Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. afdelingsformand,
De herrer dommere,
A ° Indledning
1. "Social Security Commissioner" har indgivet en praejudiciel anmodning til Domstolen med spoergsmaal om fortolkningen og anvendelsen af direktiv 79/7/EOEF (1) om gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring.
2. Sagsoegeren i hovedsagen (herefter benaevnt "sagsoegeren") har ansoegt om et tillaeg til sin pension for sin forsoergelsesberettigede aegtemand. Ansoegningen om tillaegget blev afslaaet, fordi sagsoegeren ikke opfyldte alle betingelser for at vaere berettiget til det. De lovbestemte betingelser for at vaere berettiget til dette tillaeg, hvis manglende opfyldelse har foert til afslaget, er supplerende betingelser, som en kvinde skal opfylde for at faa et tillaeg til sin pension for sin forsoergelsesberettigede aegtemand, i forhold til de betingelser for at vaere berettiget til ydelsen, der gaelder for en mand, som ansoeger om et tillaeg til sin pension for sin forsoergelsesberettigede hustru.
3. Bestemmelserne om betingelserne for at vaere berettiget til et tillaeg til arbejdsophoerspensioner for forsoergelsesberettigede aegtefaeller findes i section 45 og section 45A i Social Security Act 1975 (2). Section 45 omhandler betingelserne for berettigelse for en forsoergerpligtig aegtemand og section 45A betingelserne for en forsoergerpligtig hustru.
Section 45A lyder saaledes:
"1) Naar der til en kvinde udbetales arbejdsophoerspension i kategori A for en hvilken som helst periode,
a) som begyndte umiddelbart efter en periode, for hvilken pensionisten var berettiget til et tillaeg til ydelser i anledning af arbejdsloeshed, sygdom eller invaliditet ... (tillaeg for voksne forsoergelsesberettigede)
b) hvori betingelserne enten i subsection (2)(a) eller (2)(b) er opfyldt (uden afbrydelse)
forhoejes det ugentlige beloeb, der udbetales i arbejdsophoerspension i kategori A, med det herfor ... angivne beloeb ...
2) De betingelser, der henvises til ovenfor i subsection (1)(b), er,
a) at pensionisten bor sammen med sin mand;
b) at pensionisten bidrager til sin mands underhold med et ugentligt beloeb, der ikke er mindre end det angivne beloeb, og at manden ikke har en ugentlig indtaegt, der overstiger dette beloeb.
3) ..."
4. De i section 45A, subsection (1), opstillede betingelser har ikke noget modstykke blandt de betingelser for berettigelse til tillaeg til pension, der gaelder for maend.
Parterne er enige om, at der er tale om forskelsbehandling.
5. Sagsoegeren er af den opfattelse, at forskelsbehandlingen er i strid med direktiv 79/7, navnlig dettes artikel 4, stk. 1, tredje led, der lyder saaledes:
"Princippet om ligebehandling indebaerer, at der ikke finder nogen forskelsbehandling sted paa grundlag af koen, hverken direkte eller indirekte, under henvisning saerligt til aegteskabelig eller familiemaessig stilling, isaer for saa vidt angaar:
° ...
° ...
° beregningen af ydelserne, herunder aegtefaelle- eller forsoergertillaeg, og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne."
6. Sagsoegte fremfoerte heroverfor under retsforhandlingerne i hovedsagen det synspunkt, at de omtvistede bestemmelser er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d). Heri hedder det:
"Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan undtage foelgende fra direktivets anvendelsesomraade:
...
d) tildeling af tillaeg til langvarige ydelser ved invaliditet, alderdom, arbejdsulykker eller erhvervssygdomme til hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt."
7. Den paadoemmende ret i hovedsagen har forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse:
1) Naar en medlemsstat har vedtaget saerskilte bestemmelser for en mandlig pensionist, der ansoeger om ydelser for sin hustru, over for hvem han har forsoergerpligt, og for en kvindelig pensionist, der ansoeger om ydelser for sin mand, over for hvem hun har forsoergerpligt, skal undtagelsen i artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7/EOEF da fortolkes saaledes, at medlemsstaten kan fastsaette strengere betingelser for den kvindelige ansoeger end for den mandlige ansoeger?
2) Det oenskes navnlig oplyst, om medlemsstaten kan fastsaette en betingelse som den, der findes i section 45A i Social Security Act 1975, hvorefter den kvindelige pensionist umiddelbart foer det tidspunkt, hvor hun blev berettiget til arbejdsophoerspension, skal have vaeret berettiget til et tillaeg til ydelser ved arbejdsloeshed, sygdom eller invaliditet for sin mand, naar der ikke stilles et saadant krav til en mand, der ansoeger om et tillaeg til arbejdsophoerspensionen for sin hustru, over for hvem han har forsoergerpligt.
3) Hvilke saerlige kriterier skal den nationale ret anvende, hvis det i lyset af svarene paa spoergsmaal 1) og 2) er noedvendigt, at den tager stilling til, om den nationale lovgivning opfylder kravet i faellesskabsretten om proportionalitet, saaledes at lovgivningen kan falde ind under undtagelsen i artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7?
8. Under retsforhandlingerne har sagsoegeren, den britiske regering og Kommissionen afgivet indlaeg.
9. Jeg vil vende tilbage til detaljerne i de faktiske omstaendigheder og procesdeltagernes indlaeg som led i den retlige vurdering.
B ° Stillingtagen
10. Under den foreliggende sag er der enighed om en raekke omstaendigheder. Saaledes er sagsoegeren omfattet af det i artikel 2 definerede personelle anvendelsesomraade for direktivet, da hun hoerer til "den erhvervsaktive befolkning", henholdsvis til "arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende, der er fratraadt med alderdomspension". De faktiske omstaendigheder er omfattet af direktivets i artikel 3 definerede materielle anvendelsesomraade, da der er tale om ydelser, som kan udbetales i henhold til lovbestemte ordninger for ydelser ved alderdom.
11. Procesdeltagerne er samstemmende af den opfattelse, at direktivets artikel 4 er en grundlaeggende bestemmelse, der som eksempler opregner nogle omraader, hvorpaa ligebehandlingsprincippet skal virkeliggoeres. Direktivets artikel 7 indeholder derimod en bemyndigelse til medlemsstaterne til at undtage visse retsfakta fra direktivets anvendelsesomraade. Denne undtagelsesmulighed skal ° i overensstemmelse med direktivets formaal, nemlig en gradvis gennemfoerelse af ligebehandlingsprincippet med hensyn til social sikring ° ikke gaelde tidsmaessigt ubegraenset. Derfor paalaegges der i artikel 7, stk. 2, medlemsstaterne en forpligtelse til regelmaessigt at undersoege de omraader, der er undtaget i henhold til stk. 1, "med henblik paa at efterproeve, om det under hensyn til den sociale udvikling paa et omraade er berettiget at opretholde de paagaeldende undtagelser", samt at underrette Kommissionen herom (3).
12. Det centrale spoergsmaal i anmodningen om praejudiciel afgoerelse gaar ud paa, om en lovbestemt ordning som i section 45A, subsection (1), i Social Security Act 1975 i den for sagen relevante version er omfattet af artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7 og saaledes kan undtages fra direktivets anvendelsesomraade.
13. Sagsoegeren har i det vaesentlige gjort gaeldende, at de diskriminerende betingelser for ret til ydelse ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d). I overensstemmelse med Domstolens praksis skal undtagelsen fortolkes snaevert (4). Bestemmelsen udelukker kun udbetaling af tillaeg til en mands pension til fordel for den forsoergelsesberettigede hustru fra direktivets anvendelsesomraade. Saa snart der ogsaa blev indfoert bestemmelser om tillaeg til fordel for en forsoergelsesberettiget aegtemand, ville tillaegsordningen falde uden for rammerne af undtagelsesbestemmelsen med den foelge, at den generelle bestemmelse i artikel 4, stk. 1, tredje led, ville finde anvendelse, som bestemmer, at der ikke maa finde forskelsbehandling sted med hensyn til reglerne om tillaeg for aegtefaeller. I oevrigt er indfoerelse af nye former for forskelsbehandling paa direktivets gyldighedsomraade ulovlig.
14. Det Forenede Kongerige har heroverfor anfoert den opfattelse, at de omtvistede bestemmelser er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d). Det har herudover gjort gaeldende, at den af sagsoegeren haevdede fortolkning goer undtagelsesbestemmelsen i artikel 7 indholdsloes (5). En fortolkning, som gaar ud paa, at en medlemsstat ikke laengere kan paaberaabe sig direktivets artikel 7, saa snart der er udstedt en hvilken som helst bestemmelse til fordel for bestemte kategorier af kvinder, beroever undtagelsesbestemmelsen dens indhold, fordi den ville tvinge medlemsstaten til at udforme denne ydelsesart, som ifoelge direktivets artikel 7 udtrykkeligt er undtaget fra dettes anvendelsesomraade, paa en helt ny maade.
15. Denne konsekvens er ifoelge Det Forenede Kongerige i strid med direktivets formaal, nemlig en gradvis gennemfoerelse af princippet om ligebehandling med hensyn til social sikring, da den til syvende og sidst foranlediger medlemsstaterne til at fastholde status quo.
16. Det Forenede Kongerige har beskrevet omstaendighederne ved indfoerelsen af de omtvistede betingelser for ret til det paagaeldende tillaeg paa foelgende maade. Ved en lovaendring i 1984 til tilpasning af den nationale retsorden til betingelserne i direktiv 79/7 har man til gennemfoerelse af artikel 4, stk. 1, tredje led, ved lov tilkendt forsoergelsespligtige hustruer tillaeg til ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsloeshed. Kvinder, der gjorde krav paa disse ydelser, ville efter den dagaeldende retstilstand lide et betydeligt indtaegtstab, naar de naaede pensionsalderen. AArsagen hertil var, at der ved ikrafttraedelsen af direktiv 79/7 i overensstemmelse med dettes artikel 7, stk. 1, litra d), kun blev givet forsoergerpligtige aegtemaend tillaeg til ydelser ved alderdom til fordel for deres forsoergelsesberettigede hustruer. For at spare de kvinder, som allerede, naar de naaede pensionsalderen, var afhaengige af sociale ydelser (6), for et betydeligt indtaegtstab, har man paa den beskrevne baggrund skabt et krav for denne personkreds paa tillaeg til ydelser ved alderdom. Denne personligt og materielt begraensede adgangsmulighed til tillaeggene kan paa ingen maade opfattes som indfoerelse af en ny ydelse i form af et generelt tillaeg til kvindelige pensionister til fordel for den forsoergelsesberettigede aegtemand. Ydelsen er udelukkende til kvinder, som paa normal maade ophoerer med deres erhvervsvirksomhed, naar de naar pensionsalderen.
17. Kommissionen er af den opfattelse, at de omtvistede bestemmelser er omfattet af anvendelsesomraadet for undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d), og derfor ikke strider mod direktivet.
18. Ved besvarelsen af spoergsmaalet, om de omtvistede bestemmelser er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, litra d), maa der foerst gaas ud fra bestemmelsens ordlyd. Heri tales der om tillaeg til ydelser ved alderdom til den hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt. De omtvistede tillaeg til pensionen blev oprindeligt, dvs. foer lovaendringen i 1984, udelukkende tildelt forsoergerpligtige aegtemaend til deres forsoergelsesberettigede hustruer. Den tidligere ordning var utvivlsomt omfattet af artikel 7, stk. 1, litra d). Ordningen blev principielt opretholdt ved lovaendringen. Adgang til tilsvarende pensionstillaeg blev kun givet til en klart afgraenset personkreds, nemlig kvinder, som allerede havde afsluttet deres aktive erhvervsliv, da de naaede pensionsalderen, og til deres underhold oppebar ydelser ved sygdom, invaliditet eller arbejdsloeshed, hvortil der blev udbetalt tillaeg for den forsoergelsesberettigede aegtemand.
19. Viderefoerelsen af tillaegsordningen ved opnaaelsen af pensionsalderen og den dermed forbundne aendring af kravet paa ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsloeshed til et krav paa ydelser ved alderdom har i virkeligheden ° som Det Forenede Kongerige har anfoert ° til formaal at forhindre et betydeligt indtaegtstab for disse kvinder fra dette tidspunkt. Retsteknisk er foranstaltningen egnet til at skabe en vis sammenhaeng ved tildeling af ydelser ved sygdom, invaliditet, arbejdsloeshed og alderdom. Med den delvise udvidelse af den ydelsesberettigede personkreds har ydelserne ikke principielt mistet deres karakter af tillaeg til langvarige ydelser ved alderdom for den forsoergelsesberettigede hustru.
