Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. afdelingsformand,
De herrer dommere,
1. Naervaerende sag drejer sig om tarifering af rejseartikler - dokumentmapper, rejsetasker og kufferter - af celleplast (PVC), der indvendigt er forstaerket med et syntetisk stof (polyester viskose, polyester bomuld) eller et naturligt stof (bomuld).
2. De naevnte varer blev ved indfoerslen efter anmeldelse fra toldspeditionsselskabet Danzas, der handlede paa vegne af importfirmaet Superior France SA, henfoert under de underpositioner i den faelles toldtarif (FTT), der omfatter rejseartikler med yderside af tekstilmaterialer, dvs. underpositionerne 4202 12 91, 4202 12 99 og 4202 92 91.
Efter en af toldvaesenet gennemfoert inspektion omtariferede den nationale myndighed imidlertid de omhandlede varer og henfoerte dem under underpositionerne i FTT for rejseartikler med yderside af plast, dvs. under underpositionerne 4202 22 10, 4202 12 19 og 4202 12 11. Den nationale myndighed fremsatte foelgelig krav om betaling af den hoejere told og de hoejere afgifter, der skulle betales for varer henhoerende under disse underpositioner.
3. Cour d' appel de Paris har under den sag, som de beroerte firmaer anlagde til anfaegtelse af afgoerelsen om den nye tarifering af varerne udsat sagen og anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af de relevante bestemmelser i den kombinerede toldnomenklatur. Af forelaeggelsesdommen fremgaar, at de omhandlede varer er rejseartikler, der som saadanne ubestridt henhoerer under kapitel 4202 i FTT.
Den forelaeggende ret har imidlertid anfoert, at ydersiden af disse artikler bestaar af plastfolier (der paa indersiden er forstaerket med tekstilmaterialer). Kapitel 4202 omfatter forskellige underpositioner for rejseartikler med yderside af henholdsvis plast- og tekstilmaterialer, og Cour d' appel de Paris mener derfor, at det er noedvendigt at tage stilling til, om de omtvistede varer, hvis overflade bestaar af begge de naevnte materialer, skal henfoeres under den ene eller den anden underposition.
Heraf foelger, at spoergsmaalet fra den nationale ret maa forstaas saaledes, at der oenskes en afgoerelse af, om en vare som den i forelaeggelsesdommen beskrevne, nemlig rejseartikler med yderside af plastmaterialer (PVC), der paa indersiden er forstaerket med tekstilmaterialer, ved tarifering under en af underpositionerne i kapitel 4202 skal anses for en vare med yderside af plastmaterialer eller omvendt med yderside af tekstilmaterialer.
4. I den forbindelse bemaerkes foerst, at efter almindelig bestemmelse 2.b) vedroerende det kombinerede system "[henhoerer], naar et bestemt materiale naevnes i en positionstekst, ... materialet under positionen saavel i ren tilstand som blandet med eller i forbindelse med andre materialer". I almindelig bestemmelse 3.b) siges det om blandinger eller sammensatte varer, at tariferingen saa vidt muligt foretages "som om de bestod af det materiale ... der er karaktergivende".
5. Paa grundlag af disse kriterier skal det altsaa i den foreliggende sag afgoeres, om det materiale, der er karaktergivende for rejseartiklerne, er plastmaterialet eller tekstilmaterialet. Det synspunkt, som baade Kommissionen og den franske regering her har forfaegtet, som jeg mener fuldt ud at kunne tilslutte mig, gaar ud paa, at tekstilmaterialet ikke er karaktergivende for de omhandlede varer, idet det udelukkende tjener som en forstaerkning, dvs. som "et simpelt underlag", for de plastfolier, der anvendes til fremstilling af ydersiderne.
6. Dette synspunkt kan nu for det foerste stoettes paa Sportex-dommen (1), hvor Domstolen om en vare, der bestod af forskellige materialer, fastslog, at et materiale, der selv om det i stoerre maengde indgaar i en vare, kun fungerer som et rent og skaert forstaerkningsmateriale, ikke er en for varen karaktergivende bestanddel og saaledes heller ikke kan have betydning for tariferingen af den.
7. Dette synspunkt stoettes desuden af forskellige oplysninger, der kan udledes af Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger og af de forklarende bemaerkninger til FTT, der som bekendt er hjaelpemidler ved fortolkningen af positionerne i FTT (2).
Af disse bemaerkninger fremgaar det faktisk, at saafremt en vare er fremstillet af plastmateriale i forbindelse med et tekstilmateriale, der blot tjener som forstaerkning, er tekstilmaterialet uden betydning for tariferingen (jf. de af Toldsamarbejdsraadet udstedte forklarende bemaerkninger til kapitel 39 og 40 samt bestemmelse 2, litra a), nr. 5) i kapitel 59 i FTT og bestemmelse 3, litra c), i kapitel 56 i FTT). Som anfoert af Kommissionen skal der altsaa normalt ved anvendelsen af FTT henses til, om tekstilelementet blot tjener til forstaerkning af plastmaterialet. En undersoegelse heraf er afgoerende for, om hele varen skal tariferes som tekstilvare eller omvendt som plastvare. Desuden er begrebet "forstaerkning" defineret i Toldsamarbejdsraadets forklarende bemaerkninger til kapitel 40; herefter er "forstaerkninger" uformede, ublegede, blegede eller farvede tekstiler, der er paalagt den ene side af ark, plader eller baand. Det kan ikke antages, at denne definition, der fastlaegges for kapitel 40 (gummi og varer deraf) ikke efter en analogi kan anvendes ogsaa i forbindelse med kapitel 39 (plast og varer deraf) og det saa meget mindre, som Toldsamarbejdsraadet ved en aendring af nyere dato, der ganske vist skete efter tidspunktet for de i denne sag omhandlede forhold, for kapitel 39 har indfoert begrebet "forstaerkning" i den allerede for kapitel 40 gaeldende definition. I det foreliggende tilfaelde kan der imidlertid ikke herske tvivl om, at tekstilelementet, der udelukkende anvendes som forstaerkning alene paa indersiden af de omhandlede artiklers overflade, fuldt ud henhoerer under den definition af begrebet "forstaerkning", som jeg netop har henvist til.
8. Paa baggrund af det anfoerte, mener jeg, at spoergsmaalet fra den forelaeggende ret kan besvares paa foelgende maade:
"En vare som den i forelaeggelsesdommen beskrevne, dvs. rejseartikler med yderside af plastmaterialer (PVC), der paa indersiden er forstaerket med tekstilmaterialer, skal ved anvendelsen af underpositionerne i kapitel 4202 i FTT anses for at vaere varer, hvis yderside ikke bestaar af tekstilmaterialer, men af plast."
(*) Originalsprog: italiensk.
(1) - Dom af 21.6.1988, sag 253/87, Sml. s. 3351.
(2) - Jf. dom af 7.10.1982, sag 234/81, Du Pont de Nemours, Sml. s. 3515, og af 23.9.1982, sag 237/81, Almadent, Sml. s. 2981.
Full & Egal Universal Law Academy