Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. EKSF - traktatens anvendelsesomraade - licenser til udvindning af uforarbejdet kul - anvendelse af bestemmelserne om karteller og om misbrug af en dominerende stilling, men ikke af bestemmelserne om praksis med hensyn til priser
[EKSF-traktaten, art. 4, litra d), art. 60, art. 65 og art. 66, stk. 7]
2. EKSF - bestemmelserne om karteller og om misbrug af en dominerende stilling - artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7 - direkte virkning - ingen
[EKSF-traktaten, art. 4, litra d), art. 65 og art. 66, stk. 7]
3. EKSF - bestemmelserne om karteller og om misbrug af en dominerende stilling - angivelig tilsidesaettelse - erstatningssoegsmaal ved en national retsinstans i tilfaelde, hvor Kommissionen ikke har truffet nogen beslutning - medhold i sagen udelukket
(EKSF-traktaten, art. 65 og art. 66, stk. 7)
4. EKSF-traktaten - bestemmelserne om karteller og om misbrug af en dominerende stilling - bindende karakter af individuelle beslutninger truffet af Kommissionen - de nationale retsinstansers forpligtelser - EF-retsinstansernes proevelsesret
(EKSF-traktaten, art. 14, art. 41, art. 65 og art. 66, stk. 7)
Sammendrag
1. Da saavel udvinding af uforarbejdet kul som virksomheder, der udoever en produktionsvirksomhed inden for kulsektoren, er omfattet af EKSF-traktatens anvendelsesomraade, er de bestemmelser, der er relevante for vurderingen af licenser til udvinding af uforarbejdet kul og heri fastsatte royalty- og betalingsbetingelser, bestemmelserne i EKSF-traktaten, navnlig artikel 4, litra d), som indeholder et forbud mod restriktive fremgangsmaader, der tilsigter opdeling eller udnyttelse af markederne, og artikel 65 og artikel 66, stk. 7, som omhandler karteller og misbrug af en dominerende stilling, hvorimod artikel 60 ikke finder anvendelse paa saadanne licenser, for saa vidt disse ikke fastlaegger vilkaar om priserne for produkterne.
Reglerne i artikel 4 finder dog selvstaendig anvendelse i mangel af mere specifikke regler. Foreligger der saadanne som f.eks. reglerne i artikel 65, artikel 66, stk. 7, jf. artikel 4, litra d), skal samtlige regler anvendes under ét og betragtes som en helhed.
2. Da EKSF-traktatens artikel 4, litra d), ikke kan finde selvstaendig anvendelse, kan bestemmelsen ikke vaere umiddelbart anvendelig. Som foelge af Kommissionens enekompetence efter traktatens artikel 65, stk. 4, til at udtale sig om, hvorvidt aftaler, der er forbudt i henhold til stk. 1, er forenelige med traktaten, og efter artikel 66, stk. 7, til at afgoere, hvorvidt virksomheder, der har en dominerende stilling, maa antages at udnytte denne til formaal, der strider mod maalsaetningerne med traktaten, kan heller ikke disse bestemmelser skabe rettigheder for private, som disse kan paaberaabe sig umiddelbart ved de nationale retsinstanser.
3. Da Kommissionen har en enekompetence til at fastslaa, at der er sket tilsidesaettelser af EKSF-traktatens artikel 65 og artikel 66, stk. 7, for saa vidt angaar karteller og misbrug af en dominerende stilling, kan de nationale retsinstanser ikke give nogen medhold i et erstatningssoegsmaal, for saa vidt Kommissionen ikke har truffet nogen beslutning i medfoer af denne kompetence.
4. Det foelger af den enekompetence, som Kommissionen - under forbehold af den proevelsesret, der er tillagt Retten og Domstolen - har til at traeffe beslutninger paa grundlag af EKSF-traktatens artikel 65 og artikel 66, stk. 7, vedroerende karteller og misbrug af en dominerende stilling, at de nationale retsinstanser er bundet af saadanne beslutninger, der i henhold til EKSF-traktatens artikel 14 er bindende i alle enkeltheder. De nationale retsinstanser kan dog forelaegge Domstolen spoergsmaal om beslutningernes gyldighed eller fortolkning.
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 25. februar 1992 indgaaet til Domstolen den 17. april 1992 har High Court of Justice of England and Wales (Queen' s Bench Division) i medfoer af EKSF-traktatens artikel 41 og EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EKSF-traktatens artikel 4, litra d), artikel 60, artikel 65 og artikel 66, stk. 7, og af EOEF-traktatens artikel 85, artikel 86 og artikel 232, stk. 1.
2 Spoergsmaalene er blevet rejst i forbindelse med et erstatningssoegsmaal, som H. J. Banks & Co. Ltd (herefter benaevnt "Banks"), et selskab med hjemsted i Det Forenede Kongerige, har indledt mod British Coal Corporation (herefter benaevnt "British Coal").
3 Banks er en privat virksomhed, der producerer kul iht. licenser til udvinding heraf meddelt af British Coal (tidligere National Coal Board), en offentlig virksomhed, der blev oprettet ved Coal Industry Nationalisation Act 1946 (herefter benaevnt "CINA"), og som har ejendomsretten til naesten samtlige stenkulsreserver i Det Forenede Kongerige. I henhold til CINA er British Coal tillagt eneret med hensyn til forarbejdning og udvinding og til at meddele licenser til andre. Der kan herved vaere tale om "royaltylicenser", hvorefter licenshaveren mod betaling af et bestemt royaltybeloeb pr. ton kan saelge kullet til andre, eller om "royaltyfrie licenser", hvorefter licenshaveren er forpligtet til at saelge kullet til British Coal til en i den paagaeldende aftale fastsat pris.
4 British Coal har indgaaet aftaler med de vigtigste producenter af elektricitet i England og Wales, selskaberne National Power plc (herefter benaevnt "National Power") og PowerGen plc (herefter benaevnt "PowerGen"), hvorefter British Coal er forpligtet til i en aarraekke at levere kul til faste priser.
5 I marts 1990 indgav National Association of Licensed Opencast Operators (herefter benaevnt "NALOO"), som Banks er medlem af, en klage til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber under henvisning til EOEF-traktatens artikel 85 og 86 og EKSF-traktatens artikel 4, 60, 63, 65 og artikel 66, stk. 7, dels vedroerende de ovennaevnte aftaler, dels vedroerende ordningen med licenser til udvinding, hvorved NALOO anfaegtede saavel de kriterier, paa grundlag af hvilke licenser blev meddelt forskellige producenter, som stoerrelsen af royaltybeloebene. Efter at Kommissionen den 23. maj 1991 havde afvist NALOO' s klage, anlagde sammenslutningen sag ved De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans med paastand om annullation af denne beslutning (sag T-57/91, NALOO mod Kommissionen). Ved kendelse af 14. juli 1993 har Retten udsat denne sag, indtil Domstolen har truffet afgoerelse i den foreliggende sag.
6 I tilslutning til NALOO' s klage anlagde Banks saaledes i februar 1991 en erstatningssag mod British Coal ved High Court of Justice. Banks gjorde herunder navnlig gaeldende, at der var sket tilsidesaettelse af EKSF-traktatens artikel 4, litra d), artikel 60, artikel 65 og artikel 66, stk. 7, og, subsidiaert, af EOEF-traktatens artikel 85, artikel 86 og artikel 232, stk. 1. British Coal havde for det foerste i forbindelse med licenserne fastsat royaltybeloebene saa uforholdsmaessigt hoejt, at Banks ikke kunne opnaa nogen rimelig fortjeneste. For det andet havde British Coal betalt en unormalt lav pris for det kul, der blev produceret i henhold til royaltyfrie licenser.
7 High Court of Justice har udsat denne sag og forelagt Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"1) Finder EKSF-traktatens artikel 4, litra d), artikel 60, artikel 65 og/eller artikel 66, stk. 7, anvendelse med hensyn til licenser til udvinding af ubrudt kul samt med hensyn til de heri fastsatte royalty- og betalingsbetingelser?
2) Saafremt spoergsmaal 1) besvares benaegtende,
i) finder EOEF-traktatens artikel 85 og 86 da anvendelse paa de i spoergsmaal 1) anfoerte forhold?
ii) paavirker EOEF-traktatens artikel 232, stk. 1, besvarelsen af spoergsmaal i)?
3) Har EKSF-traktatens artikel 4, litra d), artikel 60, artikel 65 og/eller artikel 66, stk. 7, direkte virkning, der medfoerer rettigheder for borgerne, som de nationale retter skal beskytte?
4) Har nationale retter i medfoer af faellesskabsretten hjemmel og/eller pligt til at tilkende erstatning i anledning af tilsidesaettelse af de anfoerte artikler i EKSF-traktaten (eller i EOEF-traktaten) for tab, der er opstaaet som foelge heraf?
5) I hvilket omfang (om overhovedet) afhaenger besvarelsen af spoergsmaal 3) og 4) af:
i) en forudgaaende afgoerelse truffet af Kommissionen, og/eller
ii) at de retsmidler (om nogen) i relation dertil i henhold til EKSF-traktaten er udtoemt, og/eller
iii) at de skridt eller procedurer, der er anfoert i de relevante bestemmelser, er blevet gennemfoert?
6) I hvilket omfang er en national ret bundet af en beslutning, som Kommissionen har vedtaget i anledning af en klage, som sket ved dens beslutning af 23. maj 1991:
i) for saa vidt angaar de faktiske omstaendigheder, som lagt til grund i Kommissionens beslutning; og
ii) for saa vidt angaar Kommissionens fortolkning af EKSF-traktatens bestemmelser?"
Spoergsmaal 1 og 2
8 Med det foerste og det andet spoergsmaal oensker High Court i det vaesentlige oplyst, hvilke bestemmelser i EKSF-traktaten, eller EOEF-traktaten, der er relevante for afgoerelsen af den for retten indbragte sag.
9 Det bemaerkes herom, at saavel udvinding af uforarbejdet kul som de beroerte virksomheder er omfattet af EKSF-traktatens anvendelsesomraade. Bilag I til traktaten, som dennes artikel 81 henviser til mht. definitionen af begrebet "kul", naevner udtrykkeligt stenkul, der er den form for kul, som hovedsagen drejer sig om. Endvidere forstaas ved begrebet "virksomhed" i traktaten i henhold til dennes artikel 80 virksomheder, der paa medlemsstaternes europaeiske omraader udoever en produktionsvirksomhed inden for kulsektoren. Dette er tilfaeldet med Banks og British Coal, idet den virksomhed, som de udoever i form af udvinding af kul, udgoer det foerste led i fremstillingen af et mere udviklet produkt og finder sted paa en medlemsstats omraade.
10 Foelgelig er de for hovedsagen relevante bestemmelser de i EKSF-traktaten indeholdte.
11 Hvad angaar spoergsmaalet om, hvilke bestemmelser der finder anvendelse paa de omhandlede virksomheders handlemaade, bemaerkes, at reglerne i artikel 4 kun finder selvstaendig anvendelse i mangel af mere specifikke regler. I tilfaelde, hvor reglerne i artikel 4 er gentaget eller naermere uddybet i andre af traktatens bestemmelser, skal de regler, der angaar én og samme bestemmelse, betragtes som en helhed og anvendes under ét (jf. herved dom af 23.4.1956, forenede sager 7/54 og 9/54, Groupement des Industries Sidérurgiques Luxembourgeoises mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 21, org. ref.: Rec. s. 53, og af 21.6.1958, sag 13/57, Wirtschaftsvereinigung Eisen- und Stahlindustrie m.fl. mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 109, org. ref.: Rec. s. 261).
12 Artikel 65 og artikel 66, stk. 7, indeholder en naermere uddybning af det i artikel 4, litra d), fastlagte princip, idet artikel 65 opstiller et forbud mod enhver form for kartel, navnlig karteller, hvorved der tilstraebes en fastsaettelse eller bestemmelse af priser, en begraensning af eller kontrol med produktion, teknisk udvikling eller investeringer eller en opdeling af markeder, produkter, aftagere eller forsyningskilder, mens artikel 66, stk. 7, fastsaetter regler, der skal forhindre, at en dominerende stilling udnyttes til formaal, der strider mod maalsaetningerne med traktaten. Den i hovedsagen omtvistede licensordning maa derfor undersoeges i lyset af EKSF-traktatens artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7.
13 Hvad derimod angaar traktatens artikel 60 finder reglerne heri ikke anvendelse paa licenser til udvinding af den i hovedsagen omhandlede art. Det fremgaar saaledes af det forhold, at artikel 60 er indeholdt i traktatens kapitel V, at bestemmelsen kun omfatter illoyal og diskriminerende praksis, der angaar priserne for produkter. For saa vidt som British Coal meddeler licenser til udvinding, kan virksomheden ikke anses som saelger af produkter.
14 De to foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at de bestemmelser, der er relevante for vurderingen af licenserne til udvinding af uforarbejdet kul og de heri fastsatte royalty- og betalingsbetingelser, er bestemmelserne i EKSF-traktaten, jf. navnlig artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7, men ikke artikel 60.
Spoergsmaal 3
15 Med henblik paa besvarelsen af det tredje spoergsmaal maa det undersoeges, hvorvidt artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7, er klare og ubetingede bestemmelser, der umiddelbart skaber rettigheder for private, som de nationale retsinstanser skal beskytte.
16 Hvad angaar artikel 4, litra d), kan denne bestemmelse som anfoert ovenfor i praemis 11 ikke finde selvstaendig anvendelse, hvorfor den ikke kan vaere umiddelbart anvendelig.