20. Sagsoegeren mener at kunne udlede et argument til stoette for sin paastand af den forskellige formulering i artikel 7, stk. 1, litra d), og artikel 1, stk. 1, tredje led, hvor der dels tales om "hustru, over for hvem der bestaar forsoergerpligt", og dels om "aegtefaelle".
21. Efter min opfattelse maa forholdet mellem artikel 4, stk. 1, tredje led, og artikel 7, stk. 1, litra d), afklares ud fra en systematisk betragtningsmaade.
22. Hvis ligebehandlingspaabuddet i artikel 4, stk. 1, tredje led, postuleres for "aegtefaelletillaeg", saa gaelder dette principielt for alle ydelsesordninger, der er omfattet af direktivets materielle anvendelsesomraade. Ifoelge artikel 3, stk. 1, litra a), er dette de "lovbestemte ordninger, der sikrer beskyttelse mod foelgende ricisi:
° sygdom
° invaliditet
° alderdom
° arbejdsulykker og erhvervssygdomme
° arbejdsloeshed"
samt ifoelge litra b)
"bestemmelserne om social bistand, i det omfang disse er bestemt til at supplere eller traede i stedet for de i litra a) omhandlede ordninger" (7).
23. Undtagelsesbestemmelsen for tildeling af tillaeg i artikel 7, stk. 1, litra d), har i forhold hertil et snaevrere anvendelsesomraade, da den kun finder anvendelse paa "langvarige ydelser ved invaliditet, alderdom, arbejdsulykker eller erhvervssygdomme", mens ydelser ved sygdom og arbejdsloeshed ikke naevnes. Det er altsaa paa ingen maade saaledes, at anvendelsesomraaderne for artikel 4, stk. 1, tredje led, og artikel 7, stk. 1, litra d), svarer til hinanden. Billedligt talt er der med hensyn til anvendelsesomraadet for undtagelsesbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, litra d), tale om et segment af anvendelsesomraadet for artikel 4, stk. 1, tredje led. Det forskellige ordvalg i de to bestemmelser ° aegtefaelle paa den ene side og hustru paa den anden side ° er derfor ikke det afgoerende kriterium for sondringen mellem bestemmelsernes anvendelsesomraade. Jeg anser derfor ikke sagsoegerens argument vedroerende ordlyden for at vaere overbevisende.
24. Tilbage staar at undersoege, om den maade, hvorpaa Det Forenede Kongerige ved sections 45 og 45A i Social Security Act har gjort brug af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 1, litra d), er i overensstemmelse med dettes mening og formaal. Som jeg allerede gentagne gange har naevnt, er formaalet med direktiv 79/7 den gradvise gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder med hensyn til social sikring (8). De enkelte bestemmelser maa fortolkes i lyset af dette formaal.
25. Den britiske regering har med lovaendringen af 1984 ikke fuldstaendigt udfyldt de rammer, der er afstukket i undtagelsesbestemmelsen i artikel 7, stk. 1, litra d). Den nye ordning kan betragtes som det mindre over for den mere vidtgaaende anvendelse af undtagelsen, der paa forhaand var tilladt.
26. Efter min opfattelse har den delvise udvidelse af den ydelsesberettigede personkreds ikke medfoert, at tillaegsordningen ikke laengere er omfattet af anvendelsesomraadet for undtagelsen. Inddragelsen af en specifik gruppe kvinder som potentielt berettigede er "et skridt" paa vejen til ligebehandling af kvinder og maend ved tildeling af ret til tillaeg.
27. Den praktiske konsekvens af sagsoegerens retsopfattelse ville vaere en "alt eller intet"-loesning. En fuldstaendig udelukkelse af kvinder som berettigede ville vaere omfattet af artikel 7, stk. 1, litra d), hvorimod enhver aendring af retstilstanden til fordel for kvinder kun kunne vaere fuldstaendig ligestilling.
28. Det Forenede Kongerige og Kommissionen har efter min mening med rette anfoert, at denne opfattelse resulterer i, at fremskridt ved inddragelse af kvinder i kredsen af berettigede forhindres, og at den derfor er i strid med formaalet, nemlig en gradvis ligestilling. Den vil med stor sandsynlighed foere til en befaestelse af status quo.
29. For sagsoegerens konkrete tilfaelde foerer denne fortolkning til det for hende beklagelige resultat, at hun i henhold til faellesskabsretten ikke har krav paa de oenskede tillaeg. For alle de kvinder, som allerede oppebaerer tillaeggene eller kommer til at oppebaere dem, er det et fremskridt i forhold til den tidligere retstilstand.
30. I oevrigt er det ikke noedvendigt af hensyn til det foreliggende tilfaelde at faa afklaret, om det ved en generel indfoering af krav paa ydelser for kvinder er noedvendigt, at dette krav udformes uden diskrimination, da der her er tale om en materielt begraenset undtagelse fra undtagelsen.
31. Som mellemresultat maa det fastholdes, at bestemmelser som sections 45 og 45A i Social Security Act er omfattet af artikel 7, stk. 1, litra d).
Spoergsmaal 3
32. Herefter staar der kun tilbage at besvare den forelaeggende rets tredje spoergsmaal om de "saerlige kriterier" for anvendelsen af proportionalitetsprincippet. Dermed menes vel, at undtagelser ikke maa gaa videre end rimeligt og noedvendigt for at naa det tilsigtede maal (9).
33. Procesdeltagernes stillingtagen til spoergsmaalet kan sammenfattes som foelger.
Sagsoegeren er af den opfattelse, at spoergsmaalet kun er relevant, hvis hendes retsopfattelse ikke laegges til grund. Saafremt artikel 7, stk. 1, litra d), kan finde anvendelse, tilkommer det den nationale domstol at tage stilling til, om den lovbestemte ordning ligger inden for undtagelsesbestemmelsens graenser, hvorved proportionalitetsprincippet finder anvendelse.
Det Forenede Kongerige har anfoert, at der i den foreliggende sag ikke er grundlag for at anvende proportionalitetsprincippet. Saafremt Domstolen alligevel maatte finde, at princippet kan finde anvendelse, har regeringen subsidiaert henvist til generaladvokat Van Gerven' s i sag C-9/91 (10) haevdede opfattelse, hvorefter proportionalitetsprincippet kun har en begraenset funktion ved anvendelsen af artikel 7 og 8 i direktiv 79/7.
Kommissionen er af den opfattelse, at proportionalitetsprincippet ikke kan finde anvendelse i naervaerende sag. Det i Thomas-sagen (11) rejste spoergsmaal om anvendelse af proportionalitetsprincippet er noget anderledes, allerede fordi det der drejede sig om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra a), som giver et skoen ved fortolkningen af retsfaktummet "eventuelle foelger heraf for andre ydelser".
34. Domstolen har anvendt proportionalitetsprincippet ved fastlaeggelsen af graenserne for undtagelsesbestemmelser. I Johnston-dommen (12) udtalte Domstolen vedroerende fortolkningen af undtagelsesbestemmelsen i artikel 2, stk. 2, i direktiv 76/207 (13) foelgende: "I ethvert tilfaelde, hvor der goeres undtagelse fra en subjektiv rettighed som direktivets princip om ligebehandling af maend og kvinder, skal den naermere raekkevidde af undtagelsen fastlaegges i forhold til proportionalitetsprincippet som en af de almindelige retsgrundsaetninger, der ligger til grund for faellesskabsretten. Efter dette princip maa undtagelserne ikke gaa videre end rimeligt og noedvendigt for at naa det tilsigtede maal." (14)
35. Den nationale domstols rolle ved anvendelsen af proportionalitetsprincippet kan beskrives som foelger. Saafremt der i bedoemmelsen ogsaa maa inddrages en hensyntagen til og vurdering af faktiske forhold, saa tilkommer dette den nationale domstol, som paadoemmer sagen (15). Proportionalitetsprincippet faar dog kun betydning, saafremt der er tale om et skoen.
36. I sagerne C-9/91 (16) og C-328/91 (17), hvori de respektive forelaeggende retter havde stillet spoergsmaal om proportionalitetsprincippets anvendelighed, drejede det sig om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 79/7, som paa sin side indeholder et ubestemt retligt begreb (18). Selv i disse sager har Domstolen ikke udtrykkeligt bragt proportionalitetsprincippet til anvendelse.
37. Generaladvokat Van Gerven henviste i sag C-9/91 til princippets begraensede virkning ved anvendelsen af artikel 7 og 8 i direktiv 79/7, da bestemmelserne allerede indeholdt en interesseafvejning (19).
38. Generaladvokat Tesauro fremfoerte i sag C-328/91 den opfattelse, at proportionalitetsprincippet i disse rammer ikke har nogen selvstaendig betydning (20).
39. Alle disse overvejelser har kun praktisk betydning, hvis man principielt gaar ud fra, at proportionalitetsprincippet finder anvendelse. I den foreliggende sag drejer det sig om fastlaeggelsen af anvendelsesomraadet for undtagelsesordningen i artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7. Artiklens ordlyd indeholder ingen ubestemte retlige begreber. Efter den i det foregaaende haevdede fortolkning af de relevante bestemmelser ligger den nationale ordning inden for de i undtagelsesbestemmelsen afstukne rammer. En afgraensning af undtagelsen, som ville kraeve en interesseafvejning, er under de givne omstaendigheder ikke noedvendig. Den forelaeggende ret behoever derfor ikke at anvende proportionalitetsprincippet.
C ° Forslag til afgoerelse
40. Jeg foreslaar at besvare de praejudicielle spoergsmaal saaledes:
"Artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv 79/7/EOEF skal fortolkes saaledes, at den omfatter bestemmelser som sections 45 og 45A i Social Security Act, for saa vidt de udvider den ydelsesberettigede personkreds til en gruppe kvinder, ogsaa naar kriterierne for bestemmelse af denne persongruppe fremstaar som en yderligere betingelse for ret til ydelse for kvinder.
Proportionalitetsprincippet kommer under de givne omstaendigheder ikke til anvendelse."
(*) Originalsprog: tysk.
(1) - Raadets direktiv af 19.12.1978 (EFT 1979 L 6, s. 24).
(2) - I den for bedoemmelsen af det foreliggende tilfaelde relevante version efter aendringen i 1984. For fuldstaendighedens skyld vil jeg naevne, at Sections 45 og 45A i Social Security Act 1975 blev ophaevet med virkning fra 8.7.1992 og erstattet af Sections 83 og 84 i Social Security Contributions and Benefits Act 1992 med tilsvarende indhold.
(3) - Jf. direktivets artikel 8, stk. 2.
(4) - Dom af 26.2.1986, sag 152/84, Marshall, Sml. s. 723, og af 15.5.1986, sag 222/84, Johnston, Sml. s. 1651.
(5) - Under henvisning til dommen af 7.7.1992 i sag C-9/91, Equal Opportunities Commission, Sml. I, s. 4297, praemis 14-19.
(6) - Ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsloeshed.
(7) - Forpligtelsen til at goere tillaeggene ens har Det Forenede Kongerige ° som anfoert under sagen ° opfyldt ved lovaendringen af 1984 for ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsloeshed.
(8) - Jf. herved direktivets titel, en henvisning i betragtningerne og i direktivets artikel 1. Jf. ogsaa ovennaevnte dom af 7.7.1992, sag C-9/91, Equal Opportunities Commission, praemis 14.
(9) - Dom af 15.5.1986 i ovennaevnte sag 222/84, Johnston, Sml. s. 1651, praemis 38.
(10) - Jf. generaladvokat Van Gerven' s forslag til afgoerelse af 12.5.1992 i sag C-9/91 (Sml. I, s. 1651, punkt 38.
(11) - Dom af 30.3.1993, sag C-328/91, Thomas m.fl., Sml. I, s. 1247.
(12) - Jf. Johnston-sagen, a.st.
(13) - Raadets direktiv af 2.2.1976 om gennemfoerelse af princippet om ligebehandling af maend og kvinder for saa vidt angaar adgang til beskaeftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkaar, EFT L 39, s. 40.
(14) - Jf. Johnston-sagen, a.st., praemis 38.
(15) - Jf. Johnston-sagen, a.st., praemis 39.
(16) - Dom af 7.7.1992 i sag C-9/91, a.st.
(17) - Jf. sagen Thomas m.fl., fodnote 9.
(18) - Eventuelle foelger heraf for andre ydelser.
(19) - Generaladvokat Van Gerven' s forslag til afgoerelse (a.st., punkt 13).
(20) - Se generaladvokat Tesauro' s forslag til afgoerelse (a.st., punkt 14).
Full & Egal Universal Law Academy