delvis tages i betragtning, idet denne virksomhed var udoevet samtidig med, at sagsoegeren studerede ved Essex Universitet. OESU anfoerte endvidere, at den omstaendighed, at en ansoeger havde bestaaet en almindelig udvaelgelsesproeve ved en anden institution - som sagsoegeren, der var oversaetter ved Parlamentet - ikke indgik i de af Udvaelgelseskomitéen fastsatte kriterier.
Retsforhandlinger
12 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 27. november 1989 anlagde sagsoegeren denne sag. Den skriftlige forhandling er forloebet forskriftsmaessigt.
13 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Paa Rettens anmodning har sagsoegte fremlagt rapporten fra den Udvaelgelseskomité, som blev nedsat med henblik paa den almindelige udvaelgelsesproeve OESU/LA/102/87 vedroerende oprettelse af en ansaettelsesreserve af oversaettere med nederlandsk som modersmaal, samt bilagene til rapporten.
14 Parterne har afgivet indlaeg i retsmoedet den 12. juli 1991. Afdelingsformanden erklaerede ved retsmoedets slutning den mundtlige forhandling afsluttet.
Parternes paastande
15 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:
Principalt
- Sagsoegte paalaegges at fremlaegge alle de referater og dokumenter fra Udvaelgelseskomitéen, som viser, hvorledes denne fastsatte og anvendte udvaelgelseskriterierne paa de forskellige ansoegere, samt ethvert dokument, der specielt vedroerer sagsoegerens ansoegning og klage.
- Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsoegeren gives medhold.
Foelgelig
1) annulleres Udvaelgelseskomitéens afgoerelse om ikke at give sagsoegeren adgang til den almindelige udvaelgelsesproeve OESU/LA/102/87 og saaledes ikke at tage hans ansoegning til den stilling, meddelelsen om udvaelgelsesproeven vedroerte, i betragtning.
2) OESU tilpligtes at betale sagsoegeren en erstatning, som efter billighed kan fastsaettes til 50 000 BFR.
3) OESU tilpligtes at betale sagens omkostninger, jf. artikel 69, stk. 2, i Domstolens procesreglement.
Subsidiaert
- Saafremt OESU frifindes, tilpligtes det alligevel at betale sagens omkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, i Domstolens procesreglement, da sagsanlaegget er fremkaldt af Udvaelgelseskomitéens forsoemmelighed samt mangelfulde og sene orientering af sagsoegeren.
Mest subsidiaert
- Saafremt sagsoegte frifindes, anvendes artikel 70 i Domstolens procesreglement.
16 OESU har nedlagt foelgende paastande:
- Begaeringen om bevisoptagelse tages ikke til foelge.
- Sagen fremmes til realitetsbehandling, men sagsoegte frifindes med den virkning, at annullation ikke finder sted.
- Hver part tilpligtes at baere sine egne omkostninger.
Realiteten
Sagsoegerens foerste paastand om annullation af Udvaelgelseskomitéens afgoerelse
17 Sagsoegeren har til stoette for annullationspaastanden fremfoert fem anbringender, foerst tilsidesaettelse af meddelelsen om udvaelgelsesproeven og overtraedelse af artikel 5 i vedtaegtens bilag III; dernaest tilsidesaettelse af pligten til at give en objektiv begrundelse; endvidere overtraedelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, endelig kraenkelse af det almindelige princip om god forvaltning; og til sidst, at afgoerelsen ikke er begrundet.
18 Sagsoegeren har til stoette for sit foerste anbringende gjort gaeldende, at Udvaelgelseskomitéen ved kun at give de ansoegere adgang til proeven, som den fandt mest kvalificerede, og som opfyldte de af Udvaelgelseskomitéen fastsatte supplerende kriterier, har gennemfoert en dobbelt udvaelgelse, som hverken var fastsat i meddelelsen om proeven eller er forenelig med bestemmelserne i vedtaegtens bilag III. Sagsoegeren har anfoert, at i henhold til artikel 5 i vedtaegtens bilag III fastlaegger Udvaelgelseskomitéen foerst bedoemmelseskriterierne og udvaelger derefter paa grundlag af disse de mest kvalificerede ansoegere, som automatisk vil faa adgang til proeverne. Der kan ikke foretages en anden udvaelgelse alene paa grundlag af "supplerende kriterier". Sagsoegeren har her henvist til forslag til afgoerelse, fremsat af generaladvokat Van Gerven i sagen Belardinelli mod Domstolen (dom af 12.7.1989, sag 225/87, Sml. s. 2353, paa s. 2364), hvorefter en saadan praksis indebaerer, at Udvaelgelseskomitéen samtidig fastsaetter normer og anvender dem, idet ansoegerne foerst senere bliver oplyst om adgangsbetingelser, som ikke fremgaar af en laesning af meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Sagsoegeren har tilfoejet, at den bindende karakter af en meddelelse om udvaelgelsesproeve ogsaa er blevet fremhaevet af Domstolen i dom af 18. februar 1982 (sag 67/81, Ruske mod Kommissionen, Sml. s. 661).
19 OESU har anfoert, at udfaerdigelsen af listen over ansoegerne ved en udvaelgelse paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever sker i flere stadier:
- Ansaettelsesmyndigheden opstiller listen over de ansoegere, der opfylder betingelserne efter artikel 28, litra a), b), og c), i vedtaegten, og fremsender den til formanden for Udvaelgelseskomitéen (artikel 4 i vedtaegtens bilag III).
- Udvaelgelseskomitéen udfaerdiger listen over ansoegere, der opfylder de betingelser, som er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven (artikel 5, stk. 1, i vedtaegtens bilag III).
- Udvaelgelseskomitéen bestemmer paa grundlag af de af den fastsatte kriterier, hvilke af de paa listen opfoerte ansoegere, der skal have adgang til proeverne (artikel 5, stk. 4, i vedtaegtens bilag III.
20 Sagsoegte har anfoert, at man ved en udvaelgelse paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever altid foerst maa kontrollere, om ansoegerne opfylder adgangsbetingelserne, og dernaest, om de opfylder de fastsatte kriterier. Udtrykket "efter en anden udvaelgelse", der anvendes i bilaget til OESU' s skrivelse af 25. august 1989 vedroerer saaledes pr. definition den foerste udvaelgelse, der foretages paa grundlag af betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som bestemt i stk. 1 i artikel 5 i vedtaegtens bilag III. Efter udfaerdigelsen af listen over de ansoegere, som opfyldte betingelserne i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, blev der kun yderligere foretaget én udvaelgelse paa grundlag af de af Udvaelgelseskomitéen fastsatte kriterier. OESU har understreget, at Domstolen i dom af 14. juni 1972 (sag 44/71, Marcato mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 105), anerkendte, at en praksis, der gaar ud paa at fastsaette kriterier, som ikke er indeholdt i meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og som ansoegerne altsaa ikke er vidende om, er lovlig.
21 Retten skal udtale, at artikel 5 i vedtaegtens bilag III bestemmer, at Udvaelgelseskomitéen efter at have set de ansoegeres akter, der opfylder de betingelser, som er fastsat i henhold til artikel 28, litra a), b), og c), i vedtaegten udfaerdiger listen over ansoegere, der opfylder de betingelser, som er fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. I henhold til artiklens stk. 4 bestemmer Udvaelgelseskomitéen ved udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever, hvilke af de paa denne liste opfoerte ansoegere der skal have adgang til proeverne.
22 Det bemaerkes endvidere, at det i de konkrete tilfaelde tilkommer Udvaelgelseskomitéen at vurdere, om de indgivne kvalifikations- og eksamensbeviser samt den af ansoegerne angivne faglige erfaring er i overensstemmelse med det niveau, som kraeves efter vedtaegten og meddelelsen om udvaelgelsesproeven (jf. bl.a. Domstolens domme af 14.7.1972, Marcato, Sml. 1972, s. 105, og af 12.7.1989, sag 225/87, Belardinelli, jf. ovenfor).
23 Retten bemaerker, at Udvaelgelseskomitéen trods sin skoensbefoejelse er bundet af ordlyden af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, som den er blevet offentliggjort. Den vaesentlige rolle, meddelelsen om udvaelgelsesproeven spiller efter vedtaegten, bestaar netop i at give ansoegerne saa noejagtige oplysninger som muligt om arten af de betingelser, der stilles for at beklaede den stilling, som skal besaettes, for at saette dem i stand til dels at afgoere, om det har noget formaal for dem at indgive ansoegning (Domstolens domme hhv. af 28.6.1979, sag 255/78, Anselme mod Kommissionen, Sml. s. 2323, af 18.2.1982, sag 67/81, Ruske, naevnt ovenfor, og af 19.5.1983, sag 289/81, Mavridis mod Parlamentet, Sml. s. 1731), og dels, hvilken dokumentation der er relevant for Udvaelgelseskomitéens arbejde og som derfor boer vedlaegges ansoegningsakterne.
