Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1. Statsstoette ° forbud ° undtagelser ° stoette til skibsbygning ° direktiv 87/167 ° minimumsbetingelser ° regler for fiskerisektoren, fastlagt af Kommissionen i form af retningslinjer ° hensyntagen til kriterier, der finder anvendelse inden for den faelles fiskeripolitik ° lovligt
(EOEF-traktaten, art. 42, 92 og 93; Raadets direktiv 87/167)
2. Statsstoette ° Kommissionens undersoegelse ° indfoerelse af en ramme for stoette i en erhvervssektor ° regler for fiskerisektoren, fastlagt af Kommissionen i form af retningslinjer ° medlemsstaternes accept heraf ° bindende virkning ° anvendelse paa stoette til bygning af fiskerfartoejer, der indgaar i faellesskabsflaaden
(EOEF-traktaten, art. 93, stk. 1)
Sammendrag
1. Det foelger af hjemmelen, som er EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra d), nu EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og af ordlyden af artikel 1, litra d), andet afsnit, og artikel 4, stk. 1, at direktiv 87/167 om stoette til skibsbygningsindustrien vedroerer den gruppe af stoetteformer, som "kan betragtes som forenelige med faellesmarkedet". Dette indebaerer, at en stoette til skibsbygningsindustrien ikke noedvendigvis er forenelig med faellesmarkedet, blot fordi den opfylder betingelserne i direktivet, idet det altid paahviler Kommissionen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, at afgoere, om stoetten opfylder alle betingelser for at vaere forenelig med faellesmarkedet.
Kommissionen skal ved vurderingen af, om en stoette paa fiskeriomraadet er forenelig med faellesmarkedet, tage hensyn til kravene i den faelles politik paa dette omraade, dels fordi traktatens artikel 42, stk. 1, anerkender landbrugspolitikkens forrang frem for traktatens maalsaetninger paa konkurrenceomraadet, og dels fordi den faelles fiskeripolitiks nyttevirkning ikke maa undergraves. Kommissionen kan saaledes, naar den udoever sin kompetence i medfoer af traktatens artikel 92 og 93, udstede retningslinjer for gennemgangen af national stoette til fiskerisektoren, hvori det tilkendegives, at foruden principper af ren konkurrencepolitisk karakter skal ogsaa principper, begrundet i den faelles fiskeripolitik, overholdes, selv om Raadet ikke udtrykkelig har givet den bemyndigelse hertil.
2. Naar det i traktatens artikel 93, stk. 1, fastslaas, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne foretager en loebende undersoegelse af stoetteordninger, som findes dér, og foreslaar medlemsstaterne saadanne foranstaltninger, som faellesmarkedets funktion eller gradvise udvikling kraever, medfoerer dette en forpligtelse for Kommissionen og medlemsstaterne til at indgaa et fast og regelmaessigt samarbejde, som hverken Kommissionen eller en medlemsstat kan frigoere sig for paa ubestemt tid, alt efter deres ensidige oensker.
En medlemsstat, som er underkastet forpligtelsen til samarbejde ifoelge traktatens artikel 93, stk. 1, og som har accepteret reglerne i de retningslinjer, som Kommissionen har udstedt for gennemgangen af national stoette til fiskerisektoren, er navnlig forpligtet til at anvende disse retningslinjer, naar den traeffer afgoerelse vedroerende en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej, der uafhaengigt af fangstpladsen skal indgaa i en af faellesskabsflaaderne.
