Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Tjenestemaend ° forfremmelse ° sammenligning af fortjenester ° fremgangsmaaden ° hensyntagen til bedoemmelsesrapporter ° ufuldstaendig personlig aktmappe ° mangel, der kan medfoere annullation af stedfundne forfremmelser ° betingelser ° annullation som uforholdsmaessig sanktion ° godtgoerelse for den ikke-oekonomiske skade foraarsaget af den tjenstlige fejl
(Tjenestemandsvedtaegten, art. 26, 43 og 45)
Sammendrag
Det forhold, at den personlige aktmappe for en tjenestemand, der kan komme i betragtning til forfremmelse, er foert fejlagtigt ° uden at tjenestemanden blev forfremmet ° kan kun sanktioneres ved en dom om annullation af de stedfundne forfremmelser, dersom de paagaeldende fejl kan have haft en afgoerende indflydelse paa den omtvistede forfremmelsesprocedure. Dette er tilfaeldet, naar en tjenestemands fortjenester i mangel af en bedoemmelsesrapport er blevet vurderet paa grundlag af et forfremmelsesforslag, der ikke fandtes i hans personlige aktmappe og indeholdt mindre gunstige vurderinger end dem, der fremgik af den bedoemmelse, som senere blev udarbejdet.
Hvis det imidlertid er klart, at annullation af de stedfundne forfremmelser vil vaere en uforholdsmaessig sanktion i forhold til den begaaede fejl, kan Retten dog frifinde sagsoegte for annullationspaastanden, men doemme den sagsoegte institution til at betale en godtgoerelse for den af den paagaeldende lidte ikke-oekonomiske skade som foelge af, at administrationen har begaaet en tjenstlig fejl.
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder
1 Sagsoegeren, som er foedt den 27. marts 1931, er kandidat i industriel kemi fra universitetet i Torino. Han blev ansat i Kommissionen i 1961 ved Det Faelles Forskningscenter (herefter benaevnt "FFC") i Ispra. For tiden er han tjenestemand i loenklasse A5 i Kommissionens videnskabelige tjeneste. Han har i over seksten aar vaeret indplaceret i sin loenklasses sidste loentrin.
2 Da sagsoegerens bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985 ikke var udarbejdet paa den foreskrevne dato, nemlig den 30. november 1985, anlagde han efter en forudgaaende administrativ procedure i to etaper sag med henblik paa godtgoerelse for den oekonomiske og ikke-oekonomiske skade, han mente, at denne forsinkelse havde paafoert ham. Ved dom af 8. november 1990 (sag T-73/89, Sml. II, s. 619) doemte Retten Kommissionen til at betale sagsoegeren et beloeb svarende til 1 ECU som godtgoerelse for den ikke-oekonomiske skade, han havde lidt. Dommen har faaet retskraft.
3 Ej heller bedoemmelsesrapporten for perioden 1987-1989 blev udarbejdet paa den foreskrevne dato, nemlig den 30. november 1989.
4 Forfremmelsesproceduren for regnskabsaaret 1990 blev for sagsoegerens vedkommende saaledes paabegyndt, uden at der forelaa en bedoemmelsesrapport. Men ved et notat af 5. februar 1990 fra sagsoegerens overordnede blev han foreslaaet til eventuel forfremmelse (bilag VI til Kommissionens svarskrift). For bedoemmelsesperioden 1987-1989 indeholder notatet en angivelse af sagsoegerens indsats paa forskellige omraader, idet han tildeles karakteren "udmaerket" én gang, "meget godt" ti gange og "godt" tre gange. I notatet begrunder sagsoegerens overordnede endvidere forfremmelsesforslaget som foelger: "Mr Barbi has shown in the past good experimental as well as theoretical ability in the field of applied thermodynamics, in particular Electrochemistry and Sensors' Science. This is amply shown by his recent publications (see list). He has performed alone this internationally recognized work, succeeding therefore to be scientifically productive despite the unfortunate occurrence that his competence could not be satisfactorily employed with(in) the frame of Ispra past Programmes". Retten fastslaar ex officio, at dette forslag om forfremmelse ikke er medtaget i sagsoegerens personlige aktmappe, saaledes som Retten har faaet den forelagt.
5 Den 24. april 1990 vedtog Det Paritetiske Udvalg, benaevnt "O-instans", ved Institut for Avancerede Materialer, hvor sagsoegeren gjorde tjeneste, udkastet til listen over personale, som ifoelge udvalget kunne komme i betragtning til forfremmelse i regnskabsaaret 1990. For saa vidt angaar forfremmelserne til loenklasse A4 omfattede udvalgets liste tre tjenestemaend og en midlertidigt ansat. Sagsoegerens navn var ikke blandt navnene paa udvalgets liste.
6 Den 13. august 1990 offentliggjorde Kommissionen listen over de tjenestemaend, der fandtes at have gjort sig mest fortjent til forfremmelse. For saa vidt angaar Den Videnskabelige og Tekniske Tjeneste indeholdt denne liste navnene paa to af de tre tjenestemaend og paa den ansatte, som udvalget foreslog til forfremmelse til loenklasse A4.
7 Den 30. november 1990 offentliggjorde Kommissionen listen over de tjenestemaend, der var forfremmet inden for stillingsgruppen. De to tjenestemaend, hvis navne stod paa listen over de tjenestemaend, der havde gjort sig mest fortjent, blev faktisk forfremmet til loenklasse A4. Den midlertidigt ansatte fik en ny indplacering.
8 Den 13. februar 1991 indgav sagsoegeren en klage til ansaettelsesmyndigheden. I overskriften angav sagsoegeren, at klagen var rettet mod forfremmelseslisten for 1990. Han gjorde gaeldende, at han stiltiende var blevet udelukket fra listen over forfremmede tjenestemaend, uden at de forskellige administrative instanser havde kunnet gennemgaa hans bedoemmelsesrapport for perioden 1987-1989. Derfor var artikel 43 og 45 i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") samt artikel 6 i de almindelige gennemfoerelsesbestemmelser for vedtaegtens artikel 43, der er vedtaget af Kommissionen (herefter benaevnt "almindelige bestemmelser") blevet tilsidesat. Under disse omstaendigheder udgjorde det forhold, at hans navn ikke var medtaget paa listen over forfremmede tjenestemaend, en akt, der indeholder et klagepunkt i henhold til vedtaegtens artikel 90. Han tilfoejede, at Kommissionen desuden skulle godtgoere den oekonomiske og ikke-oekonomiske skade, som den manglende bedoemmelsesrapport havde paafoert ham.
9 Den 22. april 1991 underskrev direktoeren for FFC, Bishop, en bedoemmelsesrapport vedroerende sagsoegeren, som daekkede perioden fra den 1. juli 1987 til den 31. december 1988. Rapporten indeholdt foelgende karakterer: én "udmaerket", ti "meget godt" og tre "godt" ledsaget af foelgende vurdering af sagsoegerens evner: "Il signor Barbi ha eccellenti conoscenze nel campo elettrochimico, che aggiorna regolarmente con frequenti contatti con il mondo accademico. Dotato di ottima capacità di sintesi, lavora con successo nel suo campo specifico e ne ha dato un' eccellente prova nell' attività di sopporto alla Commissione". I en skrivelse af 27. maj 1991 til sagsoegeren forklarede Bishop, at den af rapporten daekkede periode var kortere end de normale to aar, der var fastsat i vedtaegten, fordi FFC var blevet omstruktureret og inddelt i institutter fra den 1. november 1988. Den 31. maj 1991 underskrev sagsoegeren bedoemmelsesrapporten "per presa conoscenza".
Retsforhandlinger
10 Paa denne baggrund har sagsoegeren anlagt naervaerende sag, som blev registreret paa Rettens Justitskontor den 23. august 1991. Den skriftlige forhandling er forloebet forskriftsmaessigt.
11 Den 25. oktober 1991 besvarede ansaettelsesmyndigheden klagen. Den gjorde gaeldende, at det i Institut for Avancerede Materialer ikke havde vaeret muligt at udarbejde nogen bedoemmelsesrapporter i 1989. Ifoelge Kommissionen skyldtes dette den omstrukturering, der havde fundet sted i FFC fra den 1. november 1988. Men sagsoegeren var blevet foreslaaet til forfremmelse. Den manglende bedoemmelsesrapport havde saaledes ikke skadet ham. I oevrigt havde sagsoegeren ikke noeje angivet de oekonomiske og ikke-oekonomiske skader, han paaberaabte sig. Derfor kunne Kommissionen ikke imoedekomme klagen.
12 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Den har dog opfordret parterne til at besvare to spoergsmaal om den forudgaaende administrative procedure og om sagsoegtes vurdering af sagsoegerens fortjenester.
13 Parterne afgav deres mundtlige indlaeg og besvarede Rettens spoergsmaal i retsmoedet den 20. maj 1991. I retsmoedet fremlagde sagsoegeren en meddelelse af 7. februar 1992 fra Kommissionens Centrale Personaleudvalg med titlen "Forsoemmeligheden i visse tjenestegrene blokerer for 1992-forfremmelserne". Formanden erklaerede den mundtlige forhandling for afsluttet ved afslutningen af retsmoedet.
14 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:
° Annullation af proceduren vedroerende forfremmelse af videnskabelige tjenestemaend til loenklasse A4 for 1990, idet den indebaerer tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45 for saa vidt angaar sagsoegeren.
° Kommissionen tilpligtes at godtgoere den ikke-oekonomiske skade, sagsoegeren har lidt paa grund af den sene og ufuldstaendige meddelelse af hans bedoemmelsesrapport for 1987-1989, med et beloeb paa ikke under 300 000 BFR.
° Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
15 Sagsoegte har nedlagt foelgende paastande:
Med hensyn til formaliteten:
° Sagen afvises for saa vidt angaar paastanden om erstatning for skade.
Med hensyn til realiteten:
° Frifindelse.
° Der traeffes afgoerelse om sagens omkostninger efter gaeldende regler.
Paastanden om annullation af afgoerelsen om forfremmelserne af videnskabelige tjenestemaend til loenklasse A4 for 1990
16 Indledningsvis skal det fastslaas, hvilken afgoerelse fra ansaettelsesmyndigheden der er genstand for annullationssoegsmaalet. Paa den ene side tales der i annullationspaastanden i staevningen om "proceduren for forfremmelse af videnskabelige tjenestemaend til loenklasse A4 for 1990". Paa den anden side har sagsoegeren anfoert, at genstanden for hans sag angaar "annullation af listen over forfremmelser i 1990 til loenklasse A4" (side 1 i staevningen). Endvidere skal det bemaerkes, at hans klage kun var rettet mod listen over tjenestemaend, der var forfremmet i 1990. Den tidligere liste over tjenestemaend, som ° ifoelge Det Paritetiske Udvalg, "O-Instans" ° kunne komme i betragtning til en forfremmelse, og listen over de tjenestemaend, der findes at goere sig mest fortjent til en forfremmelse, har ikke vaeret genstand for nogen saerskilt klage. Derfor skal det fastslaas, at denne annullationssag angaar ansaettelsesmyndighedens afgoerelse, som blev offentliggjort den 30. november 1990, og som vedroerer forfremmelsen til loenklasse A4 af femten videnskabelige eller tekniske tjenestemaend og den nye indplacering af flere midlertidigt ansatte (bilag X til svarskriftet).
17 Over for denne afgoerelse har sagsoegeren i staevningen paaberaabt sig to anbringender, nemlig ét om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 43 og artikel 6 i de almindelige bestemmelser, og ét om tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45 .
18 Med hensyn til det foerste anbringende har sagsoegeren gjort gaeldende, at hans bedoemmelsesrapport for perioden 1987-1989 burde have vaeret udarbejdet og meddelt ham inden den 30. november 1989. Da bedoemmelsesproceduren foerst blev afsluttet i maj 1991, er der tale om en aabenbar ulovlighed, som oven i koebet er en gentagelse. Hertil kommer, at den af bedoemmelsesrapporten daekkede periode slutter den 31. december 1988, selv om der ikke findes nogen bestemmelse om en saadan begraensning. Denne tilsidesaettelse af gaeldende bestemmelser kan ikke retfaerdiggoeres ved administrative vanskeligheder i Kommissionens tjenestegrene eller omstruktureringen af FFC. De almindelige gennemfoerelsesbestemmelser til vedtaegtens artikel 43 fastsaetter noejagtigt, hvilken procedure der skal foelges i tilfaelde af, at den bedoemte tjenestemand skifter institution eller overflyttes, og det maa fastslaas, at der alene kan blive tale om en midlertidig bedoemmelsesrapport i tilfaelde af en overflytning af tjenestemanden til en anden institution.
19 Forslaget til forfremmelse af 5. februar 1990 kunne ikke, ifoelge sagsoegeren, erstatte den bedoemmelsesrapport, der manglede i forbindelse med forfremmelsesproceduren. I denne forbindelse har sagsoegeren i retsmoedet gjort gaeldende, at forfremmelsesforslaget af 5. februar 1990 var mere restriktivt end den bedoemmelsesrapport, der blev udarbejdet i 1991. Bedoemmelsesrapporten var ubetinget og helt udtrykkeligt gunstig, mens forfremmelsesforslaget indeholdt en mindre gunstig vurdering af hans kvalifikationer. Det indeholdt et forbehold om, at sagsoegeren ikke fuldt ud havde kunnet vise sine evner. Sagsoegeren har derfor bestridt, at disse to dokumenter kan betragtes som aekvivalente.
20 Kommissionen har bestridt, at vedtaegtens artikel 43 og artikel 6 i de almindelige bestemmelser er blevet tilsidesat. En radikal omorganisering af FFC' s struktur havde paa det tidspunkt, der er tale om, skabt en exceptionel situation. Som foelge af omorganiseringen var naesten alle administrative aktiviteter blevet vaesentligt forsinket. Med hensyn til alle de tjenestemaend i FFC, "som var mest direkte beroert" af denne omorganisering, havde det vaeret noedvendigt at lade bedoemmelsesrapportens referenceperiode for 1987-1989 slutte den 31. december 1988. Ifoelge Kommissionen medtoges foerste halvaar 1989, som ikke var daekket af den foregaaende bedoemmelsesrapport, i bedoemmelsesrapporten for perioden 1989-1991. Efter Kommissionens opfattelse skal der sondres mellem den fuldstaendige omstrukturering af FFC, som var aarsagen til, at den anfaegtede bedoemmelsesrapport fremkom for sent og i ufuldstaendig form, og de omstaendigheder af anden art, som blev konstateret af Retten i dens ovennaevnte dom af 8. november 1990, Barbi mod Kommissionen. Derfor kan der ikke fastslaas nogen ulovlighed i forbindelse med bedoemmelserapporten.
