Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Konkurrence ° administrativ procedure ° kontradiktionsprincippet ° raekkevidde ° graenser ° klagernes adgang til sagsakterne
(EOEF-traktaten, art. 85 og 86; Raadets forordning nr. 17, art. 19)
2. Konkurrence ° administrativ procedure ° kommissionsbeslutning om, at en stoette til et projekt, der kraever en fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, er forenelig med faellesmarkedet ° virkninger for saa vidt angaar den i artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 foreskrevne hoering
(EOEF-traktaten, art. 85 ff. og art. 92 ff.; Raadets forordning nr. 17, art. 19, stk. 3)
3. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° anvendelsesomraade ° former for konkurrencebegraensende praksis, som pr. definition ikke kan fritages ° eksisterer ikke
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
4. Konkurrence ° aftaler ° forbud ° fritagelse ° betingelser ° bevisbyrde ° domstolskontrol ° graenser
(EOEF-traktaten, art. 85, stk. 3)
Sammendrag
1. Princippet om en fuldt ud kontradiktorisk sagsbehandling ved Kommissionen med hensyn til anvendelsen af konkurrencereglerne gaelder kun i forhold til de virksomheder, der vil kunne paalaegges sanktioner ved en beslutning fra Kommissionens side, hvorved der konstateres en overtraedelse af traktatens artikel 85 eller 86. Tredjemands rettigheder saasom de i artikel 19 i forordning nr. 17 fastsatte bestaar alene i en ret til at blive inddraget i den administrative procedure. Det foelger heraf, at Kommissionen raader over et vist skoen i forbindelse med spoergsmaalet om, hvorvidt den i sin beslutning vil tage hensyn til tredjemands bemaerkninger. Navnlig kan tredjemand ikke kraeve adgang til Kommissionens sagsakter under samme betingelser som de virksomheder, Kommissionens undersoegelser er rettet mod.
2. I en situation, hvor saavel reglerne om offentlig stoette som konkurrencereglerne skal anvendes ved behandlingen af én og samme sag, kan Kommissionen lovligt tage stilling til et stoetteprojekts forenelighed med traktatens artikel 92, naar den er overbevist om, at den planlagte transaktion med en tilstraekkelig grad af sandsynlighed vil falde ind under traktatens artikel 85, stk. 3, uden at den herved foregriber sin eventuelle fritagelsesbeslutning. Saafremt der i den sidste ende ikke maatte blive givet den forventede fritagelse for transaktionen, ville dette nemlig blot medfoere, at den stoette, der er ydet paa grundlag af beslutningen i henhold til traktatens artikel 92, skulle tilbagebetales. Beslutningen vedroerende den offentlige stoette goer saaledes hverken faktisk eller retligt den i artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 foreskrevne hoering genstandsloes, ligesom den ikke binder Kommissionen til at meddele den oenskede fritagelse.
3. Der kan i princippet ikke findes former for konkurrencebegraensende praksis, som uanset omfanget af deres virkninger for et bestemt marked ikke kan fritages, selv om alle betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, er opfyldt, og den paagaeldende praksis er behoerigt anmeldt til Kommissionen.
4. Det kan kun besluttes at meddele en individuel fritagelse for en aftale mellem virksomheder, hvis aftalen opfylder alle fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, saaledes at en anmodning om fritagelse skal afvises, naar blot en af de fire betingelser ikke er opfyldt. Det paahviler de virksomheder, der har anmeldt aftalen, over for Kommissionen at godtgoere, at betingelserne i artikel 85, stk. 3, er opfyldt. Da en fritagelse meddeles efter en vurdering af komplicerede oekonomiske forhold, er domstolskontrollen med den retlige subsumption af de faktiske omstaendigheder begraenset til en efterproevelse af, om Kommissionens afgoerelse hviler paa et aabenbart urigtigt skoen.
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder
1 Den 4. februar 1991 anmeldte Ford of Europe Inc. og Volkswagen AG (herefter benaevnt "VW") (herefter benaevnt "de stiftende selskaber") i henhold til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (EFT 1959-1962, s. 81, herefter benaevnt "forordning nr. 17") en aftale til Kommissionen om etablering af et joint venture ved navn AutoEuropa med hjemsted i Setúbal (Portugal) med henblik paa fremstilling af et multifunktionelt koeretoej ("multi-purpose vehicle" eller "MPV"), kaldet "VX62". I henhold til aftalen skal de to stiftende selskaber hver eje halvdelen af joint venturet og drive dette i faellesskab. Med anmeldelsen soegte selskaberne principalt at opnaa en erklaering fra Kommissionen om, at det ikke var noedvendigt at fortsaette proceduren (herefter benaevnt "negativattest"), subsidiaert en erklaering fra Kommissionen i henhold til bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, om, at bestemmelserne i artikel 85, stk. 1, er uanvendelige paa joint venturet (herefter benaevnt "fritagelse").
Projektets vaesentligste saerlige kendetegn
2 Ifoelge Matra Hachette SA (herefter benaevnt "Matra" eller "sagsoegeren") er det meningen, at joint venturet skal varetage visse dele af produktionen. Ford har derimod anfoert, at joint venturet skal varetage hele produktionen af koeretoejet. Det vil i dette oejemed raade over anlaeg til stansning og karosserikonstruktion, et hoejteknologisk malervaerksted samt afdelinger til montering og den endelige samling. Ifoelge Ford har de stiftende selskaber til hensigt i vid udstraekning at benytte sig af lokale leverandoerer. Det er derfor ikke korrekt, at alle koeretoejets vaesentlige dele vil blive importeret, saaledes som det er haevdet af sagsoegeren.
3 Det er ifoelge Ford ligeledes forkert, at hele produktionen vil blive eksporteret. Dels vil omfanget af eksporten afhaenge af efterspoergslen, dels vil de handelspolitiske beslutninger blive truffet selvstaendigt af hvert af de to stiftende selskaber.
4 Joint venturet skulle kunne paabegynde sin virksomhed i 1995. Ifoelge Matra vil dets produktionskapacitet udgoere 50-80% af den europaeiske produktionskapacitet for MPV' er. Ifoelge Ford vil kapaciteten udgoere 30% heraf.
5 Den 26. marts og den 16. april 1991 anmeldte de portugisiske myndigheder i henhold til EOEF-traktatens artikel 93 et stoetteprojekt for det omhandlede projekt til Kommissionen, som indebaerer en samlet offentlig stoette, der ifoelge sagsoegeren beloeber sig til 750 mio. ECU, og ifoelge Ford til 547 mio. ECU.
Den administrative procedure
6 Den 26. juni 1991 indgav Matra en "klage" til Kommissionen under henvisning til EOEF-traktatens artikel 85, 92, 93 og 175. Den 27. juni 1991 holdt generaldirektoeren for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence et moede med sagsoegeren, hvorunder han over for selskabet redegjorde for sin afvisning af at indlede en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, og tilkendegav, at han havde til hensigt at imoedekomme begaeringen om fritagelse.
7 Den 13. juli 1991 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, i Raadets forordning nr. 17 om anmeldelse IV/33.814 ° Ford/Volkswagen, hvorved den tilkendegav, at den agtede at godkende den anmeldte aftale (EFT C 182, s. 8). Efter offentliggoerelsen af denne meddelelse fremsendte sagsoegeren den 9. august 1991 sine skriftlige bemaerkninger, hvorved selskabet dels anmodede om at faa adgang til Kommissionens sagsakter, dels om at maatte afgive en mundtlig udtalelse.
8 Den 16. juli 1991 meddelte Kommissionen de portugisiske myndigheder, at den fandt, at det anmeldte stoetteprogram var i overensstemmelse med traktatens artikel 92.
9 Den 21. oktober 1991 underrettede Kommissionen sagsoegeren om, at den agtede at give selskabet adgang til alle vaesentlige dele af sagsakterne, idet det samtidigt blev tilkendegivet, at det ikke paa davaerende tidspunkt fandtes hensigtsmaessigt at indhente en udtalelse.
10 Den 23. december 1991 tilstillede Kommissionen sagsoegeren kopier af en del af sagsakterne og en liste over dokumenter, som Kommissionen ikke agtede at stille til raadighed for Matra paa grund af deres fortrolige karakter, idet selskabet blev opfordret til at fremkomme med sine bemaerkninger. Den 15. januar 1992 anmodede sagsoegeren om, at visse af de sidstnaevnte dokumenter blev stillet til selskabets raadighed, det vaere sig direkte eller om fornoedent under medvirken af uafhaengige sagkyndige. Anmodningen vedroerte aftalen mellem de stiftende selskaber, detaljerne om fastsaettelsen af joint venturets "nulpunkt" og detaljerne vedroerende den planlagte differentiering af de af henholdsvis Ford og VW solgte MPV' er og vedroerende den i faellesskab producerede MPV' s "opslugning" af salget af eksisterende VW-koeretoejer. Den 31. januar og den 10. februar 1992 meddelte Kommissionen afslag paa anmodningen.
11 Den 17. februar 1992 fremsendte sagsoegeren sine bemaerkninger vedroerende de dokumenter, der var blevet tilstillet selskabet den 23. december 1991.
12 I maj 1992 tilsendte Kommissionen sagsoegeren en meddelelse som omhandlet i artikel 6 i Kommissionens forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 om udtalelser i henhold til artikel 19, stk. 1 og 2, i Raadets forordning nr. 17 (EFT 1963-1964, s. 42, herefter benaevnt "forordning nr. 99/63"). Kommissionen tilkendegav herved over for selskabet, at den agtede at afvise den indgivne klage. Matra fremsatte sine bemaerkninger til meddelelsen den 20. maj 1992.
13 Kommissionen gav sagsoegeren adgang til at udtale sig den 15. juni 1992.
14 Den 23. december 1992 vedtog Kommissionen at meddele de stiftende selskaber den oenskede fritagelse, idet der hertil blev knyttet visse forpligtelser og paabud (Kommissionens beslutning 93/49/EOEF af 23.12.1992 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85, IV/33.814 ° Ford/Volkswagen, EFT 1993 L 20, s. 14, herefter benaevnt "fritagelsesbeslutningen"). Kommissionen tilstillede sagsoegeren en kopi af fritagelsesbeslutningen, der har virkning til den 31. december 2004. Der blev samtidig hermed fremsendt en beslutning, hvorved sagsoegerens klage blev afvist.
Retsforhandlingernes forloeb
15 Sagsoegeren har paa denne baggrund anlagt to sager vedroerende det omhandlede projekt.
16 Foerst anlagde sagsoegeren ved staevning registreret paa Domstolens Justitskontor den 6. september 1991 sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 16. juli 1991, jf. ovenfor, hvorved Kommissionen gav de portugisiske myndigheder sin godkendelse af det offentlige stoetteprogram. Ved Domstolens dom af 15. juni 1993 blev Kommissionen frifundet (sag C-225/91, Matra mod Kommissionen, Sml. I, s. 3203).
17 I denne sag, som er anlagt ved staevning registreret paa Rettens Justitskontor den 16. februar 1993, er der nedlagt paastand om annullation dels af beslutningen om at indroemme fritagelse for det omhandlede joint venture-projekt, dels af beslutningen om at afvise den af sagsoegeren indgivne klage, for saa vidt som den udelukkende er baseret paa begrundelsen for fritagelsesbeslutningen.
18 Sagsoegerens paastande var oprindeligt rettet mod den paa fransk affattede beslutning af 16. december 1992, som var vedlagt skrivelsen af 23. december 1992 til sagsoegeren. Kommissionen har imidlertid under den skriftlige forhandling anfoert, at der herved var tale om det endelige udkast til fritagelsesbeslutningen som vedtaget den 23. december 1992, der er autentisk paa engelsk og tysk. Beslutningen, som senere blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, er fremlagt af sagsoegeren som bilag 2 til staevningen. Kommissionen har paa den baggrund anmodet Retten om at anse sagsoegerens paastande for at vaere rettet mod fritagelsesbeslutningen af 23. december 1992, for saa vidt som de vedroerer fritagelsen.
19 Den skriftlige forhandling mellem de oprindelige parter blev afsluttet den 20. september 1993 med indgivelsen af Kommissionens duplik.
20 Ved begaering indleveret den 11. maj 1993 har Ford of Europe Inc. og Ford Werke AG (herefter benaevnt "Ford") anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande. Ved begaering indleveret den 27. maj 1993 har VW anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande. VW har samtidig i henhold til procesreglementets artikel 35, stk. 2, litra b), anmodet om tilladelse til helt eller delvis at anvende tysk under sagen. Endelig har Den Portugisiske Republik ved begaering indleveret den 4. juni 1993 anmodet om tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande.
21 Ved Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 1. juli 1993 er der dels givet Den Portugisiske Republik, Ford og VW tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande, dels givet afslag paa VW' s begaering om fravigelse af reglerne om sprog for saa vidt angaar den skriftlige forhandling. Ved justitssekretaerens skrivelse af 6. juni 1994 er der givet VW tilladelse til at anvende tysk under den mundtlige forhandling.
22 Den 20. september 1993 har Den Portugisiske Republik, Ford og VW hver isaer indgivet et skriftligt indlaeg. Den skriftlige forhandling er afsluttet den 23. november 1993 med indgivelsen af sagsoegerens bemaerkninger til intervenienternes skriftlige indlaeg.
23 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Parterne og intervenienterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens mundtlige spoergsmaal i det offentlige retsmoede den 28. juni 1994.
Parternes paastande
24 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:
° Sagen antages til realitetsbehandling.
° Kommissionens beslutning af 16. december 1992 og dens beslutning af 23. december 1992 om afvisning af sagsoegerens klage annulleres, og der traeffes i oevrigt alle de foranstaltninger, som efter Rettens skoen kan bringe overtraedelsen af EOEF-traktaten og virkningerne heraf til ophoer.
° Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
25 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:
° Frifindelse.
° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
26 Den Portugisiske Republik har nedlagt foelgende paastand:
° Frifindelse.
27 Ford har nedlagt foelgende paastande:
° Frifindelse.
° Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de af intervenienten Ford afholdte omkostninger.
28 VW har nedlagt paastand om, at
° sagsoegte frifindes, og sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de af intervenienten afholdte omkostninger.
Parternes anbringender og argumenter
29 Intervenienten Ford har paastaaet sagen afvist under henvisning til, at fritagelsesbeslutningen ikke beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt, da det er Renault, der baerer risikoen i forbindelse med salget af "Espace"-bilerne. Under de foreliggende omstaendigheder finder Retten det imidlertid hensigtsmaessigt foerst at behandle sagens realitet. Sagsoegeren har i saa henseende gjort gaeldende, at fritagelsesbeslutningen er behaeftet med baade formelle og materielle mangler.
Spoergsmaalet om formelle mangler ved fritagelsesbeslutningen
30 Sagsoegeren har til stoette for anbringendet om formelle mangler ved fritagelsesbeslutningen gjort gaeldende, at beslutningen er truffet under tilsidesaettelse af generelle faellesskabsretlige principper og under tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter.
Det foerste anbringende om formelle mangler: tilsidesaettelse af det generelle kontradiktionsprincip
Sammenfatning af parternes argumentation
31 Sagsoegeren har i relation til spoergsmaalet om en tilsidesaettelse af generelle faellesskabsretlige principper i replikken frafaldet det i staevningen fremfoerte anbringende om en tilsidesaettelse af princippet om god forvaltningsskik. Sagsoegeren har saaledes i den sidste ende i relation til spoergsmaalet om en tilsidesaettelse af generelle faellesskabsretlige principper alene anfoert, at fritagelsesbeslutningen er truffet under tilsidesaettelse af kontradiktionsprincippet, idet selskabet ikke fik adgang til visse vaesentlige dele af sagens akter og derfor ikke havde tilstraekkelig mulighed for at fremfoere sine synspunkter for Kommissionen. Sagsoegeren finder, at det afslag paa at faa tilstillet visse dele af sagsakterne, som blev givet selskabet efter fremsendelsen af meddelelsen i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63, medfoerer, at der er mangler ved proceduren for vedtagelsen af beslutningen.
32 Kommissionen finder, at dette anbringende ikke boer tiltraedes. Ifoelge Kommissionen hviler sagsoegerens argumentation paa en forkert fortolkning af bestemmelserne i forordning nr. 17 og forordning nr. 99/63. Kontradiktionsprincippet gaelder nemlig kun i forholdet mellem Kommissionen og den virksomhed, der er beroert af en procedure i henhold til artikel 85 eller 86, og ikke i forholdet mellem Kommissionen og tredjemand.
33 Ifoelge Den Portugisiske Republik gaelder kontradiktionsprincippet i henhold til de faellesskabsretlige konkurrenceregler i forhold til de virksomheder, som vil kunne paalaegges sanktioner af Kommissionen. Da Kommissionen ikke har sendt en meddelelse om klagepunkter til sagsoegeren, som derfor ikke kunne paalaegges sanktioner, kan der ikke siges at vaere sket en tilsidesaettelse af kontradiktionsprincippet til skade for selskabet. Der er ikke under proceduren for behandlingen af sagsoegerens klage fra Kommissionens side sket tilsidesaettelse af klagerens rettigheder, da klageren gentagne gange blev givet mulighed for at varetage sine "berettigede interesser".
Rettens bemaerkninger
34 Det bemaerkes, at det foelger af en fast retspraksis, som sagsoegte og intervenienterne med rette har henvist til, at princippet om en fuldt ud kontradiktorisk sagsbehandling ved Kommissionen, for saa vidt angaar de konkurrenceregler, der finder anvendelse paa virksomhederne, kun gaelder i forhold til de virksomheder, der vil kunne paalaegges sanktioner ved en beslutning fra Kommissionens side, hvorved der konstateres en overtraedelse af traktatens artikel 85 eller 86, idet tredjemands rettigheder, saasom de i artikel 19 i forordning nr. 17 fastsatte, alene bestaar i en ret til at blive inddraget i den administrative procedure (Domstolens dom af 17.11.1987, forenede sager 142/84 og 156/84, BAT og Reynolds mod Kommissionen, Sml. s. 4487, praemis 19 og 20). Det foelger heraf, at Kommissionen raader over et vist skoen i forbindelse med spoergsmaalet om, hvorvidt den i sin beslutning vil tage hensyn til tredjemands skriftlige og eventuelle mundtlige bemaerkninger. Navnlig kan tredjemand ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert ° ikke kraeve adgang til Kommissionens sagsakter under samme betingelser som de virksomheder, Kommissionens undersoegelser er rettet mod (Domstolens dom af 24.6.1986, sag 53/85, AKZO mod Kommissionen, Sml. s. 1965).
35 Dette resultat kan ikke drages i tvivl af den fortolkning af Rettens dom af 10. juli 1990 i den saakaldte Automec I-sag (sag T-64/89, Automec mod Kommissionen, Sml. II, s. 367), som sagsoegeren med urette har gjort gaeldende. I dommens praemis 46 hedder det: "Meddelelsen (i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63) minder om den meddelelse om klagepunkterne, der er naevnt i artikel 2 i forordning nr. 99/63. Denne meddelelse tager ogsaa udgangspunkt i en foerste undersoegelse af sagens omstaendigheder, og paa grundlag heraf fastsaetter Kommissionen en frist, inden for hvilken de beroerte virksomheder kan fremkomme med deres udtalelser. Meddelelsen i henhold til artikel 6 i forordning nr. 99/63 har saaledes paa dette punkt samme funktion i proceduren som meddelelsen om klagepunkter. Det tilfoejes, at meddelelsen om klagepunkter ifoelge Domstolens dom af 11. november 1981 (sag 60/81, IBM, anfoert ovenfor) skal sikre overholdelsen af kontradiktoriske principper, mens meddelelsen efter artikel 6 i forordning nr. 99/63 skal sikre klagerens rettigheder under proceduren. Disse rettigheder er ikke lige saa vidtgaaende som den retsstilling, der efter reglerne om kontradiktion tilkommer de virksomheder, som er genstand for Kommissionens undersoegelser."
36 Retten finder, at den af sagsoegeren anlagte fortolkning ° hvorefter det foelger af dommen, at behandlingen af en klage, som er indgivet af tredjemand til Kommissionen, efter fremsendelsen af den i artikel 6 i forordning nr. 99/63 omhandlede meddelelse skal vaere fuldt ud kontradiktorisk ° ikke tager hensyn til ordlyden af den sidste saetning i den citerede passus fra dommen.
37 Sagsoegerens foerste anbringende kan herefter ikke tiltraedes.
Det andet anbringende om formelle mangler: spoergsmaalet, om Kommissionen foregreb fritagelsesbeslutningen
Sammenfatning af parternes argumentation
38 Sagsoegeren har i relation til spoergsmaalet om en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter i foerste raekke gjort gaeldende, at Kommissionen ved i henhold til traktatens artikel 93 at give tilladelse til statsstoette til et joint venture, naesten et aar inden fritagelsen herfor blev givet, foregreb udfaldet af proceduren i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. Selskabet har anfoert, at selv om der ikke foreligger retspraksis, der naermere fastlaegger den proceduremaessige sammenhaeng mellem traktatens artikel 85 og 93, skal Kommissionen, naar den undersoeger et offentligt stoetteprojekt, ikke blot vurdere projektets forenelighed med de saerlige bestemmelser i traktatens artikel 92, men ogsaa dets forenelighed med traktatens oevrige regler. Sagsoegeren finder, at det i retspraksis fastslaaede krav om sammenhaeng mellem de forskellige procedurer i det foreliggende tilfaelde forpligtede Kommissionen til at undersoege samtlige oekonomiske og retlige omstaendigheder, inden den traf nogen form for beslutning vedroerende det paagaeldende projekt, det vaere sig en beslutning i relation til traktatens artikel 85 eller en beslutning i henhold til artikel 93. De trufne beslutningers kronologi og begrundelserne for beslutningerne viser imidlertid, at dette ikke er sket. Desuden medfoerte Kommissionens beslutning af 16. juli 1991 i henhold til traktatens artikel 93 noedvendigvis, at den i forordning nr. 17 foreskrevne hoering mistede enhver betydning.
39 Sagsoegeren har efter afsigelsen af dommen i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, gjort gaeldende, at Kommissionen i betragtning af den tidligere trufne beslutning af 16. juli 1991 vedroerende den offentlige stoette i forbindelse med behandlingen af begaeringen om fritagelse skulle have taget hensyn til den af de portugisiske myndigheder bevilgede offentlige stoettes indvirkning paa konkurrencen. Det er imidlertid ifoelge sagsoegeren klart, at dette ikke er sket, og at der saaledes er sket en tilsidesaettelse af kravet om sammenhaeng mellem traktatens artikel 85 og 92.
40 Kommissionen har anfoert, at den beslutning, den traf i henhold til traktatens artikel 93, blev indbragt for Domstolen, og at spoergsmaalet om beslutningens lovlighed ikke kan diskuteres for Retten. Ifoelge Kommissionen kan de to omhandlede beslutninger holdes adskilt, og spoergsmaalet om lovligheden af den ene beslutning foregriber paa ingen maade spoergsmaalet om lovligheden af den anden. Som anfoert af generaladvokat Van Gerven i forslaget til afgoerelse i sagen Matra mod Kommissionen (jf. ovenfor, Sml. I, s. 3222), medfoerer den omstaendighed, at begaeringen om fritagelse ikke tages til foelge, alene, at stoetten ikke vil kunne ydes, eller at den vil skulle tilbagebetales, saafremt den allerede er ydet. De to procedurers forloeb viser ifoelge Kommissionen, at de to aspekter i sagen, som ud fra proceduremaessige hensyn ikke kan kaedes sammen (Domstolens dom af 11.12.1973, sag 120/73, Lorenz, Sml. s. 1471), er blevet behandlet samtidig. Det skal herved navnlig bemaerkes, at meddelelsen i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, blev offentliggjort forud for beslutningen af 16. juli 1991 vedroerende stoetten.
41 Ifoelge Den Portugisiske Republik er anbringendet uholdbart. Intervenienten har saaledes anfoert, at sagsoegerens argumentation er selvmodsigende: Enten undlader man at anvende proceduren i traktatens artikel 85, stk. 3, hvilket medfoerer, at der ikke tages hensyn til stoettens oekonomiske virkninger, eller ogsaa kan den paastaaede manglende hensyntagen til stoettens oekonomiske virkninger goeres til genstand for en behandling i forbindelse med naervaerende sag og foere til, at det anerkendes, at proceduren i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, kan foere til et andet resultat end det, undersoegelsen af projektet i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, foerte til i forbindelse med sagen Matra mod Kommissionen. I foerstnaevnte tilfaelde ville der skulle foretages en vurdering af den materielle retskraft af Domstolens dom i sagen Matra mod Kommissionen. Den omstaendighed, at Kommissionen maatte have foregrebet beslutningen, ville saaledes hoejst kunne paavirke lovligheden af den foerste af de to beslutninger, nemlig Kommissionens beslutning i henhold til artikel 93, og ikke lovligheden af fritagelsesbeslutningen.
42 Matra vil under alle omstaendigheder ikke kunne opnaa noget ved at goere gaeldende, at der ikke blev taget hensyn til virkningerne af stoetten i forbindelse med fritagelsesbeslutningen. Der blev faktisk taget hensyn til stoettens virkninger, men ud fra andre kriterier end de i beslutningen af 16. juli 1991 anfoerte og i en anden sammenhaeng. Uanset det i Domstolens praksis fastslaaede krav om sammenhaeng er proceduren i henhold til artikel 85 og proceduren i henhold til artikel 93 nemlig indbyrdes uafhaengige procedurer, for hvilke der gaelder saerlige regler (dommen i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, praemis 44).
43 Efter VW' s opfattelse kan sagsoegerens anbringende ikke tiltraedes paa grund af dommen i sagen Matra mod Kommissionen, som ifoelge intervenienten medfoerer, at sagsoegerens argumentation i relation til saavel de proceduremaessige som de materielretlige regler maa forkastes.
Rettens bemaerkninger
44 Det bemaerkes, at den administrative procedure, der er fulgt i det foreliggende tilfaelde, rejser problemet om forbindelsen mellem reglerne om offentlig stoette og reglerne i traktatens artikel 85 og 86 ved behandlingen af én og samme sag.
45 Retten finder imidlertid, at sagsoegerens andet anbringende om formelle mangler ° som det med rette er anfoert af Den Portugisiske Republik ° ikke er holdbart. Selv om det laegges til grund, at Kommissionen med sin beslutning vedroerende den offentlige stoette foregreb den i sagen omhandlede fritagelsesbeslutning, ville dette nemlig under alle omstaendigheder vaere uden betydning for lovligheden af denne fritagelsesbeslutning, og det ville udelukkende kunne paavirke lovligheden af beslutningen af 16. juli 1991 vedroerende den offentlige stoette, idet sagsoegeren under alle omstaendigheder ikke har godtgjort, og i oevrigt heller ikke gjort gaeldende, at Kommissionen ved vedtagelsen af fritagelsesbeslutningen ansaa sig for bundet af beslutningen af 16. juli 1991.
46 Retten finder endvidere, at anbringendet kun er holdbart, for saa vidt som det er gjort gaeldende, at Kommissionen ved at traeffe beslutningen om den offentlige stoette den 16. juli 1991, dvs. blot tre dage efter offentliggoerelsen af den i artikel 19 i forordning nr. 17 foreskrevne meddelelse, fratog den i forordningen foreskrevne hoering, som har til formaal at give tredjemand mulighed for at fremfoere sine synspunkter, inden Kommissionen traeffer en beslutning til fordel for en virksomhed, enhver betydning. Dette led i anbringendet kan imidlertid ikke tiltraedes, idet sagsoegeren, som i realiteten fuldt ud var i stand til at fremkomme med sine bemaerkninger efter meddelelsen af 13. juli 1991, ikke har godtgjort, at den hoering, Kommissionen saaledes foretog, faktisk var uden betydning.
47 Endvidere kan Kommissionen lovligt tage stilling til et stoetteprojekts forenelighed med traktatens artikel 92, naar den er overbevist om, at den omhandlede transaktion med en tilstraekkelig grad af sandsynlighed vil falde ind under traktatens artikel 85, stk. 3 (dommen i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, praemis 45). I det foreliggende tilfaelde fremgaar dette tilstraekkelig klart af offentliggoerelsen af den i artikel 19 i forordning nr. 17 foreskrevne meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Saafremt der imidlertid paa baggrund af bemaerkninger fremfoert af tredjemand efter offentliggoerelsen af meddelelsen ikke maatte blive givet den forventede fritagelse for transaktionen, ville dette blot medfoere, at den stoette, der er ydet paa grundlag af beslutningen i henhold til traktatens artikel 92, skulle tilbagebetales. Det er saaledes ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert ° paa ingen maade godtgjort, at beslutningen vedroerende den offentlige stoette faktisk eller retligt gjorde den i artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 foreskrevne hoering genstandsloes eller bandt Kommissionen til at meddele den oenskede fritagelse.
48 Endelig er det i replikken fremfoerte argument om, at Kommissionen i forbindelse med fritagelsesbeslutningen skulle have taget hensyn til den ydede offentlige stoette, under alle omstaendigheder ogsaa uberettiget. Den eneste betingelse, der skal vaere opfyldt, for at det kan undersoeges, hvorvidt der kan gives en fritagelse for en aftale mellem virksomheder, er, at Kommissionen naar frem til, at aftalen faktisk falder ind under artikel 85, stk. 1. I det foreliggende tilfaelde blev det i fritagelsesbeslutningen konstateret, at aftalen efter sin karakter var konkurrencestridig. En hensyntagen til den ydede offentlige stoette ville saaledes alene kunne have medfoert en forstaerkning af aftalens konkurrencestridige karakter, i det omfang den offentlige stoette gav mulighed for konkurrencefordrejning gennem en nedsaettelse af virksomhedens kostpriser. Vurderingen af, i hvilket omfang en aftale, som der er ansoegt om fritagelse for, er konkurrencebegraensende, er imidlertid uafhaengig af vurderingen af det materielle anvendelsesomraade for traktatens artikel 85, stk. 1, og Kommissionen skal ikke foretage den paa grundlag af artikel 85, stk. 1, men paa grundlag af artikel 85, stk. 3, idet det navnlig skal afgoeres, om konkurrencebegraensningerne er noedvendige (jf. nedenfor, praemis 135-140).
49 Sagsoegerens andet anbringende om formelle mangler kan herefter ikke tiltraedes.
Det tredje anbringende om formelle mangler: mangler ved begrundelsen
Sammenfatning af parternes argumentation
50 I forbindelse med anbringendet om en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter har sagsoegeren gjort gaeldende, at fritagelsesbeslutningen er behaeftet med mangler ved begrundelsen. Dette anbringende indeholder to led.
51 Anbringendets foerste led gaar ud paa, at fritagelsesbeslutningen er kendetegnet ved, at der ikke er foretaget en undersoegelse af de oekonomiske virkninger af den til joint venturet ydede statsstoette. Bortset fra den rent faktuelle konstatering i sekstende betragtning indeholder fritagelsesbeslutningen intet om de "offentligretlige" konkurrenceregler, selv om den stoette, der er ydet joint venturet, i hoej grad paavirker den vurdering af virkningerne for konkurrencen, der skal foretages i forbindelse med behandlingen af en ansoegning om fritagelse. Kommissionen undersoegte navnlig ikke, om de stiftende selskaber i betragtning af stoerrelsen af den stoette, de modtog, ikke hver isaer kunne traenge ind paa det omhandlede marked.
52 Anbringendets andet led gaar ud paa, at der i fritagelsesbeslutningen intet naevnes om den overskydende produktionskapacitet, der skabes af joint venturet. Denne vil kunne antages gennemsnitligt at udgoere 40% af faellesmarkedet for MPV' er i den relevante periode mod 16% for den resterende del af motorkoeretoejsindustrien, hvilket Kommissionen i sin meddelelse vedroerende EF-rammebestemmelserne for statsstoette til motorkoeretoejsindustrien (EFT 1989 C 123, s. 3) selv betragtede som "farligt". Det udgoer saaledes en vaesentlig mangel, at der i fritagelsesbeslutningen ikke gives nogen som helst begrundelse i relation til et saa vigtigt spoergsmaal.
53 Kommissionen finder, at fritagelsesbeslutningen er tilstraekkeligt begrundet under hensyn til Domstolens praksis. Beslutningen naevner hverken virkningerne af stoetten eller argumentet om en paastaaet overskydende produktionskapacitet, da disse forhold er irrelevante. Fritagelsesbeslutningen er saaledes i det hele tilstraekkeligt begrundet.
54 Den Portugisiske Republik har i relation til anbringendets foerste led anfoert, at "fordelene og ulemperne ved et (joint venture-selskab) skal afvejes over for hinanden i en overordnet oekonomisk sammenhaeng, hvorved foruden arten ogsaa omfanget af fordelene og ulemperne maa tages i betragtning" (meddelelse fra Kommissionen om vurdering i forhold til EOEF-traktatens artikel 85 af joint venture-selskaber oprettet i samarbejdsoejemed, EFT 1993 C 43, s. 2, punkt 57). Der bestaar saaledes en forpligtelse til at tage hensyn til virkningerne af den offentlige stoette, saafremt den opfylder de materielle betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3. Denne forpligtelse er opfyldt i det foreliggende tilfaelde. I oevrigt kan sagsoegerens argument ikke tillaegges vaegt, da sagsoegeren ikke vil kunne godtgoere, at Kommissionens paastaaede undladelse har haft afgoerende indflydelse paa den i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, foretagne oekonomiske vurdering af transaktionen. Dette er nemlig i det foreliggende tilfaelde ikke muligt, da den ydede stoette blot skal kompensere for ulemperne ved at placere virksomheden i Sétubal.
55 Hvad angaar anbringendets andet led har Den Portugisiske Republik tilsluttet sig det af Kommissionen anfoerte.
Rettens bemaerkninger
56 Det bemaerkes, at anbringendets foerste led om, at Kommissionen ikke vurderede virkningerne af den offentlige stoette, ikke kan tiltraedes, da det paagaeldende spoergsmaal som naevnt (jf. ovenfor, praemis 48) alene kan paavirke vurderingen af projektets konkurrencebegraensende virkninger og ikke spoergsmaalet, om det paagaeldende projekt falder ind under traktatens artikel 85, stk. 3. Sagsoegeren skal saaledes godtgoere, at den af Kommissionen foretagne vurdering af, om betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, navnlig den tredje af disse betingelser, var opfyldt, hvilede paa et aabenbart urigtigt skoen (jf. nedenfor, praemis 135-140).
57 Det samme gaelder for saa vidt angaar anbringendets andet led om den manglende hensyntagen til den overskydende produktionskapacitet. Ligesom den offentlige stoette kan den overskydende produktionskapacitet nemlig kun have indflydelse paa omfanget af aftalens konkurrencebegraensende virkninger. Endvidere bemaerkes, at det paagaeldende spoergsmaal under alle omstaendigheder ikke vedroerer begrundelsen for fritagelsesbeslutningen, men derimod spoergsmaalet, om fritagelsesbeslutningen er berettiget, navnlig paa baggrund af den tredje af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3.
Spoergsmaalet om materielle mangler ved fritagelsesbeslutningen
58 Sagsoegeren har fremfoert fire anbringender om materielle mangler ved fritagelsesbeslutningen. Selskabet har anfoert, at beslutningen for det foerste er truffet under tilsidesaettelse af traktatens artikel 85, fordi den hviler paa aabenbart urigtige skoen, at den for det andet ogsaa er i strid med artikel 85, fordi den hviler paa en urigtig retsopfattelse, at beslutningen for det tredje desuden hviler paa en urigtig retsopfattelse, idet der er sket en tilsidesaettelse af traktatens artikel 86, og at der for det fjerde er sket magt- og procedurefordrejning i forbindelse med beslutningen.
Det foerste anbringende om materielle mangler: spoergsmaalet, om beslutningen hviler paa aabenbart urigtige skoen og saaledes er truffet under tilsidesaettelse af traktatens artikel 85
59 Sagsoegeren har i relation til det foerste anbringende om indholdsmangler stoettet sig til to sagkyndige, professor Encaoua og Dr. Klaue, og anfoert, at mens Kommissionen med rette fandt, at aftalen faldt ind under traktatens artikel 85, stk. 1, var dens vurdering af de konkurrencebegraensende virkninger mangelfuld, idet den burde have foert Kommissionen til den konklusion, at aftalen ikke faldt ind under artikel 85, stk. 3. Selskabet har naermere anfoert, at de negative virkninger for konkurrencen ved aftalen mellem de beroerte virksomheder er af en saadan karakter, at de ikke kan opvejes af bidraget til den oekonomiske udvikling, og at Kommissionen i strid med proportionalitetsprincippet ikke foretog en sammenligning af fordelene og ulemperne ved projektet. Det omhandlede anbringende indeholder saaledes to led, idet det dels vedroerer det omhandlede projekts negative virkninger for konkurrencen, dels spoergsmaalet, om projektet opfyldte betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3.
Anbringendets foerste led om joint venturets negative virkninger for konkurrencen paa det relevante marked
Sammenfatning af parternes argumentation
60 Sagsoegeren har anfoert, at de konkurrencebegraensninger, joint venture-projektet medfoerer, er gennemgaaet i attende til 22. betragtning til fritagelsesbeslutningen. Som fastslaaet gentagne gange i beslutninger fra Kommissionen, medfoerer det noedvendigvis en begraensning af konkurrencen, naar konkurrenter sammenlaegger deres produktionsmidler og udviklingsressourcer, navnlig fordi det herved bliver vanskeligere at opnaa teknologiske eller industrielle fremskridt, der uden den paagaeldende sammenlaegning ville give mulighed for forskelle mellem konkurrenternes produkter, og da sammenlaegningen vil foere til en aftale om beslutninger om investeringer og anvendelsen af produktionskapaciteten.
61 Det omhandlede projekt medfoerer ifoelge sagsoegeren negative virkninger for konkurrencen i fire henseender.
62 De negative virkninger vedroerer for det foerste forholdet mellem de stiftende selskaber og joint venturet, da det kan antages, at aftalen er forbundet med restriktive bestemmelser om levering af vaesentlige komponenter, licenser til intellektuelle ejendomsrettigheder eller konkurrenceklausuler. Sagsoegeren har herved understreget, at selskabet ikke forstaar, hvordan en saakaldt "cost-plus"-aftale kan fungere, uden at de stiftende selskaber har en mulighed for at kontrollere og foere tilsyn med joint venturet, der ifoelge sagsoegeren noedvendigvis giver begge parter et detaljeret kendskab til joint venturets udgifter og investeringer.
63 De negative virkninger for konkurrencen skyldes for det andet det omhandlede projekts indvirkning paa andre producenter, der samarbejder med de stiftende selskaber. Kommissionen burde ifoelge sagsoegeren i forbindelse med sin vurdering have taget hensyn til projektets indvirkning paa det relevante marked som foelge af, at Ford er forbundet med Nissan og Mazda, og paa baggrund af, at joint venture-projektet supplerer andre aftaler mellem de to omhandlede virksomheder i Latinamerika ("AutoLatina").
64 De konkurrencebegraensninger, der skulle tages hensyn til, er for det tredje ifoelge sagsoegeren knyttet til den "spill-over virkning", som samarbejdet vil kunne skabe eller forstaerke. Fritagelsesbeslutningen giver nemlig de stiftende selskaber mulighed for at koordinere deres handlinger paa andre markeder end markedet for MPV' er, navnlig paa de "opslugte" markeder, dvs. delmarkederne for mellemstore og store personbiler. Tilsvarende giver oplysningen om, at salgsprisen i princippet vil blive den samme for Ford og VW, grund til at antage, at konkurrencen paa priser vil blive staerkt svaekket.
65 Endelig finder sagsoegeren, at aftalen for det fjerde vil have en konkurrencebegraensende virkning for de beroerte virksomheders salgsnet, idet man kan betvivle, at de fungerer uafhaengigt, naar deres salgspolitik samordnes i vid udstraekning.
66 Alt i alt finder sagsoegeren, at det omhandlede joint venture-projekt har saadanne negative virkninger, jf. traktatens artikel 85, stk. 1, at der ikke kan gives en fritagelse for projektet, uden at der sker en tilsidesaettelse af reglerne.
67 Ifoelge Kommissionen vedroerer sagsoegerens argumentation i relation til produktionen af bilerne dels de producerede maengder, dels konkurrencen paa priser. Kommissionen har afvist begge disse to argumenter.
68 Hvad angaar de producerede maengder finder Kommissionen, at joint venturets produktionskapacitet i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte ikke er genstand for en ligedeling mellem de stiftende selskaber. Ifoelge Kommissionen vil Ford og VW uafhaengigt af hinanden afgive deres ordrer til AutoEuropa. Saafremt joint venturets produktionskapacitet ikke er tilstraekkelig til at opfylde bestillingerne, bliver den disponible produktionskapacitet delt mellem de stiftende selskaber i forhold til omfanget af deres ordrer. Det foelger heraf, at de to stiftende selskaber inden for rammerne af AutoEuropa' s produktionskapacitet vil kunne udforme deres egen strategi, idet de uafhaengigt kan bestemme det af dem producerede antal MPV' er. Endvidere baerer hvert af de stiftende selskaber selv det oekonomiske ansvar for de trufne beslutninger.
