Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Traktatbrud ° Domstolens proevelse af soegsmaalsgrundlaget ° relevante forhold ° forholdene ved udloebet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist
(EOEF-traktaten, art. 169)
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 13. april 1992 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber anlagt sag i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 med paastand om, at det fastslaas, at Storhertugdoemmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-traktatens artikel 48, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (EFT 1968 II, s. 467), da det har opretholdt lovbestemmelser, hvorefter arbejdstagere, som er statsborgere i andre medlemsstater og beskaeftiget paa dets omraade, hverken har stemmeret eller er valgbare ved valg til de faglige interesseorganisationer (chambres professionnelles).
2 Ved den luxembourgske lov af 4. april 1924, som affattet ved sagens anlaeg, blev der oprettet faglige interesseorganisationer, som navnlig har til opgave at varetage medlemmernes interesser. Alle arbejdstagere, der er beskaeftiget paa Storhertugdoemmets omraade, har uanset deres statsborgerskabsforhold pligt til at vaere medlem af disse interesseorganisationer. De udoevende medlemmer i den enkelte organisation og disses suppleanter udpeges ved valg. Kun personer med luxembourgsk statsborgerskab kan deltage i valget som kandidat eller vaelger.
3 Ved aabningsskrivelse af 27. november 1989 indledte Kommissionen en procedure i henhold til traktatens artikel 169 og opfordrede den luxembourgske regering til at fremsaette sine bemaerkninger vedroerende foreneligheden af den luxembourgske lov af 4. april 1924 med faellesskabsretten under hensyn til, at loven naegter statsborgere fra andre medlemsstater, som er beskaeftiget i Luxembourg, stemmeret og valgbarhed ved valgene til de faglige interesseorganisationer.
4 Da Kommissionen ikke modtog noget svar fra de luxembourgske myndigheder, tilstillede den Storhertugdoemmet Luxembourg en begrundet udtalelse den 23. oktober 1990 i henhold til traktatens artikel 169, hvorved den opfordrede det til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at efterkomme udtalelsen inden en maaned efter meddelelsen. Da den begrundende udtalelse forblev ubesvaret, besluttede Kommissionen at anlaegge naervaerende traktatbrudssag.
5 Kommissionen har gjort gaeldende, at en ordning, hvorefter arbejdstagere, som er statsborgere i andre medlemsstater naegtes stemmeret og valgbarhed ved valgene til de faglige interesseorganisationer, hindrer gennemfoerelsen af arbejdskraftens frie bevaegelighed og strider mod det grundlaeggende forbud mod forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet. Hvad angaar fagforeningsrettigheder indebaerer forbuddet mod forskelsbehandling bl.a., at alle arbejdstagere, saavel indenlandske statsborgere som statsborgere fra de andre medlemsstater, kan deltage i de valg, der afholdes til organer som de faglige interesseorganisationer i Luxembourg, der ikke er egentlige fagforeninger, men dog udoever tilsvarende funktioner i henseende til at varetage og repraesentere arbejdstagernes interesser. Kommissionen har herved henvist til dommen af 4. juli 1991 i ASTI-sagen (sag C-213/90, Sml. I, s. 3507), som ligeledes vedroerte loven af 4. april 1924.
6 Den luxembourgske regering har afstaaet fra at afgive indlaeg vedroerende realiteten og har paa intet tidspunkt bestridt det traktatbrud, som den er foreholdt. Den har imidlertid henledt opmaerksomheden paa, at en aendring af lovgivningen om faglige interesseorganisationer i Luxembourg, hvorved Kommissionens krav imoedekommes, er under forberedelse.
7 Det er ubestridt, at den luxembourgske lovgivning om faglige interesseorganisationer ikke opfyldte faellesskabsrettens krav, da fristen i den begrundede udtalelse udloeb.
8 Der skal herefter gives Kommissionen medhold i dens paastand om sagsoegtes traktatbrud.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
9 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Sagsoegte har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Storhertugdoemmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser efter EOEF-traktatens artikel 48, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet, da det har opretholdt lovbestemmelser, hvorefter arbejdstagere, som er statsborgere i andre medlemsstater og beskaeftiget paa dets omraade, hverken har stemmeret eller er valgbare ved valg til de faglige interesseorganisationer.
2) Storhertugdoemmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy