FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
CLAUS GULMANN
fremsat den 14. oktober 1992 ( *1 )
Hr. præsident,
De herrer dommere,
1.
Kommissionen har anlagt denne sag med påstand om, at Domstolen fastslår, at Irland ikke har gennemført Rådets direktiv 87/328/EØF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent aviskvæg til avlsbrug ( 1 ). Direktivet skulle ifølge dets artikel 6 have været gennemført senest den 1. januar 1989.
2.
Irland har i sit svarskrift anerkendt, at det endnu ikke har vedtaget den fornødne lovgivning for at gennemføre direktivet. Det har imidlertid anført, at direktivet efterkommes i praksis.
Det følger af Domstolens faste praksis, at »en rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke kan anses for en gyldig opfyldelse af traktatens forpligtelser« ( 2 ).
3.
Jeg skal derfor foreslå Domstolen at tage Kommissionens påstand til følge og dømme Irland til at afholde sagens omkostninger.
( *1 ) – Originalsprog: dansk.
( 1 ) – EFT L 167, s. 54.
( 2 ) – Dom af 15.10.1986, sag 168/85, Kommissionen mod Italien, Smi. s. 2945, præmis 13.
Full & Egal Universal Law Academy