Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Annullationssoegsmaal - retsakter, der kan vaere genstand for soegsmaal - begreb - retsakter, der fremkalder retsvirkninger - meddelelse fra Kommissionen til de nationale myndigheder, som har til opgave at udstede importlicenser paa grundlag af et EF-toldkontingent
(EOEF-Traktaten, art. 173)
2. Erstatningssoegsmaal - soegsmaal mod Kommissionen som foelge af dens handlemaade i det indbyrdes samarbejde med de nationale myndigheder, som har til opgave at gennemfoere Faellesskabets lovgivning - afvisning
(EOEF-Traktaten, art. 178 og art. 215, stk. 2)
Sammendrag
1. Kun retsakter eller beslutninger, der indeholder foranstaltninger med retligt bindende virkninger, som kan beroere en sagsoegers interesser, kan goeres til genstand for annullationssoegsmaal. Dette kan ikke antages om en meddelelse fra en ledende medarbejder ved en tjenestegren i Kommissionen, rettet til visse medlemsstater, der udelukkende indeholder oplysninger om den fremgangsmaade, som vil blive anvendt for korrekt at kunne forvalte et EF-toldkontingent, og hvori det tillige oplyses, at Kommissionen har til hensigt at traeffe visse forholdsregler.
2. Principielt kan der ikke rejses erstatningssoegsmaal i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, paa grundlag af Kommissionens handlemaade i det indbyrdes samarbejde mellem Kommissionen og de nationale myndigheder, som har til opgave at gennemfoere Faellesskabets lovgivning, og dette samarbejde vil i almindelighed ikke kunne paadrage Faellesskabet ansvar over for private.
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 15. februar 1991 har Emerald Meats Limited (herefter benaevnt "Emerald Meats") i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk. 2, samt artikel 178 og 215 nedlagt paastand dels om annullation af en beslutning fra Kommissionen af 6. februar 1991, dels om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab, beslutningen har paafoert sagsoegeren.
2 Ved saerskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor samme dag har Emerald Meats i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 186 fremsat begaering om, at Domstolen dels udsaetter gennemfoerelsen af den beslutning, der er genstanden for annullationssoegsmaalet, dels forbyder Kommissionen at ivaerksaette beslutningen.
3 Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3838/90 af 20. december 1990 - om aabning og forvaltning af et faellesskabskontingent for frosset koed af hornkvaeg henhoerende under KN-kode 0202 og for varer henhoerende under KN-kode 0206 29 91 (1991) (EFT L 367, s. 3) - blev der for aaret 1991 aabnet et toldkontingent paa i alt 53 000 tons.
4 Ifoelge artikel 2 i naevnte forordning nr. 3838/90 opdeles kontingentmaengden i to dele: Kontingentets foerste del paa 85% fordeles mellem importoerer, som kan godtgoere, at de har indfoert frosset koed henhoerende under de paagaeldende toldpositioner i de tre foregaaende aar; den anden del paa 15% fordeles mellem de erhvervsdrivende, som kan godtgoere, at de for en minimumsmaengde og i en periode, der naermere skal fastsaettes, har drevet samhandel med tredjelande med andre former for oksekoed end dem, der er omfattet af omhandlede importordning, eller i forbindelse med aktiv og passiv foraedling.
5 Kriterierne for tildeling af toldkontingentets to dele gentages i artikel 1, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3885/90 af 27. december 1990 om fastsaettelse af gennemfoerelsesbestemmelserne til den importordning, der er fastsat ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3838/90 for frosset koed af hornkvaeg henhoerende under KN-kode 0202, og for varer henhoerende under KN-kode 0206 29 91 (EFT L 367, s. 136). Ifoelge artikel 1, stk. 3, foeres beviset for, at der i de foregaaende tre aar er indfoert koed henhoerende under de paagaeldende toldpositioner, ved hjaelp af tolddokumentet for overgang til fri omsaetning eller eksportdokumentet. Stk. 3 bestemmer naermere, at medlemsstaterne for referenceaarene 1988 og 1989 kan fastsaette, at beviset for indfoersel foeres af den person, der er opfoert som indehaver i rubrik nr. 4 paa importlicensen.
6 Artikel 4 i forordning nr. 3885/90 fastsaetter i stk. 1, at importoererne senest den 25. januar 1991 forelaegger de kompetente myndigheder importansoegningen, vedlagt de i artikel 1, stk. 3 omhandlede beviser, og at de senest den 7. februar 1991 meddeler Kommissionen fortegnelsen over importoerer.
7 Artikel 6, stk. 1, hjemler Kommissionen kompetence til at afgoere, i hvilket omfang den kan imoedekomme ansoegningerne.
8 Emerald Meats er en virksomhed med hjemsted i Irland, der indfoerer koedvarer til Faellesskabet.
9 For regnskabsaaret 1990 havde Emerald Meats til de irske myndigheder indgivet ansoegning om tilladelse til indfoersel og til stoette herfor fremlagt en raekke dokumenter som bevis for, at det havde foretaget indfoersel i aarene 1987, 1988 og 1989.
10 Det irske Landbrugsministerium naegtede at anerkende visse af de paagaeldende dokumenter som bevis, hvorefter ministeriet vedroerende 1990 med henvisning til de for dette aar gaeldende regler tilsendte Kommissionen en liste over importoerer, paa hvilken Emerald Meats ikke figurerede med den maengde, selskabet angav at have indfoert.
11 Den 8. februar 1990 udstedte Kommissionen forordning (EOEF) nr. 337/90 om fastsaettelse af, i hvilken udstraekning ansoegninger om udstedelse af importlicenser i henhold til forordning (EOEF) nr. 4024/89 for oksekoed kan imoedekommes (EFT L 37, s. 11).
12 Emerald Meats anlagde en sag ved Domstolen om annullation af naevnte forordning nr. 337/90 samt en sag om erstatning uden for kontraktforhold (sag C-106/90), der stadig verserer for Domstolen. En begaering om foreloebige forholdsregler, hvorved Emerald Meats havde kraevet gennemfoerelsen af forordning nr. 337/90 udsat, blev ikke taget til foelge, jf. kendelse afsagt af Domstolens praesident den 14. august 1990 (sag C-106/90 R, Emerald Meats mod Kommissionen, Sml. I, s. 3377).
13 Allerede inden Emerald Meats anlagde sag ved Domstolen, havde selskabet anlagt sag ved de irske domstole til proevelse af det irske Landbrugsministeriums afgoerelse om ikke at anerkende Emerald Meats som importoer af alle de maengder, der var blevet anmeldt i aarene 1987-89.
14 For aaret 1991 forelagde Emerald Meats for Det Forenede Kongeriges myndigheder en importansoegning, og til stoette herfor fremlagde selskabet baade dokumenterne vedroerende de indfoersler, som det haevder at have foretaget i Irland i 1988 og 1989, og opgoerelsen over den indfoersel, som det haevder at have haft ret til i 1990.
15 Den 6. februar 1991 tilsendte generaldirektoeren for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug de i Irland og Det Forenede Kongerige kompetente myndigheder en telexmeddelelse vedroerende udstedelse af importlicenser inden for rammerne af GATT-toldkontingentet for 1991.
16 I telexmeddelelsen blev de to medlemsstater opfordret til senest den 7. februar 1991 at tilsende Kommissionen listen over ansoegerne med en naermere angivelse af de ansoegte maengder. I meddelelsen udtaler Kommissionen, at den paa grundlag af de paagaeldende oplysninger vil afgoere, i hvilket omfang den kan imoedekomme ansoegningerne. Endvidere goer Kommissionen opmaerksom paa, at Emerald Meats har rejst flere soegsmaal i Irland for at opnaa ret til importlicenser, og at disse stadig verserer, samt at selskabet for aaret 1991 allerede har indgivet ansoegning om licens i Det Forenede Kongerige. Henset til disse forhold anfoerer Kommissionen, at ansoegningerne i henhold til forordning nr. 3885/90, som er indgivet i Det Forenede Kongerige og Irland, boer behandles saaledes, at den samme referencemaengde ikke anvendes to gange. Derfor anmoder Kommissionen de irske og britiske myndigheder om at identificere samtlige ansoegninger, der er genstand for de ovennaevnte retssager, og inden den 7. februar 1991 at tilstille Kommissionen en kopi af hver enkelt ansoegning og af samtlige bevisbilag. Kommissionen oplyser endvidere, at den paa grundlag af den forordning, hvori ansoegningernes udfald afgoeres, vil fastsaette, at de licenser, som udstedes paa grundlag af de paagaeldende ansoegninger, kun kan udstedes mod sikkerhedsstillelse. Sikkerheden ville kun blive frigivet for de licenser, som efter afgoerelsen af retssagerne i Irland kunne betragtes som egentlige GATT-licenser.
17 Denne telexmeddelelse, som Emerald Meats anser for en beslutning, soeger virksomheden annulleret ved Domstolen, ligesom meddelelsen er genstand for begaeringen om foreloebige forholdsregler. Emerald Meats har tillige anlagt sag om erstatning uden for kontraktforhold, idet det haevder, at Kommissionen paa grund af denne telexmeddelelse har handlet retsstridigt.
18 Den 21. februar 1991 tilsendte Kommissionen samtlige medlemsstaters myndigheder en telexmeddelelse, som gav staterne tilladelse til fra den 25. februar at udstede importlicenser i overensstemmelse med forordningerne nr. 3838/90 og 3885/90 og i overensstemmelse med forslaget til forordning vedroerende de kontingenter, som skulle gaelde for henholdsvis "traditionelle importoerer" og "nye importoerer". I telexmeddelelsen praeciserer Kommissionen, at saafremt indfoerslerne foretages foer Kommissionens formelle vedtagelse af forordningsforslaget, skal de goeres betinget af, at der stilles en sikkerhed svarende til den normale importafgift.
19 Ved saerskilt dokument indleveret til Domstolens Justitskontor den 22. februar 1991 har Emerald Meats formelt fremsat begaering om, at Domstolen paalaegger Kommissionen at tilbagekalde denne telexmeddelelse, i det mindste indtil det tidspunkt, hvor Domstolen har truffet afgoerelse vedroerende begaeringen om foreloebige forholdsregler.
20 Ved to saerskilte dokumenter indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. februar 1991 har Kommissionen i medfoer af procesreglementets artikel 91 fremsat indsigelse mod, at saavel annullationssoegsmaalet og soegsmaalet om erstatning uden for kontraktforhold (C-66/91) som begaeringen om foreloebige forholdsregler (C-66/91 R) tages under paakendelse.
21 Vedroerende det af Emerald Meats rejste annullationssoegsmaal (C-66/91) har Kommissionen i det vaesentlige forklaret, at telexmeddelelsen af 6. februar 1991, som er underskrevet af direktoeren for Generaldirektoratet for Landbrug, ikke kan anses for en beslutning. Der kan paa ingen maade antages at foreligge en retligt bindende retsakt, idet der alene er tale om en hensigtserklaering. Telexmeddelelsen har saaledes ingen retsvirkning i forhold til sagsoegeren, men er et led i samarbejdet mellem Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaternes myndigheder. Kommissionen tilfoejer, at alene en forordning, som konkret udmoenter dens hensigter, i paakommende tilfaelde kan beroere sagsoegerens retsstilling.
22 Kommissionen goer gaeldende, at erstatningssoegsmaalet (C-66/91) ligeledes boer afvises, da det standpunkt, der indtages i telexmeddelelsen, ikke kan opfattes som en handling eller en undladelse, der kan paadrage faellesskabet ansvar over for sagsoegeren.
23 Foelgelig boer begaeringen om foreloebige forholdsregler, for saa vidt som den hviler paa annullationssoegsmaalet, ogsaa afvises.
24 Ved et yderligere saerskilt dokument, som ligeledes blev indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. februar 1991, har Kommissionen forklaret, at den paa grund af problemet med to ansoegninger, indgivet henholdsvis i Irland og i Det Forenede Kongerige, ikke havde kunnet udstede forordningen med hjemmel i artikel 6 i forordning nr. 3885/90, men havde maattet forelaegge forvaltningskomitéen forslaget til forordning. Da myndighederne i en raekke medlemsstater udtrykte betaenkelighed ved den forsinkelse, denne procedure indebar, valgte Kommissionen en foreloebig loesning, som i ingen henseende foregreb de beroerte erhvervsdrivendes rettigheder.
25 Paa Domstolens opfordring til sagsoegeren om at tage stilling til den af Kommissionen rejste formalitetsindsigelse har sagsoegeren ved et processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 28. februar 1991 gjort gaeldende, at telexmeddelelsen af 6. februar 1991 var en beslutning. Det er saaledes sagsoegerens opfattelse, at telexmeddelelsen, naar den ses i sammenhaeng med de senere begivenheder og visse forhold vedroerende Kommissionens politik, ikke kan opfattes som en forberedende retsakt til en fremtidig beslutning; meddelelsen indeholder allerede Kommissionens beslutning om, at der foreligger to ansoegninger vedroerende fordelingen af toldkontingentet for 1991. Denne beslutning beroerer foelgelig sagsoegeren umiddelbart og individuelt. Sagsoegeren bestrider i oevrigt at have reageret for tidligt. Emerald Meats goer gaeldende, at visse forhold umiddelbart tillader at anse telexmeddelelsen for en beslutning, og at Emerald Meats har en aabenbar interesse i at sikre sig, at Kommissionens forordning vedroerende fordelingen af toldkontingentet er lovlig.
26 Ved paakendelsen af Kommissionens formalitetsindsigelse maa der henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter kun retsakter eller beslutninger, der indeholder foranstaltninger med retligt bindende virkninger, som kan beroere en sagsoegers interesser, kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173 (jf. dom af 11.11.1981, sag 60/81, IBM mod Kommissionen, Sml. s. 2639; kendelse af 17.10.1984, sag 135/84, F. B. mod Kommissionen, Sml. s. 3577; dom af 27.3.1980, sag 133/79, Sucrimex, Sml. s. 1299).
27 Det maa endvidere fastslaas, at telexmeddelelsen af 6. februar 1991 alene indeholder en opfordring til medlemsstaterne om at meddele visse oplysninger, der kan saette Kommissionen i stand til lovformeligt at forvalte Faellesskabets GATT-kontingent og isaer at undgaa en dobbelt anvendelse af referencemaengderne. Derudover udtaler Kommissionen alene, at den senere vil udstede en beslutning om fordeling af toldkontingentet og har til hensigt at betinge udstedelse af importlicenser af, at der stilles sikkerhed.
28 En saadan meddelelse fra en ledende medarbejder ved en tjenestegren i Kommissionen, der udelukkende indeholder oplysninger om den fremgangsmaade, som vil blive anvendt for korrekt at kunne forvalte ordningen, og hvori det tillige oplyses, at Kommissionen har til hensigt at traeffe visse forholdsregler, kan ikke anses for en beslutning, der kan fremkalde retsvirkninger i forhold til sagsoegeren.
29 Heraf foelger, at telexmeddelelsen af 6. februar 1991 ikke har den karakter, en retsakt fra Kommissionen skal opfylde for at kunne proeves under et annullationssoegsmaal, hvorfor den sag, der er anlagt i medfoer af Traktatens artikel 173, stk. 2, maa afvises.
30 Vedroerende soegsmaalet om erstatning uden for kontraktforhold bemaerkes, at telexmeddelelsen og den heri indeholdte hensigtserklaering fra Kommissionen ikke kan anses for en retsakt eller en handling, der kan volde tredjemand tab. Baade telexmeddelelsen og i oevrigt hele den Kommissionen foreholdte handlemaade er et led i det indbyrdes samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene og de nationale myndigheder, som har til opgave at gennemfoere Faellesskabets lovgivning paa det paagaeldende omraade, og dette samarbejde vil i almindelighed ikke kunne paadrage Faellesskabet ansvar over for private (jf. dom af 27.3.1980, Sucrimex, naevnt ovenfor).
31 Af de ovenstaaende bemaerkninger foelger, at heller ikke soegsmaalet om erstatning uden for kontraktforhold kan paakendes, for saa vidt det er rejst paa grundlag af Traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2.
32 For saa vidt begaeringen om foreloebige forholdsregler hviler paa Emerald Meats' s annullationssoegsmaal, vil ogsaa denne begaering vaere at afvise.
33 Tillaegsbegaeringen om, at der anordnes en foreloebig forholdsregel, hvorefter Kommissionen paalaegges at udsaette gennemfoerelsen af telexmeddelelsen af 21. februar 1991, indtil Domstolen har truffet afgoerelse vedroerende begaeringen om foreloebige forholdsregler i sag C-66/91 R, vil ogsaa vaere at afvise, for saa vidt som tillaegsbegaeringen er knyttet til begaeringen om foreloebige forholdsregler. Det maa dog i det omfang, hvori denne begaering om foreloebige forholdsregler hviler paa en paastand om, at telexmeddelelsen af 21. februar 1991 er retsstridig, vaere tilstraekkeligt at fastslaa, at denne meddelelse ikke er blevet soegt proevet under et annullationssoegsmaal.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
34 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegeren har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLEN
1) Sag C-66/91 afvises.
2) Den i sag C-66/91 R fremsatte begaering afvises, herunder ogsaa begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelse af telexmeddelelsen af 21. februar 1991.
3) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.
Saaledes bestemt i Luxembourg den 8. marts 1991
Full & Egal Universal Law Academy