Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Tilnaermelse af lovgivninger - fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter - direktiv 71/305 - undtagelser fra de almindelige bestemmelser - betingelser - krav om usaedvanlige omstaendigheder
[Raadets direktiv 71/305, art. 9, litra d)]
Sammendrag
Artikel 9, litra d), i direktiv 71/305 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlig bygge- og anlaegskontrakter indeholder hjemmel til, under saerlige omstaendigheder, at fravige de faelles bestemmelser, navnlig bestemmelserne vedroerende offentliggoerelse. En saadan fravigelse er dog ikke mulig, hvis de ordregivende myndigheder raader over tilstraekkelig tid til at anvende den i direktivets artikel 15 fastsatte hasteprocedure.
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. januar 1991 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter (EFT 1971 II, s. 613, herefter benaevnt "direktivet"), idet rektoratet ved Universidad Complutense de Madrid har givet bygge- og anlaegsarbejderne i forbindelse med udvidelsen og ombygningen af universitetets statsvidenskabelige og sociologiske fakultet samt dets sociale hoejskole i entreprise ved underhaandsaftale ("contratación directa").
2 I direktivets afsnit III er der bl.a. fastsat regler om offentliggoerelse af udbudsbekendtgoerelser, saaledes at samtlige interesserede entreprenoerer i Faellesskabet kan underrettes om et udbud og eventuelt deltage.
3 Ifoelge direktivets artikel 12 skal udbudsbekendtgoerelserne sendes til Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer, som soerger for offentliggoerelsen deraf i De Europaeiske Faellesskabers Tidende senest ni dage efter afsendelsesdatoen. I artikel 12, stk. 4, hedder det dog, at naar der er tale om den i artikel 15 naevnte hurtige fremgangsmaade, er fristen fem dage fra afsendelsesdatoen.
4 I medfoer af direktivets artikel 14 om begraenset udbud skal fristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse og for modtagelse af de bud, som ansoegerne opfordres til at afgive, vaere paa mindst 21 dage hver isaer at regne fra henholdsvis datoen for afsendelsen af bekendtgoerelsen og datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring til at afgive bud. I artikel 15 er det dog fastsat, at i hastetilfaelde, hvor det er umuligt at anvende de i artikel 14 naevnte frister, kan de ordregivende myndigheder anvende forkortede frister, nemlig tolv dage fra datoen for afsendelsen af bekendtgoerelsen for saa vidt angaar anmodninger om deltagelse, og ti dage fra den skriftlige opfordring for saa vidt angaar buddene.
5 I direktivets artikel 9 er der fastsat en raekke undtagelser fra disse regler om offentliggoerelse. Naermere betegnet er der i artikel 9, litra d), fastsat en undtagelse "i strengt fornoedent omfang, naar tvingende grunde af uopsaettelig karakter i forbindelse med begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke tillader at overholde de frister, som kraeves ved andre fremgangsmaader".
6 Den 9. februar 1989 erklaerede Junta de Gobierno ved Universidad Complutense de Madrid, at udvidelsen og ombygningen af det statsvidenskabelige og det sociologiske fakultet samt den sociale hoejskole til et samlet beloeb af 430 256 250 PTA havde hastende karakter. Beloebet var blevet bevilget af undervisningsministeriet i januar 1989.
7 Den 27. februar 1989 udboed universitetets rektorat disse arbejder i licitation ved en udbudsbekendtgoerelse i fire spanske aviser.
8 Det fremgaar af bilagene i sagen, at arbejdet ifoelge den ansvarlige arkitekt ville tage syv og en halv maaned og skulle vaere afsluttet inden semestrets begyndelse i oktober 1989.
9 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
10 Kommissionen finder ikke, at der i den foreliggende sag var hjemmel til at indgaa en underhaandsaftale, da betingelserne for anvendelse af direktivets artikel 9, litra d), ikke var opfyldt. Kommissionen har herved anfoert, at det stigende antal studerende er et problem, der har eksisteret i aarevis, og at en ny aargangs opdukken i oktober 1989 ikke kan betegnes som en uforudsigelig begivenhed, der udgoer en tvingende grund af uopsaettelig karakter i den i bestemmelsen anvendte betydning.
11 Kommissionen har endvidere anfoert, at universitetets rektorat kunne have offentliggjort udbudsbekendtgoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende efter den i direktivets artikel 15 fastsatte fremgangsmaade, hvis forkortede frister goer det muligt for de ordregivende myndigheder at opfylde forpligtelserne med hensyn til offentliggoerelse inden for en maaned. Kommissionen finder, at dette tidsrum var helt foreneligt med den af rektoratet fastsatte tidsplan for arbejdet.
12 Den spanske regering finder derimod, at det var berettiget at handle med hjemmel i direktivets artikel 9, litra d). Den har fremhaevet noedvendigheden af at faa arbejderne afsluttet inden den 1. oktober 1989 og den forsinkelse, som Faellesskabets offentliggoerelsesprocedurer ville have medfoert. Den spanske regering har herved anfoert, at det beroerte fakultets og den beroerte skoles lokaler var helt utilstraekkelige til at rumme det store antal nye studerende, man regnede med fra semesterstarten i oktober 1989.
13 Det bemaerkes indledningsvis, at betingelserne for anvendelse af artikel 9, litra d), er kumulative. Derfor kan de ordregivende myndigheder, saafremt en af betingelserne mangler, ikke fravige direktivets bestemmelser, og navnlig ikke dem, der vedroerer offentliggoerelse.
14 Det maa imidlertid fastslaas, at den tvingende grund af uopsaettelig karakter, som den spanske regering har paaberaabt sig, i den foreliggende sag ikke er uforenelig med de frister, der er fastsat for den hurtige fremgangsmaade i direktivets artikel 15.
15 De noedvendige midler var nemlig blevet bevilget universitetet i januar 1989, og udvidelsen og ombygningen, som ville vare syv og en halv maaned, skulle vaere afsluttet inden det nye akademiske aar i begyndelsen af oktober 1989. Universitetet havde saaledes tilstraekkelig tid til at organisere udbudsproceduren efter hasteproceduren i direktivets artikel 15, hvori fristerne som naevnt i praemis 4 kan reduceres til 22 dage, nemlig tolv dage for anmodningerne om deltagelse og ti dage for buddene.
16 Det boer saaledes fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, navnlig dettes artikel 9 og artikel 12-15, idet rektoratet ved Universidad Complutense de Madrid har givet bygge- og anlaegsarbejderne i forbindelse med udvidelsen og ombygningen af universitetets statsvidenskabelige og sociologiske fakultet samt dets sociale hoejskole i entreprise ved underhaandsaftale.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
17 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Kongeriget Spanien har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter, saerlig artikel 9 og artikel 12-15, idet rektoratet ved Universidad Complutense de Madrid har givet bygge- og anlaegsarbejderne i forbindelse med udvidelsen og ombygningen af universitetets statsvidenskabelige og sociologiske fakultet samt dets sociale hoejskole i entreprise ved underhaandsaftale.
2) Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy