Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. afdelingsformand,
De herrer dommere,
1. Det praejudicielle spoergsmaal, Cour d' appel de Toulouse har forelagt Domstolen, har sin baggrund i en tvist, der verserer mellem det franske toldvaesen og en speditionsvirksomhed, og som vedroerer betingelserne for at opnaa toldfritagelse ved import af visse varer fra Indien.
2. De relevante bestemmelser om toldfritagelse er led i EF' s generelle toldpraeferencer for varer med oprindelse i udviklingslandene. Det generelle toldpraeferencesystem - GSP - har som bekendt sin baggrund i den resolution, der blev vedtaget paa UNCTAD' s anden konference i 1968, og hvorefter de industrialiserede lande skal yde generelle toldpraeferencer til udviklingslandene. Ordningen er i dag tilpasset efter de enkelte udviklingslandes oekonomiske forhold, og der gaelder i et vist omfang forskellige regler for forskellige typer varer. Det er for den foreliggende sag vigtigt, at betingelserne for under toldpraeferenceordningen at yde toldfritagelser fastlaegges selvstaendigt af de enkelte industrilande.
3. Det er i sagen ubestridt, at de varer, speditionsvirksomheden paa vegne af en fransk kunde importerede i 1987 og 1988, efter de gaeldende EF-regler kan opnaa toldfritagelse, hvis de franske toldmyndigheder accepterer, at det paa korrekt maade er dokumenteret, at varerne har oprindelse i Indien.
Speditionsvirksomheden fremlagde i forbindelse med de foretagne toldangivelser et antal oprindelsescertifikater, bekraeftet af de indiske myndigheder. Oprindelsescertifikaternes rubrik 12, der er udfyldt af eksportoeren, har efter den i sagen anvendte engelske version foelgende indhold:
"The undersigned hereby declares that the above details and statements are correct; that all the goods were produced in ..., and that they comply with the origin requirements specified for those goods in the generalized system of preferences for goods exported to ..." (1).
Det fremgaar af de af speditionsvirksomheden fremlagte oprindelsescertifikater, at varerne har oprindelse i Indien, og det er i visse af certifikaterne angivet, at eksportlandet er Czechoslovak Socialist Republic og i andre af certifikaterne, at eksportlandet er Polish People' s Republic.
I rubrik 11 er det af de kompetente indiske myndigheder bekraeftet "on the basis of control carried out, that the declaration by the exporter is correct" (2).
4. Det fremgaar af de faellesskabsregler, der henholdsvis i 1987 og 1988 var gaeldende for toldfritagelse af de paagaeldende varer (3), at rubrik 12 i oprindelsescertifikatet skal vaere behoerigt udfyldt med angivelsen "Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab eller med angivelse af en medlemsstat" (4). Da der ikke i de af speditionsvirksomheden fremlagte oprindelsescertifikater var angivet Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab eller en medlemsstat som det land, hvortil varerne skulle eksporteres, fandt de franske toldmyndigheder, at betingelserne for at indroemme toldfritagelse ikke var til stede og gjorde bl.a. krav paa betaling af den saedvanligt gaeldende 7% told for varer af den paagaeldende art.
5. Speditionsvirksomheden havde meddelt de franske myndigheder, at rubrik 12 var udfyldt som sket, fordi der var tale om modkoebsforretninger mellem OEstlandene og Indien. Baggrunden herfor var efter virksomhedens oplysninger, at OEstlandene saelger materiel til Indien, hvor koeberne, der ikke raader over valuta, betaler med varer, bl.a. skind og toej, og at OEstlandene, da de ikke har brug for disse varer, saelger dem paa andre markeder, f.eks. Frankrig, idet varerne sendes direkte til aftagerne.
6. Virksomheden, der mener at have ret til toldfritagelse, goer gaeldende, at toldskylden alene opstaar som foelge af varebevaegelserne - det er utvivlsomt, at varerne har oprindelse i Indien - og ikke som foelge af certifikaterne. Den mener, at de franske toldmyndigheder i lighed med tidligere tilfaelde boer goere det muligt at give toldfritagelse gennem berigtigelse af certifikaterne.
7. Cour d' appel, der bl.a. skal tage stilling til, om der i den foreliggende sag kan gives toldfritagelse, har forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"Fortabes retten til toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen mellem EF og udviklingslandene altid, naar der i det ved eksporten udstedte oprindelsescertifikat, formular A, som bestemmelsesland er angivet et andet land end en EF-medlemsstat?"
Cour d' appel har i forbindelse med spoergsmaalet henvist til forskellige bestemmelser i de relevante faellesskabsforordninger, der muligvis kan give toldvaesenet bemyndigelse til at berigtige oprindelsescertifikaterne eller paa anden maade give grundlag for at acceptere toldfritagelse.
Om de franske toldmyndigheder kan se bort fra mangelen i oprindelsescertifikaternes rubrik 12
8. Speditionsvirksomheden er som naevnt grundlaeggende af den opfattelse, at der er tale om en formel fejl, der boer kunne berigtiges.
Kommissionen, den franske, den belgiske og den britiske regering bestrider denne opfattelse.
9. Der kan efter min mening ikke vaere begrundet tvivl om, at de paagaeldende faellesskabsregler maa forstaas saaledes, at der ikke er hjemmel til for de franske toldmyndigheder at give toldfritagelse i et tilfaelde, hvor rubrik 12 er udfyldt med angivelse af, at eksporten skal ske til et andet land end en EF-medlemsstat.
Toldfritagelsen indroemmes efter EF' s regler paa betingelse af, at det er dokumenteret, at varen har oprindelse i det land, som EF indroemmer toldfritagelse. Det er EF, der selvstaendigt fastsaetter kriterierne for, hvornaar en vare anses for at have oprindelse i den stat, hvis varer EF indroemmer toldfritagelse. De i sagen fremlagte oprindelsescertifikater indeholder en oplysning fra eksportoeren om, at varerne skal eksporteres til to lande, der ikke er medlemmer af EF, og det er denne oplysning, der er bekraeftet af de kompetente indiske myndigheder. Det er hermed klart, at der ikke paa grundlag af de fremlagte oprindelsescertifikater er opnaaet sikkerhed for, at EF' s oprindelsesregler er respekteret. Oprindelsescertifikaterne er saaledes mangelfulde, og der er tale om en mangel, der ikke kun er formel, idet det ikke kan udelukkes, at oprindelsesreglerne i de lande, hvortil varerne efter certifikaterne skal eksporteres, kan vaere forskellige fra EF' s oprindelsesregler. Hertil kommer, at det i oevrigt efter de foreliggende oplysninger rent faktisk er saaledes, at oprindelsesreglerne i hvert fald i Tjekkoslovakiet var forskellige fra EF' s regler.
10. Det er paa denne baggrund ogsaa klart, at den mulighed, der i de to relevante forordningers artikel 12 gives toldmyndighederne i medlemsstaterne for at berigtige oplysninger i oprindelsescertifikater, ikke kan bruges i det foreliggende tilfaelde. Artikel 12 bestemmer, at "mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i certifikatet og oplysningerne i de dokumenter, der fremlaegges for toldstedet i forbindelse med indfoerslen af varerne" ikke i sig selv goer "certifikatet ugyldigt, naar det godtgoeres, at certifikatet svarer til de frembudte varer". Der er ikke i den foreliggende sammenhaeng tale om "mindre uoverensstemmelser".
11. Det forekommer mig lige saa klart, at den saerlige bestemmelse om ombytning af oprindelsescertifikater, der findes i de to forordningers artikel 22, ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sags sammenhaeng. Efter bestemmelsen skal det "altid vaere muligt at ombytte et eller flere oprindelsescertifikater, formular A, med et eller flere andre oprindelsescertifikater, formular A, paa betingelse af, at dette sker paa det toldsted i Faellesskabet, hvor varerne befinder sig". Det er gjort gaeldende af den britiske og den franske regering og ikke bestridt under sagen, at artikel 22 vedroerer den situation, hvor et vareparti, som oprindeligt var bestemt for en medlemsstat, helt eller delvis oenskes videresendt til en eller flere andre medlemsstater for dér at blive bragt i fri omsaetning.
Om der i eksportlandet efterfoelgende kan udstedes nye oprindelsescertifikater?
12. Der er uenighed mellem den franske regering paa den ene side og Kommissionen samt den britiske og den belgiske regering paa den anden side om, hvorvidt bestemmelsen i de relevante forordningers artikel 23 i den foreliggende situation giver hjemmel for, at der efterfoelgende i Indien kan udstedes oprindelsescertifikater, hvor de indiske myndigheder bekraefter varernes indiske oprindelse, ogsaa i den situation hvor eksporten efter rubrik 12 skal ske til en af medlemsstaterne i EF.
13. Artikel 23 bestemmer:
"1. Undtagelsesvis kan certifikatet ogsaa udstedes efter udfoerslen af de varer, som det vedroerer, naar dette ikke er udstedt ved udfoerslen paa grund af uforsaetlige fejl eller udeladelser eller andre saerlige omstaendigheder, og forudsat, at varerne ikke udfoeres, foer Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber har faaet meddelt de i artikel 26 fastsatte oplysninger.
2. Den kompetente regeringsmyndighed maa kunne foretage efterfoelgende udstedelse af et certifikat efter at have undersoegt, om de oplysninger, der er anfoert i eksportoerens anmodning, er i overensstemmelse med oplysningerne i forbindelse med den tilsvarende ekspedition, samt at der ikke er udstedt et oprindelsescertifikat ved udfoerslen af de paagaeldende varer ...".
14. Den franske regering goer gaeldende, at denne bestemmelse ikke i den foreliggende situation indeholder hjemmel for efterfoelgende udstedelse af oprindelsescertifikater. Regeringen henviser til, at bestemmelsen forudsaetter, at der ikke tidligere er udstedt oprindelsescertifikater ved udfoerslen af de paagaeldende varer, og goer i oevrigt gaeldende, at det vil vaere vanskeligt for de indiske myndigheder i en situation som den foreliggende at bekraefte, at varerne har oprindelse i Indien efter EF' s oprindelsesregler.
15. Kommissionen og de to oevrige regeringer finder, at det maa vaere muligt i en situation som den foreliggende at opnaa toldfritagelse paa grundlag af korrekt udfyldte oprindelsescertifikater, ogsaa selv om de er udstedt efterfoelgende, dvs. efter varernes import til Faellesskabet. Det goeres gaeldende, at de oprindelsescertifikater, der foreligger i sagen, maa betragtes som ikke-eksisterende i forhold til EF' s regler.
16. Det er efter min mening uden videre klart, at en efterfoelgende udstedelse af oprindelsescertifikater kun kan ske, naar den kompetente myndighed i eksportlandet paa grundlag af foreliggende oplysninger er i stand til at bekraefte de oplysninger, eksportoeren har givet herom i rubrik 12. Det er ogsaa klart, at saadanne efterfoelgende udstedte certifikater kun kan give ret til toldfritagelse, hvis certifikaterne er udstedt inden for eventuelt eksisterende frister, og at det er muligt at importere inden for eventuelt gaeldende toldkvota.
Men naar disse betingelser er opfyldt, er det efter min mening forsvarligt at laegge Kommissionens og den britiske og belgiske regerings fortolkning af artikel 23 til grund, saaledes at denne bestemmelse giver hjemmel for at acceptere efterfoelgende udstedte oprindelsescertifikater i en situation som den foreliggende. Der synes ikke at vaere vaesentlige toldadministrative hensyn, der taler imod en saadan fortolkning, og der synes ikke at vaere anledning til at fortolke EF' s regler saaledes, at de hindrer, at der opnaas toldfritagelse ved import af varer fra udviklingslande. En saadan restriktiv fortolkning vil vaere i strid med de hensigter, der ligger til grund for den generelle toldpraeferenceordning. Det er efter min mening korrekt, naar den britiske regering goer gaeldende, at en restriktiv fortolkning vil indebaere, at importoeren vil vaere uden retsmiddel, og at et saadant resultat ikke vil staa i rimeligt forhold til formaalet med forordningerne, som er at indroemme fritagelse for visse varer med oprindelse i udviklingslande.
Forslag til afgoerelse
17. Jeg skal af disse grunde foreslaa Domstolen at besvare det forelagte spoergsmaal saaledes:
Retten til toldfritagelse i medfoer af praeferenceordningen mellem EF og udviklingslandene fortabes, naar der i det ved eksporten udstedte oprindelsescertifikat, formular A, som bestemmelsesland er angivet et andet land end en medlemsstat i EF.
Dog kan importlandets myndigheder ikke naegte toldfritagelse, naar der efter importen fremlaegges et korrekt udfyldt oprindelsescertifikat, formular A, selv om et tidligere fremlagt certifikat paa grund af saerlige omstaendigheder angav et andet bestemmelsesland end en medlemsstat i EF.
(*) Originalsprog: dansk.
(1) - Certifikaterne, der udfaerdiges paa standardformularer, er affattet paa engelsk eller fransk.
Teksten er i dansk oversaettelse foelgende: Undertegnede erklaerer herved, at ovenstaaende oplysninger og erklaeringer er korrekte; at alle varer blev produceret i ..., og at de opfylder oprindelseskravene for saadanne varer i det generelle praeferencesystem for varer eksporteret til ... .
(2) - Teksten er i dansk oversaettelse foelgende: paa grundlag af udfoert kontrol, at eksportoerens erklaering er korrekt.
(3) - De i sagen relevante forordninger er henholdsvis forordning nr. 3749/83, EFT L 372, s. 1, og forordning nr. 693/88, EFT L 77, s. 1, der har identiske titler, nemlig forordninger om definitionen af begrebet varer med oprindelsesstatus til brug ved anvendelsen af de toldpraeferencer, der af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab indroemmes visse varer fra udviklingslandene. 1983-forordningen er gaeldende for indfoerslerne i 1987, mens 1988-forordningen er gaeldende for indfoerslerne i 1988. De bestemmelser, der er relevante for besvarelsen af det forelagte praejudicielle spoergsmaal, er identiske i de to forordninger.
(4) - Se herved note 8 i bilag I til 1983-forordningen og note 9 i bilag I til 1988-forordningen.
Full & Egal Universal Law Academy