Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. afdelingsformand,
De herrer dommere,
1. Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1984 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 10), indfoertes en "tillaegsafgift", der opkraeves for de leverede maengder maelk, der overstiger en vis referencemaengde. Sidstnaevnte fastsaettes i henhold til reglerne i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13).
2. Sagsoegeren i hovedsagen, Ralf-Herbert Kuehn, ejer en landbrugsbedrift, som var forpagtet til forpagteren Roolfs. Denne forpagtningsaftale blev opsagt pr. 30. april 1981, hvorefter Oberlandesgericht Oldenburg forlaengede aftalen til den 30. april 1983 (i henhold til reglerne om Paechterschutz). Roolfs havde i 1981 leveret 220 489 kg maelk, i 1982 200 625 kg og i 1983 55 621 kg. Efterfoelgeren, forpagter Cremer, leverede yderligere 32 666 kg i 1983, som af Tyskland blev valgt som referenceaar, og hvor der saaledes indtraf et vaesentligt fald i produktionen paa Kuehn' s landbrugsbedrift.
3. Efter at Kuehn' s ansoegning om, at den til hans bedrift hoerende referencemaengde blev beregnet paa grundlag af produktionen i 1981 eller 1982, var blevet afslaaet af de kompetente myndigheder, anlagde han en retssag, hvorunder kravet ligeledes blev afvist. Sagen blev anket til Oberverwaltungsgericht fuer die Laender Niedersachsen und Schleswig-Holstein, som derefter har forelagt to praejudicielle spoergsmaal, som jeg skal behandle senere. Forinden vil jeg fremsaette en indledende bemaerkning.
Indledning
4. De praejudicielle spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem ejeren af en landbrugsbedrift og den nationale myndighed, der er kompetent med hensyn til fastsaettelse af referencemaengder, og den forelaeggende nationale ret har i sin kendelse rejst spoergsmaalet om en eventuel overtraedelse af ejendomsretten - som er en grundrettighed - og princippet om ligebehandling af forpagtere.
5. Forordning nr. 857/84 indebaerer imidlertid ikke, at der tildeles referencemaengder til andre end maelkeproducenter. Artikel 2 i forordning nr. 857/84 bestemmer nemlig, at
"den ... referencemaengde er lig med den maengde maelk eller maelkeaekvivalent, som producenten har leveret i kalenderaaret ...".
I artikel 12 i samme forordning defineres en producent som
"landmand ...:
- som saelger maelk eller andre mejeriprodukter direkte til forbrugeren
- og/eller som leverer til opkoeberen."
6. Dernaest giver den paagaeldende lovgivning udtrykkeligt medlemsstaterne mulighed for til den afgaaende forpagter helt eller delvis at overfoere den referencemaengde, som han raader over i den bedrift, han forlader. Jeg henviser her til forordning nr. 590/85 (1), der aendrede artikel 7 i forordning nr. 857/84. I sjette betragtning til denne forordning forklares det, at anvendelsen af artikel 7 (i den oprindelige version) i visse tilfaelde kunne medfoere, at der opstod en vanskelig oekonomisk og social situation, og det var derfor oenskeligt at indfoere den paagaeldende mulighed, saaledes at den forpagter, hvis kontrakt udloeber, kan fortsaette maelkeproduktionen andetsteds.
7. I Domstolens dom i Wachauf-sagen (2) forelaa der en situation, hvor bortforpagteren, som aldrig selv havde produceret maelk paa den bortforpagtede gaard, og hvor det vaesentligste driftsudstyr til maelkeproduktion, nemlig malkekvaegsbesaetning og de noedvendige tekniske installationer til maelkeproduktion, i oevrigt altid havde tilhoert forpagteren. I denne specielle sammenhaeng fastslog Domstolen i korthed, at det er uforeneligt med kravet om beskyttelse af forpagterens grundrettigheder ikke at give ham mulighed for ved udloebet af forpagtningsaftalen at beholde en del af referencemaengden, idet han derved uden erstatning fratages udbyttet af sin arbejdsindsats og af de investeringer, som han har foretaget i bedriften.
8. Jeg har fundet det vigtigt at henvise til disse elementer for at fremhaeve, at forholdet mellem ejer og forpagter i forbindelse med kvoteordningen er alt andet end enkelt, og jeg skal foreslaa Domstolen, at den ikke i denne sag uddyber de problemer, som er forbundet hermed. Her foreligger spoergsmaalet, om den tidligere forpagter kan medtage referencemaengder, i oevrigt ikke, da det blev oplyst under de mundtlige forhandlinger, at forpagter Roolfs ikke har faaet tildelt en referencemaengde. Saafremt dommen paa den anden side foerer til det resultat, at den nye forpagter, Cremer, skal have tildelt en stoerre referencemaengde, vil dette indirekte vaere til fordel for ejeren af bedriften, Kuehn. Jeg vil derfor begraense mig til at gennemgaa de forelagte spoergsmaal med henblik paa maelkeproducenternes rettigheder.
Foerste spoergsmaal
9. Det foerste spoergsmaal lyder saaledes:
"Var Raadet eller Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i forbindelse med vedtagelsen af maelkegarantimaengdeordningen forpligtet til under en ordning for saerlige tilfaelde (f.eks. valg af et andet kalenderaar som referenceaar) (artikel 3, nr. 3, i forordning (EOEF) nr. 857/84) at tage hensyn til forpagterskifte paa en landbrugsbedrift, som finder sted i aaret efter det af medlemsstaten valgte referenceaar?"
10. Artikel 3, nr, 3, i forordning (EOEF) nr. 857/84 bestemmer foelgende:
"De producenter, hvis maelkeproduktion i det referenceaar, der er valgt i medfoer af artikel 2, er blevet paavirket i kendelig grad af usaedvanlige begivenheder foer eller i loebet af naevnte aar, kan anmode om, at der tages hensyn til et andet referencekalenderaar inden for perioden 1981-1983."
Foelgende forhold kan berettige til anvendelse af foerste afsnit:
- en alvorlig naturkatastrofe, der paavirker producentens bedrift betydeligt
- oedelaeggelse ved et ulykkestilfaelde af producentens foderressourcer eller bygninger til malkekvaegsbesaetningen
- en epizooti, der beroerer hele eller en del af malkekvaegsbesaetningen.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen i tilfaelde af anvendelse af foerste afsnit. Listen over de i andet afsnit omhandlede forhold kan suppleres efter fremgangsmaaden i artikel 30 i forordning (EOEF) nr. 804/68."
11. I henhold til denne procedure har Kommissionen i artikel 3 i forordning (EOEF) nr. 1371/84 om gennemfoerelsesbestemmelserne for maelkekvoteordningen (3) suppleret listen over de ovenfor omtalte situationer, idet foelgende er tilfoejet:
"- ekspropriering af en betydelig del af det udnyttede landbrugsareal paa producentens bedrift, som har medfoert en midlertidig formindskelse af bedriftens foderareal
- langvarig uarbejdsdygtighed for producenten, hvis han selv drev bedriften
- tyveri eller haendeligt tab af en del af eller hele malkekvaegsbesaetningen, som i vaesentligt omfang har haft indflydelse paa bedriftens maelkeproduktion."
12. Sagsoegte i hovedsagen, Landwirtschaftskammer Weser-Ems, saavel som Raadet og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber har foreslaaet Domstolen at besvare det foerste spoergsmaal benaegtende. Til stoette herfor har de henvist til Domstolens faste praksis (4), hvorefter
"Faellesskabets lovgiver paa et omraade, der forudsaetter en vurdering af en kompliceret oekonomisk situation, som det er tilfaeldet inden for den faelles landbrugspolitik, ... har et vidt skoen med hensyn til arten og raekkevidden af de foranstaltninger, der skal traeffes".
13. De henviser ligeledes til dom af 27. juni 1990 (sag C-67/89, Berkenheide, Sml. I, s. 2615), hvor Domstolen efter at have henvist til de samme bestemmelser, som er anfaegtet i denne sag, har fastslaaet, at det
"fremgaar ... af opbygningen af og formaalet med de omhandlede bestemmelser, at de udtoemmende opregner de situationer, hvor der kan tildeles referencemaengder eller individuelle maengder, samt at de indeholder detaljerede regler for fastsaettelsen af saadanne maengder".
14. Denne konstatering er dog ikke tilstraekkelig til at afslutte debatten. Spoergsmaalet er, om Faellesskabets institutioner har tilsidesat principperne om retssikkerhed eller beskyttelse af den berettigede forventning ved ikke at indfoere en undtagelse for en situation, som den hovedsagen drejer sig om. Jeg skal henvise til - som det fremgaar af dommen af 28. april 1988 (sag 120/86, Mulder, Sml. s. 2321) - at undtagelsesreglernes udtoemmende karakter ikke har forhindret Domstolen i at fastslaa, at lovgivningen om tillaegsafgift paa maelk blev vedtaget i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og at den var ugyldig i det omfang, den ikke bestemte, at der tildeltes en referencemaengde til de producenter, som ikke havde leveret maelk i loebet af referenceaaret, fordi de havde paataget sig en forpligtelse til midlertidigt at indstille produktionen.
15. Indledningsvis skal jeg bemaerke, at det i artikel 3, sidste afsnit, i forordning nr. 857/84 udtrykkeligt bestemmes, at listen over de i andet afsnit omhandlede forhold kan suppleres under anvendelse af forvaltningskomitéproceduren. Raadet har saaledes erkendt, at der kan forekomme andre usaedvanlige begivenheder, som boer tages i betragtning. Selv efter at Kommissionen i artikel 3 i forordning nr. 1374/84 har tilfoejet tre andre tilfaelde til listen over de situationer, der kan berettige til, at der anvendes et andet referenceaar, var det og er det stadig muligt for den at supplere listen yderligere.
16. I denne sag er der ikke tvivl om, at maelkeproduktionen paa Kuehn' s ejendom
" i ... det referenceaar ... er blevet paavirket i kendelig grad ...".
Derimod kan det diskuteres, om faldet i produktionen skyldes "usaedvanlige begivenheder".
17. I denne sammenhaeng skal jeg fremhaeve, at det klart foelger af artikel 3 i forordning nr. 857/84, at de "usaedvanlige begivenheder", der kan tages i betragtning, skal foreligge for maelkeproducenten og ikke for ejeren af jord og bygninger.
18. Jeg er derfor af den opfattelse, at Raadet, Kommissionen og Landwirtschaftskammer Weser-Ems med urette betragter sagen fra bortforpagterens synspunkt og med urette har gjort gaeldende, at et forpagterskifte i loebet af referenceaaret og den deraf foelgende produktionsnedgang er en aabenbar og iboende risiko ved bortforpagtning, som uden videre kan forudses af bortforpagteren. Af samme grund er det ikke relevant at fremfoere, hvilket sagsoegte i hovedsagen, Landwirtschaftskammer Weser-Ems, har gjort, at bortforpagteren kunne have beskyttet sig mod disse risici ved en hensigtsmaessig affattelse af aftalen. Selv om Kuehn i forpagtningsaftalerne med henholdsvis Roolfs og Cremer havde praeciseret, at disse var forpligtet til at producere en vis maengde maelk hver maaned, ville den manglende overholdelse af en saadan klausul maaske medfoere, at han kan opnaa en godtgoerelse for aftalebrud, men den ville ikke kunne foere til en fastsaettelse af en hoejere referencemaengde end den maengde maelk, der faktisk var leveret. Og det er netop denne referencemaengde, der anfaegtes i denne sag.
19. Man maa derfor saette sig i forpagterens sted og ud fra dennes synspunkt vurdere, om han har vaeret offer for "usaedvanlige begivenheder". Raadet haevder, at alene force majeure-situationer kan anses som saadanne, hvilket der navnlig er foert bevis for ved listen over de valgte seks situationer. Jeg er som Kommissionen dog af den opfattelse, at de fleste af disse situationer ikke i fuldt omfang udviser force majeure karakteristika, saaledes som Domstolen har defineret disse, nemlig usaedvanlige og uforudsigelige omstaendigheder, og som den paagaeldende ikke har nogen indflydelse paa, og som han ikke har mulighed for at afvaerge, ogsaa selv om han udviser den stoerst mulige paapasselighed (5).
20. En gennemgang af situation to og tre i artikel 3, nr. 3, i forordning nr. 857/84 viser, at der ikke er tale om uforudsigelige begivenheder. Tvaertimod maa man anse "oedelaeggelse ved et ulykkestilfaelde af producentens foderressourcer eller bygninger", ligesom "en epizooti, der beroerer hele eller en del af malkekvaegsbesaetningen" som en af de risici, der normalt er forbundet med virksomhed som maelkeproducent. Paa samme maade kan man ikke betragte "langvarig uarbejdsdygtighed for producenten" eller "tyveri eller haendeligt tab af en del af eller hele malkekvaegsbesaetningen" som force majeure.
21. Raadet, Kommissionen og Landwirtschaftskammer har imidlertid med rette anfoert, at de anfoerte forhold alle angaar omstaendigheder, som den erhvervsdrivende ingen indflydelse har paa, dvs. begivenheder, som han ikke er herre over.
22. Hvordan er situationen saa - set ud fra det synspunkt - for de landmaend, der ligesom Cremer paabegyndte deres produktion i loebet af det aar, som derefter blev valgt som referenceaar af den medlemsstat, hvor de hoerer hjemme?
23. En abstrakt vurdering af spoergsmaalet foerer til, at enhver maelkeproducent er herre over sin produktion, da den alene afhaenger af om han indkoeber en stoerre eller mindre antal malkekoeer. Og naar den foregaaende landmand paa en bestemt bedrift har kunnet holde 49 koeer og produceret indtil 200 000 kg maelk pr. aar, er der som udgangspunkt ikke nogen grund til, at den efterfoelgende forpagter ikke kan goere det samme.
24. Paa et mere konkret niveau maa man imidlertid slaa fast, at virkeligheden er meget mere kompliceret, og at alt afhaenger af den individuelle forpagters konkrete situation. Saafremt denne tidligere har produceret maelk paa en anden bedrift med en stor malkekvaegsbesaetning, som han er ejer af, kan han uden vanskeligheder overfoere denne besaetning til en ny bedrift og der straks opnaa en hoej maanedsproduktion.
25. Saafremt den nye forpagter derimod som udgangspunkt ikke ejer en eneste malkeko, og hans oekonomiske midler er begraensede, kan han kun efterhaanden (ved koeb eller avl) erhverve en malkekvaegsbesaetning, der svarer til forgaengerens besaetning.
26. Det fremgaar af den forelaeggende rets akter og af oplysninger, som den nye forpagter Cremer afgav under de mundtlige forhandlinger, at han befandt sig i en saadan situation. Den tidligere forpagter havde solgt alle malkekoeer og alt foder. Under disse omstaendigheder har Cremer kun efterhaanden kunnet opbygge sin malkekvaegsbesaetning. Bedriftens maelkeproduktion var derfor kun paa 32 666 kg i perioden 1. maj til 31. december 1983, dvs. et maanedsgennemsnit paa 4 083 kg. I loebet af de fire foerste maaneder i 1983 havde den tidligere forpagter Roolfs produceret 55 621 kg, dvs. 13 905 kg pr. maaned; i hele 1982 havde Roolfs produceret 200 625 kg, eller et maanedsgennemsnit paa 16 718 kg.
27. Den referencemaengde, som Cremer har faaet tildelt, er paa 41 700 kg, hvortil kommer 5 000 kg i henhold til en tysk lov, hvorefter der kan tildeles en supplerende referencemaengde til landmaend, som risikerer at maatte indstille driften. Cremer har saaledes faaet tildelt en referencemaengde, som er langt mindre end den maengde maelk, som faktisk er blevet produceret paa Kuehn' s bedrift af forpagter Roolfs og af ham selv i loebet af referenceaaret 1983 (nemlig 88 287 kg).
28. Vi kan som anfoert af Kommissionen gaa ud fra, at de 41 700 kg er blevet beregnet paa grundlag af artikel 6, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1371/84, hvoraf det foelger, at medlemsstaterne, naar et forpagterskifte finder sted efter referenceperiodens begyndelse, kan tildele en ny forpagter en referencemaengde, der svarer til hans salg af maelk i loebet af de seneste 12 maaneder forud for den 1. april 1984, i givet fald justeret med en procentsats. For producenter, der ikke har udoevet virksomhed i 12 maaneder, fastsaetter medlemsstaterne en aarlig salgsmaengde paa grundlag af deres faktiske salg.
29. Cremer' s eksempel viser, at denne regel kan foere til dramatiske resultater for den beroerte producent. Paa det retlige plan kan man foerst og fremmest spoerge, om ikke Raadet eller Kommissionen burde have anset det forhold, at det er faktisk umuligt for en ny forpagter i den referenceperiode, der foelger af de ovenfor naevnte bestemmelser, at producere en maelkemaengde, der blot tilnaermelsesvis svarer til den tidligere forpagters gennemsnitsproduktion, som en usaedvanlig begivenhed, jf. artikel 3, nr. 3, i forordning nr. 857/84.
30. I virkeligheden er det ikke den langsomme indkoering af produktionen, der er usaedvanlig, men det forhold, at den unormalt lave produktion, som ofte kendetegner en ny forpagtning, alligevel er blevet anvendt som grundlag for beregningen af den referencemaengde, der tildeles en saadan producent. Dette problem er dog ikke umiddelbart omfattet af den skematiske logik i artikel 3, nr. 3, i Raadets forordning. Jeg skal derfor foreslaa Domstolen at fastslaa, at Raadet har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet det ikke har udstedt en regel, hvorefter der kan tages hensyn til denne gruppe landmaends saerlige situation.
31. Jeg er ganske vist ikke uvidende om Domstolens faste praksis, hvoraf det foelger, at
"selv om princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ifoelge Domstolens praksis er et af Faellesskabets grundlaeggende principper, kan de erhvervsdrivende dog ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestaaende situation, som Faellesskabets institutioner kan aendre ved beslutninger truffet inden for rammerne af deres skoen (jf. dom af 15.7.1982, sag 245/81, Edeka, Sml. s. 2745, praemis 27, af 28.10.1982, sag 52/81, Faust, Sml. s. 3745, praemis 27, af 17.6.1987, forenede sager 424/85 og 425/85, Frico, Sml. s. 2755, praemis 33). Dette gaelder navnlig paa et omraade som de faelles markedsordninger, hvis formaal netop kraever en konstant tilpasning efter aendringer i den oekonomiske situation (jf. dom af 16.5.1979, sag 84/78, Tomadini, Sml. s. 1801, praemis 22, af 5.5.1981, sag 112/80, Duerbeck, Sml. s. 1095, praemis 48, og naevnte dom i Frico-sagen, praemis 33). Det foelger heraf, at de erhvervsdrivende ikke kan paaberaabe sig en velerhvervet ret til bevarelse af en fordel, som for disse virksomheder er resultatet af indfoerelsen af den faelles markedsordning, og som de har haft fordel af paa et givet tidspunkt (jf. dom af 27.9.1979, sag 230/78, Eridania, Sml. s. 2749, praemis 22, af 21.5.1987, forenede sager 133/85-136/85, Rau m.fl., Sml. s. 2289, praemis 18)." (6)
32. Jeg indroemmer ogsaa, at maelkeproducenterne i 1983 maatte regne med en fastsaettelse af produktionskvoter, som indebar et loft eller endog en vis nedgang i forhold til den tidligere produktion. Men en producent maatte ikke regne med at blive paalagt en referencemaengde svarende kun til en femtedel af den maengde maelk, som blev produceret paa samme bedrift i de foregaaende aar. Navnlig maatte en tysk landmand, som overtog en bedrift i loebet af 1983, ikke regne med, at netop dette aar efterfoelgende blev valgt som referenceaar, og at den unormalt lave produktion i indkoeringsfasen saaledes ville tjene som grundlag for fastsaettelsen af referencemaengden: Det er i praksis udelukket, at man ville have indgaaet forpagtningsaftalen, saafremt man havde vidst dette.
33. Raadet har - ved ikke at udstede en undtagelsesregel af hensyn til denne type situation - derfor tilsidesat denne gruppe producenters berettigede forventning.
34. Raadets holdning udgoer desuden en uforholdsmaessig kraenkelse af princippet om fri erhvervsudoevelse. Fastsaettelsen af en referencemaengde til en producent paa saa lavt et niveau kan nemlig ikke vaere begrundet i noedvendigheden af at foere kontrol med, at maengderne af maelk og mejeriprodukter paa markedet ikke overstiger Faellesskabets samlede garantimaengde (se i lighed hermed dom af 10.7.1991, forenede sager C-90/90 og C-91/90, Jean Neu m.fl., Sml. I, s. 3617, praemis 13 og 14). Raadet kan saaledes ikke med foeje paaberaabe sig princippet om retssikkerhed og tillaegsafgiftens effektivitet.
35. Jeg skal derfor foreslaa Domstolen at besvare det foerste spoergsmaal, som Oberverwaltungsgericht fuer die Laender Niedersachsen og Schleswig-Holstein har forelagt, med, at Raadet for De Europaeiske Faellesskaber i forbindelse med udstedelsen af maelkegarantimaengdeordningen var forpligtet til at indfoere en regel, hvorefter nye forpagtere, der paabegynder maelkeproduktionen i loebet af det af medlemsstaten valgte referenceaar, kan anmode om anvendelse af et andet kalenderaar i perioden 1981-1983 som referenceaar.
Andet spoergsmaal
36. Det andet spoergsmaal lyder saaledes:
"Sker der i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 857/84, sammenholdt med artikel 5, nr. 1 og 3, i forordning (EOEF) nr. 1371/84, en overfoersel af en referencemaengde til den producent, der overtager en bedrift, naar den samlede overdragelse af maelkebedriften finder sted mellem den 1. januar 1983 og den 2. april 1984?"
37. Artikel 7, stk. 1, i Raadets forordning nr. 857/84, (7) bestemmer foelgende:
"I tilfaelde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift overfoeres den tilsvarende referencemaengde helt eller delvis til koeberen, forpagteren eller arvingen ifoelge betingelser, der skal fastsaettes."
38. Det foelger af artikel 5, stk. 1, nr. 1, i Kommissionens forordning nr. 1371/84 (8), at naar en bedrift som helhed saelges, bortforpagtes eller overdrages ved arv, overfoeres den tilsvarende referencemaengde til den producent, som overtager bedriften. Artikel 5, stk. 1, nr. 2, indeholder de regler, der finder anvendelse, naar alene en eller flere dele af en bedrift bortforpagtes.
39. Endelig bestemmes det i nr. 3, samme sted, at bestemmelserne i nr. 1 og 2 anvendes for andre tilfaelde af overdragelse, som ifoelge de forskellige nationale bestemmelser har tilsvarende retsvirkning for producenterne.
40. Forordning nr. 1371/84 er i mellemtiden blevet erstattet af forordning (EOEF) 1546/88 (9). De bestemmelser, som jeg netop har naevnt, er gengivet uaendrede i artikel 7 i den nye forordning.
41. Domstolen har i praemis 13 i den ovenfor naevnte Wachauf-dom, fastslaaet foelgende:
"Hertil bemaerkes, at det fremgaar af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 857/84, som aendret ved Raadets forordning nr. 590/85 af 26. februar 1985 (EFT L 68, s. 1), at 'i tilfaelde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift, overfoeres den tilsvarende referencemaengde' (dvs. den maengde, der er fritaget for tillaegsafgift) 'helt eller delvis til koeberen, forpagteren eller arvingen ifoelge betingelser, der skal fastsaettes' . I stk. 4, i samme artikel fastsaettes dog: 'Ved en forpagtningskontrakts udloeb uden adkomst for den nye forpagter til at viderefoere forpagtningen paa samme betingelser kan medlemsstaterne bestemme, at den referencemaengde, der svarer til den bedrift, der er omfattet af forpagtningskontrakten, helt eller delvis stilles til raadighed for den afgaaende forpagter, hvis denne oensker at fortsaette maelkeproduktionen' . Det foelger af disse bestemmelser, at faellesskabslovgiveren har fastsat som hovedregel, at referencemaengden ved en forpagtningsaftales udloeb skal tilfalde bortforpagteren, som igen overtager bedriften, dog med det forbehold, at medlemsstaterne kan tildele den afgaaende forpagter referencemaengden helt eller delvis."
42. I praemis 15 i samme dom har Domstolen dernaest anfoert:
"Tilbagegivelsen ved forpagtningsaftalens udloeb af en bortforpagtet bedrift medfoerer retsvirkninger, som kan sammenlignes, jf. artikel 5, nr. 3, i forordning nr. 1371/84, med retsvirkningerne af overfoerslen af bedriften ved bortforpagtningsaftalen; begge transaktioner indebaerer en aendring af besiddelsesforholdene vedroerende de paagaeldende produktionsenheder inden for de kontraktforhold, som foelger af forpagtningsaftalen. Derfor henhoerer tilbagegivelsen ved forpagtningsaftalens udloeb af en samling bortforpagtede landbrugsproduktionsenheder under artikel 5, nr. 3, i forordning nr. 1371/84, saafremt overfoerslen ved forpagtningsaftalens indgaaelse er omfattet af reglen i nr. 1 i samme artikel. Dette er tilfaeldet, naar der er tale om en 'bedrift' , som omhandlet i artikel 12, litra d), i forordning nr. 857/84 ..."
43. Naar en forpagter forlader en bedrift, tilfalder de referencemaengder, som han har disponeret over, saaledes som hovedregel bortforpagteren, som derefter i forbindelse med indgaaelsen af en forpagtningsaftale med en anden forpagter kan overfoere dem til denne, medmindre det udtrykkeligt bestemmes, at en del heraf overlades til den afgaaende forpagter.
44. Men hvordan er situationen i de tilfaelde, hvor forpagterskiftet har fundet sted i loebet af referenceaaret, dvs. paa et tidspunkt, hvor der endnu ikke var tildelt referencemaengder?
45. Efter min opfattelse foelger det logisk set af det foregaaende, at den maengde, som er produceret i loebet af den foerste del af referenceaaret af en forpagter, hvis aftale er udloebet, ogsaa - i hvert fald "et juridisk oejeblik" - tilfalder ejeren af bedriften, foer den overfoeres til den nye forpagter. Den maengde, som sidstnaevnte producerer i resten af referenceaaret, bliver saaledes lagt sammen med den maengde, som den foregaaende forpagter har produceret, og de udgoer derfor tilsammen den nye forpagters referencemaengde.
46. I betragtning af den fortolkning, som Domstolen i Wachauf-dommens praemis 13 har givet af artikel 7 i forordning nr. 857/84, der er trinhoejere i forhold til reglerne i Kommissionens forordninger nr. 1371/84 og nr. 1546/88, kan det ikke herimod indvendes, at det i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1371/84 eller i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1546/88 bestemmes, at
"medlemsstaterne kan goere brug af bestemmelserne i nr. 1, 2 og 4 i forbindelse med overdragelser, som har fundet sted i og efter referenceperioden".
Det er derfor en fejl, at disse forordninger i denne sammenhaeng alene indeholder en bemyndigelse til medlemsstaterne.
47. Jeg skal derfor foreslaa Domstolen, at den besvarer det andet spoergsmaal bekraeftende.
48. Saafremt Domstolen foelger mit forslag til besvarelse af det foerste spoergsmaal, vil en ny forpagter, hvis gennemsnitlige maanedsproduktion i loebet af referenceaaret har vaeret lavere end den foregaaende forpagters produktion, naturligvis snarere have interesse i at anmode om, at et af de andre referenceaar i perioden 1981-1983 tages i betragtning.
Sammenfatning
49. Jeg skal saaledes foreslaa Domstolen, at den besvarer de spoergsmaal, som Oberverwaltungsgericht fuer die Laender Niedersachsen und Schleswig-Holstein har forelagt, paa foelgende maade:
"1) Raadet for De Europaeiske Faellesskaber var i forbindelse med udstedelsen af maelkegarantimaengdeordningen forpligtet til at indfoere en regel, hvorefter nye forpagtere, der paabegynder maelkeproduktion i loebet af det af medlemsstaten valgte referenceaar, kan anmode om anvendelse af et andet kalenderaar i perioden 1981-1983 som referenceaar.
2) Artikel 7, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 857/84, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, nr. 1 og 3, i forordning (EOEF) nr. 1371/84, skal fortolkes saaledes, at en referencemaengde overgaar til en producent, som overtager en maelkebedrift, naar bedriften i sin helhed overdrages mellem den 1. januar 1983 og den 2. april 1984."
(*) Originalsprog: fransk
(1) Raadets forordning af 26.2.1985 om aendring af forordning (EOEF) nr. 857/84 (EFT L 68, s. 1).
(2) Dom af 13.7.1989 (sag 5/88, Wachauf, Sml. s. 2609).
(3) Kommissionens forordning af 16.5.1984 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 132, s. 11).
(4) Se navnlig praemis 27 i dommen af 17.5.1988 (sag 84/87, Erpelding, Sml. s. 2647).
(5) Se bl.a. dom af 22.1.1986 (sag 266/84, Denkavit France, Sml. s. 170, praemis 27).
(6) Dom af 14.2.1990 (sag C-350/88, Société française des biscuits Delacre mod Kommissionen, Sml. I, s. 395, praemis 33 og 34).
(7) Som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 590/85 af 26.2.1985 om aendring af forordning (EOEF) nr. 857/84 (EFT L 68, s. 1).
(8) Som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1043/85 af 24.4.1985 om niende aendring af forordning (EOEF) nr. 1371/84 (EFT L 112, s. 18).
(9) Kommissionens forordning af 3.6.1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 139, s. 12).
Full & Egal Universal Law Academy