Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Indledning
1. Domstolen har ved dom af 5. oktober 1994 i sag C-280/93, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 4973, taget stilling til spoergsmaalet om gyldigheden af Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den faelles markedsordning for bananer (1), der traadte i kraft den 1. juli 1993.
I den praejudicielle sag, der nu foreligger for Domstolen, er der rejst en raekke fortolkningsspoergsmaal vedroerende Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1442/93 af 10. juni 1993 om gennemfoerelsesbestemmelser for EF' s importordning for bananer (herefter benaevnt "gennemfoerelsesforordningen") (2). Spoergsmaalene drejer sig navnlig om, hvordan man naermere skal fortolke gennemfoerelsesforordningens artikel 2, stk. 1, litra c), om "erhvervsdrivende, der fra 1992 eller senere er begyndt at markedsfoere ... bananer".
Reglerne om toldkontingentet for bananer
2. Den faelles markedsordning for bananer har, som det fremgaar af tiende betragtning til Raadets forordning nr. 404/93, bl.a. til formaal at muliggoere en tilfredsstillende afsaetning af de bananer, der hoestes i Faellesskabet, samt af produkter med oprindelse i AVS-staterne, dvs. de 69 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, med hvilke Faellesskabet har indgaaet Lomé-konventionerne.
Med henblik herpaa fastlaegger forordningens afsnit IV (artiklerne 15-20) en ordning for samhandelen med tredjelande. Efter artikel 18 aabnes der hvert aar et toldkontingent for import af bananer fra tredjelande og for "ikke-traditionelle AVS-bananer", dvs. bananer, der indfoeres fra AVS-stater ud over en i bilaget til forordningen anfoert maengde, der traditionelt udfoeres fra hver enkelt af disse stater (3). Toldkontingentet fastsaettes for hvert aar til 2 mio. tons nettovaegt og for andet halvaar af 1993 til 1 mio. tons nettovaegt. Inden for toldkontingentet opkraeves en told paa 100 ECU pr. ton for indfoersel af bananer fra tredjelande, hvorimod ikke-traditionel indfoersel af AVS-bananer paalaegges nultold. Bananer, der importeres uden for toldkontingentet, paalaegges en told paa 750 ECU, henholdsvis 850 ECU pr. ton for bananer fra AVS-staterne, henholdsvis fra tredjelande.
3. Forordningens artikel 19, stk. 1, foerste afsnit, fastsaetter foelgende:
Toldkontingentet aabnes fra den 1. juli 1993 med foelgende procentsatser:
a) 66,5% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert tredjelandsbananer og/eller ikke-traditionelle AVS-bananer
b) 30% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer
c) 3,5% til erhvervsdrivende, der er etableret i Faellesskabet, og som siden 1992 er begyndt (4) at markedsfoere andre bananer end EF- og/eller traditionelle AVS-bananer.
Udtrykket "markedsfoere" defineres i artikel 15, nr. 5), saaledes:
"' markedsfoere' og 'markedsfoering' : markedsfoering i alle led med undtagelse af produktets overgang til den endelige forbruger."
4. Med hensyn til de af litra a) og b) omfattede erhvervsdrivende fastsaetter artikel 19, stk. 1, andet afsnit, foelgende:
Importmulighederne i medfoer af litra a) og b) er aabne for erhvervsdrivende, der er etableret i Faellesskabet, og som for egen regning har markedsfoert en minimumsmaengde af bananer af ovennaevnte oprindelse, der skal fastsaettes senere ...
Efter forordningens artikel 19, stk. 2, fastsaettes stoerrelsen af hver enkelt importlicens for de af litra a) og b) omfattede erhvervsdrivende paa grundlag af den gennemsnitlige maengde bananer, som den paagaeldende erhvervsdrivende har solgt i de seneste tre aar, for hvilke der foreligger oplysninger. I andet halvaar af 1993 udstedes der licens til den enkelte erhvervsdrivende paa grundlag af halvdelen af den gennemsnitlige maengde, der blev markedsfoert fra 1989-1991.
5. Med hensyn til de erhvervsdrivende, der er omfattet af artikel 19, stk. 1, litra c), indeholder raadsforordning nr. 404/93 ikke ° som med hensyn til de af litra a) og b) omfattede erhvervsdrivende ° bestemmelser om, at importmulighederne efter denne kategori alene er aabne for erhvervsdrivende, der tidligere har markedsfoert bananer paa naermere angiven maade.
Stoerrelsen af hver enkelt importlicens for de af litra c) omfattede erhvervsdrivende fastsaettes derimod alene paa grundlag af antallet af anmodninger herom, jf. artikel 19, stk. 3, der fastsaetter foelgende:
Hvis antallet af anmodninger fra nye erhvervsdrivende overstiger de fastsatte maengder i medfoer af stk. 1, litra c), nedsaettes hver anmodning med samme procentsats.
...