17 Hvad angaar artikel 65 bemaerkes, at Kommissionen i henhold til stk. 4, andet afsnit, under forbehold af den proevelsesret, der er tillagt Retten og Domstolen, har en enekompetence til at udtale sig om, hvorvidt aftaler, der er forbudt efter stk. 1, er forenelige med bestemmelserne i artikel 65. Private kan derfor ikke for de nationale retsinstanser paaberaabe sig, at en aftale er uforenelig med artikel 65, for saa vidt Kommissionen ikke har fastslaaet, at der foreligger en saadan uforenelighed.
18 I henhold til artikel 66, stk. 7, tilkommer det ligeledes udelukkende Kommissionen at afgoere, hvorvidt offentlige eller private virksomheder, som paa markedet for et af de produkter, der hoerer under dens kompetence, indtager eller erhverver en retligt eller faktisk dominerende stilling, hvorved de paa en vaesentlig del af det faelles marked unddrages en egentlig konkurrence, maa antages at udnytte denne stilling til formaal, der strider mod maalsaetningerne med traktaten. Det foelger af denne enekompetence, at private ikke umiddelbart kan paaberaabe sig den naevnte bestemmelse ved de nationale retsinstanser.
19 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares med, at artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7, ikke skaber rettigheder for private, som disse kan paaberaabe sig umiddelbart ved de nationale retsinstanser.
Spoergsmaal 4 og 5
20 Med det fjerde og det femte spoergsmaal oensker den forelaeggende retsinstans en afgoerelse fra Domstolen dels om, hvorvidt de nationale retsinstanser efter faellesskabsretten har befoejelse og/eller pligt til at tilkende erstatning i anledning af en virksomheds tilsidesaettelse af de paagaeldende bestemmelser i EKSF-traktaten, dels om, hvorvidt en saadan befoejelse eller pligt afhaenger af, om der foreligger en forudgaaende beslutning fra Kommissionen, af, om retsmidlerne i henhold til EKSF-traktaten er blevet udtoemt, og/eller af, om de forholdsregler eller procedurer, der er omhandlet i de relevante bestemmelser, er blevet truffet eller gennemfoert.
21 Det foelger af besvarelsen af det tredje spoergsmaal, at da Kommissionen har en enekompetence til at fastslaa, at der er sket tilsidesaettelser af bestemmelserne i artikel 65 og artikel 66, stk. 7, kan de nationale retsinstanser ikke give nogen medhold i et erstatningssoegsmaal, for saa vidt Kommissionen ikke har truffet nogen beslutning i medfoer af denne kompetence.
Spoergsmaal 6
22 Med dette spoergsmaal oensker den nationale retsinstans i det vaesentlige oplyst, hvorvidt den retligt eller med hensyn til de faktiske omstaendigheder er bundet af, hvad Kommissionen har lagt til grund i en beslutning truffet efter en klage paa grundlag af EKSF-traktatens artikel 65 og artikel 66, stk. 7.
23 Det foelger af den enekompetence, som Kommissionen - under forbehold af den proevelsesret, der er tillagt Retten og Domstolen - har til at traeffe beslutninger paa grundlag af traktatens artikel 65 og artikel 66, stk. 7, at de nationale retsinstanser er bundet af saadanne beslutninger, der i henhold til EKSF-traktatens artikel 14 er bindende i alle enkeltheder. De nationale retsinstanser kan dog forelaegge Domstolen spoergsmaal om beslutningernes gyldighed eller fortolkning.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
24 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af High Court of Justice of England and Wales (Queen' s Bench Division) ved kendelse af 25. februar 1992, for ret:
1) De bestemmelser, der er relevante for vurderingen af licenserne til udvinding af uforarbejdet kul og de heri fastsatte royalty- og betalingsbetingelser, er bestemmelserne i EKSF-traktaten, jf. navnlig artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7, men ikke artikel 60.
2) Artikel 4, litra d), artikel 65 og artikel 66, stk. 7, skaber ikke rettigheder for private, som disse kan paaberaabe sig umiddelbart ved de nationale retsinstanser.
3) Da Kommissionen har en enekompetence til at fastslaa, at der er sket tilsidesaettelser af bestemmelserne i artikel 65 og artikel 66, stk. 7, kan de nationale retsinstanser ikke give nogen medhold i et erstatningssoegsmaal, for saa vidt Kommissionen ikke har truffet nogen beslutning i medfoer af denne kompetence.
4) Det foelger af den enekompetence, som Kommissionen - under forbehold af den proevelsesret, der er tillagt Retten og Domstolen - har til at traeffe beslutninger paa grundlag af traktatens artikel 65 og artikel 66, stk. 7, at de nationale retsinstanser er bundet af saadanne beslutninger, der i henhold til EKSF-traktatens artikel 14 er bindende i alle enkeltheder. De nationale retsinstanser kan dog forelaegge Domstolen spoergsmaal om beslutningernes gyldighed eller fortolkning.
Full & Egal Universal Law Academy