Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° traktatens artikel 119 ° anvendelse paa private erhvervstilknyttede pensionsordninger ° afgoerelse i dom af 17. maj 1990 i sag C-262/88 ° virkningerne begraenset til ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter afsigelsen af den naevnte dom ° begraensningen gaelder ogsaa vaerdien af ydelser, der overfoeres, og engangsydelser
(EOEF-traktaten, art. 119)
2. Socialpolitik ° mandlige og kvindelige arbejdstagere ° lige loen ° loen ° begreb ° arbejdsgiverbidrag indbetalt i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede ° ikke omfattet
(EOEF-traktaten, art. 119)
Sammendrag
1. I kraft af dommen af 17. maj 1990 i sag C-262/88, Barber, kan den direkte virkning af traktatens artikel 119 kun paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter afsigelsen af dommen i Barber-sagen, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende ° som anfoert i dommen ° forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse. Denne begraensning gaelder ogsaa for saa vidt angaar fastsaettelsen af vaerdien af ydelser, der overfoeres, og engangsydelser inden for private erhvervstilknyttede pensionsordninger.
2. Den omstaendighed, at der ved afgoerelsen af, hvordan en erhvervstilknyttet pensionsordning, der er funderet og ydelsesdefineret, skal finansieres, tages hensyn til aktuarmaessige faktorer, der er forskellige for de to koen ° bl.a. at kvinder gennemsnitligt lever laengere end maend ° hvoraf foelger, at arbejdsgiveren indbetaler hoejere bidrag for de kvindelige arbejdstagere end for de mandlige, og at de beloeb, mandlige arbejdstagere har krav paa ved overfoersel af optjente rettigheder og konvertering af en del af pensionen til en engangsydelse, er lavere end dem, kvindelige arbejdstagere har krav paa, falder ikke ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 119.
Selv om baade pensionen, naar den udgoer et bestemt beloeb, som arbejdsgiveren forpligter sig til at udbetale, og arbejdstagernes bidrag til en ordning, der beror paa bidragsbetaling, er omfattet af begrebet loen i artikel 119' s forstand og skal vaere ens for mandlige og kvindelige arbejdstagere, forholder det sig anderledes med hensyn til arbejdsgiverbidragene, som skal sikre, at der er det noedvendige finansielle grundlag for pensionstilsagnene, saaledes at pensionerne kan udbetales engang i fremtiden.
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 13. maj 1991 indgaaet til Domstolen den 10. juni 1991 har Industrial Tribunal, Leeds, i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 119 og Domstolens dom af 17. maj 1990 (sag C-262/88, Barber, Sml. I, s. 1889, herefter benaevnt "Barber-dommen") for saa vidt angaar begraensningen af de tidsmaessige virkninger af dommen.
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af David Neath mod Hugh Steeper Ltd om betingelserne for ydelse af en firmapension og for overfoersel af pensionsrettigheder.
3 David Neath var ansat i Hugh Steeper Ltd fra den 29. januar 1973 til den 29. juni 1990, hvor han blev afskediget af driftsmaessige grunde. Han var da 54 aar og 11 maaneder. I denne periode var han foerst tilsluttet én, derefter en anden privat erhvervstilknyttet pensionsordning, som administreredes af hans arbejdsgiver, idet de rettigheder, han havde erhvervet i henhold til den foerstnaevnte ordning, var blevet overfoert til den, som han var tilsluttet paa afskedigelsestidspunktet, og som ifoelge aftale var undtaget fra den statslige indtaegtsbestemte pensionsordning ("contracted out of the State Earnings Related Pension Scheme").
4 Ifoelge reglerne for den sidstnaevnte ordning kan mandlige arbejdstagere foerst goere krav paa fuld firmapension, naar de fylder 65 aar, medens kvindelige arbejdstagere kan modtage fuld pension, naar de fylder 60 aar.
5 Enhver, der er tilsluttet ordningen, kan imidlertid ° hvis arbejdsgiveren og ordningens "trustees" giver deres samtykke hertil ° blive foertidspensioneret paa et hvilket som helst tidspunkt, efter at han/hun er fyldt 50 aar, og faa udbetalt en aktuel pension, som imidlertid nedsaettes i forhold til perioden mellem det faktiske pensionstidspunkt og det normale pensionstidspunkt. Hvis arbejdsgiveren eller ordningens "trustees" ikke giver deres samtykke, hvilket var tilfaeldet for David Neath' s vedkommende, er den tilsluttede kun berettiget til at faa de pensionsrettigheder, han har erhvervet, overfoert til en anden pensionsordning eller til at faa en opsat pension, som udbetales paa det normale pensionstidspunkt, medmindre han vaelger at faa en del af denne pension konverteret til en engangsydelse.
6 Da David Neath skulle traeffe sit valg, blev han paa grundlag af de tal, han fik oplyst af pensionsordningen, klar over, at han, hvis han valgte at faa sine pensionsrettigheder overfoert, oekonomisk ville vaere bedre stillet, hvis Barber -dommen blev fortolket saaledes, at enhver mandlig arbejdstager, der som han er fratraadt efter domsafsigelsen den 17. maj 1990, er berettiget til at faa sin pension omberegnet ° paa samme grundlag som en kvinde i samme situation ° i forhold til hele sit beskaeftigelsesforloeb. Hvis der blev anlagt en fortolkning, hvorefter denne ret kun kan paaberaabes for saa vidt angaar beskaeftigelsesperioder efter dette tidspunkt, ville det beloeb, han ville vaere berettiget til, nemlig vaere mindre.
7 David Neath konstaterede ligeledes, at uanset hvilken fortolkning der blev anlagt, ville det beloeb, der blev overfoert, under alle omstaendigheder vaere mindre end det, hans kvindelige kolleger ville have opnaaet, fordi der ved ansaettelsen af det beloeb, der overfoeres, anvendes aktuarmaessige faktorer, som bygger paa den forventede levealder, og som er forskellige for maend og kvinder.
8 Paa samme maade ville han, hvis han valgte en opsat pension og anmodede om at faa en del af den konverteret til en engangsydelse, som foelge af de samme aktuarmaessige faktorer modtage et lavere beloeb end en kvinde i samme situation.
9 Under paaberaabelse af princippet om lige loen til maend og kvinder som nedfaeldet i traktatens artikel 119 og fortolket af Domstolen i Barber-dommen anlagde David Neath herefter sag ved Industrial Tribunal, Leeds, for at faa tilkendt samme rettigheder som kvinder i samme situation. Paa denne baggrund besluttede Industrial Tribunal at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"1) Har artikel 119 og Barber-dommen simpelt hen den virkning, at en mandlig ansat, hvis ansaettelsesforhold ophoerer den 17. maj 1990 eller senere, er berettiget til samme pension, som han ville have modtaget, hvis han havde vaeret en kvinde?
2) Gaelder det samme, naar han i henhold til pensionsordningen vaelger at
a) overfoere ydelser, eller
b) at faa udbetalt en engangsydelse?
3) Hvis det foerste eller det andet eller begge spoergsmaal maa besvares benaegtende, hvilke hensyn skal der da eventuelt tages til
a) hans tjenestetid foer den 17. maj 1990, og
b) anvendelsen af koensbetingede aktuarmaessige forudsaetninger i pensionsordningen?"
10 Hvad naermere angaar hovedsagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
11 De praejudicielle spoergsmaal kan sammenfattes i to problemstillinger: Dels fortolkningen af Barber-dommen for saa vidt angaar begraensningen af dens tidsmaessige virkninger, dels spoergsmaalet om, hvorvidt det er foreneligt med traktatens artikel 119 at anvende aktuarmaessige faktorer, der er forskellige for maend og kvinder, inden for private erhvervstilknyttede pensionsordninger.
Fortolkningen af Barber-dommen for saa vidt angaar begraensningen af dens tidsmaessige virkninger
12 Med det foerste og det andet spoergsmaal samt foerste del af det tredje spoergsmaal soeger den nationale ret at faa afklaret den noejagtige raekkevidde af begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen.
13 Som Domstolen allerede har udtalt i dommen af 6. oktober 1993 (sag C-109/91, Ten Oever, Sml. I, s. 4879) er det i denne forbindelse tilstraekkeligt at goere opmaerksom paa, at der blev truffet afgoerelse om denne begraensning i forbindelse med ydelser (specielt pensioner) i henhold til private erhvervstilknyttede ordninger, som er blevet henfoert under begrebet loen i traktatens artikel 119' s forstand.
14 Ved afgoerelsen herom blev der taget hensyn til, at saerlige forhold goer sig gaeldende med hensyn til denne form for loen, idet der er en tidsmaessig forskydning mellem erhvervelsen af retten til pension, som sker gradvis i loebet af hele arbejdstagerens beskaeftigelsesforloeb, og den faktiske udbetaling af ydelsen, som opsaettes indtil opnaaelsen af en bestemt alder.
15 Domstolen tog ligeledes hensyn til de saerlige mekanismer i forbindelse med finansieringen af erhvervstilknyttede pensioner og dermed til den beregningsmaessige forbindelse, der i hvert enkelt tilfaelde bestaar mellem de periodiske bidrag og de beloeb, der skal udbetales engang i fremtiden.