21 Endvidere har den manglende bedoemmelsesrapport ikke haft afgoerende indflydelse paa den anfaegtede forfremmelsesprocedure. Forslaget til forfremmelse, der var et fuldstaendigt og detaljeret officielt dokument, var traadt i stedet for den paa davaerende tidspunkt manglende bedoemmelsesrapport.
22 I retsmoedet har Kommissionen gjort gaeldende, at den senere udarbejdede bedoemmelsesrapport og forfremmelsesforslaget var aekvivalente. De to dokumenter indeholdt de samme karakterer, nemlig én "udmaerket", ti "meget godt" og tre "godt". Omtalen af en "unfortunate occurrence" i forslaget til forfremmelse havde ikke sat nogen plet paa sagsoegerens fortjenester. Den afspejlede simpelt hen en beklagelse over, at han ikke havde kunnet udnytte sin viden fuldt ud i forbindelse med de tidligere programmer, mens han ° nu ° kunne lade sin viden komme til sin ret. Kommissionen goer gaeldende, at udtrykket "good ability" i forslaget til forfremmelse er udtryk for en positiv bedoemmelse, selv om de anvendte udtryk er et lille tilbageskridt i forhold til udtrykkene "eccelenti conoscenze" og "ottima capacità di sintesi", der findes i bedoemmelsesrapporten. Under alle omstaendigheder er de talmaessige karakterer identiske uden at indeholde nogen mulighed for tvivl.
23 Det skal for det foerste bemaerkes, at ifoelge vedtaegtens artikel 43 skal der regelmaessigt og mindst hvert andet aar udfaerdiges en udtalelse vedroerende hver enkelt tjenestemands kvalifikationer, tjenstlige indsats og adfaerd i henhold til de betingelser, hver institution fastsaetter. I det foreliggende tilfaelde skulle bedoemmeren ifoelge artikel 6 i de almindelige bestemmelser udarbejde bedoemmelsesrapporten inden den 30. november 1989, idet bedoemmelsesperioden udloeb den 30. juni 1989 eller ° ifoelge sagsoegte ° den 31. december 1988. Retten maa fastslaa, at denne frist ikke blev overholdt.
24 Med hensyn til omstruktureringen af FFC mellem 1988 og 1989 skal det bemaerkes, at en omorganisering af et forskningscenter, uanset hvor radikal den er, ikke i sig selv kan begrunde, at der ikke udarbejdes bedoemmelsesrapporter af de dér ansatte tjenestemaend. Retten anerkender, at en saadan omstrukturering kan skabe administrative vanskeligheder, som goer det besvaerligt for de overordnede at udarbejde bedoemmelsesrapporterne og droefte dem med de bedoemte. Men Kommissionen har ikke bevist, og end ikke paastaaet, at sagsoegerens bedoemmere i dette tilfaelde paa grund af saerlige omstaendigheder var forhindret i at udarbejde bedoemmelsesrapporten af sagsoegeren inden for den i vedtaegten fastsatte frist. Da der saaledes ikke foreligger saerlige omstaendigheder, som kan begrunde tilsidesaettelsen af vedtaegten og de gaeldende almindelige bestemmelser, findes Kommissionens generelle henvisning til omstruktureringen af FFC ikke tilstraekkelig til at antage, at der ikke er sket en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 43 og artikel 6 i de almindelige bestemmelser.
25 Det skal tilfoejes, at den rapport, der endelig blev underskrevet i 1991, kun er en delbedoemmelse, da den kun daekker perioden frem til den 31. december 1988. Ifoelge artikel 8 i de almindelige bestemmelser kan der imidlertid kun afgives en midlertidig bedoemmelse af tjenestemaend i tilfaelde af, at denne skifter institution eller overflyttes. Kommissionen har ej heller forklaret, hvorfor dens tjenestegrene ikke i hvert fald i 1991 har vaeret i stand til at udarbejde en bedoemmelsesrapport for hele perioden 1987-1989. Det maa saaledes fastslaas, at tilsidesaettelsen af ovennaevnte bestemmelser ° i hvert fald delvis ° er fortsat selv efter udarbejdelsen af den paagaeldende delbedoemmelse.
26 Retten skal udtale, at ifoelge Domstolens praksis kan det forhold, at den personlige aktmappe for en tjenestemand, der kan komme i betragtning til forfremmelse, er foert fejlagtigt, kun sanktioneres ved en dom om annullation, dersom de paagaeldende fejl har haft en afgoerende indflydelse paa den anfaegtede forfremmelsesprocedure (jf. Domstolens dom af 18.12.1980, forenede sager 156/79 og 51/80, Gratreau mod Kommissionen, Sml. s. 3943, praemis 22, og af 17.12.1981, forenede sager 156/79 og 51/80, Gratreau mod Kommissionen, Sml. s. 3139, praemis 15). Foelgelig boer det undersoeges, om den forsinkede udfaerdigelse af sagsoegerens bedoemmelsesrapport kan have haft en afgoerende indflydelse paa den paagaeldende forfremmelsesprocedure.
27 I denne forbindelse har Kommissionen gjort gaeldende, at den manglende bedoemmelsesrapport blev opvejet af forslaget om forfremmelse af 5. februar 1990, som var aekvivalent med bedoemmelsesrapporten fra 1991. Retten skal saaledes proeve, om disse to dokumenter indeholder aekvivalente vurderinger af sagsoegerens kvalifikationer, indsats og adfaerd. Ganske vist er de analytiske vurderinger i de to dokumenter identiske, men den generelle vurdering i bedoemmelsesrapporten er klart gunstigere for sagsoegeren end den, der kommer til udtryk i forfremmelsesforslaget. Udtrykkene "eccellenti conoscenze nel campo elettrochimico", "ottima capacità de sintesi" og "eccellente prova nell' attività di sopporto alla Commissione", som anvendes i bedoemmelsesrapporten, indeholder en mere positiv vurdering end udtrykket "good experimental and theoretical ability", der anvendes i forfremmelsesforslaget. Dette indeholder ligeledes en bemaerkning om en "unfortunate occurrence that his (sagsoegerens) competence could not be satisfactorily employed with(in) the frame of ISPRA past Programmes". I forbindelse med en forfremmelsesprocedure har en saadan konstatering en raekkevidde, der gaar laengere end til en simpel beklagelse fra institutionens side. Den kan udgoere en faktor, der forringer den paagaeldendes chancer for at blive forfremmet i forhold til andre tjenestemaend, der ikke har vaeret ofre for en saadan "uheldig omstaendighed". Retten fastslaar saaledes, at de to generelle vurderinger af sagsoegerens kvalifikationer, indsats og adfaerd ikke er aekvivalente. Derfor kan den omstaendighed, at sagsoegerens bedoemmelsesrapport ikke blev udarbejdet inden for den i vedtaegten fastsatte frist, have haft en afgoerende indflydelse paa forfremmelsesproceduren.
28 Sagsoegerens foerste anbringende er saaledes begrundet.
29 Med sit andet anbringende har sagsoegeren paaberaabt sig, at vedtaegtens artikel 45 er tilsidesat, da hans bedoemmelsesrapport ikke forelaa under forfremmelsesproceduren. Man har saaledes ikke i forbindelse hermed kunnet taget hensyn til denne rapport, der var mere end rosende for saa vidt angaar vurderingen af sagsoegerens fortjenester. Det kan ikke antages, at de i 1990 forfremmede tjenestemaend var sagsoegeren overlegne, hverken med hensyn til eksamensbeviser, anciennitet i tjenesten eller fortjenester. Derfor er forfremmelsesproceduren behaeftet med en fejl, som udgoer en tilsidesaettelse af vedtaegtens artikel 45, hvorfor den boer annulleres.
30 Kommissionen finder ikke vedtaegtens artikel 45 tilsidesat i den foreliggende sag. Den henviser til, at en manglende bedoemmelsesrapport under saerlige omstaendigheder kan opvejes af andre oplysninger om tjenestemandens fortjenester. Kommissionen har gentaget, at forslaget om forfremmelse vedroerende sagsoegeren indeholder de samme analytiske vurderinger som dem, der senere er blevet bekraeftet i den endelige bedoemmelsesrapport. Derfor er det paa grundlag af resultaterne af sammenligningen mellem fortjenesterne, ikke paa grundlag af den manglende bedoemmelsesrapport, at sagsoegerens navn ikke kunne opfoeres paa listen over de tjenestemaend, der er kommet igennem de indledende faser af forfremmelsesproceduren. Det er bevist, at de instanser, der har til opgave at sammenligne de forfremmelsesvaerdige tjenestemaends fortjenester, fra begyndelsen af proceduren havde de samme oplysninger om sagsoegerens fortjenester til raadighed for bedoemmelsen som dem, de kunne have faaet ved laesning af bedoemmelsesrapporten af sagsoegeren. Af de tre personer fra Institut for Avancerede Materialer, hvis navne var medtaget paa listen over forfremmede tjenestemaend, havde de to foerste allerede vaeret opfoert paa listen over de tjenestemaend, der "fandtes at have gjort sig mest fortjent" i det foregaaende regnskabsaar. Den tredje var allerede internt blevet foreslaaet til forfremmelse. Under disse omstaendigheder holdt ansaettelsesmyndigheden sig inden for de tilladte graenser og gjorde ikke forkert brug af sin ° udstrakte ° skoensfrihed. Der er ikke fremfoert noget bevis for en aarsagsforbindelse mellem den manglende bedoemmelsesrapport og den manglende optagelse af sagsoegerens navn paa listen over forfremmede tjenestemaend.
31 Det fremgaar af ovenstaaende (jf. praemis 26 og 27), at det andet anbringende ligeledes maa tages til foelge. At bedoemmelsesrapporten ikke forelaa under forfremmelsesproceduren, forhindrede en gyldig sammenligning af sagsoegerens fortjenester. Den anfaegtede afgoerelse byggede paa et forfremmelsesforslag, der var mindre gunstigt for sagsoegeren end den bedoemmelsesrapport, som blev udarbejdet senere. Derfor er vedtaegtens artikel 45, stk. 1, ligeledes tilsidesat.
32 Sagsoegeren har i replikken paaberaabt sig et tredje anbringende. Han har gjort gaeldende, at han foerst fik kendskab til forslaget om forfremmelse under retssagen. Dette dokument var aldrig blevet tilstillet ham og befandt sig ikke i hans personlige aktmappe.
33 Kommissionen har udtrykt tvivl om rigtigheden af sagsoegerens paastand om, at han ikke havde kendskab til forfremmelsesforslaget foer sagsanlaegget.
34 Da det tredje anbringende foerst blev fremsat i replikfasen, boer det undersoeges, om det kan antages til paakendelse. I denne forbindelse skal det bemaerkes, at Kommissionen foerst har naevnt eksistensen af forfremmelsesforslaget i svarskriftet og i sin besvarelse af klagen, der foerst forelaa efter sagsanlaegget. Kommissionen har ikke i duplikken detaljeret anfoert, under hvilke omstaendigheder sagsoegeren kunne have haft kendskab til forfremmelsesforslaget inden fremsendelsen af disse dokumenter. Den har blot paastaaet, at det var vanskeligt ikke at "naere tvivl" paa dette punkt. Under de anfoerte omstaendigheder maa det forfremmelsesforslag, som Kommissionen henviser til, betragtes som en faktisk omstaendighed, der er kommet frem under retsforhandlingerne. I henhold til Rettens procesreglement kan sagsoegerens tredje anbringende saaledes tages under paakendelse.
35 For saa vidt angaar realiteten skal det bemaerkes, at forslaget om forfremmelse ikke er indsat i sagsoegerens personlige aktmappe, selv om det indeholder en kort beskrivelse af hans kvalifikationer, indsats og adfaerd samt en bedoemmelse af disse. Ifoelge vedtaegtens artikel 26 burde dette forslag om forfremmelse imidlertid have vaeret indsat i sagsoegerens personlige aktmappe. Foelgelig er vedtaegtens artikel 26 blevet tilsidesat. Heraf foelger, at den anfaegtede afgoerelse blev truffet paa grundlag af en procedure behaeftet med en tredje uregelmaessighed (jf. Rettens dom af 5.12.1990, sag T-82/89, Marcato mod Kommissionen, Sml. II, s. 735, praemis 76, 78 og 89). Derfor boer sagsoegerens tredje anbringende ligeledes tages til foelge.
36 Under disse omstaendigheder skal det undersoeges, om de ovenfor konstaterede ulovligheder skal medfoere fuldstaendig annullation af den anfaegtede afgoerelse eller delvis annullation, nemlig for saa vidt den indebaerer en forfremmelse af de to tjenestemaend og fastslaar den nye indplacering af den midlertidigt ansatte, der tilhoerer samme institut som sagsoegeren. I dommen af 5. juni 1980 (sag 24/79, Oberthuer mod Kommissionen, Sml. s. 1743) udtalte Domstolen, at en annullation af forfremmelserne af samtlige de tjenestemaend, der faktisk paa det paagaeldende tidspunkt var blevet forfremmet til B2, ville udgoere en foranstaltning, som ikke staar i forhold til den begaaede fejl, og at det ville vaere vilkaarligt at annullere forfremmelsen af den eneste tjenestemand i samme generaldirektorat i Kommissionen som sagsoegeren, Oberthuer, der faktisk blev forfremmet. Derfor frifandt Domstolen sagsoegte i annullationssoegsmaalet. Men Domstolen tilpligtede ex officio Kommissionen at betale en erstatning for den ikke-oekonomiske skade, som dens tjenstlige fejl havde forvoldt (ovennaevnte dom af 5.6.1980, Oberthuer mod Kommissionen, praemis 13, 14 og 15). Efter denne retspraksis boer sagsoegte frifindes i naervaerende sag, for saa vidt den angaar paastanden om annullation af den anfaegtede afgoerelse.
