Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 Naervaerende sag har sit udspring i en af selskabet John Deere Limited (herefter »John Deere«) ivaerksat appel mod den af Retten i Foerste Instans afsagte dom af 27. oktober 1994 i sagen John Deere mod Kommissionen (1) (herefter »den anfaegtede dom«). Ved denne dom frifandt Retten Kommissionen i et af John Deere indgivet annullationssoegsmaal mod beslutning 92/157/EOEF (2) (herefter »beslutningen«), hvori Kommissionen fastslog, at aftalen om udveksling af oplysninger om indregistreringer af landbrugstraktorer i Det Forenede Kongerige var i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, i det omfang den medfoerte udveksling af oplysninger, som gjorde det muligt for hver enkelt traktorproducent at faa kendskab til konkurrenters salg og forhandlernes import og salg.
I - De faktiske omstaendigheder og den administrative procedure
2 Den foreliggende sags faktiske omstaendigheder fremgaar af praemis 1-18 i den af Retten afsagte anfaegtede dom. De gengives her i en lidt anden raekkefoelge.
3 I henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning skal alle koeretoejer indregistreres i Departement of Transport, saafremt de skal anvendes paa offentlig vej i Det Forenede Kongerige. Ansvaret for saadanne indregistreringer paahviler the Local Vehicles Licensing Offices (herefter »LVLO«), hvoraf der findes ca. 60. Fremgangsmaaden for indregistrering af koeretoejer er reguleret i en ministeriel instruks med titlen »Procedure for the first licensing and registration of motor Vehicles«. Ifoelge denne instruks skal ansoegningen om indregistrering af et koeretoej indgives paa en saerlig blanket, blanket V55.
4 Blanket V55 indeholder en raekke oplysninger om salg af koeretoejer. Inden for sektoren for landbrugstraktorer har fabrikanter og importoerer, paa grundlag af disse oplysninger, besluttet at oprette et informationssystem, som kaldes »UK Agricultural Tractor Registration Exchange« (herefter »informationsudvekslingsordningen«), der gjorde det muligt at faa kendskab til fabrikanternes salg samt forhandlernes salg og import. Aftalen blev suspenderet i 1988, men i 1990 indgik nogle af aftaleparterne, herunder John Deere, en ny aftale vedroerende udsendelsen af oplysninger, som benaevntes »UK Tractor Registration Data System« (herefter »Data System«).
5 Alle fabrikanter eller importoerer af landbrugstraktorer i Det Forenede Kongerige kunne i princippet faa adgang til informationsudvekslingsordningen og Data System. Medlemsantallet har varieret i den periode, hvor undersoegelserne i sagen har staaet paa, i overensstemmelse med den omstrukturering, branchen har gennemgaaet. Paa tidspunktet for anmeldelsen deltog otte fabrikanter i aftalen, heriblandt John Deere. Disse otte fabrikanter var de stoerste erhvervsdrivende i branchen, eftersom de ifoelge Kommissionen havde 87-88% af det britiske traktormarked, mens resten af markedet var delt mellem flere smaa fabrikanter.
6 Udarbejdelsen af denne informationsudvekslingsordning blev foretaget af Agricultural Engineers Association Limited (herefter »AEA«), en erhvervssammenslutning for alle fabrikanter eller importoerer af landbrugstraktorer, der driver virksomhed i Det Forenede Kongerige, der paa tidspunktet for de i sagen omhandlede omstaendigheder havde ca. 200 medlemmer, heriblandt Case Europe Limited, John Deere, Fiatagri UK Limited, Ford New Holland Limited, Massey-Ferguson (United Kingdom) Limited, Renault Agricultural Limited, Same-Lamborghini (UK) Limited og Watveare Limited.
Behandlingen af data, der findes i V55-blanketten, varetages af edb-serviceselskabet Systematics International Group of Companies Limited (herefter »SIL«), til hvilket Department of Transport tilsendte de oplysninger, som det modtog i forbindelse med indregistrering af landbrugstraktorer. Omkostningerne for SIL's ydelser blev faktureret til de enkelte aftaledeltagere paa et individuelt forhandlet grundlag. Hver deltager i aftalen havde en individuel kontrakt med SIL.
7 Indholdet af aftalen om udveksling af oplysninger var fastlagt ved de i blanket V55 indeholdte oplysninger og af anvendelsen af disse oplysninger i forbindelse med denne aftale. John Deere og Kommissionen har i denne henseende forskellige opfattelser, som fremgaar af praemis 8-17 i den anfaegtede dom.
8 John Deere har anfoert, at blanket V55 findes i fem forskellige varianter, der er nummereret V55/1-V55/5, og som er beskrevet i den foernaevnte instruks om fremgangsmaaden. Blanketterne V55/2 og V55/4, som kun blev brugt af British Leyland, benyttes ikke laengere, mens blanket V55/3, som bliver benyttet ved tab eller tyveri af blanket V55/1, bliver udfyldt i haanden. Naervaerende sag angaar saaledes alene blanketterne 1 og 5.
9 Ifoelge Kommissionen findes blanketterne hovedsagelig i to varianter: dels blanketterne V55/1-V55/4, som udfyldes paa forhaand af fabrikanterne og eneimportoererne, og som benyttes af eneforhandlerne til indregistrering af de koeretoejer, de faar leveret, dels blanket V55/5, der benyttes ved parallelimport.
10 Ifoelge John Deere er den af Kommissionen benyttede sondring vildledende. Blanket V55/5 benyttes dels, naar brugte koeretoejer for foerste gang indregistreres i Det Forenede Kongerige, dels naar koeretoejer indfoeres til Det Forenede Kongerige af uafhaengige importoerer.
11 John Deere har foerst anfoert, at alene blanket V55/1, hvis bagside udfyldes af koeretoejets registrerede ejer, dvs. kunden eller ejeren, »udfyldes paa forhaand« paa forsiden af koeretoejets fabrikant eller importoer. Bortset fra de oplysninger, som findes nederst paa siden, gengives oplysningerne paa foerste side af blanket V55/1 paa en kopi, nemlig andet blad. Den nederste halvdel af dette blad er forbeholdt statistiske oplysninger. Bladet kan ogsaa udfyldes af den registrerede ejer af koeretoejet. Selv om det statistiske afsnit ikke skulle vaere blevet udfyldt af den registrerede ejer, kraeves det af den autoriserede forhandler, som har forestaaet salget, i henhold til den foernaevnte ministerielle instruks at angive kundens postnummer. Den saaledes udfyldte blanket sendes dernaest til det lokale LVLO, som adskiller de to blade og videresender foerste blad til Driver and Vehicles Licensing Center, som udsteder indregistreringspapirerne. Den ministerielle instruks bestemmer endvidere, at det andet blad sendes til et edb-firma, der for hver hovedkategori af koeretoejer af branchen er udpeget over for de offentlige myndigheder. For landbrugstraktorers vedkommende drejer det som om SIL.
12 John Deere har desuden anfoert, at blanket V55/5 benyttes til samtlige salg bortset fra foerstegangssalg. Virksomheden bestrider endvidere Kommissionens opfattelse, hvorefter blanketten muliggoer identifikation af parallelimport. SIL anvender de i blanketten indeholdte oplysninger, hvorefter blanketten makuleres, uden at den paa noget tidspunkt har vaeret stillet direkte til raadighed for deltagerne i aftalen.
13 Ifoelge Kommissionen indeholder blanketten foelgende oplysninger, idet appellanten dog ikke paa alle punkter deler Kommissionens opfattelse:
- Maerke (producent).
- Model-, serie- og chassisnummer: Det er John Deere's opfattelse, at det i beslutningens punkt 14, tredje led, anfoerte paa dette punkt er ufuldstaendigt og unoejagtigt. Ifoelge selskabet er disse oplysninger udelukkende til intern brug i SIL med det formaal at hindre dobbelte indregistreringer, og SIL stiller ikke koeretoejernes serienummer til raadighed for deltagerne. SIL registrerer oplysningerne vedroerende serienummer (eller chassisnummer), men ifoelge ordningen i den foerste anmeldelse videregives disse ikke laengere til aftalens deltagere, idet det siden den 1. september 1988 er aftalt, at SIL ikke laengere tilstiller deltagerne i aftalen indregistreringsblanketten for koeretoejerne.
- Oprindelig forhandler og saelger (kodenummer, navn, adresse og postnummer): Ifoelge John Deere, hvis oplysninger paa dette punkt er blevet bekraeftet af SIL, og anderledes end anfoert i beslutningens punkt 14, fjerde led, registrerer SIL ikke i sin database forhandlerens navn, adresse og postnummer. Endvidere registreres den oprindelige forhandlers kodenummer (rubrik 54) kun i det tilfaelde, hvor der ikke foreligger kodenummer for den saelgende forhandler (rubrik 61).
- Fuldstaendigt postnummer for koeretoejets registrerede ejer.
- Den registrerede ejers navn og adresse: Ifoelge John Deere og i modsaetning til det i beslutningens punkt 14, syvende led, anfoerte, ekstraherer SIL ikke koeretoejets ejers navn og adresse fra blanket V55. I relation hertil er det blevet bekraeftet, at selv om disse oplysninger eventuelt skulle forekomme paa s. 3 i blanket V55, som er den eneste side, der sendes til SIL, registreres disse oplysninger ikke af SIL og videresendes foelgelig ikke til deltagerne i aftalen.
14 John Deere har anfoert, at de af SIL benyttede oplysninger, der ifoelge selskabet udelukkende vedroerer indregistreringerne og ikke de foretagne salg, er foelgende:
- koeretoejets maerke (rubrik 18)
- koeretoejets model (rubrik 21)
- beskrivelse af koeretoejets karosseri (rubrik 23)
-- forhandleren, der har forestaaet salget (rubrik 61)
- den registrerede ejers postomraade (rubrik 70)
- datoen for SIL's modtagelse af blankettens andet blad.
15 Det er Kommissionens opfattelse, at de oplysninger, der tilstilles deltagerne i aftalen, kan henfoeres til foelgende tre adskilte kategorier:
- De aggregerede data vedroerende branchen: branchens samlede salg, med eller uden opdeling efter antal hk og kraftoverfoerselsform. Disse oplysninger er tilgaengelige for perioder paa henholdsvis et aar, et kvartal, en maaned eller en uge.
- Oplysninger vedroerende en enkelt deltagers salg: antallet af enheder solgt af den enkelte producent og hans markedsandel fordelt paa forskellige geografiske omraader, nemlig henholdsvis hele Det Forenede Kongerige, en region, et grevskab eller et forhandleromraade, identificeret ved hjaelp af de postnumre, som er omfattet af det paagaeldende omraade. Disse oplysninger faas for perioder, der daekker henholdsvis en maaned, et kvartal eller et aar (i sidstnaevnte tilfaelde de sidste tolv maaneder, kalenderaaret eller en loebende tolvmaaneders periode).
- Oplysninger vedroerende salg afsluttet af forhandlere, som indgaar i deltagernes forhandlernet, herunder import og eksport i deres respektive aftaleomraader. Det er saaledes muligt at fastslaa importen og eksporten mellem de forskellige forhandleromraader og at sammenligne disse salgsaktiviteter med forhandlernes afsaetning i deres eget aftaleomraade.
16 Kommissionen har endvidere anfoert, at SIL indtil den 1. september 1988 sendte deltagerne kopier af blanket V55/5, der benyttes af de uafhaengige importoerer. Efter den naevnte dato fik de alene videregivet oplysningerne fra denne blanket. Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at dette gjorde det muligt at identificere import fra andre lande i Faellesskabet, foerst og fremmest ved hjaelp af serienummeret.
17 John Deere har anfoert, at det i 1990 etablerede Data System gjorde det muligt for SIL at stille fire kategorier af oplysninger til raadighed for deltagerne:
- Aggregerede data vedroerende branchen: Hver deltager kan faa oplysninger vedroerende det samlede antal indregistreringer inden for branchen, enten uden nogen produktopdeling i modeller eller med en opdeling paa grundlag af antal hk eller kraftoverfoerselsform, og dette enten for Det Forenede Kongerige samlet eller for hver af de ti regioner, som hoerer under Ministeriet for Landbrug, Fiskeri og Foedevarer (herefter »Landbrugsministeriet«), saavel som efter landbrugstype, efter grevskab, efter de egne forhandleres salgsomraader eller efter postnummer. Disse salg kan praesenteres enten maanedligt eller ugentligt.
- Oplysninger vedroerende den paagaeldende virksomheds egne salg: SIL kan tilstille deltagerne »skraeddersyede« udtog vedroerende deres samlede individuelle salg saavel som vedroerende deres salg fordelt paa modeller, for Det Forenede Kongerige som helhed, for Landbrugsministeriets regioner, for landbrugstyper, for grevskab, for egne forhandleres salgsomraader og for postnummer. SIL kan endvidere individuelt meddele hver producent oplysninger, enten i aggregeret form eller fordelt paa modeller, om salg foretaget af en forhandler paa hans omraade eller om en forhandlers samlede afsaetning uden angivelse af salgssted. Disse oplysninger vil kunne meddeles maanedligt. Ifoelge John Deere boer det endvidere paapeges, at selv om beslutningen i punkt 26 korrekt opregner de oplysninger, som kan fremsendes i denne forbindelse, skal udtrykkene forhandlernes »import« og »eksport« forstaas som dels salg foretaget af andre forhandlere inden for et givet aftaleomraade, dels salg foretaget af en forhandler uden for vedkommendes eget aftaleomraade. Disse udtryk, som kunne misforstaas, betegner paa ingen maade import fra andre medlemsstater eller eksport til andre medlemsstater. Systemet har saaledes ikke til formaal at overvaage parallelimport. Appellanten goer gaeldende, at Kommissionens fremstilling er vildledende. Systemet giver kun oplysning til de enkelte aftaledeltagere om det samlede salg til kunder inden for en forhandlers omraade, uden at det angives, hvilken forhandler der har foretaget et givet salg, saavel som oplysning om en forhandlers samlede salg til kunderne inden for vedkommendes aftaleomraade.
- Oplysninger om de enkelte konkurrenters salg: SIL kan give oplysning om en given konkurrents samlede omsaetning, med eller uden opdeling paa de enkelte modeller, for henholdsvis Det Forenede Kongerige, enkelte regioner under Landbrugsministeriet, landbrugstype, grevskab, egne forhandleromraader eller postnummer. Disse oplysninger kan meddeles maanedligt.
- Oplysninger fra blanket V55: chassisnumre, indregistreringsdato for hver traktor af et maerke, der forhandles i Det Forenede Kongerige. Disse oplysninger meddeles maanedsvis. De har til formaal at muliggoere kontrol med garanti- og rabatkrav.
18 Den 4. januar 1988 anmeldte AEA, for at opnaa primaert en negativattest og subsidiaert en individuel fritagelse, en aftale til Kommissionen vedroerende en ordning for udveksling for oplysninger, der var baseret paa data vedroerende indregistreringer af landbrugstraktorer. Denne aftale om udveksling af oplysninger afloeste en tidligere aftale fra 1975, der ikke var blevet anmeldt til Kommissionen. Kommissionen var blevet opmaerksom paa den sidstnaevnte aftale i 1984 i anledning af undersoegelser, som den foretog, efter at den havde faaet forelagt en klage over, at der blev lagt hindringer i vejen for parallelimport.
19 Den 11. november 1988 sendte Kommissionen en meddelelse af klagepunkter til AEA, til hver af de otte medlemmer, der var omfattet af oplysningsordningen, og til SIL. Den 24. november 1988 besluttede parterne i aftalen at suspendere den. Under en hoering i Kommissionen gjorde parterne gaeldende, idet de isaer henviste til en undersoegelse, der var foretaget af professor Albach, medlem af Berlin Science Center, at de uddelte oplysninger havde en gavnlig virkning paa konkurrencen. Den 12. marts 1990 anmeldte fem parter i aftalen, herunder John Deere, en ny aftale til Kommissionen vedroerende udsendelse af oplysninger, Data System, og forpligtede sig til ikke at gennemfoere det nye system, foer de havde modtaget en reaktion fra Kommissionen paa deres anmeldelse.
20 Ved beslutning 92/157 har Kommissionen
- fastslaaet, at aftalen om udveksling af oplysninger om indregistreringer af landbrugstraktorer er i strid med traktatens artikel 85, stk. 1, »i det omfang den medfoerer udveksling af oplysninger, der tjener til at bestemme de enkelte konkurrenters salg, samt oplysninger om forhandlernes salg og import af egne varer« (artikel 1)
- afslaaet ansoegningen om fritagelse i henhold til traktatens artikel 85, stk. 3 (artikel 2)
- paalagt AEA og parterne i aftalen at indstille overtraedelsen, dersom det ikke allerede er sket, og for fremtiden at undlade at indgaa nogen aftale, der kan have det samme eller et lignende formaal eller den samme eller en lignende virkning (artikel 3).
21 John Deere anfaegtede denne beslutning for Retten i form af et annullationssoegsmaal, hvorunder Retten ved sin dom i sagen John Deere mod Kommissionen frifandt sagsoegte. Den 13. januar 1995 ivaerksatte John Deere naervaerende appel af den naevnte dom.
II - Appelanbringenderne
22 John Deere har nedlagt paastand om, at Rettens dom ophaeves, og har til stoette herfor fremfoert foelgende otte anbringender:
- Begrundelsen er modstridende og utilstraekkelig.
- Anvendelsen af traktatens artikel 85, stk. 1, paa aftalen er urigtig.
- Opfattelsen af traktormarkedet i Det Forenede Kongerige som et lukket oligopol er urigtig.
- Anvendelsen af artikel 85, stk. 1, for saa vidt angaar konkurrencen mellem fabrikanterne er urigtig.
- Anvendelsen af artikel 85, stk. 1, paa AEA's moeder er urigtig.
- Anvendelsen af artikel 85, stk. 1, for saa vidt angaar interbrand-konkurrence er urigtig.
- Anvendelsen af artikel 85, stk. 1, for saa vidt angaar paavirkningen af samhandelen mellem Det Forenede Kongerige og de oevrige medlemsstater er urigtig.
- Afslaget paa at anvende artikel 85, stk. 3, er ubegrundet.
23 Foer disse anbringender gennemgaas enkeltvis, finder jeg det hensigtsmaessigt at sammenfatte de af Domstolen fastsatte kriterier vedroerende formaliteten i forbindelse med appel af domme afsagt af Retten.
24 Paa grundlag af artikel 51, stk. 1, i EF-statutten for Domstolen, som uddyber traktatens artikel 168 A, stk. 1, og af artikel 112, stk. 1, litra c), i procesreglementet har Domstolen gradvist udarbejdet kriterier vedroerende formaliteten i forbindelse med appelsager.
For det foerste har Domstolen udarbejdet en fast praksis (3), hvorefter appellanten praecist skal angive, hvilke elementer der anfaegtes i den dom, som paastaas ophaevet, og de retlige anbringender, der saerligt goeres gaeldende til stoette herfor. En appel, der blot gentager eller noejagtigt gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremfoert for Retten, herunder de anbringender og argumenter, der var stoettet paa faktiske omstaendigheder, som Retten udtrykkeligt har afvist at laegge til grund, opfylder ikke dette krav. En saadan appel har i realiteten kun til formaal at opnaa, at de i staevningen for Retten fremsatte paastande paadoemmes endnu en gang, hvilket i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen falder uden for dennes kompetence.
For det andet har Domstolen fastslaaet, at en appel kun kan stoettes paa, at Retten har tilsidesat visse retsregler, idet enhver bedoemmelse af faktisk karakter er udelukket. Den har derefter fastslaaet, at Rettens vurdering af det for denne forelagte bevismateriale ikke udgoer et retligt spoergsmaal, som er underlagt kontrol i forbindelse med appel, naar bortses fra tilfaelde, hvor dette bevismateriale er blevet fordrejet, eller hvor den indholdsmaessige urigtighed af Rettens bevisvurdering fremgaar af akterne i den sag, den har behandlet. Domstolen har ikke kompetence til at undersoege de beviser, som Retten har lagt til grund ved fastlaeggelsen af de faktiske omstaendigheder, naar disse beviser er blevet forskriftsmaessigt tilvejebragt, og de almindelige retsgrundsaetninger og de processuelle regler om bevisbyrde og bevisfoerelse er blevet overholdt. Det paahviler Domstolen at gennemfoere en kontrol med den retlige vurdering af disse faktiske omstaendigheder og de retlige konsekvenser, Retten har draget (4).
Ovennaevnte retspraksis fastlaegger relativt stramme kriterier for formaliteten i appelsager for at sikre, at appellen ikke blot udgoer en ny undersoegelse, og for at sikre, at Rettens bedoemmelse af faktisk karakter ikke anfaegtes.
25 Jeg mener, at det i konkurrencesager, som udspringer af Kommissionens beslutninger, er vigtigt, saaledes som generaladvokat Jacobs har anfoert (5), at anlaegge en restriktiv fortolkning af kriterierne vedroerende formaliteten i appelsager og saerligt den i EF-statuttens artikel 51 indeholdte betingelse, hvorefter appelsager ved Domstolen udelukkende vedroerer retsspoergsmaal. I saadanne sager undersoeger Retten en kommissionsbeslutning, som redegoer for tvistens faktiske omstaendigheder og giver en retlig bedoemmelse. Idet den enten baserer sig paa Kommissionens konstateringer eller foretager nye undersoegelser, fastlaegger Retten faktum, og Domstolen skal i appelsager henholde sig hertil, eftersom Rettens funktion ville blive undergravet, saafremt Domstolen, paa appellanternes anmodning, paa ny skulle undersoege de i Rettens domme fremlagte faktiske omstaendigheder.
Jeg skal nu undersoege John Deere's anbringender til stoette for appellen i lyset af naevnte stramme kriterier vedroerende formaliteten. Anvendelsen af disse kriterier er af saerlig betydning i naervaerende appelsag, for saa vidt som appellanten adskillige gange gentager argumenter, der allerede er blevet fremfoert for Retten, og ofte anfaegter Rettens vurdering af de faktiske omstaendigheder, uden at rejse retlige spoergsmaal, af relevans for appelsagen.
