EUR-Lex -  61990CC0061 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Gulmann fremsat den 12. februar 1992. - KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER MOD DEN HELLENSKE REPUBLIK. - KORNMARKEDET - FORORDNING (EOEF) NR. 2727/75 - EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 93, STK. 3, OG ARTIKEL 5. - SAG C-61/90.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hr. praesident,

De herrer dommere,

Domstolen er fra flere sager vel bekendt med de problemer, der opstod paa det graeske marked for korn efter Graekenlands indtraeden i Faellesskabet den 1. januar 1981. Domstolen har i sine domme i disse sager taget stilling til lovligheden efter faellesskabsretten af en raekke af de midler, de graeske myndigheder anvendte for at loese disse problemer (1).

Den foreliggende sag vedroerer lovligheden af naermere bestemte indgreb paa markedet for korn i aarene 1982-1986.

Kommissionen har nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten, navnlig forordning (EOEF) nr. 2727/75 om den faelles markedsordning for korn (2) og gennemfoerelsesforordningerne hertil, samt EOEF-traktatens artikel 93 og 5, idet den

- har fremmet eksport af korn og kornprodukter gennem KYDEP ("Centralkontoret for Forvaltning af Hjemmemarkedet") og daekket de underskud, KYDEP derved har lidt, gennem direkte eller indirekte stoetteforanstaltninger, bl.a. derved, at priserne paa korn bestemt til moellerivirksomheder og forarbejdningsindustrien fastsattes paa et niveau, der i et vist omfang var lavere end de af Faellesskabet fastsatte interventionspriser (programkontrakter)

- anbefalede KYDEP at levere 340 000 tons hvede til EF-intervention i 1982 og daekkede KYDEP' s tab ved denne transaktion

- ikke har underrettet Kommissionen hverken om den naevnte stoette eller de oevrige foranstaltninger, som den traf i perioden 1982-1986

- ikke har samarbejdet med Kommissionen.

Den Hellenske Republik har paastaaet frifindelse.

Formaliteten

Den graeske regering har gjort gaeldende, at sagen boer afvises, for saa vidt Kommissionens paastande indebaerer en stillingtagen til, om Den Hellenske Republik har ydet ulovlig statsstoette. Den graeske regering goer gaeldende, at saadanne spoergsmaal ikke kan afgoeres under et soegsmaal anlagt efter EOEF-traktatens artikel 169, men skal afgoeres under en sag anlagt efter traktatens artikel 93, stk. 2. Det samme anbringende blev gjort gaeldende af den graeske regering i sag C-35/88 (3), der vedroerte myndighedsindgreb paa det graeske marked for foderkorn, og som paa dette punkt er parallel med den foreliggende sag.

Domstolen forkastede i sin dom af 12. juli 1990 den graeske afvisningspaastand med foelgende begrundelse:

"Ifoelge Domstolens faste praksis er den procedure, der skal anvendes ved konstateringen af, om en faelles markedsordnings regler er tilsidesat, den i traktatens artikel 169 fastsatte procedure til konstatering af traktatbrud. Skoent der, jf. retspraksis, ved traktatens artikel 93, stk. 2, er indfoert en procedure, der specielt er tilpasset de saerlige problemer, som statsstoette skaber for konkurrencen paa faellesmarkedet, er denne procedures eksistens paa ingen maade til hinder for, at en stoetteordnings forenelighed med andre faellesskabsbestemmelser end artikel 92 bedoemmes efter den i artikel 169 fastsatte procedure ...

Herefter findes den af Den Hellenske Republik paaberaabte omstaendighed, nemlig at det paatalte statsindgreb, forudsat at det bevises, indebaerer en stoetteordning, ikke at vaere til hinder for, at Kommissionen efter den i traktatens artikel 169 fastsatte procedure anfaegter, at statsindgrebet kan forenes med reglerne om den faelles markedsordning for korn." (Praemis 11 og 12).

Den graeske regerings paastand om afvisning maa herefter forkastes.

Der er imidlertid et andet problem vedroerende sagens antagelse til realitetsbehandling, som Domstolen maa tage stilling til. Problemet har sin baggrund i det forhold, at to af de klagepunkter, som Kommissionen har gjort gaeldende i sin staevning, ikke er naevnt i Kommissionens begrundede udtalelse. Til gengaeld er begge disse klagepunkter omtalt i Kommissionens aabningsskrivelse. Den graeske regering har ikke omtalt dette forhold under sagen og har altsaa ikke brugt det som grundlag for en afvisningspaastand.

Domstolen har gentagne gange haft lejlighed til at udtale sig om betydningen af og kravene til den forudgaaende administrative behandling af sager, der anlaegges i medfoer af traktatens artikel 169.

Senest har Domstolen i sin dom af 28. november 1991 i sag C-198/90 (4) udtalt:

"Det bemaerkes, at et saadant klagepunkt hverken fremgaar af aabningsskrivelsen eller af den begrundede udtalelse, der blot henviser til, at artikel 73 og 75 i forordning nr. 1408/71 er tilsidesat, uden at det direkte eller indirekte anfoeres, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat.

Det fremgaar af Domstolens faste praksis ..., at genstanden for et soegsmaal i medfoer af traktatens artikel 169 afgraenses af den administrative procedure, der er foreskrevet i denne bestemmelse, samt af paastandene i sagen, og at Kommissionens begrundede udtalelse og staevningen skal stoettes paa samme synspunkter og anbringender." (Praemis 14 og 15).

Domstolens praksis viser, at Domstolen laegger vaegt paa, at traktatens krav til den forudgaaende administrative procedure respekteres, og at manglende respekt af kravene foerer til afvisning.

Det maa foelge af praksis, at det ikke er tilstraekkeligt, at et forhold er naevnt i aabningsskrivelsen, idet der stilles et udtrykkeligt krav om, at den begrundede udtalelse og staevningen skal stoettes paa samme synspunkter og anbringender.

Domstolen har ogsaa lagt til grund, at det er dens opgave ex officio at paase, om traktatens krav til den administrative procedure respekteres af Kommissionen.

Domstolen afviste saaledes i den netop citerede sag at tage stilling til et anbringende om, at den omtvistede regel var udtryk for indirekte nationalitetsdiskrimination, fordi dette ikke var gjort gaeldende i den begrundede udtalelse. Dette skete, selv om den nederlandske regering ikke havde nedlagt paastand om afvisning, og selv om generaladvokat van Gerven havde foreslaaet Domstolen at realitetsbehandle spoergsmaalet bl.a. under henvisning til den nederlandske regerings manglende paastand herom (5).

Der kan dog efter min mening vaere grund til at overveje, om det er rigtigt, at Domstolen ex officio skal paase respekten af de krav til den administrative procedure, der kan udledes af traktatens artikel 169. Naar den paagaeldende medlemsstat selv giver moede for Domstolen for at forsvare sin sag, er det efter min mening baade unoedvendigt og uhensigtsmaessigt, at Domstolen paatager sig den opgave ex officio at paase, at Kommissionen har udarbejdet sin aabningsskrivelse og sin begrundede udtalelse korrekt set i forhold til indholdet af staevningen.

Det fremgaar klart af Domstolens praksis paa omraadet, at de krav, som stilles til den forudgaaende administrative procedure, er begrundet i en hensyntagen til medlemsstaten. Domstolen har saaledes gentagne gange udtalt, at:

- Den administrative procedure har til formaal at afgraense tvistens genstand og give den paagaeldende medlemsstat de fornoedne oplysninger til, at den kan forberede sit forsvar.

- Den paagaeldende stats mulighed for at fremsaette sine bemaerkninger til de synspunkter, der er indeholdt i Kommissionens skrivelser under den administrative procedure, er en i traktaten sikret vaesentlig garanti, hvis opfyldelse er en betingelse for lovligheden af traktatbrudsproceduren. (6)

Disse hensyn er imidlertid efter min opfattelse tilstraekkeligt varetaget ved statens mulighed for at paastaa afvisning som foelge af mangler ved den administrative procedure.

Medlemsstaten er selv bedre i stand til at vurdere, om fejl under Kommissionens sagsforberedelse har haft en saadan betydning, at den oensker sagen afvist fra realitetsbehandling ved Domstolen, navnlig fordi den ikke har haft tilstraekkelig mulighed for at forberede sit forsvar. Der kan vel ogsaa vaere tilfaelde, hvor Kommissionen og medlemsstaten har en sammenfaldende og positiv interesse i at faa afgjort et omtvistet spoergsmaal af Domstolen under et traktatkraenkelsessoegsmaal, ogsaa selv om Kommissionen ikke maatte have respekteret kravene til den forudgaaende administrative procedure. Jeg har vanskeligt ved at se, at der skulle vaere et selvstaendigt processuelt hensyn, der kan tilsige, at Domstolen paa eget initiativ skal paatage sig den sommetider ganske vanskelige opgave at gennemgaa aabningsskrivelse, begrundet udtalelse og staevning med henblik paa at undersoege, om staevningen paa et eller flere punkter skulle betyde en udvidelse af tvistens genstand som afgraenset under den administrative procedure. Det faktiske og retlige grundlag, Domstolen skal afgoere sagen paa, er under alle omstaendigheder det, der er tilvejebragt under sagens behandling ved Domstolen (7).

Da den graeske regering ikke har gjort gaeldende, at et eller flere af Kommissionens klagepunkter skal afvises fra realitetsbehandling, fordi de ikke var omfattet af den begrundede udtalelse, skal jeg foreslaa Domstolen at tage sagen under realitetsbehandling, saaledes som den er afgraenset i staevningen.

Hvis Domstolen paa trods af disse synspunkter vaelger ex officio at tage stilling til, om der i den foreliggende sag er grundlag for at afvise, vil jeg foreslaa Domstolen at traeffe afgoerelsen ud fra foelgende overvejelser.

Kommissionens paastand omfatter bl.a. foelgende to klagepunkter:

- at den graeske regering har anbefalet KYDEP at levere 340 000 tons hvede til EF-intervention og har daekket KYDEP' s underskud herved, og

- at den graeske regering i strid med traktatens artikel 5 har undladt at samarbejde med Kommissionen.

Det foerstnaevnte klagepunkt er ikke omfattet af konklusionen i Kommissionens begrundede udtalelse, og det er heller ikke i oevrigt udtrykkeligt omtalt i udtalelsen. Derimod indeholder udtalelsen i punkt 4 en henvisning til punkt 1.8 i aabningsskrivelsen, som netop omtaler dette forhold.

Det andet af de naevnte klagepunkter er ikke udtrykkeligt naevnt i den begrundede udtalelse, og der findes ikke konkrete henvisninger til det.

Det skal dog naevnes, at den begrundede udtalelse indeholder foelgende passus:

"Det graeske svar kan imidlertid ikke foere til at aendre den udtalelse, som Kommissionen har afgivet i sin skrivelse af 2.9.1987 [aabningsskrivelsen] vedroerende de faktiske omstaendigheder og sagens forhistorie, virkningerne af de graeske foranstaltninger og de faellesskabsbestemmlser, der finder anvendelse, og som den fastholder i det hele." (Her fremhaevet).

Efter min mening opfylder Kommissionen ikke gennem saadanne mere eller mindre generelle henvisninger til aabningsskrivelsen de krav til den administrative procedure, der foelger af traktatens artikel 169. Formaalet bag den begrundede udtalelse maa vaere, at Kommissionen skal uddybe og praecisere, hvilke klagepunkter den oensker at goere gaeldende. At acceptere, at henvisninger til aabningsskrivelsen skulle vaere tilstraekkelige, rummer fare for, at den begrundede udtalelse kan reduceres til et dokument uden selvstaendig betydning.

Saafremt Domstolen vaelger ex officio at tage stilling til spoergsmaalet, er det saaledes min opfattelse, at begge klagepunkter boer afvises.

Sagens realitet

De graeske myndigheders indgreb paa markedet for korn

Kommissionen paastaar i denne sag, at Den Hellenske Republik har foretaget indgreb paa markedet for korn gennem KYDEP i strid med den faelles markedsordning for korn.

KYDEP, dvs. Centralkontoret for Forvaltning af Hjemmemarkedet, er en national sammenslutning af regionale andelsselskaber for korn, groentsager og foder. KYDEP' s vigtigste funktioner er at opkoebe, oplagre og saelge medlemmernes produkter og at fungere som EOEF-interventionsorgan for visse landbrugssektorer.

Baggrunden for sagen er, som beskrevet af Kommissionen og bekraeftet af diverse dokumenter, der er fremlagt under sagen, og som bl.a. hidroerer fra KYDEP, at KYDEP fra 1982 stod over for meget alvorlige vanskeligheder ved afsaetning af opkoebt og oplagret hvede.

Af sagen fremgaar det, at KYDEP i den omtvistede periode havde et presserende behov for at oege afsaetningen af korn, bl.a. for at oplagrings- og andre omkostninger kunne nedbringes, og der kunne skaffes lagerplads til naeste hoest.

Ifoelge Kommissionen soegte den graeske regering at loese disse problemer ved paa den ene side direkte eller indirekte at paalaegge KYDEP at foretage forskellige foranstaltninger og paa den anden side helt eller delvist at daekke KYDEP' s tab herved.

De forskellige foranstaltninger, hvis formaal var at afsaette korn paa eksportmarkedet, blev ifoelge Kommissionen fastlagt i saakaldte "programkontrakter", der indeholdt de overordnede retningslinjer for, hvordan naermere bestemte partier hvede skulle afsaettes.

Der eksisterede efter Kommissionens oplysninger to typer programkontrakter.

Den foerste hovedtype var kontrakter indgaaet mellem de graeske myndigheder, KYDEP og private erhvervsdrivende.

Nogle af disse havde som deres vaesentligste indhold, at:

- KYDEP skulle saelge sine lagre af hvede til moellerivirksomheder og andre forarbejdningsvirksomheder paa fordelagtige vilkaar (priser under markedsprisen og rentefri kredit i otte maaneder).

- De private erhvervsdrivende skulle forpligte sig til at forarbejde og eksportere hveden inden for naermere bestemte frister.

- De graeske myndigheder paatog sig at daekke KYDEP' s underskud og at sikre finansiering af ordningen hos de graeske landbrugsbanker via den graeske Nationalbank.

Hvor de netop beskrevne programkontrakter var karakteriseret ved, at de erhvervsdrivende fik kredit hos KYDEP, som saa blev refinansieret af de graeske landbrugsbanker, var der i andre kontrakter tale om, at finansieringen skete ved, at forretningsbankerne ydede laan til de erhvervsdrivende. Dette skete efter samtykke fra den graeske Nationalbank, som igen havde opnaaet samtykke hos OEkonomiministeriet (8).

Den anden hovedtype programkontrakter tilsigtede at laegge rammerne for forarbejdning og eksport foretaget af KYDEP selv, saaledes at staten ydede KYDEP en naermere bestemt stoette pr. kilo eksporteret mel.

Kommissionen goer tillige gaeldende, at den graeske regering i strid med faellesskabsretten paalagde KYDEP at levere 340 000 tons hvede til EF-intervention i 1982, saaledes at regeringen daekkede KYDEP' s tab herved.

Domstolen har som ovenfor naevnt afsagt en raekke domme i lignende sager. De er af vaesentlig betydning for den foreliggende sag, dels

- fordi de i vidt omfang indeholder en stillingtagen til de retlige spoergsmaal, som foreligger i denne sag

- fordi de udgoer et solidt grundlag for en vurdering af forholdet mellem de graeske myndigheder og KYDEP, og

- fordi de indeholder en bevismaessig vurdering af visse af de faktiske omstaendigheder, som er genstand for den foreliggende sag.

Den retlige vurdering af sagen er enkel, fordi det af Domstolens praksis foelger, at der foreligger alvorlige overtraedelser af faellesskabsretten, hvis medlemsstaterne foretager indgreb som dem, der er beskrevet i Kommissionens staevning.

Domstolen har senest i sin dom af 30. maj 1991 i sag C-110/89, Kommissionen mod Graekenland (9), der vedroerte hindringer for eksport af majs, udtalt:

"... de faelles markedsordninger hviler paa princippet om et aabent marked, som enhver producent frit har adgang til paa effektive konkurrencevilkaar, og hvis funktion udelukkende reguleres ved foranstaltninger i henhold til disse ordninger selv. Navnlig kan medlemsstaterne ikke laengere paa omraader, der er daekket af en faelles markedsordning - og som meget desto mindre, naar denne ordning som i dette tilfaelde bygger paa faelles prisregler - ved endeligt fastsatte nationale bestemmelser gribe ind i en saadan prisdannelsesmekanisme, der foelger af den faelles ordning ..." (praemis 21).

Paa grundlag af denne forstaaelse af betydningen af de faelles markedsordninger tog Domstolen i sin dom af 19. marts 1991 i sag C-32/89 (praemis 17-18 og 20-22) (10) stilling til, om Kommissionen havde vaeret berettiget til at naegte at lade visse udgifter finansiere gennem EUGFL. Kommissionen havde henvist til, at dette var berettiget, fordi der paa det graeske marked for korn var indgaaet programkontrakter, hvorved de graeske myndigheder kontrollerede KYDEP' s aktiviteter og daekkede dettes underskud, og fordi de graeske myndigheder havde givet KYDEP ordre til at levere et parti hvede til EF-intervention.

Det drejede sig om de samme eller tilsvarende indgreb som dem, der er omfattet af den foreliggende sag, og Domstolen gav Kommissionen medhold i, at de var i strid med den faelles markedsordning for korn.

Den retlige vurdering maa selvsagt falde ens ud, hvad enten den foretages i forbindelse med en sag vedroerende udgifter, der finansieres gennem EUGFL, eller under en traktatbrudssag.

De beskrevne indgreb er i strid med den faelles markedsordning for korn, allerede fordi de griber ind paa omraader, der er udtoemmende reguleret af markedsordningen. Konkret indebaerer saadanne indgreb alvorlige og ulovlige forstyrrelser af markedsordningens prisdannelsesmekanismer, af markedsordningens saerlige interventionsordning og af markedsordningens regulering af samhandelen.

Domstolens praksis viser, at der ikke er anledning til i et tilfaelde som det foreliggende at paavise, at de paagaeldende nationale indgreb udgoer overtraedelser af naermere bestemte regler i den paagaeldende markedsordning. Det er tilstraekkeligt at paavise, at indgrebene udgoer overtraedelser af markedsordningens grundlaeggende principper.

For saa vidt angaar forholdet mellem Den Hellenske Republik og KYDEP tegner de tidligere afgjorte sager et billede af KYDEP som et organ, hvorigennem staten i den omtvistede periode paa forskellig vis foretog indgreb paa markedet for korn og kornprodukter, og som var kontrolleret og delvist finansieret af staten. I dommen af 19. marts 1991 i sag C-32/89 fastslog Domstolen:

"Det maa herefter antages, at i den periode, naervaerende soegsmaal omfatter, har de graeske myndigheder kontrolleret de af KYDEP gennemfoerte transaktioner og daekket KYDEP' s underskud" (praemis 17).

Den i denne dom omhandlede periode svarer til den periode, der er relevant i den foreliggende sag. Den Hellenske Republik har ikke i den foreliggende sag fremfoert synspunkter, der giver grund til at aendre Domstolens vurdering af forholdet mellem staten og KYDEP. Den graeske regering begraenser sig til at fastholde, at KYDEP er en privatretlig juridisk person, over for hvilken staten ikke kan udoeve myndighed. Et anbringende som Domstolen gentagne gange har afvist.

Hvad endeligt angaar den bevismaessige vurdering af de faktiske omstaendigheder er der tale om, at fire af de af denne sag omhandlede programkontrakter ogsaa var genstand for Domstolens dom i sag C-32/89, nemlig:

1) en programkontrakt indgaaet i 1982 mellem de graeske myndigheder, KYDEP og sammenslutningen af moellerivirksomheder vedroerende formaling og eksport af 500 000 tons bloed hvede og effektueret mellem januar og maj 1983

2) en programkontrakt indgaaet i februar 1984 mellem de graeske myndigheder og KYDEP, hvorved KYDEP paatog sig selv at formale og eksportere 400 000 tons bloed hvede mod at modtage en naermere bestemt stoette pr. kg eksporteret mel

3) en programkontrakt indgaaet i 1984/1985 mellem de graeske myndigheder, KYDEP og pastafabrikanter vedroerende eksport af 8 900 tons pasta svarende til 15 000 tons haard hvede

4) en programkontrakt indgaaet i 1985 mellem de graeske myndigheder og KYDEP vedroerende eksport af 40 000 tons gryn svarende til 78 000 tons haard hvede.

Den Hellenske Republik har saavel i sag C-32/89 som under den mundtlige forhandling i denne sag erkendt eksistensen af de foerste tre af disse programkontrakter.

Herudover fandt Domstolen i sin dom i sag C-32/89, at der var frembragt tilstraekkeligt bevis for eksistensen af den fjerde programkontrakt.

Domstolen udtalte:

"Paa grundlag af denne skrivelse, hvis rigtighed den graeske regering ikke har bestridt, og henset til, at den graeske regering blot har benaegtet eksistensen af en programkontrakt om gryn af haard hvede, men ikke har fremfoert naermere argumenter eller omstaendigheder til stoette herfor, maa det fastslaas, at Kommissionen ikke har handlet forkert ved at laegge til grund, at der eksisterer en fjerde programkontrakt, der vedroerer gryn af haard hvede." (Praemis 12) (11).

Eksistensen af en fjerde programkontrakt bestrides fortsat af Den Hellenske Republik, uden der dog ses at vaere frembragt nye beviser i saa henseende. Det kan derfor ogsaa i den foreliggende sag laegges til grund, at en fjerde programkontrakt blev indgaaet.

I sag C-32/89 fandt Domstolen det endvidere bevist, at Den Hellenske Republik havde daekket KYDEP' s underskud som foelge af indgaaelse af disse fire programkontrakter (praemis 14-17). Der foreligger ikke oplysninger i den foreliggende sag, der giver grundlag for at aendre dette resultat.

Kommissionen har imidlertid i sine processkrifter gjort gaeldende, at de graeske myndigheder har indgaaet yderligere programkontrakter og foretaget andre indgreb paa markedet for korn i perioden 1982-1986.

Det maa derfor undersoeges, om Kommissionen har tilvejebragt tilstraekkeligt bevis for saadanne yderligere indgreb.

Indgaaelse af programkontrakter i perioden 1982-1986

Det vil erindres, at begrebet programkontrakter af Kommissionen anvendes baade i relation til de aftaler, som skal vaere indgaaet mellem de graeske myndigheder, KYDEP og private erhvervsdrivende med henblik paa sidstnaevntes eksport af den forarbejdede hvede, som i relation til de aftaler, hvorefter KYDEP selv skulle paatage sig at forarbejde og eksportere hveden.

I sin staevning goer Kommissionen gaeldende, at der blev indgaaet adskillige programkontrakter af den foerstnaevnte type i perioden 1982-1986. Disse aftaler angik dels bloed hvede, der af moellerivirksomheder blev forarbejdet til mel, dels haard hvede, der blev forarbejdet til pasta eller gryn. Hvad angaar kontrakterne om KYDEP' s egen forarbejdning og eksport af hvede blev saadanne ifoelge Kommissionen gennemfoert i relation til hoesten fra 1984, 1985 og 1986.

Kommissionen har ikke kunnet fremlaegge de programkontrakter, der paastaas indgaaet. Den har derimod kunnet fremlaegge en raekke dokumenter, hvoraf den mener at kunne udlede, at saadanne faktisk har eksisteret. Herudover har den graeske regering efter opfordring fra Domstolen fremlagt dokumenter under den mundtlige forhandling i sagen, der ogsaa er af betydning for bevisvurderingen.

Det er ikke paa baggrund af sagens bilag muligt at faa et saerligt klart eller detaljeret billede af de graeske myndigheders indgreb paa kornmarkedet i den paagaeldende periode. Hertil er Kommissionens bevismateriale for begraenset, og den graeske regering har, som det vil blive omtalt, ikke paa loyal maade bidraget til en tilfredsstillende belysning af sagens faktiske omstaendigheder.

Kommissionen har i en raekke tilfaelde soegt at loefte sin bevisbyrde ved at dokumentere, at KYDEP har fordringer mod Den Hellenske Republik, der fremgaar af KYDEP' s regnskaber, og som vedroerer den paagaeldende periode. Det er imidlertid min opfattelse, at eksistensen af KYDEP-fordringer paa Den Hellenske Republik ikke i sig selv er tilstraekkeligt grundlag for at antage, at der er indgaaet programkontrakter. Saadanne fordringer kan ogsaa have deres grundlag i andre retsforhold mellem den graeske stat og KYDEP. Eksistensen af KYDEP-fordringer paa den graeske stat kan kun anvendes som bevismiddel, naar der foreligger naermere dokumenterede omstaendigheder, der stoetter, at fordringen har sin baggrund i en programkontrakt.

Men naar dette er sagt, skal det ogsaa siges, at sagens bevismateriale i oevrigt med tilstraekkelig klarhed viser, at Kommissionen har ret i, at de graeske myndigheder i hvert fald i perioden fra 1982-1985 paa omfattende maade har foretaget faellesskabsstridige indgreb i markedet for korn.

Jeg vil i det foelgende ved en gennemgang af de vigtigste bevismidler undersoege, i hvilket omfang det kan anses for godtgjort, at der er indgaaet programkontrakter. Gennemgangen vil foerst vedroere de programkontrakter, der er indgaaet mellem de graeske myndigheder, KYDEP og de private erhvervsdrivende, og dernaest de programkontrakter, hvorved KYDEP selv paatog sig at eksportere.

Den Hellenske Republik har som naevnt erkendt, at der er indgaaet en programkontrakt med sammenslutningen af moellerivirksomheder i 1982. Programkontrakten vedroerte formaling og eksport af 500 000 tons bloed hvede og blev effektueret i 1983 (12). Af den analytiske rapport vedroerende KYDEP' s regnskaber for 1988, som er udarbejdet af KYDEP selv (13), kan det udledes, at der er indgaaet yderligere programkontrakter i 1982/1983. Der naevnes paa s. 40 i rapporten to fordringer paa staten i relation til programkontrakter indgaaet med OEkonomiministeriet vedroerende hvede fra 1982 og 1983 paa henholdsvis 4 208 976 152 DR og 139 575 642 DR. Disse fordringer overstiger i betydelig grad det beloeb, som den erkendte programkontrakt ifoelge et moedereferat fra KYDEP' s 36. generalforsamling kostede staten (14).

Af to dokumenter kan det udledes, at der ogsaa i 1984 blev effektueret programkontrakter indgaaet med sammenslutningen af moellerivirksomheder og vedroerende bloed hvede. I en skrivelse af 6. september 1984 fra sammenslutningen af moellerivirksomheder til OEkonomiministeriet (15) henvises der saaledes til den "sidst indgaaede" programkontrakt, der ifoelge skrivelsen vedroerte bloed hvede, som skulle vaere eksporteret senest den 30. september 1984. Det fremgaar af andre dokumenter, at programkontrakten vedroerende bloed hvede, som den graeske regering har erkendt at have indgaaet, jf. ovenfor, stillede krav om, at eksporten skulle vaere gennemfoert senest den 30. september 1983 (16). Endvidere angives det i en intern note udarbejdet af KYDEP og dateret den 16. april 1984 (17), at der i perioden 10. april 1984 til 30. juni 1984 skulle udtages 55 000 tons bloed hvede fra KYDEP' s lagre i forbindelse med kontrakter indgaaet med moellerivirksomheder til gennemfoerelsen af en programkontrakt. Af samme note fremgaar det, at det paahvilede OEkonomiministeriet at finde et middel til at daekke det underskud, som KYDEP havde realiseret ved salg af bloed hvede inden for rammerne af programkontrakten vedroerende stoette til eksport af mel (18).

Forskellige dokumenter vedroerer indgaaelse af programkontrakter med pastafabrikanter. Den Hellenske Republik har erkendt at have indgaaet en programkontrakt vedroerende 8 900 tons pasta svarende til 15 000 tons haard hvede. Af en intern note, dateret den 6. juni 1985, udarbejdet af KYDEP' s direktion og vedroerende hoesten 1984/1985 (19), kan det formentlig udledes, at denne programkontrakt maa vaere indgaaet i perioden 1. juni 1984 til 31. maj 1985. Af en skrivelse af 30. december 1983 fra OEkonomiministeriet til den graeske Nationalbank, der er fremlagt af den graeske regering, og et dokument udstedt den 31. januar 1984 af direktoeren for den graeske Nationalbank (20), fremgaar det, at den graeske Nationalbank, efter samtykke fra OEkonoministeriet, bemyndigede forretningsbankerne til at yde laan til pastaindustrien i forbindelse med koeb af 30 000 tons haard hvede med option paa yderligere 10 000 tons. Denne hvede skulle vaere udtaget af KYDEP' s lagre senest den 31. marts 1984, og eksporten skulle vaere gennemfoert senest den 31. december 1984. Af den ovenfor naevnte interne note af 16. april 1984 fremgaar det, at der inden den 30. juni 1984 skulle udtages 25 000 tons haard hvede fra KYDEP' s lagre i forbindelse med programkontrakter indgaaet med pastafabrikanter. Af samme note fremgaar det, at det paahvilede OEkonomiministeriet at finde et middel til at daekke KYDEP' s underskud ved levering af haard hvede til pastafabrikanterne. Hertil kommer, at det formentlig kan udledes af s. 3 og 4 i den ovenfor naevnte note af 6. juni 1985, at KYDEP' s samlede tab som foelge af aktiviteterne paa markedet for haard hvede i 1984/1985 blev daekket af OEkonomiministeriet. Paa baggrund af de netop omtalte dokumenter maa det saaledes kunne konkluderes, at der i 1984 blev indgaaet flere programkontrakter med pastafabrikanter end den, som den graeske regering har erkendt at have indgaaet, at pastafabrikanterne ved den graeske regerings mellemkomst opnaaede finansiering hos forretningsbankerne i forbindelse hermed, og at det tab, som KYDEP realiserede i relation til disse kontrakter efter alt at doemme blev daekket af Den Hellenske Republik.

Med hensyn til aaret 1985 fremgaar det af en beslutning truffet den 2. december 1987 af Pris- og Indkomstudvalget (21), at KYDEP indgik kontrakter med moellerierne i relation til 1985-hoesten af bloed hvede (som formentlig er blevet effektueret i 1986), og at KYDEP' s underskud i forbindelse hermed efterfoelgende er besluttet daekket af staten. Ordet programkontrakter fremgaar ikke udtrykkeligt i denne forbindelse, men det angives, at KYDEP "i det foreliggende tilfaelde har forvaltet politisk trufne forholdsregler".

Endvidere fremgaar det af den interne note af 6. juni 1985, at kontrakten vedroerende 40 000 tons gryn svarende til 78 000 tons haard hvede, hvis eksistens den graeske regering har erkendt, maa vaere indgaaet inden den 6. juni 1985, men foerst gennemfoert efter dette tidspunkt.

Hvad endeligt angaar 1986 synes det ikke at kunne udledes af de fremlagte dokumenter, at der er indgaaet programkontrakter i dette aar. Af den analytiske rapport vedroerende KYDEP' s regnskaber for regnskabsaaret 1988, jf. s. 66 og s. 90, fremgaar det dog, at KYDEP' s samlede underskud i forbindelse med forvaltning af 1986-hoesten af hvede er blevet daekket af staten.

Hvad herefter angaar den anden type programkontrakter, hvor KYDEP selv paatog sig at foranledige hvede forarbejdet og eksporteret, har den graeske regering erkendt at have indgaaet en saadan i 1984 med henblik paa eksport af 400 000 tons bloed hvede (22). I moedereferatet fra KYDEP' s 36. generalforsamling angives stoetten i relation til denne programkontrakt som 2,45 DR/kg. I den analytiske rapport vedroerende KYDEP' s regnskaber for regnskabsaaret 1988, jf. s. 71, anfoeres det, at KYDEP selv paatog sig at formale og eksportere mel mod at faa en stoette paa 3,5 DR/kg. Endvidere angiver rapporten, s. 79, at KYDEP paa et aar opnaaede at formale og eksportere 435 000 tons hvede. Umiddelbart synes det af sidstnaevnte oplysninger at kunne udledes, at der er indgaaet yderligere programkontrakter, end den af den graeske regering erkendte. Sammenhaengen, hvori disse oplysninger indgaar, synes dog at pege paa, at der reelt er tale om den samme kontrakt, om end nogle af de talmaessige oplysninger maa vaere forkerte.

Der synes ikke af de fremlagte dokumenter at kunne udledes beviser for, at programkontrakter af denne type er indgaaet ogsaa i 1985 og 1986. For saa vidt angaar 1986 henvises der dog ogsaa i denne sammenhaeng til oplysningerne om underskudsdaekning fra staten i den analytiske rapport vedroerende KYDEP' s regnskaber for regnskabsaaret 1988.

Det kan herefter konkluderes, at Kommissionen har tilvejebragt beviser for, at de graeske myndigheder, i hvert fald i aarene 1982-1985, indgik programkontrakter med KYDEP og de private erhvervsdrivende med henblik paa sidstnaevntes forarbejdning og eksport af hvede, og at den graeske regering i hvert fald i 1984 indgik en programkontrakt med KYDEP med henblik paa dennes forarbejdning og eksport af hvede. Endvidere har Kommissionen dokumenteret, at Den Hellenske Republik i perioden 1982-1986 daekkede KYDEP' s underskud som foelge af aktiviteterne paa markedet for haard og bloed hvede.

Den Hellenske Republik har ikke benaegtet aegtheden af de af Kommissionen fremlagte dokumenter og er ikke fremkommet med naermere forklaringer paa ovennaevnte oplysninger. Til sit forsvar har Den Hellenske Republik alene anfoert foelgende.

For det foerste at Kommissionen ikke har loeftet sin bevisbyrde for, at der eksisterer programkontrakter, i og med kopier af saadanne ikke har kunnet fremlaegges.

Hertil er blot at bemaerke, at det ikke kan vaere afgoerende, om der kan fremlaegges skriftligt indgaaede programkontrakter, saafremt tilstraekkeligt bevis for deres eksistens maa anses for tilvejebragt ad anden vej.

For det andet at Kommissionen ikke har angivet den noejagtige stoerrelse af det underskud i KYDEP, som den graeske stat haevdes at have daekket.

I betragtning af at KYDEP' s interne dokumenter udviser adskillige uoverensstemmelser, og at den graeske stat har vaeret uvillig til at bistaa Kommissionen med at opklare de faktiske omstaendigheder i denne sag, kan det ikke bebrejdes Kommissionen, at det ikke har vaeret muligt at fastsaette det noejagtige beloeb, hvormed den graeske stat har stoettet KYDEP. Dette forhold findes ikke til hinder for en konstatering af, at stoette er blevet ydet i strid med faellesskabsretlige regler.

For det tredje har Den Hellenske Republik gjort gaeldende, at det forhold, at det af KYDEP' s regnskaber fremgaar, at KYDEP har et krav paa staten, skulle bevise, at de indgaaede programkontrakter aldrig er foert ud i livet, og at der ikke er udbetalt offentlige midler i forlaengelse heraf. Dette argument er vanskeligt forstaaeligt. Det maa kunne afvises, allerede fordi KYDEP naturligvis ikke i sine regnskaber ville optage fordringer paa staten, der ikke havde sit grundlag i gennemfoerte transaktioner, som efter KYDEP' s opfattelse gav det et krav mod staten efter gaeldende graesk ret.

Det foelger af Domstolens praksis, at i en situation som den foreliggende, hvor Kommissionen har fremfoert forhold, der er tilstraekkelige til at godtgoere en raekke faktiske omstaendigheder, kan staten ikke noejes med blot at benaegte eksistensen heraf (23). Da den graeske regering ikke konkret og detaljeret har gendrevet de af Kommissionen forelagte forhold, maa disse anses for bevist.

Levering af korn til EF-intervention

Som bevis for at KYDEP har leveret 340 000 tons bloed hvede til EF-intervention, har Kommissionen paaberaabt sig moedereferatet fra KYDEP' s 36. generalforsamling. Paa s. 12 i referatet staar der i forbindelse med en beskrivelse af aktiviteterne i 1982 foelgende:

"Efter ordre fra regeringen leverer KYDEP 346 000 tons [bloed hvede] til EF-intervention, hvorved forskellen mellem produktionsprisen og EOEF-prisen daekkes af den graeske statskasse" (24).

Den Hellenske Republik har intet fremfoert til imoedegaaelse af disse oplysninger (25).

Det maa derfor anses for godtgjort, at KYDEP i 1982 har leveret 340 000 tons bloed hvede til EF-intervention efter ordre fra den graeske stat, og at KYDEP' s underskud som foelge heraf er blevet daekket af Den Hellenske Republik.

Den Hellenske Republiks manglende underretning af Kommissionen om stoetteforanstaltninger paa markedet for korn

Som jeg har redegjort for ovenfor, maa det anses for godtgjort, at:

- KYDEP loebende har faaet daekket sit underskud som foelge af de ovenfor beskrevne aktiviteter paa markedet for korn, dels gennem direkte stoette fra staten, dels gennem en favorabel finansieringsordning opnaaet hos den graeske Landbrugsbank, der blev refinansieret af den graeske Nationalbank, der igen handlede efter samtykke fra det graeske OEkonomiministerium

- de graeske moellerivirksomheder gennem statens indblanding i KYDEP' s virksomhed har kunnet opkoebe korn til priser under interventionspriserne og med otte maanders rentefri kredit hos KYDEP, og

- de graeske pastafabrikanter paa foranledning af den graeske Nationalbank og dermed den graeske stat har kunnet opnaa en favorabel finansiering af koeb af korn fra KYDEP.

Disse stoetteforanstaltninger er omfattet af EOEF-traktatens regler om statsstoette, og Kommissionen skulle derfor have vaeret underrettet herom efter traktatens artikel 93, stk. 3. Dette er ikke sket, og der maa derfor ogsaa paa dette punkt gives Kommissionen medhold i, at Den Hellenske Republik har overtraadt sine faellesskabsretlige forpligtelser.

En saadan overtraedelse af traktaten kan konstateres under en sag anlagt i medfoer af traktatens artikel 169, se senest Domstolens dom af 12. juli 1990 i sag C-35/88 (26).

Den Hellenske Republiks undladelse af at samarbejde med Kommissionen

Kommissionen har gjort gaeldende, at den graeske regering har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler den i henhold til traktatens artikel 5 ved

- vedholdende at have afvist at tilstille Kommissionen oenskede oplysninger og at besvare Kommissionens klagepunkter

- at have forhindret, at der paa stedet kunne foretages en undersoegelse vedroerende KYDEP

- ikke at tilstille Kommissionen bekendtgoerelser og beslutninger vedroerende KYDEP' s indgriben paa markedet for korn.

Der er efter min opfattelse god grund til at kritisere Den Hellenske Republiks handlemaade i denne sag.

Ved skrivelse af 23. december 1985 anmodede Kommissionen den graeske regering om at fremkomme med en raekke oplysninger i relation til en programkontrakt vedroerende 40 000 tons gryn og en programkontrakt vedroerende 15 000 tons pasta.

I sin svarskrivelse af 14. marts 1986 haevdede den graeske regering, at der ikke var indgaaet og gennemfoert nogen programkontrakter, og at der ikke var vedtaget nogen beslutninger om at daekke KYDEP' s underskud.

Eksistensen af de to naevnte programkontrakter er efterfoelgende erkendt af den graeske regering.

I sit svar paa Kommissionens aabningsskrivelse dateret den 13. januar 1988 beskrev den graeske regering KYDEP' s juridiske status og haevdede i denne forbindelse, at ingen juridisk tekst giver staten mulighed for at give instruktioner til KYDEP. Endvidere haevdede den graeske regering, at de programkontrakter, som Kommissionen omtalte i sin aabningsskrivelse, var uformelle kontrakter indgaaet mellem KYDEP og moellerivirksomhederne - uden nogen form for indblanding fra den offentlige sektor, og uden at der blev overfoert midler fra staten til KYDEP eller ydet nogen form for stoette til de paagaeldende produkter.

At KYDEP er et organ, som i hvert fald i den omtvistede periode var kontrolleret og delvist finansieret af staten, er som ovenfor omtalt fastslaaet af Domstolen i en tidligere sag og er i oevrigt ogsaa dokumenteret i den foreliggende sag. At graeske myndigheder har vaeret parter i programkontrakter er ligeledes klart og er i oevrigt delvist erkendt af den graeske regering.

Der er med andre ord tale om, at den graeske regering har undladt at give Kommissionen de oenskede oplysninger og i flere tilfaelde har besvaret Kommissionens henvendelser med direkte urigtige oplysninger.

Ved skrivelser af 14. marts 1985, 7. april 1986 og 28. april 1986 til det graeske Landbrugsministerium samt skrivelse af 1. juli 1985 til KYDEP har Kommissionen forsoegt at faa gennemfoert en undersoegelse paa stedet vedroerende KYDEP' s aktiviteter og dets forhold til den graeske stat og har samtidig stillet en raekke praecise spoergsmaal i saa henseende.

Undersoegelsen er aldrig blevet gennemfoert, og spoergsmaalene ses ikke besvaret. Efter alt at doemme maa dette laegges den graeske regering til last, da denne efter det oplyste enten ikke har besvaret Kommissionens henvendelser eller har gjort dette ufyldestgoerende. I en skrivelse af 8. april 1985 henviser den graeske landbrugsminister til, at han ikke har mulighed for at gribe ind, da det udelukkende tilkommer KYDEP at autorisere adgang til oplysninger vedroerende dets aktiviteter etc.

At den graeske regering ikke i den relevante periode skulle have haft mulighed for at give instruktioner til KYDEP er i strid med, hvad der ovenfor er konstateret om forholdet mellem den graeske regering og KYDEP, og skrivelsen maa derfor tages som udtryk for regeringens manglende samarbejdsvilje.

Denne manglende samarbejdsvilje bliver ikke mindre graverende, naar henses til, at den til en vis grad ogsaa manifesterede sig under sagens behandling ved Domstolen, hvor regeringen undlod at besvare Domstolens skriftlige spoergsmaal og fremlagde oenskede dokumenter med en vanskelig undskyldelig forsinkelse.

Jeg skal paa dette grundlag foreslaa Domstolen at foelge Kommissionens paastand om, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sin samarbejdsforpligtelse i henhold til traktatens artikel 5.

Kommissionen har anfoert, at Den Hellenske Republik tillige har tilsidesat artikel 24 i forordning nr. 2727/75, der paalaegger medlemsstaterne at meddele alle oplysninger vedroerende kornmarkedets funktion. De faktiske forhold, som Kommissionen i denne henseende naevner, er imidlertid sammenfaldende med de forhold, der udgoer en tilsidesaettelse af samarbejdspligten og synes tilstraekkeligt belyst i denne forbindelse (27).

Sagsomkostningerne

Da Kommissionen efter min opfattelse i det vaesentlige maa gives medhold, finder jeg, at Den Hellenske Republik i overensstemmelse med Kommissionens paastand herom boer doemmes til at betale sagens omkostninger.

Forslag til afgoerelse

Jeg skal herefter foreslaa Domstolen at fastslaa, at:

- Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne om den faelles markedsordning for korn, idet den i aarene 1982-1985 har foretaget indgreb paa kornmarkedet i form af programkontrakter indgaaet med KYDEP og private erhvervsdrivende, og idet den i 1982 har anbefalet KYDEP at levere 340 000 tons bloed hvede til EF-intervention.

- Den Hellenske Republik har handlet i strid med traktatens artikel 93, stk. 3, ved at undlade at underrette Kommissionen om stoetteforanstaltninger ydet dels til KYDEP, dels til private erhvervsdrivende.

- Den Hellenske Republik har tilsidesat sin samarbejdsforpligtelse i henhold til traktatens artikel 5, idet den ikke har meddelt Kommissionen eller bistaaet denne med at fremskaffe de af denne oenskede oplysninger.

- Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(*) Originalsprog: dansk.

(1) - Se navnlig

- dom af 29.11.1989 (sag C-281/87, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 4015), der vedroerte et paalaeg fra Den Hellenske Republik til KYDEP om at opkoebe haard hvede fra 1982-hoesten, der ikke opfyldte kvalitetskravene

- dom af 12.7.1990 (sag C-35/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 3125), der vedroerte den graeske regerings indflydelse paa KYDEP' s aktiviteter paa markedet for foderkorn

- dom af 19.3.1991 (sag C-32/89, Graekenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 1321), der vedroerte den graeske regerings indgaaelse af programkontrakter med KYDEP om eksport af haard og bloed hvede samt KYDEP' s levering af haard hvede til EF-intervention paa ordre fra den graeske regering

- dom af 30.5.1991 (sag C-110/89, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 2659), der vedroerte foranstaltninger, der hindrede eksporten af majs gennem andre end KYDEP.

(2) - EFT 1975 L 281, s. 1.

(3) - Se note 1.

(4) - Sag C-198/90, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 5799.

(5) - Generaladvokat van Gerven udtalte: ... Anbringendet om, at kravet om bopael er en skjult forskelsbehandling, er efter min mening en videreudvikling af dette argument, der ydermere forudsaetningsvis kan siges at vaere indeholdt i den begrundede udtalelse, og dette saa meget mere som den nederlandske regering ikke har gjort gaeldende, at dens ret til forsvar er kraenket paa dette punkt. Jeg mener foelgelig, at argumentet om den skjulte forskelsbehandling kan realitetsbehandles.

(6) - Dom af 17.2.1970 (sag 31/69, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3). Jf. tillige dom af 11.7.1984 (sag 51/83, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 2793, praemis 4 og 5), og af 28.3.1985 (sag 274/83, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1077, praemis 19 og 20).

(7) - Man kan vel ogsaa med nogen rette spoerge, hvorfor Domstolens kontrollerende opgave skal vaere stoerre, naar den behandler traktatkraenkelsessager, end naar den behandler annullationssoegsmaal anlagt mod beslutninger truffet af Kommissionen i konkurrencesager. Af artikel 19 i Raadets forordning nr. 17/62 (EFT 1959-1962, s. 81), som suppleret ved artikel 4 i Kommissionens forordning om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42), fremgaar det, at Kommissionen i sine beslutninger mod virksomheder kun kan tage saadanne klagepunkter i betragtning, som de paagaeldende virksomheder har haft lejlighed til at udtale sig om under den forudgaaende administrative procedure. I overensstemmelse hermed har Domstolen i sin praksis lagt vaegt paa, at Kommissionens beslutning alene maa vaere baseret paa klagepunkter, som er indeholdt i Kommissionens forudgaaende meddelelse om klagepunkter. Mig bekendt er dette spoergsmaal imidlertid aldrig blevet undersoegt af Domstolen ex officio. En annullation af Kommissionens beslutning under henvisning til, at der ikke er overensstemmelse mellem Kommissionens meddelelse om klagepunkter og den efterfoelgende beslutning, ses saaledes alene at vaere sket efter paastand fra den paagaeldende virksomhed. Det er min opfattelse, at de to situationer har saa meget til faelles, at det kan forekomme vanskeligt at begrunde, hvorfor de ikke skal behandles ens.

(8) - Endvidere fremgaar det af dokumenter fremlagt i sagen, at der blev nedsat et udvalg bestaaende af repraesentanter for det eksportfremmende organ, OEkonoministeriet, Landbrugsministeriet og KYDEP, hvis formaal var at forhandle med de erhvervsdrivende om indgaaelse af kontrakter med KYDEP vedroerende koeb af hvede paa saedvanlige vilkaar mod at faa stoette direkte fra OEkonomiministeriet. Hvorvidt kontrakter af denne type nogensinde blev indgaaet er dog ikke klart. Der henvises til OEkonomiministeriets bekendtgoerelse af 26.11.1982, som er fremlagt af den graeske regering samt den analytiske rapport vedroerende KYDEP' s regnskaber for 1988, s. 71, der er fremlagt som bilag XII til staevningen.

(9) - Se note 1.

(10) - Se note 1.

(11) - Domstolen henviser i dette citat til en intern note af 6.6.1985 fra KYDEP' s direktion, som ogsaa er fremlagt som bilag i naervaerende sag, jf. bilag IV til staevningen.

(12) - Til gennemfoerelse af denne programkontrakt blev der indgaaet kontrakter mellem KYDEP og private erhvervsdrivende. Som bilag II til staevningen har Kommissionen fremlagt to saadanne kontrakter indgaaet i januar og februar 1983. Det fremgaar heraf, at de erhvervsdrivende var forpligtet til at formale og eksportere melet senest den 30.9.1983, at de erhvervsdrivende ifaldt boeder til den graeske stat, saafremt den udenlandske valuta ikke blev hjemtaget, og at KYDEP indroemmede de erhvervsdrivende en rentefri kredit paa otte maaneder. Endvidere oplyser Kommissionen, at de i kontrakterne angivne priser laa under interventionsprisen paa det paagaeldende tidspunkt. Dette er ikke bestridt af den graeske regering. Af en skrivelse af 23.12.1982 fra OEkonomiministeriet til den graeske Nationalbank, som er fremlagt af den graeske regering, og en skrivelse af 16.12.1982 fra direktoeren for den graeske Nationalbank til alle banker, som er fremlagt som bilag XVI til staevningen, fremgaar det, at KYDEP' s kreditgivning blev godkendt af OEkonomiministeriet og finansieret af den graeske Landbrugsbank, som igen blev refinansieret af den graeske Nationalbank.

(13) - Rapporten er fremlagt i uddrag som bilag XII til staevningen.

(14) - Moedereferatet er fremlagt som bilag X til staevningen. Af s. 12 fremgaar det, at den erkendte programkontrakt kostede staten 1 500 000 000 DR.

Den Hellenske Republik har i sine processkrifter gjort gaeldende, at den af Kommissionen fremlagte version af moedereferatet ikke er i overensstemmelse med den officielle version heraf. Det er korrekt, at den version af moedereferatet, som den graeske regering har fremlagt i sagen, ikke indeholder de passager, som vedroerer den graeske regerings indblanding i KYDEP' s aktiviteter. Den af Kommissionen fremlagte version maa anses for en tidligere udgave af moedereferatet. Denne version blev ifoelge Kommissionen udsendt til et stort antal af de andelsselskaber, som er medlemmer af KYDEP, hvilket ikke er blevet bestridt af den graeske regering. Der er efter min mening ingen grund til at betvivle rigtigheden af de oplysninger, der er indeholdt i den version, Kommissionen har fremlagt.

(15) - Bilag XVII til staevningen.

(16) - Se saaledes skrivelse af 10.8.1983 fra sammenslutningen af moellerivirksomheder, der er fremlagt som bilag XVIIa til staevningen samt de to kontrakter indgaaet mellem KYDEP og private virksomheder i januar og februar 1983 vedroerende salg af bloed hvede fra 1982-hoesten, jf. note 12.

(17) - Bilag XI til staevningen.

(18) - Endelig kan naevnes, at ogsaa den analytiske rapport vedroerende KYDEP' s regnskaber for 1988 omtaler den anden kontrakt ... underskrevet med moellerierne i august 1984 . Det er dog ikke ganske klart, om dette er en egentlig programkontrakt, eller om der er tale om en kontrakt, som KYDEP har indgaaet med moellerierne i forbindelse med den programkontrakt, hvorefter KYDEP selv paatog sig at foranledige 400 000 tons bloed hvede forarbejdet og eksporteret, se herom nedenfor.

(19) - Bilag IV til staevningen.

(20) - Bilag XIII til staevningen.

(21) - Beslutningen er fremlagt af den graeske regering. Den vedroerer overvejende korn fra 1987-hoesten, men indeholder paa s. 3 et afsnit med overskriften: Daekning af KYDEP' s underskud realiseret ved salg af bloed hvede fra 1985-hoesten .

(22) - I den interne note af 16.4.1984, bilag XI til staevningen, angives det, at der i perioden 10.4.1984 til 30.6.1984 skulle udtages 132 000 tons bloed hvede fra KYDEP' s lagre i forbindelse med KYDEP' s formaling af mel i henhold til programkontrakten .

(23) - Se Domstolens dom af 22.9.1988, sag 272/86, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 4875, praemis 21.

(24) - Som det fremgaar af citatet angiver moedereferatet, se bilag X til staevningen, at der er leveret 346 000 tons hvede til EF-intervention og ikke kun 340 000 tons, som anfoert i Kommissionens paastand. Kommissionen citerer i sin staevning moedereferatet korrekt, og begraensningen af paastanden til 340 000 tons synes at maatte bero paa en skrivefejl. Paa trods heraf maa Domstolen efter min opfattelse begraense sin afgoerelse til den i paastanden anfoerte maengde.

(25) - Se i denne forbindelse note 14.

(26) - Se note 1.

(27) - Se i denne forbindelse Domstolens dom af 12.7.1990 i sag C-35/88, hvori Domstolen udtalte: Kommissionen har ligeledes i sit svar paa Domstolens spoergsmaal paaberaabt sig tilsidesaettelse af artikel 24 i forordning nr. 2727/75, ... De faktiske omstaendigheder, der saaledes foreholdes Den Hellenske Republik, staar - som Kommissionen i oevrigt har anfoert baade i sagens administrative fase og sine indlaeg for Domstolen - i forbindelse med en eventuel tilsidesaettelse af den ved traktatens artikel 5, stk. 1, indfoerte samarbejdspligt. De vil derfor blive behandlet i forbindelse med dette saerskilte traktatbrudsspoergsmaal (praemis 32).

Full & Egal Universal Law Academy