Anvendelsen af udtrykket nye erhvervsdrivende i artikel 19, stk. 3, som synonymt med erhvervsdrivende, der omfattet af stk. 1, litra c), skal sammenholdes med trettende betragtning i praeamblen til forordningen, hvori Raadet fremhaever, at toldkontingentet skal afsaette en maengde til ... nye erhvervsdrivende, der for nylig har nedsat sig eller agter at nedsaette sig som handlende inden for denne sektor .
6. Artikel 19, stk. 1, tredje afsnit, indeholder foelgende bestemmelse:
De supplerende kriterier, som de erhvervsdrivende skal opfylde, fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 27. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de erhvervsdrivende med angivelse af den i stk. 2 omhandlede gennemsnitsmaengde pr. erhvervsdrivende.
Praeamblens femtende betragtning udtaler, at Kommissionen i forbindelse med fastsaettelsen af de supplerende kriterier, som de erhvervsdrivende skal opfylde, skal ... lade sig lede af princippet om, at licenser skal udstedes til fysiske eller juridiske personer, som har paataget sig den handelsmaessige risiko ved markedsfoering af bananer, samt af behovet for at undgaa at forstyrre normale handelsmaessige forbindelser mellem personer i forskellige led i markedsfoeringskaeden .
7. De citerede regler skal i oevrigt ses i sammenhaeng med fjortende betragtning i praeamblen, hvor Raadet fremhaever, at der for ikke at bringe forstyrrelser i de nuvaerende handelsforbindelser og samtidig give mulighed for en vis udvikling i handelsstrukturerne boer ... udstedes importlicenser til den enkelte erhvervsdrivende i hver af ovennaevnte kategorier paa grundlag af den gennemsnitlige aarlige maengde bananer, som han har markedsfoert i de tre foregaaende aar, for hvilke der foreligger statistikker .
8. Efter forordningens artikel 20, andet afsnit, vedtager Kommissionen gennemfoerelsesbestemmelserne for afsnit IV i henhold til fremgangsmaaden i artikel 27. Saadanne bestemmelser er fastsat ved Kommissionens ovennaevnte gennemfoerelsesforordning nr. 1442/93.
Gennemfoerelsesforordningens artikel 2 fastsaetter foelgende:
"For det andet halvaar af 1993 aabnes der et toldkontingent paa:
a) 665 000 tons for den kategori af erhvervsdrivende, der foer 1992 har markedsfoert tredjelandsbananer og/eller ikke-traditionelle AVS-bananer, ... i det foelgende benaevnt 'kategori A'
b) 300 000 tons for den kategori af erhvervsdrivende, der har markedsfoert EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer, i det foelgende benaevnt 'kategori B'
c) 35 000 tons for den kategori af erhvervsdrivende, der fra 1992 eller senere er begyndt (5) at markedsfoere andre bananer end EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer, i det foelgende benaevnt 'kategori C' ."
Gennemfoerelsesforordningens artikel 3 fastsaetter foelgende (6):
1. Med henblik paa anvendelsen af artikel 18 og 19 i forordning (EOEF) nr. 404/93 betragtes en virksomhed ... som erhvervsdrivende i kategori A og/eller B og kan faa udstedt importlicens, hvis ... den for egen regning har udoevet én eller flere af foelgende aktiviteter:
a) opkoeb af groenne tredjelandsbananer og/eller groenne AVS-bananer hos producenterne, eller eventuelt dyrkning af saadanne bananer, med efterfoelgende forsendelse til og afsaetning i EF
...
2. Virksomheder, der driver engros- og detailhandel, betragtes ikke som erhvervsdrivende, hvis de kun udoever denne aktivitet.
3. Der skal i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EOEF) nr. 404/93 ... afsaettes en minimumsmaengde paa 250 tons ...
Om de erhvervsdrivendes muligheder for at overdrage rettigheder efter importlicenser under toldkontingentet indeholder gennemfoerelsesforordningens artikel 13 foelgende regler:
Indehavere af importlicenser ... kan ... overdrage de rettigheder, der foelger af saadanne importlicenser ... paa nedenstaaende betingelser.
1) Rettighederne kan overdrages:
a) mellem erhvervsdrivende i samme kategori
b) fra erhvervsdrivende i kategori A til erhvervsdrivende i kategori B og omvendt
c) fra erhvervsdrivende i kategori A eller B til erhvervsdrivende i kategori C.
2) En erhvervsdrivende i kategori C kan ikke overdrage rettigheder til erhvervsdrivende i kategori A og B ...
9. Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr. 1442/93 suppleres af Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1443/93 af 10. juni 1993 om overgangsforanstaltninger vedroerende anvendelsen af EF' s importordning for bananer i 1993 (herefter benaevnt "overgangsforordningen") (7), hvis artikel 2 fastsaetter foelgende:
1. Erhvervsdrivende i kategori A og B som defineret i forordning (EOEF) nr. 1442/93 indsender ansoegninger om registrering, og medlemsstaternes myndigheder udarbejder lister over erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i naevnte forordning senest den 7. juli 1993. De erhvervsdrivende fremlaegger oplysninger om de maengder, de bragte paa markedet i 1989, 1990 og 1991.
