Dommens præmisser
Afgørelse
Nøgleord
++++
Retspleje - ophaevelse af appel - sagsomkostninger
(Procesreglementet, art. 69, stk. 3 og 4, og art. 122, stk. 3)
Dommens præmisser
1 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. december 1990 har Samenwerkende electriciteits-produktiebedrijven NV (herefter benaevnt "SEP") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 168 A ivaerksat appel af en kendelse afsagt den 21. november 1990 af praesidenten for Retten i Foerste Instans (Sml. II, s. 649), hvorved en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning af 2. august 1990 vedroerende en procedure i henhold til artikel 11, stk. 5, i Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i Traktatens artikler 85 og 86, (EFT 1959-1962, s. 81) (IV/33.539 - SEP/Gasunie) (sag C-372/90 P) ikke blev taget til foelge.
2 Kommissionen har ved denne beslutning - som SEP under en sag, der verserer ved Retten, har paastaaet annulleret - bl.a. paalagt selskabet at fremsende den oprindelige aftale om levering af gas, som det har indgaaet med det norske selskab Statoil.
3 Ved saerskilt processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor samme dag har SEP endvidere fremsat begaering om, at gennemfoerelsen af Kommissionens naevnte beslutning i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 185 udsaettes, indtil Retten har afsagt dom i det for denne verserende annullationssoegsmaal, eller - saafremt Domstolen foerst traeffer afgoerelse - indtil denne har afsagt endelig dom i appelsagen vedroerende den af Rettens praesident afsagte kendelse om foreloebige forholdsregler (sag C-372/90 P-R).
4 Endelig har SEP ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. januar 1991 ex tuto ivaerksat en yderligere appel af den af Rettens praesident afsagte kendelse. Appellanten har - ud over paastandene om ophaevelse af den appellerede kendelse og om, at den begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen, der ikke er blevet taget til foelge, tages til foelge - nedlagt paastand om, at Kommissionen paalaegges at tilbagelevere den omhandlede aftale, som selskabet har vaeret forpligtet til at udlevere i henhold til Kommissionens beslutning af 26. november 1990, hvorved der ogsaa blev paalagt tvangsboeder i medfoer af artikel 16 i Raadets forordning nr. 17, eller at Kommissionen subsidiaert paalaegges ikke at fremsende en kopi af aftalen til medlemsstaternes myndigheder (sag C-22/91 P).
5 Kommissionen har fremsat sine skriftlige bemaerkninger i sagerne C-372/90 P og C-372/90 P-R den 8. januar 1991, og parterne har afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 28. januar 1991.
6 Under retsmoedet den 28. januar 1991 enedes man om, at parterne senest den 18. februar 1991 skulle meddele Domstolens praesident, om de var naaet til enighed, saaledes at appellen kunne haeves.
7 SEP meddelte ved skrivelse indleveret til Domstolens Justitskontor den 18. februar 1991, at selskabet haevede appellen, idet Kommissionen havde accepteret ikke paa nogen maade at meddele indholdet af aftalen med Statoil til medlemsstaternes myndigheder, foer Retten havde afsagt dom i det af SEP anlagte annullationssoegsmaal.
8 Kommissionen meddelte ved skrivelse indleveret til Domstolens Justitskontor den 1. marts 1991, at den ikke havde indvendinger mod, at appellen blev haevet, og nedlagde paastand om, at appellanten blev paalagt at betale sagens omkostninger, idet Kommissionens forhold ikke gjorde ophaevelsen berettiget, og SEP' s indlevering af de tre ovennaevnte processkrifter havde paafoert Kommissionen unoedige omkostninger.
9 Det tages til efterretning, at appellanten har haevet appellen, og sagerne C-372/90 P, C-372/90 P-R og C-22/91 slettes af Domstolens register.
10 For saa vidt angaar sagens omkostninger, bemaerkes, at i henhold til procesreglementets artikel 122, stk. 3, finder reglementets artikel 69, stk. 4, anvendelse, naar en appel haeves. I henhold til denne bestemmelse doemmes den part, der haever sagen, til at afholde omkostningerne, medmindre den anden parts forhold goer ophaevelsen berettiget. Domstolen kan i henhold til reglementets artikel 69, stk. 3, andet led, der ogsaa finder anvendelse paa appelsager, jf. artikel 118, paalaegge endog en vindende part at erstatte de udgifter, som efter Domstolens skoen er paafoert modparten unoedvendigt eller af ond vilje.
11 Der maa gives Kommissionen medhold i, at Domstolen ved et annullationssoegsmaal, der henhoerer under Rettens kompetence, kun kan tage stilling til en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt ved, at der i medfoer af EOEF-statuttens 50, stk. 2, ivaerksaettes appel af en af Retten herom truffet afgoerelse. Selv om de af SEP indleverede processkrifter derfor forekommer mindre hensigtsmaessige, kan det ikke paa denne baggrund fastslaas, at de har paafoert Kommissionen omkostninger unoedvendigt eller af ond vilje. Kommissionen har samme dag indleveret to, i det vaesentlige enslydende processkrifter og har afgivet mundtligt indlaeg i retsmoedet. Processkrifterne og indlaegget kan imidlertid ikke have paafoert Kommissionen omkostninger ud over, hvad der er forbundet med en forskriftsmaessig appel.
12 Endvidere bemaerkes, at ifoelge den appellerede kendelse havde SEP - efter at Kommissionen havde vedtaget beslutningen af 2. august 1990 - gjort denne opmaerksom paa, at aftalen med Statoil var fortrolig, og havde navnlig fremhaevet den skade, der kunne paafoeres selskabet, saafremt aftalen i medfoer af artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 17 blev fremsendt til medlemsstaternes kompetente myndigheder. Disse myndigheder er i Nederlandene de samme, som er med i ledelsen af Nederlandse Gasunie NV, der er appellantens anden leverandoer og konkurrent til Statoil. Det fremgaar endvidere af kendelsen, at SEP under behandlingen af begaeringen om foreloebige forholdsregler for Retten paaberaabte sig denne skade til stoette for, at uopsaettelighedsbetingelsen var opfyldt. Kommissionen har ved den indgaaede aftale netop paataget sig ikke at paafoere SEP denne skade.
13 Selv om appellen og ophaevelsen heraf strengt taget ikke beror paa Kommissionens forhold, kan den part, der haever appellen, herefter ikke doemmes til at afholde sagens omkostninger, men disse boer ophaeves.
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLENS PRAESIDENT
1) Sagerne C-372/90 P, C-372/90 P-R og C-22/91 P slettes af Domstolens register.
2) Hver part baerer sine omkostninger.
Saaledes bestemt i Luxembourg den 3. maj 1991.
Full & Egal Universal Law Academy