Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
Retspleje ° staevning ° formkrav ° kort fremstilling af soegsmaalsgrundene ° ingen fremstilling af retlige soegsmaalsgrunde i staevningen ° henvisning til samtlige bilag til staevningen ° afvisning
[Statutten (EOEF) for Domstolen, art. 19, stk. 1; procesreglement for Retten i Foerste Instans, art. 44, stk. 1, litra c)]
Sammendrag
Efter artikel 19, stk. 1, i EOEF-statutten for Domstolen samt artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet for Retten skal en staevning angive soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Disse angivelser skal uafhaengigt af, hvilket ordvalg der benyttes, vaere saa klare og praecise, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at gennemfoere den retslige efterproevelse. Det er af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, i alt vaesentligt tilstraekkeligt klart fremgaar af selve staevningen. Selv om staevningens indhold paa saerlige punkter kan stoettes og udbygges ved henvisninger til afsnit i dokumenter, der vedlaegges som bilag til den, opfylder en generel henvisning til samtlige bilag til staevningen, naar formaalet hermed er at angive afgoerende dele af den retlige argumentation, ikke kravene i statutten for Domstolen eller i procesreglementet. Det tilkommer ikke Retten at saette sit eget skoen i stedet for sagsoegerens og forsoege ved hjaelp af bilagene at klarlaegge, hvilke anbringender der kan antages at udgoere grundlaget for soegsmaalet, idet bilagene alene skal fungere som bevismateriale og et middel til sagens oplysning.
Soegsmaalsgrunde, der end ikke kortfattet er blevet fremstillet i staevningen, kan ikke lovligt fremfoeres i replikken.
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Sagsoegeren, Paul de Hoe, er tjenestemand ved Kommissionen og goer tjeneste paa Det Faelles Forskningscenter i Ispra (herefter benaevnt "FFC i Ispra"), hvor han indtil januar 1992 ledede publikationskontoret ved Dokumentations- og Publikationsafdelingen.
2 Dette kontor blev i forbindelse med en omorganisering af tjenestegrenene, der blev gennemfoert den 15. januar 1992, knyttet til Kontoret for Public Relations, hvorved sagsoegeren blev frataget den stilling, han indtil da havde beklaedt. Den 25. februar 1992 indgav han i medfoer af artikel 90, stk. 2, i vedtaegten for tjenestemaend i De Europaeiske Faellesskaber (herefter benaevnt "vedtaegten") en klage, hvori han anmodede om "at maatte beholde sine arbejdsopgaver og sit ansvarsomraade eller beklaede en helt igennem tilsvarende stilling, hvor han fuldt ud kunne fortsaette sit arbejde og udnytte sine faglige kvalifikationer", samt om "erstatning for den skade, der var blevet forvoldt ham".
3 Efter denne klage blev der udvekslet en raekke skrivelser mellem administrationen ° det vil bl.a. sige mellem H., der er koordinator for ressourcer ved FFC i Ispra ° og sagsoegeren vedroerende sidstnaevntes tjenesteforhold og muligheden for eventuelt at ansaette ham i en anden stilling.
4 Ved skrivelse af 23. juni 1992 anmodede sagsoegeren i medfoer af vedtaegtens artikel 24 og 25 Kommissionen om bistand i anledning af H.' s afgoerelse af marts 1992 om at lade sikkerhedstjenesten paa FFC i Ispra gennemfoere en undersoegelse baade uden for og paa FFC i Ispra vedroerende sagsoegeren og hans familie, med henblik paa at fastslaa, om der var blevet indgaaet kontrakter med selskaber, som sagsoegerens boern var ansat i.
5 Ved skrivelse af 23. juni 1992 tilboed H. sagsoegeren en stilling i "biblioteks"-tjenesten. Ved skrivelse af 14. august 1992 afslog sagsoegeren dette tilbud med den begrundelse, at han "ikke var fagligt kvalificeret eller saerligt interesseret i denne beskaeftigelse", samt at lederen af "biblioteks"-tjenesten i et memorandum, der var blevet tilstillet H. den 14. maj 1992, havde udtalt, at sagsoegeren, for at beklaede den paagaeldende stilling, var noedt til at erhverve en fuldtidsuniversitetsuddannelse af mindst to aars varighed inden for "biblioteksoekonomi". I samme skrivelse fremsatte sagsoegeren krav om erstatning for den skade og tort, som hans og hans families omdoemme var blevet udsat for.