Parter
I sag C-311/94,
angaaende en anmodning, som Nederlandenes Raad van State i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,
IJssel-Vliet Combinatie BV
mod
Minister van Economische Zaken,
at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 42, 92 og 93, af Raadets forordning (EOEF) nr. 4028/86 af 18. december 1986 om faellesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne (EFT L 376, s. 7), af Raadets direktiv 87/167/EOEF af 26. januar 1987 om stoette til skibsbygningsindustrien (EFT L 69, s. 55) og af retningslinjer for gennemgangen af national stoette til fiskerisektoren ((88/C 313/09) (EFT 1988 C 313, s. 21)),
har
DOMSTOLEN
sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene G.F. Mancini, J.L. Murray og L. Sevón samt dommerne C.N. Kakouris, P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, D.A.O. Edward (refererende dommer), J.-P. Puissochet, G. Hirsch og M. Wathelet,
generaladvokat: C.O. Lenz
justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,
efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:
° IJssel-Vliet Combinatie BV ved advokat P.V.F. Bos, Rotterdam
° den nederlandske regering ved juridisch adviseur A. Bos, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget
° den franske regering ved directeur adjoint E. Belliard, sous-directeur C. de Salins og chargé de mission J.-M. Belorgey, alle Udenrigsministeriets Direction des affaires juridiques, som befuldmaegtigede
° Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved P. Nemitz og H. van Vliet, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,
paa grundlag af retsmoederapporten,
efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 26. marts 1996 af IJssel-Vliet Combinatie BV ved P.V.F. Bos, af den nederlandske regering ved assistent-juridisch adviseur J.S. van den Oosterkamp, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved C. de Salins og J.-M. Belorgey og af Kommissionen ved P. Nemitz og H. van Vliet,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 23. maj 1996,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 1. november 1994, indgaaet til Domstolen den 25. november 1994, har Nederlandenes Raad van State i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal, hvoraf det andet er blevet aendret ved skrivelse af 8. december 1994 fra formanden for Afdelingen for Forvaltningsretlige Sager i Raad van State, om fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 42, 92 og 93, af Raadets forordning (EOEF) nr. 4028/86 af 18. december 1986 om faellesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne (EFT L 376, s. 7), af Raadets direktiv 87/167/EOEF af 26. januar 1987 om stoette til skibsbygningsindustrien (EFT L 69, s. 55, herefter "sjette direktiv") og af retningslinjer for gennemgangen af national stoette til fiskerisektoren ((88/C 313/09) (EFT 1988 C 313, s. 21, herefter "retningslinjerne")).
2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem IJssel-Vliet Combinatie BV (herefter "IJssel-Vliet"), et selskab stiftet i henhold til nederlandsk ret, og Minister van Economische Zaken (herefter "oekonomiministeren") vedroerende en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej, som sidstnaevnte har afslaaet.
3 I forordning nr. 4028/86, som indeholder den faelles fiskeripolitiks strukturpolitiske elementer, anfoeres det i syvende betragtning, at formaalet bl.a. er at omstrukturere faellesskabsflaaderne. Formaalet med denne omstrukturering er ifoelge tiende betragtning at skabe en stabil balance mellem fiskerikapaciteten og de disponible fiskeressourcer ved at fjerne overkapaciteten inden for fiskeriet. For at naa disse maal og sikre, at den faelles fiskeripolitik fungerer tilfredsstillende, bestemmer forordningen, at fiskeripolitikken skal stoettes med "offentlige midler" (femte betragtning), som kan vaere enten faellesskabsmidler eller nationale midler.
4 Hvad angaar national stoette bestemmes i artikel 49 i forordning nr. 4028/86:
"Traktatens artikel 92, 93 og 94 finder inden for det omraade, der er omfattet af denne forordning, anvendelse paa national stoette, der ydes af medlemsstaterne."
5 Hvad angaar denne stoette bestemmes det i afsnit VII i forordningen, under overskriften "Tilpasning af kapaciteten", at medlemsstaterne kan yde en oplaegningspraemie eller en praemie for endeligt ophoer ved henholdsvis midlertidigt eller endeligt ophoer af visse fiskerfartoejers aktivitet, og at Faellesskabet kan deltage i udgifterne hertil.
6 Hvad angaar sjette direktiv indeholder det i sammenhaeng med "krisen inden for skibsbygningsindustrien i verden som helhed" (anden betragtning) visse regler om ydelse af national stoette til skibsbygning.
7 Ifoelge artikel 1, litra a), i sjette direktiv forstaas der ved udtrykket "skibsbygning" bl.a. bygning i Faellesskabet af fiskerfartoejer paa mindst 100 BT.
8 Det fremgaar af artikel 1, litra d), andet afsnit, at nationale stoetteordninger til skibsbygning "kan betragtes som forenelige med faellesmarkedet, saafremt de opfylder undtagelseskriterierne i dette direktiv".
