FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
CARL OTTO LENZ
fremsat den 16. november 1995 ( *1 )
1.
Kommissionen har anlagt det foreliggende traktatbrudssøgsmål mod Irland og har nedlagt påstand om, at:
1)
Det fastslås, at Irland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande ( 1 ), og om ændring af direktiv 89/662/EØF ( 2 ), 90/425/EØF ( 3 ) og 90/675/EØF ( 4 ), navnlig direktivets artikel 30, samt traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved ikke at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet og/eller ved ikke straks at underrette Kommissionen herom.
2)
Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
2.
Ifølge artikel 30 i direktiv 91/496 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 1. juli 1992 og straks underrette Kommissionen herom.
3.
Da Kommissionen ikke fik nogen meddelelse om en eventuel gennemførelse fra medlemsstatens side, indledte den traktatbrudsproceduren ved åbningsskrivelse af 14. oktober 1992. Åbningsskrivelsen blev ikke besvaret. Derefter fremsatte Kommissionen den 11. maj 1993 en begrundet udtalelse. Ved skrivelse fra Irlands Faste Repræsentation ved De Europæiske Fællesskaber af 15. juli 1993 underrettede Irland Kommissionen om, at gennemførelsesproceduren var i gang. Da Kommissionen ikke fik meddelelse om, at proceduren var afsluttet, anlagde den den 14. april 1994 sag ved Domstolen. Den irske regering har forsvaret sig mod Kommissionens påstand, idet den henviser til, at Irland har gennemført direktivet ved bekendtgørelse (»statutory instrument«) nr. 255 fra 1994, som blev underskrevet af den irske landbrugsminister den 26. juli 1994, med undtagelse af bestemmelserne om fisk og fiskerivarer.
4.
Det står fast, at direktivet endnu iltke var gennemført fuldstændigt i national ret ved udløbet af den af Kommissionen fastsatte frist.
5.
Der må derfor gives Kommissionen medhold i dens påstand på grund af den manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist.
6.
I medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2, bør det pålægges den tabende part at betale sagens omkostninger.
Forslag til afgørelse
7.
Efter det ovenfor anførte skal jeg foreslå følgende afgørelse:
»1)
Irland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF, navnlig direktivets artikel 30, samt traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved ikke at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet og/eller ved ikke straks at underrette Kommissionen herom.
2)
Irland betaler sagens omkostninger.«
( *1 ) – Originalsprog: tysk.
( 1 ) – EFT L 268, s. 56.
( 2 ) – EFT L 395, s. 13.
( 3 ) – EFT L 224, s. 29.
( 4 ) – EFT L 373, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy