Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. afdelingsformand,
De herrer dommere,
1. Finanzgericht Baden-Wuerttemberg har forelagt Domstolen en raekke spoergsmaal vedroerende fortolkningen af en af de almindelige tariferingsbestemmelser til den faelles toldtarif. Spoergsmaalene er opstaaet under en sag mellem firmaet Develop Dr. Eisbein og Hauptzollamt Stuttgart-West. Sagen vedroerer spoergsmaalet, om byggesaet af komplette fotokopieringsapparater bestaaende af 200 enkeltdele skal tariferes som "faerdige varer" eller som "dele".
2. Sagens baggrund er foelgende:
EF indfoerte i slutningen af august 1986 en midlertidig og dernaest en endelig antidumpingtold for fotokopieringsmaskiner med optisk system henhoerende "under position 9010 A i den faelles toldtarif, svarende til Nimexe-nr. 9010 22, med oprindelse i Japan" (1).
3. Position 9010 A i den faelles toldtarif havde i de aar, der er relevante i denne sag (2), foelgende indhold: "A. Fotokopieringsapparater med optisk system". Positionen var saaledes ikke underinddelt, men det fremgaar af de indledende bestemmelser til kapitel 90, at "dele og tilbehoer" til de i kapitlet naevnte apparater som hovedregel skal tariferes i samme position som de paagaeldende apparater.
En underopdeling findes derimod i den statistiske varefortegnelse for Faellesskabets udenrigshandel og for samhandelen mellem dets medlemsstater - Nimexe - der i den position, der svarer til toldtariffens position 9010 A i de paagaeldende aar (3), indeholdt foelgende underpositioner: 9010 22, Apparater og 9010 28, Dele.
Som det ses, er dele til fotokopieringsmaskiner med optisk system, da de henhoerer under Nimexe-position 9010 28, ikke omfattet af antidumpingtolden.
4. Develop Eisbein er en i Tyskland hjemmehoerende virksomhed, som producerer fotokopieringsmaskiner. Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at firmaet fra den 1. november 1985 til den 30. april 1987 fra Japan indfoerte containere med "byggesaet af komplette fotokopieringsmaskiner med optisk system bestaaende af ca. 200 enkeltdele". I overensstemmelse med Develop Eisbein' s toldangivelser tariferede Hauptzollamt Stuttgart-West varerne under position 9010 A i den faelles toldtarif, svarende til Nimexe-koden 9010 28, og ekspederede varerne til fri omsaetning som dele til fotokopieringsmaskiner.
Denne tarifering blev imidlertid efter et kontrolbesoeg aendret saaledes, at Hauptzollamt ansaa varerne for fotokopieringsmaskiner i "ikke samlet" stand, som retteligt burde tariferes under position 9010 A i den faelles toldtarif, svarende til Nimexe-kode 9010 22 (apparater). Dette havde til foelge, at der blev opkraevet antidumpingtold paa ca. 3 mio. DM.
5. Hauptzollamt stoettede sin aendrede opfattelse paa 2. pkt. i den almindelige tariferingsbestemmelse 2. a) vedroerende nomenklaturen i den faelles toldtarif (4). Bestemmelsen lyder saaledes:
"Naar en bestemt vare naevnes i en positionstekst, omfatter positionen ogsaa ukomplette eller ufaerdige varer af den omhandlede art, for saa vidt de fremtraeder som i det vaesentlige komplette eller faerdige varer. Positionen omfatter endvidere varer af den paagaeldende art (herunder ukomplette eller ufaerdige varer som efter naervaerende bestemmelse tariferes som komplette eller faerdige varer), naar de foreligger i adskilt eller ikke samlet stand" (5).
6. Develop Eisbein bestred myndighedernes opfattelse, navnlig under henvisning til, at den almindelige tariferingsregel ikke er anvendelig paa det foreliggende tilfaelde, fordi samlingen af de ikke-monterede dele forudsaetter komplicerede arbejdsfunktioner. Samlingen foretages af hoejtuddannet og specialiseret personale i teknisk avancerede, moderne produktionsanlaeg under anvendelse af specialvaerktoej og helt speciel knowhow. Efter hver arbejdsgang i samleprocessen foretages justeringer og maalinger, som udfoeres af mekanikere eller elektronikmekanikere og ingenioerer. Firmaet henviste i denne forbindelse til en af de forklarende bemaerkninger fra Toldsamarbejdsraadet til den almindelige tariferingsbestemmelse (6). Det fastslaas heri, at "varer i adskilt eller ikke samlet stand" er varer, "hvis forskellige bestanddele skal samles ved hjaelp af simple samleanordninger (skruer, bolte og moetrikker etc.) eller f.eks. ved nitning eller svejsning, forudsat at samlingen kun kraever enkle arbejdsfunktioner" (7).
7. Hauptzollamt opretholdt imidlertid sin afgoerelse, som Develop Eisbein indbragte for Finanzgericht Baden-Wuerttemberg.
8. Finanzgericht besigtigede Develop Eisbein' s samlefabrik og indhentede en sagkyndig udtalelse. Det fremgaar af sagens akter, at den sagkyndige og den refererende dommer ved Finanzgericht i august 1992 har overvaeret samlingen af en lignende fotokoperingsmaskine. Finanzgericht er tilboejelig til at mene, at samlingen af maskinerne indebaerer anvendelsen af kraevende teknikker, og at arbejdsfunktionerne ikke kan kendetegnes som enkle. Den har specielt henvist til, at de teknisk avancerede justerings-, maalings- og kontrolforanstaltninger maa anses for at vaere led i samlingsarbejdet i den forstand, at disse foranstaltninger er en forudsaetning for, at det efterfoelgende led i samlingen kan foretages.
9. Det foerste af de forelagte spoergsmaal har foelgende indhold:
"1. a) Skal 2. pkt. i den almindelige tariferingsbestemmelse 2. a) fortolkes saaledes, at der foreligger en vare i adskilt henholdsvis ikke samlet stand, saafremt samlingen af dens enkelte dele ikke kraever anvendelse af en kompliceret samlemetode, eller
b) er det afgoerende alene, om de enkeltdele, som skal samles, be- eller forarbejdes inden samlingen, eller
c) indebaerer netop det store antal enkeltdele, at enkeltdelene ikke udgoer varer i ikke samlet stand?"
10. Finanzgericht er mest tilboejelig til at mene, at den foerste af de tre alternative fortolkninger af tariferingsbestemmelsen er den rigtige. Finanzgericht henviser til, at Hauptzollamt' s opfattelse tager udgangspunkt i en forestilling om, at samlearbejder principielt er "enkle arbejdsfunktioner", saa laenge der ikke kraeves supplerende bearbejdning af enkeltdelene. Retten deler ikke Hauptzollamt' s opfattelse om, at tariferingsbestemmelsen ikke udelukker teknisk komplicerede samlemetoder. Den finder dog, at der boer forelaegges et praejudicielt spoergsmaal herom, idet opfattelsen, der ogsaa goeres gaeldende i den juridiske litteratur, ikke kan anses for klart forkert.
11. Der kan indledningsvis vaere grund til at naevne, at Develop Eisbein og Kommissionen, der er de eneste, der har afgivet indlaeg i sagen, er enige om, at den tredje af de i spoergsmaalet naevnte fortolkningsmuligheder - det store antal enkeltdele - ikke indeholder det anvendelige tariferingskriterium.
Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, at Finanzgericht har medtaget denne fortolkningsmulighed, fordi det af en erklaering fra en engelsk advokat, fremlagt af Develop Eisbein, fremgaar, at det engelske toldvaesen i sager som den foreliggende laegger vaegt paa dette kriterium.
Det er efter min mening sikkert, at antallet af enkeltdele ikke kan vaere et eneafgoerende kriterium for tariferingen. Hverken tariferingsbestemmelsens ordlyd eller Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkning giver grundlag herfor. Hvis det afgoerende kriterium viser sig at vaere, om den anvendte samlemetode er enkel eller kompliceret, kan antallet af enkeltdele til gengaeld have en vis betydning.
12. Der kan naeppe vaere tvivl om, at den rette fortolkning af tariferingsbestemmelsen enten er den, Kommissionen har gjort gaeldende, eller den, Develop Eisbein har gjort gaeldende.
13. Kommissionen er af den opfattelse, at tariferingsbestemmelsen skal fortolkes saaledes, at en vare anses for at foreligge i ikke samlet stand, saafremt samtlige dele af den faerdige vare foreligger samtidig til fortoldning. Det er saaledes efter Kommissionens opfattelse uden betydning, hvorledes samlingen foregaar, eller hvor kompliceret samlemetoden er.
Develop Eisbein er derimod af den opfattelse, at bestemmelsen maa fortolkes saaledes, at en vare anses for at foreligge i ikke samlet stand, saafremt samlingen af dens enkelte dele ikke kraever anvendelse af en kompliceret samlemetode.
14. Det er ikke helt enkelt at tage stilling til, hvilken af disse fortolkninger der er den rette. Vanskeligheden beror, som det vil fremgaa af det foelgende, navnlig paa spoergsmaalet om betydningen af Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkning og vanskeligheden ved at fastlaegge, hvad der er formaalet med den relevante tariferingsbestemmelse.
15. Der kan maaske vaere anledning til foerst at naevne, at det efter min mening vil vaere forkert ved fortolkningen af tariferingsbestemmelsen at tage hensyn til de saerlige omstaendigheder, der i den konkrete sag goer fortolkningen noedvendig. Der kan naeppe efter det i forelaeggelseskendelsen oplyste vaere tvivl om, at Develop Eisbein (8) skal betale antidumpingtold, hvis Kommissionens fortolkning laegges til grund, mens det modsatte er tilfaeldet, hvis firmaets fortolkning laegges til grund.
Der er intet oplyst i sagen, der kan tages til indtaegt for, at tariferingsbestemmelsen er indfoert for at begraense risikoen for omgaaelser af Faellesskabets regler om antidumpingtold. Domstolens fortolkning vil vaere afgoerende for bestemmelsens anvendelse i forbindelse med de almindelige problemer, der opstaar ved tariferingen af varer i den faelles toldtarif, og maa tage sit udgangspunkt i bestemmelsens ordlyd set i lyset af dens opbygning og formaal og under hensyn til eventuelle forklarende bemaerkninger.
16. Kommissionen har da ogsaa i sin fortolkning taget udgangspunkt i tariferingsbestemmelsens ordlyd. Den er af den opfattelse, at svaret paa det forelagte spoergsmaal fremgaar af bestemmelsens klare ordlyd. Den henviser til, at tariferingsbestemmelsen efter Domstolens praksis kun kan anvendes, hvis samtlige de dele, der er noedvendige til samling af den faerdige vare, praesenteres til fortoldning samtidig (9). Og den goer gaeldende, at det, naar samtlige enkeltdele praesenteres samtidig, kan laegges til grund, at enkeltdelene kun kan bruges til et formaal, nemlig til samling af den faerdige vare (10). Der er ifoelge Kommissionen ved varer, der foreligger som byggesaet, normalt tale om komplette varer, eftersom de frembyder alle varens vaesentlige karakteristika, bortset fra selve funktionen, der er uden betydning for tariferingen. Da de ikke kraever bearbejdning for at samles, er der tale om faerdige varer.
Kommissionens opfattelse er saaledes grundlaeggende den, at bestemmelsen maa gaelde, naar alle en vares enkeltdele fremlaegges til fortoldning samtidig (uanset om der er 2 eller 2 000 enkeltdele). Bestemmelsen indeholder intet om samlemetoden, og der kan derfor ikke laegges vaegt paa, om samlemetoden er enkel eller kompliceret.
17. Der er ubestrideligt styrke i Kommissionens argumentation. Naar enkeltdele praesenteres som byggesaet med henblik paa samling til en faerdigvare, er det for en umiddelbar betragtning naerliggende at antage, at der er tale om en ikke samlet vare i tariferingsbestemmelsens forstand. Delene er paa afsendersiden konciperet og fremstillet med henblik paa at udgoere en helhed; det er denne helhed, som oenskes paa modtagersiden; afsendersiden stiller den fornoedne vejledning for samlingen i form af instruktionstegninger, manualer etc.; byggesaettet indeholder alle de fornoedne dele; og det er ikke forudset, at der skal ske nogen egentlig tilvirkning af de enkelte dele.
18. Kommissionen har tillige henvist til, at det stedse er blevet fremhaevet i Domstolens praksis, at tariferingen af hensyn til retssikkerheden og kontrolmulighederne saa vidt muligt skal ske paa grundlag af objektive kendetegn og egenskaber ved varerne, og at der kun, naar der er saerlige holdepunkter herfor, kan laegges vaegt paa fremstillingsmetoden (11). Umiddelbart synes det at vaere i god overensstemmelse med denne praksis, at en vare, som fremstaar som et byggesaet, tariferes som den faerdige vare, der er byggesaettets genstand, uden at toldmyndighederne behoever at vurdere kompleksiteten af samlemetoden.
19. Det maa formentlig kunne laegges til grund, at et formaal med tariferingsbestemmelsen har vaeret at lette toldbehandlingen (12).
Den importoer, der indfoerer samtlige de enkeltdele, der er noedvendige for at fremstille en faerdig vare, er givet mulighed for at faa enkeltdelene tariferet som den faerdige vare, dvs. at der ikke skal ske tarifering i positionerne vedroerende dele og tilbehoer til den paagaeldende vare - hvis saadanne positioner findes - eller i de toldpositioner, som enkeltdelene ellers ville hoere under (13).
Det maa kunne laegges til grund, at bestemmelsen bl.a. har til formaal at give importoererne en mulighed for paa denne maade at faa en enkel toldbehandling. Naturligvis skal bestemmelsen anvendes, naar betingelserne herfor er opfyldt - uanset om dette i toldmaessig henseende er til fordel for importoeren eller ej - men naar det som naevnt er en betingelse for anvendelsen, at enkeltdelene skal praesenteres samtidig, maa det erkendes, at det i praksis kan vaere vanskeligt at hindre importoerer i at undgaa, at bestemmelsen anvendes.
Under disse omstaendigheder forekommer det ikke naerliggende at give bestemmelsen en snaever fortolkning (14). Ogsaa dette taler for at acceptere Kommissionens fortolkning som den rette.
20. Naar jeg alligevel staar meget tvivlende over for rigtigheden af et saadant resultat, skyldes det eksistensen af Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkning.
Denne fastslaar som naevnt, at "varer i adskilt eller ikke samlet stand" er varer, "hvis forskellige bestanddele skal samles ved hjaelp af simple samleanordninger (skruer, bolte og moetrikker etc.) eller f.eks. ved nitning eller svejsning, forudsat at samlingen kun kraever enkle arbejdsfunktioner".
Det er denne forklarende bemaerkning, der er det vaesentlige argument for Develop Eisbein' s fortolkning, og som ogsaa er baggrunden for Finanzgericht' s opfattelse af, at det er mest naerliggende at fortolke tariferingsbestemmelsen saaledes, at der skal laegges vaegt paa, om samlemetoden er enkel eller kompliceret.
21. Kommissionen goer heroverfor for det foerste gaeldende, at det fremgaar af Domstolens praksis, at de forklarende bemaerkninger ikke er bindende for fortolkningen, og at det maa undersoeges, om de er i overensstemmelse med selve bestemmelserne i den faelles toldtarif. For det andet har Kommissionen anfoert, at formaalet med den forklarende bemaerkning er at praecisere, at ubetydelige aendringer af de enkelte deles substans, som er et resultat af enkle samleprocesser, ikke goer tariferingsbestemmelsen uanvendelig, hvilket derimod er tilfaeldet, hvis disse dele maa underkastes en omfattende bearbejdning inden samlingen.
22. Der maa paa denne baggrund foerst tages stilling til, om den forklarende bemaerkning overhovedet kan tillaegges betydning.
Det er efter Domstolens praksis sikkert, at der skal tillaegges Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger betydning ved fortolkningen af Faellesskabets toldtarif. Domstolen har dog ogsaa fastslaaet, at de ikke skal tillaegges betydning, hvis de er uforenelige med den paagaeldende positions ordlyd, eller de klart ligger uden for graenserne af det skoen, som Toldsamarbejdsraadet har faaet tildelt (15).
Det er efter min mening paa trods af det netop anfoerte om den mest naerliggende laesemaade af bestemmelsen ikke muligt at fastslaa, at dens ordlyd skulle vaere saa klar, at den forklarende bemaerkning kan anses for at vaere i strid med den.
23. De afgoerende ord i tariferingsbestemmelsen er "ikke samlet". Domstolen har fastslaaet, at "i daglig tale daekker begrebet samling den proces, der bestaar i at samle de enkelte dele (af en mekanisme, et apparat eller en kompliceret genstand) for at faa den til at fungere" (16). Det kan ikke uden videre konstateres, at der ikke kan vaere behov for en praecisering af de krav, der maa stilles til en given proces for, at den er det relevante led mellem de ikke monterede dele og den faerdige vare.
Det kan i hvert fald konstateres, at medlemmerne af Toldsamarbejdsraadet har vaeret enige om, at der var anledning til gennem en forklarende bemaerkning at lette anvendelsen af tariferingsbestemmelsen og derved at sikre dens ensartede anvendelse. Der foreligger ingen oplysninger om, at EF' s institutioner eller medlemsstaterne skulle have fundet anledning til at goere indsigelse mod eksistensen af denne forklarende bemaerkning. Den forklarende bemaerkning boer paa dette grundlag anvendes med henblik paa at fastlaegge betydningen af tariferingsbestemmelsen.
24. Der maa foelgelig tages stilling til, hvorledes den forklarende bemaerkning skal forstaas. Kommissionen forsoeger som naevnt at give den en fortolkning, saaledes at den faar et indhold, der passer med dens fortolkning af tariferingsbestemmelsen. Kommissionen fortolker den forklarende bemaerkning paa grundlag af den bestemmelse, som det er bemaerkningens formaal at fortolke. Kommissionens resultat indebaerer, at den forklarende bemaerkning giver tariferingsbestemmelsen et meget vidt anvendelsesomraade, nemlig saaledes, at den i et vist omfang tillige omfatter samling af enkeltdele, selv om enkeltdelene undergives en bearbejdning.
25. Det forekommer mig ikke muligt at forstaa den forklarende bemaerkning paa den af Kommissionen anfoerte maade. Den bruger udtryk, der viser, at der laegges vaegt paa, hvordan selve samlemetoden er, og ikke paa, om der sker bearbejdning eller ej af enkeltdelene. Der bruges udtryk som "samles ved hjaelp af simple samleanordninger" (17), og det understreges, at det er en betingelse, at "samlingen kun kraever enkle arbejdsfunktioner" (18).
26. Der findes stoette i Domstolens praksis for at tillaegge den forklarende bemaerkning vaegt og for at vaelge den fortolkning, som Develop Eisbein og Finanzgericht finder er den rette, dvs. at anvendelsen af tariferingsbestemmelsen er udelukket, hvis samlingen sker ved hjaelp af komplicerede samlemetoder.
27. Domstolen har saaledes henvist til den forklarende bemaerkning i sine domme af 8. maj 1974 i Osram-sagen (19) og af 30. september 1982 i IFF-sagen (20). Domstolen fastslog i den foerstnaevnte doms praemis 7:
"Der maa endvidere laegges vaegt paa den forklarende bemaerkning til Bruxelles-nomenklaturen, der angaar denne bestemmelse, og ifoelge hvilken man anser saadanne varer for umonterede, 'hvis forskellige bestanddele skal samles ved hjaelp af simple samleanordninger ... eller ved f.eks. nitning eller svejsning, forudsat at samlingen kun kraever enkle arbejdsfunktioner' ;
det tilkommer den nationale dommer at fastslaa, hvorvidt paasmeltningen af linserne paa de omtvistede reflektorer faktisk opfylder disse betingelser."
28. De oevrige argumenter, der er anfoert i indlaeggene, kan efter min mening ikke foere til et andet resultat.
29. Kommissionen har bestridt, at det for bestemmelsens fortolkning skulle have betydning, at der i givet fald - f.eks. i forbindelse med eventuelle forskelle i toldbelastningen for faerdigvarer og dele til fremstilling af faerdigvarer - kunne vaere anledning til at give en vis beskyttelse af de virksomheder i medlemsstaterne, der samler importerede enkeltdele og herved tilfoerer disse en mervaerdi.
30. Develop Eisbein har henvist til punkt V i Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger til tariferingsbestemmelse 2. a), 2. pkt., hvori det bl.a. udtales, at de varer, der praesenteres i ikke monteret stand, primaert praesenteres saadan af hensyn til haandteringen, emballeringen, holdbarheden eller transporten.
Firmaet goer gaeldende, at denne udtalelse viser, at tariferingsbestemmelsen ikke tilsigter at omfatte de situationer, hvor indfoersel sker med henblik paa en forarbejdning af enkeltdelene. Der er formentlig en vis, men dog ikke afgoerende styrke i dette argument.
31. Domstolens dom i sag 26/88, Brother International GmbH (21), er af relevans for Domstolens stillingtagen til Finanzgericht' s spoergsmaal af flere grunde.
32. Domstolen fortolkede i Brother-sagen artikel 5 i Raadets forordning nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse, hvis artikel 5 bestemmer: "En vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste vaesentlige og oekonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, naar denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har foert til fremstilling af et nyt produkt eller udgoer et vigtigt trin i fremstillingen."
Domstolen skulle tage stilling til, i hvilket omfang samleprocesser kan betragtes som vaesentlige be- eller forarbejdninger. Domstolen fastslog i praemis 17: "Som enkle samleprocesser maa betragtes samleprocesser, der hverken kraever saerligt uddannet personale til at udfoere de paagaeldende arbejder, specialvaerktoej, eller fabrikker udstyret med saerlig henblik paa samlingen. Saadanne processer er ikke egnede til at give de paagaeldende varer deres vaesentlige karakteristika eller egenskaber."
33. Develop Eisbein bruger denne dom til stoette for sin opfattelse af, hvorledes Finanzgericht' s foerste spoergsmaal skal besvares, idet virksomheden henviser til, at der er grund til at anvende Brother-dommens kriterier ogsaa i den foreliggende sag.
34. Finanzgericht' s 2. og 3. spoergsmaal tager udgangspunkt i dommen i Brother-sagen. Ved sit andet spoergsmaal oensker Finanzgericht svar paa, om tariferingsbestemmelsen, hvis det foerste spoergsmaal besvares benaegtende, dvs. hvis ingen af de tre naevnte kriterier er anvendelige, skal "fortolkes saaledes, at der foreligger en vare i ikke samlet stand, saafremt samlingen af enkeltdelene hverken kraever saerligt uddannet personale til at udfoere de paagaeldende arbejder, specialvaerktoej eller fabrikker udstyret med saerlig henblik paa samlingen".
Ved det 3. spoergsmaal oensker Finanzgericht svar paa, om de i spoergsmaal 2 naevnte kriterier kan anvendes supplerende, hvis spoergsmaal 1.a) besvares bekraeftende.
35. Kommissionen bemaerker hertil, at dens besvarelse af spoergsmaalet goer besvarelsen af 2. og 3. spoergsmaal overfloedig. Den goer i oevrigt gaeldende, at der er en saa vaesentlig forskel mellem de formaal, der ligger bag reglerne om oprindelse, og de formaal, der ligger til grund for tariferingsbestemmelsen, at Domstolens fortolkning af oprindelsesreglen ikke er relevant for fortolkningen af tariferingsbestemmelsen.
36. Der kan vaere grund til at henvise til, hvad Finanzgericht i forelaeggelseskendelsen har udtalt om dette spoergsmaal. Den bemaerker: "Tarifering og bestemmelse af en vares oprindelse tjener forskellige formaal. Oprindelsesreglerne tjener i det vaesentlige til at fastslaa, i hvilket land den sidste vaesentlige be- eller forarbejdning har fundet sted (oprindelseslandet). ... Den almindelige tariferingsbestemmelse 2. a) tilsigter en forenkling af tariferingen, navnlig naar en vare foreligger i et antal adskilte dele. Kriteriet 'enkle samlefunktioner' medfoerer, at der anvendes en toldposition for alle enkeltdele. De forskellige formaal kan, uden dette noedvendigvis er tilfaeldet, have til foelge, at det begreb, som Domstolen anvender i forbindelse med oprindelsesreglerne, dvs. 'enkle arbejdsfunktion' og det tariferingsmaessige begreb 'enkle arbejdsfunktioner' ikke har det samme betydningsindhold. I forbindelse med de naevnte begreber er der ikke tale om retlige begreber, hvis indhold paavirkes af den paagaeldende bestemmelses formaal, men derimod om rent faktiske begreber. Bestanddelene 'enkel' og 'arbejdsfunktion' er ikke paa forhaand praeget af formaalet, men fortolkes derimod baade i Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger til den almindelige tariferingsbestemmelse 2. a) som i EF-Domstolens dom klart efter den almindelige sproglige forstaaelse. Dette taler for, at EF-Domstolens doms praemis 17 tillaegges betydning ved fortolkningen af den almindelige tariferingsbestemmelse 2. a), 2. pkt."
37. Det maa efter min mening laegges til grund, at formaalene med oprindelsesreglerne og den her relevante tariferingsregel er forskellige. Det er derfor ikke paa grundlag af Brother-dommen muligt at hente afgoerende argumenter med henblik paa en stillingtagen til, om den af Kommissionen eller Develop Eisbein anfoerte fortolkning er den rette.
Derimod er der, hvis den rette fortolkning er den af Develop Eisbein anfoerte - hvilket jeg som naevnt paa grund af den forklarende bemaerknings indhold finder er tilfaeldet - god grund til at fastslaa, at der ved afgoerelsen af, om der foreligger komplicerede samlemetoder, medinddrages de elementer, der er naevnt i Brother-dommen.
Forslag til afgoerelse
38. Jeg skal herefter foreslaa Domstolen at besvare de forelagte spoergsmaal paa foelgende maade:
"2. pkt. i den almindelige tariferingsbestemmelse 2. a) skal fortolkes saaledes, at der foreligger en vare i ikke samlet stand, naar den teknik, som skal anvendes ved samlingen af enkeltdelene, ikke forudsaetter en kompliceret samlemetode. Der kan ved afgoerelsen af, om der foreligger en enkel eller kompliceret samlemetode bl.a. laegges vaegt paa, om samlingen af enkeltdelene kraever saerligt uddannet personale til at udfoere de paagaeldende arbejder, specialvaerktoej eller fabrikker udstyret med saerlig henblik paa samlingen."
(*) Originalsprog: dansk.
(1) - Se Kommissionens forordning nr. 2640/86, EFT 1986 L 239, s. 5, og Raadets forordning nr. 535/87, EFT 1987 L 54, s. 12.
(2) - Det drejer sig om den faelles toldtarif, saaledes som den foelger af Raadets forordning nr. 3400/84, EFT 1984 L 320, s. 1, Raadets forordning nr. 3331/85, EFT 1985 L 331, s. 1 og Raadets forordning nr. 3618/86, EFT 1986 L 345, s. 1.
(3) - Det drejer sig om Nimexe, saaledes som den foelger af Kommissionens forordning nr. 3529/84, EFT 1984 L 337, s. 1, Kommissionens forordning nr. 3631/85, EFT 1985 L 353, s. 1, og Kommissionens forordning nr. 3840/86, EFT 1986 L 368, s. 1.
(4) - Jf. 1. del, afsnit I, punkt A, i den faelles toldtarif. Bestemmelsen er efter det oplyste indfoert ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1/72 af 20.12.1971 (EFT L 1, s. 1).
(5) - Den tyske version indeholder alene begrebet zerlegt , der saaledes daekker begreberne adskilt eller ikke samlet i den danske version, démonté ou non monté i den franske og disassembled or unassembled i den engelske.
(6) - Toldsamarbejdsraadet er oprettet i forbindelse med Bruxelles-konventionen af 15.9.1950 om nomenklatur til klassifikation af varer i toldtariffer og har til opgave at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af konventionens bestemmelser, isaer for saa vidt angaar nomenklaturens anvendelse.
(7) - Oprindeligt punkt VI, nu punkt VII, i de forklarende bemaerkninger til de almindelige tariferingsbestemmelser.
(8) - Firmaet blev i maj 1986 faktisk overtaget af det japanske selskab Minolta, se betragtning 74 til Raadets forordning nr. 535/87. Denne oplysning er bekraeftet i hovedsagens sagsakter.
Baggrunden for Kommissionens og Raadets beslutning om, at antidumpingtolden kun gaelder for faerdige varer og ikke dele hertil, fremgaar bl.a. af betragtning 97 til Raadets forordning nr. 535/87 og betragtning 101 til Kommissionens forordning nr. 2640/86. Det naevnes, at en betydelig del af den europaeiske industri fremstiller fotokopieringsmaskiner paa grundlag af japanske komponenter, og at det ikke er rimeligt at udelukke varer med japanske komponenter fra fordelen af antidumpingforanstaltningerne, blot fordi varerne maatte have en forholdsvis lille vaerditilvaekst i Faellesskabet.
Opstaar der i en konkret situation risiko for omgaaelser af antidumpingregler, vil disse i givet fald kunne imoedegaas gennem saerlige bestemmelser i de relevante antidumpingsforordninger, saaledes som det rent faktisk var tilfaeldet med den her omtalte antidumpingtold, se herved Raadets forordning nr. 1761/87 af 22.6.1987 om aendring af forordning nr. 2176/84 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, EFT L 167, s. 9. Forordningens baggrund og indhold er beskrevet saaledes i dens praeambel:
Erfaringerne i forbindelse med gennemfoerelsen af Raadets forordning nr. 2176/84 har vist, at samling i Faellesskabet af varer, som ved import i faerdigforarbejdet stand skal paalaegges antidumpingtold, kan give anledning til visse vanskeligheder;
navnlig hvis:
- samlingen eller fremstillingen varetages af en part, der er forretningsmaessigt forbundet eller associeret med en af de producenter, hvis eksport af samme vare paalaegges antidumpingtold, og
- vaerdien af de dele eller materialer, der anvendes i samle- eller fremstillingsprocessen, og som har oprindelse i oprindelseslandet for den vare, der paalaegges antidumpingtold, overstiger vaerdien af alle de oevrige dele eller materialer, der anvendes,
anses saadan samling eller fremstilling for et middel til omgaaelse af antidumpingtolden;
for at hindre omgaaelse er det noedvendigt, at der kan opkraeves antidumpingtold paa varer, som er fremkommet ved en saadan samling eller fremstilling.
(9) - Se herved dom af 8.5.1974 (sag 183/73, Osram, Sml. s. 477).
(10) - Se herved dom af 30.9.1982 (sag 295/81, IFF, Sml. s. 3239).
(11) - Se f.eks. dom af 31.3.1992 (sag C-338/90, Hamlin, Sml. I, s. 2333, praemis 8).
(12) - Tariferingsbestemmelsen blev indfoejet i den faelles toldtarif med virkning fra 1.1.1972 som foelge af en indstilling vedtaget den 9.6.1970 af Toldsamarbejdsraadet og godkendt af Faellesskabets medlemsstater i henhold til Raadets beslutning af 21.6.1971 (EFT L 137, s. 10). Der foreligger ikke i sagen mere konkrete oplysninger om bestemmelsens formaal.
(13) - Se hertil dom af 29.5.1979 (sag 165/78, IMCO, Sml. s. 1837), hvor Domstolen udtalte: Hvad angaar det foerste og det andet spoergsmaal, omfatter position 98.03 dels komplette varer som fyldepenne, kuglepenne, filt- og fiberspidspenne, og dels dele og tilbehoer . Det foelger af opbygningen af denne position samt af selve begrebet dele og tilbehoer , at denne tariferingskategori forudsaetter, at der - om end fremtidigt - vil foreligge en komplet vare, som disse varer udgoer dele eller tilbehoer til. Heraf foelger, at dele til en komplet vare - uanset om de er adskilt eller endnu ikke samlet - med henblik paa den komplette vare, hvis bestanddele de udgoer, ikke kan kvalificeres som dele og tilbehoer i den i position 9803 C II forudsatte betydning.
De to foerste spoergsmaal fra den nationale ret maa derfor besvares saaledes, at den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 2.a) vedroerende nomenklaturen i den faelles toldtarif baade omfatter endnu ikke samlede og adskilte varer, idet endnu ikke samlede varer, for saa vidt som der heraf kan fremstilles en komplet vare, omfattes af de for den paagaeldende vare gaeldende bestemmelser, selv om den faelles toldtarif indeholder en saerlig position for de adskilte dele og tilbehoer. (praemis 7 og 8).
(14) - Develop Eisbein har anfoert, at tariferingsbestemmelsen skal fortolkes restriktivt som en undtagelse fra en paastaaet almindelig regel om, at kun faerdige varer er omfattet af toldtariffens enkelte positioner. Rigtigheden af denne opfattelse forekommer mig tvivlsom. Tariferingsbestemmelsen indeholder en almindelig praecisering af, hvad der skal vaere omfattet af toldtariffens positioner. Det er naeppe formaalstjenligt at betegne den som en undtagelse i forhold til en almindeligt gaeldende regel. Den maa fortolkes paa grundlag af de ovenfor naevnte fortolkningsprincipper.
(15) - Se Domstolens dom af 19.11.1975 (sag 38/75, Nederlandse Spoorwegen, Sml. s. 1439, praemis 24 og 25), af 8.2.1990 (sag C-233/88, Kolk, Sml. I, s. 265, praemis 9 og 19) og af 10.10.1985 (sag 200/84, Daiber, Sml. s. 3363, praemis 14).
(16) - Dom af 30.9.1982 (sag 295/81, IFF, Sml. s. 3239).
(17) - I den franske version: être assemblés ... à l' aide de moyens simples. I den engelske version: to be assembled by means of simple fixing devises , og i tysk oversaettelse durch einfache Hilfsmittel .
(18) - I den franske version: qu' il s' agisse bien de simples opérations de montage , i den engelske version: provided only simple assembly operations are involved , og i den tyske oversaettelse: wenn es sich dabei tatsaechlich um einfaches Zusammensetzen handelt .
(19) - Dom af 8.5.1974 (sag 183/73, Sml. s. 477).
(20) - Dom af 30.9.1982 (sag 295/81, Sml. s. 3239). Domstolen udtalte: I oevrigt bekraeftes denne fortolkning af afsnit VI i de forklarende bemaerkninger til TSR-nomenklaturen, hvorefter der ved varer i adskilt eller ikke samlet stand forstaas varer, hvis forskellige bestanddele skal samles ved hjaelp af simple samleanordninger (skruer, bolte etc.) eller f.eks. ved nitning eller svejsning . I sit forslag til afgoerelse udtalte generaladvokat Sir Gordon Slynn efter at have citeret den forklarende bemaerkning: Uanset om der med udtrykket enkle arbejdsfunktioner sigtes til baade anvendelsen af simple samleanordninger og nitning og svejsning, hvilket jeg tror, eller kun til nitning og svejsning, er tankegangen klar. Der skal vaere tale om en samling med simple mekaniske midler.
(21) - Sml. 1989, s. 4253.
Full & Egal Universal Law Academy