69 Hvad angaar konkurrencen paa priser har Kommissionen anfoert, at de to stiftende selskaber "i princippet vil koebe deres MPV-versioner fra joint venturet til samme pris", jf. 38. betragtning til den anfaegtede beslutning. Ifoelge Kommissionen saelges bilerne af joint venturet til de stiftende selskaber til en pris, der svarer til produktionsomkostningerne, forhoejet med en "lille fortjeneste af hensyn til de portugisiske skattemyndigheder". Salgsprisen er derfor i princippet i foerste omgang den samme for Ford og VW. Hvert af de to stiftende selskaber vil imidlertid i anden omgang skulle baere udgifterne til det saerlige udstyr, som skal kendetegne det paagaeldende selskabs udgave af MPV' en. Valget af saadant udstyr foretages selvstaendigt af hvert af de to selskaber. Det vil derfor vaere forkert at antage, at der ikke laengere vil vaere tale om prisforskelle mellem de af hhv. Ford og VW producerede biler.
70 Kommissionen finder desuden, at de stiftende selskaber vil konkurrere paa forhandlerniveau. Kommissionen har herved i foerste raekke anfoert, at sagsoegeren i det vaesentlige har beskaeftiget sig med begraensningerne i konkurrencen mellem de stiftende selskaber. En aftale, der begraenser konkurrencen mellem de kontraherende parter, kan imidlertid fremme konkurrencen i forhold til tredjemand. I det foreliggende tilfaelde er der ikke alene tale om, at aftalen ikke fjerner konkurrencen med hensyn til en vaesentlig del af de omhandlede produkter, idet den oven i koebet kan skabe stoerre konkurrence paa et marked, der er kendetegnet ved sagsoegerens ledende position.
71 Hvad dernaest angaar indvirkningen paa andre producenter finder Kommissionen i relation til vurderingen af de virkninger for markedet, samarbejdsaftalerne mellem Ford og Nissan har, at den af Ford og Nissan i faellesskab producerede MPV er en tilpasset model af bilen "Aerostar", der fremstilles og saelges af Ford i USA, og som kun vanskeligt kan tilpasses de europaeiske forbrugere. Da aftalen mellem Ford og Nissan udtrykkeligt giver hver af parterne mulighed for at saelge den i faellesskab fremstillede bil uden for USA, og da Nissan allerede befinder sig paa faellesmarkedet, er det under alle omstaendigheder tvivlsomt, om Nissan vil traekke sig tilbage fra det omhandlede ekspanderende marked, efter at Ford og VW er gaaet ind paa dette.
72 Hvad angaar spoergsmaalet om en hensyntagen til virkningerne af de eksisterende aftaler mellem Ford og Mazda har Kommissionen henvist til, at disse to konstruktoerer ikke har nogen faelles produktion i Europa, og at de ° i modsaetning til det af sagsoegeren anfoerte ° ikke har oprettet et joint venture med henblik paa forhandling i Japan. Kommissionen finder, at selv om Ford har en mindre andel i Mazda' s kapital, er de to konstruktoerer fortsat indbyrdes uafhaengige, og de samarbejdsaftaler, de har indgaaet, vedroerer ikke MPV' erne.
73 Kommissionen har endelig understreget, at samarbejdet mellem Ford og VW i Latinamerika hverken vedroerer faellesmarkedet eller markedet for MPV' er. Det af sagsoegeren anfoerte om, at den respektive stoerrelse af Ford og VW' s forhandlernet i det forskellige medlemsstater vil resultere i en geografisk fordeling med henblik paa at sikre den stoerst mulige indtraengen paa det relevante marked, er helt uberettiget, da det fremgaar af den tredje af de betingelser, der er opstillet i beslutningens artikel 2, del A, at det er en betingelse for fritagelsen af aftalen, at der kraeves Kommissionens forudgaaende godkendelse, saafremt et af de stiftende selskaber beslutter sig til ikke at saelge en af sine modeller i en af Faellesskabets medlemsstater.
74 Hvad angaar argumentet om "spill-over virkningen" har Kommissionen anfoert, at der i beslutningen ved hjaelp af den anden af de betingelser, der er stillet til virksomhederne i artikel 2, del A, er soerget for en begraensning af risikoen for udveksling af fortrolige oplysninger mellem joint venturet og de stiftende selskaber.
75 Den Portugisiske Republik har indledningsvis henvist til, at Kommissionen raader over et vidt skoen paa omraadet. Intervenienten finder, at aftalen kun paavirker den potentielle konkurrence mellem de stiftende selskaber, men ikke forhindrer, at der opretholdes en effektiv konkurrence mellem dem, saaledes som det fremgaar af syvende, ottende, ellevte, 21., 35., 38. og 41. betragtning til fritagelsesbeslutningen og af dennes artikel 2, del A. De stiftende selskabers selvstaendighed gaelder saavel deres indkoebspolitik som differentieringen af de solgte biler eller konkurrencen med de stiftende selskabers andre partnere eller den paastaaede begraensning af konkurrencen som foelge af den "spill-over virkning", der haevdes at vaere tale om.
76 Intervenienten Ford har indledningsvis anfoert, at sagsoegeren ikke har taget hensyn til Domstolens praksis, hvorefter domstolskontrollen paa omraader, der involverer vurderinger af komplicerede oekonomiske forhold, er begraenset til en proevelse af, om Kommissionen har begaaet aabenbare fejl.
77 Hvad angaar forholdet mellem de to stiftende selskaber har Ford anfoert, at der ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har haevdet ° ikke findes konkurrenceklausuler mellem dem. De stiftende selskaber har i faellesskab de intellektuelle ejendomsrettigheder over projektet og kan frit udnytte disse. Der er ikke mellem selskaberne aftalt begraensninger med hensyn til brugen af "aedle" komponenter. De fleste af bilens komponenter vil ifoelge intervenienten hidroere fra eksterne leverandoerer.
78 Hvad angaar vurderingen af indvirkningen paa andre producenter har Ford anfoert, at samarbejdsaftalen mellem Ford og Nissan vedroerende MPV' erne i USA, hvoraf det udtrykkeligt fremgaar, at hver part kan eksportere den af aftalen omfattede bil, er uden betydning i det foreliggende tilfaelde. Intervenienten har understreget, at selskabet omvendt ikke vil toeve med at eksportere "VX62"-modellen til USA, hvis der viser sig at vaere en niche herfor paa dette marked.
79 Ford har desuden i relation til aftalen mellem selskabet og Mazda anfoert, at der ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har gjort gaeldende ° ikke findes nogen faelles produktion af biler. Der findes ifoelge selskabet heller ikke et joint venture med henblik paa forhandling i Japan.
80 Endelig er det i Brasilien og Argentina oprettede joint venture, "AutoLatina", ifoelge Ford en aegte "fusion" af Ford og VW' s aktiviteter i Latinamerika, som skyldes nogle yderst vanskelige konkurrenceforhold. "AutoLatina" er ikke et led i en verdensomspaendende samarbejdsstrategi mellem de to koncerner.
81 Hvad angaar risikoen for, at visse af konstruktoerernes produkter bliver "opslugt", finder Ford, at de af sagsoegeren i saa henseende fremfoerte paastande er forkerte. Stationcars adskiller sig nemlig klart fra MPV' er og kan saaledes ikke erstattes af disse.
82 Hvad angaar joint venturets virkninger for forhandlingen af bilerne har Ford henvist til, at foretagendet er en produktionsvirksomhed, og at der efter Ford' s opfattelse ikke er nogen fare for, at det i realiteten bliver omdannet til et joint venture med henblik paa forhandling. Aftalerne mellem de stiftende selskaber goer joint venturet til en i praksis uafhaengig leverandoer, som modtager saerskilte ordrer fra hvert af de to stiftende selskaber. I modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert, er der saaledes ikke sket en deling af produktionskapaciteten. Bilerne saelges ifoelge Ford af joint venturet til de stiftende selskaber til priser, der er noeje beregnet paa grundlag af de reelle produktionsomkostninger. Salgspriserne i forhold til forbrugerne fastsaettes selvstaendigt af hvert af de to stiftende selskaber, som desuden fastlaegger deres egen produktstrategi. Endelig sikres det, at princippet om de stiftende selskabers selvstaendighed overholdes ved hjaelp af de fortrolighedsforpligtelser, som joint venturets ansatte har maattet paatage sig.
83 VW er i tvivl om, hvorvidt joint venturet ° som anfoert af sagsoegeren ° kan paavirke konkurrencen paa det omhandlede marked, hvilket i oevrigt forklarer den begaering om en "negativattest", som blev indgivet til Kommissionen.
Rettens bemaerkninger
84 Efter Rettens opfattelse kan det foerste led i sagsoegerens anbringende paa dette trin af sagens behandling ikke tiltraedes. Anbringendets foerste led gaar nemlig ° uden at der saettes spoergsmaalstegn ved Kommissionens konklusion om, at den omtvistede aftale falder inden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 85, stk. 3 ° ud paa, at Kommissionen har foretaget en mangelfuld undersoegelse af aftalens konkurrencebegraensende virkninger, og at en korrekt undersoegelse heraf ville have vist, at de negative virkninger for konkurrencen paa det faelles marked er af en saadan karakter, at den omtvistede aftale ikke kan opnaa en individuel fritagelse.
85 Det bemaerkes herved, at en saadan argumentation forudsaetter, at der er former for paavirkning af konkurrencen, som efter deres karakter ikke kan fritages i henhold til artikel 85, stk. 3. Som det med rette er anfoert af Kommissionen, forudsaetter en saadan argumentation med andre ord, at det anerkendes, at der findes overtraedelser, som pr. definition ikke kan fritages, hvilket ikke er fastslaaet i de faellesskabsretlige konkurrenceregler, hvis anvendelighed er betinget af, at der foreligger en praksis, der har til formaal at begraense konkurrencen, eller som har en saadan virkning paa et bestemt marked. Retten finder tvaertimod, at der i princippet ikke kan findes former for konkurrencebegraensende praksis, som uanset omfanget af deres virkninger for et bestemt marked ikke kan fritages, selv om alle betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, er opfyldt, og den paagaeldende praksis er behoerigt anmeldt til Kommissionen.
86 Det foelger heraf, at anbringendets foerste led, selv om det maatte tiltraedes, under alle omstaendigheder er uden betydning for beslutningens lovlighed. Selv om det antages, at den af Kommissionen foretagne vurdering af aftalens konkurrencebegraensende virkninger var mangelfuld, vil konstateringen heraf nemlig vaere uden betydning for spoergsmaalet om den konkrete anvendelighed af traktatens artikel 85, stk. 1, og den vil heller ikke have indflydelse paa spoergsmaalet om anvendeligheden af traktatens artikel 85, stk. 3 (jf. Domstolens dom af 13.7.1966, sag 32/65, Italien mod Raadet og Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 293, org. ref.: Rec. s. 563). De til stoette for dette foerste led i anbringendet fremfoerte argumenter kan i realiteten kun behandles i forbindelse med behandlingen af anbringendets andet led vedroerende spoergsmaalet, om joint venturet opfylder betingelserne i artikel 85, stk. 3.
87 Det foerste led i anbringendet om materielle mangler kan herefter ikke tiltraedes.
Anbringendets andet led vedroerende spoergsmaalet, om joint venturet opfylder betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3
88 Sagsoegeren finder, at det til Kommissionen anmeldte projekt ikke opfylder nogen af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3.
Spoergsmaalet, om joint venturet bidrager til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling
i) Sammenfatning af parternes argumentation
89 Sagsoegeren har for det foerste gjort gaeldende, at aftalen ikke bidrager til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling. Ifoelge Kommissionens faste praksis skal bidraget til den oekonomiske udvikling vaere objektivt og reelt. Hensynet til bevarelse af arbejdspladser, som Kommissionen har henvist til, tager Domstolen kun i betragtning i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, saafremt der er tale om en oekonomisk virksom faktor. I det foreliggende tilfaelde realiseres projektet derimod samtidig med, at flere industrivirksomheder i Europa lukkes, og der er dermed blot tale om, at arbejdspladser flyttes fra omraader med stor arbejdsloeshed og dyr arbejdskraft til et omraade med mindre arbejdsloeshed og billigere arbejdskraft, hvorfor joint venturet ikke kan betragtes som et bidrag til den "oekonomiske og sociale samhoerighed" inden for Faellesskabet.
90 Ifoelge sagsoegeren kan regionale hensyn, selv om de er legitime, ikke henhoere under de faktorer, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et projekt bidrager til den oekonomiske udvikling. I det foreliggende tilfaelde udgoer det sted, hvor konstruktoererne har valgt at placere virksomheden, ganske vist et handicap, men den massive offentlige stoette skulle netop kompensere herfor. Kommissionen kan saaledes ikke i den ene af de to sager fremfoere argumenter, der klart er i modstrid med dem, den har fremfoert i den anden sag.
91 Sagsoegeren har endvidere anfoert, at joint venturet klart ikke bidrager til den tekniske udvikling. Sagsoegeren har herved sat spoergsmaalstegn ved holdbarheden af visse faktiske oplysninger, som Kommissionen har henvist til under sagen for Retten, og som der ikke blev taget hensyn til i fritagelsesbeslutningen. I oevrigt er ingen af de fire faktorer, der henvises til i 25. betragtning til beslutningen til stoette for, at fabrikken bidrager til at fremme den tekniske udvikling, godtgjort, hvorfor Kommissionens vurdering paa dette punkt er foretaget paa et urigtigt faktisk grundlag.
92 Sagsoegeren har endelig anfoert, at forbedringerne af selve MPV' en ikke er med til at "fremme den tekniske udvikling" som omhandlet i traktatens artikel 85, stk. 3. Kommissionen har i oevrigt erkendt, at der blot er tale om forbedringer af allerede eksisterende teknikker. Sagsoegeren har herved anfaegtet den fortolkning, Kommissionen har anlagt af sin egen praksis. I de beslutninger, der er henvist til, konstateres der nemlig reelle teknologiske fremskridt, hvilket der ikke er tale om i det foreliggende tilfaelde, da de rent "kosmetiske" fornyelser af produktet ikke kan kompensere for de negative virkninger for konkurrencen.
93 Kommissionen har indledningsvis bemaerket, at der i henhold til faellesskabsretten ikke kan findes former for praksis, som paa grund af deres negative virkninger for konkurrencen ikke kan opnaa en fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3. PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 693A0017.1
94 Hvad angaar produktionsprocessens bidrag til den tekniske udvikling finder Kommissionen, at vurderingen heraf skal foretages under hensyntagen til den konkrete sektor og det relevante marked. Den har i denne forbindelse paapeget, at projektet giver mulighed for en sammenlaegning af de to partneres konstruktive ressourcer og tekniske ekspertise. Kommissionen finder, at sagsoegeren forstaar begrebet "bidrag til den tekniske udvikling" for snaevert, og den har gjort gaeldende, at selv om alle de anvendte teknikker ikke i sig selv er helt nye, er samlingen af dem paa ét enkelt produktionssted utvivlsomt et teknisk fremskridt. Nedbringelsen af produktionsomkostningerne er en vaesentlig faktor, der skal tages hensyn til ved vurderingen af en aftales bidrag til den tekniske udvikling. Den paagaeldende faktor goer sig gaeldende i det foreliggende tilfaelde, da de besparelser, som projektet giver, og som ikke er bestridt af sagsoegeren, goer det muligt at nedbringe produktionsomkostningerne.
95 Hvad dernaest angaar forbedringerne af produktet har Kommissionen anfoert, at "VX62"-modellen ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har haevdet ° ikke blot er en tilpasning af de af de stiftende selskaber producerede biler, men at der er tale om et helt nyt produkt. Kommissionen har herved ogsaa anfoert, at joint venture-projektet "goer det muligt at [fremstille] et koeretoej, som skal daekke de europaeiske forbrugeres behov, og som parterne hver isaer vil udbyde overalt i EF i differentierede versioner". Til forskel fra Renaults "Espace" vil "VX62"-modellen udelukkende blive fremstillet af staal, hvilket giver visse tekniske fordele. Sagsoegeren har i oevrigt ikke bestridt disse tekniske forbedringer af produktet, men haevdet, at de ikke er tilstraekkelig "vaesentlige". Der er herved ifoelge Kommissionen tale om en for snaever udlaegning af den foerste af betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, som er opfyldt, da det planlagte produkt sammenkaeder en raekke moderne teknikker, som normalt ikke er koncentreret omkring ét og samme produkt, idet det ikke er noedvendigt, at alle produktets komponenter indeholder en teknisk nyskabelse.
96 Endelig kan der ifoelge Kommissionen ved vurderingen af bidraget til den tekniske og oekonomiske udvikling tages hensyn til andre faktorer end dem, der udtrykkeligt sigtes til i bestemmelserne. Blandt disse faktorer er eksempelvis bevarelsen af arbejdspladser, idet sagsoegeren ikke paa dette punkt kan skabe en sammenhaeng mellem aabningen af fabrikken i Sétubal og de stiftende selskabers lukning af andre industrivirksomheder i Europa. Regionalpolitiske hensyn kan saaledes tages i betragtning i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, i overensstemmelse med forskrifterne i EF-traktatens artikel 130 A. Dette betyder dog paa ingen maade, at konkurrencebegraensningerne ved aftalen udelukkende er blevet godkendt paa grund af joint venturets geografiske placering. Som det fremgaar af 36. betragtning til fritagelsesbeslutningen, er denne i foerste raekke truffet paa grundlag af de reelle fordele ved projektet.
97 Ifoelge Den Portugisiske Republik er der i 24., 25 og 26. betragtning til fritagelsesbeslutningen opregnet visse ubestridelige fordele, som sagsoegeren forgaeves har forsoegt at bagatellisere. Fordelene vedroerer saavel de tekniske fremskridt, produktionsprocessen resulterer i, som de oekonomiske fremskridt, der er forbundet med produktet. Intervenienten finder herved, at sagsoegerens udlaegning af begrebet den tekniske udvikling ikke stemmer overens med den anlagte fortolkning af det materielle begreb oekonomisk udvikling som omhandlet i traktatens artikel 85, stk. 3.
98 Intervenienten Ford har med hensyn til spoergsmaalet om joint venturets bidrag til en forbedring af produktionen paapeget, at joint venturet vil vaere den foerste bilproduktionsvirksomhed i Europa, som samler alle dele af den rationelle produktionsproces, saaledes som de er beskrevet af Massachusetts Institute of Technology (herefter benaevnt "MIT") i 1990. Der er i oejeblikket ingen bilfabrikker i Europa, der forener alle disse led i den rationelle produktion.
99 Hvad angaar spoergsmaalet om projektets bidrag til den tekniske udvikling finder Ford, at "VX62"-modellen er en helt ny form for koeretoej. Det var paa den baggrund berettiget, at Kommissionen ansaa "VX62"-modellen for at vaere et avanceret teknologisk produkt. Med hensyn til materialevalget har Ford anfoert, at mens glasfiber kan benyttes til den af Matra fremstillede bil, er dette materiale ikke hensigtsmaessigt i forbindelse med en forventet produktion paa 180 000 enheder om aaret.
100 Hvad angaar den omstaendighed, at projektet kan medvirke til et oekonomisk opsving ° en faktor, som sagsoegeren ifoelge Ford helt har ladet ude af betragtning, selv om den er af vaesentlig betydning for vurderingen af, om betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, er opfyldt ° finder Ford, at projektet vil "fremme den oekonomiske udvikling" i Portugal og til en vis grad i hele Europa. Projektet giver den portugisiske oekonomi mulighed for en "lynstart" i bilindustrien, hvilket har en reel afsmitning paa udviklingen af andre produktionsvirksomheder i Portugal.
101 Ford har endelig understreget, at Kommissionen med rette ikke tog hensyn til den paastaaede overskydende produktionskapacitet, da der ikke er nogen eksperter inden for automobilbranchen, der deler Matra' s synspunkt om, at der findes en saadan overskydende kapacitet. En sammenstilling af produktionskapaciteten og den forventede efterspoergsel viser en lille overskydende produktionskapacitet i stoerrelsesordenen 2-12%, som er noedvendig for at klare udsvingene i efterspoergslen.
102 VW har indledningsvis anfoert, at sagsoegerens argumentation ikke tager hensyn til, at Kommissionen i forbindelse med komplicerede oekonomiske forhold raader over et vidt skoen, og at der ikke er tale om nogen usaedvanlig transaktion.
103 VW har desuden understreget, at Kommissionen ved at fastslaa, at projektet bidrager til at fremme den tekniske og den oekonomiske udvikling er gaaet ud over sine forpligtelser, idet de to betingelser er alternative. Ifoelge selskabet fremgaar det af Kommissionens praksis, at aftalens bidrag til den oekonomiske og tekniske udvikling skal vurderes ud fra en sammenligning med den situation, der ville foreligge uden den omhandlede konkurrencebegraensende aftale. Under denne synsvinkel vil aftalen skulle vurderes i forhold til den situation, som ville opstaa i forbindelse med en selvstaendig produktion fra hvert af de to stiftende selskabers side. En saadan sammenligning vil paavise saadanne stordriftsfordele, at der er tilstraekkeligt grundlag for at fastslaa, at aftalen bidrager til den tekniske udvikling.
ii) Rettens bemaerkninger
104 Indledningsvis bemaerkes, at Kommissionen kun kan beslutte at meddele en individuel fritagelse, hvis aftalen opfylder alle de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, og at en anmodning om fritagelse saaledes skal afvises, naar blot en af de fire betingelser ikke er opfyldt (Domstolens dom af 17.1.1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB mod Kommissionen, Sml. s. 19, og Rettens dom af 9.7.1992, sag T-66/89, Publishers Association mod Kommissionen, Sml. II, s. 1995). Det paahviler de virksomheder, der har anmeldt aftalen, over for Kommissionen at godtgoere, at betingelserne i artikel 85, stk. 3, er opfyldt (dommen i sagen VBVB og VBBB mod Kommissionen, jf. ovenfor), idet denne forpligtelse i forbindelse med sagen for Retten skal ses i lyset af den pligt, sagsoegeren har til at paavise forhold, der kan rejse tvivl om Kommissionens vurdering. Da der er tale om komplicerede oekonomiske forhold, er domstolskontrollen med den retlige subsumption af de faktiske omstaendigheder begraenset til en efterproevelse af, om Kommissionens afgoerelse hviler paa et aabenbart urigtigt skoen (Domstolens dom af 11.7.1985, sag 42/84, Remia m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2545).
105 Hvad naermere angaar den foerste af de fire betingelser i artikel 85, stk. 3, bemaerkes, at der i henhold til bestemmelsen kan indroemmes fritagelse for aftaler, "som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling".
106 I det foreliggende tilfaelde er spoergsmaalet om, hvorvidt denne foerste betingelse er opfyldt, behandlet i 24., 25. og 26. betragtning til fritagelsesbeslutningen. 24. betragtning indeholder blot nogle betragtninger vedroerende tilpasningen af produktet til de europaeiske forbrugeres behov og om den af de to stiftende selskaber foretagne differentiering af produktet. 25. betragtning drejer sig mere specielt om undersoegelsen af bidraget til den tekniske udvikling som foelge af de stiftende selskabers knowhow og kapacitet og produktionsprocessen, mens 26. betragtning drejer sig om den forbedring, som bilen, der betegnes som "en vedvarende udvikling af det tekniske produktionsfremskridt i EF", i sig selv udgoer.
107 Det foelger heraf, at sagsoegerens argumentation udelukkende skal vurderes i forhold til 24., 25. og 26. betragtning til fritagelsesbeslutningen. Visse af de af Matra fremfoerte argumenter, som ikke vedroerer den vurdering, Kommissionen foretog paa dette trin af behandlingen af anmodningen om fritagelse, er saaledes uden betydning. Dette gaelder navnlig argumenterne vedroerende bidraget til den "sociale" udvikling og bidraget til den regionale udvikling, idet der herved er tale om spoergsmaal, som ikke er beroert i fritagelsesbeslutningen i forbindelse med undersoegelsen af projektets bidrag til den tekniske eller oekonomiske udvikling, uden hensyntagen til sagsoegtes og intervenienternes argumentation under den skriftlige forhandling for Retten.
108 Retten finder saaledes, at spoergsmaalet om, hvorvidt den foerste af de fire betingelser er opfyldt i det foreliggende tilfaelde, naar henses til den ovenfor fastlagte raekkevidde af 24. betragtning til fritagelsesbeslutningen, begraenser sig til spoergsmaalet om, hvorvidt produktionsprocessen for "VX62"-bilen, jf. 25. betragtning til beslutningen, sammenholdt med forbedringerne af produktet, jf. 26. betragtning ° som anfoert af Kommissionen og i modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert ° kan goere det berettiget at anvende de omhandlede bestemmelser i det foreliggende tilfaelde.
109 Hvad angaar produktionsprocessen fremgaar det klart af intervenienten Ford' s praecise oplysninger, som ikke for alvor er bestridt af sagsoegeren, at den produktionsproces, som vil blive anvendt i Sétubal, er det foerste eksempel paa, at en europaeiske bilproducent anvender den model for en optimal produktionsproces, som i 1990 er blevet anbefalet af de stoerste autoriteter inden for forskning vedroerende teknologisk udvikling saasom "MIT". Efter Rettens opfattelse er en saadan optimering af produktionsprocessen ° uanset sagsoegerens paastand om det modsatte ° i overensstemmelse med ordlyden af og formaalet med den foerste af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3.
110 Hvad angaar de tekniske forbedringer af produktet, som af sagsoegeren er betegnet som "kosmetiske", bemaerkes, at disse skal vurderes i forhold til det tekniske udviklingstrin for bilproduktionen i Europa paa det tidspunkt, hvor fritagelsesbeslutningen blev truffet. Paa den baggrund finder Retten, at de tekniske forbedringer af bilen ° som anfoert af Kommissionen ° falder ind under artikel 85, stk. 3, da der er tale om, at forskellige former for teknik, som ganske vist allerede eksisterer, men kun saerskilt i forskellige modeller, samles i ét enkelt produkt.
111 Det foelger heraf, at Kommissionens skoen, hvorefter produktionsprocessen for bilen og de tekniske forbedringer af produktet bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling, ikke er behaeftet med aabenbare fejl.
Spoergsmaalet, om aftalen sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved
i) Sammenfatning af parternes argumentation
112 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at selskabets aktuelle stilling paa markedet er beloenningen for dets nytaenkning. Selskabet har under henvisning til de sagkyndige erklaeringer, det har fremlagt, anfoert, at aftalen ° i modsaetning til hvad der siges i 27. betragtning til fritagelsesbeslutningen ° ikke sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved. Sagsoegeren har i den forbindelse i foerste raekke paapeget, at det ikke i beslutningen er praeciseret, hvorledes aftalen giver forbrugerne et kvalitetsniveau, som er forskelligt fra det, der ville vaere opnaaet, saafremt de stiftende selskaber var forblevet uafhaengige. Sagsoegeren har dernaest anfoert, at differentieringen af de af hvert af de to stiftende selskaber solgte produkter er meget begraenset og ikke kan udgoere en fordel for forbrugerne. Eftersom det staar fast, at de stiftende selskaber hver isaer havde til hensigt at traenge ind paa markedet for MPV' er for egen regning, er joint venturet udtryk for en formindskelse af raekken af udbudte produkter.