24 Den i artikel 5, stk. 1, i vedtaegtens bilag III foreskrevne fremgangsmaade ville blive tilsidesat, hvis Udvaelgelseskomitéen for en udvaelgelsesproeve i medfoer af bestemmelsens stk. 4 havde mulighed for at anvende betingelser, som ikke fremgaar af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, og altsaa gaar ud over sammenligningen af ansoegerne paa grundlag af de noedvendige kvalifikations- og eksamensbeviser. En saadan fortolkning er endvidere uforenelig med kompetencefordelingen mellem ansaettelsesmyndigheden og Udvaelgelseskomitéen, som indebaerer, at ansaettelsesmyndigheden har et vidt skoen ved fastsaettelsen af udvaelgelsesproevens betingelser, mens Udvaelgelseskomitéen ved udoevelsen af det hverv, som paahviler den i henhold til vedtaegtens artikel 30, er bundet af disse betingelser.
25 Det fremgaar af det anfoerte, at en Udvaelgelseskomité for en udvaelgelsesproeve ikke kan afvise en ansoeger fra deltagelse i proeverne under henvisning til, at vedkommende ikke opfylder et krav, som ikke var angivet i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Retten maa derfor i dette tilfaelde afgoere, om "de supplerende kriterier", som Udvaelgelseskomitéen fastsatte for at give ansoegerne adgang til proeverne, udgoer en tilfoejelse til de i meddelelsen om udvaelgelsesproeven angivne eller alene udgoer en praecisering heraf.
26 Det maa fastslaas, at det af rapporten fra den for den almindelige udvaelgelsesproeve OESU/LA/102/87 nedsatte Udvaelgelseskomité fremgaar, at denne havde fastsat "supplerende kriterier" for udvaelgelsen paa tre omraader: uddannelse, faglig erfaring og ophold efter universitetsuddannelse.
27 For saa vidt angaar uddannelsen, bestod det af Udvaelgelseskomitéen fastsatte pointssystem i at give forskellige points for en specifik universitetsuddannelse som oversaetter eller tolk, for saerlige supplerende universitetsstudier, for supplerende universitetsstudier i sprog, for saerlige supplerende universitetsstudier inden for et omraade, der er relevant for OESU' s virksomhed, for en doktorgrad eller for kurser vedroerende oversaettelsesvirksomhed i forbindelse med en humanistisk universitetseksamen i Nederlandene.
28 Med hensyn til den faglige erfaring gav Udvaelgelseskomitéen points for en erfaring i oversaettelse eller tolkning, saafremt den var erhvervet efter universitetsuddannelse, afsluttet med et eksamensbevis, eller efter en hermed ligestillet faglig erfaring.
29 Udvaelgelseskomitéen gav et halvt point for et aars ophold i udlandet efter endt universitetsuddannelse eller paa Europakollegiet i Brugge, eller for saa vidt angaar de nederlandsksprogede flamlaendere i Wallonien, saafremt opholdet fandt sted i forlaengelse af gennemfoerte universitetsstudier afsluttet med eksamensbevis.
30 De "supplerende kriterier", som Udvaelgelseskomitéen fastsatte og anvendte, gaar ud over de adgangsbetingelser, som var fastsat i meddelelsen om udvaelgelsesproeven. Ifoelge denne meddelelse om udvaelgelsesproeve kraevedes der nemlig alene kandidateksamen, men ingen specifik universitetsuddannelse i oversaettelse eller tolkevirksomhed, eller saerlige universitetsstudier eller supplerende sprogstudier, ligesom der heller ikke kraevedes saerlige supplerende universitetsstudier paa et omraade, der var relevant for OESU' s virksomhed, eller en "doktorgrad" eller et kursus i oversaettervirksomhed i forbindelse med en kandidateksamen inden for humaniora i Nederlandene.
31 Retten fastslaar endvidere, at med hensyn til det andet omraade, hvor Udvaelgelseskomitéen fastsatte "supplerende kriterier", nemlig med hensyn til den faglige erfaring, fremgaar det af meddelelsen om udvaelgelsesproeven, at den faglige erfaring efter udvaelgelsesproeven alene udgoer et alternativ til bevis for afsluttet universitetseksamen eller tilsvarende bevis for en sproglig uddannelse, hvilket indebaerer, at der ikke, som Udvaelgelseskomitéen har gjort, kan tages hensyn til en faglig erfaring efter erhvervelsen af et saadant bevis.
32 Det fremgaar af det anfoerte, at afgoerelsen fra Udvaelgelseskomitéen for den almindelige udvaelgelsesproeve OESU/LA/102/187 om ikke at give sagsoegeren adgang til at deltage i proeverne og afslaa hans ansoegning til den i meddelelsen om udvaelgelsesproeven annoncerede stilling under henvisning til, at sagsoegeren ikke opfyldte de af Udvaelgelseskomitéen fastsatte supplerende kriterier, tilsidesaetter artikel 5, stk. 1, i vedtaegtens bilag III, hvorfor afgoerelsen boer annulleres. Det findes derfor ikke noedvendigt at behandle de oevrige anbringender, sagsoegeren har fremsat til stoette for denne paastand.
Den anden paastand om tildeling af erstatning
33 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at de retsstridige forhold, han har fremfoert til stoette for annullationspaastanden, udgoer en tjenestefejl og har skadet ham. Han har anfoert, at Udvaelgelseskomitéens tilsidesaettelse af sin omsorgspligt har forhindret ham i at forsvare sine interesser, navnlig med hensyn til karriere og stilling som saadan. Han har naermere anfoert, at han har lidt en ideel skade, idet afslaget paa at give ham adgang til udvaelgelsesproeven, beroevede ham muligheden for en ansaettelse i Belgien, hvor hans familie er bosat. Han finder desuden sit omdoemme skadet. Han har henvist til Domstolens dom af 12. juli 1973 (forenede sager 10/72 og 47/72, Di Pillo mod Kommissionen, Sml. s. 763) og kraevet en samlet erstatning efter billighed paa 50 000 BFR.
34 Sagsoegeren har i svarskriftet anfoert, at selv om det ikke sikkert kan bevises, at han ville have bestaaet udvaelgelsesproeven, bestaar der efter hans mening en vis formodning herfor. Han har her bl.a. henvist til de resultater, som opnaaedes af hans oversaetterkolleger fra Parlamentet, som deltog i udvaelgelsesproeven.
35 OESU har gjort gaeldende, at selv om den anfaegtede afgoerelse udgoer en tjenestefejl, har sagsoegeren ikke bevis for nogen skade. Sagsoegeren har bl.a. ikke med tilstraekkelig sandsynlighed godtgjort, at han, hvis han havde faaet adgang til proeverne, ville have bestaaet dem. For saa vidt angaar hans hustrus og boerns bopael, er denne en foelge af familiens eget valg. Di Pillo-dommen er ifoelge OESU ganske irrelevant i denne sag, idet den vedroerte en for sent foretaget afskedigelse, som beroede paa en udtalelse om proevetidens forloeb, hvor vedkommende blev erklaeret uegnet, og hvor den paagaeldende havde maattet afholde betydelige udgifter inden en endelig udnaevnelse. OESU har endelig anfoert, at sagsoegeren ikke har foert bevis for, at hans omdoemme er blevet skadet.
36 OESU har i replikken anfoert, at skoent visse af sagsoegerens tidligere kolleger havde faaet adgang til de skriftlige proever og endog havde bestaaet udvaelgelsesproeven, udgoer dette ikke noget bevis for, at ogsaa sagsoegeren ville have bestaaet, saafremt han havde faaet adgang til de skriftlige proever. OESU har haevdet, at man med foeje kan antage, at den omstaendighed, at sagsoegeren ikke opfyldte de af Udvaelgelseskomitéen fastsatte kriterier, netop tyder paa, at det absolut ikke er sikkert, at han ville have bestaaet de skriftlige proever.
37 Med hensyn til sagsoegerens paastand om erstatning for ideel skade, som han mener at have lidt, bemaerkes, at ifoelge Domstolens praksis udgoer annullation af en forvaltningsakt, som tjenestemanden har anfaegtet, en passende genoprettelse og er i princippet tilstraekkelig til at genoprette enhver ideel skade, tjenestemanden maatte have lidt. Derfor maa annullation af afgoerelsen fra Udvaelgelseskomitéen for udvaelgelsesproeve OESU/LA/102/87 anses for i sig selv at vaere en passende genoprettelse for den ideelle skade, sagsoegeren har lidt (jf. Domstolens dom af 9.7.1987, forenede sager 44/85, 77/85, 204/85 og 295/85, Hochbaum og Rawes mod Kommissionen, Sml. s. 3259 og Rettens dom af 20.9.1990, sag T-37/89, Hanning mod Parlamentet, Sml. II, s. 463).
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
38 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. OESU har i det vaesentlige tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling)
1) Udvaelgelseskomitéens afgoerelse om ikke at give sagsoegeren adgang til den almindelige udvaelgelsesproeve OESU LA/102/87 annulleres.
2) I oevrigt frifindes sagsoegte.
3) Det OEkonomiske og Sociale Udvalg betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy