EUR-Lex -  61994CC0099 - DA

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

NIAL FENNELLY

fremsat den 30. januar 1996 ( *1 )

1. 

I forbindelse med denne anmodning om præjudiciel afgørelse er Domstolen blevet anmodet om at afgøre, i hvilket omfang den antidumpingtold, der angiveligt skal anvendes på importen til Fællesskabet af komplette flerfasede elektriske motorer fra visse tredjelande, også skal opkræves ved separate indførsler af visse af de vigtigste komponenter, som anvendes til fremstilling af sådanne motorer. Anmodningen angår spørgsmålet om forholdet mellem Fællesskabets toldlovgivning, navnlig de almindelige fortolkningsregler, og den pågældende antidumpinglovgivning.

I — Den relevante fællesskabslovgivning

2.

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3019/86 af 30. september 1986 (herefter »1986-forordningen«) ( 1 ) indførtes en midlertidig antidumpingtold på importen af standardiserede, flerfasede elektriske motorer med effekt på over 0,75 kW, men højst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Rumænien, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Ved Rådets forordning (EØF) nr. 864/87 af 23. marts 1987 (herefter »1987-forordningen«) ( 2 ) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af sådanne elektriske motorer med oprindelse i alle de anførte statshandelslande bortset fra Rumænien ( 3 ). I 1986-forordningens artikel 2, stk. 1, og i 1987-forordningens artikel 1, stk. 1, defineres de pågældende flerfasede elektriske motorer som motorer »henhørende under pos. ex 85.01 B I b) i den fælles toldtarif, svarende til Nimexe-nummer ex 85.01-33, ex 85.01-34 og ex 85.01-36«.

3.

Disse toldpositioner var på det relevante tidspunkt fastlagt ved Rådets forordning (EØF) nr. 3618/86 af 24. november 1986 om ændring af forordning (EØF) nr. 3331/85 om ændring af forordning (EØF) nr. 950/68 om den fælles toldtarif ( 4 ) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 3840/86 af 16. december 1986 om ændring af statistisk varefortegnelse for Fællesskabets udenrigshandel og for samhandelen mellem dets medlemsstater (Nimexe) ( 5 ). Pos. 85.01 Β Ï b) henhørte under pos. 85.01 og havde i henhold til forordning nr. 3618/86 følgende ordlyd:

»85.01

Elektriske generatorer, motorer, omformere (roterende eller statiske), transformatorer, ensrettere, ensretterapparater og induktionsspoler:

A.

Følgende varer til anvendelse i civile luftfartøjer:

Elektriske generatorer, omformere (roterende eller statiske), transformatorer, ensrettere, ensretterapparater og induktionsspoler;

Elektriske motorer med effekt 0,75 kW og derover, men under 150 kW (a)

B.

Andre maskiner og apparater:

I.

Elektriske generatorer, motorer (også med reduktionsgear eller andre regulerbare gear) og roterende omformere:

a)

Synkronmotorer med effekt 18 watt og derunder

b)

Andre varer

II.

Transformatorer, statiske omformere, ensrettere, ensretterapparater og induktionsspoler

C.

Dele«.

De Nimexe-numre, der anvendes i forordning nr. 3840/86, og som henviser til pos. 85.01 B I b), har følgende ordlyd:

»Nimexe-nummer

Henvisning til FTT

Varebeskrivelse

85.01

B I b

Flerfasede motorer,med effekt:

85.01 -33

 

Over 0,75 kW, men højst 7,5 kW

85.01 -34

 

Over 7,5 kW, men højst 37 kW

85.01 -36

 

Over 37 kW, men højst 75 kW

 

C

Dele: Til motorer, generatorer og roterende omformere:

85.01 -89

 

Umagnetiske akselringe

85.01 -90

 

Andre varer

85.01 -93

 

Til transformatorer og induktionsspoler

85.01 -95

 

Til statiske omformere, ensrettere og ensretterapparater« (1).

4.

Siden perioden med den gradvise indførelse af Fællesskabets fælles toldtarif i 1960'erne, har det været opfattelsen, at industrien i Fællesskabet burde beskyttes mod uredelig handelsskik såsom dumping, hvilken betegnelse man med rimelighed kan anvende om salg af varer på verdensmarkedet, der finder sted med tab, ofte med tilskud ( 6 ). 1986- og 1987-forordningen blev udstedt i henhold til artikel 12 i den da gældende almindelige antidumpingforordning, nemlig Rådets forordning (EØF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 ( 7 ) om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (herefter »grundforordningen«). ( 8 ) Grundforordningens formål var en ajourføring af Fællesskabets fælles regler om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra tredjelande. Begrebet dumping var i artikel 2 defineret således:

»1.

En antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i Fællesskabet forvolder skade.

2.

En indført vare betragtes som en dumpingvare, når dens eksportpris til Fællesskabet er lavere end den normale værdi af samme vare.«

Fastsættelsen af den normale værdi af en dumpingvare er en indviklet operation, der navnlig, og så vidt muligt, omfatter fastlæggelse af en sammenlignelig pris for samme vare i eksportlandet. I oprindelses- eller eksportlandet findes der undertiden ingen sådan sammenlignelig pris, som faktisk er betalt eller skal betales, eller også er prisen — i tilfælde, hvor en sådan findes — ikke tilstrækkeligt normal til at udgøre et praktisk grundlag for sammenligninger med priser i Fællesskabet ( 9 ); artikel 2, stk. 3, foreskriver derfor en række alternative fremgangsmåder til fastlæggelse af en markedspris eller en beregnet værdi. Grundforordningens artikel 2, stk. 5, bestemte, at der skulle anvendes særlige kriterier i tilfælde af indførsel fra lande uden markedsøkonomi. Artikel 7, stk. 1, fastlagde proceduren for iværksættelse af ldage, og bestemte bl.a., at Kommissionen skulle »[oplyse] ..., hvilken vare og hvilke lande der er tale om« og »underrette de eksportører og importører, som Kommissionen ved er berørt heraf, samt repræsentanter for eksportlandet og klagerne«. Artikel 13 indeholdt forskellige generelle toldbestemmelser. Disse omfattede kravene om, at antidumpingtold indføres ved forordning ( 10 ), at bl.a. størrelsen og arten af den pålagte told samt den pågældende vare skal anføres i en sådan forordning, og at »denne told [ikke] må ... være højere end den midlertidigt anslåede eller endeligt fastsatte dumpingmargen« ( 11 ).

5.

Til uddybning af det materielle anvendelsesområde for den told, som blev indført ved artikel 1, stk. 1, i 1987-forordningen (den endelige forordning) bestemtes det i forordningens artikel 1, stk. 2, at »[u]dtrykket ’(flerfasede) standardiserede motorer’omfatter alle motorer, som opfylder internationale standarder, især standarder vedtaget af Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC)«. Dernæst opregnes »de pågældende motorer[s]« standardiserede omdrejningshastigheder, standardeffekt og standardiserede akselhøjder. 1987-forordningens artikel 1, stk. 3, og 1986-forordningens artikel 2, stk. 2, (herefter »forordningerne«, når der henvises til dem i forening) foreskrev den metode, som skulle anvendes til fastlæggelse af antidumpingtoldens størrelse; for hver motortype svarede denne til forskellen mellem enhedsprisen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, og den i bilaget anførte pris. Forordningerne fastsatte således en variabel ( 12 ) form for antidumpingtold, som var bestemt til både at tage hensyn til mangfoldigheden af eventuelt berørte motortyper og — henset til de omhandlede lande — til den omstændighed, at motorerne havde oprindelse i statshandelslande med planøkonomi, hvor prisdannelsen ikke, eller i hvert fald ikke udelukkende, var et resultat af markedskræfternes spil.

6.

Det bestemtes i 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, (1986-forordningens artikel 2, stk. 5), at »[g]ældende bestemmelser for told finder anvendelse, jf. dog bestemmelserne i denne forordning«. I 1986 og 1987 var punkt 2.a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende nomenklaturen i den fælles toldtarif (herefter »almindelige bestemmelser«) ( 13 ) affattet således:

»Når en bestemt vare nævnes i en positions-tekst, omfatter positionen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræder som i det væsentlige komplette eller færdige varer. Positionen omfatter endvidere varer af den pågældende art (herunder ukomplette eller ufærdige varer, som efter nærværende bestemmelse tariferes som komplette eller færdige varer), når de foreligger i adskilt eller ikke samlet stand.«

I henhold til 1987-forordningens artikel 2 skulle de beløb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkræves »endeligt med et beløb svarende til den endelige told«. 1987-forordningen trådte i kraft den 28. marts 1987.

II — Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger

7.

Robert Birkenbeul GmbH & Co. KG (herefter »søgsøgeren«) driver virksomhed med konstruktion af elektriske maskiner. Selskabet beskæftiger sig næsten udelukkende med fremstilling af såkaldte »specialmotorer« til maskinfabrikker i henhold til kundernes specifikationer af ydelse, dimensioner, elektronik og specialkuglelejer. Sagsøgeren opfylder kundernes krav på forskellig vis: ved at bearbejde dele af standardiserede, flerfasede elektriske motorer, som importeres fra tredjelande — fra (det tidligere) Tjekkoslovakiet i det for den foreliggende sag relevante tidsrum — og supplere disse med andre motordele fra lande inden for Fællesskabet; ved at fremstille egne motorer under anvendelse af dele fra standardiserede, flerfasede elektriske motorer importeret fra tredjelande, som derved bliver til specialmotorer for så vidt angår tryk og/eller elektrisk konstruktion.

8.

Hauptzollamt Koblenz (herefter »sagsøgte«) foretog en undersøgelse af sagsøgerens virksomhed i 1987 og 1988 og konstaterede, at sagsøgeren ofte importerede statorer (med vikling) samtidig med rotorer (med aksel) fra standardiserede, flerfasede elektriske motorer (herefter »statorer« and »rotorer«). Sagsøgte var af den opfattelse, at sådanne motordele i henhold til punkt 2.a) i de almindelige bestemmelser skulle anses som komplette eller færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer henhørende under pos. ex 85.01 B I b) i den fælles toldtarif (herefter »FTT«), da kombinationen af statorer og rotorer fremtræder som en i det væsentlige (min fremhævelse) komplet eller færdig standardiseret, flerfaset elektrisk motor. Sagsøgte udstedte derfor en ændringsafgørelse med krav om, at sagsøgeren betalte et yderligere beløb på 7703 DM i EF-told og 149613,90 DM i antidumpingtold. Denne afgørelse blev stadfæstet efter administrativ klage, hvorefter sagsøgeren anlagde sag ved Finanzgericht Rheinland-Pfalz, hvilket efterfølgende har ført til nærværende forelæggelse.

9.

For Finanzgericht Rheinland-Pfalz (herefter »den nationale ret«) har sagsøgeren gjort gældende, at de omhandlede indførsler ikke omfattede en række vigtige dele, som er af afgørende betydning for en færdig eller komplet standardiseret, flerfaset elektrisk motor. Økonomisk set repræsenterer de manglende dele (som sagsøgeren købte inden for Fællesskabet) og sagsøgerens monteringsomkostninger i Tyskland 30,35% af prisen på en komplet eller færdig standardiseret, flerfaset elektrisk motor, mens nettoenhedsprisen for en sådan motor er 43,57% højere end den samlede pris, der skal betales ved import af statorer og rotorer. Desuden kunne de indførte dele teknisk set ikke fungere uden de øvrige dele, som havde oprindelse i Fællesskabet.

10.

I henhold til det system med variabel told, som blev indført ved forordningerne, blev der i bilaget fastsat en mindstepris ved import, og alle standardiserede, flerfasede elektriske motorer, som blev indført til en lavere pris, blev pålagt en amtidumpingtold svarende til forskellen mellem den faktiske importpris og den angivne mindstepris ved import. For den nationale ret har sagsøgeren anført, at da der kunne opnås betydelige rabatter ved indførsel af sådanne dele, var nettoenhedsprisen for disse meget lavere end de tilsvarende nettoenhedspriser for komplette motorer, og at beregningen af den antidumpingtold, som skulle anvendes på indførsler af dele, på grundlag af den i bilaget foreskrevne mindstepris ved import, derfor ville medføre opkrævning af en urimelig høj told. Ifølge sagsøgeren kunne det ikke være fællesskabslovgivers hensigt, at punkt 2.a) skulle fungere således, at det favoriserede importen af færdige eller komplette standardiserede, flerfasede elektriske motorer frem for dele.

11.

Sagsøgte har anført, at forholdet mellem værdien af henholdsvis delene og den færdige vare er irrelevant. Desuden har søgsøgte anført, at enhver bearbejdning af indførte dele efter fortoldningen er irrelevant for tariferingen. Endelig indeholder 1987-forordningen ifølge sagsøgte ikke hjemmel til at undlade at anvende selv en urimelig høj antidumpingtold, som er fastsat forskriftsmæssigt i henhold til forordningens bestemmelser.

12.

Med henblik på sagens afgørelse fandt den nationale ret det nødvendigt at forelægge Domstolen følgende spørgsmål:

»1)

Skal Kommissionens forordning (EØF) nr. 3019/86 af 30. september 1986 og Rådets forordning (EØF) nr. 864/87 af 23. marts 1987 fortolkes således, at der kun skal opkræves antidumpingtold på importen af komplette/færdige — men eventuelt adskilte eller endnu ikke samlede — standardiserede, flerfasede elektriske motorer, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 3019/86, henholdsvis artikel 1, stk. 1 og 2, i forordning nr. 864/87,

eller

omfatter de nævnte forordninger også ukomplette/ufærdige varer, der i henhold til punkt 2.a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende fortolkningen af nomenklaturen i det harmoniserede system, skal tariferes som komplette/færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer?

2)

Såfremt det andet led i spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Hvilke dele af en standardiseret, flerfaset elektrisk motor fremtræder alene eller sammen som en i det væsentlige komplet/færdig standardiseret, flerfaset elektrisk motor,

og

giver navnlig en stator med vikling sammen med en rotor med aksel tilstrækkeligt grundlag for opkrævning af antidumpingtold?

3)

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende:

Hvilken antidumpingtoldsats gælder der for de indførte dele af standardiserede, flerfasede elektriske motorer, og hvorledes og på grundlag af hvilke bestemmelser skal man i givet fald nå frem til en korrekt, retfærdig toldbelastning af de indførte motordele?«

13.

Den nationale ret har anført en række bemærkninger til hvert spørgsmål. Med hensyn til det første spørgsmål har retten bemærket, at forordningerne intet indeholder om anvendelse af antidumpingtold på importerede motordele; de fastsætter hverken priser for motordele eller særlige satser for en antidumpingtold på dele ( 14 ). Forskellen mellem importpriserne for komplette motorer og deres bestanddele kan i særskilte tilfælde føre til, at der opkræves antidumpingtold af en ufærdig motor, selv om der ikke skal betales en sådan told af en sammenlignelig komplet motor på grund af dennes højere nettopris ved import. Med andre ord vil den samlede værdi af de importerede dele overstige mindsteværdien ved import af en komplet motor, således som den er specificeret i lovgivningen, men på grund af den separate behandling af hvert importparti vil der blive anvendt særskilt antidumpingtold på sådanne indførsler.

14.

På den anden side har den nationale ret bemærket, at den omstændighed, at forordningerne henviser til standardiserede, flerfasede elektriske motorer »henhørende under pos. ex 85.01 B I b) i den fælles toldtarif« muligvis angiver, at lovgiver har tilsigtet at pålægge antidumpingtold på alle indførsler, der ved tariferingen i FTT falder ind under denne underposition. Ved en sådan fortolkning vil motordele i medfør af anvendelsen af punkt 2.a) blive tariferet som en komplet eller færdig motor, såfremt de efter montering »i det væsentlige« fremtræder som en sådan, selv om de faktisk er ukomplette eller ufærdige. Efter den nationale rets opfattelse vil en sådan fortolkning af forordningerne stemme bedre overens med forordningernes formål end en fortolkning, hvorefter kun komplette eller færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer er undergivet den omhandlede antidumpingtold.

15.

Den nationale ret har anført, at den — såfremt forordningerne også gælder for motordele, der anses for komplette eller færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer — med det andet spørgsmål ønsker oplyst, om forordningerne kan fortolkes således, at de finder anvendelse på de importerede motordele, der er omhandlet i nærværende sag. Med hensyn til det tredje spørgsmål har den nationale ret udtrykt betænkeligheder vedrørende anvendelsen af antidumpingtolden. Den har peget på, at den metode til beregning af antidumpingtolden, som er fastsat i forordningerne for motorer, vanskeligt lader sig anvende på importerede motordele; jo mindre værdien er af den importerede del, der i henhold til punkt 2.a) skal fortolkes som i det væsentlige svarende til en komplet standardiseret, flerfaset elektrisk motor, desto højere bliver den finansielle byrde ved antidumpingtolden. Under disse omstændigheder ønsker den forelæggende ret oplyst, hvorledes en sådan antidumpingtold skal beregnes.

III — Indlæg for Domstolen

16.

Sagsøgeren, Kommissionen og den franske regering har indgivet skriftlige indlæg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen; sagsøgeren og Kommissionen har tillige afgivet mundtlige indlæg. Hverken sagsøgte eller den tyske regering har indgivet indlæg.

Sagsøgeren

17.

Sagsøgeren har anført, at selskabet er en mellemstor virksomhed med ca. 80 arbejdstagere, hvis vigtigste aktivitet består i at fremstille elektriske specialmotorer; i den forbindelse anvender virksomheden både motordele, der importeres fra tredjelande, og dele, der indkøbes inden for Fællesskabet. Hver af disse specialmotorer bliver designet og fremstillet efter sagsøgerens kunders behov; kunderne er for størstedelens vedkommende maskinproducenter.

18.

Vedrørende det første spørgsmål har sagsøgeren anført, at såvel betragtningerne til som forordningernes ordlyd for slet ikke at tale om den antidumpingundersøgelse, som gik forud for udstedelsen af forordningerne, kun tillader en fortolkning, hvorefter de varer, der er berørt, alene er de, der kan tariferes som komplette eller færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer ( 15 ). Under retsmødet gjorde sagsøgeren gældende, at antidumpingregler udgør en lex specialis i forhold til toldlovgivningen i almindelighed, og at antidumpingtold ikke bør anvendes generelt, men derimod kun med henblik på at sikre beskyttelse i dokumenterede, konkrete tilfælde af uredelig handelsskik.

19.

Ifølge sagsøgeren følger det af 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, at almindelige toldbestemmelser, som f.eks. punkt 2.a), kun finder anvendelse i det omfang, de er forenelige med denne forordning. Imidlertid foreskrev grundforordningens artikel 13, stk. 2, at de individuelle antidumpingforordninger skulle angive »den pågældende vare«. Sagsøgeren har derfor gjort gældende, at en anvendelse af punkt 2.a) er udelukket, eftersom forordningerne i den foreliggende sag udtrykkeligt har defineret den pågældende vare ved at henvise til forskellige typer af komplette eller færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer. Sagsøgeren har endvidere anført, at den omstændighed, at der i forordningerne kun er fastsat en variabel antidumpingtold for »hver motortype«, støtter selskabets synspunkt om, at fællesskabslovgiver ikke havde beskæftiget sig med spørgsmålet om import af dele. Herudover har sagsøgeren henvist til det af den nationale ret rejste problem, hvorefter anvendelsen af den variable sats på indførsler af motordele vil føre til, at der pålægges højere antidumpingtold på dele, end den told, der skal betales ved indførsel af komplette motorer.

20.

Sagsøgeren har herved påberåbt sig princippet om, at en forordnings anvendelsesområde som hovedregel beror på »forordningens bestemmelser« ( 16 ). Selv om der kan ske fravigelser fra dette princip, er det ikke tilladt at foretage undtagelser i tilfælde, hvor den foreslåede fortolkning indebærer, at en berørt part pålægges en forpligtelse ( 17 ). Da den fortolkning, som sagsøgte i den foreliggende sag har foreslået, ville have denne virkning, bør den ikke tages til følge. I den foreliggende sag har sagsøgeren gjort gældende, at en fortolkning, som begrænser forordningerne til kun at omfatte komplette motorer, ikke er uforenelig med fællesskabsretten. Grundforordningen bemyndigede udtrykkeligt fællesskabslovgiver til at fastlægge hvilke varer, der skulle pålægges antidumpingtold; i denne sag blev såvel den indledende undersøgelse som den endelige told begrænset til komplette eller færdige standardiserede, fler-fasede elektriske motorer.

21.

Endelig har sagsøgeren anført, at det ikke vil undergrave de pågældende forordningers beskyttelseskarakter at anlægge selskabets fortolkning, hvorefter en anvendelse af punkt 2.a) er udelukket. Punkt 2.a) finder kun anvendelse i tilfælde, hvor dele, der i det væsentlige fremtræder som en færdig vare, frembydes til fortoldning samtidig ( 18 ). Formålet med punkt 2.a) er ikke at forhindre omgåelse af antidumpingtolden, men derimod at forenkle toldtariferingen. Sagsøgeren har anført, at antidumpingtold altid kan undgås af importører, som er villige til at forskyde deres indførsler; sagsøgeren følger imidlertid ikke en sådan fremgangsmåde og har derfor gjort gældende, at selskabet ikke bør behandles anderledes, blot fordi det importerer de rotorer og statorer, det har brug for, samtidig ( 19 ).

22.

Vedrørende det andet spørgsmål har sagsøgeren anført, at hvis selskabets argumenter angående det første spørgsmål ikke tiltrædes, fremtræder de dele, der er omhandlet i nærværende sag, ikke i det væsentlige som standardiserede, flerfasede elektriske motorer som defineret i 1987-forordningens artikel 1, hverken for så vidt angår deres ydre fremtræden og funktion eller i henhold til punkt 2.a). Under den mundtlige forhandling henviste sagsøgeren til Domstolens nylige afgørelse i Develop Dr Eisbein-sagen ( 20 ). Sagsøgte har anført, at Domstolen fastslog, at det for så vidt angår anvendelsen af punkt 2.a) skal være muligt på grundlag af de pågældende dele at identificere den færdige vare. I nærværende sag er det ifølge sagsøgeren ikke muligt visuelt at identificere delene som udgørende en elektrisk motor.

23.

Hvad angår kriteriet om »i det væsentlige« at fremtræde som en færdig vare, har sagsøgeren anført, at delene ikke i deres ydre ligner elektriske motorer, da flere vigtige dele mangler, navnlig to lejeskjolde til træksiden og den modsatte side, og de respektive leje-dæksler. Der er ligeledes tale om indre forskelle, da delene mangler kuglelejer, ventilator, ventilatorhætte og klemkasse. Herudover besidder de ikke den afgørende egenskab ved en standardiseret, flerfaset elektrisk motor, nemlig evnen til ved hjælp af magnetiske felter at omforme elektrisk energi til mekanisk energi.

24.

Sagsøgeren har anført, at mellem 65% og 85% af omkostningerne ved fremstilling af selskabets specialmotorer dækker omkostninger til andre dele end de omtvistede indførsler fra tredjelande samt fabrikation og montering. Til støtte herfor har sagsøgeren til illustration nævnt to beregninger vedrørende typiske flerfasede elektriske specialmotorer, hvorefter værdien af indførslerne fra Tjekkoslovakiet udgjorde henholdsvis 35,07% og 17,13%; selskabet har imidlertid erkendt, at der findes store variationer.

25.

Sagsøgeren har tillige henvist til de »monteringsregler«, som Domstolen har anvendt i sin praksis vedrørende punkt 2.a). Sagsøgeren har herved under henvisning til Domstolens dom i Brother Internationalsagen ( 21 ) anført, at selskabets monteringsproces ikke blot kan betragtes som en simpel samleproces, når henses til de faglærte arbejderes bidrag, de nødvendige supplerende dele og bearbejdningen ved hjælp af specialudstyr. Sagsøgeren har peget på, at de importerede dele isoleret set og forud for gennemførelsen af disse yderligere handlinger ikke kan anses som i det væsentlige svarende til komplette eller færdige standardiserede, flerfasede elektriske motorer.

26.

Vedrørende det tredje spørgsmål — og atter med forbehold af sine synspunkter med hensyn til de tidligere spørgsmål — har sagsøgeren gjort gældende, at selv om en stator og en rotor betragtet under et behandles som svarende til en komplet standardiseret, flerfaset elektrisk motor, ville det være anomalt at anvende den metode til beregning af antidumpingtolden, som er foreskrevet i forordningerne. Det bestemmes i 1987-forordningens artikel 1, stk. 3, at »[t]olden fastsættes for hver motortype til forskellen mellem enhedsprisen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, og den i bilaget anførte pris«. Såfremt man anvender denne metode til beregning af tolden på indførsler af motordele, ville det indebære en tilsidesættelse af både retssikkerheds- og proportionalitetsprincippet.

27.

Retssikkerhedsprincippet kræver ifølge sagsøgeren, at forordninger formuleres klart ( 22 ), navnlig når der, som ved antidumpingforordninger, pålægges økonomiske byrder. Desuden kræves der efter grundforordningens artikel 13, stk. 2, præcise angivelser om den pågældende vare og den told, som pålægges. Det er ifølge sagsøgeren ulovligt at udstrække tolden til også at omfatte varer, som ikke er nærmere angivet. Huller i en forordning må aldrig udfyldes på de berørte erhvervsdrivendes bekostning ( 23 ). Hvis tolden skal pålægges importerede motordele, skal dette besluttes af fællesskabslovgiver.

28.

Pålæggelse af told på motordele vil, som den nationale ret har anerkendt, medføre, at der indføres et højere beskyttelsesniveau mod sådanne indførsler end mod indførsler af komplette motorer. Tolden vil være højere både absolut og, så meget desto mere, i forhold til værdien af den importerede vare. Sagsøgeren har anført, at proportionalitetsprincippet dermed ville blive tilsidesat. Herudover bestemmes det i grundforordningens artikel 13, stk. 3, at antidumpingtolden ikke må være højere end dumpingmargenen, og at den under alle omstændigheder bør være lavere, såfremt et lavere beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at afhjælpe skaden for vedkommende industri i Fællesskabet. Forordningerne overholder dette princip for så vidt angår komplette eller færdige motorer, men ifølge sagsøgeren vil en automatisk anvendelse af den variable told, som de foreskriver, på importerede dele udgøre en tilsidesættelse af både proportionalitetsprincippet og grundforordningens artikel 13, stk. 3.

Kommissionen

29.

Kommissionen har indledningsvis anført, at forordningernes henvisninger til toldpositionen begrænser deres anvendelsesområde til standardiserede, flerfasede elektriske motorer, og at forordningerne ikke finder anvendelse på dele, idet disse henhører under en særskilt underposition. Virkningen af punkt 2.a) er, at når importerede dele fremtræder som en i det væsentlige komplet standardiseret, flerfaset elektrisk motor, skal de i toldmæssig henseende behandles som standardiserede, flerfasede elektriske motorer, men dette fører ikke nødvendigvis til samme resultat for så vidt angår en antidumpingtold, hvis anvendelse primært afhænger af den forordning, hvorved denne told gennemføres.

30.

Kommissionen har navnlig henledt opmærksomheden på Domstolens afgørelse i Dr Tretter-sagen, der forklarede forholdet mellem FTT og antidumpingforordninger ( 24 ). En simpel henvisning i en antidumpingforordning til en bestemt FTT-position betyder ikke nødvendigvis, at alle varer, som henhører under denne position, skal pålægges told. En vare kan kun pålægges antidumpingtold i tilfælde, hvor det efter en behørig dumpingprocedure er blevet påvist, at den sælges til dumpingpriser.

31.

Kommissionen har anført, at kun målsætningen om at forhindre unddragelse kan begrunde opkrævning af antidumpingtold af statorerne og rotorerne, som var de komplette motorer. Imidlertid vil selv en sådan fortolkning ikke kunne forhindre toldunddragelse. Tolden vil kun kunne anvendes effektivt, hvis alle de dele, der kan betragtes som i det væsentlige svarende til den i forordningen angivne færdige vare, blev indført samtidig; men en beslutsom importør ville let kunne forskyde sine indførsler. En så bevidst omfattende fortolkning vil kun kunne begrundes, såfremt den er effektiv.

32.

Ifølge Kommissionen foreligger der grunde, som klart er til hinder for en sådan fortolkning. For det første indeholder forordningernes intet holdepunkt for at antage, at ukomplette motorer er omfattet; i 1986-forordningen er der ingen henvisninger til dele, og henvisningen i den 29. betragtning i præamblen til 1987-forordningen vedrører en særlig situation, nemlig »små italienske producenter, hvis produktion finder sted på et håndværksmæssigt plan«, som anvender »dele, der har oprindelse i statshandelslandene«, åbenbart med den konsekvens, at de kan konkurrere med priserne på billige, importerede standardiserede, flerfasede elektriske motorer. Betragtningerne i præamblerne til forordningerne viser, at kun standardiserede,flerfasede elektriske motorer var genstand for en forudgående undersøgelse, og at alle konstateringerne med hensyn til de faktiske omstændigheder vedrører virkningen af deres indførsel. En fortolkning af forordningerne, hvorefter disse finder anvendelse på importerede dele, er uforenelig med grundforordningen, og ville således tilsidesætte en trinhøjere retsregel. Under den mundtlige forhandling anførte Kommissionen to yderligere grunde til, at ordlyden af 1987-forordningen ikke kunne berettige anvendelse heraf på importerede dele. For det første udelukkede den underposition, som der henvises til i artikel 1, stk. 1, udtrykkeligt den del af underpositionen, der omhandler »dele«. For det andet og i modsætning til hvad Kommissionens befuldmægtigede beskrev som »normale antidumpingforordninger« ( 25 ) (nemlig dem, som anvender en værditold), der foreskriver, at de relevante bestemmelser i FTT er afgørende for spørgsmål vedrørende deres anvendelse, bestemmes det i 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, at FTT finder anvendelse, »jf. dog bestemmelserne i denne forordning«.

33.

Den anden begrundelse, som blev fremført af Kommissionen i dens skriftlige indlæg, vedrørte den toldberegningsmetode, som var foreskrevet i forordningerne, og som tager udgangspunkt i to priser: den pris, der betales af den første uafhængige køber af importvarerne og den i bilaget anførte mindstepris. I forbindelse med forklaringen på det mulige grundlag for beregningen af told på dele, har Kommissionen nævnt flere muligheder, men finder dem alle utilfredsstillende ( 26 ); den variable told, som er foreskrevet ved forordningerne, er ikke egnet til anvendelse på importerede dele, eller i hvert fald ikke uden, at det fører til ubillige resultater.

34.

Kommissionen har endvidere anført, at forordningerne ikke bør fortolkes på en sådan måde, at der anvendes en told, som er åbenbart urimelig, og at det ikke kan tillades, at de nationale toldmyndigheder fastsætter antidumpingtoldens beløb. Dette ville indebære en risiko for den ensartede anvendelse af fællesskabsretten på et område, hvor Fællesskabet har enekompetence, ville skabe vanskeligheder for anvendelsen af antidumpingtold i mangel af behørige fællesskabsretningslinier med hensyn til referencepriser og ville berøve importørerne et fornødent niveau af retssikkerhed. Ifølge Kommissionen stemmer denne konklusion overens med såvel Domstolens praksis som de almindelige principper for fortolkning af nomenklaturen i den fælles toldtarif ( 27 ).

35.

Under den mundtlige forhandling bemærkede Kommissionen, at selv hvis Domstolen måtte finde det påkrævet at besvare det andet spørgsmål fra den nationale ret, burde besvarelsen være benægtende for så vidt angik de af nærværende sag omhandlede dele. Kommissionen henviste herved til Domstolens nylige afgørelse i GoldStar Europe-sagen ( 28 ). Under hensyn til dens opfattelse for så vidt angik de to første spørgsmål, fremførte Kommissionen intet vedrørende det tredje spørgsmål.

Den franske regering

36.

Den franske regering indtog i sit skriftlige indlæg et standpunkt, der er helt forskelligt både fra sagsøgerens og Kommissionens. Regeringen gav ikke møde under den mundtlige forhandling.

37.

For så vidt angår det første spørgsmål har den franske regering anført, at de almindelige principper for tarifering af varer, som er indeholdt i FTT, bør finde anvendelse ved fortolkningen af forordningerne. Regeringen har herved fremført to begrundelser: i) forordningerne henviser udtrykkeligt til anvendelsen af disse principper; ii) lighederne mellem told og antidumpingtold, særligt hvad angår de myndigheder, som er ansvarlige for opkrævningen, peger i retning af, at principperne for fortolkning af førstnævnte bør indvirke på dem, som anvendes på sidstnævnte. Det vil stride mod retssikkerhedsprincippet, hvis de nationale toldmyndigheder ikke anvender toldnomenklaturens regler ved anvendelsen af en antidumpingtold. Regeringen har derfor konkluderet, at punkt 2.a) finder anvendelse i den foreliggende sag.

38.

Hvad angår det andet spørgsmål har den franske regering anført, at spørgsmålet om, hvorvidt statorer og rotorer i henhold til punkt 2.a) bør tariferes som komplette motorer, rejser to underspørgsmål: i) fremtræder en stator sammen med en rotor i det væsentlige som en komplet elektrisk motor? ii) hindrer den omstændighed, at der skal tilføjes yderligere dele under fremstillingsprocessen, at det første underspørgsmål besvares bekræftende? Regeringen har foreslået, at der tages hensyn til en elektrisk motors væsentlige funktion og dernæst til, om en stator sammen med en rotor opfylder denne funktion. Omformningen af elektrisk energi til mekanisk energi opnås hovedsageligt ved at kombinere en stator og en rotor. Opfindelsen og fremstillingen af disse dele udgør en kompliceret proces med et meget stort element af værditilvækst, som i gennemsnit repræsenterer ca. 66% af omkostningerne til en elektrisk motor, og motorens karakteristika afgøres udelukkende af kvaliteten af statoren og rotoren. Disse to er ganske vist ikke i sig selv tilstrækkelige til at udgøre en elektrisk motor, men tilføjelsen af de øvrige nødvendige dele og fremstillingen heraf har kun sekundær betydning. De væsentlige komponenter kan anvendes til forskellige formål, uden at der er behov for at konstruere en komplet motor ( 29 ). At det er nødvendigt at tilføje »sekundære« dele under fremstillingsprocessen ændrer ikke ved det væsentlige i den funktion, som sikres af Statoren og rotoren. Efter regeringens opfattelse har sagsøgte med rette tariferet delene som standardiserede, flerfasede elektriske motorer, således at disse skulle pålægges antidumpingtold.

39.

Vedrørende det tredje spørgsmål har den franske regering fremhævet, at hverken 1986-eller 1987-forordningen tillader fravigelser fra de foreskrevne antidumpingtoldsatser. Regeringen har herved lagt til grund, at fællesskabslovgiver har besluttet at indføre et system med variabel told i dette tilfælde. Havde lovgiver derimod valgt en metode til beregning af tolden på grundlag af værdien, ville systemet have givet mulighed for fuldt ud at tage hensyn til forskellene i værdi mellem indførsler af henholdsvis komplette og ukomplette motorer. Regeringen har herved henledt opmærksomheden på Domstolens afgørelse i sagen Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Rådet ( 30 ), hvori Domstolen ikke tiltrådte et anbringende, som anfægtede den variable karakter af den antidumpingtold, der blev endeligt indført med 1987-forordningen, og tiltrådte, at vedtagelsen af forordningen lå inden for Rådets skønsmæssige beføjelse. Regeringen har konkluderet, at de nationale toldmyndigheder ikke har nogen skønsmæssig beføjelse for så vidt angår opkrævningen af den i forordningerne foreskrevne told, og at den fulde told derfor skal opkræves, såsnart en indførsel falder ind under forordningernes anvendelsesområde.

40.

Hvad angår sagsøgerens anbringende om, at det er ubilligt at pålægge selskabet denne told, har den franske regering anført, at den faktiske antidumpingtoldsats, som er fastsat i forordningerne, allerede udgør et beskedent beløb, når henses til den faktiske dumpingmargen, som var blevet konstateret i løbet af de pågældende undersøgelser ( 31 ). Det er kun i tilfælde som sagsøgerens — der efter regeringens opfattelse udgør et »marginalt« tilfælde — at omkostningerne til andre dele end stator, rotor og fremstilling udgør en væsentlig andel af de samlede omkostninger. Regeringen konkluderer, at det system, som er indført med forordningerne, ikke kan fortolkes således, at der kan ske fravigelser i sådanne tilfælde, og desuden kan det ikke antages, at Rådet har overskredet grænserne for sin skønsmæssige beføjelse ved at have undladt at udstede særregler for virksomheder som sagsøgeren.

IV — Bedømmelse af spørgsmålene

Første spørgsmål

41.

Den franske regering har med rette anført, at det ikke er overraskende, at specielle antidumpingforordninger som henholdsvis 1986- og 1987-forordningen henviser til såvel toldnomenklaturen som de almindelige tariferingsbestemmelser med henblik på at yde de nationale myndigheder, som det påhviler at anvende reglerne, bistand med identificeringen af de varer, som er pålagt antidumpingtold. Med henblik på identificeringen af de standardiserede, flerfasede elektriske motorer, som er omfattet af tolden, henviser forordningerne således til pos. ex 85.01 B I b) i FIT, svarende til Nimexe-nummer ex 85.01-33, 85.01-34 og 85.01-36. For så vidt angår tariferingen er jeg enig med regeringen i, at varebeskrivelsen i en konkret tarifposition ikke nødvendigvis er udtømmende. Der må desuden tages hensyn til sammenhængen og de enkelte positioner.

42.

I Osram-sagen ( 32 ) blev Domstolen anmodet om at vurdere rækkevidden af pos. 70.11 i FTT, som omhandlede »åbne glaskolber og glasrør uden montering, til glødelamper, elektronrør o. lign.« Efter at have konstateret, at pos. 70.11 ifølge affattelsen kun fandt anvendelse på »ufærdige« varer, anførte Domstolen, at »dette udtryk må fortolkes i overensstemmelse med den almindelige tariferingsbestemmelse nr. 2 a« ( 33 ). Samme punkt 2.a) bør ifølge den franske regering finde anvendelse ved tariferingen af de ufærdige varer, som er omhandlet i nærværende sag. Følgen af at anvende dette punkt blev rammende beskrevet af generaladvokat Trabucchi, idet han anførte:

»I henhold til en regel, der normalt iagttages ved anvendelsen af den fælles toldtarif, gælder henvisningen til en vare i en bestemt position i tariffen også for den ukomplette eller ufærdige vare, for så vidt den fremtræder som en i det væsentlige komplet eller færdig vare« ( 34 ).

Både generaladvokaten og Domstolen var af den opfattelse, at anvendelsen af dette punkt forudsatte, at de separate dele bliver indført eller fremlagt til fortoldning samtidig ( 35 ).

43.

Skulle den franske regerings anbringende vedrørende anvendeligheden af punkt 2.a) i nærværende sag tages til følge, bør det ikke overses, at hvor Osram-sagen alene drejede sig om toldtarifering, angår den foreliggende sag tillige anvendelsen af en antidumpingtold. Den franske regering har anført, at det ville være uforeneligt med retssikkerhedsprincippet, hvis de nationale myndigheder ikke lod såvel færdige eller komplette som ufærdige eller ukomplette standardiserede, flerfasede elektriske motorer være omfattet forordningernes materielle anvendelsesområde, så snart de sidstnævnte i det væsentlige fremtræder som svarende til de førstnævnte. Jeg deler ikke denne opfattelse.

44.

I 1986-forordningens artikel 2, stk. 5, som blev gjort endelig ved 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, var det udtrykkeligt bestemt, at de gældende bestemmelser for told fandt anvendelse, men som sagsøgeren med rette har bemærket, gjaldt dette med forbehold af forordningens øvrige bestemmelser. Domstolen udtalte i Krohn-sagen, »at en forordnings anvendelsesområde som hovedregel beror på forordningens bestemmelser, og principielt ikke kan udstrækkes til andre situationer end dem, den har for øje« ( 36 ). I den sag havde en virksomhed forgæves gjort gældende, at en bestemmelse i en kommissionsforordning vedrørende annullation af importlicenser for maniok med oprindelse i andre tredjelande end Thailand kunne finde analog anvendelse på Thailand, selv om den kommissionsforordning, som regulerede indførsler fra Thailand, ikke omtalte en sådan mulighed. I nærværende sag har sagsøgeren forsøgt at påberåbe sig den almindelige betydning af forordningernes ordlyd og ikke f.eks. at gøre gældende, at den manglende henvisning til dele udgør »et hul, der strider mod en fællesskabsretlig grundsætning, ... som analogien kan afhjælpe« ( 37 ), f.eks. ved analog anvendelse af punkt 2.a). Jeg mener ikke, at denne undladelse fra Rådets side af at lovgive om importerede motordele kan anses som et hul, der skal udfyldes inden for det system til beskyttelse mod dumping, som blev indført ved de i nærværende sag omhandlede forordninger. Fællesskabsforanstaltninger om indførelse af antidumpingtold er efter deres natur ekstraordinære og bør normalt kun fortolkes strengt efter deres ordlyd. Dette gælder efter min opfattelse i særlig grad i tilfælde, hvor en vid fortolkning vil have alvorlige økonomiske følger for de berørte virksomheder, som f.eks. sagsøgeren.

45.

1987-forordningens artikel 1 definerer med et meget specifikt ordvalg det materielle anvendelsesområde for den antidumpingtold, som den indførte, således at dette dækkede bestemte standardiserede, flerfasede elektriske motorer henhørende under pos. ex 85.01 Β I b) i FTT. På det relevante tidspunkt henviste denne underposition blot til komplette maskiner og apparater. Det forekommer mig kun rimeligt at antage, at Rådet, hvis det havde ønsket at udvide tolden til at gælde motordele, også havde henvist til underposition 85.01 C, som specifikt omhandlede dele, og formodentlig også aftagelige dele til de maskiner, som tariferedes i pos. 85.01 ( 38 ). En henvisning til de tilsvarende Nimexe-numre bestyrker blot denne opfattelse, da ingen af de tre nævnte numre (jf. ovenstående punkt 3) henviser til dele af standardiserede, flerfasede elektriske motorer. Den med omhu valgte ordlyd omhandler »standardiserede, elektriske motorer, flerfasede«, hvorefter der utvetydigt henvises til tre de effektniveauer, som dækker hele det område, der er omfattet af Nimexe-numrene ex 85.01-33, ex 85.01-34 og ex 85.01-36. En inddragelse af den efterfølgende position, der faktisk omfatter »dele«, på grundlag af en udvidet fortolkning ville svare til at gøre vold på den Idare ordlyd, som er anvendt. Jeg mener derfor, at en fortolkning med udgangspunkt i ordlyden af 1987-forordningens artikel 1, stk. 1, udelukkende kan føre til den konklusion, at dele ikke er omfattet. Efter min opfattelse er denne konklusion tilstrækkelig til at afgøre den problemstilling, som er omhandlet i nærværende sag.

46.

Jeg er desuden overbevist om, at der kan findes omfattende støtte for dette resultat i den kendelse, som Domstolens præsident afsagde i Enital-sagen ( 39 ). Enital havde indgivet en begæring om udsættelse af gennemførelsen af bl.a. 1986-forordningen. Et af Enitals anbringender til støtte for begæringen var, at Kommissionen i 1986-forordningen ulovligt havde pålagt motordele antidumpingtold. Domstolens præsident forkastede dette anbringende med følgende ord ( 40 ):

»Som Kommissionen med rette har anført, må det indrømmes, at sagsøgerens andet argument umiddelbart synes ganske irrelevant. Man vil nemlig blot ved at læse den fælles toldtarif (EFT 1985 L 330, s. 335) og Nimexe-koden (EFT (1985) L 353, s. 475) se, at pos. 85.01 i den fælles toldtarif med overskriften ’elektriske generatorer, motorer, omformere (roterende eller statiske), transformatorer, ensrettere, ensretterapparater og induktionsspoler’er opdelt i tre underpositioner:

—

85.01 A (varer til anvendelse i civile luftfartøjer)

—

85.01 Β (andre maskiner og apparater)

—

85.01 C (dele),

og at henvisningen i Kommissionens forordning nr. 3019/86 til underposition 85.01 Β 1 b) ikke vedrører dele, idet disse er omfattet af underposition 85.01 C. De tilsvarende positioner i Nimexe-koden 85.01-33, 85.01-34 og 85.01-36 bekræfter dette, eftersom de vedrører flerfasede motorer med effekt på over 0,75 kW, men højst 75 kW, mens dele til motorer derimod falder ind under numrene 85.01-89 og 85.01-90, som forordning nr. 3019/86 ikke henviser til.«

47.

Den franske regering har imidlertid gjort gældende, at både henvisningen til »gældende bestemmelser for told« i 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, og kravet til retssikkerhed for de nationale myndigheder berettiger til at anvende punkt 2.a), og som følge deraf en fortolkning af 1987-forordningen, således at denne finder anvendelse på importerede dele, der må betragtes som i det væsentlige svarende til komplette motorer. Det er mit indtryk, at jeg forud for en behandling af betydningen af de mulige vanskeligheder, som de nationale myndigheder kunne støde på, såfremt de skulle anvende 1987-forordningen på importerede dele, bør undersøge, hvorvidt henvisningen til bl.a. punkt 2.a) kræver en fortolkning af 1987-forordningens materielle anvendelsesområde, der ikke tager udgangspunkt i ordlyden.

48.

Den nationale ret har tilkendegivet, at en sådan fortolkning kunne stemme bedre overens med de underliggende mål med antidumpingforanstaltninger i almindelighed og med 1987-forordningen i særdeleshed, idet importører derved afskrækkes fra at forsøge at unddrage sig antidumpingtold, som fællesskabslovgiver har fundet nødvendig og begrundet for at beskytte industrien i Fællesskabet mod uredelig handelsskik. Jeg er ikke enig heri. Som Kommissionen med rette har påpeget, er det et krav efter punkt 2.a), at de pågældende ukomplette importvarer i det væsentlige fremtræder som den tilsvarende komplette vare. I Osram-sagen ( 41 ) fastslog Domstolen, at selv om virkningen af denne forskrift er, at enhver henvisning til en vare i en bestemt position omfatter en henvisning til varen uafhængigt af, om den er indført »komplet eller færdig« eller »i adskilt eller ikke samlet stand«, »fremgår [det] af ordlyden af denne bestemmelse, at den kun kan anvendes, såfremt de umonterede dele fremlægges samtidig til fortoldning« ( 42 ). I lyset heraf ville en berørt virksomhed alene skulle forskyde sine indførsler eller fordele disse for at sikre, at intet parti indeholdt et tilstrækkeligt antal dele til at muliggøre en anvendelse af punkt 2.a). Sagsøgeren har anført, at selskabet ikke bør pålægges antidumpingtold, blot fordi det ikke. følger sådanne fremgangsmåder. Under den mundtlige forhandling erkendte selskabet, at det på det relevante tidspunkt undertiden havde importeret de to omhandlede dele samtidig. Dette skyldtes dog ikke selskabets eget ønske, men derimod de produktionsbetingelser, som herskede hos selskabets tjekkoslovakiske leverandører.

49.

Jeg mener, at det følger af dommen i Osram-sagen, at punkt 2.a) i de mange tilfælde, hvor sagsøgeren importerede statoreme uafhængigt af rotorerne, ikke under nogen omstændigheder kan finde anvendelse. Heraf følger derfor, at det første led i den nationale rets første spørgsmål bør besvares bekræftende, mens det andet led bør besvares benægtende således at forstå, at de pågældende indførsler klart ikke opfylder betingelserne for anvendelse af punkt 2.a).

50.

Efter min opfattelse finder punkt 2.a) kun — hvis overhovedet — anvendelse i tilfælde, hvor de angiveligt nødvendige dele importeres sammen eller frembydes til fortoldning samtidig. Selv i sådanne tilfælde mener jeg ikke, at betragtningen om at forhindre unddragelse kan påberåbes til støtte for opkrævning af antidumpingtolden på dele som dem, der er blevet importeret af sagsøgeren, og som ikke falder under toldens anvendelsesområde.

51.

Punkt 2.a) kan alene finde anvendelse i medfør af 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, som bestemmer, at bestemmelserne for told finder anvendelse, »jf. dog bestemmelserne i denne forordning« (min fremhævelse). I mine øjne er det klart, at denne betingede henvisning til toldlovgivningen skal tillægges sin almindelige, ordrette betydning. En almindelig fortolkningsregel, f.eks. punkt 2.a), kan under ingen omstændigheder, blot fordi artikel 1, stk. 5, henviser til den, indebære en udvidelse af det specifikke, materielle anvendelsesområde for den told, som fastsat ved 1987-forordningen; dens degradation til en underordnet rolle (»jf. dog«) fjerner enhver tvivl. Det er værd at bemærke, at den nationale rets tvivl med hensyn til anvendelsen af punkt 2.a) hovedsageligt skyldes rettens bekymring med hensyn til de uforholdsmæssige konsekvenser af en anvendelse af den variable antidumpingtold på indførsler af dele som f.eks. dem, der er omhandlet i nærværende sag. Jeg deler denne tvivl. Selv hvis jeg ser bort fra begrænsningerne i medfør af grundforordningen for så vidt angår udstedelse af individuelle antidumpingforordninger, herunder særligt behovet for en forudgående undersøgelse af en påstået skade, og derefter antager, at Rådet lovligt kunne have pålagt indførsler af dele til standardiserede, flerfasede elektriske motorer antidumpingtold — hvilket forekommer mig højst usandsynligt — er det fuldstændig klart, at Rådet under alle omstændigheder i henhold til grundforordningens bestemmelser ville have været forpligtet til at beregne dumpingmargenen og fastsætte en passende toldsats, som ikke gik ud over, hvad der var strengt nødvendigt for at afhjælpe den skade, som sådanne indførsler påførte producenter i Fællesskabet af tilsvarende produkter. Det er klart, at en sådan fastsættelse ikke fandt sted.

52.

Den franske regering har ikke desto mindre anført, at den blotte omstændighed, at importerede dele pålægges en højere variabel toldsats end komplette motorer, ikke bør anses for urimelig, når henses til, at Rådet valgte ikke at indføre en så høj variabel toldsats på indførsler af komplette standardiserede, flerfasede elektriske motorer, som det kunne have gjort på grundlag af den faktiske gennemførte undersøgelse. Dette anbringende må afvises. Jeg godtager sagsøgerens argument om, at en umiddelbart anvendelse af 1987-forordningen på motordele vil medføre, at der i forhold til sådanne indførsler indføres et beskyttelsesniveau, som er uacceptabelt meget højere, end det, som udtrykkeligt er tilsigtet med denne forordning i forhold til indførsler af komplette motorer. Efter min opfattelse ville en sådan anvendelse af 1987-forordningen bl.a. være uforenelig med det økonomiske grundlag for selve forordningen. Heldigvis udelukker en almindelig fortolkning af artikel 1, stk. 5, som anført i ovenstående punkt 45, et så vilkårligt og anomalt resultat.

53.

Jeg mener, at der findes yderligere støtte for den fortolkning af 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, i den rammende sammenligning, som Kommissionen under den mundtlige forhandling foretog mellem ordlyden af artikel 1, stk. 5, og ordlyden af andre »normale antidumpingforordninger« ( 43 ), såsom forordning nr. 1739/85 ( 44 ), der var omhandlet i Dr Tretter-sagen ( 45 ). Denne forordnings artikel 1, stk. 3, bestemte, at »gældende bestemmelser for told finder anvendelse«, uden tilføjelse af formuleringen »jf. dog bestemmelserne i denne forordning« i artikel 1, stk. 5 (mine fremhævelser).

54.

Jeg anser mig endvidere for bestyrket i denne opfattelse af Kommissionens rammende argumentation i dens skriftlige indlæg, hvor den baserede sig på Domstolens dom i Dr Tretter-sagen ( 46 ), angående det rette forhold mellem bestemmelser om henholdsvis antidumping og antidumpingtold. I nævnte sag blev Domstolen spurgt, om artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1739/85 ( 47 ) om indførelse af en antidumpingtold på importen af visse kuglelejer og koniske rullelejer med oprindelse i Japan var ugyldig, fordi den toldposition, som den henviste til, ikke blot omfattede kuglelejer i teknisk forstand (dvs. lejer, der roterer radialt), men tillige såkaldte kuglebøsninger (dvs. styremekanismer, som kun kan bevæges lineært) selv om den antidumpingprocedure, som førte til, at den pågældende told blev indført, ikke havde inkluderet sådanne kuglebøsninger. Idet den tog udgangspunkt i principperne om, at der i tilfælde af flere mulige fortolkninger af ordlyden af den sekundære fællesskabsret skal gives prioritet til den fortolkning, der bringer den pågældende bestemmelse i overensstemmelse med traktaten, og om, at gennemførelsesforordninger så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med grundforordningen ( 48 ), fastslog Domstolen, at det på baggrund af selve ordlyden af den anfægtede bestemmelse, navnlig formuleringen »henhørende under pos. ex 84.62 i den fælles toldtarif«, kan konkluderes, at en eventuel tarifering af en vare i denne position ikke automatisk medførte, at varen skal pålægges antidumpingtold i medfør af bestemmelsen. Jeg er enig i, at det følger af dommen i Dr Tretter-sagen, at en simpel henvisning til en bestemt toldposition ikke nødvendigvis medfører, at enhver vare, som falder ind under den pågældende position, systematisk er pålagt antidumpingtold. Hvorvidt dette er tilfældet, må afhænge af den af fællesskabslovgiver fastlagte beskrivelse i den pågældende antidumpingforordning, forordningens formål og dens baggrund set i lyset af kravene i henhold til grundforordningen. I den foreliggende sag støtter ingen af disse faktorer en anvendelse af 1987-forordningen på importerede motordele.

55.

I dommen i Dr Tretter-sagen fastslog Domstolen, at Rådet, såfremt det havde haft til hensigt, at kuglebøsninger skulle være undergivet antidumpingtolden, under alle omstændigheder have opstillet andre kriterier herfor. Nærværende sag adskiller sig fra Dr Tretter-sagen derved, at de varer, som skal inddrages under antidumpingtoldens anvendelsesområde, faktisk er tariferet i en særskilt underposition. Under hensyn til den specifikke henvisning til »Dele« i pos. 85.01 C, er jeg overbevist om, at Rådet, hvis det havde ønsket at lade sådanne dele været omfattet af antidumpingtoldens materielle anvendelsesområde, i det mindste ville have indføjet en henvisning til denne underposition i 1987-forordningens artikel 1, stk. 1.

56.

Af alle de ovenfor under punkt 41-55 anførte grunde er jeg overbevist om, at det første spørgsmål fra den nationale ret bør besvares med, at den antidumpingtold, som indførtes ved de omhandlede forordninger, kun finder anvendelse på færdige eller komplette standardiserede, flerfasede elektriske motorer, uanset om disse frembydes i adskilt eller ikke samlet stand. Hvis Domstolen finder, at punkt 2.a) finder anvendelse, vil den være forpligtet til at besvare det andet, alternative spørgsmål fra den nationale ret. Det påhviler naturligvis den nationale ret at anvende punkt 2.a), hvor det er begrundet, og — på baggrund af sin bedømmelse af sagens faktum — at fastslå, om en ukomplet eller ufærdig vare i det væsentlige fremtræder som en komplet eller færdig vare. Herved har den nationale ret også mulighed for, som i denne sag, at anmode Domstolen om en fortolkning af bestemmelsen i lyset af disse faktiske omstændigheder.

57.

Det bemærkes indledningsvis, således som generaladvokat Gulmann anførte i forslaget til afgørelse i Develop Dr Eisbeinsagen ( 49 ), at punkt 2.a) blev indføjet i FIT med virkning fra 1. januar 1972 som følge af en indstilling vedtaget den 9. juni 1970 af Toldsamarbejdsrådet og godkendt af Fællesskabets medlemsstater i henhold til Rådets beslutning af 21. juni 1971 ( 50 ), og at et formål med punktet »har været at lette toldbehandlingen«, således at »den importør, der indfører samtlige de enkeltdele, der er nødvendige for at fremstille en færdig vare, er givet mulighed for at få enkeltdelene tariferet som den færdige vare, dvs. at der ikke skal ske tarifering i positionerne vedrørende dele og tilbehør til den pågældende vare — hvis sådanne positioner findes — eller i de toldpositioner, som enkeltdelene ellers ville høre under« ( 51 ). Det fremgår klart af ordlyden af Domstolens dom i Develop Dr Eisbeinsagen, at Domstolen i den sag beskæftigede sig med det andet punktum i punkt 2.a.), dvs. den situation, hvor alle dele eller komponenter til en komplet vare frembydes samtidig til fortoldning, i adskilt eller ikke samlet stand. Domstolen udtalte, at det i et sådant tilfælde følger af ordlyden af bestemmelsens andet punktum, at disse dele eller komponenter »må anses for en komplet vare« ( 52 ), og at »der herved hverken skal tages hensyn til samle-teknik eller til samlemetodens komplicert-hed« ( 53 ). Nærværende sag adskiller sig fuldstændigt herfra, da den drejer sig om første punktum i punkt 2.a). Ingen har påstået, at sagsøgerens omtvistede indførsler i det væsentlige omfattede alle de dele, som er nødvendige for blot at fremstille en standardiseret, flerfaset elektrisk motor, for slet ikke at tale om sådanne specialmotorer, hvortil delene faktisk blev anvendt. Dernæst finder punkt 2.a) kun, hvis overhovedet, anvendelse i medfør af 1987-forordningens artikel 1, stk. 5, som den således er »underordnet«. Den specifikke karakter af de varer, som er omfattet af antidumpingtolden, dvs. elektriske motorer, påvirker den måde, hvorpå forskriften kan anvendes. Hvis det lægges til grund, at varerne blev importeret samtidig (jf. punkt 50 ovenfor), kan en stator og en rotor da — som anført af den franske regering — anses for at fremtræde som en i det væsentlige komplet eller færdig vare?

58.

Selv om det muligvis er korrekt, at nogle af motorens væsentlige karakteristika, som f.eks. dens effekt, hovedsageligt fremkommer ved at kombinere en stator med en rotor, anser jeg ikke dette for tilstrækkeligt. Som sagsøgeren med rette har gjort gældende, ligner en kombination af en stator og en rotor hverken i det indre eller det ydre en standardiseret, flerfaset elektrisk motor, og den kan ikke reelt udføre den centrale opgave at omforme elektrisk energi til mekanisk energi uden, at der tilføjes forskellige andre vigtige dele (jf. punkt 23 ovenfor). Uden disse dele kan den efter min opfattelse ikke anses for »i det væsentlige« at fremtræde som en elektrisk motor. Jeg støtter mig herved på Domstolens nylige dom i sagen GoldStar Europe ( 54 ), som Kommissionen henviste til under den mundtlige forhandling. Stillet over for at skulle afgøre, hvorvidt Kommissionen havde udøvet sine beføjelser efter artikel 8 og 9 i forordning nr. 2658/87 ( 55 ) retmæssigt, da den vedtog en underposition for varer, som tidligere var blevet anset for »dele« til videobåndoptagere, og som blev beskrevet som »mekaniske komponenter til apparater til optagelse og gengivelse af video ... med optage- og gengivehoveder (mecadecks)«, afviste Domstolen Kommissionens anbringende baseret på punkt 2.a), hvorefter »mecadeck'en udgør den væsentligste bestanddel af videobåndoptageren, fordi den i sig selv indeholder alle de komponenter, som er karakteristiske for apparatets funktion, nemlig at optage og gengive video« ( 56 ). Domstolen udtalte:

»I den forbindelse bemærkes, at de mekaniske komponenter i en mecadeck ganske vist er nødvendige for, at en videobåndoptager kan fungere på sin særlige måde, men at de elektroniske komponenter er lige så nødvendige. I det væsentlige fremtræder en videobåndoptager netop som en kombination af de mekaniske og de elektroniske komponenter« ( 57 ).

59.

Efter min opfattelse består det væsentlige ved en standardiseret, flerfaset elektrisk motor i kombinationen af alle de forskellige væsentlige dele, som er nødvendige for, at den kan fungere som en elektrisk motor. Endvidere mener jeg — for så vidt som en anvendelse af punkt 2.a) i forhold til en antidumpingtold afhænger af formålet med den pågældende told og den brug, der gøres af de omhandlede indførsler — at det under omstændighederne i denne sag, hvor sagsøgeren ved hjælp af meget præcist udstyr og særligt uddannede medarbejdere fremstiller specialmotorer, som er blevet designet af selskabets ingeniører for at kunne leve op til kundernes krav, er vanskeligt at hævde, at en kombination af en stator og en rotor kan anses for i det væsentlige at fremtræde som en komplet eller færdig standardiseret, flerfaset elektrisk motor. Min konklusion er derfor, at Domstolen, såfremt den anser det for nødvendigt at besvare den nationale rets andet spørgsmål, bør give det svar, at en stator med vikling sammen med en rotor med aksel ikke fremtræder som en i det væsentlige komplet eller færdig standardiseret, flerfaset elektrisk motorer, der er omfattet af antidumpingtolden.

60.

Under hensyn til mine konklusioner for så vidt angår de to første spørgsmål, er det klart, at der ikke ved forordningerne er indført nogen antidumpingtold på importerede dele, og det tredje spørgsmål må besvares i overensstemmelse hermed.

V — Forslag til afgørelse

61.

Følgelig er det min opfattelse, at de spørgsmål, som Finanzgericht Rheinland-Pfalz har forelagt, skal besvares som følger:

»1)

Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3019/86 af 30. september 1986 og artikel 1, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 864/87 af 23. marts 1987 skal fortolkes således, at der derved udelukkende indføres en antidumpingtold på indførsler af komplette eller færdige standardiserede fler-fasede elektriske motorer (også, når disse frembydes i adskilt eller ikke samlet tilstand). Punkt 2.a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende nomenklaturen i den fælles toldtarif indebærer ikke, at ukomplette eller ufærdige flerfasede elektriske motorer falder ind under anvendelsesområdet for den ved disse forordninger indførte antidumpingtold.

2)

Såfremt de ovennævnte bestemmelser i overensstemmelse med punkt 2.a) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende nomenklaturen i den fælles toldtarif skal fortolkes således, at de finder anvendelse på ukomplette eller ufærdige varer, fremtræder en stator med vikling sammen med en rotor med aksel ikke i det væsentlige som en standardiseret eller speciel flerfaset elektrisk motor.

3)

De nævnte bestemmelser foreskriver ikke, at der skal anvendes antidumpingtold på indførte dele til standardiserede flerfasede elektriske motorer.«

( *1 ) – Originalsprog: engelsk.

( 1 ) – EFT L 280, s. 68.

( 2 ) – EFT L 83. s. 1.

( 3 ) – 1987-forordningens fulde titel i EF-Tidende en »Rådets forordning (EØF) nr. 864/87 af 23. marts 1987 om indførelse af en endelig antidumpingtold pa importen af standardiserede elektriske motorer, flerfasede, med effekt pa over 0,75 kW, men hojst 75 kW, med oprindelse i Bulgarien, Den Tyske Demokratiske Republik, Polen, Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, og om endelig opkrævning af de belob, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told«.

( 4 ) – EFT L 345, s. 1.

( 5 ) – EFT L 368, s. 1. De i hovedsagen omhandlede varer blev i 1987 tildelt et nyt kodenummer under »den kombinerede nomenklatur« (»KN«) i henhold til det nye told- og nomenklatursystem, som blev indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenldaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), jf. note 6 nedenfor.

( 6 ) – Jf. Kapteyn og Verloren Van Thcmaat: Introduction to the Law of the European Communities (Gormley editor, 2. udg., 1989), s. 812.

( 7 ) – EFT L 201, s. 1.

( 8 ) – De nugældende bestemmelser er indeholdt i Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11.7.1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT L 209, s. 1). Den 19.7.1995 forelagde Kommissionen Rådet et forslag til en ny rådsforordning om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT C 319, s. 10). Dette forslag har bl.a. til formål at tage hensyn til de ændringer i GATT-lovgivningen vedrorende antidumping, der blev aftalt inden for rammerne af Uruguay-rundens multilaterale handelsforhandlinger, som blev afsluttet i 1994.

( 9 ) – Jf. Kapteyn og Verloren Van Themaat citeret i note 7 ovenfor, s. 812.

( 10 ) – Jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.

( 11 ) – Jf. grundforordningens artikel 13, stk. 3.

( 12 ) – Under retsmodet fremhævede Kommissionen, at 1987-forordningen var den eneste antidumpingforanstaltning nogensinde, hvori ikke samlede varer var blevet pålagt en variabel told, og at forordningen i mellemtiden var blevet ophævet. Ifolge grundforordningens artikel 15 bortfalder antidumpingtold normalt efter en frist pa fem år fra den dato, pa hvilken den trådte i kraft. Dette udsagn synes imidlertid i et vist omfang at stride mod den opfattelse, som generaladvokat Van Gcrvcn udtrykte i sit forslag til afgorclsc i de forenede sager C-305/86 og C-160/87, Neotypc Tcchmashexport mod Kommissionen og Ridet (dom af 11.7.1990, Sml. I, s. 2945), hvor han udtalte, at Rådet og Kommissionen »i praksis [ofte fastsætter] en antidumpingtold på grundlag af forskellen mellem en mindstepris og eksportprisen (eller prisen ved salg til forste uafhængige kobcr)« (punkt 39). Hvor gyldigheden af 1987-forordningen blev stadfæstet af Domstolen i denne sag (jf. punkt 39 nedenfor), er det derimod uklart, om ovenstående bemærkning fra generaladvokaten angik ikke samlede varer.

( 13 ) – Forordning nr. 3618/86, jf. note 4 ovenfor, s. 11. Denne bestemmelse blev gentaget ordret i forordning nr. 2658/87, jf. note 5 ovenfor, s. 15.

( 14 ) – Den nationale ret har bemærket, at dele til motorer nævnes i den 34. betragtning til forordning nr. 864/87, men ingen andre steder i forordningernes tekst. Som Kommissionen har anført, bør det bemærkes, at der også findes en henvisning til motordele i den 29. betragtning i præamblen til 1987-forordningen.

( 15 ) – Under retsmodet henviste sagsogerens advokat til den 29. betragtning til 1987-forordningen til støtte for anbringendet om, at Fællesskabets lovgiver velvidende, at motordele blev importeret særskilt til Fællesskabet, ikke desto mindre bevidst havde besluttet, at sådanne dele ikke skulle være omfattet af forordningens anvendelsesområde.

( 16 ) – Dom af 12.12.1985, sag 165/84, Krohn, Sml. s. 3997, præmis 13.

( 17 ) – Dom af 11.7.1978, sag 6/78, Union française de céréales, Sml. s. 1675.

( 18 ) – Jf. dom af 8.5.1974, sag 183/73, Osram, Sml. s. 477.

( 19 ) – Som svar på et spørgsmål, der blev stillet under retsmødet, medgav sagsøgerens advokat, at delene ganske vist i mange af de tilfælde, som var omhandlet af nærværende sag, var blevet importeret særskilt, men at de i andre tilfælde var blevet importeret i samlet stand.

( 20 ) – Dom af 16.6.1994, sag C-35/93, Sml. I, s. 2655.

( 21 ) – Dom af 13.12.1989, sag C-26/88, Sml. s. 4253.

( 22 ) – Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren har henvist til dom af 30.1.1985, sag 143/83, Kommission mod Danmark, Sml. s. 427.

( 23 ) – Til støtte for dette anbringende har sagsøgeren i det væsentlige påberåbt sig Krohn-sagen, jf. note 17 ovenfor.

( 24 ) – Dom af 24.6.1993, sag C-90/92, Sml. I, s. 3569.

( 25 ) – Som eksempel henviste Kommissionens befuldmægtigede til artikel 1, stk. 3, i RSdets forordning (EØF) nr. 1739/ 24.6.1985 om indforclsc af en endelig antidumpingtold pa importen af visse kuglelejer og koniske rullelejcr med oprindelse i Japan (EFT L 167, s. 3).

( 26 ) – Disse kan sammenfattes således: i) en fastlæggelse af forskellen mellem mindsteprisen for en komplet motor og den pris for hver importeret del) som den første uafhængige køber har betalt; ii) en fastlæggelse af forskellen mellem mindsteprisen for en komplet motor og salgsprisen for en standardiseret, flerfaset elektrisk motor; iii) en fasdæggelse af forskellen mellem mindsteprisen for en ukomplet motor og den salgspris, som er aftalt med den endelige køber af den pågældende ufærdige motor.

( 27 ) – Kommissionen har i den forbindelse henvist til dommen i Develop Dr Eisbein-sagen, præmis 18, jf. note 21 ovenfor.

( 28 ) – Dom af 13.12.1994, sag C-401/93, Sml. I, s. 5587.

( 29 ) – Den iranske regering har henvist til, at statorer sammen med rotorer kan anvendes til at drive pumper ι forbmdelse med visse tvper rengoring og dekontammenng.

( 30 ) – Jf. note 13 ovenfor.

( 31 ) – Det skyldes den omstændighed, at den i 1987-forordningen fastsatte mindstepris var baseret på kostpriser fra de mest effektive producenter af komplette standardiserede, flerfasede elektriske motorer i Fællesskabet frem for på priser fra gennemsnitlige producenter i Fællesskabet (i den midlertidige 1986-forordning var mindsteprisen baseret på gennemsnitsomkostninger). Ifølge regeringen ville det ved anvendelse af det højere omkostningsgrundlag have været nødvendigt at vedtage en antidumpingtold, som ville have hævet importpriser med 60%, hvorimod den med 1987-forordningen vedtagne told kun hævede importpriserne med ca. 35%. Der kan findes støtte for dette udsagn i generaladvokat Van Gerven's forslag til afgørelse i den ovennævnte sag Neotype Techmashexport mod Kommissionen og Rådet (jf. note 13 ovenfor), hvori generaladvokaten anførte, at den i 1987-forordningen fastsatte antidumpingtold »svarer til en stigning på ca. 25% i forhold til importpriserne i referenceperioden« og er således »væsendig lavere end de konstaterede dumpingmargener« (punkt 10).

( 32 ) – Sag 183/73, jf. note 19 ovenfor.

( 33 ) – A.st., præmis 6.

( 34 ) – A.st., ottende afsnit i forslaget til afgorelse.

( 35 ) – Dommens præmis 7 og syttende afsnit i forslaget til afgørelse.

( 36 ) – Jf. note 17 ovenfor, præmis 13.

( 37 ) – A.st., pramis 14.

( 38 ) – Til støtte for denne opfattelse er det værd at bemærke, at den franske version, i modsætning til den engelske og tyske, af underposition 85.01 C henviser tl»parties et pièces attachées« (min fremhævelse).

( 39 ) – Kendelse af 16.1.1987, sag 304/86 R, Sml. s. 267.

( 40 ) – A.st., præmis 15.

( 41 ) – Jf. note 19 ovenfor.

( 42 ) – A.st., præmis 7.

( 43 ) – Jf. punkt 32 ovenfor.

( 44 ) – Jf. note 26 ovenfor.

( 45 ) – Jf. note 25 ovenfor.

( 46 ) – A.st.

( 47 ) – Jf. note 26 ovenfor.

( 48 ) – Domstolen henviste til dom af 13.12.1983, sag 218/82, Kommissionen mod Rådet, Sml. s. 4063, til støtte for det første princip og til dom af 10.3.1971, sag 38/70, Tradax, Sml. s. 27, org. ref.: Rec. s. 145, til støtte for det andet princip (præmis 11).

( 49 ) – Jf. note 21 ovenfor, note 12 i forslaget til afgorelse.

( 50 ) – JO L 137, s. 10.

( 51 ) – Jf. Develop Dr Eisbein-sagen, punkt 19 i forslaget til afgorclse. Generaladvokaten henviste til Domstolens dom af 29.5.1979, sag 165/78, IMCO, Sml. s. 1837, til stolte for denne opfattelse. I nævnte sag udtalte Domstolen, at punkt 2.a) »både omfatter endnu ikke samlede og adskilte varer, idet endnu ikke samlede varer, for så vidt som der heraf kan fremstilles en komplet vare, omfattes af de for den pågx'l-dende vare [dvs. den komplette vare] gældende bestemmelser, selv om den fxllcs toldtarif indeholder en sx'rlig position for de adskilte dele og tilbehor«.

( 52 ) – A.st., pr.rmis 17.

( 53 ) – A.st-, prxmis 19.

( 54 ) – Jf. note 29 ovenfor.

( 55 ) – Jf. note 5 ovenfor.

( 56 ) – Jf. præmis 23 i dommen i GoldStar Europe-sagen, jf. note 29 ovenfor.

( 57 ) – A.st., præmis 26.

Full & Egal Universal Law Academy