Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse
Nøgleord
++++
1. Retspleje ° intervention ° foreloebige forholdsregler ° personer med interesse i afgoerelsen ° hovedsag angaaende en paastand om annullation af en afgoerelse om en kunstners manglende adgang til en konkurrence med henblik paa udvaelgelse af kunstvaerker til en bygning til brug for en faellesskabsinstitution ° formanden for og medlemmerne af institutionens Personaleudvalg ° begaering om intervention ikke taget til foelge
(EOEF-statutten for Domstolen, art. 37, stk. 2)
2. Foreloebige forholdsregler ° udsaettelse af gennemfoerelsen ° betingelser ° alvorlig og uoprettelig skade ° afvejning af samtlige interesser i sagen ° begaering om suspension af den virksomhed, der udoeves af et udvaelgelsesudvalg, som har til opgave at udvaelge kunstvaerker til en bygning til brug for en faellesskabsinstitution
(EOEF-traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)
Sammendrag
1. Det er begrebsligt en forudsaetning for, at nogen har en interesse i afgoerelsen af en tvist i den i artikel 37, stk. 2, i statutten for Domstolen forudsatte betydning, at der skal vaere tale om en direkte og aktuel interesse vedroerende afgoerelsen om de paastande, som specifikt angaar den retsakt, hvis annullation eller gennemfoerelses udsaettelse sagsoegeren soeger at opnaa.
I forbindelse med en sag om foreloebige forholdsregler med tilknytning til en hovedsag, der i det vaesentlige angaar spoergsmaalet om en annullation af en afgoerelse om ikke at give en selvstaendigt udoevende kunstner adgang til anden etape af en konkurrence, hvis formaal er at udvaelge kunstvaerker, der skal erhverves til en ny bygning til brug for en faellesskabsinstitution, kan en begaering fra formanden for og nogle medlemmer af institutionens Personaleudvalg om at maatte intervenere til stoette for en paastand fra sagsoegeren om, at der traeffes bestemmelse om en suspension af den virksomhed, der udoeves af det udvaelgelsesudvalg, som skal udvaelge kunstvaerkerne, derfor ikke tages til foelge. Saadanne personer kan saaledes ikke paaberaabe sig nogen konkret omstaendighed, der kan begrunde, at de har en personlig interesse i, at sagsoegeren faar adgang til anden etape af konkurrencen, ligesom de ikke vil kunne dokumentere, hvorledes deres forhold paa tilstraekkeligt indgribende maade vil kunne blive beroert af Rettens afgoerelse af tvisten.
2. Spoergsmaalet, om der foreligger et uopsaetteligt behov for, at der traeffes bestemmelse om foreloebige forholdsregler, beror paa, hvorvidt en umiddelbar gennemfoerelse af de omtvistede retsakter, dvs. foer der traeffes afgoerelse i hovedsagen, efter en naermere vurdering maa antages at kunne paafoere den begaerende part en uoprettelig skade, der ikke vil kunne ydes kompensation for, selv hvis den anfaegtede afgoerelse annulleres, eller som ° paa trods af skadens midlertidige karakter ° ville staa i misforhold til sagsoegtes interesse i, at retsakterne gennemfoeres, ogsaa selv om de er genstand for en retssag. Den begaerende part maa dokumentere ikke at kunne afvente afgoerelsen i hovedsagen uden at blive paafoert en skade, der har alvorlige og uoprettelige foelger.
En begaering om, at der traeffes bestemmelse om en suspension af den virksomhed, som udoeves af et udvalg, der i forbindelse med en kunstnerkonkurrence har til opgave at udvaelge kunstvaerker til en ny bygning til brug for en institution, som indgives af en af de ansoegende kunstnere, opfylder ikke disse betingelser, da en adgang til konkurrencen ud over den foerste etape af udvaelgelsen ikke ville give vedkommende nogen sikkerhed for, at hans eller hendes kunstvaerk ville blive endeligt udvalgt, da det i et saadant tilfaelde ikke kan anses for godtgjort, at den paagaeldendes interesser ikke ville kunne sikres med tilbagevirkende kraft i tilfaelde af, at han eller hun fik medhold i hovedsagen, og da interessen i forbindelse med den angivelige skade, som vedkommende maatte blive paafoert, i et saadant tilfaelde staar i misforhold til institutionens interesse i at raade over resultaterne af konkurrencen paa et rimeligt tidspunkt i forhold til det paataenkte tidspunkt for indvielsen af bygningen.
Parter
I sag T-108/94 R,
Elena Candiotte, selvstaendigt udoevende kunstner, Jambes (Belgien), ved advokat Jean-Noël Louis, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Fiduciaire Myson SARL, 1, rue Glesener,
sagsoeger,
mod
Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Yves Cretien, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos direktoer Bruno Eynard, Direktoratet for Juridiske Anliggender, Den Europaeiske Investeringsbank, 100, boulevard Konrad Adenauer,
sagsoegt,
hvori der er fremsat begaering om, at der traeffes bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af proceduren efter meddelelsen af 30. januar 1993 om kunstnerkonkurrencen 93/S 21-3373/FR, herunder navnlig den virksomhed, der udoeves af det udvaelgelsesudvalg, som har til opgave at udvaelge de kunstvaerker, der skal erhverves til Raadets nye bygning i Bruxelles,
har
PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS
afsagt foelgende
Kendelse
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Ved staevning registreret paa Rettens Justitskontor den 16. marts 1994 har sagsoegeren under henvisning til EF-traktatens artikel 173, stk. 4, anlagt sag med paastand om annullation af:
° den afgoerelse, som udvaelgelsesudvalget for kunstnerkonkurrencen 93/S 21-3373/FR traf den 14. januar 1994 paa vegne af Raadet for Den Europaeiske Union (herefter benaevnt "Raadet"), og hvorefter sagsoegeren ikke kunne faa adgang til anden etape af konkurrencen
° udvaelgelsesudvalgets afgoerelse om at overlade det til hver enkelt national arbejdsgruppe at forhaandsudvaelge ansoegninger fra kunstnere med bopael i den paagaeldende medlemsstat
° afgoerelsen om at fastsaette det antal kunstnere, som kunne forhaandsudvaelges af hver medlemsstat, til tre
° afgoerelsen om udfaerdigelse af listen over de kunstnere, der skulle have adgang til anden etape af konkurrencen.
Sagsoegeren har endvidere nedlagt paastand om, at Raadet tilpligtes at betale hende en symbolsk erstatning paa 1 ECU for den skade, sagsoegeren haevder at have lidt som foelge af udvaelgelsesudvalgets afgoerelser, herunder navnlig afgoerelsen om ikke at imoedekomme hendes ansoegning.
2 Ved saerskilt processkrift registreret paa Rettens Justitskontor samme dag har sagsoegeren endvidere under henvisning til EF-traktatens artikel 185 og artikel 104, stk. 1, i Rettens procesreglement fremsat begaering om, at der traeffes bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af proceduren efter meddelelsen om kunstnerkonkurrencen 93/S 21-3373/FR, der blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende den 30. januar 1993 (EFT S 21, s. 48), herunder navnlig den virksomhed, der udoeves af det udvaelgelsesudvalg, som har til opgave at udvaelge de kunstvaerker, der skal erhverves til Raadets nye bygning i Bruxelles.
3 Sagsoegte har indgivet skriftligt indlaeg om begaeringen om foreloebige forholdsregler den 28. marts 1994.
4 Ved processkrift registreret paa Rettens Justitskontor den 6. april 1994 har Jacqueline Willems, der er formand for Raadets Personaleudvalg, samt 21 medlemmer af dette udvalg fremsat begaering om at maatte intervenere til stoette for sagsoegerens paastande under sagen om foreloebige forholdsregler.
5 I skrivelse registreret paa Rettens Justitskontor den 12. april 1994 har sagsoegte nedlagt paastand om, at begaeringen om intervention afvises, og om, at de begaerende parter tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med dette led af sagens behandling. Sagsoegeren har ikke taget stilling til naervaerende spoergsmaal.
6 Inden vurderingen af de for Retten fremsatte begaeringer vil det vaere hensigtsmaessigt kortfattet at redegoere for tvistens baggrund, saaledes som denne fremgaar af parternes processkrifter.