6 Kommissionen besvarede ikke sagsoegerens klage, der saaledes blev stiltiende afvist.
7 Herefter anlagde sagsoegeren ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 2. oktober 1992 naervaerende sag.
8 Staevningen indeholder i en foerste del, der baerer overskriften "Faktiske omstaendigheder ° procedure", en ordret gengivelse af sagsoegerens klage af 25. februar 1992. En anden del, der baerer overskriften "Andre faktiske omstaendigheder ° procedure", indeholder et referat af moederne mellem sagsoegeren og H. og indholdet af deres korrespondance fra den 21. februar 1992 samt indholdet af andre dokumenter vedroerende de faktiske omstaendigheder i sagen med en raekke henvisninger til staevningens fjerde del, der baerer overskriften "Bilagsmappe", og som indeholder i alt 36 dokumenter.
9 Tredje del, der baerer overskriften "Retsspoergsmaal", lyder saaledes:
"a) Sagsoegeren henviser til de punkter, han har redegjort for i bilag 4.1-4.21, s. 10.
Sagsoegeren har under henvisning hertil samt til eventuelle andre deraf foelgende grunde, bevisgrunde eller oplysninger, som Retten eventuelt tilvejebringer ex officio, og under angivelse af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber som sagsoegt,
for De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans nedlagt foelgende paastande:
b) Sagsoegtes afvisning af sagsoegerens klage i medfoer af vedtaegtens artikel 90 annulleres, idet sagsoegte dermed ikke tillod sagsoegeren at beholde sine arbejdsopgaver og sit ansvarsomraade og/eller beklaede en tilsvarende stilling, hvor han fuldt ud kan udnytte sine faglige kvalifikationer (jf. klagen, s. 2 og 3).
c) Det fastslaas, at sagsoegte ved at afslaa, at sagsoegeren beholdt sine arbejdsopgaver, har paalagt sagsoegeren en disciplinaer sanktion, jf. bilag IX til vedtaegten, uden at overholde bestemmelserne om disciplinaer forfoelgning.
d) Sagsoegte tilpligtes at betale 500 000 BFR i erstatning til sagsoegeren for den skade, herunder den ikke-oekonomiske skade, han har lidt [jf. punkt b) ovenfor].
e) Sagsoegte tilpligtes endvidere at betale sagsoegeren 500 000 BFR i erstatning for den skade, der er tilfoejet ham, herunder den ikke-oekonomiske skade, han har lidt [jf. punkt c) ovenfor].
f) Der henvises til alle de klagepunkter, der er omhandlet i de skrivelser, sagsoegeren har udfaerdiget, jf. navnlig de i punkt 2.11, s. 6 og 7 anfoerte forhold.
g) Sagsoegte tilpligtes paa dette grundlag at betale sagsoegeren 1 000 000 BFR i erstatning for den skade, herunder den ikke-oekonomiske skade, der er forvoldt ham [jf. punkt f) ovenfor].
h) Sagsoegte tilpligtes at betale de naevnte skyldige erstatningsbeloeb med tillaeg af 8% rente.
i) Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger."
10 Kommissionen har den 19. november 1992 ved saerskilt dokument fremfoert en formalitetsindsigelse. Den har nedlagt foelgende paastande:
° Sagen afvises.
° Afgoerelsen vedroerende sagens omkostninger traeffes efter gaeldende ret.
11 Sagsoegeren har den 18. januar 1993 fremsat sine bemaerkninger til formalitetsindsigelsen og har i den forbindelse nedlagt foelgende paastande:
° Sagsoegtes afvisningspaastand forkastes.
° Saafremt Retten alligevel finder, at den i artikel 113 i procesreglementet for Retten omhandlede begaering skal goeres genstand for forhandling, henskydes i alt fald afgoerelsen om begaeringen til afgoerelsen i forbindelse med sagens realitet, og begaeringen afvises, idet der fastsaettes nye frister for fortsaettelsen af sagens behandling.
° Paa baggrund af uenigheden mellem parterne traeffes der eventuelt foranstaltninger med henblik paa sagens tilrettelaeggelse, jf. procesreglementets artikel 64, stk. 1 og 2.
° Sagsoegte tilpligtes eventuelt at betale omkostningerne i forbindelse med Rettens behandling af formalitetsspoergsmaalet.
Formaliteten
12 I artikel 114 i Rettens procesreglement bestemmes, at dersom en part oensker, at Retten uden at indlede behandling af sagens realitet skal tage stilling til, om sagen boer afvises, skal begaering herom fremsaettes i et saerskilt dokument. Retten kan traeffe afgoerelse om, at den mundtlige forhandling ikke skal indledes og traeffe afgoerelse om begaeringen ved begrundet kendelse. Efter Rettens opfattelse indeholder sagens akter i det foreliggende tilfaelde tilstraekkelige oplysninger, hvorfor der traeffes afgoerelse om ikke at fortsaette sagens behandling.
Parternes argumentation
13 Kommissionen har anfoert, at staevningen ifoelge procesreglementets artikel 44, stk. 1, skal indeholde "soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene". Den har gjort gaeldende, at staevningen ikke indeholder soegsmaalsgrunde eller retlige argumenter til stoette for sagsoegerens krav, ikke engang i form af en kort fremstilling, hvorfor staevningen ikke opfylder kravene ifoelge procesreglementets artikel 44, stk. 1.
14 Kommissionen har gjort gaeldende, at sagsoegeren i staevningen alene fremstiller sagens retsspoergsmaal ved at henvise til dokumenter, der er vedlagt som bilag til staevningen, og at denne fremgangsmaade ikke opfylder kravene ifoelge procesreglementet. Kommissionen har anfoert, at bilagene skal fungere som bevismateriale og et middel til sagens oplysning i forbindelse med de erklaeringer, soegsmaalsgrunde og paastande, der findes i staevningen. Ifoelge Kommissionen har ordet "soegsmaalsgrund" i procesretten en ganske klar betydning; i forbindelse med en anfaegtelse af en forvaltningsakts lovlighed maa en soegsmaalsgrund nemlig ifoelge Kommissionen gaa ud paa, at der foreligger en tilsidesaettelse af et almindeligt retsprincip, en vedtaegtsbestemmelse eller en regel, der kan udledes af retspraksis, saaledes at saavel modparten som den ret, der behandler sagen, kan erkende raekkevidden af indsigelsen mod den anfaegtede akt.
15 Kommissionen har anfoert, at den har gennemgaaet de forskellige bilag, sagsoegeren har fremlagt, for at finde frem til soegsmaalsgrunde, som sagsoegeren muligvis stoetter sit soegsmaal paa. Den har ikke paa grundlag af denne gennemgang vaeret i stand til at finde frem til blot en antydning af en paaberaabelse af en vedtaegtsbestemmelse eller af et almindeligt gaeldende retsprincip i personalesager, der eventuelt er blevet overtraadt. Efter dens opfattelse udviskes imidlertid soegsmaalets egentlige genstand derved, at der ikke engang kortfattet er fremfoert soegsmaalsgrunde. Derved mister ikke blot sagsoegte muligheden for at vurdere raekkevidden og rigtigheden af de klagepunkter, der maatte vaere fremfoert, saaledes at de kan imoedegaas, men Retten mister ogsaa muligheden for at udoeve sin domstolskontrol. Kommissionen har herved henvist til Domstolens praksis, hvorefter de forskrifter, som gaelder for staevningernes form, ikke kun beroerer parternes interesser, men ogsaa er af betydning for Domstolens mulighed for at udoeve sin domstolskontrol. Ifoelge Kommissionen opfylder en rent abstrakt opregning af soegsmaalsgrundene i staevningen ikke kravene i vedtaegten og procesreglementet (Domstolens dom af 15.12.1961, forenede sager 19/60, 21/60, 2/61 og 3/61, Fives Lille Cail m.fl. mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 269, org. ref.: Rec. s. 559, paa s. 588). Endelig har Kommissionen anfoert, at en simpel fremstilling ° den vaere sig nok saa udtoemmende ° af de faktiske omstaendigheder ikke paa nogen maade kan raade bod paa den omstaendighed, at sagsoegeren ikke har fremfoert soegsmaalsgrunde, samt at sagsoegerens fremstilling af anbringender i indlaegget vedroerende formaliteten er fremsat for sent og derfor maa afvises.
16 Sagsoegeren har over for denne afvisningsindsigelse gjort gaeldende, at udtrykket "soegsmaalsgrund" betyder de retlige eller faktiske grunde, sagsoegeren for Retten stoetter et krav paa, og at udgaverne paa italiensk og spansk af procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), anvender udtrykkene "motivi" og "motivos" i stedet for "moyen". Han har fremhaevet, at udtrykket "motif" anvendes hyppigt i Domstolens og Rettens sagsbehandling (jf. sammendraget til Domstolens dom af 26.11.1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861), og at dette udtryk ogsaa anvendes sammen med begrebet "argument". Sagsoegeren har anfoert, at selv om der gaas ud fra en ren formel forstaaelse af udtrykket "moyen", har han i staevningen henvist til de soegsmaalsgrunde, der ° endog ex officio ° kan udledes, fremsaettes eller tilfoejes, ligesom han ved henvisning til bilagene til staevningen har angivet soegsmaalsgrunde og desuden henvist til de soegsmaalsgrunde, der er indeholdt i klagen og i beskrivelsen af de andre faktiske omstaendigheder.
17 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at sagsfremstillingen er en afgoerende faktor for Rettens stillingtagen til sagens forskellige aspekter. Han har gjort gaeldende, at Retten kan benytte de faktiske omstaendigheder i sagen som et grundlag, der ud over retsforhandlingerne goer det muligt at tage stilling til soegsmaalsgrundene, argumenterne og paastandene, og saaledes udgoer en helhed, der ikke paa nogen maade kan reduceres.
18 Sagsoegeren har vedroerende bilagene anfoert, at omtalen heraf er et afgoerende element i de faktiske omstaendigheder i sagen, og at disse faktiske omstaendigheder selv udgoer grunde. Efter hans opfattelse indeholder bilagene til staevningen en detaljeret fremstilling af samtlige de argumenter, omstaendigheder og beviselementer, der goer det muligt at fastslaa, hvilke soegsmaalsgrunde der fremfoeres. Han har herved anfoert, at Kommissionen ikke har tillagt indholdet af bilagene den rette betydning, naar de sammenholdes med sagsoegerens fremstilling af de faktiske omstaendigheder og af sagens retsspoergsmaal.
19 Sagsoegeren har under henvisning til Rettens dom af 27. november 1991 (sag T-21/90, Generlich mod Kommissionen, Sml. II, s. 1323, praemis 32 og 33), anfoert, at han med foeje har kunnet uddybe et anbringende, klarlaegge bilagenes raekkevidde og fremkomme med enhver fornoeden nyttig praecisering i replikken.
Rettens bemaerkninger
20 Retten skal bemaerke, at efter artikel 19, stk. 1, i EOEF-statutten for Domstolen (herefter benaevnt "statutten for Domstolen"), der i medfoer af artikel 46, stk. 1, i samme statut samt artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet finder anvendelse paa Retten, skal en staevning angive soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene. Efter Rettens opfattelse skal disse angivelser uafhaengigt af, hvilket ordvalg der benyttes, vaere saa klare og praecise, at sagsoegte faar mulighed for at tilrettelaegge sit forsvar og Retten for at gennemfoere den retslige efterproevelse. Saafremt et soegsmaal efter de naevnte bestemmelser skal kunne admitteres, er det af retssikkerhedshensyn og af hensyn til en god retspleje noedvendigt, at de vaesentlige faktiske og retlige omstaendigheder, som soegsmaalet stoettes paa, om end kortfattet, men dog konsekvent og forstaaeligt, fremgaar af selve staevningen. Selv om dennes indhold paa saerlige punkter kan stoettes og udbygges ved henvisninger til afsnit i dokumenter, der vedlaegges som bilag til den, kan der ikke ved en generel henvisning til andre dokumenter, og herunder ogsaa dokumenter, der figurerer som bilag til staevningen, raades bod paa en undladelse af at anfoere afgoerende dele af den retlige argumentation, der i medfoer af de naevnte bestemmelser skal vaere indeholdt i staevningen (jf. Domstolens dom af 13.12.1990, sag C-347/88, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 4747, praemis 28, og af 31.3.1992, sag C-52/90, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 2187, praemis 17 ff.).
21 I Domstolens praksis er det navnlig fastslaaet, at selv om fremstillingen af soegsmaalsgrundene i staevningen ikke noedvendigvis skal foelge terminologien og opregningen i procesreglementet, og selv om fremstillingen af soegsmaalsgrundene ved deres indhold i hoejere grad end ved deres retlige betegnelse kan vaere tilstraekkelig, er forudsaetningen herfor dog, at disse soegsmaalsgrunde tilstraekkeligt klart fremgaar af staevningen. Endvidere opfylder ifoelge Domstolen en ren abstrakt opregning af soegsmaalsgrundene i staevningen ikke kravene i statutten for Domstolen og procesreglementet, og det i disse regelsaet anvendte udtryk "en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene" er ensbetydende med, at der i staevningen skal redegoeres for, hvad der er indholdet af den soegsmaalsgrund, som soegsmaalet stoettes paa (jf. ovennaevnte dom i sagen Fives Lille Cail m.fl. mod Den Hoeje Myndighed).
22 Retten skal fastslaa, at staevningen i denne sag hverken i beskrivelsen af de faktiske omstaendigheder eller i redegoerelsen for sagens retsspoergsmaal indeholder en blot kort fremstilling af de soegsmaalsgrunde eller retlige synspunkter, som soegsmaalet stoettes paa. Endvidere bemaerkes, at henvisningen i staevningen til samtlige bilag til denne ikke for saa vidt angaar fremstillingen af sagens retsspoergsmaal opfylder kravene i artikel 19, stk. 1, i statutten for Domstolen eller i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c). Retten kan nemlig ikke saette sit eget skoen i stedet for sagsoegerens og forsoege ved hjaelp af bilagene at klarlaegge, hvilke anbringender der kan antages at udgoere grundlaget for soegsmaalet (Rettens kendelse af 24.3.1993, sag T-72/92, Benzler mod Kommissionen, Sml. II, s. 347), idet bilagene, som Kommissionen med foeje har anfoert, alene skal fungere som bevismateriale og et middel til sagens oplysning. Retten skal desuden under alle omstaendigheder fastslaa, at bilagene i den foreliggende sag, lige saa lidt som staevningen i dens helhed, ikke indeholder angivelser af nogen art, der kan forstaas som et anbringende om, at der foreligger en tilsidesaettelse af et almindeligt gaeldende retsprincip i personalesager, en vedtaegtsbestemmelse eller en regel, der kan udledes af retspraksis.
23 Endvidere er kravene ifoelge de naevnte bestemmelser i statutten for Domstolen og procesreglementet heller ikke opfyldt derved, at klagen i dens helhed er optaget i staevningen. Efter omstaendighederne i den foreliggende sag er der ingen forskel overhovedet paa en saadan optagelse og fremlaeggelse af et bilag, idet sagsoegeren under alle omstaendigheder i staevningen ikke goer gaeldende, at han genfremsaetter de grunde, der findes i klagen, hvorved bemaerkes, at der i oevrigt ses bort fra spoergsmaalet om, hvorvidt denne overhovedet kan antages at indeholde en angivelse af soegsmaalsgrunde.
24 Retten naar paa baggrund heraf til det resultat, at staevningen i den form, den er blevet forelagt Retten, ikke goer det muligt at gennemfoere en retslig efterproevelse hverken af den anfaegtede afgoerelses lovlighed eller af retmaessigheden af de erstatningskrav, sagsoegeren har fremsat, og at sagsoegte ikke paa grundlag af den kan tilrettelaegge sit forsvar paa hensigtsmaessig maade.
25 Vedroerende sagsoegerens argument om, at han ifoelge Rettens dom i ovennaevnte sag, Generlich mod Kommissionen, er berettiget til at uddybe sine anbringender i replikken, bemaerkes, at dette forudsaetter, at det paagaeldende anbringende i al fald er blevet fremfoert i staevningen (jf. navnlig praemis 23 i dommen). Retten har imidlertid ovenfor fastslaaet, at staevningen i denne sag ikke indeholder nogen som helst ° end ikke kortfattet ° fremstilling af soegsmaalsgrundene.
26 Det foelger af alle de anfoerte grunde, at staevningen ikke opfylder de mindstekrav, der ifoelge artikel 19, stk. 1, i statutten for Domstolen og procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), er en forudsaetning for, at et soegsmaal kan antages til realitetsbehandling. Afvisningspaastanden skal derfor tages til foelge, og sagen afvises.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
27 I henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. I henhold til samme reglements artikel 88 baerer institutionerne dog selv deres egne omkostninger i tvister mellem Faellesskaberne og deres ansatte.
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
RETTEN (Tredje Afdeling)
1) Sagen afvises.
2) Hver part baerer sine omkostninger.
Saaledes bestemt i Luxembourg den 28. april 1993.
Full & Egal Universal Law Academy