Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. afdelingsformand,
De herrer dommere,
1. Tribunal administratif de Paris har forelagt Domstolen et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af NB 2 i bilag I til notits af 11. marts 1981 vedroerende import- og eksportlicenser for landbrugsprodukter, herunder licenser med forudfastsaettelse (1) (herefter benaevnt "notitsen"). Bestemmelsen har foelgende ordlyd:
"Saafremt ovenstaaende repraesentative kurser for ét og samme produkts vedkommende traeder i kraft paa forskellige datoer i de enkelte medlemsstater, skal omregningen af forudfastsatte beloeb i national valuta ske paa foelgende maade, naar attesterne anvendes i en anden medlemsstat:
a) Det beloeb i national valuta, der er anfoert paa attesten, omregnes til ecu ved hjaelp af den omregningskurs, der blev anvendt ved beregningen af beloebet.
b) Det beloeb i ecu, der er fremkommet i henhold til litra a), omregnes til national valuta ved hjaelp af den omregningskurs, der er gaeldende paa dagen for afslutningen af toldformaliteterne i den medlemsstat, hvor attesten anvendes."
Retlig baggrund
2. Det praejudicielle spoergsmaal er rejst under en tvist mellem det tyske selskab Hans-Otto Wagner GmbH (herefter benaevnt "Wagner"), der handler med landbrugsprodukter, og det franske interventionsorgan Fonds d' intervention et de régularisation du marché du sucre (herefter benaevnt "FIRS"). Tvisten vedroerer spoergsmaalet om udbetaling i franske francs (herefter benaevnt "FF") af eksportrestitutioner fastsat ved licitation i tyske mark (herefter benaevnt "DM").
3. I henhold til artikel 19, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den faelles markedsordning for sukker (2) kan der i det omfang, det er noedvendigt for at muliggoere udfoersel, ydes en eksportrestitution for sukker svarende til forskellen mellem priserne paa verdensmarkedet og Faellesskabets priser. I forordningens artikel 19, stk. 3, praeciseres det, at restitutionen er ens for hele Faellesskabet. I henhold til forordningens artikel 19, stk. 4, fastsaettes restitutionerne med regelmaessige mellemrum eller, som i den konkrete sag, ved licitation.
Ved forordning (EOEF) nr. 766/68 af 18. juni 1968 (3) fastsatte Raadet de almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for sukker. Det hedder heri, at licitationens formaal er at bestemme restitutionens stoerrelse (artikel 4, stk. 1), at licitationsbetingelserne skal sikre alle inden for Faellesskabet lige adgang til deltagelse (artikel 4, stk. 2), og at Kommissionen for den paagaeldende licitation fastsaetter et maksimumsbeloeb for restitutionen paa grundlag af de fremkomne bud og i overensstemmelse med forvaltningskomitéproceduren (artikel 4, stk. 3).
4. Ved forordning (EOEF) nr. 2382/84 af 14. august 1984 (4) aabnede Kommissionen indtil den 12. juni 1985 en loebende hovedlicitation med henblik paa fastsaettelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker, hvilket indebar, at Kommissionen i gyldighedsperioden for hovedlicitationen kunne gennemfoere dellicitationer (artikel 1, stk. 1). I henhold til artikel 2 i forordning nr. 2382/84 skulle dellicitationerne holdes i overensstemmelse med forordning nr. 766/68 og de foelgende bestemmelser i forordning nr. 2382/84. I buddet skulle angives stoerrelsen af eksportafgiften eller af eksportrestitutionen pr. 100 kg hvidt sukker, udtrykt i den medlemsstats valuta, hvor buddet blev indgivet [artikel 5, stk. 2, litra d)]. Paa grundlag af den for produktionsaaret fastsatte interventionspris for hvidt sukker og under hensyntagen isaer til situationen og den forventede udvikling paa markedet for sukker i Faellesskabet og paa verdensmarkedet kunne Kommissionen fastsaette en mindste eksportafgift eller en maksimal eksportrestitution (artikel 9, stk. 1). Naar der var fastsat en maksimal eksportrestitution, blev tilslaget givet til den eller dem, hvis bud svarede til eller laa under den maksimale eksportrestitution, samt til enhver, hvis bud vedroerte en eksportafgift (artikel 9, stk. 3). Tilslagsmodtageren havde ret til at faa udstedt en eksportlicens for den antagne maengde med angivelse af hhv. den eksportafgift eller eksportrestitution, der var anfoert i buddet [artikel 12, stk. 1, litra a)]. Eksportlicenser, som blev udstedt i henhold til en dellicitation, var kun gaeldende i en bestemt periode. Saaledes var eksportlicenser, som blev udstedt i henhold til dellicitationer, som fandt sted mellem den 17. oktober og den 28. november 1984, foerst gyldige fra den 1. december 1984 og kun til den 30. april 1985 [artikel 13, stk. 2, litra b)].
I henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2382/84 offentliggjordes en bekendtgoerelse om licitation med angivelse af licitationsbetingelserne i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (5). I bekendtgoerelsens afsnit V.8 hed det:
"Med henblik paa sammenligning af bud og medlemsstaternes licitationstilslag omregnes den i national valuta foreslaaede eksportafgift eller -restitution til ecu ved anvendelse af den kurs, som benyttes inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik."
5. Billedet af hovedsagens oekonomiske omfang bliver foerst fuldstaendigt, saafremt jeg ud over de bestemmelser, jeg lige har beskrevet, ogsaa omtaler Raadets forordning (EOEF) nr. 855/84 af 31. marts 1984 om beregning og afvikling af de monetaere udligningsbeloeb, der gaelder for visse landbrugsprodukter (6), i henhold til hvilken den repraesentative kurs (ogsaa kaldet "landbrugsomregningskursen" eller "den groenne kurs") paa visse valutaer blev aendret. Saaledes blev den repraesentative kurs paa FF nedskrevet og paa DM opskrevet i forhold til ecu, idet aendringerne dog traadte i kraft paa forskellige tidspunkter, alt efter de beroerte sektorer. Ifoelge bilag IV til forordning nr. 855/84 gaelder den (nedskrevne) repraesentative kurs paa FF (1 ECU = 6,86866 FF) fra den 1. juli 1984 for sukker og isoglucose. I henhold til bilag III til forordningen gaelder den (opskrevne) repraesentative kurs paa DM (1 ECU = 2,38516 DM) fra den 1. januar 1985, og bilaget indeholder ingen undtagelsesbestemmelse med hensyn til sukkersektoren.
6. Wagner deltog i Tyskland i den (tiende og ellevte) dellicitation, der blev aabnet i oktober 1984 (dvs. efter offentliggoerelsen af forordning nr. 855/84) i henhold til den i forordning nr. 2382/84 omhandlede loebende hovedlicitation. Som anfoert i sidstnaevnte forordnings artikel 5, stk. 2, litra d), indgav Wagner sine bud i DM. I henhold til samme forordnings artikel 9, stk. 1, fastsatte Kommissionen efter gennemgang af tilbuddene og efter udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker det maksimale restitutionsbeloeb ved udfoersel til 39,018 ECU pr. 100 kg for den tiende dellicitation og til 39,136 ECU for den ellevte (7). Wagner blev erklaeret tilslagsmodtager for fire bud, hvori var angivet et restitutionsbeloeb, der svarede til eller laa under det maksimumsbeloeb, Kommissionen havde fastsat. Buddene vedroerte eksport af 1 500 tons hvidt sukker. Der blev herefter udstedt eksportlicenser med angivelse i DM af de eksportrestitutioner, der var tildelt Wagner (paa mellem 97,77 og 98,36 DM pr. 100 kg).
Selv om de paagaeldende eksportlicenser kunne anvendes fra den 1. december 1984 [artikel 13, stk. 2, litra c), i forordning nr. 2382/84], blev de 1 500 tons sukker foerst udfoert i april 1985 (dvs. efter ikrafttraedelsestidspunktet for den nye repraesentative kurs paa DM, saaledes som den var fastsat i forordning nr. 855/84 af 31.3.1984). Endvidere valgte Wagner at udfoere sukkeret fra Frankrig. Da eksportrestitutionen skal betales af den medlemsstat, paa hvis omraade udfoerselstoldformaliteterne er afsluttet (8), fremsendte Wagner ansoegninger om udbetaling af restitutionerne til FIRS. Efter selskabets beregninger androg beloebet i alt 4 196 946 FF. For den nationale retsinstans er det oplyst, at Wagner naaede frem til dette beloeb paa foelgende maade: Paa det eksportrestitutionsbeloeb i DM, der var anfoert paa eksportlicenserne, anvendte selskabet kursen DM/FF paa den paa eksporttidspunktet gaeldende repraesentative kurs (100 DM = 287,975 FF); det herved fremkomne beloeb i FF multiplicerede selskabet med den paa eksporttidspunktet gaeldende monetaere koefficient (1,020); endelig tilpassede selskabet sidstnaevnte beloeb ved at nedsaette det med et monetaert udligningsbeloeb (der ikke var blevet forudfastsat) paa 7,93 FF pr. 100 kg sukker.
7. FIRS havde ingen indvendinger med hensyn til de to sidste dele af Wagner' s beregning (anvendelse af en monetaer koefficient og et monetaert udligningsbeloeb). Derimod fandt FIRS, at omregningen til FF af den restitution, der paa eksportlicenserne var angivet i DM, skulle ske i henhold til NB 2 i bilag I til notitsen. Derfor omregnede FIRS foerst det paa hver enkelt licens angivne beloeb til ecu ved hjaelp af den repraesentative kurs paa DM, der var gaeldende paa licitationstidspunktet [NB 2 a)], dvs. inden opskrivningen af den groenne DM i forhold til ecu. Derefter omregnede FIRS de herved fremkomne beloeb til FF ved hjaelp af den repraesentative kurs paa FF, der var gaeldende paa dagen for afslutningen af toldformaliteterne [NB 2 b)]. FIRS udbetalte saaledes kun 3 974 893 FF, hvorved det samlede beloeb, Wagner havde ansoegt om, blev nedsat med 222 113 FF (9).
Wagner gjorde gaeldende, at notitsen ikke kunne finde anvendelse over for selskabet, og at NB 2 i oevrigt ikke var gyldig paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder. Selskabet kraevede derfor, at FIRS udbetalte beloebet paa 222 113 FF svarende til forskellen mellem det beloeb, som selskabet havde faaet udbetalt, og det beloeb, selskabet mener at have krav paa. Skrivelsen blev ikke besvaret, og Wagner anlagde derfor sag ved Tribunal administratif de Paris, som fandt, at tvistens afgoerelse beroede paa, om FIRS gyldigt kunne anvende NB 2 i notitsen, og anmodede derfor Domstolen om at traeffe afgoerelse vedroerende gyldigheden.
Raekkevidden af det praejudicielle spoergsmaal
8. Ved bedoemmelsen af raekkevidden af det praejudicielle spoergsmaal maa det foerst afgoeres, hvilken form for akt notitsen er, navnlig NB 2 i bilag I.
Efter min opfattelse er der ingen tvivl om, at notitsen, der er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, serie C, ikke er en bindende EF-retsakt, som i sig selv indebaerer, at FIRS kan anvende de omregningsregler, der er angivet i NB 2, over for eksportoerer, f.eks. Wagner. Notitsen er en vejledning, der, som Kommissionen har anfoert i sit indlaeg, har til formaal at goere det lettere for de erhvervsdrivende og toldmyndighederne at iagttage de formaliteter, der kraeves opfyldt i henhold til faellesskabsbestemmelserne om licenser med hensyn til samhandelen med landbrugsprodukter mellem Faellesskabet og tredjelande. Sigtet med NB 2 i notitsen er navnlig at forklare, hvorledes - i overensstemmelse med de bestaaende faellesskabsretlige regler - en restitution, der er forudfastsat i én medlemsstats valuta, skal omregnes til en anden medlemsstats valuta, saafremt eksportlicenserne anvendes i sidstnaevnte stat.
Da NB 2 i notitsen saaledes alene er vejledende, er det ufornoedent at tage stilling til spoergsmaalet om gyldigheden, saaledes som den forelaeggende retsinstans har anmodet om. Henset til sagsgenstanden i hovedsagen maa det praejudicielle spoergsmaal imidlertid forstaas saaledes, at den forelaeggende ret oensker oplyst, om de faellesskabsretlige bestemmelser, der var gaeldende paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder, skal fortolkes saaledes, at de omregningsregler, der er fastsat i NB 2, skal anvendes. For at give den forelaeggende retsinstans et hensigtsmaessigt svar er det derfor noedvendigt at fastlaegge de faellesskabsretlige bestemmelser, der regulerer spoergsmaalet om omregning til eksportmedlemsstatens valuta af en eksportrestitution, der er forudfastsat i en anden medlemsstats valuta, og derefter undersoege, om disse regler skal fortolkes som angivet i NB 2.
