Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. praesident,
De herrer dommere,
1. I den foreliggende traktatbrudssag forfoelger Kommissionen den manglende opfyldelse af Domstolens dom af 12. juli 1988 i sag 322/86 (1). I sidstnaevnte traktatbrudssag fastslog Domstolen: "Den Italienske Republik har ikke overholdt de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de foranstaltninger, der er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 78/659/EOEF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kraever beskyttelse eller forbedring for at vaere egnet til, at fisk kan leve deri (2)."
2. Kommissionen har nedlagt paastand om, at:
- Det fastslaas, at Den Italienske Republik har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktatens artikel 171, idet den ikke har truffet samtlige de foranstaltninger, der er noedvendige til opfyldelse af Domstolens dom af 12. juli 1988 (sag 322/86, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3995).
- Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
3. Kommissionen har henvist til Domstolens faste praksis, hvori det er fastslaaet, at selv om der i traktatens artikel 171 ikke er fastsat nogen frist for opfyldelsen af en dom, goer interessen i en umiddelbar og ensartet anvendelse af faellesskabsretten det noedvendigt, at foranstaltninger til dommens opfyldelse ivaerksaettes med oejeblikkelig virkning og gennemfoeres hurtigst muligt (3).
4. Efter skriftlig forhandling mellem parterne vedroerende opfyldelse af dommen, indledte Kommissionen den 15. maj 1990 den foreliggende traktatbrudssag. Den 31. juli 1991 fremsatte den en begrundet udtalelse, hvori den fastsatte en frist paa to maaneder til at bringe traktatbruddet til ophoer.
5. Den 25. januar 1992 udstedte Den Italienske Republik decreto legislativo (lovdekret) nr. 130 (4) til gennemfoerelse af direktivet. Dette lovdekret bemyndiger og forpligter regionerne til at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 4 og 5 i direktiv 78/659.
6. Kommissionen var af den opfattelse, at lovdekretet er utilstraekkeligt, og har derfor den 18. maj 1993 anlagt traktatbrudssag. Hverken ved afslutningen af sagens skriftlige forberedelse, eller da den mundtlige forhandling fandt sted, havde Den Italienske Republik fuldt ud opfyldt forpligtelsen til udpegelse i direktivets artikel 4 og forpligtelsen til udarbejdelse af programmer i direktivets artikel 5. Da disse forpligtelser ogsaa var genstand for dommen i sag 322/86 (5), udgoer deres manglende overholdelse samtidig en manglende opfyldelse af dommen.
7. Den italienske regering har ikke bestridt dette. Jeg skal derfor foreslaa Domstolen, der gives Kommissionen medhold i dens paastande.
(*) Originalsprog: tysk.
(1) - Kommissionen mod Italien, Sml. s. 3995.
(2) - EFT L 222, s. 1.
(3) - Dom af 19.1.1993, sag C-101/91 (Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 191, praemis 20).
(4) - Supplemento ordinario no. 34 alla GURI nr. 41 af 19.2.1992, berigtiget i GURI nr. 121 af 25.5.1992 og nr. 175 af 27.7.1992.
(5) - Jf. ovenfor, praemis 6.
Full & Egal Universal Law Academy