Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Praejudicielle spoergsmaal ° Domstolens kompetence ° graenser ° spoergsmaal aabenbart uden betydning
(EOEF-traktaten, art. 177)
2. Landbrug ° faelles markedsordning ° vin ° betegnelse og praesentation af vine ° mousserende vine ° angivelse af den fremstillingsmetode, der benaevnes "méthode champenoise" ° forbud for vine, som ikke har ret til oprindelsesbetegnelsen "champagne" ° ejendomsret ° fri erhvervsudoevelse ° ligebehandling ° tilsidesaettelse ° ingen ° institutionernes skoen
(Raadets forordning nr. 2333/92, art. 6, stk. 5, andet og tredje afsnit)
Sammendrag
1. Naar et spoergsmaal om gyldigheden af en retsakt udstedt af Faellesskabets institutioner rejses for en national ret, er det denne ret, som det tilkommer at tage stilling til, om en afgoerelse paa dette punkt er noedvendig, for at den kan afsige dom, og dermed at anmode Domstolen om at traeffe afgoerelse om dette spoergsmaal. Det paahviler saa denne som led i det naere samarbejde med de nationale retter, som er indfoert ved traktatens artikel 177, at besvare det spoergsmaal, som den nationale ret har forelagt, medmindre det fremgaar, at det stillede spoergsmaal ikke har nogen forbindelse med virkeligheden eller hovedsagens genstand.
2. Forbuddet mod at anvende en henvisning til den fremstillingsmetode, der benaevnes "méthode champenoise" for vine, som ikke har ret til oprindelsesbetegnelsen "champagne", jf. artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af mousserende vine og mousserende vine tilsat kulsyre, kan ikke anses for et indgreb i en ejendomsret, som en bestemt vinproducent haevder at have, naar benaevnelsen "méthode champenoise" er en angivelse, som, foer forordningen blev udstedt, kunne anvendes af alle producenter af mousserende vine.
Forbuddet goer heller ikke indgreb i selve kernen i retten til fri erhvervsudoevelse for vinproducenter, som for fremtiden skal give afkald paa brugen af den naevnte henvisning, fordi det kun vedroerer de naermere regler for udoevelsen af en saadan ret uden at bringe selve denne rets eksistens i fare, for saa vidt det har til formaal at naa et maal af almen interesse, ikke indebaerer et uforholdsmaessigt indgreb i disse producenters stilling og foelgelig falder inden for graenserne af det skoen, som Raadet har paa landbrugspolitikkens omraade.
I saa henseende fremgaar det, at for at opnaa det formaal af almen interesse at beskytte oprindelsesbetegnelser eller angivelser af vines geografiske oprindelsessted kunne Raadet dels anse det for vaesentligt, at den endelige forbruger faar noejagtige oplysninger, dels at producenten ikke kan udnytte et omdoemme, som er oparbejdet for et lignende produkt af producenter i en anden region, til sit eget produkt, hvilket er grunden til det forbud, som det har indfoert, og som det i oevrigt, for at tage hensyn til de beroerte producenters situation, har knyttet overgangsbestemmelser og muligheden for at anvende alternative benaevnelser til.
Det paagaeldende forbud er i oevrigt ikke en tilsidesaettelse af lighedsprincippet, for saa vidt den omstaendighed, at nogle producenter har ret til oprindelsesbetegnelsen "champagne", er en objektiv omstaendighed, som kan begrunde en forskellig behandling i forhold til producenter af mousserende vine.
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 25. marts 1993, indgaaet til Domstolen den 4. juni s.aa., har Verwaltungsgericht Mainz i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende gyldigheden af artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2333/92 af 13. juli 1992 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af mousserende vine og mousserende vine tilsat kulsyre (EFT L 231, s. 9, herefter benaevnt "forordning nr. 2333/92").
2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem SMW Winzersekt GmbH (herefter benaevnt "Winzersekt") og Land Rheinland-Pfalz vedroerende anvendelse af betegnelsen "Flaschengaerung im Champagnerverfahren" (traditionel flaskegaering efter "méthode champenoise") som betegnelse for visse mousserende kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsomraade (herefter benaevnt "mkvbd") efter den 31. august 1994.
3 Efter talrige aendringer af Raadets forordning (EOEF) nr. 3309/85 af 18. november 1985 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af mousserende vine og mousserende vine tilsat kulsyre (EFT L 320, s. 9, herefter benaevnt "forordning nr. 3309/85") blev forordning nr. 2333/92 udstedt.
4 Ifoelge anden betragtning til sidstnaevnte forordning er formaalet med enhver betegnelse og praesentation at give oplysninger, der er tilstraekkelig noejagtige og praecise for den bedoemmelse, som skal foretages af den endelige forbruger og af de offentlige instanser, der skal forvalte og kontrollere handelen med disse produkter.
5 I tiende betragtning anfoeres det, at de saerlige bestemmelser vedroerende kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader (herefter benaevnt "kvbd") er fastlagt ved Raadets forordning (EOEF) nr. 823/87 af 16. marts 1987 om fastlaeggelse af saerlige regler for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader (EFT L 84, s. 59), og at disse bestemmelser praeciserer reglerne for anvendelse af navnet paa et bestemt dyrkningsomraade til betegnelse af kvbd, herunder mkvbd. I henhold til disse regler kan alene det geografiske navn paa et vindyrkningsareal, hvor der produceres vin med saerlige kvalitetskendetegn, anvendes til at betegne en mkvbd.
6 I toogtyvende betragtning til samme forordning anfoeres det endelig, at der boer vaere mulighed for at vedtage overgangsbestemmelser, bl.a. for at tillade afsaetning af produkter, hvis betegnelse og praesentation er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der var gaeldende, foer forordning nr. 2333/92 traadte i kraft, men ikke er i overensstemmelse med de nye faellesskabsbestemmelser.
7 Disse formaal opnaas bl.a. ved artikel 6 i forordning nr. 2333/92, som i det vaesentlige er sammenfaldende med artikel 6 i forordning nr. 3309/85. Denne artikel bestemmer bl.a. foelgende:
"1. Navnet paa en anden geografisk enhed end et bestemt dyrkningsomraade, mindre end en medlemsstat eller et tredjeland, maa kun anvendes til at supplere betegnelsen for:
° en mkvbd
...
Det er kun tilladt at anvende denne angivelse, saafremt:
a) den opfylder bestemmelserne i den medlemsstat eller i det tredjeland, hvor fremstillingen af den mousserende vin har fundet sted
b) den paagaeldende geografiske enhed er noejagtigt afgraenset
c) alle de druer, der er anvendt til fremstillingen af produktet, stammer fra denne geografiske enhed, idet der dog her ses bort fra de produkter, der er indeholdt i tirage- eller ekspeditionslikoer
d) for saa vidt angaar en mkvbd, den geografiske enhed ligger inden for det bestemte omraade, hvis navn vinen baerer
...
4. Benaevnelserne 'gaering paa flaske efter den traditionelle metode' eller 'traditionel metode' eller 'klassisk metode' eller 'klassisk traditionel metode' samt oversatte benaevnelser for disse udtryk kan kun anvendes som betegnelse for:
° en mkvbd
...
Anvendelse af en af de i foerste afsnit omhandlede benaevnelser er kun tilladt, saafremt det fremstillede produkt:
a) er gjort mousserende ved en paafoelgende gaering paa flaske
b) i mindst ni maaneder uden afbrydelse er forblevet i kontakt med baermen og har befundet sig i samme virksomheds anlaeg fra cuvéens fremstilling
c) er skilt fra baermen ved degorgering.
5. En benaevnelse vedroerende en fremstillingsproces, der indeholder navnet paa et bestemt dyrkningsomraade eller en anden geografisk enhed eller et udtryk afledt heraf, kan kun anvendes som betegnelse for:
° en mkvbd
...
Denne benaevnelse er kun tilladt som betegnelse for et produkt, der har ret til en geografisk angivelse som omhandlet i foerste afsnit.
Henvisningen til den fremstillingsproces, der benaevnes 'méthode champenoise' , maa dog, hvis den anvendes traditionelt, anvendes sammen med en tilsvarende betegnelse vedroerende denne fremstillingsproces i en periode paa fem vinproduktionsaar fra den 1. september 1989 for vine, der ikke har ret til den kontrollerede oprindelsesbetegnelse 'champagne' .
Anvendelse af en i tredje afsnit omhandlet betegnelse er endvidere kun tilladt, hvis betingelserne i stk. 4, andet afsnit, er opfyldt."
8 Winzersekt er en sammenslutning af vinavlere, som fremstiller mousserende vin paa grundlag af vine fra dyrkningsomraadet Mosel-Saar-Ruwer efter den fremgangsmaade, der benaevnes "méthode champenoise", hvilket bl.a. betyder, at gaeringen sker i flasken, og at baermen skilles fra cuvéen ved degorgering. De paa denne maade fremstillede mkvbd saelges under betegnelsen "Flaschengaerung im Champagnerverfahren" (gaering i flaske efter méthode champenoise) eller "klassische Flaschengaerung ° méthode champenoise" (klassisk gaering i flaske ° "méthode champenoise").
9 Ved retskraftig dom af 2. februar 1989 fastslog Verwaltungsgericht Mainz, at Winzersekt indtil den 31. august 1994 var berettiget til i de naevnte betegnelser at anvende benaevnelsen "méthode champenoise" for sine produkter, naar disse opfyldte kravene til traditionel flaskegaering.
10 Den 7. januar 1992 ansoegte Winzersekt delstaten Rheinland-Pfalz' Ministerium for Landbrug, Vinavl og Skovbrug om en "bindende udtalelse" om lovligheden af betegnelsen "Flaschengaerung im Champagnerverfahren" efter den 31. august 1994. Ved afgoerelse af 15. januar 1992 fastslog ministeriet med henvisning til Verwaltungsgericht Mainz' dom af 2. februar 1989, at i henhold til artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 3309/85 kunne anvendelse af den paagaeldende benaevnelse ikke tillades efter den 31. august 1994.
11 Den 4. februar 1992 anlagde Winzersekt sag ved Verwaltungsgericht Mainz med paastand om, at det blev fastslaaet, at sagsoegeren ogsaa efter denne dato havde ret til at anvende den naevnte betegnelse. Da Verwaltungsgericht Mainz, foerste afdeling, fandt, at sagens udfald afhang af gyldigheden af artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92, besluttede den at udsaette sagen og stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"Er bestemmelserne i artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2333/92 af 13. juli 1992 (EFT L 231 af 13.8.1992, s. 9) ugyldige, for saa vidt som henvisningen til den fremstillingsproces, der benaevnes 'méthode champenoise' for mousserende kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader (mkvbd), fremstillet af vine, som ikke maa baere oprindelsesbetegnelsen 'champagne' sammen med en tilsvarende betegnelse vedroerende denne fremstillingsproces, fra september 1994 ikke laengere skal vaere tilladt?"
Formaliteten
12 Den franske regering har foreslaaet at svare den forelaeggende ret, at det ikke er fornoedent at besvare det stillede spoergsmaal, fordi loesningen paa tvisten i hovedsagen er knyttet til vurderingen af gyldigheden af forordning nr. 3309/85, hvis fortolkning har ligget til grund for den bindende udtalelse, som delstaten Rheinland-Pfalz' Ministerium for Landbrug, Vinavl og Skovbrug har afgivet, og ikke til forordning nr. 2333/92, som ikke var gaeldende paa det paagaeldende tidspunkt. Det spoergsmaal, der er stillet Domstolen, er foelgelig ikke relevant. Under retsmoedet har den franske regering i oevrigt givet udtryk for tvivl om, hvorvidt der reelt foreligger en tvist.
13 Disse indsigelser maa forkastes.
14 Det maa foerst fastslaas, at forordning nr. 2333/92 er en kodificering af talrige aendringer af forordning nr. 3309/85. Med hensyn til artikel 6 i forordning nr. 2333/92, som naevnes i det praejudicielle spoergsmaal, bemaerkes, at bortset fra nogle mindre redaktionelle forskelle er den i det vaesentlige sammenfaldende med artikel 6 i forordning nr. 3309/85, som har vaeret grundlag for afgoerelsen af 15. januar 1992, og som er genstand for det soegsmaal, Winzersekt har anlagt ved Verwaltungsgericht Mainz efter udstedelsen af forordning nr. 2333/92. Domstolens svar paa det stillede spoergsmaal vil foelgelig goere det muligt for den forelaeggende ret at afgoere den tvist, som verserer for den.
15 Med hensyn til den franske regerings andet argument skal der henvises til, at naar et spoergsmaal om gyldigheden af en retsakt, udstedt af Faellesskabets institutioner, rejses for en national ret, er det denne ret, som det tilkommer at tage stilling til, om en afgoerelse paa dette punkt er noedvendig, for at den kan afsige dom, og dermed at anmode Domstolen om at traeffe afgoerelse om dette spoergsmaal. Det paahviler saa denne som led i det naere samarbejde med de nationale retter, som er indfoert ved traktatens artikel 177, at besvare det spoergsmaal, som den nationale ret har stillet, medmindre det fremgaar, at det stillede spoergsmaal ikke har nogen forbindelse med virkeligheden eller hovedsagens genstand.
16 I det foreliggende tilfaelde er der intet grundlag for at naere tvivl om, at tvisten i hovedsagen er reel.
17 Det fremgaar nemlig af forelaeggelseskendelsen, at der under hovedsagen er nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Winzersekt er berettiget til at anvende benaevnelsen "Flaschengaerung im Champagnerverfahren" efter den 31. august 1994. Desuden har det stillede spoergsmaal en ubestridelig forbindelse med dette soegsmaals genstand. Der er herved ingen bestemmelse i traktaten, der kan tvinge Winzersekt til at afvente, at overgangsperioden udloeber paa denne dato, foer firmaet kan paaberaabe sig for en national ret, at en bestemmelse som den her omhandlede ikke kan finde anvendelse.
18 Det foelger heraf, at den franske regerings indsigelser, hvorefter det ikke er fornoedent at traeffe afgoerelse om det af Verwaltungsgericht Mainz stillede spoergsmaal, maa forkastes.
Realiteten
19 Det fremgaar af de forskellige indlaeg og de forhandlinger, som har fundet sted for Domstolen, at gyldigheden af artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92 er draget i tvivl under henvisning til to principper eller grupper af principper: ejendomsretten og den frie erhvervsudoevelse paa den ene side og det almindelige lighedsprincip paa den anden side.
Ejendomsretten og den frie erhvervsudoevelse
20 Winzersekt er af den opfattelse, at den omtvistede bestemmelse goer indgreb i saavel ejendomsretten som den frie erhvervsudoevelse, hvilke hoerer til faellesskabsrettens almindelige principper. Firmaet har herved forklaret, at benaevnelsen "méthode champenoise" er af vaesentlig betydning for dets oekonomiske virksomhed, idet den giver det mulighed for at goere offentligheden bekendt med sin fremstillingsmetode. Denne metode adskiller firmaet fra det store flertal af tyske producenter af mousserende vine, som anvender enten den saakaldte metode med lukkede fade eller omhaeldningsmetoden, to metoder, der er mindre bekostelige end "méthode champenoise", og som goer det muligt for dem at tilbyde deres produkter til forbrugerne til langt gunstigere priser end Winzersekt. Desuden hoerer denne benaevnelse til aktiverne i Winzersekt' s formue, som maa nyde den beskyttelse, der gives ejendomsretten. Hvis Winzersekt derfor ikke kunne fortsaette med at anvende benaevnelsen "méthode champenoise", ville firmaet blive stillet ringere i konkurrencen, og selve dets eksistens kunne blive bragt i fare.
21 Hertil bemaerkes, at faellesskabslovgiver paa den faelles landbrugspolitiks omraade har vide skoensmaessige befoejelser i overensstemmelse med det politiske ansvar, som faellesskabslovgiver er tillagt ved traktatens artikel 40 og 43, og at Domstolen gentagne gange har fastslaaet, at kun saafremt en foranstaltning paa dette omraade er aabenbart uhensigtsmaessig i forhold til det maal, som vedkommende institution forfoelger, vil en saadan foranstaltning kunne kendes ulovlig (se senest dom af 5.10.1994, sag C-280/93, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 0000, praemis 89 og 90).
22 Endvidere skal der henvises til Domstolens praksis, hvorefter saavel ejendomsretten som retten til fri erhvervsudoevelse ikke skal behandles som absolutte forrettigheder, men skal ses i sammenhaeng med deres funktion i samfundet. Udoevelsen af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudoevelse kan derfor underkastes begraensninger, navnlig inden for rammerne af en faelles markedsordning, forudsat at saadanne begraensninger er i virkelig overensstemmelse med de formaal, som Faellesskabet forfoelger i almenhedens interesse, og ikke, naar henses til det forfulgte formaal, indebaerer et uforholdsmaessigt og uacceptabelt indgreb, der kraenker selve de saaledes garanterede rettigheders kerne (se senest den naevnte dom af 5.10.1994, Tyskland mod Raadet, praemis 78).
23 Med hensyn til det af Winzersekt haevdede indgreb i ejendomsretten maa det fastslaas, at benaevnelsen "méthode champenoise" er en angivelse, som, foer forordningen blev udstedt, kunne anvendes af alle producenter af mousserende vine. Forbuddet mod at anvende denne benaevnelse kan ikke anses for et indgreb i en ejendomsret, som Winzersekt haevder at have.
24 Med hensyn til indgrebet i den frie erhvervsudoevelse bemaerkes, at artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92 ikke goer indgreb i selve kernen i retten til fri erhvervsudoevelse, som Winzersekt har paaberaabt sig, fordi den kun vedroerer de naermere regler for udoevelsen af en saadan ret uden at bringe selve denne rets eksistens i fare. Det maa derfor undersoeges, om disse bestemmelser forfoelger formaal i almenhedens interesse, om de indebaerer et uforholdsmaessigt indgreb i producenter som Winzersekt' s stilling, og om Raadet foelgelig har overskredet graenserne for sit skoen i dette tilfaelde.
25 I denne forbindelse bemaerkes, at blandt de formaal, der forfoelges med forordning nr. 2333/92, er beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller angivelser af vines geografiske oprindelsessted et formaal af almen interesse. For at opnaa dette formaal kunne Raadet dels anse det for vaesentligt, at den endelige forbruger faar saa noejagtige oplysninger som noedvendigt for vurderingen af de paagaeldende produkter, dels at producenten ikke kan udnytte et omdoemme, som er oparbejdet for et lignende produkt af producenter i en anden region, til sit eget produkt. Dette indebaerer, at det ikke kan tillades en vinproducent i benaevnelserne vedroerende fremstillingsmetoden for sine produkter at anvende geografiske angivelser, som ikke svarer til vinens faktiske oprindelsessted.
26 Dette formaal forfoelges bl.a. med artikel 6 i forordning nr. 2333/92, som nemlig bestemmer, at anvendelse af benaevnelser vedroerende en fremstillingsproces kun kan henvise til navnet paa en geografisk enhed, naar den paagaeldende vin har ret til denne geografiske angivelse.
27 Det foelger heraf, at forbuddet i denne bestemmelse ikke er aabenbart uegnet til at opnaa det med den omtvistede forordning forfulgte formaal.
28 Desuden har Raadet taget hensyn til disse producenters situation, dels ved at indfoere overgangsbestemmelser som de i forordningens artikel 6, stk. 5, tredje afsnit, naevnte, dels ved at tillade de producenter, der som Winzersekt har benyttet benaevnelsen "méthode champenoise", at anvende de alternative benaevnelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 2333/92, som f.eks. "gaering paa flaske efter den traditionelle metode", "traditionel metode", "klassisk metode" eller "klassisk traditionel metode" samt oversatte benaevnelser for disse udtryk. Under disse omstaendigheder kan den omtvistede bestemmelse ikke anses for en uforholdsmaessig foranstaltning.
29 Det foelger af det foregaaende, at artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92 forfoelger formaal i almenhedens interesse og ikke kan anses for at indebaere et uforholdsmaessigt indgreb i producenter som Winzersekt' s situation. Under disse omstaendigheder maa det fastslaas, at Raadet ved at udstede denne bestemmelse ikke har overskredet graenserne for sit skoen.
Det almindelige lighedsprincip
30 Hertil bemaerkes, at ligebehandlingsprincippet ifoelge fast retspraksis kraever, at sammenlignelige situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre en saadan differentiering er objektivt begrundet (se dom af 7.7.1993, sag C-217/91, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 3923, praemis 37).
31 I det foreliggende tilfaelde maa det fastslaas, at artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92 gaelder for alle Faellesskabets producenter af mousserende vin bortset fra dem, der har ret til oprindelsesbetegnelsen "champagne". Den omstaendighed, at man har ret til denne oprindelsesbetegnelse, er en objektiv omstaendighed, som kan begrunde en forskellig behandling. Under disse omstaendigheder er en forskellig behandling af hver af disse to grupper producenter berettiget.
32 Foelgelig maa der gives den forelaeggende ret det svar, at gennemgangen af det praejudicielle spoergsmaal intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 2333/92.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
33 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, Raadet for Den Europaeiske Union og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Verwaltungsgericht Mainz ved kendelse af 25. marts 1993, for ret:
Gennemgangen af det praejudicielle spoergsmaal har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 6, stk. 5, andet og tredje afsnit, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2333/92 af 13. juli 1992 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af mousserende vine og mousserende vine tilsat kulsyre.
Full & Egal Universal Law Academy