9 Med henblik herpaa bestemmes det i artikel 4, stk. 1, at "produktionsstoette til bygning og ombygning af skibe kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet, saafremt den samlede stoette, udtrykt i nettosubventionsaekvivalent, der ydes til hver enkelt kontrakt, ikke overstiger en faelles maksimumsgraense ...". Denne maksimumsgraense fastsaettes i henhold til artikel 4, stk. 2, "af Kommissionen paa grundlag af den bestaaende forskel mellem de mest konkurrencedygtige EF-vaerfters omkostninger og de priser, der anvendes af deres vigtigste internationale konkurrenter ...".
10 I artikel 10, stk. 1, bestemmes, at den paagaeldende stoette ud over traktatens artikel 92 og 93 er underlagt visse saerlige regler om anmeldelse. Ifoelge artikel 10, stk. 2, er ivaerksaettelsen af enhver form for stoette paa det paagaeldende omraade betinget af Kommissionens forudgaaende tilladelse.
11 Da Kommissionen fandt, at de i forordning nr. 4028/86 og sjette direktiv definerede strukturpolitikker ikke var "umiddelbart forenelige", har den ved skrivelse af 26. maj 1988 (herefter "skrivelsen") oplyst medlemsstaterne om, hvorledes den agter at anvende disse to tekster.
12 Ifoelge skrivelsen kan der ikke ydes stoette, hverken faellesskabs- eller national stoette, til bygning af fiskerfartoejer, der er bestemt til at indgaa i faellesskabsflaaden, medmindre den er i overensstemmelse med den faelles fiskeripolitik. Som foelge heraf kan der alene ydes stoette i henhold til sjette direktiv til fiskerfartoejer, der er bestemt til at indgaa i tredjelandes fiskerflaader.
13 Derefter har Kommissionen udstedt retningslinjer for at underrette medlemsstaterne om, hvorledes den agter at udoeve sit skoen ifoelge traktatens artikel 92 og 93 i forbindelse med nye stoetteordninger. Kommissionen har ligeledes i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 1, foreslaaet medlemsstaterne, at de for de eksisterende stoetteordninger paa omraadet anvender de kriterier, der er fastlagt i retningslinjerne. Dette forslag blev meddelt den nederlandske regering ved skrivelse af 30. november 1988. I skrivelsen anmodede Kommissionen regeringen om at forsikre den om, at alle nationale stoetteforanstaltninger paa fiskeriomraadet overholdt kriterierne i retningslinjerne. Den nederlandske regering bekraeftede ved skrivelse af 31. januar 1989 til Kommissionen, at de paagaeldende former for stoette var i overensstemmelse med retningslinjerne.
14 De generelle principper i retningslinjerne fastslaar paa samme maade som i skrivelsen, at national stoette til fiskerisektoren kun kan paataenkes, for saa vidt stoetten ydes under hensyntagen til maalsaetningerne for den faelles fiskeripolitik. I den sammenhaeng anfoerte Kommissionen, at den havde besluttet ikke at godkende national stoette i medfoer af sjette direktiv til bygning af fiskerfartoejer, der skulle indgaa i Faellesskabets fiskerflaade.
15 Kommissionen har ved beslutning 88/123/EOEF af 11. december 1987 om det fleraarige udviklingsprogram for fiskerflaaden (1987-1991), som Nederlandene har forelagt i medfoer af forordning (EOEF) nr. 4028/86 (EFT 1988 L 62, s. 28, herefter "beslutningen"), godkendt dette program (herefter "programmet") med forbehold af visse graenser og betingelser, der fremgaar af beslutningen.
16 Kommissionen har dog henvist til, at enhver finansiel stoette paa det paagaeldende omraade for at kunne godkendes skal indgaa i programmet, der konkretiserer den faelles fiskeripolitik i forhold til Kongeriget Nederlandene.
17 Ved Regeling generieke steun zeescheepsnieuwbouw 1988 (den nederlandske ordning om almindelig stoette til nybygning af soegaaende skibe, herefter "den nationale stoetteordning") blev der paa visse betingelser indfoert stoette til bygning af skibe. Ifoelge artikel 28 i denne nationale stoetteordning og i henhold til artikel 10, stk. 2, i sjette direktiv var ivaerksaettelsen af ordningen betinget af Kommissionens godkendelse.
18 Kommissionen har ved skrivelse af 29. marts 1988 godkendt denne nationale stoetteordning i medfoer af sjette direktiv. Dernaest har den nederlandske regering ved skrivelse af 26. oktober 1988 meddelt Kommissionen visse forslag til aendringer, der hverken aendrer ordningens almindelige sigte eller formaal. Disse aendringer blev godkendt af Kommissionen ved skrivelse af 22. december 1988, i det omfang stoetten paa fiskeriomraadet overholdt retningslinjerne.
19 Den 28. november 1988 indgav IJssel-Vliet en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej paa 6 500 tons til oekonomiministeren. Ansoegningen blev afslaaet ved oekonomiministerens afgoerelse af 1. december 1989.
20 Den 28. december 1989 indgav IJssel-Vliet en klage over denne afgoerelse, der ved afgoerelse af 19. marts 1991 blev afvist som ubegrundet. OEkonomiministeren fandt, at den ansoegte stoette ikke kunne tildeles, idet den ikke var i overensstemmelse med programmet. IJssel-Vliet har under henvisning til sjette direktiv anket denne afgoerelse til Raad van State.
21 Paa denne baggrund har Raad van State besluttet at udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende to spoergsmaal:
"1) Har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til artikel 42 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, sammenholdt med artikel 49 i Raadets forordning (EOEF) nr. 4028/86 af 18. december 1986 om faellesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne, naar der ikke foreligger en udtrykkelig bemyndigelse fra Raadet for De Europaeiske Faellesskaber, kompetence til ° inden for rammerne af sin kompetence i henhold til artikel 93 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab til at undersoege medlemsstaternes stoetteordninger ° med henblik paa samordning af naevnte forordning (EOEF) nr. 4028/86 og Raadets direktiv af 26. januar 1987 om stoette til skibsbygningsindustrien (87/167/EOEF), at udarbejde retningslinjer for gennemgangen af national stoette til fiskerisektoren (88/C 313/09), at offentliggoere dem og anvende dem som grundlag ved vurderingen af nationale stoetteordninger, naar retningslinjerne foruden principper af ren konkurrencepolitisk karakter ogsaa indeholder principper, der er begrundet i den faelles fiskeripolitik?
2) Saafremt spoergsmaal 1) besvares bekraeftende:
Er medlemsstaterne forpligtet til at anvende de ovennaevnte retningslinjer ved deres stillingtagen til en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej? I bekraeftende fald, hvorpaa beror denne forpligtelse?
Bestaar denne forpligtelse udelukkende, naar det paagaeldende fartoej helt eller delvis er bestemt til fiskeri i farvande, der henhoerer under Faellesskabets medlemsstaters hoejhedsomraade eller jurisdiktion eller i farvande, som er omfattet af Faellesskabets eksterne fiskeripolitik?"
22 Det bemaerkes, at Raad van State i forelaeggelseskendelsen har oplyst, at det maa anses for godtgjort, at det paagaeldende fartoej i hvert fald delvis er bestemt til fiskeri i farvande, der henhoerer under Faellesskabets medlemsstaters hoejhedsomraade eller jurisdiktion.
23 Dernaest bemaerkes, at IJssel-Vliet under retsmoedet har meddelt Domstolen, at fartoejet, der i mellemtiden er faerdigbygget, sejler under nederlandsk flag.
Foerste spoergsmaal
24 Den forelaeggende ret oensker i det vaesentlige oplyst, om Kommissionen ved udoevelsen af sin kompetence i medfoer af traktatens artikel 92 og 93 kunne udstede retningslinjer, hvori det tilkendegives, at foruden principper af ren konkurrencepolitisk karakter skal ogsaa principper, begrundet i den faelles fiskeripolitik, overholdes, selv om Raadet ikke udtrykkeligt har givet den en bemyndigelse hertil.
25 IJssel-Vliet har gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat sjette direktivs raekkevidde ved i retningslinjerne at fastslaa, at stoette til bygning af et fiskerfartoej kun kan anses for forenelig med faellesmarkedet, saafremt stoetten ydes under hensyntagen til maalsaetningen for den faelles fiskeripolitik. Selskabet har dernaest anfoert, at i modsaetning til ordlyden af retningslinjerne er enhver stoette til bygning af et fiskerfartoej, som omhandlet i artikel 1, litra a), i sjette direktiv, i sig selv forenelig med det faelles marked, naar stoetten ikke overskrider den maksimumsgraense, som Kommissionen har fastsat. Kommissionens rolle i forbindelse med dette direktiv er begraenset til en kontrol af, at betingelsen om maksimumsgraensen er overholdt. IJssel-Vliet har herved stoettet sig paa dom af 18. maj 1993 (forenede sager C-356/90 og C-180/91, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 2323).
26 Det bemaerkes, at sjette direktiv har hjemmel i traktatens artikel 92, stk. 3, litra d). Den omhandlede stoette indgaar derfor i den gruppe af stoetteformer, som "kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet". De relevante bestemmelser i sjette direktiv indeholder i oevrigt en noejagtig gengivelse af denne bestemmelse [jf. artikel 1, litra d), andet afsnit, og artikel 4, stk. 1, samt ligeledes hertil ovennaevnte dom i sagen Belgien mod Kommissionen, praemis 32].
27 Selv om en saadan stoette kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet, er resultatet ikke noedvendigvis, at den er det. Det paahviler nemlig Kommissionen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 3, at afgoere, om en saadan stoette opfylder alle betingelser for at vaere forenelig med faellesmarkedet. I denne sammenhaeng bemaerkes, at artikel 10 i sjette direktiv udtrykkeligt fastslaar, at traktatens artikel 93 finder anvendelse, og i oevrigt indeholder andre regler om anmeldelse.
28 Det foelger heraf, at selv om en stoette opfylder betingelserne i sjette direktiv, medfoerer dette dog ikke, at den noedvendigvis er forenelig med faellesmarkedet.
29 Subsidiaert har IJssel-Vliet gjort gaeldende, at saafremt Kommissionen har ret til at erklaere en stoette, der opfylder betingelserne i sjette direktiv, uforenelig med faellesmarkedet, kan den under ingen omstaendigheder goere dette paa grundlag af overvejelser vedroerende den faelles fiskeripolitik, som er uden forbindelse med konkurrencepolitikken. Dette er nemlig umuligt paa grund af artikel 49 i forordning nr. 4028/86, hvorefter denne sidstnaevnte politik finder anvendelse paa fiskeriomraadet.
30 Det bemaerkes, at en hensyntagen til overvejelser vedroerende den faelles fiskeripolitik udgoer et vaesentligt element i Kommissionens bedoemmelse af, om en stoette paa fiskeriomraadet som den, der behandles her, er forenelig med faellesmarkedet, hvorfor der paa ingen maade er tale om en overtraedelse af dens befoejelser.
31 Det foelger nemlig af traktatens artikel 42, stk. 1, hvori landbrugspolitikkens forrang frem for traktatens maalsaetninger paa konkurrenceomraadet anerkendes, at en eventuel anvendelse paa landbrugsomraadet af traktatens konkurrenceregler er betinget af, at der tages hensyn til de maalsaetninger, der fremgaar af traktatens artikel 39, nemlig formaalene med den faelles landbrugspolitik (jf. hertil dom af 5.10.1994, sag C-280/93, Tyskland mod Raadet, Sml. I, s. 4973).
32 Paa fiskeriomraadet omfatter den faelles politik i oevrigt regler om faellesmarkedets funktion og udvikling (jf. traktatens artikel 38, stk. 4). Saafremt Kommissionen ikke tager hensyn hertil, opstaar der fare for, at den alvorligt undergraver denne faelles politiks nyttevirkning.
33 Det foelger heraf, at Kommissionen, naar den vurderer, om en stoette, der ydes paa fiskeriomraadet, er forenelig med faellesmarkedet, skal tage hensyn til de krav, der foelger af den faelles politik paa dette omraade, og som faktisk er de samme som faellesmarkedets.
34 Det foerste spoergsmaal maa saaledes besvares med, at Kommissionen, naar den udoever sin kompetence i medfoer af traktatens artikel 92 og 93, kan udstede retningslinjer, hvori det tilkendegives, at foruden principper af ren konkurrencepolitisk karakter skal ogsaa principper, begrundet i den faelles fiskeripolitik, overholdes, selv om Raadet ikke udtrykkeligt har givet den bemyndigelse hertil.
Andet spoergsmaal
35 Det bemaerkes, at dette spoergsmaal kan opdeles i to dele, hvoraf foerste del drejer sig om at faa fastslaaet, om retningslinjerne er bindende, og den anden del at faa defineret de fartoejer, der er underkastet reglerne i retningslinjerne.
36 Hvad angaar den foerste del af spoergsmaalet bemaerkes, at Kommissionen i henhold til traktatens artikel 93, stk. 1, sammen med medlemsstaterne foretager en loebende undersoegelse af de stoetteordninger, som findes dér. Den foreslaar dem saadanne foranstaltninger, som faellesmarkedets funktion eller gradvise udvikling kraever. Bestemmelsen indebaerer saaledes en forpligtelse for Kommissionen og medlemsstaterne til at indgaa et fast og regelmaessigt samarbejde, som hverken Kommissionen eller en medlemsstat kan frigoere sig for paa ubestemt tid, alt efter deres ensidige oensker (jf. dom af 29.6.1995, sag C-135/93, Spanien mod Kommissionen, Sml. I, s. 1651).
37 Det bemaerkes, at retningslinjerne er udstedt under henvisning til traktatens artikel 93, stk. 1, og saaledes omfattes af det faste og regelmaessige samarbejde, som hverken Kommissionen eller medlemsstaterne kan frigoere sig for. Dernaest er retningslinjerne netop ° i det mindste i forholdet mellem Kommissionen og Kongeriget Nederlandene ° i overensstemmelse med aanden i det faste og regelmaessige samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som det kraeves efter naevnte traktatbestemmelse.
38 For det foerste er retningslinjerne, der ikke er de foerste, som finder anvendelse paa det paagaeldende omraade, en ajourfoering af de tidligere retningslinjer, og de indgaar saaledes i den faste og regelmaessige undersoegelse af fiskeriomraadet.
39 For det andet er denne undersoegelse, uanset at Kommissionen har det afgoerende ord, blevet udfoert i samarbejde med medlemsstaterne. Disse er foerst og fremmest blevet hoert ° den nederlandske regering ved skrivelser af 30. marts og 6. maj 1988 ° vedroerende udkastet til retningslinjerne, og Kommissionen har dernaest ved skrivelse af 30. november 1988 til den nederlandske regering meddelt, at den ved godkendelsen af den endelige udgave af retningslinjerne har taget hensyn til de bemaerkninger, medlemsstaterne har fremsat.
40 For det tredje fremgaar det af denne sidstnaevnte skrivelse, at samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne har bestaaet, saa laenge retningslinjerne har eksisteret. Kommissionen anmodede nemlig i skrivelsen den nederlandske regering om at forsikre den om, at alle stoetteforanstaltninger paa omraadet overholdt kriterierne i retningslinjerne. Den nederlandske regering har som svar herpaa ved skrivelse af 31. januar 1989 over for Kommissionen bekraeftet, at den stoette, der ydes paa fiskeriomraadet, overholdt retningslinjerne (jf. ovenfor, praemis 13). Paa tidspunktet for bekraeftelsen anvendte den nederlandske regering den nationale stoetteordning, der saaledes maa betragtes som omfattet af bekraeftelsen.
41 Hvad angaar behandlingen af stoette inden for fiskeriomraadet foelger det saaledes af sagens akter, at Kommissionen og den nederlandske regering i medfoer af traktatens artikel 93, stk. 1, har indgaaet et samarbejde, som hverken den ene eller anden part kan frigoere sig for efter eget oenske.