7 Ved afgoerelse af 12. juni 1989 nedsatte Raadet et udvalg med den "opgave at udvaelge de kunstvaerker, der skal anskaffes og integreres i Raadets nye bygning" (artikel 4). Med henblik herpaa skulle dette udvaelgelsesudvalg "paa Raadets vegne [afholde] en konkurrence". Denne skulle "vaere aaben for alle kunstnere fra Det Europaeiske Faellesskabs medlemsstater; saafremt der melder sig et stort antal deltagere, vil konkurrencen kunne afholdes i to etaper" (artikel 5). Udvalget bestaar af femten medlemmer, naermere bestemt en repraesentant for hver medlemsstat, en repraesentant for arkitekterne, en repraesentant for Raadets Generalsekretariat og en repraesentant for Raadets Personaleudvalg (artikel 2).
8 De af udvaelgelsesudvalget vedtagne konkurrenceregler blev godkendt af Raadets Generalsekretariat den 25. januar 1993. Det hedder i punkt 2 i konkurrencereglerne: "Der er tale om en konkurrence i to etaper: ° i foerste etape opfordres kandidater til at melde sig til en foerste udvaelgelse af et begraenset antal kunstnere paa grundlag af indsendt materiale, ° anden etape omfatter en projektkonkurrence med det formaal blandt de kunstnere, der er blevet udvalgt i konkurrencens foerste etape, at udvaelge dem, der skal udfoere kunstvaerkerne til bygningen." I punkt 4 i konkurrencereglerne hedder det: "Udvaelgelsesudvalget har nedsat nationale arbejdsgrupper. Hver arbejdsgruppe bestaar af et fast medlem og en suppleant som repraesentanter for en medlemsstat samt af bisiddere, der optages i udvalget paa disses foranledning." Punkt 7, litra c), indeholder foelgende regler: "Paa grundlag af det forelagte materiale udarbejder hver medlemsstats arbejdsgruppe en liste over kunstnere opstillet i den raekkefoelge, hvori den foreslaar dem til deltagelse i anden etape af konkurrencen. Paa grundlag af de lister, medlemsstaternes arbejdsgrupper har udarbejdet, udpeger udvaelgelsesudvalget hoejst 36 kunstnere, der kan deltage i anden etape."
9 Afgoerelsen af 14. januar 1994 om ikke at imoedekomme sagsoegerens ansoegning loed saaledes: "Efter sit moede den 28. oktober 1993 har udvaelgelsesudvalget for udvaelgelse af de kunstvaerker, der skal erhverves til Raadets nye bygning, udvalgt 36 kunstnere, som vil faa adgang til anden etape af konkurrencen. Udvalget beklager at maatte meddele Dem, at Deres ansoegning ikke er blandt de udvalgte."
Retsspoergsmaal
Begaeringen om intervention
10 Begaeringen om intervention er indgivet under henvisning til artikel 115 i Rettens procesreglement og stoettes paa artikel 37, stk. 2, i EF-statutten for Domstolen, der i henhold til dennes artikel 46, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved Retten.
11 Ifoelge artikel 37, stk. 2, i EF-statutten for Domstolen har enhver, der godtgoer at have en berettiget interesse i afgoerelsen af en tvist, ret til at intervenere i den paagaeldende sag for Retten.
Parternes argumenter
12 De begaerende parter har gjort gaeldende, at de som medlemmer af Raadets Personaleudvalg har medvirket ved udpegelsen af udvaelgelsesudvalgets faste medlemmer og disses suppleanter, hvorved de har en berettiget interesse i afgoerelsen af enhver tvist om retmaessigheden af den procedure, som udvalget har fulgt ved udfoerelsen af sine opgaver. Hertil kommer i den konkrete sag, at denne, som angaar udvaelgelsen af de kunstvaerker, der skal erhverves til en bygning til brug for Raadet, har direkte betydning for Raadets tjenestemaends arbejdsvilkaar. Som foelge af denne direkte betydning har samtlige medlemmer af Personaleudvalget en interesse i afgoerelsen af tvisten, idet Personaleudvalget har en kompetence med hensyn til arbejdsmiljoeet og forskoennelse af arbejdspladsen.
13 Sagsoegte har gjort gaeldende, at de begaerende parter ikke har godtgjort at have nogen berettiget interesse i at stoette sagsoegerens paastande, idet tvisten er ganske uvedkommende for dem. De begaerende parter har endvidere valgt at optraede samlet med henblik paa at omgaa fast retspraksis, hvorefter Personaleudvalg ikke er soegsmaalsberettigede. Under alle omstaendigheder kan tjenestemaendenes livs- og arbejdsvilkaar ikke anses for direkte beroert af, at sagsoegeren ikke har faaet adgang til at deltage i anden etape af kunstnerkonkurrencen.
Rettens bemaerkninger
14 Det bemaerkes, at naervaerende sag om foreloebige forholdsregler har tilknytning til en hovedsag, der i det vaesentlige angaar spoergsmaalet om en annullation af afgoerelsen om ikke at give sagsoegeren adgang til anden etape af den kunstnerkonkurrence, hvis formaal er at udvaelge de kunstvaerker, der skal erhverves til Raadets nye bygning.
15 Som det fremgaar af retspraksis, gaelder det herved, at det begrebsligt er en forudsaetning for, at nogen har en interesse i afgoerelsen af en tvist i den i artikel 37, stk. 2, i EF-statutten for Domstolen forudsatte betydning, at der skal vaere tale om en direkte og aktuel interesse vedroerende afgoerelsen om de paastande, som specifikt angaar den retsakt, hvis annullation eller gennemfoerelses udsaettelse sagsoegeren soeger at opnaa (jf. Rettens kendelse af 15.6.1993, forenede sager T-97/92 og T-111/92, Rijnoudt og Hocken mod Kommissionen, Sml. II, s. 587, grund 16 og 21).
16 De begaerende parter har ikke kunnet pege paa nogen konkret omstaendighed, der kan begrunde, at de har en personlig interesse i, at sagsoegeren faar adgang til anden etape af kunstnerkonkurrencen, ligesom de ikke har dokumenteret, hvorledes deres forhold paa tilstraekkeligt indgribende maade vil kunne blive beroert af Rettens afgoerelse om tvisten. Under disse omstaendigheder maa det laegges til grund, at de begaerende parter ikke har godtgjort at have nogen interesse i at intervenere til stoette for sagsoegerens paastande under naervaerende sag om foreloebige forholdsregler.
17 Begaeringen om intervention kan herefter ikke tages til foelge.
Begaeringen om udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede procedure
18 I henhold til EF-traktatens artikel 185 og 186, sammenholdt med artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1), som aendret ved Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21), kan Retten, hvis den skoenner, at forholdene kraever det, traeffe bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt eller foreskrive de noedvendige foreloebige forholdsregler.
19 I henhold til procesreglementets artikel 104, stk. 2, skal begaeringer om foreloebige forholdsregler som omhandlet i traktatens artikel 185 og 186 indeholde en angivelse af de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og af de faktiske og retlige grunde til, at de begaerede forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede. De begaerede forholdsregler skal vaere af foreloebig art i den forstand, at de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen. Den begaerende part skal i alle tilfaelde dokumentere ikke at kunne afvente afgoerelsen i hovedsagen uden at blive paafoert en skade, der har alvorlige og uoprettelige foelger (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 5.4.1993, sag T-21/93 R, Peixoto mod Kommissionen, Sml. II, s. 463, grund 17, og, senest, af 11.3.1994, sag T-56/94 R, de Santis mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort i Samling af Afgoerelser, grund 15).
Parternes argumenter
20 Hvad angaar spoergsmaalet, om den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget, har sagsoegeren gjort gaeldende, at der ved den i forbindelse med konkurrencen fulgte udvaelgelsesprocedure er sket en tilsidesaettelse af Raadets afgoerelse af 12. juni 1989 og af konkurrencereglerne, idet udvaelgelsesudvalget i stedet for at foretage en sammenlignende bedoemmelse af samtlige ansoegeres ansoegninger har overladt det til de nationale arbejdsgrupper at bedoemme ansoegningerne fra ansoegere med bopael i de paagaeldende medlemsstater. Udvaelgelsesudvalget har herved sat sig ud over selve begrebet konkurrence, som forudsaetter, at der rent faktisk foretages en sammenlignende bedoemmelse af samtlige ansoegninger og opstilles en prioritetsliste over egnede ansoegere. Ogsaa ved udvalgets beslutning om, at hver medlemsstat skulle udvaelge tre kunstnere, er der sket en tilsidesaettelse af Raadets afgoerelse af 12. juni 1989, ligesom konkurrencen ved denne beslutning er blevet frataget sin internationale karakter. Sagsoegeren goer paa dette grundlag gaeldende, at den belgiske arbejdsgruppes definitive udelukkelse af hendes ansoegning, uden at denne var blevet vurderet af udvalget, noedvendigvis maa kendes retsstridig.
21 Hvad angaar spoergsmaalet om uopsaettelighed har sagsoegeren i det vaesentlige gjort gaeldende, at saafremt proceduren i forbindelse med konkurrencen fortsaettes, vil hun i tilfaelde af, at Retten giver hende medhold i hovedsagen, ikke paa ny erhverve den retsstilling, som hun ville have haft, saafremt hendes ansoegning ikke var blevet afslaaet. Udvalget skal udvaelge de kunstvaerker, der skal erhverves til Raadets nye bygning, i loebet af maj 1994, saaledes at sagsoegeren definitivt vil miste muligheden for at faa sit kunstvaerk indkoebt og udstillet i denne, med den anerkendelse og kendskab til hendes virksomhed som kunstner i hele Europa, som dette ville indebaere. Under disse omstaendigheder vil selv en erstatning svarende til vaerdien af hendes arbejde ikke vaere tilstraekkelig til at opveje den skade, der foelger af afslaget paa hendes ansoegning.
22 Sagsoegte har heroverfor gjort gaeldende, at udvaelgelsesudvalget har handlet i overensstemmelse med Raadets afgoerelse af 12. juni 1989, og at det ikke har overskredet graenserne for de vide befoejelser, som det er blevet tillagt for saa vidt angaar afholdelsen af kunstnerkonkurrencen. Naar udvalget har besluttet at udvaelge mindst én kunstner for hver medlemsstat og har truffet de noedvendige forholdsregler med henblik herpaa, er dette sket paa grundlag af overvejelser om, hvad der maa antages at vaere politisk opportunt i forbindelse med spoergsmaalet om erhvervelse af kunstvaerker til en bygning, som er bestemt til at huse Raadets moeder. Hvad naermere angaar reglen om en national forhaandsudvaelgelse af tre ansoegere, hvorved det er blevet overladt til de nationale arbejdsgrupper at bedoemme ansoegningerne fra de paagaeldende medlemsstater, har denne fremgangsmaade vist sig saerdeles hensigtsmaessig, naar henses til, at der i perioden fra den 30. januar til den 30. juni 1993 indgik 1 500 ansoegninger til Raadets Generalsekretariat. Det var endvidere efter grundig overvejelse, at udvaelgelsesudvalget skoennede, at det valg mellem 36 kunstvaerker under den anden etape, som det ville skulle foretage, ville give det en tilstraekkelig stor margen med henblik paa at kunne foretage den endelige udvaelgelse af kunstvaerkerne i loebet af maj 1994.
23 Sagsoegte har herefter gjort gaeldende, at der ikke foreligger nogen omstaendigheder, som godtgoer, at der bestaar en risiko for, at sagsoegeren vil kun blive paafoert en alvorlig og uoprettelig skade. Saafremt Retten maatte traeffe en afgoerelse i hovedsagen til fordel for sagsoegeren, vil en eventuelt dokumenteret skade kunne genoprettes. Under alle omstaendigheder er der ved det forhold, at sagsoegeren ikke laengere har mulighed for at faa et kunstvaerk udvalgt i forbindelse med konkurrencen, kun tale om en potentiel skade ° der i oevrigt paa tilsvarende maade har ramt alle de andre udelukkede ansoegere (1 464) ° idet sagsoegeren ikke ville have haft nogen sikkerhed for rent faktisk at faa udvalgt et kunstvaerk i tilfaelde af, at hendes ansoegning var blevet imoedekommet som led i foerste etape. Hvad derimod angaar Raadets stilling ville en udsaettelse af proceduren i forbindelse med den allerede igangvaerende kunstnerkonkurrence skabe uoverstigelige vanskeligheder for det, som ville medfoere, at dets bygning ikke som planlagt paa tidspunktet for indvielsen ville vaere forsynet med kunstvaerker.
Rettens bemaerkninger
24 Det bemaerkes indledningsvis, at sagsoegeren ved den begaerede foreloebige forholdsregel i det vaesentlige soeger at opnaa, at der traeffes bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af en procedure i forbindelse med en konkurrence, som befinder sig i sin afsluttende fase.
25 Det bemaerkes endvidere, at det fremgaar af fast retspraksis, at spoergsmaalet, om der foreligger et uopsaetteligt behov for, at der traeffes bestemmelse om foreloebige forholdsregler, beror paa, hvorvidt en umiddelbar gennemfoerelse af de omtvistede retsakter, dvs. foer der traeffes afgoerelse i hovedsagen, efter en naermere vurdering maa antages at kunne paafoere den begaerende part en uoprettelig skade, som der ikke vil kunne ydes kompensation for, selv hvis den anfaegtede afgoerelse annulleres, eller som ° paa trods af skadens midlertidige karakter ° ville staa i misforhold til sagsoegtes interesse i, at retsakterne gennemfoeres, ogsaa selv om de er genstand for en retssag (jf. kendelse afsagt den 11.7.1988 af formanden for Domstolens Tredje Afdeling, sag 176/88 R, Hanning mod Parlamentet, Sml. s. 3915, grund 9).
26 Det gaelder herved, at selv om der maa gives sagsoegeren medhold i, at hun ved den omtvistede afgoerelse har mistet "muligheden for at vaere blandt de ansoegere, der vil blive opfordret til at fremlaegge et forslag til et kunstvaerk, saaledes at hun ikke vil have mulighed for at faa sit kunstvaerk indkoebt og udstillet i Raadets nye bygning", er forholdet det, at selv om sagsoegerens ansoegning var blevet imoedekommet i forbindelse med foerste etape af konkurrencen, ville der ikke vaere nogen sikkerhed for, at hun ville vaere blandt de endeligt udvalgte ansoegere i forbindelse med konkurrencen, og for, at hendes kunstvaerk efter konkurrencens afslutning ville blive indkoebt og udstillet i Raadets bygning. Under disse omstaendigheder kan de forhold, som sagsoegeren har henvist til, ikke anses som noedvendige foelger af en gennemfoerelse af den omtvistede procedure (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 7.1.1994, sag T-564/93 R, Hecq mod Kommissionen, Sml.Pers. II, s. 1, grund 31).
27 Det bemaerkes, at saafremt Retten maatte give sagsoegeren medhold i hovedsagen, vil det under alle omstaendigheder paahvile sagsoegte at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at sikre en effektiv beskyttelse af sagsoegerens interesser. Sagsoegeren har imidlertid ikke peget paa nogen forhold, der ville kunne vaere til hinder for en sikring af hendes interesser med tilbagevirkende kraft. Under disse omstaendigheder kan det ikke laegges til grund, at sagsoegeren vil blive paafoert nogen uoprettelig skade i tilfaelde af, at der ikke traeffes bestemmelse om en udsaettelse af gennemfoerelsen af den omtvistede procedure.
28 Det maa herefter laegges til grund, at sagsoegeren ikke har godtgjort, at den omtvistede procedure ° saafremt der ikke traeffes bestemmelse om den begaerede foreloebige forholdsregel ° vil kunne paafoere hende en skade, som ikke vil kunne genoprettes ved en opfyldelse af en dom fra Retten, og at den skade, som sagsoegeren eventuelt vil kunne blive paafoert, under alle omstaendigheder aabenbart staar i et misforhold til sagsoegtes interesse i at afslutte den omhandlede kunstnerkonkurrence. Det maa tvaertimod antages, at en udsaettelse af proceduren i forbindelse med konkurrencen ville staa i et aabenbart misforhold til Raadets interesse i at raade over resultaterne af konkurrencen, navnlig naar henses til tidsplanen for indvielsen af Raadets nye bygning.
29 Det maa herefter, og idet det er ufornoedent at undersoege, hvorvidt sagsoegerens anbringender og argumenter i hovedsagen forekommer berettigede, laegges til grund, at de noedvendige betingelser for, at der kan traeffes bestemmelse om den begaerede foreloebige forholdsregel, ikke er opfyldt, hvorfor begaeringen ikke kan tages til foelge.
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
RETTENS PRAESIDENT
1) Begaeringen om intervention tages ikke til foelge.
2) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.
3) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.
Saaledes bestemt i Luxembourg, den 2. maj 1994.
Full & Egal Universal Law Academy