Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hr. praesident,
De herrer dommere,
1. I den foreliggende traktatbrudssag har Kommissionen gjort gaeldende, at Kongeriget Belgien ikke rettidigt har gennemfoert direktiv 88/599/EOEF (1) i national ret og/eller meddelt Kommissionen teksten til gennemfoerelsesbestemmelserne. Dette direktiv indeholder mindstekravene til den kontrol, medlemsstaterne skal foretage for at sikre, at de faellesskabsretlige bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport overholdes.
2. I henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne (2) saette de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1989 (3). Denne bestemmelses stykke 2 paalaegger medlemsstaterne at meddele Kommissionen deres love og administrative bestemmelser vedroerende gennemfoerelsen af dette direktiv.
3. Under den administrative procedure forsvarede den belgiske regering endnu det synspunkt, at det ikke var noedvendigt med saerlig gennemfoerelse. Loven paa det paagaeldende omraade, vedtaget den 18. februar 1969 (4), var nemlig ikke til hinder for direktivets anvendelse og gav de kompetente myndigheder vidtgaaende undersoegelsesbefoejelser. Der skulle derfor blot traeffes rent interne forvaltningsmaessige foranstaltninger.
4. Kommissionen har under den administrative procedure samt i staevningen imoedegaaet dette synspunkt, og i svarskriftet har den belgiske regering ikke laengere fastholdt synspunktet. Den har derimod kun henvist til udkastet til en kongelig anordning, der indeholder de noedvendige gennemfoerelsesbestemmelser, og som nu er forelagt Belgiens ministerraad til vedtagelse.
5. Det er derfor ubestridt, at den sagsoegte medlemsstat ikke rettidigt har opfyldt sin forpligtelse til at gennemfoere direktivet, hvorfor Kommissionen skal gives medhold paa dette punkt. Spoergsmaalet om den manglende meddelelse om bestemmelserne boer derimod ikke indgaa i Domstolens afgoerelse, eftersom der netop ikke foreligger nogen bestemmelser, der kunne og skulle meddeles.
6. Jeg skal derfor foreslaa, at:
- Det fastslaas, at Kongeriget Belgien har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til EOEF-traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist har udstedt de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme Raadets direktiv 88/599/EOEF.
- Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
(*) Originalsprog: tysk.
(1) - Raadets direktiv af 23.11.1988 om standardkontrolprocedurer for gennemfoerelse af forordning (EOEF) nr. 3820/85 om harmonisering af visse bestemmelser paa det sociale omraade inden for vejtransport og af forordning (EOEF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 325, s. 55).
(2) - Undtagen Portugal, der havde frist til den 1.1.1990.
(3) - I oevrigt bemaerkes det, at fristen for gennemfoerelse paa omkring seks uger synes overordentlig kort. Den sagsoegte medlemsstat har dog ikke gjort dette gaeldende. I denne forbindelse henvises der til dom af 27.10.1992 (sag C-74/91, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 5437), hvorefter medlemsstaterne under traktatbrudssager om overtraedelse af et direktiv ikke kan goere gaeldende, at det er ulovligt, men kun at det skal betragtes som en nullitet (praemis 10 og 11). Under alle omstaendigheder maa de, hvis de vil paaberaabe sig, at direktivets gennemfoerelse er absolut umulig, godtgoere denne paastand (praemis 12).
(4) - Det drejer sig om lov om foranstaltninger til gennemfoerelse af internationale traktater og aftaler om transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje, Moniteur belge af 4.8.1969.
Full & Egal Universal Law Academy