Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Nye medlemsstaters tiltraedelse af Faellesskaberne ° Portugal ° statslige handelsmonopoler ° forpligtelse til gradvis tilpasning i overgangsperioden ° raekkevidde ° vedtagelse af konkrete og egnede foranstaltninger fastsat af de nationale myndigheder
(Tiltraedelsesakten af 1985, art. 208, stk. 1; Kommissionens henstilling 87/525)
Sammendrag
Portugal har i henhold til artikel 208, stk. 1, i tiltraedelsesakten af 1985, der omhandler den gradvise tilpasning af de statslige handelsmonopoler, et vidt skoen ved valget af egnede midler til gradvis at tilpasse de omhandlede monopoler, saaledes at det som foreskrevet i denne bestemmelse senest ved overgangsperiodens udloeb sikres, at enhver forskelsbehandling er udelukket. Bestemmelsen indebaerer imidlertid en forpligtelse for Portugal til at ivaerksaette en reel tilpasningsproces, saaledes at denne stat er i stand til fuldt ud at opfylde sin forpligtelse paa det fastsatte tidspunkt. Det er herved tilstraekkeligt at traeffe konkrete foranstaltninger, der kan fremme den fastsatte maalsaetning, uden at Portugal er forpligtet til at aabne kontingenter for fri indfoersel ifoelge den tidsplan, der var anfoert i den henstilling, som Kommissionen havde udstedt i henhold til den naevnte bestemmelse.
Dommens præmisser
1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 10. december 1990 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 208, stk. 1, i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT 1985 L 302, s. 23, herefter benaevnt "tiltraedelsesakten"), idet den har undladt gradvis at tilpasse monopolet paa landbrugsethanol og ethanol af ikke-landbrugsmaessig oprindelse samt monopolet paa koeb og afsaetning af vinspiritus bestemt til fremstilling af portvin.
2 Tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1, er affattet saaledes:
"Med forbehold af stk. 2 i denne artikel tilpasser Republikken Portugal fra den 1. januar 1986 gradvis de statslige handelsmonopoler, som er omfattet af EOEF-traktatens artikel 37, stk. 1, saaledes at det inden den 1. januar 1993 sikres, at enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsaetningsvilkaar er udelukket.
De nuvaerende medlemsstater paatager sig tilsvarende forpligtelser over for Republikken Portugal.
Kommissionen retter henstillinger vedroerende fremgangsmaaderne og tempoet for den i dette stykke fastsatte tilpasning, idet det forudsaettes, at disse fremgangsmaader og dette tempo skal vaere ens for Republikken Portugal og de nuvaerende medlemsstater."
3 Den 8. oktober 1987 rettede Kommissionen i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 208 en henstilling til Den Portugisiske Republik om tilpasningen af det statslige handelsmonopol paa spiritus over for de oevrige medlemsstater (EFT L 306, s. 32, herefter benaevnt "henstillingen"). Kommissionen anmodede heri Den Portugisiske Republik om at aabne kontingenter for landbrugsethanol, ethanol af ikke-landbrugsmaessig oprindelse og vinspiritus bestemt til fremstilling af portvin. Henstillingen rummer desuden specifikke regler vedroerende procentsatser og forhoejelsen af de omhandlede kontingenter indtil den 31. december 1992.
4 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
5 Kommissionen har til stoette for sin paastand gjort gaeldende, at den portugisiske regering ved udloebet af den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, ikke havde truffet nogen af de foranstaltninger, der var naevnt i henstillingen, og at den heller ikke havde tilpasset monopolerne paa ethanol og vinspiritus for at bringe dem i overensstemmelse med tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1.
6 For at kunne vurdere, om dette anbringende er begrundet, er det noedvendigt foerst at fastslaa raekkevidden af den forpligtelse, som Den Portugisiske Republik ifoelge tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1, har til gradvis at tilpasse de omhandlede monopoler i perioden mellem den 1. januar 1986 og den 1. januar 1993 (herefter benaevnt "overgangsperioden").
7 Det bemaerkes, at forbudet mod enhver form for forskelsbehandling efter overgangsperiodens udloeb er en praecis forpligtelse, hvis opfyldelse skal lettes, men ikke vaere betinget af ivaerksaettelsen af den omhandlede gradvise tilpasning. Domstolen har praeciseret dette i sin dom af 17. februar 1976 (sag 45/75, Rewe mod Hauptzollamt Landau, Sml. s. 181, praemis 24), der angaar tratatens artikel 37, stk. 1, hvori der opstilles forpligtelser med tilsvarende raekkevidde som de i tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1, fastsatte.