113 Den i artikel 2, del A, stk. 1, i fritagelsesbeslutningen opstillede betingelse er i oevrigt ifoelge sagsoegeren "foruroligende", da den indirekte kan goere det muligt for VW at kontrollere Ford' s salgspolitik og herved begraense Ford' s muligheder for at ekspandere paa de omraader, hvor selskabet er afhaengig af VW.
114 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at projektet ikke vil bidrage til en intensivering af konkurrencen paa priser. Det fritagne projekts virkninger for priserne haenger sammen med den overskydende produktionskapacitet, der bliver tale om, og med den omstaendighed, at de stiftende selskaber i betragtning af den konkurrencefordel, de opnaar som foelge af den offentlige stoette, der er bevilget dem, er de eneste, som vil kunne klare de aendringer af markedet, deres eget projekt vil medfoere. Paa laengere sigt vil denne politik kunne goere det muligt for de beroerte virksomheder i faellesskab at opnaa en dominerende stilling efter at have fortraengt konkurrenterne.
115 Kommissionen har anfoert, at det fremgaar af 27. betragtning til fritagelsesbeslutningen, at de europaeiske forbrugere i rimeligt omfang vil nyde godt af fordelene ved aftalen, som bestaar i et stoerre og mere varieret udbud af MPV' er af hoej kvalitet til rimelige priser. Sagsoegerens kritik paa dette punkt hviler paa den tvivlsomme forudsaetning, at Ford og VW hver isaer kunne have givet sig i kast med at producere MPV' er, som svarer til de af "AutoEuropa" fremstillede. Ford og VW ville i realiteten ikke uden joint venturet vaeret gaaet ind paa markedet paa nogle for forbrugeren saa fordelagtige vilkaar.
116 Endelig er det ifoelge Kommissionen ikke godtgjort, at de to producenter tilsammen vil have en dominerende stilling, da deres markedsandele i 1996 samlet vil udgoere 30%, hvorved der endda ikke er taget hensyn til, at de ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert ° vil konkurrere indbyrdes for saa vidt angaar salget af bilerne. "AutoEuropa"-projektet har ° ligeledes i modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert ° ikke faaet visse konkurrenter til at opgive deres projekter for delmarkedet for MPV' er.
117 Efter Den Portugisiske Republiks opfattelse har Kommissionen ikke anlagt en for snaever fortolkning af den anden af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, idet forbrugerne ud over en prisnedsaettelse vil drage fordel af joint venturet gennem forbedringen af produkternes kvalitet. Endvidere kan der som fastslaaet af generaladvokat Van Gerven i forslaget til afgoerelse i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor (punkt 15), ikke siges at vaere fare for, at de stiftende selskaber tilsammen vil opnaa en dominerende stilling. Sagsoegeren har saaledes ikke godtgjort, at sagsoegtes beslutning hviler paa et aabenbart urigtigt skoen.
118 Ifoelge Ford sikrer projektet forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, idet det giver mulighed for en styrkelse af konkurrencen paa markedet for MPV' er, hvor der i oejeblikket ikke er nogen sund konkurrence.
119 VW har understreget, at Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis har godkendt en aftale, som forbrugerne vil drage fordel af, da den styrker konkurrencen paa det paagaeldende marked.
ii) Rettens bemaerkninger
120 Indledningsvis bemaerkes, at aftaler i henhold til den anden af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, kan fritages, saafremt de "sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved". Spoergsmaalet om, hvorvidt det omhandlede projekt opfylder denne betingelse, er behandlet i 27. betragtning til fritagelsesbeslutningen, hvoraf det fremgaar, at det fritagne projekt vil give mulighed for stordriftsfordele og en styrkelse af konkurrencen paa markedet til fordel for de europaeiske forbrugere.
121 En gennemgang af sagsoegerens kritik paa dette punkt viser, at denne rejser to hovedspoergsmaal.
122 Det foerste spoergsmaal er, om fordelen for forbrugerne ° som det er gjort gaeldende ° skal vurderes i forhold til de aktuelle markedsforhold eller i forhold til den fordel for forbrugerne, der havde kunnet konstateres, saafremt de stiftende selskaber havde valgt at gaa ind paa markedet hver for sig. Retten finder herved, at sagsoegerens argumentation ° som det med rette er anfoert af Kommissionen ° hviler paa forkerte forudsaetninger. Kommissionen skal nemlig paa dette trin af behandlingen af begaeringen om fritagelse vurdere det paagaeldende projekt saa objektivt som muligt, idet den skal undlade at foretage nogen form for vurdering af projektets hensigtsmaessighed i forhold til andre teknisk mulige eller oekonomisk holdbare valg. Kommissionen kan snarere tage hensyn til andre mulige valg i forbindelse med undersoegelsen af, om den tredje af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, er opfyldt, dvs. ved vurderingen af, om de konkurrencebegraensninger, projektet medfoerer, er noedvendige. Det af sagsoegeren anfoerte om, at den fordel, det omhandlede projekt giver forbrugerne, skal vurderes i forhold til den fordel, andre teknisk mulige eller oekonomisk holdbare valg ville give forbrugerne, kan saaledes for saa vidt ikke tiltraedes.
123 Sagsoegerens argumentation rejser dernaest spoergsmaalet, om det omhandlede projekt kan medfoere, at de stiftende selskaber tilsammen opnaar en dominerende stilling. Sagsoegeren gaar herved ud fra, at de stiftende selskaber som foelge af en stor overskydende produktionskapacitet og en betydelig offentlig stoette kan handle illoyalt, idet de naevnte faktorer vil fjerne konkurrencen og paa laengere sigt medfoere, at de stiftende selskaber tilsammen opnaar en dominerende stilling, som de vil misbruge til skade for forbrugerne (jf. nedenfor, praemis 153).
124 Efter Rettens opfattelse hviler sagsoegerens argumentation paa den forudsaetning, at det baade laegges til grund, at de stiftende selskaber tilsammen vil opnaa en dominerende stilling, og at de vil misbruge denne stilling. En saadan argumentation er rent hypotetisk og maa forkastes, uden at der skal tages stilling til, om Kommissionen ville vaere forpligtet til at afslaa en begaering om fritagelse, saafremt det godtgoeres, at der foreligger en overtraedelse af traktatens artikel 86 (jf. nedenfor, praemis 154).
125 Retten finder i det hele, at sagsoegeren ikke for alvor har anfaegtet indholdet af 27. betragtning til fritagelsesbeslutningen, hvorfor denne ikke kan anses for at hvile paa et aabenbart urigtigt skoen i saa henseende.
Spoergsmaalet, om de konkurrencebegraensninger, aftalen medfoerer, er noedvendige
i) Sammenfatning af parternes argumentation
126 Sagsoegeren har for det tredje anfoert, at de omtalte konkurrencebegraensninger ikke er noedvendige. I nittende betragtning til fritagelsesbeslutningen erkendes det ° i modstrid med andre dele af beslutningen ° at de to selskaber hver isaer havde den fornoedne kapacitet til uafhaengigt af hinanden at producere en MPV. Kommissionen skulle under henvisning til sin tidligere praksis paa baggrund af denne konstatering have afvist begaeringen om fritagelse. Alligevel besluttede Kommissionen, at den tredje af betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, i det foreliggende tilfaelde er opfyldt ud fra regionalpolitiske hensyn og under hensyntagen til den hurtighed og effektivitet, hvormed projektet kan gennemfoeres.
127 Sagsoegeren har anfoert, at en saadan vurdering er forkert af seks forskellige grunde. For det foerste henvises der i fritagelsesbeslutningen til "ekstraordinaere omstaendigheder", hvilket der ikke er hjemmel til i konkurrencereglerne. For det andet forekommer det umuligt, at ingen af de to aftaleparter skulle kunne starte en produktion af det projekterede omfang, naar henses til deres stoerrelse og til, at de begge i oejeblikket har en overskydende kapacitet. For det tredje udgoer den omstaendighed, at virksomheden skal producere 110 000 biler om aaret for at faa balance i regnskabet, ikke i sig selv et tilstraekkeligt bevis for, at aftalens parter ikke hver for sig ville kunne opnaa en rimelig fortjeneste. For det fjerde kunne begge parter hver isaer vaere gaaet ind paa markedet for MPV' er paa tilfredsstillende vilkaar ved blot at foretage en tilpasning af de eksisterende modeller. For det femte er det rigtigt, at Matra ikke er i samme situation som joint venturet, men dette viser ogsaa, at hvert af de to stiftende selskaber ved hjaelp af andre tekniske valg kunne vaere gaaet ind paa markedet alene. Endelig vil aftalen for det sjette kunne paavirke Nissan' s og Mazda' s adfaerd inden for konkurrencen, da disse selskaber har indgaaet samarbejdsaftaler med Ford. Alt i alt finder Matra, at Kommissionen, naar henses til de alternative loesninger, der findes, ikke har godtgjort, at de af producenterne foretagne valg er noedvendige.
128 Ifoelge Kommissionen hviler sagsoegerens kritik paa dette punkt paa den forudsaetning, at de to konkurrenter hver isaer kunne traenge ind paa det omhandlede delmarked. Kommissionen finder ° i modsaetning til sagsoegeren ° at fritagelsesbeslutningen paa ingen maade er selvmodsigende, idet undersoegelsen af hver af de to konkurrenters kapacitet til selv at udvikle en MPV henhoerer under vurderingen af konkurrencebegraensningerne i henhold til traktatens artikel 85, stk. 1, mens spoergsmaalet, om aftalen er noedvendig, afgoeres i henhold til artikel 85, stk. 3, ud fra de konkrete faktiske forhold.
129 Kommissionen finder herved, at de to konkurrenter ikke uden et samarbejde kunne vaere traengt ind paa det omhandlede marked, eller at de kun kunne have gjort det paa nogle for almenheden mindre gunstige vilkaar. Sagsoegerens argument om, at de to producenter hver isaer kunne traenge ind paa markedet gennem en tilpasning af de eksisterende modeller, er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. De beskedne resultater, som bilen "Mondeo" har opnaaet i Europa, bekraefter, at det ikke er muligt at traenge ind paa det europaeiske marked ved blot at foretage en tilpasning af modeller, som saelges i USA.
130 Kommissionen har tilfoejet, at sagsoegeren ikke gennem sin kritik af nulpunktet, saaledes som det er fastlagt af producenterne og naevnt i fritagelsesbeslutningen, kan paatvinge sine konkurrenter sine egne tekniske valg. Eftersom en produktion af en bil som "VX62"-modellen kun vil vaere rentabel med en aarlig produktion paa ca. 110 000 biler, og da de to producenter i henhold til de af dem foretagne undersoegelser hver isaer vil kunne saelge mellem 80 000 og 90 000 biler om aaret, ville der herved vaere opstaaet tab, som ville have tvunget begge producenter til at opgive at lancere en MPV.
131 Den Portugisiske Republik finder, at fritagelsesbeslutningen giver en detaljeret redegoerelse for grundene til, at de konkurrencebegraensninger, joint venture-projektet medfoerer, er noedvendige. Ifoelge intervenienten begaar sagsoegeren en metodefejl i relation til den tredje af de fire betingelser i artikel 85, stk. 3. Spoergsmaalet i saa henseende er nemlig ikke, om de to stiftende selskaber hver isaer havde kapacitet til generelt at traenge ind paa markedet for MPV' er i almindelighed. Det relevante spoergsmaal, som 29. betragtning til fritagelsesbeslutningen til en vis grad besvarer, er, om de stiftende selskaber var i stand til hver for sig at traenge ind paa det konkrete saerlige MPV-marked. Dette spoergsmaal skal behandles i lyset af det konkrete joint venture-projekt.
132 Ford har anfoert, at beslutningen om at foretage investeringer paa MPV-markedet blev truffet paa grundlag af en markedsundersoegelse, som viste en stor efterspoergsel paa denne biltype. Ford undersoegte derefter de forskellige muligheder for at traede ind paa markedet, og selskabet maatte herved undersoege betingelserne for en produktion af en MPV paa en ny fabrik, da denne loesning viste sig at vaere den eneste holdbare. Ford planlagde i denne forbindelse foerst at lancere en model, som var inspireret af "Renault Espace"-konceptet. Denne loesning viste sig at vaere uhensigtsmaessig af tekniske og omkostningsmaessige grunde. Ford valgte derfor en anden loesning, som bestaar i en produktion af en bil fremstillet af staal med et europaeisk design paa en rationel fabrik. Den forventede produktion paa en fabrik til fremstilling af en saadan bil laa imidlertid ifoelge intervenienten paa mellem 80 000 og 90 000 biler om aaret, og det kunne fastslaas, at projektet foerst ville vaere rentabelt fra og med en produktion paa 200 000 biler om aaret. Den eneste mulighed, Ford havde, var derfor at slaa sin produktionskapacitet sammen med en anden producents.
133 Ford, som forsoegte at udnytte "world car"-konceptet i forbindelse med modellen "Mondeo", har endelig anfoert, at dette koncept ikke kan anvendes i forbindelse med en MPV, som skal serieproduceres i Europa.
134 VW finder, at Kommissionen ikke har begaaet aabenbare fejl ved vurderingen af, om aftalen opfylder den tredje af betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3.
ii) Rettens bemaerkninger
135 Det bemaerkes, at der efter ordlyden af den tredje af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, kan indroemmes fritagelse for aftaler, der ikke paalaegger "de paagaeldende virksomheder [konkurrence-]begraensninger, som ikke er noedvendige for at naa maalsaetningerne" om at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne og fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling, samtidig med at der sikres forbrugerne en rimelig andel af fordelen ved aftalen. Det foelger heraf, at det i fritagelsesbeslutningen skal godtgoeres, at de negative virkninger for konkurrencen, som projektet har, staar i rimeligt forhold til dets bidrag til den oekonomiske eller tekniske udvikling. Som fastslaaet i Domstolens dom af 13. juli 1966 i sagen Consten og Grundig mod Kommissionen skal forbedringen af produktionen eller distributionen "navnlig medfoere maerkbare objektive fordele, som kan opveje de ulemper for konkurrencen, der foelger heraf" (Domstolens dom af 13.7.1966, forenede sager 56/64 og 58/64, Consten og Grundig mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 245, org. ref.: Rec. s. 429). Retten skal saaledes undersoege, om de negative virkninger for konkurrencen, som det omhandlede projekt har, som anfoert af de stiftende selskaber, er noedvendige med henblik paa at naa maalsaetningerne om at skabe et oekonomisk og teknisk fremskridt.
136 Spoergsmaalet er behandlet i 28.-36. betragtning til fritagelsesbeslutningen. Kommissionen anfoerer i denne del af beslutningen foelgende:
° Joint venturet kan betragtes som noedvendigt i lyset af de ekstraordinaere omstaendigheder, der goer sig gaeldende i dette tilfaelde, og de betingelser, som ifoelge Kommissionen skal vaere opfyldt, for at der kan meddeles fritagelse (28. betragtning).
° De stiftende selskaber ville ikke hver for sig kunne tilbyde produktet under samme omstaendigheder (29.og 31. betragtning); denne vurdering paavirkes ikke af, at andre producenter, som befinder sig i en situation, der ikke kan sammenlignes med de stiftende selskabers, har kunnet traenge ind paa markedet hver for sig (33. betragtning). Joint venturet er derimod effektivt (30. betragtning).
° Det er ikke muligt at traenge ind paa markedet ved blot at tilpasse allerede eksisterende modeller til det europaeiske marked, hvorfor det er noedvendigt at udvikle en helt ny type bil (32. betragtning).
° Begraensningerne af konkurrencen mellem de to stiftende selskaber er begraenset til, hvad der er noedvendigt (34. betragtning).
° Samarbejdsaftalerne mellem Ford og Nissan og mellem Ford og Mazda udelukker ikke konkurrencen inden for den omhandlede sektor (35. betragtning).
° Projektet tegner sig for den stoerste udenlandske investering, der nogensinde er foretaget i Portugal, og det bidrager saaledes til en harmonisk udvikling i EF og til at reducere regionale forskelle. "Dette ville ikke i sig selv kunne begrunde en fritagelse, medmindre betingelserne i artikel 85, stk. 3, var opfyldt, men det er et element, som Kommissionen har taget hensyn til" (36. betragtning).
137 Matra' s argumentation i relation til denne vurdering gaar i det vaesentlige ud paa, at Kommissionen i betragtning af de eksisterende alternative loesninger ikke har godtgjort, at de af de stiftende selskaber foretagne valg var noedvendige, hvorfor de heraf foelgende konkurrencebegraensninger ikke er berettigede, medmindre der henvises til de "ekstraordinaere omstaendigheder", hvilket der ikke er hjemmel til efter ordlyden af traktatens artikel 85, stk. 3.
138 Efter Rettens opfattelse er det afgoerende spoergsmaal ved vurderingen af fritagelsesbeslutningens lovlighed i forhold til den tredje af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, som anfoert af Kommissionen, om joint venturet er strengt noedvendigt for, at de stiftende selskaber kan traenge ind paa det omhandlede marked. Saafremt dette spoergsmaal besvares bekraeftende, vil det nemlig ipso facto vaere godtgjort, at de konkurrencebegraensninger, aftalen medfoerer, er noedvendige for at naa de maal, som er omhandlet i de to tidligere behandlede betingelser, navnlig i den foerste af dem. Dette er tilfaeldet, idet Kommissionen ° uden at det for alvor er blevet bestridt af sagsoegeren, som har taget udgangspunkt i nogle ikke-sammenlignelige situationer ° har anfoert, at selv om de to stiftende selskaber hver for sig i realiteten teknisk og oekonomisk var i stand til at traenge ind paa markedet alene, kunne dette kun ske med tab, naar henses til det saerlig hoeje "nulpunkt" for virksomheden og de foreliggende oplysninger om de forventede salg og markedsandele.
139 Hvad angaar argumentet om henvisningen til de "ekstraordinaere omstaendigheder" bemaerkes, at Kommissionen ganske vist har henvist hertil, eksempelvis i 23. og 28. betragtning og i 36. betragtning, som afslutter undersoegelsen af den her omhandlede betingelse, og hvori der er taget stilling til projektets indflydelse paa infrastrukturen og beskaeftigelsen saavel som til dets betydning for den europaeiske integration, men 36. betragtning slutter saaledes: "Dette ville ikke i sig selv kunne begrunde en fritagelse, medmindre betingelserne i artikel 85, stk. 3, var opfyldt, men det er et element, som Kommissionen har taget hensyn til". Efter Rettens opfattelse viser denne sidste saetning klart, at de "ekstraordinaere omstaendigheder", der henvises til i fritagelsesbeslutningen, kun er medtaget af Kommissionen for at understrege, hvad der ogsaa i oevrigt maatte blive resultatet. Det er med andre ord godtgjort, at konklusionen i Kommissionens beslutning ogsaa uden henvisningen til de paagaeldende omstaendigheder ville have vaeret den samme. Sagsoegerens argumentation om, at beslutningen om at meddele den individuelle fritagelse til det omhandlede projekt tvaertimod kun blev truffet under hensyntagen til de "ekstraordinaere omstaendigheder" i forbindelse med projektet, kan herefter ikke tiltraedes.
140 Sagsoegeren har saaledes ikke godtgjort, at Kommissionens vurdering, hvorefter de konkurrencebegraensninger, det anmeldte joint venture-projekt medfoerer, er noedvendige, er aabenbart fejlagtig.
Spoergsmaalet, om aftalens gennemfoerelse kan udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer
i) Sammenfatning af parternes argumentation
141 Sagsoegeren har for det fjerde anfoert, at aftalen, som i meget vid udstraekning fjerner konkurrencen mellem de producenter, der er part i aftalen, vil goere det muligt at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer. I 1995 skulle Sétubal-fabrikkens produktion udgoere mellem 54 og 86% af det omhandlede delmarked, og det fremgaar af Kommissionens meddelelse om vurdering i forhold til EOEF-traktatens artikel 85 af joint venture-selskaber oprettet i samarbejdsoejemed, jf. ovenfor, at markedsandelene for de virksomheder, der opretter et joint venture, normalt ikke maa overstige 20%, naar samarbejdet kun vedroerer produktionen, og 10%, naar det ogsaa omfatter salget. En saadan situation fremkalder ifoelge sagsoegeren en overskydende produktionskapacitet og har allerede faaet et vist antal konkurrenter til at opgive projekter for den paagaeldende sektor. Desuden kan en saadan situation foere til, at Ford og VW tilsammen faar en dominerende stilling, der giver dem et effektivt middel til at forhindre andres indtraengen og dermed udelukke enhver konkurrence paa det paagaeldende marked, saaledes at det vil vaere tvivlsomt, om nye producenter vil komme ind paa markedet. Ifoelge sagsoegeren er en stor overskydende produktionskapacitet en afgoerende faktor ved vurderingen af risikoen for, at konkurrencen udelukkes, om end det i sig selv burde udgoere et tilstraekkeligt grundlag for at annullere fritagelsesbeslutningen, at Kommissionen udtrykkeligt har erkendt, at den ikke har taget hensyn til denne faktor.
142 Fritagelsesbeslutningen indeholder ifoelge sagsoegeren intet, der kan give grund til at forvente, at projektet vil foere til, "at det enkelte selskab kan oege overskuddet ved at oege sit salg", jf. 38. betragtning. I oevrigt er denne paastand i hvert fald delvis i strid med beskrivelsen af aftalen i femte og ottende betragtning til fritagelsesbeslutningen. Endelig kan de betingelser og paabud, som er knyttet til fritagelsen, ikke begraense virkningerne af de konkurrencebegraensninger, der foelger af aftalen.
143 Kommissionen har i saa henseende i det vaesentlige henvist til 37. og 38. betragtning til fritagelsesbeslutningen, hvori den ° i modsaetning til hvad sagsoegeren har anfoert ° mener at have redegjort for, at joint venturet paa ingen maade vil have de af sagsoegeren paastaaede negative konsekvenser og ikke vil udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer. Kommissionen har tilfoejet, at spoergsmaalet ikke skal afgoeres paa grundlag af producenternes produktionskapacitet, men ud fra deres markedsandele. Desuden ville man ved at foelge sagsoegerens argumentation se bort fra Domstolens dom i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, hvori det blev fastslaaet, at Kommissionen ikke begik en aabenbar fejl ved at beslutte, at joint venturet ikke foerer til, at der skabes en overskydende produktionskapacitet. Under alle omstaendigheder vil en overskydende produktionskapacitet, hvis der maatte antages at blive tale om en saadan, ikke noedvendigvis have de af sagsoegeren paastaaede negative virkninger.
144 MPV-sektoren vil ifoelge Kommissionen paa laengere sigt faa et bedre konkurrencemoenster med en stoerre ligevaegt end i dag, hvor udbuddet domineres af Matra. I henhold til de tilgaengelige oplysninger har Matra en markedsandel paa lidt under 50%, hvilket selskabet har anerkendt. I 1995, hvor "VX62"-modellen skal lanceres, vil Matra' s markedsandel falde til 21%. Det ses ikke, hvorledes et saadant udbudsmoenster skulle kunne foere til, at konkurrencen udelukkes for en vaesentlig del af produkterne.
145 Alt i alt finder Kommissionen, at den ikke i forbindelse med fritagelsesbeslutningen aabenbart har overskredet graenserne for sit skoen paa omraadet, og at fordelene ved joint venturet er stoerre end de ulemper, som foelger af konkurrencebegraensningerne.
146 Den Portugisiske Republik har anfoert, at situationen paa MPV-markedet allerede har vaeret genstand for en grundig undersoegelse i sagen Matra mod Kommissionen. Det fremgaar af denne undersoegelse, at markedet i oejeblikket domineres af sagsoegeren, hvorfor foroegelsen af udbuddet bidrager til at skabe ligevaegt paa markedet. Det anfaegtede projekt medfoerer derfor ikke ° som anfoert af sagsoegeren ° en forringelse af konkurrencen, men derimod en styrkelse heraf. Ifoelge Den Portugisiske Republik viser de prognoser, Kommissionen raader over, at de stiftende selskabers samlede markedsandel i 1996 vil naa op paa 35% og saaledes paa ingen maade vaere dominerende.
147 Alt i alt taler undersoegelsen af aftalens oekonomiske virkninger dermed i vid udstraekning for den indroemmede fritagelse, og Kommissionens beslutning er ikke aabenbart stoettet paa en ukorrekt bedoemmelse af de oekonomiske vilkaar, hvorunder konkurrencen i den paagaeldende sektor udspiller sig (Domstolens dom af 25.10.1977, sag 26/76, Metro mod Kommissionen, Sml. s. 1875, praemis 50).
148 Ford har anfoert, at Matra' s argument om, at joint venturet medfoerer, at konkurrencen udelukkes for en vaesentlig del af de paagaeldende varer, ikke kan tiltraedes. Argumentet hviler paa en ° forkert ° sammenligning mellem joint venturets nuvaerende samlede produktionskapacitet i 1996, som vil ligge paa 190 000 biler, og den nuvaerende samlede produktionskapacitet. Den samlede produktionskapacitet for MPV' er i Europa vil nemlig i 1996 ligge i stoerrelsesordenen 510 000 biler, hvoraf 190 000, dvs. 35%, vil blive produceret af det af Ford og VW oprettede joint venture, hvilket svarer til en samlet markedsandel paa 20-25% for de stiftende selskaber med hensyn til salget af produktet, hvorved der end ikke er taget hensyn til, at Ford og VW i saa henseende vil vaere konkurrenter. Endelig vil Ford og VW ° som fastslaaet af Domstolen i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor ° ikke have nogen konkurrencemaessige fordele som foelge af den offentlige stoette, der er bevilget dem.
149 VW har tilsluttet sig det af Kommissionen og de andre intervenienter anfoerte.
ii) Rettens bemaerkninger
150 Indledningsvis bemaerkes, at der i henhold til den sidste af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, kan indroemmes individuel fritagelse for aftaler, der ikke medfoerer, at der "gives (virksomhederne) mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af de paagaeldende varer".
151 Spoergsmaalet er behandlet i 37. og 38. betragtning til fritagelsesbeslutningen. I henhold til 37. betragtning vil samarbejdet mellem Ford og VW paa ingen maade udelukke konkurrencen paa MPV-markedet, men tvaertimod stimulere den i lyset af "Espace"-modellens foerende position. I 38. betragtning til beslutningen fastslaas det, at den produktdifferentiering, de to stiftende selskaber vil foretage, vil have en positiv indvirkning paa konkurrencen mellem bilproducenterne i Europa med hensyn til salget af produkterne.
152 Sagsoegeren har over for disse to begrundelser for fritagelsesbeslutningen for det foerste anfoert, at Setúbal-fabrikken vil skabe en overskydende produktionskapacitet paa det omhandlede marked. Sagsoegeren har imidlertid ikke godtgjort, at de i beslutningen, jf. navnlig sjette og fjortende betragtning, indeholdte oplysninger, som er bekraeftet af Ford, er forkerte. Desuden fastslog Domstolen i dommen i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, i relation til spoergsmaalet om risikoen for en overskydende produktionskapacitet, at Kommissionen havde foretaget en nuanceret og detaljeret undersoegelse af spoergsmaalet, inden den konkluderede, at der ikke forelaa en saadan risiko, og at de af Matra fremfoerte argumenter derfor ikke kunne godtgoere, at Kommissionen havde baseret sin beslutning paa en aabenbar fejlvurdering af de oekonomiske oplysninger (praemis 26 og 28). Sagsoegerens argument maa herefter forkastes, uden at Retten behoever at tage stilling til, om en overskydende produktionskapacitet, saaledes som anfoert af sagsoegeren, der navnlig stoetter sig til en sagkyndig erklaering fra professor Encaoua, noedvendigvis vil medvirke til at udelukke konkurrencen.
153 Sagsoegeren har for det andet gjort gaeldende, at den overskydende produktionskapacitet paa laengere sigt vil goere det muligt for de stiftende selskaber tilsammen at opnaa en dominerende stilling. Det er imidlertid som anfoert af Kommissionen ikke i sig selv forbudt i henhold til traktatens artikel 85 og 86, at et selskab alene eller sammen med andre erhverver eller forstaerker en dominerende stilling. Artikel 86 indeholder nemlig kun et forbud mod, at en eller flere virksomheder misbruger deres dominerende stilling. Den paastaaede risiko for, at de stiftende selskaber paa laengere sigt tilsammen kan opnaa en dominerende stilling, er saaledes under alle omstaendigheder ikke tilstraekkelig til, at det lovligt kan naegtes at meddele en fritagelse, naar sagsoegeren ikke har godtgjort, at en saadan situation vil opstaa i fritagelsesbeslutningens gyldighedsperiode.
154 Retten finder herefter ° som fastslaaet ovenfor i praemis 124 ° at argumentet om risikoen for, at de stiftende selskaber tilsammen vil opnaa og misbruge en dominerende stilling, under alle omstaendigheder maa forkastes, uden at det er fornoedent at afgoere spoergsmaalet, om Kommissionen ° saaledes som det, forudsaetningsvis, er gjort gaeldende af sagsoegeren ° har pligt til at afvise en begaering om en individuel fritagelse, saafremt der foreligger en tilstraekkelig klar tilsidesaettelse af traktatens artikel 86.
155 Sagsoegeren har for det tredje bestridt, at produktdifferentieringen har positive virkninger for konkurrencen mellem de stiftende selskaber med hensyn til salget af produkterne. Retten skal hertil indledningsvis bemaerke, at det paa ingen maade er godtgjort, at 38. betragtning til fritagelsesbeslutningen ° som haevdet af sagsoegeren ° i hvert fald delvis er i modstrid med vurderingen af aftalen mellem de stiftende selskaber i femte og ottende betragtning til beslutningen, idet det navnlig fremgaar udtrykkeligt af ottende betragtning, at "parterne er fuldstaendig frit stillet med hensyn til salget og vil afsaette deres andele af MPV' erne gennem hvert sit forhandlernet og under hvert sit maerke". Da den omtvistede aftale kun gaelder produktionen af bilerne, og da der ikke er indgaaet nogen aftaler mellem de stiftende selskaber om salget af de biler, som joint venturet producerer, og som de stiftende selskaber koeber af dette, har sagsoegeren hverken godtgjort, at samarbejdsaftalen medfoerer en tilstraekkelig vaesentlig begraensning af konkurrencen mellem de stiftende selskaber med hensyn til salget af produkterne, eller at de forpligtelser og paabud, der er knyttet til fritagelsen, ikke er tilstraekkelige.
156 Det foelger heraf, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at Kommissionens vurdering, hvorefter projektet opfylder den sidste af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, er behaeftet med aabenbare fejl.
157 Argumentet om, at Kommissionen har begaaet aabenbare fejl ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder i forhold til hver af de fire betingelser i traktatens artikel 85, stk. 3, kan saaledes ikke tiltraedes.
158 Sagsoegerens foerste anbringende om materielle mangler kan herefter ikke tiltraedes.
Det andet anbringende om materielle mangler: spoergsmaalet, om beslutningen er truffet paa grundlag af en urigtig retsopfattelse og under tilsidesaettelse af artikel 85
Sammenfatning af parternes argumentation
159 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionens afvisning af at tage hensyn til de konkurrencefordrejninger, den betydelige offentlige stoette har medfoert, hviler paa en urigtig retsopfattelse, som har foert til en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 85. Den urigtige retsopfattelse fremgaar af 23. og 26. betragtning til fritagelsesbeslutningen, hvori der henvises til "usaedvanlige omstaendigheder", som skulle kunne begrunde beslutningen. Denne ° nye ° teori om "usaedvanlige omstaendigheder" goer det muligt at se bort fra om ikke alle betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, saa dog i hvert fald betingelsen om, at de konkurrencebegraensninger, som det fritagne projekt medfoerer, skal vaere noedvendige.
160 Kommissionen er ikke fremkommet med saerlige bemaerkninger hertil. Den finder, at den i forbindelse med det forudgaaende anbringende i tilstraekkelig grad har besvaret det af sagsoegeren anfoerte om det forhold, at der blev lagt vaegt paa regionalpolitiske hensyn i forbindelse med vurderingen af transaktionen i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, og det er ifoelge Kommissionen klart godtgjort, at den bevilgede offentlige stoette ikke aendrer konkurrenceforholdene paa det omhandlede marked, idet den udelukkende kompenserer for de ulemper, der foelger af AutoEuropa' s placering, saaledes at virksomheden ligestilles med andre producenter, som har en mere gunstig placering.
161 Efter Ford' s opfattelse kan anbringendet ikke tiltraedes, navnlig naar henses til dommen i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, hvoraf det fremgaar, at de stiftende selskaber ikke opnaar nogen konkurrencemaessige fordele som foelge af den offentlige stoette, der er bevilget dem. Det var derfor berettiget, at der i forbindelse med behandlingen af begaeringen om fritagelse ikke blev taget hensyn til den offentlige stoette, der er ydet til det omhandlede projekt.
Rettens bemaerkninger
162 Det bemaerkes, at Domstolen ° som fremhaevet i intervenienten Ford' s skriftlige indlaeg ° i sin dom i sagen Matra mod Kommissionen, jf. ovenfor, fastslog, at Kommissionen ogsaa havde undersoegt og vurderet de forskellige ulemper ved en investering i Setúbal-regionen. Den tog navnlig hensyn til Setúbal-fabrikkens geografiske placering fjernt fra de vigtigste markeder og til regionens daarlige oekonomi ° faktorer, som bidrager til at oege udgifterne til transport, oplagring, eksternt personale og infrastruktur ° og den konstaterede, at dette handicap kun delvis blev opvejet af de lavere udgifter til arbejdskraft og byggeri. Domstolen tilfoejede, at den ydede stoettes intensitet laa klart under de beloeb, som kunne ydes i henhold til den portugisiske stoetteordning med regionalpolitiske formaal (SIBR), som er godkendt af Kommissionen (jf. dommens praemis 27). Paa denne baggrund frifandt Domstolen Kommissionen og bekraeftede saaledes rigtigheden af Kommissionens vurdering, hvorefter den omtvistede stoette ikke kunne fordreje konkurrencen paa faellesmarkedet. Der kan herefter under alle omstaendigheder ikke gives sagsoegeren medhold i, at Kommissionens undladelse af i fritagelsesbeslutningen udtrykkeligt at tage stilling til den stoette, som Den Portugisiske Republik har ydet til joint venturet, hviler paa en urigtig retsopfattelse.
163 I oevrigt finder Retten som naevnt (jf. ovenfor, praemis 139), at fritagelsesbeslutningen, jf. navnlig 36. betragtning, viser, at henvisningen til de "usaedvanlige omstaendigheder" i bl.a. 23. og 26. betragtning kun er medtaget for at understrege, hvad der ogsaa i oevrigt maatte blive resultatet.
164 Anbringendet om, at Kommissionens vurdering af projektets lovlighed i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, hviler paa en urigtig retsopfattelse, kan herefter under alle omstaendigheder ikke tiltraedes.
Det tredje anbringende om materielle mangler: spoergsmaalet om en urigtig retsopfattelse og en tilsidesaettelse af traktatens artikel 86
Sammenfatning af parternes argumentation
165 Sagsoegeren har anfoert, at den omstaendighed, at en samordnet praksis opnaar en fritagelse, ikke medfoerer, at artikel 86 ikke kan finde anvendelse paa den paagaeldende praksis. Det er i sig selv i strid med traktatens artikel 86 blot at skabe en situation, som medfoerer, at en virksomhed begaar misbrug i strid med denne artikel. Sagsoegeren finder, at hvis det utaenkelige skulle ske, at fritagelsesbeslutningen kendes lovlig, udgoer det forhold, at virksomheden AutoEuropa, som har en dominerende stilling og modtager massiv offentlig stoette, handler paa markedet paa grundlag af en aftale mellem de stiftende selskaber og en forstaaelse mellem disses forhandlernet, under alle omstaendigheder en praksis, som er udtryk for et misbrug og dermed forbudt i henhold til traktatens artikel 86. Endvidere udgoer det en yderligere overtraedelse af traktatens artikel 86, at joint venturet i et ikke ubetydeligt tidsrum vil saelge til en pris, der ligger under kostprisen, navnlig takket vaere den af de portugisiske myndigheder ydede stoette, hvilket de stiftende selskaber selv har bekraeftet, jf. 31. betragtning til fritagelsesbeslutningen.
166 Kommissionen finder, at sagsoegerens argumentation paa dette punkt hviler paa en forkert forudsaetning, nemlig at de stiftende selskaber tilsammen skulle have en dominerende stilling. Den har desuden henvist til, at traktatens artikel 86 ikke forbyder en erhvervelse eller en styrkelse af en dominerende stilling, men derimod misbrug heraf. Hvis der ikke foreligger et saadant misbrug, kan Kommissionen ikke skride ind. I det foreliggende tilfaelde er traktatens artikel 86 efter Kommissionens opfattelse under alle omstaendigheder uanvendelig, ikke blot af de allerede anfoerte grunde, men ogsaa fordi den retspraksis, sagsoegeren har paaberaabt sig i saa henseende, ikke er relevant i denne sag. Ifoelge den paagaeldende retspraksis maa en medlemsstat ikke skabe en situation, der foranlediger en virksomhed, som er indroemmet eksklusive rettigheder, til at misbruge sin dominerende stilling. En beslutning fra Kommissionen om at fritage en aftale, som placerer de beroerte virksomheder i en dominerende stilling, kan imidlertid ikke sidestilles med den situation, at der fra statens side indroemmes eksklusive rettigheder.
167 Ifoelge Den Portugisiske Republik er traktatens artikel 86 uanvendelig, da joint venturet i betragtning af dets forventede markedsandel ikke har en dominerende stilling, som det allerede er fastslaaet i forbindelse med undersoegelsen af det foerste anbringende om materielle mangler.
168 Ford finder, at der hverken faktisk eller retligt er grundlag for at anvende traktatens artikel 86.
Rettens bemaerkninger
169 Det fremgaar af fritagelsesbeslutningen, at Kommissionen i 39. betragtning hertil undersoegte, om aftalen er lovlig i henhold til traktatens artikel 86. Kommissionen bemaerkede herved dels, at den foerst kan skride ind efter et eventuelt misbrug af en dominerende stilling (foerste afsnit), dels at projektet under alle omstaendigheder ikke kan foere til, at de stiftende selskaber hver isaer eller tilsammen opnaar en dominerende stilling (andet afsnit).
170 Som naevnt ovenfor (jf. praemis 153) kan anbringendet om, at Kommissionens beslutning hviler paa en urigtig retsopfattelse med hensyn til spoergsmaalet om traktatens artikel 86' s anvendelighed paa det anmeldte projekt, under alle omstaendigheder ikke tiltraedes, da de i bestemmelsen opstillede betingelser, hvorefter det faktisk skal vaere konstateret, at en eller flere virksomheder tilsammen har begaaet et misbrug, ikke er opfyldt.
Det fjerde anbringende om materielle mangler: magt- og procedurefordrejning
Sammenfatning af parternes argumentation
171 Sagsoegeren har under henvisning til sit foerste anbringende om tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter (jf. ovenfor, praemis 38 og 39) anfoert, at Kommissionen ved at foregribe udfaldet af den procedure, den selv havde indledt i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, har gjort sig skyldig i en procedurefordrejning og en magtfordrejning, der medfoerer, at den anfaegtede beslutning er ugyldig.
172 Den Portugisiske Republik har under henvisning til sine bemaerkninger i relation til det foerste anbringende om materielle mangler anfoert, at der ikke er begaaet magtfordrejning i forbindelse med fritagelsesbeslutningen.
Rettens bemaerkninger
173 I relation til det fjerde anbringende om materielle mangler bemaerkes, at den part, som goer gaeldende, at der foreligger magtfordrejning, har bevisbyrden herfor. I det foreliggende tilfaelde har sagsoegeren ° i modsaetning til hvad selskabet har gjort gaeldende ° ikke godtgjort, at Kommissionen under udoevelsen af sine befoejelser har forfulgt et andet maal end det, hvortil befoejelserne er givet den i henhold til traktaten og forordning nr. 17 (jf. f.eks. Domstolens dom af 4.2.1982, sag 817/79, Buyl m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 245, og af 13.11.1990, sag C-331/88, Fedesa m.fl., Sml. I, s. 4023). Det er saaledes ikke godtgjort, at der foreligger magtfordrejning, hvorfor anbringendet ikke kan tiltraedes.
174 Der er herefter ingen af sagsoegerens anbringender, der kan tiltraedes, og sagsoegerens paastande kan derfor ikke tages til foelge, hverken i relation til Kommissionens beslutning af 23. december 1992 om at fritage joint venture-projektet i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3, eller i relation til Kommissionens beslutning af samme dato om foelgelig at afvise sagsoegerens klage. Retten behoever herefter ikke at tage stilling til Ford' s afvisningspaastand.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
175 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger, herunder de af intervenienterne afholdte omkostninger. Ifoelge artikel 87, stk. 4, baerer medlemsstater, der er indtraadt i en sag, dog deres egne omkostninger. Den Portugisiske Republik skal saaledes baere sine egne omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Anden Afdeling)
1) Sagsoegte frifindes.
2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder de af intervenienterne Ford of Europe Inc., Ford-Werke AG og Volkswagen AG afholdte omkostninger.
3) Den Portugisiske Republik baerer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy