Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. praesident,
De herrer dommere,
1. I denne sag nedlaegger Kommissionen paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine EF-forpligtelser ved at goere markedsfoering af kosmetiske midler betinget af, at der indgives en erklaering ledsaget af oplysninger og dokumentation, og ved at kraeve opbevaring af en aktsamling indeholdende oplysninger, som enten allerede figurerer paa disse produkters emballager, beholdere eller etiketter, eller som ikke kan begrundes i hensynet til en omgaaende og korrekt behandling.
2. Ved Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27. juli 1976 (1) (herefter benaevnt "direktivet") er der sket harmonisering af de nationale lovbestemmelser om kosmetiske midler. Ifoelge direktivets artikel 7, stk. 1, "[kan] medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer kravene i dette direktiv med bilag, naegte, forbyde eller begraense markedsfoeringen af kosmetiske midler, som opfylder betingelserne i dette direktiv og dets bilag".
3. I artikel 6, stk. 1, goeres markedsfoeringen af kosmetiske midler betinget af, at der paa emballagerne, beholderne eller etiketterne "med uudslettelige, let laeselige og synlige bogstaver" anfoeres visse angivelser, der er opregnet i denne bestemmelse.
4. Jeg bemaerker ligeledes, at direktivets artikel 7, stk. 3, giver enhver medlemsstat mulighed for "med henblik paa omgaaende og korrekt laegebehandling i tilfaelde af helbredsforstyrrelse [at] kraeve, at der stilles passende og tilstraekkelige oplysninger vedroerende de i de kosmetiske midler indeholdte stoffer til raadighed for den kompetente myndighed, som da skal garantere, at disse oplysninger kun vil blive brugt til behandlingsformaal".
5. I Provide-dommen (2) har Domstolen fastslaaet, at
"der ved direktivet er sket en fuldstaendig harmonisering af de nationale retsforskrifter om emballering og etikettering" (3)
samt at opregningen af de i direktivets artikel 6, stk. 1, foreskrevne angivelser er udtoemmende (4).
6. Kommissionen stoetter sin traktatbrudssag paa det forhold, at graesk lovgivning paa to punkter er uforenelig med direktivet.
7. Kommissionen henviser for det foerste til praesidentiel anordning nr. 532/81 af 23. maj 1981, hvori det i artikel 2 hedder, at "kosmetiske midler kan bringes i handelen, naar fabrikanten, eller ved importerede varer den for markedsfoeringen ansvarlige person, til den nationale laegemiddelstyrelse har indgivet en erklaering ledsaget af foelgende oplysninger og dokumentation:
a) produktets navn
b) dets form
c) dets kvalitative og kvantitative sammensaetning
d) navn og adresse paa det laboratorium eller den fabrik, hvor produktet er fremstillet
e) fulde navn samt adresse paa den person, der er ansvarlig for markedsfoeringen
f) fysiske/kemiske konstanter og beskrivelse af produktet
g) et proeveeksemplar af brugsanvisningen
h) et proeveeksemplar af teksten paa etiketten eller paa hver beholder".
8. Kommissionen finder denne bestemmelse i strid med direktivet. Efter min opfattelse kan de under a), c) og f) kraevede angivelser i givet fald udgoere de "passende og tilstraekkelige oplysninger vedroerende de i de kosmetiske midler indeholdte stoffer", som medlemsstaten i medfoer af direktivets artikel 7, stk. 1, kan kraeve stillet til raadighed for den kompetente myndighed "med henblik paa omgaaende og korrekt laegebehandling i tilfaelde af helbredsforstyrrelse". Men ud over pligten til at indgive en erklaering til den nationale laegemiddelstyrelse hedder det i artikel 2, stk. 2, i praesidentiel anordning nr. 532/81: "fabrikanterne eller de for markedsfoeringen af kosmetiske midler ansvarlige personer skal med henblik paa omgaaende og korrekt laegebehandling i tilfaelde af vanskeligheder stille tilstraekkelig vejledning og oplysninger om de i deres produkter indeholdte stoffer til raadighed for centret for forebyggelse af forgiftninger. Dette center drager omsorg for, at disse oplysninger kun vil blive brugt til behandlingsformaal". Denne bestemmelse forekommer mig at vaere i overensstemmelse med den valgmulighed, der gives i direktivets artikel 7, stk. 3.
9. Efter min mening er det, selv om en medlemsstat ifoelge et direktiv kan stille krav om meddelelse til den kompetente myndighed af visse oplysninger for at undgaa, at den offentlige sundhed eventuelt bringes i fare, ikke sikkert, at en national lovgivning, hvorefter saadanne oplysninger skal fremsendes til flere organer, kan erklaeres uforenelig med faellesskabsbestemmelsen. Den administrative opbygning i en medlemsstat kan begrunde, at to myndigheder, som begge har kompetence til omgaaende at underrette offentligheden om, hvorledes den skal forholde sig i tilfaelde af helbredsforstyrrelse foraarsaget af et kosmetisk middel, skal have forelagt de med henblik herpaa noedvendige oplysninger, navnlig vedroerende produktets sammensaetning. Omvendt kan det ikke udelukkes, at en medlemsstat, som stiller flere krav om erklaeringer til forskellige organer, gaar ud over den i direktivet fastsatte undtagelse fra princippet om fri bevaegelighed for varer, ogsaa selv om kravene skyldes hensynet til den offentlige sundhed.
10. I dag skal Domstolen dog formentlig ikke tage stilling til dette vanskelige spoergsmaal. Domstolen kan efter min opfattelse noejes med at fastslaa, at blandt de oplysninger, der skal forelaegges den nationale laegemiddelstyrelse, er angivelserne under b), d), e), g) og h) ikke noedvendige med henblik paa omgaaende laegebehandling i tilfaelde af helbredsforstyrrelse.
11. Den graeske regering har under den mundtlige forhandling ganske vist henvist til praesidentiel anordning nr. 40/91 af 28. februar 1991, hvorved anordning nr. 532/81 er blevet ophaevet. Men Kommissionen har ikke frafaldet sagen. Ifoelge Domstolens faste praksis gaelder nemlig, at saafremt den omstaendighed, der udgoer traktatbruddet, forsvinder efter sagens anlaeggelse, har dette ingen betydning for, om Kommissionens paastand kan tages til foelge (5). Det er Kommissionen, som uafhaengigt af den anlagte sag skal undersoege den nye nationale retsforskrift for at afgoere, om denne er en korrekt gennemfoerelse af direktivet. Det fremgaar af sagens akter, at den graeske regering havde til hensigt at fjerne nogle af de oplysninger, der kraeves i erklaeringen til den nationale laegemiddelstyrelse. Det oemtaalelige spoergsmaal, som jeg tidligere har naevnt, vil eventuelt kunne forelaegges Domstolen. Som sagen staar, mener jeg ikke, at Domstolen skal tage stilling til spoergsmaalet i dag.
12. Gennemgangen af det andet punkt, der haevdes at vaere uforeneligt med faellesskabsretten, kan goeres kort. Kommissionen naevner artikel 5 i praesidentiel anordning nr. 532/81, hvori det kraeves, at en fabrikant eller den for markedsfoeringen af et kosmetisk middel ansvarlige person paa virksomhedens graeske hjemsted opbevarer en fuldstaendig aktsamling for hvert fremstillet eller indfoert produkt indeholdende alle oplysninger om den kvalitative og kvantitative sammensaetning, de fysisk/kemiske konstanter og beskrivelse, om fremstillingsmetode og kontrol af hvert enkelt parti samt den anvendte kontrolmetode, saaledes at fabrikanten eller importoeren i tilfaelde af en stikproeveundersoegelse kan redegoere for produktets egenskaber.
13. Den graeske regering meddelte i et brev fra Den Faste Repraesentation af 23. februar 1987 Kommissionen, at dette krav ville bortfalde.
14. Der er faktisk heller ikke nogen bestemmelse i direktivet, der giver medlemsstaterne tilladelse til at fastsaette en saadan bestemmelse.
15. Jeg mener, at graesk lovgivning er bragt i overensstemmelse med direktivet paa dette punkt ved den af den graeske regering under den mundtlige forhandling naevnte anordning nr. 40/91. Dette aendrer dog ikke ved, at den graeske regering ikke inden for de fastsatte frister har efterkommet den begrundede udtalelse, hvorfor der er tale om et traktatbrud.
16. Jeg foreslaar derfor, at Domstolen fastslaar, at:
1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 76/768/EOEF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler
a) ved at goere markedsfoering af kosmetiske midler betinget af, at der til den kompetente nationale myndighed indgives en erklaering med andre oplysninger end dem, en medlemsstat kan kraeve i henhold til direktivets artikel 7, stk. 3
b) ved at kraeve, at fabrikanter eller den for markedsfoeringen af et kosmetisk middel ansvarlige person paa virksomhedens hjemsted i Graekenland for hvert enkelt, fremstillet eller indfoert middel opbevarer en aktsamling, som indeholder alle oplysninger vedroerende midlets sammensaetning, egenskaber og beskrivelse, om fremstillingsmetode og kontrol af hvert enkelt parti samt den anvendte kontrolmetode.
2) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.
(*) Originalsprog: fransk.
(1) - Om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (EFT L 262, s. 169).
(2) - Dom af 23.11.1989 (sag C-150/88, Sml. s. 3891).
(3) - Praemis 28.
(4) - Se praemis 17.
(5) - F.eks. dom af 21.9.1978 (sag 69/77, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1749).
Full & Egal Universal Law Academy