Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Landbrug - faelles markedsordning - korn - prisordning - nationale foranstaltninger - national afgift paa visse produkter omfattet af den faelles markedsordning - ulovlig saafremt der herved opstaar risiko for, at den faelles markedsordnings mekanismer ikke kan fungere - den nationale rets bedoemmelse
Sammendrag
En faelles markedsordning som den, der gaelder for korn i henhold til forordning nr. 2727/75, indeholder mekanismer, som hovedsagelig har til formaal at skabe et prisniveau i produktions- og engrosleddet, der tilgodeser baade den paagaeldende sektors faellesskabsproducenters og forbrugernes interesser, og som sikrer forsyningerne uden at tilskynde til overskudsproduktionen. Det er uforeneligt med disse mekanismers funktion, at en medlemsstat opkraever en afgift, der i en lang periode rammer et begraenset antal produkter, som er omfattet af den paagaeldende markedsordning, naar afgiften ved en betydelig paavirkning af markedsprisniveauet kan tilskynde de erhvervsdrivende til at aendre deres produktions- eller forbrugsstruktur.
Det tilkommer den nationale ret at tage stilling til, om den afgift, som den for retten verserende sag vedroerer, har haft saadanne virkninger.
Dommens præmisser
1 Ved dom af 27. juni 1990, indgaaet til Domstolen den 30. juli s.aa., har Tribunal de grande instance de Morlaix i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af faellesskabsretten med henblik paa at faa afgjort, om den er til hinder for, at en medlemsstat opkraever en skattelignende afgift paa oplagring af korn.
2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag mellem selskabet Aliments Morvan (herefter benaevnt "Morvan") og directeur des services fiscaux du Finistère vedroerende en ansoegning om tilbagebetaling af beloeb, der var opkraevet til fordel for Office national interprofessionnel des céréales (herefter benaevnt "ONIC") i form af en skattelignende afgift paa korn indfoert ved dekret nr. 53-975 af 30. september 1953 om markedsordningen for korn og ONIC (Journal officiel de la République française, JORF, af 1.10.1953, s. 8635).
3 Bestemmelserne om afgiften, der flere gange er blevet forlaenget og aendret, findes nu i dekret nr. 87-676 af 17. august 1987 om en skattelignende afgift paa oplagring af korn (JORF af 19.8.1987, s. 9520). For aarene efter 1987 har finansloven hvert aar indeholdt hjemmel til at opkraeve afgiften. Gennemfoerelsesbestemmelserne til dekret nr. 87-676 blev fastsat ved bekendtgoerelse af 14. marts 1988 om oplagringsafgift og om afgift opkraevet med henblik paa det saerlige budget for sociale ydelser paa landbrugsomraadet i forbindelse med import og eksport af korn og produkter forarbejdet af korn.
4 I henhold til artikel 1 i dekret nr. 87-676 opkraeves afgiften hos de godkendte opkoebere ("collecteurs agréés") og hos kornproducenterne paa grundlag af de maengder bloed hvede, haard hvede, byg og majs, der videresaelges eller forarbejdes. Den opkraeves ligeledes hos importoererne paa grundlag af de importerede maengder af disse kornarter. Paa tidspunktet for de i hovedsagen omhandlede omstaendigheder var afgiften fastsat til 3 FF pr. ton byg, hvede eller majs.
5 Morvan fremstiller foder, hvortil der anvendes korn. Da selskabet ved koebet af kornet maatte betale afgiften, som det mener er i strid med faellesskabsretten, anmodede det om tilbagebetaling for perioden fra den 1. juli 1986 til den 31. maj 1988. Anmodningen blev afslaaet ved afgoerelse truffet af directeur des services fiscaux du Finistère, hvorefter selskabet indbragte denne afgoerelse for Tribunal de grande instance de Morlaix.
6 Paa grundlag heraf har den nationale ret ved et praejudicielt spoergsmaal anmodet Domstolen om at forsyne retten med
"alle de faellesskabsretlige fortolkningselementer, som vil saette den i stand til at afgoere, om den oplagringsafgift, der blev indfoert ved dekret nr. 53-975 af 30. september 1953, og som blev opretholdt ved dekret nr. 82-732 og nr. 82-733 af 23. august 1982 og nr. 87-676 af 17. august 1987, og bekendtgoerelsen af 14. marts 1988, som er udstedt til gennemfoerelse heraf, er forenelig med faellesskabsretten, saaledes som denne fortolkes af Domstolen".
7 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
8 Selv om spoergsmaalet henviser til faellesskabsretten i almindelighed, finder Domstolen, at det skal behandles som et spoergsmaal om mekanismerne i den faelles landbrugspolitik, der for korns vedkommende navnlig fremgaar af Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn (EFT L 281, s. 1).
9 Det bemaerkes i denne forbindelse, at som Domstolen allerede har fastslaaet, navnlig i dom af 10. marts 1981 (forenede sager 36/80 og 71/80, Irish Creamery, Sml. s. 735, praemis 20), har mekanismerne i den faelles markedsordning som den, der gaelder for korn, hovedsagelig til formaal at skabe et prisniveau i produktions- og engrosleddet, der tilgodeser baade den paagaeldende sektors faellesskabsproducenters og forbrugernes interesser, og som sikrer forsyningerne uden at tilskynde til overproduktion.
10 Domstolen fastslog i den ovennaevnte dom, at disse maal kan bringes i fare ved nationale foranstaltninger, som har en vaesentlig indflydelse paa markedets prisniveau. Ved en afgift, der belaster visse landbrugsprodukter, afhaenger risikoen for en saadan indflydelse ikke alene af afgiftens sats og opkraevningsperiode, men ogsaa af forholdene paa det paagaeldende marked, og, hvad tilfoerslerne angaar, navnlig af, hvor generel den er, dvs. af antallet af landbrugsprodukter, der rammes af den. En afgift, der kun gaelder i en kort periode, men som rammer et stort antal produkter, kan vaere neutral i den forstand, at den ikke medfoerer aendringer i landbrugsproduktionens struktur. Hvis afgiften derimod indbyder producenterne til delvis at erstatte produktionen af afgiftsbelagte produkter med en produktion af andre, afgiftsfrie produkter, er afgiften egnet til at fremkalde forvridning paa flere markeder.
11 For saa vidt angaar den her omhandlede afgift, fremgaar det af sagen, at den blev indfoert i 1953 og kun rammer tre kornsorter, nemlig hvede, byg og majs, og saaledes et staerkt begraenset antal landbrugsprodukter.
12 Herefter skal det forelagte spoergsmaal besvares med, at faellesskabsretten og isaer mekanismerne i den faelles landbrugspolitik, som for korn navnlig fremgaar af bestemmelserne i Raadets forordning nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn, er til hinder for, at en medlemsstat opkraever en afgift, der rammer et begraenset antal landbrugsprodukter i en lang periode, naar afgiften derved kan tilskynde de erhvervsdrivende til at aendre deres produktions- eller forbrugsstruktur. Det tilkommer den nationale ret at tage stilling til, om den afgift, som den for retten verserende sag vedroerer, har haft saadanne virkninger.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
13 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de grande instance de Morlaix ved dom af 27. juni 1990, for ret:
Faellesskabsretten og isaer mekanismerne i den faelles landbrugspolitik, som for korn navnlig fremgaar af bestemmelserne i Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn, er til hinder for, at en medlemsstat opkraever en afgift, der rammer et begraenset antal landbrugsprodukter i en lang periode, naar afgiften derved kan tilskynde de erhvervsdrivende til at aendre deres produktions- eller forbrugsstruktur. Det tilkommer den nationale ret at tage stilling til, om den afgift, som den for retten verserende sag vedroerer, har haft saadanne virkninger.
Full & Egal Universal Law Academy