2. Erhvervsdrivende i kategori C som defineret i forordning (EOEF) nr. 1442/93 lader sig registrere hos en kompetent myndighed i en medlemsstat efter eget valg senest den 24. juni 1993. Medlemsstaternes myndigheder underretter Kommissionen om antallet af erhvervsdrivende i kategori C, de har registreret, pr. 25. juni 1993.
De foelgende bestemmelser i overgangsforordningen angaar bl.a. kontrollen med de referencemaengder, som erhvervsdrivende i kategorierne A og B har angivet, og fremgangsmaaden ved beregning af deres foreloebige importkvoter under anvendelse af referencemaengderne. Overgangsforordningen indeholder ikke tilsvarende regler om kontrol med og anvendelse af referencemaengder ved beregning af foreloebige importkvoter for erhvervsdrivende i kategori C.
De faktiske omstaendigheder
10. Anton Duerbeck GmbH driver virksomhed med import og handel en gros af frugt, groentsager og sydfrugter og havde i tidsrummet fra 1992 til juni 1993 importeret ca. 40 000 tons tredjelandsbananer og ikke-traditionelle AVS-bananer. Efter at importen af saadanne bananer var blevet underlagt toldkontingent ved den ovenfor omtalte raadsforordning nr. 404/93, indgav Anton Duerbeck GmbH i juni 1993 ansoegning om at blive registreret som erhvervsdrivende i kategori C, jf. herved forordning nr. 1442/93, artikel 2, stk. 1, litra c). Antallet af ansoegninger om at blive registreret som kategori C-virksomhed var meget stort. Alene i Tyskland indgik der saaledes 335 ansoegninger til Bundesamt fuer Ernaehrung und Forstwirtschaft. Anton Duerbeck GmbH fik licens til at importere en maengde paa 48 270 kg bananer i andet halvaar af 1993.
11. Anton Duerbeck GmbH mente at have krav paa at faa tildelt en stoerre maengde, idet der efter selskabets opfattelse med urette var tildelt importlicenser under kategori C til personer, som tidligere hverken havde markedsfoert bananer eller haft til hensigt at goere dette. Selskabet har derfor indbragt Bundesamt fuer Ernaehrung und Forstwirtschafts afgoerelse for Verwaltungsgericht Frankfurt am Main til proevelse med paastand om annullation af samtlige tildelte licenser.
Heroverfor har Bundesamt fuer Ernaehrung und Forstwirtschaft henvist til, at de faellesskabsretlige regler paa det for sagen relevante tidspunkt ikke stillede andre krav for tildeling af licens til import af bananer under kategori C, end at den paagaeldende virksomhed ved at indgive en ansoegning om registrering som kategori C-virksomhed har dokumenteret sin beslutning om at drive virksomhed som bananimportoer.
Forelaeggelseskendelsen
12. For at loese denne tvist har Verwaltungsgericht Frankfurt am Main den 5. august 1993 stillet Domstolen foelgende spoergsmaal:
"Hvorledes skal bestemmelsen i artikel 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1442/93 fortolkes, hvorefter der aabnes et toldkontingent paa 35 000 tons for den kategori erhvervsdrivende, der fra 1992 eller senere 'er begyndt' at markedsfoere andre bananer end EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer? I denne sammenhaeng opstaar der navnlig foelgende spoergsmaal:
1) Er den i artikel 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1442/93 fastsatte definition af erhvervsdrivende i kategori C indholdsmaessigt forskellig fra definitionen i henhold til artikel 19, stk. 1, litra c), i forordning (EOEF) nr. 404/93, hvorefter erhvervsdrivende i kategori C er dem, som siden 1992 'er begyndt' at markedsfoere andre bananer end EF-bananer og/eller traditionelle AVS-bananer, og hvori bestaar i saa fald forskellen?
2) Kan ogsaa saadanne ansoegere anses for erhvervsdrivende som defineret i artikel 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1442/93 og/eller i artikel 19, stk. 1, litra c), i forordning (EOEF) nr. 404/93, som
° indgiver ansoegning om registrering i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1443/93 med det formaal at overdrage licenserne til andre erhvervsdrivende i kategori C?
° indgiver en saadan ansoegning med det formaal at goere det muligt for erhvervsdrivende i kategorierne A og B eller tredjemaend at udnytte disse licenser?
° indgiver en saadan ansoegning uden allerede at have udviklet en erhvervsmaessig virksomhed, som har til formaal ° for foerste gang ° at markedsfoere de i artikel 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1442/93 omhandlede bananer?
3) Hvilke krav skal der i givet fald stilles til en erhvervsmaessig virksomhed, for at det kan siges, at ansoegeren er begyndt at markedsfoere bananer?
4) Kan erhvervsdrivende, som foer 1992 har optaget forretningsforbindelser med henblik paa indfoersel af de i artikel 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1442/93 naevnte bananer og har indfoert disse bananer i 1992 eller senere, registreres som erhvervsdrivende i kategori C?
5) Kan artikel 3, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1442/93 finde anvendelse paa artikel 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 1442/93?"