Vurdering
9. De faktiske omstaendigheder i hovedsagen kan i korthed sammenfattes saaledes: i) En eksportlicens er blevet udstedt efter en licitationsprocedure med henblik paa fastlaeggelse af eksportrestitutioner for hvidt sukker, hvorunder det tilkendte og foelgelig forudfastsatte restitutionsbeloeb (10) udtrykkes i den medlemsstats valuta, hvor indehaveren af licensen har afgivet bud (konkret i DM), mens licensen ikke omfatter forudfastsaettelse af monetaere udligningsbeloeb. ii) Licensen er blevet anvendt i en anden medlemsstat (konkret Frankrig), hvorfra sukkeret blev eksporteret. iii) Den repraesentative kurs paa den valuta, hvori restitutionsbeloebet er angivet paa licensen, er blevet aendret i forhold til den repraesentative kurs paa eksportmedlemsstatens valuta mellem licensens udstedelse og dens anvendelse.
Forskellige faellesskabsretlige bestemmelser regulerer de enkelte dele af ovennaevnte situation.
10. Ad i). De naermere regler om ydelse og fastsaettelse af eksportrestitutioner er fastsat i forordningsbestemmelser, hvorved der i henhold til forordning nr. 1785/81 om den faelles markedsordning for sukker og til forordning nr. 766/68 om fastsaettelse af almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for sukker indledes en licitationsprocedure med henblik paa fastsaettelse af eksportrestitutioner. I den konkrete sag er det saaledes bestemmelserne i forordning nr. 2382/84, som er relevante, og som jeg vil behandle naermere nedenfor i punkt 14-16. Paa dette sted skal jeg dog fremhaeve, at i henhold til artikel 5, stk. 2, litra d), og artikel 12, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2382/84 udtrykkes stoerrelsen af restitutionen paa eksportlicensen i den medlemsstats valuta, hvor buddet indgives, i den konkrete sag i DM.
11. Ad ii). Som anfoert ovenfor (punkt 6 og fodnote 8) bestemmer artikel 30, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 2730/79 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, at restitutionen udbetales af den medlemsstat, paa hvis omraade udfoerselstoldformaliteterne er afsluttet. Betalingen skal saaledes ske i eksportmedlemsstatens valuta, hvilket i det foreliggende tilfaelde, hvor eksporten er gennemfoert fra en anden stat (Frankrig) end den, hvor buddet er indgivet (Tyskland) indebaerer, at restitutionen udtrykt i DM paa licensen skal omregnes til eksportstatens valuta, konkret FF. Dette er parterne ikke uenige om, og jeg vil derfor ikke behandle det naermere.
12. Ad iii). Artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1223/83 af 20. maj 1983 om de vekselkurser, der skal anvendes for landbruget (11) bestemmer:
"Naar forretninger, der gennemfoeres under anvendelse af retsakterne vedroerende den faelles landbrugspolitik ..., kraever, at valutaer[ne] udtrykkes i en anden valuta eller i ecu, er vekselkursen ... den, der svarer til den repraesentative kurs for denne valuta."
Med henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 878/77 af 26. april 1977 om de vekselkurser, der skal anvendes inden for landbrugssektoren (12), som siden blev erstattet af ovennaevnte forordning nr. 1223/83, udstedte Kommissionen forordning (EOEF) nr. 3016/78 af 20. december 1978 om fastsaettelse af visse regler for anvendelse af omregningskurser inden for sukker- og isoglucosesektoren (13). I henhold til artikel 1 og afsnit X, litra b), i bilaget til forordning nr. 3016/78 anvendes foelgende repraesentative kurs paa alle eksportrestitutioner, der er fastsat i medfoer af forordning (EOEF) nr. 3330/74 (14) uden forudfastsaettelse af monetaere udligningsbeloeb:
"Den repraesentative kurs, der er gaeldende den dag, toldbehandlingen ved udfoersel afsluttes."
Bestemmelsen i afsnit X i bilaget til forordning nr. 3016/78, hvorefter det er den repraesentative kurs, der er gaeldende den dag, toldbehandlingen afsluttes, der skal anvendes, er kun en gennemfoerelse af et almindeligt princip, der er fremhaevet i den anden betragtning til forordningen, og hvorefter den repraesentative kurs skal anvendes, der er gaeldende paa det tidspunkt, hvor det forhold indtraeder, der ligger til grund for stiftelsen af den fordring, der vedroerer forretningen, konkret afslutningen af eksporttoldformaliteterne.
Det foelger heraf, at saafremt det antages, at den ovenfor under a) angivne omregning er korrekt (dvs. at den restitution, udtrykt i national valuta, der er anfoert paa licensen, foerst skal omregnes til ecu ved hjaelp af den kurs, der er gaeldende paa licitationstidspunktet), er det i litra b) i NB 2 i notitsen anfoerte korrekt, idet det deri hedder, at det herved fremkomne beloeb i ecu omregnes til national valuta "ved hjaelp af den omregningskurs, der er gaeldende paa dagen for afslutningen af toldformaliteterne i den medlemsstat, hvor attesten anvendes". Paa dette punkt er parterne i oevrigt heller ikke uenige.
13. Reelt er det eneste omtvistede spoergsmaal, om der er hjemmel for den forudgaaende omregning til ecu, der er fastsat i NB 2, litra a), i notitsen. Der maa i den forbindelse gives Wagner medhold i, at der ikke findes faellesskabsretlige bestemmelser, hvorefter der udtrykkeligt kraeves en saadan omregning. Som Domstolen imidlertid ofte har fastslaaet, f.eks. i dommen i Merck-sagen (i praemis 12) (15):
"Er det ... noedvendigt ved fortolkning af en faellesskabsregel ikke blot at tage hensyn til ordlyden, men ligeledes til den sammenhaeng, hvori den indgaar, og de maal, der forfoelges med den ordning, som den udgoer en del af."
Jeg er enig med den franske regering og med Kommissionen i, at bestemmelserne i forordning nr. 2382/84, navnlig artikel 9, fortolket under hensyn til den sammenhaeng, hvori de indgaar, og det maal, der forfoelges med forordningen, af de nedenfor anfoerte grunde faktisk goer det noedvendigt, at den i NB 2, litra a), i notitsen fastsatte omregning anvendes.
14. Hovedformaalet med forordning nr. 2382/84, som med alle andre forordninger, hvorved der aabnes en licitationsprocedure med henblik paa fastsaettelsen af eksportrestitutioner, er at aabne mulighed for, at Faellesskabet kan eksportere overskydende maengder af sukker til tredjelande ved at udbetale de mindst mulige eksportrestitutioner, hvilket sker ved, at de erhvervsdrivende konkurrerer med hinanden. Dette budgetmaessige formaal maa imidlertid forfoelges paa den maade, at alle interesserede, uanset hvor i Faellesskabet de er etableret, sikres lige adgang til deltagelse (jf. artikel 4, stk. 2, i ovennaevnte forordning nr. 766/68). Da restitutioner, der er fastsat i forbindelse med en licitation, anses for forudfastsat (jf. fodnote 10), tilsigter forordning nr. 2382/84 ogsaa at give Faellesskabets eksportoerer sikkerhed for, hvilket restitutionsbeloeb de vil oppebaere paa tidspunktet for eksporten (16).
Det foelger af disse formaal, at en indehaver af en eksportlicens, der er udstedt i forbindelse med en licitationsprocedure vedroerende eksportrestitutioner, har en velerhvervet ret, naar eksporten finder sted, til at faa udbetalt det restitutionsbeloeb, han er blevet tildelt paa grundlag af en gennemgang af de modtagne bud, for saa vidt som eksporten faktisk gennemfoeres paa de betingelser, der gaelder ifoelge faellesskabsreglerne (17). Henset til forordningens budgetmaessige formaal og til det princip om ligebehandling, som formaalet skal gennemfoeres under hensyntagen til, foelger det ogsaa heraf, at det beloeb, som indehaveren af licensen har ret til, ikke kan aendres efterfoelgende, f.eks. derved, at beloebet reguleres paa grund af monetaere omstaendigheder, der er indtruffet efter, at det er tildelt.
15. Der kan herefter ske en fastlaeggelse af den betydning, der maa tillaegges artikel 9 i forordning nr. 2382/84, som bestemmer, at Kommissionen kan fastsaette "en maksimal eksportrestitution" (stk. 1), i hvilket tilfaelde "tilslaget gives ... den eller dem, hvis bud svarer til eller ligger under den maksimale eksportrestitution ..." (stk. 3).
For at sikre "buddenes sammenlignelighed" - og foelgelig ligebehandling af de bydende - med henblik paa "medlemsstaternes licitationstilslag" maa buddene (udtrykt i national valuta), saaledes som det fremgaar af afsnit V. 8, i den ovenfor (under punkt 4) naevnte bekendtgoerelse om licitation, omregnes til ecu ved hjaelp af den repraesentative kurs, som helt klart er den, der er gaeldende paa det tidspunkt, hvor buddene gennemgaas. Paa grundlag af de indkomne bud (omregnet til ecu) fastsaetter Kommissionen maksimumsbeloebet for eksportrestitutionen i ecu. Heraf foelger noedvendigvis, at det beloeb, de bydende, der har indgivet et bud paa det samme beloeb som det fastsatte maksimumsbeloeb eller paa et beloeb, der er mindre, har krav paa, er det beloeb i ecu, der fremkommer ved anvendelse af den repraesentative kurs, der er gaeldende paa licitationstidspunktet, paa det beloeb udtrykt i national valuta, der er anfoert i buddet.
16. Domstolen har i oevrigt allerede fastlagt en saadan fortolkning i dommen af 20. november 1979 i sagen Wagner mod Kommissionen (18). Den sag drejede sig ogsaa om de naermere regler om beregning af en eksportrestitution for hvidt sukker, ydet efter en licitationsprocedure, der var aabnet i henhold til forordning (EOEF) nr. 2101/75 (19), der svarer til forordning nr. 2382/84, i henhold til hvilken de i den foreliggende sag omtvistede restitutioner er ydet. I dommens praemis 19 fastslog Domstolen:
"Tilbuddene under licitationerne [bliver] udtrykt i national valuta ..., mens den samlede beregning paa kommissionsniveau foretages i regningsenheder. Buddene omsaettes i regningsenheder ved hjaelp af den 'groenne' kurs, saaledes at de kan sammenlignes. Antagelsen af buddene sker under hensyn til maksimumsbeloebet fastsat i regningsenheder og paa grundlag af en sammenligning med det."
Denne fortolkning maa sammenholdes med den, som Domstolen havde fastlagt et aar tidligere i dommen af 24. maj 1978 i Wagner-sagen (20). Paa grundlag af en bogstavelig fortolkning af ovennaevnte licitationsforordning nr. 2101/75 fastslog Domstolen (i praemis 6):
"at de paagaeldende restitutioner blev fastsat i national valuta, og at deres omregning til regningsenheder kun var en intern handling ved Kommissionen med henblik paa en sammenligning af buddene".
Sammenholdes de to domme med hinanden, er forholdet saaledes det, at saafremt eksportrestitutionen er fastsat i national valuta, tildeles den noedvendigvis den, der har indgivet bud under licitationsproceduren, i ecu. Da det tildelte beloeb skal laegges til grund ved udbetalingen af restitutionen efter eksporten af de paagaeldende produkter (se ovenfor under punkt 14), maa man derfor laegge det beloeb i ecu til grund, der fremkommer ved anvendelse af den repraesentative kurs, der var gaeldende paa licitationstidspunktet, paa det beloeb i national valuta, der er anfoert i buddet.
Det foelger heraf, at det i NB 2 i notitsen under litra a) korrekt forklares, at det beloeb i national valuta, der er anfoert paa attesten, omregnes til ecu ved hjaelp af den omregningskurs, der blev anvendt ved beregningen af beloebet. Det er det herved fremkomne beloeb i ecu, saaledes som det ogsaa korrekt forklares i NB 2, litra b), der derefter omregnes til eksportmedlemsstatens nationale valuta ved hjaelp af den omregningskurs, der er gaeldende paa dagen for afslutningen af eksporttoldformaliteterne.
17. De argumenter, Wagner har fremfoert til stoette for, at omregningen skal foretages ved hjaelp af den kurs paa DM i forhold til FF, der var gaeldende paa eksporttidspunktet, er ikke overbevisende. Da de repraesentative kurser altid udtrykkes i forhold til ecu, vil en anvendelse af den repraesentative kurs paa DM i forhold til FF, der var gaeldende paa eksporttidspunktet, vaere en dobbelt omregning (foerst fra DM til ecu og derefter fra ecu til FF), som hver gang foretages til den paa det tidspunkt gaeldende repraesentative kurs. Dette betyder, at den bydende i FF vil kunne faa udbetalt et (hoejere) restitutionsbeloeb, beregnet paa grundlag af et hoejere beloeb i ecu end det, der var tilslaaet ham, fordi det er fremkommet ved omregning af det i buddet i DM angivne beloeb ved hjaelp af den (opskrevne) repraesentative kurs paa DM, der var gaeldende paa eksporttidspunktet. Dette indebaerer saaledes en efterfoelgende aendring af det restitutionsbeloeb, der var meddelt tilslag for under licitationsproceduren. Lad mig i oevrigt bemaerke, at anvendes den repraesentative kurs, der var gaeldende paa eksporttidspunktet, paa DM-beloebet i det laveste af Wagner' s bud (97,77 DM : 2,38516 = 40,99 ECU), ville man naa frem til et restitutionsbeloeb i ecu, der overstiger det maksimale restitutionsbeloeb, Kommissionen havde fastsat for den tiende (39,018 ECU) og ellevte (39,136 ECU) dellicitation. Dette viser klart, at de omregningsregler, der efter Wagner' s opfattelse skal anvendes, ville forvride licitationsbetingelserne. Hvis disse regler var blevet anvendt paa tilslagstidspunktet, ville Wagner' s bud ikke vaere blevet antaget.
18. Endvidere ville de af Wagner foreslaaede omregningsregler kunne foere til en fordrejning af handelsstroemmene, idet de ville tilskynde tilslagsmodtageren til konsekvent at eksportere produkterne fra en anden medlemsstat end den, hvori han havde indgivet bud. Ved at vaelge at eksportere fra en anden medlemsstat vil de foreslaaede regler betyde, at tilslagsmodtageren vil faa fordel af den opskrivning af den "groenne" DM, der var foretaget efter, at restitutionsbeloebet var tilslaaet, og at den bydende samtidig ville undgaa tilpasningen som foelge af anvendelsen af den tyske monetaere koefficient (21), som i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c), i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1372/81 af 19. maj 1981 om forskrifter for beregning af monetaere udligningsbeloeb (22) skulle have vaeret anvendt paa restitutionen i DM, saafremt produkterne var eksporteret fra Tyskland (23).
En anvendelse af de omregningsregler, der ifoelge Wagner boer anvendes, ville vaere saerligt urimelige i et tilfaelde som det foreliggende. Paa det tidspunkt, hvor de bydende indgav bud (dvs. i loebet af oktober 1984), var de allerede bekendt med, at den repraesentative kurs paa DM ville blive opskrevet med virkning fra den 1. januar 1985. Da de eksportlicenser, der skulle udstedes i henhold til de relevante dellicitationer, kunne anvendes efter den dato [jf. artikel 13, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2382/84], ville en anvendelse af de af Wagner foreslaaede omregningsregler som ovenfor naevnt have givet de bydende, som valgte at indgive deres bud i DM og paataenkte at anvende de udstedte licenser i en anden medlemsstat end Tyskland, en uberettiget fordel i forhold til de oevrige bydende.
19. Wagner har i oevrigt ikke bestridt, at omregningsmetoden i NB 2 i notitsen paa nuvaerende tidspunkt skal anvendes i et tilfaelde som det foreliggende. Wagner har blot anfoert, at metoden for foerste gang blev indfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1676/85 af 11. juni 1985 om regningsenhedens vaerdi og om de omregningskurser, der skal anvendes i den faelles landbrugspolitik (24), og at metoden, bortset fra visse saerlige tilfaelde, derfor ikke fandt anvendelse paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder.
Denne argumentation er jeg ikke enig i. Som anfoert ovenfor maatte de faellesskabsretlige bestemmelser, der var umiddelbart anvendelige paa de faktiske omstaendigheder i sagen, fortolkes som angivet i NB 2 i notitsen.
20. Subsidiaert har Wagner gjort gaeldende, at bilag I til notitsen af 11. marts 1981 (som ud over en oversigt over gaeldende omregningskurser indeholder den omtvistede NB) efterfoelgende (indtil den 26.5.1987, hvor der blev offentliggjort en ny notits, der traadte i stedet for notitsen af 1981) er blevet erstattet af andre bilag, hvori der ikke henvises til den omregningsmetode, der er fastsat i den paagaeldende NB. Ifoelge Wagner er retssikkerhedshensyn, princippet om ligebehandling og princippet om ensartet anvendelse af faellesskabsretten derfor til hinder for, at NB 2 i notitsen af 1981 har vaeret gyldig uafbrudt frem til 1987.
Ogsaa dette argument maa afvises. Da de faellesskabsretlige bestemmelser, som finder anvendelse paa de faktiske omstaendigheder i sagen, maa fortolkes som angivet i NB 2 i notitsen, er det den heri angivne omregningsmetode, der skal anvendes, uanset at der ikke findes forklarende bemaerkninger.
Sammenfatning
21. Jeg skal herefter foreslaa, at det praejudicielle spoergsmaal besvares saaledes:
"Omregningen af en eksportrestitution, som er ydet i ecu efter en loebende hovedlicitation som omhandlet i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2382/84 af 14. august 1984, og som paa eksportlicensen er angivet i den medlemsstats valuta, hvor buddet afgives, skal foretages paa foelgende maade, saafremt licenserne anvendes i en anden medlemsstat og det monetaere udligningsbeloeb ikke er blevet forudfastsat:
- Det beloeb i national valuta, der er anfoert paa licensen, omregnes til ecu ved hjaelp af den repraesentative kurs, der er gaeldende paa det tidspunkt, hvor restitutionen ydes.
- Det saaledes fremkomne beloeb i ecu omregnes til eksportmedlemsstatens valuta ved hjaelp af den repraesentative kurs, der er gaeldende paa det tidspunkt, da eksporttoldformaliteterne afsluttes."
(*) Originalsprog: fransk.
(1) - EFT 1981 C 52, s. 2.
(2) - EFT L 177, s. 4. I dette forslag vil jeg omtale de faellesskabsretlige bestemmelser, der var gaeldende paa tidspunktet for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen.
(3) - EFT 1968 I, s. 147.
(4) - EFT L 221, s. 5.
(5) - EFT 1984 C 218, s. 27.
(6) - EFT L 90, s. 1.
(7) Jf. Kommissionens forordninger (EOEF) nr. 2976/84 af 24.10.1984 og (EOEF) nr. 3067/84 af 31.10.1984 om fastsaettelse af det maksimale restitutionsbeloeb ved udfoersel af hvidt sukker i forbindelse med den tiende hhv. den ellevte dellicitation under den loebende hovedlicitation omhandlet i forordning (EOEF) nr. 2382/84 (EFT L 281, s. 22, og L 288, s. 65).
(8) - Artikel 30, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2730/79 af 29.11.1979 om faelles gennemfoerselsbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 317, s. 1).
(9) - Parterne er enige om de beloeb, der er angivet i forelaeggelsesdommen, herunder ogsaa, at den af FIRS foretagne nedsaettelse andrager 222 113 FF, mens forskellen matematisk andrager 222 053 FF, nemlig forskellen mellem 4 196 946 FF og 3 974 893 FF.
(10) - Artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 243/78 af 1.2.1978 om forudfastsaettelse af monetaere udligningsbeloeb (EFT L 37, s. 5) bestemmer, at afgifter eller restitutioner fastsat i forbindelse med en licitation anses for forudfastsat .
(11) - EFT L 132, s. 33.
(12) - EFT L 106, s. 27.
(13) - EFT L 359, s. 11.
(14) - Raadets forordning af 19.12.1974 om den faelles markedsordning for sukker (EFT L 359, s. 1). Forordningen er ophaevet og erstattet af ovennaevnte forordning nr. 1785/81.
(15) - Dom af 17.11.1983, sag 292/82, Sml. s. 3781.
(16) - Jf. dom af 26.1.1978, forenede sager 44/77-51/77, Union Malt, Sml. s. 57.
(17) - Se ogsaa praemis 23 i dommen i Union Malt-sagen.
(18) - Sag 162/78, Sml. s. 3467.
(19) - Kommissionens forordning af 11.8.1975 om en loebende licitation med henblik paa fastsaettelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker (EFT L 214, s. 5).
(20) - Sag 108/77, Sml. s. 1187.
(21) - Den monetaere koefficient, der var gaeldende paa det tidspunkt, da de i licenserne angivne maengder af sukker blev eksporteret, androg 0,982 (og havde saaledes en negativ virkning) for eksport fra Tyskland og 1,020 (og dermed en positiv virkning) for eksport fra Frankrig (jf. bilag II til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3719/84 af 27.12.1984 om aendring af de monetaere udligningsbeloeb (EFT L 342, s. 1) ).
(22) - EFT L 138, s. 14.
(23) - Med hensyn til den monetaere koefficient henvises til ovennaevnte dom i sagen Wagner mod Kommissionen, praemis 18-21.
(24) - EFT L 164, s. 1. Wagner har ogsaa henvist til afsnit 7.1 i de almindelige bemaerkninger i notitsen af 26.5.1987 (EFT C 140, s. 2), som erstattede notitsen af 11.3.1981, som behandles i den foreliggende sag.
Full & Egal Universal Law Academy