8 Ifoelge samme dom er formaalet med den frist, som medlemsstaterne har til gradvis at tilpasse de omhandlede statslige monopoler, at lette indfoerelsen af nye forhold, saaledes at enhver form for forskelsbehandling er udelukket fra overgangsperiodens udloeb.
9 Bestemmelsen i artikel 208, stk. 1, tredje afsnit, hvorefter Kommissionen udsteder ikke-bindende retsakter i form af henstillinger til de paagaeldende medlemsstater vedroerende fremgangsmaaderne og tempoet for den i dette stykke fastsatte tilpasning, skal det ses i lyset af ovennaevnte formaal.
10 Det kan paa baggrund heraf fastslaas, at Den Portugisiske Republik i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1, har et vidt skoen ved valget af de midler, som den mener er egnede til gradvis at tilpasse de omhandlede monopoler, saaledes at det som foreskrevet i denne bestemmelse senest ved overgangsperiodens udloeb sikres, at enhver forskelsbehandling er udelukket.
11 Selv om det derfor tilkommer den portugisiske regering selv at afgoere, hvilke midler der i den forbindelse skal tages i brug, og i hvilket tempo, indebaerer bestemmelsen i tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1, hvorefter tilpasningen skal ske gradvis, en forpligtelse for regeringen til i loebet af overgangsperioden at ivaerksaette en reel tilpasningsproces, saaledes at regeringen er i stand til at opfylde sin forpligtelse til at udelukke enhver forskelsbehandling ved periodens udloeb.
12 Det boer derfor undersoeges, uden at det er noedvendigt at foretage en detaljeret gennemgang af de argumenter, som parterne har fremfoert, om Kommissionen har godtgjort, at den portugisiske regering ikke inden for den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, havde truffet de fornoedne foranstaltninger til inden overgangsperiodens udloeb at udelukke enhver forskelsbehandling af medlemsstaternes statsborgere med hensyn til forsynings- og afsaetningsvilkaar.
13 Ifoelge Kommissionen kan de foranstaltninger, den portugisiske regering har truffet inden for denne frist, ikke betragtes som en tilpasning af de omhandlede monopoler i overensstemmelse med tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1, foerste afsnit. Der er udelukkende tale om forberedende foranstaltninger med henblik paa en fremtidig tilpasning af monopolerne.
14 Det bemaerkes, at Kommissionen paa ingen maade har klarlagt kriteriet for sondring mellem tilpasningsforanstaltninger og forberedende foranstaltninger med henblik paa en fremtidig tilpasning. Kommissionen har heller ikke godtgjort, at den portugisiske regerings foranstaltninger snarere boer henregnes til den sidstnaevnte kategori end den foerstnaevnte.
15 Den portugisiske regering havde i realiteten, som det i oevrigt understreges i punkt 4 i generaladvokatens forslag til afgoerelse, inden for den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, truffet en raekke konkrete foranstaltninger vedroerende saavel monopolet paa landbrugsethanol og ethanol af ikke-landbrugsmaessig oprindelse som monopolet paa koeb og afsaetning af vinspiritus bestemt til fremstilling af portvin. Kommissionen har erkendt dette og har heller ikke godtgjort, at disse foranstaltninger kunne fremme maalsaetningen om at udelukke enhver forskelsbehandling inden overgangsperiodens udloeb.
16 Det maa derfor fastslaas, at den portugisiske regering inden for den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, rent faktisk havde indledt en proces, der sigtede mod en gradvis tilpasning af de omhandlede monopoler i overensstemmelse med dens forpligtelse i henhold til tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 1.
17 Denne konstatering beroeres ikke af den omstaendighed, at den portugisiske regering ikke inden for denne frist havde aabnet kontingenter for import af ethanol og vinspiritus og fri afsaetning af de importerede varer ifoelge den tidsplan, der var anfoert i den henstilling, som Kommissionen den 8. oktober 1987 rettede til regeringen.
18 Til forskel fra monopolet paa olieprodukter, for hvilke der i tiltraedelsesaktens artikel 208, stk. 2, er opstillet detaljerede regler for liberaliseringen af markederne, indeholder samme artikels stk. 1 ingen naermere angivelse af de midler, hvormed den gradvise tilpasning af de omhandlede monopoler skal finde sted. Den Portugisiske Republik kan derfor, som allerede naevnt i praemis 10, frit vaelge de midler, den oensker at anvende.
19 Det maa i betragtning af det ovenfor anfoerte fastslaas, at traktatbrudssagen er uden grundlag, og at sagsoegte derfor boer frifindes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
20 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kommissionen har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Sagsoegte frifindes.
2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy