Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
1. I den foreliggende traktatbrudssag har Kommissionen ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 26. april 1994 anlagt sag med paastand om, at Den Hellenske Republik, ved fortsat at lade bestemmelserne i artikel 70 i lovdekret nr. 2545/1940 og bekendtgoerelse nr. 46508 af 10./17. maj 1976 fra ministeren for undervisning og kirkelige anliggender (med senere aendringer) vaere gaeldende, har tilsidesat de forpligtelser, som paahviler den i medfoer af EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt artikel 3, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet (1).
2. Foer Kommissionen anlagde sagen, tilsendte den sagsoegte en aabningsskrivelse af 1. juli 1992, efterfulgt af en begrundet udtalelse af 26. august 1993.
3. Kommissionen har gjort gaeldende, at det foelger af de naevnte bestemmelser, at der stilles strengere krav ved ansaettelse af udenlandske sproglaerere (herunder statsborgere fra andre medlemsstater) ved private skoler, der underviser i fremmede sprog, end ved ansaettelsen af graeske statsborgere.
Kommissionen har endvidere som svar paa et spoergsmaal stillet af Domstolen oplyst, at artikel 70 i lovdekret nr. 2545/1940 kraever, at laerere ved private skoler skal besidde de samme specifikke kvalifikationer, som kraeves for at blive ansat i en tilsvarende stilling ved en offentlig undervisningsinstitution. I henhold til artikel 18, stk. 1, i praesidentens dekret nr. 611/27/6-15/7/1977 om ansaettelse af bl.a. funktionaerer ved staten og andre offentlige institutioner, herunder skoler, kan ingen ansaettes som funktionaer, hvis han ikke er graesk statsborger. Kommissionen henviser i den forbindelse til den graeske regerings svar paa Domstolens spoergsmaal i sag 147/86 (2), hvori regeringen bekraefter, at det i henhold til ovennaevnte regler kraeves, at laerere ved private skoler er af graesk nationalitet.
4. Den Hellenske Republik har i den foreliggende sag ikke bestridt, at de paagaeldende regler er uforenelige med faellesskabsretten.
Derimod har Den Hellenske Republik i sit indlaeg for Domstolen gjort gaeldende, at et dekret fra praesidenten, der aendrer de omstridte regler, saaledes at der fremover stilles de samme krav til statsborgere fra andre medlemsstater som til graeske statsborgere, allerede er underskrevet af de relevante ministre og nu er forelagt republikkens praesident med henblik paa underskrift og efterfoelgende offentliggoerelse, hvorfor sagen ikke laengere har noget formaal.
5. Det er saaledes ubestridt, at den sagsoegte medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til faellesskabsretten.
Det fremgaar endvidere klart af Domstolens faste praksis (3), at genstanden for en sag anlagt i medfoer af EF-traktatens artikel 169 fastlaegges i Kommissionens begrundede udtalelse. Selv i det tilfaelde, hvor traktatbruddet ophoerer, mens sagen verserer for Domstolen, er det stadig af interesse at opretholde soegsmaalet med henblik paa at fastlaegge grundlaget for det ansvar, en medlemsstat som foelge af traktatbruddet kan paadrage sig over for andre medlemsstater, Faellesskabet eller private.
Forslag til afgoerelse
6. Jeg skal paa denne baggrund foreslaa Domstolen at afsige foelgende dom:
° Den Hellenske Republik har, ved fortsat at lade bestemmelserne i artikel 70 i lovdekret nr. 2545/1940 og bekendtgoerelse nr. 46508 af 10./17. maj 1976 fra ministeren for undervisning og kirkelige anliggender (med senere aendringer) vaere gaeldende, tilsidesat de forpligtelser, som paahviler den i medfoer af EF-traktatens artikel 48, stk. 2, samt artikel 3, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68.
° Den Hellenske Republik skal betale sagens omkostninger.
(*) Originalsprog: dansk.
(1) ° EFT 1968 II, s. 467, org. ref.: JO L 257, s. 2.
(2) ° Dom af 15.3.1988, Kommissionen mod Graekenland, Sml. s. 1637.
(3) ° Jf. bl.a. dom af 1.12.1993, sag C-37/93, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 6295.
Full & Egal Universal Law Academy