Paastanden om, at Kommissionen tilpligtes at godtgoere den ikke-oekonomiske skade, som sagsoegeren paaberaaber sig
37 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at tilsidesaettelsen af bestemmelserne om udarbejdelse af bedoemmelsesrapporterne i den foreliggende sag udgoer en tjenstlig fejl fra Kommissionens side. Denne tjenstlige fejl haevdes at have forvoldt ham en ikke-oekonomisk skade paa grund af den usikkerhed og bekymring, han har foelt med hensyn til sin erhvervsmaessige fremtid. Kommissionen maa som godtgoerelse for denne ikke-oekonomiske skade vaere pligtig at betale ham et beloeb, der tager hensyn til forsinkelsens varighed (halvandet aar), den systematiske gentagelse af fejlen og den fuldstaendige mangel paa bedoemmelse for hele foerste halvaar 1989. Sagsoegeren finder ikke, at erstatningen for den forvoldte skade kan vaere under 300 000 BFR. For at tage hensyn til, at det her drejer sig om et gentagelsestilfaelde, boer Retten tilpligte Kommissionen at betale sagsoegeren et beloeb, der er tilstraekkelig stort til at have en vis afskraekkende virkning.
38 Med hensyn til spoergsmaalet, om erstatningspaastanden kan realitetsbehandles, har sagsoegeren lagt vaegt paa, at kravet allerede blev fremsat i klagen. For saa vidt angaar godtgoerelsesbeloebet har han angivet stoerrelsen heraf i det foerste dokument vedroerende den foreliggende sag (staevningen). I henhold til Domstolens praksis (jf. Domstolens dom af 10.3.1989, sag 126/87, Del Plato mod Kommissionen, Sml. s. 659, praemis 12) kan paastanden saaledes antages til realitetsbehandling.
39 Sagsoegeren har i retsmoedet gjort gaeldende, at det ikke var noedvendigt at forelaegge en ansoegning i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 1, for at faa udarbejdet bedoemmelsesrapporten; en saadan forvaltningsakt skulle udstedes inden for helt bestemte frister. For saa vidt angaar de to proceskrav (om annullation og erstatning) har sagsoegeren gjort gaeldende, at de var omhandlet saavel i staevningen som i replikken. Han erkender, at han muligvis har fremhaevet forsinkelsen med at udarbejde bedoemmelsesrapporten i hoejere grad end det forhold, at rapporten ikke forelaa under de forskellige faser i forfremmelsesproceduren. Da annullationspaastanden kan antages til paakendelse, er det klart, at det samme gaelder paastanden om erstatning. I betragtning af Kommissionens systematiske overtraedelser af gaeldende regler kraeves der en vaesentlig og afskraekkende sanktion.
40 Kommissionen har gjort gaeldende, at paastanden om erstatning ikke kan antages til paakendelse. Under den forudgaaende administrative procedure fremlagde sagsoegeren ikke de oplysninger, der var noedvendige for at bedoemme den paastaaede skade. Ansaettelsesmyndigheden havde saaledes ikke noejagtige oplysninger om tvistens aarsager og omstaendigheder til raadighed. Endvidere undlod sagsoegeren foerst at forelaegge en ansoegning i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 1, om godtgoerelse for den paastaaede skade. Det er foerst, naar en saadan ansoegning afvises, at sagsoegeren kan indgive klage i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 2. I betragtning af, at der ikke har fundet en forudgaaende procedure sted i henhold til vedtaegten, kan den omhandlede paastand saaledes ikke antages til realitetsbehandling.
41 Hvad angaar realiteten har Kommissionen gentaget de argumenter, den allerede havde fremfoert over for annullationspaastanden, og herved bestridt, at der var tale om en tjenstlig fejl. Endvidere var sagsoegerens ansaettelse af den paastaaede skade under alle omstaendigheder uberettiget og eksorbitant. Et beloeb paa 300 000 BFR kan ikke antages at staa i forhold til den skade, der eventuelt anerkendes. Med hensyn til den afskraekkende virkning, som skulle forklare beloebets stoerrelse, boer Retten tage i betragtning, at forsinkelsen med at udarbejde bedoemmelsesrapporten var vanskelig at undgaa i FFC' s omstruktureringsperiode. Den ikke-oekonomiske skade, sagsoegeren eventuelt har lidt, kan under ingen omstaendigheder overstige den ikke-oekonomiske skade, Retten antog i sin ovennaevnte dom af 8. november 1990, Barbi mod Kommissionen, og som "fik den til" at tilpligte Kommissionen at betale sagsoegeren et symbolsk beloeb paa én ECU.
42 For saa vidt angaar spoergsmaalet, om erstatningskravet kan tages under paakendelse, skal det indledningsvis bemaerkes, at de nedlagte paastande i den forbindelse tager sigte paa godtgoerelse for den ikke-oekonomiske skade, der ifoelge sagsoegeren er forvoldt ham ved den sene udarbejdelse af hans bedoemmelsesrapport for perioden 1987-1989. Sagsoegeren har ved i retsmoedet at erklaere, at han kraever en sanktion, der har afskraekkende virkning, mod Kommissionens systematiske overtraedelser af reglerne om udarbejdelse af bedoemmelsesrapporter, bekraeftet, at dette er formaalet med hans paastande om erstatning.
43 I ovennaevnte Oberthuer-sag, praemis 9, 10 og 11, var sagsoegerens bedoemmelsesrapport endnu ikke udfaerdiget, da Forfremmelsesudvalget skulle behandle forslagene om forfremmelse. Domstolen fandt, at Kommissionen havde begaaet en tjenstlig fejl, hvorefter forfremmelsesproceduren ikke fandtes at vaere lovformelig for saa vidt angaar sagsoegeren. Selv om sagsoegerens klage ikke indeholdt nogen paastand om erstatning (jf. ovennaevnte dom, sagsfremstillingen, Sml. s. 1746), og til trods for, at der ikke i overensstemmelse med reglerne var nedlagt paastand herom, tilpligtede Domstolen, som fremhaevede sin fulde proevelsesret, ex officio sagsoegte at betale en erstatning for den ikke-oekonomiske skade, som forvaltningens tjenstlige fejl havde forvoldt.
44 I den foreliggende sag har Retten ° ligesom Domstolen i ovennaevnte Oberthuer-sag ° forkastet sagsoegerens paastand om annullation trods de mangler, den anfaegtede afgoerelse var behaeftet med. I henhold til ovennaevnte praksis har Retten dog befoejelse til ° i overensstemmelse med sagsoegerens paastand ° at tilpligte sagsoegte at betale en godtgoerelse for den af sagsoegeren lidte ikke-oekonomiske skade, uden at en manglende eller en eventuel ureglementeret forudgaaende administrativ procedure kan udgoere en hindring. Naar Domstolen i Oberthuer-sagen domfaeldte sagsoegte trods en manglende forudgaaende procedure, som skulle have fundet sted foer en eventuel retssag om erstatning, maa Retten under alle omstaendigheder antage, at den sag om erstatning, der rent faktisk foreligger her, kan fremmes til paakendelse, selv om Retten i oevrigt maatte finde, at der ikke blev indgivet forudgaaende ansoegning i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 1. Under disse omstaendigheder er det unoedvendigt at tage stilling til sagsoegerens bemaerkninger om, at den indgivne klage i dette tilfaelde var tilstraekkelig, da den var rettet mod ansaettelsesmyndighedens undladelse af at traeffe en "i vedtaegten foreskrevet" foranstaltning i henhold til vedtaegtens artikel 90, stk. 2.
45 For saa vidt angaar realiteten skal det fastslaas, at Kommissionen har begaaet en tjenstlig fejl ved ikke at udarbejde sagsoegerens bedoemmelsesrapport inden for den i vedtaegten fastsatte frist og ved som led i den anfaegtede forfremmelsesprocedure at erstatte den med et forslag om forfremmelse, der er mindre gunstigt end den bedoemmelsesrapport, der blev udarbejdet senere (jf. praemis 23-27 ovenfor). I stedet for at udarbejde bedoemmelsesrapporten inden den 30. november 1989 tilstillede Kommissionen foerst sagsoegeren den efter den 22. april 1991. Det skal tilfoejes, at denne rapport kun daekkede perioden frem til den 31. december 1988, mens bedoemmelsen vedroerende resten af den paagaeldende periode blev udskudt til senere. Denne tjenstlige fejl fra Kommissionens side har forvoldt sagsoegeren en ikke-oekonomisk skade paa grund af usikkerheden med hensyn til hans fremtidige karriere (jf. Rettens dom af 24.1.1991, sag T-63/89, Latham mod Kommissionen, Sml. II, s. 19, praemis 31).
46 Ved bedoemmelsen af den lidte skade boer der tages hensyn til sagsoegerens hoeje alder. Sagsoegeren, der er 61 aar, kan kun i nogle aar endnu deltage i forfremmelsesprocedurerne. Endvidere skal det fastslaas, at Kommissionen allerede havde vaeret skyld i en vaesentlig forsinkelse for saa vidt angaar udarbejdelsen af sagsoegerens bedoemmelsesrapport for perioden 1983-1985, hvilket bevirkede, at Retten i sin ovennaevnte dom af 8. november 1990, Barbi mod Kommissionen, doemte Kommissionen til at betale sagsoegeren et beloeb svarende til én ECU. Endelig var bedoemmelsesrapporten i den foreliggende sag mindst halvandet aar forsinket, idet der alene var udarbejdet en delbedoemmelse, som kun daekkede perioden frem til den 31. december 1988. Under disse omstaendigheder finder Retten, som ansaetter den lidte skade efter ret og billighed, at tilkendelse af et beloeb paa 200 000 BFR udgoer en passende erstatning til sagsoegeren.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
47 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Da Kommissionen i det vaesentlige har tabt sagen, paalaegges det den at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling)
1) Kommissionen betaler sagsoegeren en skadeserstatning paa 200 000 BFR.
2) I oevrigt frifindes Kommissionen.
3) Kommissionen betaler sagens omkostninger
Full & Egal Universal Law Academy