16 Under hensyntagen til begrundelsen for begraensningen af de tidsmaessige virkninger af Barber-dommen, som er anfoert i dommens praemis 44, boer det praeciseres, at ligebehandligen med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner kun kan paaberaabes, for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter domsafsigelsen den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse.
17 Med hensyn til ydelser, der overfoeres, og engangsydelser, som det andet spoergsmaal specielt tager sigte paa, bemaerkes, at da det finansielle grundlag for pensionsrettigheder optjent foer den 17. maj 1990 paa grundlag af en pensionsalder, som er forskellig for de to koen, ifoelge Barber-dommen ikke kan anfaegtes under paaberaabelse af artikel 119, maa denne tidsmaessige begraensning noedvendigvis ogsaa gaelde for modvaerdien, medmindre andet fremgaar af det i det foelgende anfoerte.
18 Den nationale rets spoergsmaal maa derfor besvares med, at i kraft af Barber- dommen kan den direkte virkning af traktatens artikel 119 kun paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner, for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende ° som anfoert i dommen ° forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse. Det samme gaelder for saa vidt angaar vaerdien af ydelser, der overfoeres, og engangsydelser.
Anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder inden for private erhvervstilknyttede pensionsordninger
19 Det fremgaar af oplysningerne i sagen, at den erhvervstilknyttede pensionsordning, David Neath var tilsluttet, da han blev afskediget, er en ydelsesdefineret ordning ("defined benefit/final salary scheme"), som sikrer arbejdstagere, som har naaet pensionsalderen, en bestemt pension, der svarer til en tresindstyvendedel af deres slutloen pr. tjenesteaar.
20 Der er tale om en ordning, der finansieres ved hjaelp af bidrag, ikke blot fra arbejdsgiveren, men ogsaa fra arbejdstagerne.
21 Bidragene svarer til en procentdel af loennen, og denne procentdel er den samme for alle arbejdstagere, baade maend og kvinder.
22 Derimod varierer arbejdsgiverbidragene, som beregnes under ét, med tiden, for at de kan daekke de samlede givne pensionstilsagn; desuden er de hoejere for kvindelige end for mandlige arbejdstagere.
23 Disse varierende bidragsbeloeb og denne ulighed skyldes, at der i forbindelse med finansieringen af ordningen anvendes aktuarmaessige faktorer. Da formaalet med en erhvervstilknyttet pensionsordning er at daekke den fremtidige udbetaling af periodiske pensioner, maa ordningens finansielle midler, som er fremkommet ved hensaettelser, afpasses efter de pensioner, der maa forventes udbetalt. De beregninger, der er noedvendige for, at dette system kan gennemfoeres, bygger paa en raekke objektive faktorer, saasom afkastet af pensionsordningens investeringer, stigningstakten i loenningerne samt visse demografiske forudsaetninger, navnlig vedroerende arbejdstagernes forventede levealder.
24 Det forhold, at kvinder gennemsnitligt lever laengere end maend, er en af de aktuarmaessige faktorer, der tages i betragtning ved afgoerelsen af, hvordan den paagaeldende ordning skal finansieres. Dette er grunden til, at arbejdsgiveren indbetaler hoejere bidrag for de kvindelige arbejdstagere end for de mandlige.
25 At der som ovenfor beskrevet tages hensyn til forskellige aktuarmaessige faktorer giver sig ved overfoersel af optjente rettigheder og konvertering af en del af pensionen til en engangsydelse ° som der er tale om i forbindelse med hovedsagen ° udslag i, at de beloeb, mandlige arbejdstagere har krav paa, er lavere end dem, kvindelige arbejdstagere har krav paa.
26 Den nationale ret oensker i det vaesentlige oplyst, om saadanne forskelle er forenelige med traktatens artikel 119. Ved besvarelsen af dette spoergsmaal maa der tages stilling til, om ydelser, der overfoeres, og engangsydelser er loen i den naevnte artikels forstand.
27 Kommissionen har gjort gaeldende, at dette er tilfaeldet, og at enhver forskelsbehandling paa grundlag af koen derfor kun kan vaere tilladt, hvis den er sagligt begrundet. Statistiske oplysninger, der bygger paa de to koens forventede levealder, udgoer ikke en saglig begrundelse, da de svarer til de gennemsnit, der beregnes paa grundlag af hele den mandlige og kvindelige befolkningsgruppe, mens retten til ligebehandling med hensyn til loen er en ret, der tilkommer arbejdstagerne som enkeltpersoner, ikke paa grund af deres tilhoersforhold til en gruppe.
28 I den forbindelse bemaerkes, at begrebet loen i traktatens artikel 119, stk. 2, ifoelge fast praksis omfatter samtlige ydelser, aktuelle eller fremtidige, som arbejdstageren som foelge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren, eventuelt indirekte, i penge eller i naturalier. Det er ligeledes i Domstolens praksis blevet praeciseret, at den omstaendighed, at visse ydelser udbetales efter arbejdsforholdets ophoer, ikke udelukker, at de kan have karakter af loen i den i artikel 119 anfoerte betydning (jf. navnlig Barber-dommen, praemis 12).
29 Den tankegang, der ligger til grund herfor, er, at arbejdsgiveren, efter omstaendighederne ensidigt, forpligter sig til at udbetale bestemte ydelser til de ansatte eller til at give dem saerlige fordele, og at de ansatte parallelt hermed forventer, at arbejdsgiveren udbetaler dem disse ydelser eller giver dem disse fordele. Som foelge heraf er alt, hvad der ikke foelger af denne forpligtelse, og som derfor heller ikke ligger inden for de ansattes forventninger, begrebet loen uvedkommende.
30 I forbindelse med en ydelsesdefineret erhvervstilknyttet pensionsordning som den, hovedsagen drejer sig om, har arbejdsgiveren over for de ansatte paataget sig en forpligtelse til paa et givet tidspunkt at betale en periodisk pension, som fastsaettes efter kriterier, der allerede er kendt paa det tidspunkt, hvor tilsagnet gives, og som er loen i artikel 119' s forstand. Forpligtelsen vedroerer derimod ikke noedvendigvis den finansieringsmaade, der vaelges med henblik paa at sikre den periodiske udbetaling af pensionen, og finansieringsmaaden falder saaledes uden for artikel 119' s anvendelsesomraade.
31 Inden for ordninger, der beror paa bidragsbetaling, sker finansieringen ved hjaelp af bidrag fra arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Bidragene fra arbejdstagerne udgoer en del af disses loen, idet de indeholdes i vederlaget for arbejdet, som pr. definition er loen (jf. dom af 11.3.1981, sag 69/80, Worringham, Sml. s. 767); bidragene skal saaledes vaere ens for alle arbejdstagere, baade maend og kvinder, hvilket ogsaa er tilfaeldet i den foreliggende sag. Det forholder sig anderledes med hensyn til arbejdsgiverbidragene, som skal sikre, at der er det noedvendige finansielle grundlag for pensionstilsagnene, saaledes at pensionerne kan udbetales engang i fremtiden, hvilket er det, arbejdsgiveren har forpligtet sig til.
32 Heraf foelger ° til forskel fra, hvad der gaelder for den periodiske udbetaling af pensioner ° at det forhold, at der paa grund af anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder ikke indbetales samme arbejdsgiverbidrag i forbindelse med funderede ydelsesdefinerede ordninger, ikke skal bedoemmes efter artikel 119.
33 Dette maa noedvendigvis ogsaa gaelde for saa vidt angaar de saerlige aspekter, der omtales i de praejudicielle spoergsmaal, nemlig konvertering af en del af den periodiske pension til en engangsydelse og overfoersel af pensionsrettigheder, hvis vaerdi kun kan fastsaettes under hensyn til den finansieringsmaade, der er valgt.
34 Den nationale rets spoergsmaal maa derfor besvares med, at anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, ikke falder ind under anvendelsesomraadet for EOEF-traktatens artikel 119.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
35 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og den tyske regering, Irland, den danske regering, Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Industrial Tribunal, Leeds, ved kendelse af 13. maj 1991, for ret:
1) I kraft af dommen af 17. maj 1990 (sag C-262/88, Barber) kan den direkte virkning af EOEF-traktatens artikel 119 kun paaberaabes til stoette for krav om ligebehandling med hensyn til erhvervstilknyttede pensioner for saa vidt angaar ydelser, der vedroerer beskaeftigelsesperioder efter den 17. maj 1990, medmindre arbejdstagerne eller disses ydelsesberettigede paaroerende ° som anfoert i dommen ° forinden har anlagt sag eller rejst en tilsvarende administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse. Det samme gaelder for saa vidt angaar vaerdien af ydelser, der overfoeres, og engangsydelser.
2) Anvendelse af forskellige aktuarmaessige faktorer for maend og kvinder i forbindelse med erhvervstilknyttede pensionsordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, falder ikke ind under anvendelsesomraadet for EOEF-traktatens artikel 119.
Full & Egal Universal Law Academy