13. Den forelaeggende rets foerste spoergsmaal synes foranlediget af, at de to forordninger paa tysk er formuleret forskelligt. Den tyske version af raadsforordning nr. 404/93 ° men ikke de oevrige sproglige versioner ° taler saaledes om erhvervsdrivende, ... die ab 1992 mit der Vermarktung ... beginnen (her fremhaevet), hvorimod den tyske version af Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr. 1442/93 ° paa linje med de oevrige sproglige versioner ° benytter udtrykket ... die 1992 oder spaeter mit der Vermarktung ... begonnen haben ... (her fremhaevet).
Den forelaeggende rets foerste spoergsmaal synes saaledes stillet med henblik paa at faa afklaret, om der ved Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr. 1442/93 er sket en begraensning af, hvilke erhvervsdrivende der omfattes af kategori C, til kun at omfatte erhvervsdrivende, der tidligere har markedsfoert tredjelandsbananer og/eller ikke-traditionelle AVS-bananer.
Dette spoergsmaal har saaledes sammenhaeng med det andet spoergsmaals tredje led og det tredje spoergsmaal, hvormed den forelaeggende ret navnlig oensker Domstolens stillingtagen til, om, og i givet fald, i hvilket omfang der kan stilles krav til erhvervsdrivende, der oensker at opnaa importlicens under kategori C, om, at de tidligere skal have udfoert en kommerciel aktivitet med markedsfoering af bananer. Jeg finder det paa denne baggrund hensigtsmaessigt at besvare disse spoergsmaal samlet.
Det foerste spoergsmaal, det andet spoergsmaal, tredje led, og det tredje spoergsmaal
14. Anton Duerbeck GmbH har under henvisning til udtrykket "er begyndt at markedsfoere" i artikel 2, litra c), i Kommissionens gennemfoerelsesforordning nr. 1442/93 gjort gaeldende, at toldkontingentet for andet halvaar af 1993 alene staar aabent for erhvervsdrivende, der allerede forinden havde importeret bananer. Denne begraensning gaelder efter selskabets opfattelse ikke blot i forhold til kategorierne A og B, men ogsaa i forhold til kategori C, idet det af femtende betragtning i praeamblen til raadsforordning nr. 404/93 fremgaar, at ogsaa erhvervsdrivende i kategori C inden ansoegningen skal have paataget sig en erhvervsmaessig risiko ved handel med bananer. Hvis ogsaa nye erhvervsdrivende og personer helt uden tilknytning til bananmarkedet kunne opnaa importlicens under toldkontingentet, ville stoerrelsen af de enkelte licenser blive saa begraenset, at der ikke ville kunne ske en oekonomisk rentabel indfoersel af bananer.
15. Kommissionen samt den tyske og den spanske regering har gjort gaeldende, at der hverken efter raadsforordningen eller efter gennemfoerelsesforordningen kan stilles andre krav til personer, der ansoeger om importlicens under kategori C, end at de paagaeldende har markedsfoert eller gennem indgivelse af ansoegning om importlicens har tilkendegivet, at de agter at markedsfoere bananer.
16. Udtrykket erhvervsdrivende, ... som siden 1992 er begyndt at markedsfoere i raadsforordningens artikel 19, stk. 1, litra c), er vel ikke ganske klart, men giver paa den anden side visse holdepunkter for fortolkningen. Der angives et tidspunkt, efter hvilket de paagaeldende erhvervsdrivende skal vaere begyndt at markedsfoere, nemlig gennem anvendelsen af udtrykket "siden 1992", hvilket efter sammenhaengen maa forstaas som: efter den 31. december 1991 . Omvendt angiver bestemmelsen ikke noget tidspunkt, inden hvilket saadan markedsfoering skal vaere begyndt. Det er imidlertid heller ikke noedvendigt. Naar man opstiller en betingelse for, at der kan gives en tilladelse (her: at man skal vaere begyndt at markedsfoere ), maa den paagaeldende myndighed naturligvis paase, at betingelsen er opfyldt, naar der traeffes afgoerelse (8).
Men uanset at der saaledes kan udledes visse tidsmaessige begraensninger for, hvornaar betingelsen skal vaere opfyldt, bliver der et fortolkningsproblem tilbage vedroerende betingelsens naermere indhold, nemlig hvad det naermere vil sige at vaere begyndt at markedsfoere . Navnlig maa der tages stilling til, om der som haevdet af Anton Duerbeck GmbH stilles saerlige krav i saa henseende, eller om det som anfoert af Kommissionen samt den tyske og den spanske regering er tilstraekkeligt, at den paagaeldende gennem indgivelse af ansoegning om importlicens har tilkendegivet, at den paagaeldende agter at markedsfoere bananer.
For at tage stilling hertil er det i overensstemmelse med Domstolens faste praksis (9) noedvendigt at undersoege forordningens formaal og generelle opbygning.
Der maa efter min opfattelse laegges afgoerende vaegt paa det formaal med artikel 19, stk. 1, litra c), som har fundet udtryk i trettende betragtning i forordningens praeambel. Det angives heri, at toldkontingentet skal afsaette en maengde til nye erhvervsdrivende, der for nylig har nedsat sig eller agter at nedsaette sig som handlende inden for denne sektor . At denne formaalsbestemmelse knytter sig til artikel 19, stk. 1, litra c), fremgaar klart af dens anvendelse af udtrykket nye erhvervsdrivende , der i artikel 19, stk. 3, anvendes som synonym for de af artikel 19, stk. 1, litra c), omfattede erhvervsdrivende.
Paa linje hermed udtrykker fjortende betragtning, at markedsordningen ikke blot skal modvirke forstyrrelser i de nuvaerende handelsforbindelser, men tillige give mulighed for en vis udvikling i handelsstrukturerne. En saadan udvikling ville ikke vaere mulig, hvis kun allerede etablerede erhvervsdrivende inden for sektoren kunne faa andel i toldkontingentet under kategori C.
Det er ganske i overensstemmelse med denne tankegang, at stoerrelsen af hver importlicens for de af stk. 1, litra c), omfattede erhvervsdrivende efter raadsforordningens artikel 19, stk. 3, fastsaettes paa grundlag af antallet af anmodninger herom, saaledes at der om noedvendigt sker en forholdsmaessig nedsaettelse af den maengde, der gives importlicens til. Herved adskiller ordningen for kategori C sig afgoerende fra ordningen for erhvervsdrivende i kategorierne A og B, hvor ordningen er opbygget med henblik paa at modvirke forstyrrelser i de nuvaerende handelsforbindelser. For kategori A og B udstedes importlicens ifoelge artikel 19, stk. 2, paa grundlag af den gennemsnitlige maengde bananer, de paagaeldende har solgt i de seneste tre aar, for hvilke der foreligger statistikker, og der skal endog i disse kategorier vaere markedsfoert en vis minimumsmaengde, jf. artikel 19, stk. 1, andet afsnit.
Efter min opfattelse maa det paa baggrund af raadsforordningens formaal og generelle opbygning laegges til grund, at der ikke stilles andre krav til de af forordningens artikel 19, stk. 1, litra c), omfattede nye erhvervsdrivende, end at de i 1992 eller senere har nedsat sig eller agter at nedsaette sig som handlende inden for den paagaeldende sektor.
Femtende betragtning til forordningen kan efter min opfattelse ikke anfoeres til stoette for et andet resultat. Denne betragtning, der gennem anvendelsen af udtrykket fastsaettelsen af de supplerende kriterier henviser til det samme udtryk i artikel 19, stk. 1, tredje afsnit, foerste punktum, udtrykker naeppe andet og mere, end at Kommissionen skal lade sig lede af de i betragtningen naevnte principper ved fastsaettelsen af supplerende kriterier. Saa laenge saadanne supplerende kriterier ikke er fastsat, faar betragtningen derfor ikke selvstaendig betydning.
17. Der er efter min opfattelse ikke grundlag for at antage, at der ved gennemfoerelsesforordningen skulle vaere stillet supplerende krav til erhvervsdrivende i kategori C (10). Artikel 2, litra c), i denne forordning anvender udtryk, der svarer til det udtryk: er begyndt at markedsfoere , som artikel 19, stk. 1, litra c), benytter i alle andre versioner af raadsforordningen end den tyske. Jeg henviser til det, jeg har anfoert ovenfor om forstaaelsen af det tilsvarende udtryk i raadsforordningen. Gennemfoerelsesforordningen indeholder endvidere kun saerlige krav til kategori A og B vedroerende omfanget af tidligere markedsfoering, men derimod ikke til kategori C. Det samme gaelder overgangsforordningen (11).
18. I mangel af naermere regler om det modsatte maa man paa denne baggrund efter min opfattelse med Kommissionen og de regeringer, der har afgivet indlaeg under sagen, antage, at indgivelse af ansoegning om importlicens i kategori C er tilstraekkelig dokumentation for, at ansoegeren agter at nedsaette sig som handlende i banansektoren.
19. Det foerste spoergsmaal, det andet spoergsmaal, tredje led, og det tredje spoergsmaal boer paa denne baggrund besvares med, at artikel 19, stk. 1, litra c), i Raadets forordning nr. 404/93 om den faelles markedsordning for bananer og artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning nr. 1442/93 om gennemfoerelsesbestemmelser for EF' s importordning for bananer skal fortolkes saaledes, at de af disse bestemmelser omfattede erhvervsdrivende i 1992 eller senere skal have nedsat sig eller ved indgivelse af ansoegning om importlicens have tilkendegivet, at de agter at nedsaette sig som handlende inden for banansektoren.
Det andet spoergsmaal, foerste og andet led
20. Med det andet spoergsmaals foerste og andet led oensker den forelaeggende ret Domstolens stillingtagen til, om en ansoegning om importlicens under kategori C skal afslaas, hvis ansoegningen er indgivet alene med det formaal at overdrage licensen til en anden.
21. Anton Duerbeck GmbH har under sagen gjort gaeldende, at en erhvervsdrivende, der ansoeger om importlicens alene med henblik paa at overdrage denne til en anden, ikke opfylder de krav, som de ovenfor naevnte bestemmelser stiller til de erhvervsdrivende.
22. Kommissionen samt den tyske og den spanske regering har heroverfor gjort gaeldende, at den regulering af adgangen til at overdrage importlicenser, som findes i artikel 13 i gennemfoerelsesforordningen, goer udtoemmende op med spoergsmaalet om overdragelse af licenser, saaledes at importlicens ikke kan afslaas, selv om det er oplyst, at ansoegeren har til hensigt at overdrage licensen til en tredjemand.
23. Som anfoert ovenfor skal de erhvervsdrivende for at faa importlicens som erhvervsdrivende i kategori C i 1992 eller senere have nedsat sig eller ved indgivelse af ansoegning om importlicens have tilkendegivet, at de agter at nedsaette sig som handlende inden for banansektoren.
Det kan anfoeres, at man i givet fald skal anvende dette begreb i en meget vid betydning, hvis det ogsaa skal omfatte personer, der ansoeger om importlicens alene med det formaal at overdrage licensen til en tredjemand.
Heroverfor maa det imidlertid fremhaeves, at adgangen til overdragelse af licenser er indgaaende reguleret ved gennemfoerelsesforordningens artikel 13. Denne bestemmelse tillader visse former for overdragelser, herunder overdragelser mellem erhvervsdrivende i samme kategori, men forbyder visse andre, herunder overdragelse af rettigheder fra en erhvervsdrivende i kategori C til erhvervsdrivende i kategori A og B. Naar bestemmelsen fastsaetter, at visse rettigheder ikke kan overdrages, er det formentlig naerliggende at forstaa dette saaledes, at forbuddet er sanktioneret ved, at erhververen (cessionaren) ikke kan goere licensen gaeldende og saaledes ikke faa adgang til toldkontingentet gennem denne.
Paa det for sagen relevante tidspunkt fandtes der hverken i raadsforordningen eller i gennemfoerelsesforordningen (12) andre bestemmelser vedroerende overdragelse af importlicenser. Der var saaledes hverken bestemmelser om oplysningspligt for ansoegere om, hvad de agtede at bruge licensen til, eller om myndighedernes adgang til kontrol af oplysninger. Under saadanne regler er det helt tilfaeldigt, om der fremkommer oplysninger for myndighederne om, hvorvidt ansoegere har til hensigt selv at udnytte en importlicens eller at overdrage den til en anden. Skulle saadanne oplysninger fremkomme, indeholdt forordningerne endvidere ingen bestemmelser om kontrol, ligesom der ikke fandtes bestemmelser i forordningerne, som gav myndighederne hjemmel til at afslaa importlicens i saadanne tilfaelde.
Jeg maa paa denne baggrund vaere enig med Kommissionen og med den tyske og spanske regering i, at gennemfoerelsesforordningens artikel 13 goer udtoemmende op med spoergsmaalet om overdragelse af importlicenser.
24. Det andet spoergsmaal, foerste og andet led, boer derfor besvares med, at en ansoegning om importlicens ikke kan afslaas under henvisning til, at ansoegeren har indgivet ansoegningen alene med det formaal at overdrage licensen til en anden.
Det fjerde spoergsmaal
25. Med det fjerde spoergsmaal oensker den forelaeggende ret at faa oplyst, om erhvervsdrivende, som foer 1992 har optaget forretningsforbindelser med henblik paa indfoersel af de i artikel 2, litra c), i forordning nr. 1442/93 naevnte bananer og har indfoert disse bananer i 1992 eller senere, kan registreres som erhvervsdrivende i kategori C.
26. Som naevnt ovenfor maa forordningernes regler vedroerende kategori C undergives en vid fortolkning. Der stilles saaledes ikke for denne kategori krav om tidligere markedsfoering, og det afgoerende er, at de paagaeldende i 1992 eller senere har nedsat sig eller agter at nedsaette sig som handlende inden for banansektoren. Det spoergsmaal, som den forelaeggende ret stiller, angaar derfor i realiteten afgraensningen af kategori C over for kategori A. Problemet er, om en erhvervsdrivendes optagelse af forretningsforbindelse forud for 1992 med henblik paa indfoersel af tredjelandsbananer og/eller ikke-konventionelle AVS-bananer i 1992 eller senere indebaerer, at den paagaeldende forud for 1992 "har markedsfoert" bananer som naevnt i forordningernes regler vedroerende kategori A og derfor i givet fald maa registreres i denne kategori.
27. Paa dette punkt er der enighed mellem dem, der har afgivet indlaeg for Domstolen, om, at en simpel optagelse af forretningsforbindelser med henblik paa indfoersel af bananer ikke er tilstraekkelig til, at en erhvervsdrivende har markedsfoert bananer i den forstand, hvori de naevnte forordninger anvender udtrykket.
28. Jeg er enig. Besvarelsen af spoergsmaalet maa tage sit udgangspunkt i, at saavel raadsforordningens artikel 19, stk. 1, litra a) og b), som gennemfoerelsesforordningens artikel 2, stk. 1, litra a) og b), afgraenser de erhvervsdrivende i kategorierne A og B ved, at de paagaeldende har markedsfoert naermere angivne bananer i aarene 1989-1991. Disse bestemmelser suppleres i begge forordninger med regler om, at der skal foretages en opgoerelse for hvert af disse aar af den gennemsnitsmaengde af bananer, som den paagaeldende har markedsfoert. Udtrykket har markedsfoert i de naevnte bestemmelser vedroerende erhvervsdrivende i kategori A og B maa saaledes antages at vaere langt mere snaevert afgraenset end udtrykket er begyndt at markedsfoere vedroerende erhvervsdrivende i kategori C, jf. ovenfor.
29. Jeg skal derfor foreslaa Domstolen at besvare det fjerde spoergsmaal med, at en erhvervsdrivendes optagelse af forretningsforbindelse forud for 1992 med henblik paa indfoersel af bananer i 1992 eller senere ikke i sig selv er tilstraekkelig til, at den paagaeldende forud for 1992 har markedsfoert bananer i den forstand, hvori de naevnte forordninger anvender udtrykket for saa vidt angaar erhvervsdrivende i kategori A og B, og at den paagaeldende erhvervsdrivende i givet fald kan registreres i kategori C, saafremt betingelserne herfor i oevrigt er til stede.
Det femte spoergsmaal
30. Med det femte spoergsmaal oensker den forelaeggende ret Domstolens stillingtagen til, om artikel 3, stk. 2, i gennemfoerelsesforordningen ° der fastsaetter, at virksomheder, der driver engros- og detailhandel, ikke betragtes som erhvervsdrivende, hvis de kun udoever denne aktivitet ° har betydning for fastlaeggelsen af begrebet erhvervsdrivende i forordningens artikel 2, litra c).
31. Anton Duerbeck GmbH og den tyske regering finder, at det stillede spoergsmaal boer besvares bekraeftende. Artikel 3, stk. 2, er i modsaetning til bestemmelsens foerste og tredje stykke efter sin ordlyd ikke begraenset til erhvervsdrivende i kategorierne A og B, og artikel 3, stk. 2, hoerer til foerste afsnit af gennemfoerelsesforordningens bestemmelser vedroerende toldkontingentordningen, som omfatter alle tre grupper af erhvervsdrivende.
32. Kommissionen og den spanske regering finder, at det femte spoergsmaal maa besvares benaegtende, idet artikel 3, stk. 2, efter sin placering og udformning alene tager sigte paa erhvervsdrivende i kategori A og B.
33. Det er vel rigtigt, at artikel 3, stk. 2, efter sin ordlyd ikke indeholder nogen begraensning til erhvervsdrivende i kategori A og B, men i stedet tilsyneladende generelt angiver nogle former for virksomheder, der ikke betragtes som "erhvervsdrivende"; et udtryk, der saavel i raadsforordningen som i gennemfoerelsesforordningen anvendes som vedroerende ogsaa kategori C.
Heroverfor maa det imidlertid fremhaeves, at det karakteristiske for artikel 3, stk. 2, er, at denne bestemmelse fastsaetter, at virksomheder i visse tilfaelde ikke betragtes som erhvervsdrivende, og herved maa stk. 2 antages at henvise til anvendelsen af det samme ord i stk. 1, der fastsaetter nogle betingelser for, at virksomheder kan betragtes som erhvervsdrivende i kategori A og/eller B . Det kan muligvis ogsaa tillaegges vaegt, at bestemmelsen i stk. 2 er placeret mellem to bestemmelser (i stk. 1 og 3), der begge klart er begraenset til at regulere forhold vedroerende kategorierne A og B.
Ud fra en rent sproglig analyse af bestemmelsen er det paa denne baggrund formentlig mest naerliggende at antage, at artikel 3, stk. 2, alene vedroerer kategorierne A og B.
34. Der kan ogsaa vaere grund til at erindre om, at det i forbindelse med besvarelsen af de foregaaende spoergsmaal er antaget, at kategorierne A og B skal afgraenses snaevert i modsaetning til kategori C, hvor det maa vaere tilstraekkeligt, at de paagaeldende erhvervsdrivende agter at nedsaette sig som handlende inden for banansektoren.
En fortolkning, hvorefter artikel 3, stk. 2, fastsaetter visse begraensninger i, hvem der betragtes som erhvervsdrivende i kategori A og B, men ikke goer dette i forhold til erhvervsdrivende i kategori C, vil vaere bedst i overensstemmelse med dette udgangspunkt for kategoriernes afgraensning.
35. Hertil kommer, at det ligefrem ville stride mod den ovenfor naevnte fortolkning vedroerende erhvervsdrivende i kategori C, der blot skal agte at nedsaette sig som handlende inden for banansektoren, hvis man anvendte artikel 3, stk. 2, til at begraense denne gruppe, idet artikel 3, stk. 2, ser paa de paagaeldendes faktisk udoevede aktiviteter, der meget vel kan vaere nogle andre end dem, de agter at tage op.
36. Jeg er opmaerksom paa, at artikel 15, nr. 5), i raadsforordningen definerer udtrykkene markedsfoere og markedsfoering som: markedsfoering i alle led med undtagelse af produktets overgang til den endelige forbruger . Naar raadsforordningens artikel 19, stk. 1, litra c), definerer de erhvervsdrivende, for hvilke toldkontingentets kategori C er aabent, som dem, der siden 1992 er begyndt at markedsfoere visse typer af bananer, kunne det anfoeres, at det heraf maa foelge, at virksomheder, der alene driver detailhandel, ikke omfattes af forordningens artikel 19, stk. 1, litra c), der jo taler om "erhvervsdrivende ... som siden 1992 er begyndt at markedsfoere ... .
Som fremhaevet ovenfor er det imidlertid i relation til kategori C ikke kun af betydning, hvilken markedsfoering den paagaeldende har udoevet, men ogsaa om den paagaeldende agter at nedsaette sig som handlende i banansektoren. Indgivelse af ansoegning om importlicens under kategori C maa endvidere efter min opfattelse ° saaledes som reglen var udformet paa det for sagen relevante tidspunkt (13) ° anses for tilstraekkelig til at dokumentere dette, jf. ovenfor i punkt 18. Definitionen i artikel 15, nr. 5), faar derfor ° af samme grund som anfoert i punkt 35 ° ikke selvstaendig betydning over for erhvervsdrivende, der indgiver ansoegning om importlicens under kategori C.
37. Jeg foreslaar Domstolen at besvare det femte spoergsmaal med, at artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 1442/93 ikke finder anvendelse paa erhvervsdrivende, der omfattes af artikel 2, litra c), i samme forordning.
Forslag til afgoerelse
38. Paa baggrund af det anfoerte foreslaar jeg Domstolen at besvare de stillede spoergsmaal saaledes:
° Artikel 19, stk. 1, litra c), i Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 om den faelles markedsordning for bananer og artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1442/93 om gennemfoerelsesbestemmelser for EF' s importordning for bananer skal fortolkes saaledes, at de af disse bestemmelser omfattede erhvervsdrivende i 1992 eller senere skal have nedsat sig eller ved indgivelse af ansoegning om importlicens have tilkendegivet, at de agter at nedsaette sig som handlende inden for banansektoren.
° En ansoegning om importlicens kan ikke afslaas under henvisning til, at ansoegeren har indgivet ansoegningen alene med det formaal at overdrage licensen til en anden.
° En erhvervsdrivendes optagelse af forretningsforbindelse forud for 1992 med henblik paa indfoersel af bananer i 1992 eller senere er ikke i sig selv tilstraekkelig til, at den paagaeldende har markedsfoert bananer i den forstand, hvori de naevnte forordninger anvender udtrykket for saa vidt angaar erhvervsdrivende i kategori A og B, og den paagaeldende erhvervsdrivende kan i givet fald registreres i kategori C, saafremt betingelserne herfor i oevrigt er til stede.
° Artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1442/93 finder ikke anvendelse paa erhvervsdrivende, der omfattes af artikel 2, litra c), i samme forordning.
(*) Originalsprog: dansk.
(1) ° EFT L 47, s. 1.
(2) ° EFT L 142, s. 6.
(3) ° Jf. forordningens artikel 15, nr. 1) og 2).
(4) ° Den tyske version af forordningen adskiller sig fra de oevrige sproglige versioner ved at bruge udtrykket die ab 1992 mit der Vermarktung ... beginnen (min fremhaevelse).
(5) ° Den tyske version af gennemfoerelsesforordningen bruger udtrykket die 1992 oder spaeter mit der Vermarktung ... begonnen haben ... (min fremhaevelse).
(6) ° Kommissionens forordning (EF) nr. 2444/94 om aendring af og undtagelse fra forordning (EOEF) nr. 1442/93 om gennemfoerelsesbestemmelser for EF' s importordning for bananer, EFT 1994 L 261, s. 3, finder foerst anvendelse paa tildeling af importlicenser fra 1995 og har derfor ikke betydning for afgoerelsen af naervaerende sag.
(7) ° EFT L 142, s. 16.
(8) ° Da betingelsen saaledes skal vaere opfyldt paa tidspunktet for afgoerelsen, er det uden betydning, om betingelsen i de forskellige sproglige versioner af raadsforordningen beskrives gennem en datidsform ( er begyndt ) eller gennem en nutidsform som i den tyske version ( beginnen ).
(9) ° Jf. f.eks. dom af 27.10.1977, sag 30/77, Bouchereau, Sml. s. 1999, praemis 14.
(10) ° Jf. herved ovenfor i note 6.
(11) ° Der maa i oevrigt vaere formodning for, at en bestemmelse i en gennemfoerelsesforordning har samme udstraekning som og skal fortolkes i overensstemmelse med den forordning, i medfoer af hvilken den er udstedt.
(12) ° Jf. note 6.
(13) ° Jf. note 6.
Full & Egal Universal Law Academy