FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
CARL OTTO LENZ
fremsat den 10. november 1993 ( *1 )
Hr. præsident,
De herrer dommere,
1.
Under denne traktatbrudssag har Kommissionen påstået Belgien dømt for ikke at have gennemført direktiv 90/490/EØF ( 1 ) og 90/506/EØF ( 2 ), som begge skulle have været gennemført den 1. januar 1991. Den belgiske regering bestrider ikke, at direktiverne ikke er blevet gennemført inden for den fastsatte frist.
2.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
1)
det fastslås, at Kongeriget Belgien har undladt at opfylde de forpligtelser, der påhviler det i henhold til EØF-traktaten, ved ikke inden for den fastsatte frist at sætte de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i Kommissionens direktiv 90/490/EØF af 25. september 1990 om ændring af visse bilag til Rådets direktiv 77/93/EØF om foranstaltninger mod indslæbning i medlemsstaterne af skadegørere på planter eller planteprodukter og Kommissionens direktiv 90/506/EØF af 26. september 1990 om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 77/93/EØF.
2)
Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
3.
I en begrundet udtalelse af 20. november 1991 gav Kommissionen den sagsøgte medlemsstat en frist på to måneder til at opfylde sine forpligtelser i henhold til direktiv 90/490 og 90/506. Noget resultat blev ikke opnået inden for den fastsatte frist. Under den skriftlige forhandling for Domstolen erklærede den belgiske regering, at retsakter til gennemførelse af direktiverne snart ville blive vedtaget. Imidlertid er der ikke fremkommet nogen meddelelse om en eventuel gennemførelse af direktiverne før afslutningen af den skriftlige forhandling. Følgelig må man gå ud fra, at direktiverne ikke er blevet gennemført.
4.
Under disse omstændigheder foreslår jeg Domstolen at tage Kommissionens påstande til følge.
( *1 ) – Originalsprog: tysk.
( 1 ) – Kommissionens ottende direktiv af 25.9.1990 om ændring af visse bilag til Rådets direktiv 77/93/EØF om foranstaltninger mod indslæbning i medlemsstaterne af skadegørere på planter eller planteprodukter (EFT L 271, s. 28).
( 2 ) – Kommissionens niende direktiv af 26.9.1990 om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 77/93/EØF om foranstaltninger mod indslæbning i medlemsstaterne af skadegørere på planter eller planteprodukter (EFT L 282, s. 67).
Full & Egal Universal Law Academy