FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
CLAUS GULMANN
fremsat den 27. oktober 1993 ( *1 )
Hr. president,
De herrer dommere,
1.
Kommissionen har anlagt denne sag med påstand om, at Domstolen fastslår, at Irland i strid med sine forpligtelser efter EØF-traktaten ikke har gennemført Rådets direktiv 88/661/EØF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin ( 1 ), Rådets direktiv 89/36/EØF1 af 30. maj 1989 om racerene avisfår og -geder ( 2 ), Rådets direktiv 90/118/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug ( 3 ) og Rådets direktiv 90/119/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af hybridavlssvin til avlsbrug ( 4 ). Direktiverne bestemmer, at medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dem senest den 1. januar 1991.
2.
Den irske regering har i sit svarskrift anerkendt, at den endnu ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiverne. Regeringen har indskrænket sig til at anføre, at direktiverne efterkommes i administrativ praksis.
3.
Regeringen har ikke bestridt sin forpligtelse til at gennemføre de fornødne love og administrative bestemmelser for at gennemføre direktiverne. Regeringen har således ikke bestridt, at den har handlet i strid med fællesskabsretten, idet det af Domstolens faste praksis følger, at en simpel administrativ praksis, der efter sin art kan ændres efter forvaltningens forgodtbefindende, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke anses for at udgøre en gyldig opfyldelse af forpligtelser i henhold til traktaten ( 5 )
Forslag til afgørelse
4.
Jeg skal derfor foreslå Domstolen at tage Kommissionens påstand til følge, herunder at dømme Irland til at afholde sagens omkostninger.
( *1 ) – Originalsprog: dansk.
( 1 ) – EFT L 382. s. 36.
( 2 ) – EFT L 153, s. 30.
( 3 ) – EFT L 71, s. 34.
( 4 ) – EFT L 71, s. 36.
( 5 ) – Se f.eks. dom af 15.10.1986, sag 168/85, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 2945, præmis 13, dette fastslået i dom af 17.11.1992, sag 236/91, Kommissionen mod Irland, Smi. I, s. 5933, præmis 6.
Full & Egal Universal Law Academy