42 Det skal dernaest bemaerkes, at Domstolen i dom af 24. marts 1993 (sag C-313/90, CIRFS m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1125, praemis 35) har fastslaaet, at en "stoetteordning", der har samme juridiske karakter som retningslinjerne, og hvis regler er blevet accepteret af medlemsstaterne, har bindende virkning.
43 I denne sag er Kommissionens godkendelse af aendringerne i den nationale stoetteordning alene givet, for saa vidt den af den nederlandske regering ydede stoette til bygning af fiskerfartoejer overholdt retningslinjerne. Under disse omstaendigheder har regeringen ved at gennemfoere aendringerne accepteret de regler, der er indeholdt i retningslinjerne. Disse sidstnaevnte har derfor i overensstemmelse med ovennaevnte dom i sagen CIRFS m.fl. mod Kommissionen bindende virkning i forhold til denne medlemsstat.
44 Det foelger saaledes dels af samarbejdsforpligtelsen i traktatens artikel 93, stk. 1, og dels af accepten af reglerne i retningslinjerne, at en medlemsstat, her Kongeriget Nederlandene, er forpligtet til at anvende retningslinjerne, naar den traeffer afgoerelse vedroerende en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej.
45 Hvad angaar den anden del af det andet spoergsmaal bemaerkes foerst, at retningslinjerne, saaledes som det fremgaar af praemis 14 og 3 i denne dom, finder anvendelse paa stoette til bygning af fiskerfartoejer, der er bestemt til at indgaa i "faellesskabsflaaden", og at formaalet med den faelles politik, som retningslinjerne skal sikre overholdelsen af, er en fortsat omstrukturering af "faellesskabsflaaderne".
46 Det maa saaledes undersoeges, om et fartoej som det, denne sag drejer sig om, maa betragtes som bestemt til at indgaa i en af faellesskabsflaaderne.
47 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 58 i forslaget til afgoerelse, er kriteriet for anvendelse af bestemmelserne om den faelles politik vedroerende faellesskabsflaaderne bl.a. det flag, fartoejet foerer. Et fartoej, der foerer en medlemsstats flag, har saaledes til enhver tid adgang til de faelles fiskeressourcer, baade i farvande, der henhoerer under Faellesskabets medlemsstaters hoejhedsomraade eller jurisdiktion, og i farvande, der er omfattet af den eksterne fiskeripolitik, ligesom fartoejet er underkastet de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i bestemmelserne paa omraadet for den faelles politik.
48 Det foelger heraf, at et fartoej, der foerer en medlemsstats flag, skal betragtes som en del af en af faellesskabsflaaderne, uafhaengigt af fangstpladsen.
49 Det andet spoergsmaal maa saaledes i sin helhed besvares med, at en medlemsstat, her Kongeriget Nederlandene, som er underkastet forpligtelsen til samarbejde ifoelge traktatens artikel 93, stk. 1, og som har accepteret reglerne i retningslinjerne, er forpligtet til at anvende dem, naar den traeffer afgoerelse vedroerende en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej, der uafhaengigt af fangstpladsen skal indgaa i en af faellesskabsflaaderne.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
50 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske og franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Nederlandenes Raad van State ved kendelse af 1. november 1994, for ret:
1) Kommissionen kunne ved udoevelsen af sin kompetence i medfoer af EOEF-traktatens artikel 92 og 93 udstede retningslinjer for gennemgangen af national stoette til fiskerisektoren (88/C 313/09), hvori det tilkendegives, at foruden principper af ren konkurrencepolitisk karakter skal ogsaa principper, begrundet i den faelles fiskeripolitik, overholdes, selv om Raadet ikke udtrykkeligt har givet den bemyndigelse hertil.
2) En medlemsstat, her Kongeriget Nederlandene, som er underkastet forpligtelsen til samarbejde ifoelge traktatens artikel 93, stk. 1, og som har accepteret reglerne i retningslinjerne, er forpligtet til at anvende dem, naar den traeffer afgoerelse vedroerende en ansoegning om stoette til bygning af et fiskerfartoej, der uafhaengigt af fangstpladsen skal indgaa i en af faellesskabsflaaderne.
Full & Egal Universal Law Academy