A - Modstridende og utilstraekkelig begrundelse
26 Hvad angaar eksistensen af modsigelser i begrundelsen finder appellanten, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved i den anfaegtede doms praemis 39 og 40 at undersoege lovligheden af informationsudvekslingsordningen og ikke Data System-ordningen, selv om de virksomheder, som havde anmeldt sidstnaevnte til Kommissionen, ikke laengere deltog i denne informationsudvekslingsordning.
27 Denne del af anbringendet boer afvises, eftersom det vedroerer et faktisk spoergsmaal, som Retten har taget stilling til, og som ikke kan rejses i en appelsag. Retten fandt i den anfaegtede dom, at Kommissionen har foretaget en korrekt analyse af lovligheden af ordningen om udveksling af oplysninger og om Data System, eftersom de virksomheder, der havde tilsluttet sig den foerste ordning, ikke alle var medlem af den anden ordning, og eftersom anmeldelsen af informationsudvekslingsordningen ikke var blevet trukket tilbage.
28 Hvad angaar begrundelsens utilstraekkelighed, goer John Deere to anbringender gaeldende. For det foerste mener appellanten, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved i den anfaegtede doms praemis 40 at fastslaa, at den anfaegtede beslutning var tilstraekkelig begrundet for saa vidt angaar lovligheden af Data System, hvorved den ved ekstrapolering uberettiget overfoerer betragtningerne vedroerende informationsudvekslingsordningen, uanset forskellene mellem disse to systemer. Dette af appellanten fremfoerte argument til stoette for appellen maa tillige afvises, eftersom det anfaegter en faktisk omstaendighed, som endeligt er fastslaaet i Rettens dom, nemlig ligheder og forskelle mellem de meddelte oplysninger i informationsudvekslingsordningen og i Data System.
29 For det andet mener appellanten, at Retten ikke i tilstraekkeligt omfang har forklaret baggrunden, for at Kommissionen var berettiget til at basere sig paa en graensevaerdi paa ti solgte traktorer i et bestemt aftaleomraade, af en bestemt produkttype eller i en bestemt tidsperiode, under hvilken der antages at vaere en betydelig risiko for identifikation af oplysninger, skoent de er aggregerede, vedroerende nogle eller alle fabrikanters noejagtige omsaetning. Ifoelge appellanten er denne graensevaerdi paa ti solgte enheder yderst restriktiv, eftersom anvendelsen heraf, i smaa forhandleromraader, forsinker spredningen af oplysninger betydeligt.
30 Appellantens argument boer forkastes. Ifoelge Domstolens praksis skal kontrollen af komplicerede oekonomiske vurderinger, som fremgaar af Kommissionens konkurrencebeslutninger, i det vaesentligste begraenses til en efterproevelse af, om der foreligger et aabenbart fejlskoen, eller om der foreligger magtfordrejning (6). Fastsaettelsen af et kriterium, som hindrer et praecist kendskab til konkurrenters salg, udgoer uden tvivl en kompliceret oekonomisk vurdering. I den anfaegtede doms praemis 92 har Retten fastslaaet, at Kommissionen ikke har gjort sig skyldig i et aabenbart urigtigt skoen ved at anvende kriteriet om ti solgte enheder, henset til markedets karakteristika og arten af de udvekslede oplysninger. Ved at foretage en udtoemmende analyse af de faktiske omstaendigheder i konkurrencesager er Retten fuldt ud i stand til at gennemfoere den begraensede domstolskontrol, som faellesskabsretspraksis har fastsat, for saa vidt angaar oekonomiske vurderinger indeholdt i Kommissionens beslutninger. Efter min opfattelse kan Rettens kontrol med disse vurderinger, som altid er naert forbundet med tvistens faktiske omstaendigheder, principielt ikke goeres til genstand for appel.
31 Paa baggrund af det anfoerte mener jeg, at dette til stoette for appellen fremfoerte anbringende delvist skal afvises, og at de argumenter, som kan antages til realitetsbehandling, skal forkastes.
B - Urigtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, paa aftalen
32 Ifoelge John Deere har Retten foretaget en urigtig retsanvendelse ved i den anfaegtede doms praemis 66 at fastslaa, at der foreligger en aftale, i hvert fald en stiltiende, mellem markedsdeltagerne om ved hjaelp af postnummersystemet i Det Forenede Kongerige at fastlaegge graenserne for forhandlernes salgsomraader.
33 Dette anbringende boer forkastes, eftersom det gentager de argumenter, som John Deere allerede har fremfoert for Retten, og eftersom det anfaegter faktiske omstaendigheder, i relation til hvilke Rettens afgoerelse er endelig. Retten fandt det bevist, at der var en, i hvert fald stiltiende, aftale mellem markedsdeltagerne om under henvisning til postnummersystemet i Det Forenede Kongerige at fastlaegge graenserne for forhandlernes salgsomraader saavel som en institutionel ramme, der - gennem AEA og SIL - muliggjorde udveksling af oplysninger mellem markedsdeltagerne.
34 Derfor boer dette anbringende, som er fremfoert til stoette for appellen, afvises.
C - Urigtig karakterisering af traktormarkedet i Det Forenede Kongerige som et lukket oligopol
35 Med dette anbringende goer appellanten gaeldende, at Retten ved at karakterisere det britiske marked for landbrugstraktorer som et lukket oligopol, har begaaet foelgende fem fejl:
- en ufuldstaendig og utilstraekkelig begrundet analyse af det paagaeldende marked
- en manglende undersoegelse af den af John Deere fremlagte sagkyndige rapport
- en materiel unoejagtighed i Rettens konklusioner
- en ukorrekt definition af det paagaeldende geografiske marked
- mangel paa konkurrencebegraensninger.
36 Ifoelge John Deere bestaar Rettens foerste fejl i forbindelse med analysen af det britiske marked for landbrugstraktorer i, at den ikke har taget hensyn til tre vaesentlige faktorer, nemlig priskonkurrencen, produktudvikling gennem forskning og teknologisk udvikling samt traktorfabrikanternes kunders oekonomiske styrke.
Dette argument kan ikke tiltraedes. Som Kommissionen har anfoert i sit svarskrift, har Retten i den anfaegtede dom taget hoejde for disse tre af John Deere paaberaabte faktorer, men har fastholdt, at Kommissionen ikke har foretaget et aabenbart urigtigt skoen i den anfaegtede beslutning ved at fremhaeve andre aspekter vedroerende det paagaeldende marked og dermed konkludere, at der var tale om et lukket oligopol. Saaledes henviser Retten i praemis 74 i den anfaegtede dom til de oevrige af John Deere paaberaabte faktorer, men i praemis 78, 79 og 80 fastholder den, at Kommissionen ikke har gjort sig skyldig i et aabenbart urigtigt skoen ved at basere sig paa andre markedskarakteristika - fabrikanternes markedsandele, relativ stabilitet, hoeje adgangsbarrierer - og paa grundlag heraf fastslaa, at der var tale om et lukket oligopol.
Efter min opfattelse har Retten taget hoejde for de af John Deere anfoerte faktorer, og under en appelsag er det ikke muligt at gentage de argumenter, som allerede er blevet fremfoert for foersteinstansen angaaende markedets faktiske karakteristika, som det tilkommer Retten at bedoemme.
37 Ifoelge John Deere bestaar den anden fejl, som Retten har begaaet i forbindelse med fastsaettelse af det britiske landbrugstraktormarkeds karakteristika, i, at den ikke i tilstraekkelig grad har undersoegt den oekonomiske rapport fra professor Albach, den af appellanten udpegede sagkyndige. Jeg mener ikke, at der foreligger en saadan fejl, eftersom den anfaegtede doms praemis 75 indeholder en henvisning til denne rapport (7). Retten har ikke desto mindre i dommens praemis 78, 79 og 80 valgt at karakterisere det britiske traktormarked paa samme maade som det karakteriseredes af en anden af Kommissionen udpeget ekspert, professor Neumann, og i rapporten om landbrugsmaskiner i Det Europaeiske Faellesskab, ligeledes fremlagt af Kommissionen. Efter min opfattelse har Retten i tilstraekkelig grad begrundet, hvorfor den foretrak sidstnaevnte oekonomiske markedsanalyse og derfor ikke foretog et aabenbart urigtigt skoen, eftersom det ikke kan kraeves, at Retten i sin dom imoedegaar samtlige af de af professor Albach i dennes rapport fremfoerte argumenter.
38 Den tredje fejl begaaet i forbindelse med fastsaettelsen af markedets karakteristika bestaar ifoelge appellanten i materielle unoejagtigheder i Rettens konklusioner, som var baseret paa de i sagen fremlagte dokumenter. Ifoelge John Deere kan det paa grundlag af disse dokumenter ikke, som Retten har gjort, konkluderes, at det paagaeldende marked er karakteriseret ved en relativ stabilitet i konkurrenternes stilling, hoeje adgangsbarrierer og tilstraekkelig produkthomogenitet.
Dette argument kan ikke tiltraedes, eftersom det anfaegter vurderinger af faktisk karakter, hvor Rettens afgoerelse er endelig, vedroerende det britiske marked for landbrugstraktorers struktur og karakteristika. Appellanten hverken paaberaaber sig eller praeciserer unoejagtigheder i de i sagen fremlagte dokumenter, som kunne have faaet Retten til at foretage en urigtig bevisbedoemmelse, hvorfor argumentet ikke kan antages til realitetsbehandling under en appelsag, og ikke finder stoette i dommen i sagen Kommissionen mod Brazzelli Lualdi m.fl. (8).
39 For det fjerde goer appellanten gaeldende, at Retten har defineret det paagaeldende geografiske marked fejlagtigt ved at afgraense det til markedet for landbrugstraktorer i Det Forenede Kongerige.
Dette argument kan ikke antages til realitetsbehandling i en appelsag, eftersom John Deere ikke har gjort det gaeldende under sagen for Retten, hvori appellanten begraensede sig til at anfaegte informationsudvekslingsordningens virkning paa samhandelen mellem medlemsstaterne (9).
40 Endelig paastaar John Deere, at Retten har begaaet en fejl ved i praemis 51 i den anfaegtede dom at antage, at den omstaendighed, at der er tale om et meget koncentreret marked, medfoerer, at konkurrencen var svaekket. Ifoelge appellanten er det muligt at have en haard konkurrence paa et oligopolistisk marked.
John Deere's argumentation kan ikke tiltraedes. Retten noejes ikke med at konstatere en automatisk sammenhaeng mellem koncentrationsgraden paa det paagaeldende marked og konkurrencens intensitet paa dette marked. Den undersoegte det britiske marked for landbrugstraktorers karakteristika og udledte heraf, at der er tale om et lukket oligopol. Den konkluderede derefter, at paa et marked med saadanne karakteristika begraenser en informationsordning som den paagaeldende konkurrencen. John Deere fremfoerer ikke noget argument mod Rettens konklusion, som stemmer overens med Kommissionens opfattelse i den anfaegtede beslutning.
41 Paa baggrund af ovenstaaende finder jeg, at dette til stoette for appellen fremfoerte anbringende delvist boer afvises, og at de argumenter, som kan antages til realitetsbehandling, boer forkastes.
D - Urigtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, for saa vidt angaar konkurrencen mellem fabrikanterne
42 Dette af John Deere paaberaabte anbringende er opdelt i foelgende tre led:
- Nedsaettelsen eller fjernelsen af usikkerheden med hensyn til markedets funktion begraensede ikke konkurrencen.
- Mangel paa oegede adgangsbarrierer.
- Artikel 85, stk. 1, forbyder ikke »rent potentielle virkninger paa konkurrencen«.
Jeg vil undersoege de tre led af dette anbringende, som er fremfoert til stoette for appellen.
1. Nedsaettelsen eller fjernelsen af usikkerheden med hensyn til markedets funktion begraensede ikke konkurrencen
43 John Deere finder, at Retten i den anfaegtede dom har fejlfortolket betydningen af de i artikel 85, stk. 1, indeholdte udtryk: »... begraense ... konkurrencen«. Efter Rettens opfattelse begraenses konkurrencen, naar virksomhederne ophoerer med uafhaengigt at fastsaette deres markedsadfaerd og dermed svaekker konkurrencen (10). I den foreliggende sag har hverken Retten eller Kommissionen konstateret nogen konkurrencebegraensning, eftersom de ikke har dokumenteret, at nedsaettelsen af usikkerheden paa det britiske marked for landbrugstraktorer, som skyldtes informationsudvekslingsordningen, begraensede virksomhedernes frihed til at traeffe uafhaengige beslutninger eller medfoerte en svaekkelse af konkurrencen.
For saa vidt angaar virksomhedernes frihed til at traeffe uafhaengige beslutninger mener John Deere ikke, at informationsudvekslingsordningen begraenser denne, eftersom de af SIL meddelte oplysninger vedroerte konkurrenternes tidligere resultater og ikke oplysninger vedroerende forretningshemmeligheder saasom pris og kundekreds eller produktionsplaner. Disse oplysninger afsloerer ikke den fremtidige kommercielle strategi i virksomhederne, hvis adfaerd som svar paa den hoejere grad af konkurrence paa markedet ikke kan forudses og ikke noedvendigvis er sammenfaldende. Ifoelge appellanten bekraefter dommen i »cellulose«-sagen (11) dette argument. Endvidere medfoerte informationsudvekslingsordningen ikke en svagere konkurrence mellem fabrikanterne af landbrugstraktorer, og de opretholdt stadig aggressive forretningsstrategier, eftersom ordningen indebar en videregivelse af aggregerede salgsdata, som endvidere foerst blev kendt efter flere maaneders forsinkelse.
Hvad angaar den mulige svaekkelse af konkurrencen som foelge af indfoerelsen af informationsudvekslingsordningen benaegter John Deere, at en saadan svaekkelse har fundet sted. Appellanten finder derimod, at ordningen har aendret konkurrencevilkaarene paa det britiske marked for landbrugstraktorer i en positiv retning, eftersom den oegede gennemsigtighed har stimuleret konkurrencen, idet virksomhederne bedre kan indkredse forbrugernes oensker og markedstendenser og saaledes tilpasse deres planlaegning herefter.
44 Med henblik paa at underbygge denne argumentation fremfoerer John Deere forskellige argumenter, som efter min opfattelse boer forkastes, eftersom de misfortolker de af Retten i den anfaegtede dom fastslaaede fakta. Retten fastslog, at traktormarkedet i Det Forenede Kongerige er et oligopolistisk marked, som det er vanskeligt at faa adgang til (praemis 78-84), at de i forbindelse med aftalen om oplysninger udvekslede oplysninger udgoer forretningshemmeligheder (praemis 81), og at de detaljerede og praecise oplysninger blev udvekslet mellem fabrikanterne med korte mellemrum (praemis 51).
45 Paa grundlag heraf finder jeg, at dette led i anbringendet til stoette for appellen boer forkastes, eftersom Retten i den anfaegtede dom har anvendt konkurrencebegraensningskriteriet korrekt, en betingelse, som noedvendigvis skal vaere opfyldt, for at en aftale kan vaere i strid med artikel 85, stk. 1.
46 Ifoelge Domstolens praksis begraenses eller fordrejes konkurrencen i artikel 85, stk. 1's forstand, naar de erhvervsdrivende ikke laengere uafhaengigt kan traeffe beslutning om deres salgsstrategi. Dette krav om uafhaengighed udelukker ikke de erhvervsdrivendes ret til at foretage de noedvendige tilpasninger til deres konkurrenters adfaerd, men det forhindrer imidlertid kategorisk enhver direkte eller indirekte kontakt mellem saadanne erhvervsdrivende, som har til formaal eller til foelge at aendre de normale konkurrencevilkaar paa det paagaeldende marked, henset til produktets eller de praesterede tjenesteydelsers art, stoerrelsen og antallet af virksomheder paa markedet samt dettes omfang (12).
47 De erhvervsdrivendes uafhaengighed hvad angaar deres salgsstrategi forsvinder naturligvis, naar de indgaar en aftale, der begraenser deres fremtidige handlefrihed paa markedet. Denne uafhaengighed kan tillige blive undermineret, naar virksomhederne indfoerer samarbejdsstrukturer med henblik paa at forfoelge en faelles oekonomisk interesse som, uden at den direkte danner grundlag for en konkurrencebegraensende praksis, paavirker konkurrencen mellem fabrikanterne.
48 I den foreliggende sag har de stoerste fabrikanter af landbrugstraktorer i Det Forenede Kongerige indfoert en samarbejdsstruktur, nemlig aftalen om informationsudveksling, som skal lette deres kendskab til det britiske marked. Denne aftale oeger gennemsigtigheden paa markedet maerkbart og reducerer derfor usikkerheden vedroerende konkurrerende virksomheders forretningsstrategier.
49 Efter min opfattelse begraenser denne reduktion af usikkerhedsgraden, som skyldes aftalen om informationsudveksling, virksomhedernes frihed til at traeffe uafhaengige forretningsmaessige beslutninger, og foelgelig er den konkurrencebegraensende i artikel 85, stk. 1's forstand. Denne konklusion, som stemmer overens med Kommissionens og Rettens argumentation, er baseret paa foelgende betragtninger:
- Gennemsigtigheden og den deraf foelgende reduktion af usikkerheden styrker kun konkurrencen paa markeder med staerk konkurrence. Paa oligopolistiske markeder som det foreliggende goer en overdreven gennemsigtighed det derimod muligt for virksomhederne hurtigt at faa kendskab til konkurrenternes forretningsstrategi, hvilket er et forhold som medfoerer en »blokering« af markedet, hvilket modvirker aggressive forretningsstrategier. Denne overdrevne gennemsigtighed ophaever, eller hindrer i det mindste, konkurrencen paa et oligopolistisk marked.
- De mellem aftaledeltagerne udvekslede oplysninger vedroerer forretningshemmeligheder og goer det muligt for dem at faa kendskab til deres forhandleres omsaetning i og uden for det tildelte omraade samt til omsaetningen hos andre konkurrerende virksomheder og deres forhandlere, som ligeledes deltager i aftalen. De af SIL meddelte oplysninger vedroerende salg goer det endvidere muligt for virksomhederne at faa kendskab til parallelimport fra andre medlemsstater.
- SIL videregiver oplysningerne til medlemmerne af aftalen ugentligt, maanedligt eller kvartalsvis. Tidsforloebet mellem salget og informationsmeddelelsen er forholdsvis kort, hvilket bevirker, at oplysningerne ikke har en »tilbagevirkende« karakter for virksomhederne, men er oplysninger om andre konkurrerende virksomheders salgsstrategi.
- Det er udelukkende de virksomheder, som saelger traktorer, der modtager de af SIL videregivne oplysninger, som ikke offentliggoeres. Derfor faar koebere ingen fordel af informationsaftalen. Dette forhold bevirker, at Domstolens afgoerelse i cellulose-dommen (13) ikke, i modsaetning til hvad appellanten paastaar, finder anvendelse paa den foreliggende sag, eftersom den af fabrikanterne indfoerte ordning med kvartalsvise prisannonceringer vedroerende papirmasse bibragte koeberne nyttige oplysninger. Aftalen i den forelaeggende sag muliggoer imidlertid kun en informationsudveksling mellem traktorfabrikanter, som er konkurrenter paa det britiske marked.
50 Paa baggrund heraf mener jeg, at denne del af anbringendet til stoette for appellen boer forkastes.
2. Mangel paa oegede adgangsbarrierer
51 Retten fandt i den anfaegtede doms praemis 52-84, at informationsaftalen havde en negativ virkning for de virksomheder, som oenskede at traenge ind paa det britiske marked for landbrugstraktorer, eftersom disse, saafremt de ikke deltog i aftalen, afskar sig fra visse noedvendige oplysninger om dette marked, og, saafremt de deltog i aftalen, ville deres salgsstrategi hurtigt blive kendt for virksomheder, som allerede var etableret paa dette marked.
John Deere goer gaeldende, at denne udtalelse er urigtig, og anfoerer to grunde hertil. For det foerste har samtlige fabrikanter og saelgere, som beslutter sig for at etablere sig i Det Forenede Kongerige, adgang til informationsudvekslingssystemet, og saafremt de ikke bliver medlem af informationsudvekslingsaftalen, kan de fastsaette en uafhaengig forretningsstrategi, selv om de ikke raader over de i forbindelse med denne aftale meddelte oplysninger. For det andet, saafremt disse nye virksomheder bliver medlem af ordningen, bibeholder de deres handlefrihed paa markedet, og deres salgsstrategi bliver ikke hurtigt udbredt til konkurrenterne.
52 Disse argumenter til stoette for appellen boer afvises, eftersom John Deere herved blot gentager de allerede fremfoerte argumenter, som Retten forkastede i den anfaegtede dom, og ikke har fremfoert noget argument til stoette for, at Rettens vurdering eventuelt skulle vaere behaeftet med en retlig mangel.
3. Traktatens artikel 85, stk. 1, forbyder ikke »rent potentielle virkninger paa konkurrencen«
53 Ifoelge John Deere har Retten gjort sig skyldig i en retlig mangel ved i den anfaegtede doms praemis 61-92 at udtale, at artikel 85, stk. 1, forbyder saavel egentlige konkurrencebegraensende virkninger som potentielle virkninger, saafremt de har en maerkbar virkning. Derfor fandt Retten det uden betydning, at Kommissionen ikke havde paavist, at informationsudvekslingsaftalen paa det britiske marked for landbrugstraktorer havde haft egentlige konkurrencebegraensende virkninger.
Ifoelge John Deere har Retten i den anfaegtede dom ikke paa korrekt vis anvendt Domstolens domme i sagerne Société technique minière (14) og Salonia (15) samt Rettens dom i sagen Petrofina mod Kommissionen (16), hvortil Retten henviser til stoette for sin konklusion om, at artikel 85, stk. 1, forbyder rent potentielle konkurrencebegraensende virkninger. Dommene i Salonia- og Petrofina-sagerne vedroerer potentielle virkninger af en aftale paa samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke deres potentielle virkninger paa konkurrencen. I Société technique minière-dommen findes ingen udtalelse om, at rent potentielle konkurrencebegraensende virkninger var tilstraekkelige til at fastslaa eksistensen af en overtraedelse af artikel 85, stk. 1.
54 Appellantens argumenter boer forkastes.
55 For at en aftale er i strid med artikel 85, stk. 1, maa den noedvendigvis have »til formaal eller til foelge at hindre, begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet ...«. Ifoelge Domstolens praksis (17) skal det foerst undersoeges, hvorvidt selve formaalet med aftalen udgoer en konkurrencebegraensning. Saafremt det er tilfaeldet, er den i artikel 85, stk. 1, indeholdte betingelse opfyldt, og det er ikke noedvendigt at analysere aftalens virkninger. Saafremt aftalen ikke i kraft af sit formaal er konkurrencebegraensende, er det noedvendigt at vurdere dens virkninger med henblik paa at fastslaa, hvorvidt den begraenser konkurrencen eller ej (18).
Virkningerne af en aftale skal vurderes i lyset af den konkurrence, der ville have hersket paa det paagaeldende marked, saafremt aftalen ikke havde eksisteret. Domstolen har foelgelig fundet, at det skal undersoeges »... om disse bestemmelser aktuelt har en svaekkelse af konkurrencen til foelge«, og om Kommissionen endvidere i fornoedent omfang har overvejet deres potentielle virkninger (19), samt den oekonomiske sammenhaeng, som konkurrencen udoeves i, saafremt der ikke forelaa en aftale (20). Endvidere er det noedvendigt, at aftalen har en maerkbar virkning paa konkurrencen (21).
Konstateringen af en aftales virkninger paa konkurrencen udgoer en kompliceret oekonomisk overvejelse, og Domstolen har fastslaaet, at selv om den generelt udoever fuld kontrol med, om betingelserne for at anvende artikel 85, stk. 1, er opfyldt, maa den kontrol, som den udoever vedroerende komplicerede oekonomiske vurderinger, der er foretaget af Kommissionen, noedvendigvis begraenses til en efterproevelse af, om procedureforskrifterne er overholdt, om begrundelsen er tilstraekkelig, om de faktiske omstaendigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger en aabenbar vildfarelse eller magtfordrejning (22).
56 I den foreliggende sag havde informationsudvekslingsaftalen ikke et konkurrencebegraensende formaal, og det var derfor noedvendigt at undersoege dens paavirkning af konkurrencen paa det britiske marked for landbrugstraktorer. I den anfaegtede dom finder Retten, at Kommissionen i den anfaegtede beslutning i tilstraekkelig grad har fastslaaet eksistensen af informationsudvekslingsaftalens konkurrencebegraensende virkninger.
Rettens vurdering synes at stemme overens med Domstolens naevnte praksis. Kommissionen har i den anfaegtede beslutning med rette fastslaaet, at informationsaftalen indeholder potentielle konkurrencebegraensninger, henset til karakteren af det britiske marked for landbrugstraktorer (lukket oligopol med hoeje adgangsbarrierer) og til indholdet og hyppigheden af de oplysninger, der udveksles mellem de stoerste erhvervsdrivende paa markedet. Det drejer sig om en undersoegelse af en kompliceret oekonomisk situation, og Retten har i den anfaegtede dom udoevet den af Domstolen i dennes praksis fastsatte domstolskontrol.
Jeg mener ikke, at Retten skulle have kraevet, at Kommissionen foretog en undersoegelse af aftalens faktiske konkurrencebegraensninger paa det britiske marked for landbrugstraktorer, hvori den skulle have fastsat priser og markedsandele for hver virksomhed, saafremt der ikke eksisterede en informationsudvekslingsaftale.
57 Paa den anden side mener jeg ikke, at Rettens henvisning i den anfaegtede dom til Salonia- og Petrofina-dommene er helt relevant, eftersom, som John Deere har anfoert, retsinstansen i disse to sager udtaler, at der skal henses til de potentielle virkninger af en aftale med henblik paa at vurdere, hvorvidt den paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Denne henvisning til retspraksis, hvorpaa Retten stoetter sin argumentation, skyldes at konkurrencebegraensningen og paavirkningen af samhandelen inden for Faellesskabet udgoer to noedvendige betingelser, som synes taet forbundet i Domstolens retspraksis (23), for, at der foreligger en tilsidesaettelse af artikel 85, stk. 1, og i begge tilfaelde muliggoer denne retspraksis en hensyntagen til aftalers potentielle virkninger. Jeg mener ikke, at Retten ved den noget upraecise henvisning til disse to domme har foretaget en urigtig retsanvendelse i relation til den efterfoelgende begrundelse af den anfaegtede dom.
58 Paa baggrund af ovenstaaende mener jeg, at denne del af anbringendet til stoette for appellen boer forkastes.
59 Henset til ovenstaaende argumentation er jeg af den opfattelse, at anbringendet til stoette for appellen delvist boer afvises, og at de dele af anbringendet, som kan antages til realitetsbehandling, boer forkastes.
E - Urigtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, paa AEA's moeder
60 Med dette anbringende til stoette for appellen goer John Deere gaeldende, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved i den anfaegtede doms praemis 87 at godtage Kommissionens argumentation, hvorefter de regelmaessige moeder i AEA-komitéen, som udgoer »et forum for indbyrdes kontakter« for fabrikanterne af landbrugstraktorer, goer det muligt at opretholde et hoejt prisniveau, saaledes at konkurrencen begraenses i henhold til artikel 85, stk. 1's forstand. Appellanten goer gaeldende, at medlemmerne i forbindelse med Data System udelukkende afholdt sporadiske moeder med henblik paa at loese rent administrative problemer, og at Kommissionen ikke har kunnet dokumentere eksistensen af hoeje salgspriser.
61 John Deere giver ikke i forbindelse med dette anbringende nogen begrundelse for sit synspunkt, hvorefter Retten skulle have foretaget en urigtig retsanvendelse ved at fastslaa, at de kontakter, som fabrikanterne fik i AEA- komitéen, blev anvendt til at oprette informationsudvekslingsaftalen og foelgelig til at svaekke priskonkurrencen. Derfor boer dette anbringende afvises, eftersom appellanten herved for Domstolen blot gentager de argumenter, som allerede er fremfoert for Retten, og som i den anfaegtede doms praemis 87 og 88 blev forkastet.
F - Urigtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, paa begraensning af interbrand- konkurrencen
62 John Deere goer gaeldende, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved at fastslaa, at informationsudvekslingsaftalen gjorde det muligt for aftaledeltagerne at yde hver af deres forhandlere en absolut omraadebeskyttelse (praemis 96 i den anfaegtede dom) og at overvaage parallelimport ved hjaelp af koeretoejets chassisnummer, som producenten havde anfoert paa blanket V55/5 (praemis 97 i den anfaegtede dom).
Hvad angaar absolut omraadebeskyttelse af forhandlerne, finder appellanten, at de gennem aftalen til fabrikanterne meddelte oplysninger om deres samt forhandlernes samlede salg i hvert omraade ikke gjorde det muligt for foerstnaevnte at laegge pres paa forhandlere, der solgte traktorer uden for deres aftaleomraade, eftersom de ikke havde kendskab til, til hvilke kunder og i hvilke andre omraader disse salg havde fundet sted.
Hvad angaar overvaagningen af parallelimport finder John Deere, at Retten ikke har taget hensyn til det forhold, at SIL fra september 1988 ophoerte med at tilsende aftalens medlemmer blanket V55/5, og at SIL i forbindelse med Data System ikke oplyste navnet paa den uafhaengige importoer.
63 Begge led i dette anbringende til stoette for appellen boer afvises, fordi der er tale om argumenter, der er identiske med de allerede for Retten i Foerste Instans fremfoerte, som Retten med foeje forkastede, og fordi de anfaegter den faktiske bevisvurdering, som er foretaget endeligt af Retten i den anfaegtede dom, uden at de rejser noget retligt spoergsmaal, som kan goeres til genstand for en proevelse under en appelsag.
G - Urigtig anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 1, angaaende indflydelsen paa samhandelen mellem Det Forenede Kongerige og de oevrige medlemsstater
64 Appellanten goer gaeldende, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved i praemis 101 i den anfaegtede dom at anerkende argumentationen i den anfaegtede beslutning, hvorefter informationsudvekslingsaftalen paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne maerkbart, fordi den svaekkede konkurrence uundgaaeligt paavirker stoerrelsen af importen til Det Forenede Kongerige, under hensyn til det britiske markeds karakteristika og den omstaendighed, at de stoerste leverandoerer paa dette marked er aktive paa hele det faelles marked. Ifoelge John Deere har Kommissionen ikke kunnet paavise, at priserne i Det Forenede Kongerige var lavere end priserne i de oevrige medlemsstater, hvilket var det grundlaeggende element med henblik paa at paavise informationsudvekslingsaftalens virkning paa samhandelen inden for Faellesskabet.
65 Retten har i den anfaegtede doms praemis 101 fastslaaet, at Kommissionen ikke havde kunnet bevise, at priserne paa det britiske marked var hoejere end priserne paa markederne paa kontinentet, men John Deere kunne heller ikke bevise, at priserne var lavere.
66 Jeg mener, at dette til stoette for appellen paaberaabte anbringende boer forkastes. Retten har i praemis 101 i den anfaegtede dom netop fastslaaet, at informationsudvekslingsaftalen paavirkede samhandelen mellem medlemsstaterne maerkbart i artikel 85, stk. 1's forstand. Som Retten har bemaerket, udgoer det britiske traktormarkeds karakteristika, aftalemedlemmernes hoeje markedsandel (88%), den detaljerede fastlaeggelse af salgene og det forhold, at leverandoererne var aktive paa hele det faelles marked, et tilstraekkeligt grundlag for at fastslaa, at den paagaeldende aftale paavirkede samhandelen inden for Faellesskabet. Der er ingen tvivl om, at disse argumenter med en vis sikkerhed beviser, at denne aftale har en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel virkning paa handelen med landbrugstraktorer mellem Det Forenede Kongerige og de oevrige medlemsstater i den i Domstolens praksis omhandlede betydning for, at betingelsen for at anvende artikel 85, stk. 1, er opfyldt (24).
H - Uberettiget afslag paa at anvende traktatens artikel 85, stk. 3
67 Appellanten goer gaeldende, at Retten har foretaget en urigtig retsanvendelse ved i den anfaegtede doms praemis 105 at fastslaa, at informationsudvekslingsordningen og Data System ikke opfyldte de noedvendige betingelser for at opnaa en individuel fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3. John Deere praeciserer, at Retten fejlagtigt fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at de konkurrencebegraensninger, der fulgte af de to aftaler om informationsudveksling, var strengt noedvendige for at opnaa en forbedring af produktion og distribution til fordel for forbrugerne. Appellanten goer endvidere gaeldende, at det ikke havde vaeret muligt at opnaa saa noejagtige oplysninger om det britiske marked for landbrugstraktorer, saafremt fabrikanterne havde foretaget individuelle analyser.
68 Dette anbringende til stoette for appellen boer afvises, eftersom John Deere blot anfaegter den bedoemmelse af de faktiske omstaendigheder, som Retten har foretaget, eller gentager de argumenter, som Retten med foeje har forkastet i den anfaegtede dom. John Deere henviser endog til de i staevningen for Retten indeholdte argumenter uden at rejse et eventuelt retligt spoergsmaal vedroerende Rettens bedoemmelse.
Sagens omkostninger
69 I medfoer af procesreglementets artikel 69, stk. 2, som i henhold til artikel 118 finder anvendelse i appelsager, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Saafremt de af appellanten paaberaabte argumenter forkastes i overensstemmelse med mit forslag, skal appellanten doemmes til at betale sagens omkostninger.
Forslag til afgoerelse
70 Paa baggrund af ovenstaaende foreslaar jeg Domstolen:
1) delvist at afvise appellen
2) i oevrigt at frifinde Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber
3) at doemme appellanten til at betale sagens omkostninger.
(1) - Sag T-35/92, Sml. II, s. 957.
(2) - Kommissionens beslutning af 17.2.1992 om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 (IV/31.370 og 31.446 - U.K. Agricultural Tractor Registration Exchange, EFT L 68, s. 19).
(3) - Jf. bl.a. kendelse af 26.4.1993, sag C-244/92 P, Kupka-Floridi/OESU, Sml. I, s. 2041, af 26.9.1994, sag C-26/94 P, X mod Kommissionen, Sml. I, s. 4379, af 17.10.1995, sag C-62/94 P, Turner mod Kommissionen, Sml. I, s. 3177, og dom af 24.10.1996, sag C-73/95 P, Viho mod Kommissionen, Sml. I, s. 5457, praemis 25 og 26.
(4) - Dom af 2.3.1994, sag C-53/92 P, Hilti mod Kommissionen, Sml. I, s. 667, og af 6.4.1995, forenede sager C-241/91 P og C-242/91 P, RTE og ITP mod Kommissionen, Sml. I, s. 743, samt kendelse af 17.9.1996, sag C-19/95 P, San Marco mod Kommissionen, Sml. I, s. 4435, praemis 39.
(5) - Forslag til afgoerelse fra generaladvokat Jacobs i sagen Hilti mod Kommissionen, naevnt ovenfor (punkt 8-12 og 46-49).
(6) - Dom af 11.7.1985, sag C-42/84, Remia m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2545, praemis 34, og forslag til afgoerelse fra generaladvokat Jacobs i sagen Hilti mod Kommissionen, naevnt ovenfor (punkt 9).
(7) - Ifoelge professor Albach er det britiske marked for landbrugstraktorer »... stort og oligopolistisk og med et differentieret produkttilbud, hvor hovedleverandoerernes samlede markedsandel har vaeret vigende, og hvor nye leverandoerer har vundet indpas. Der er tale om et marked, paa hvilket priskonkurrencen er 'knivskarp' ...«.
(8) - Dom af 1.6.1994, sag C-136/92 P, Sml. I, s. 1981, praemis 49, hvori Domstolen fastslog foelgende: »Det er saaledes alene Retten, der er kompetent til at fastlaegge de faktiske omstaendigheder i sagen, naar bortses fra tilfaelde, hvor den indholdsmaessige urigtighed af dens konstateringer foelger af akterne i den sag, den behandler.«
(9) - Jf. naevnte dom i Kommissionen mod Brazzelli Lualdi m.fl., hvis praemis 59 er affattet saaledes: »En parts adgang til foerst for Domstolen at fremfoere et anbringende, der ikke er blevet fremfoert for Retten, er ensbetydende med en adgang til at forelaegge Domstolen - der har en begraenset kompetence i appelsager - en mere omfattende tvist end den, der blev forelagt Retten. Under en appel har Domstolen saaledes kun kompetence til at tage stilling til den retlige afgoerelse, der er blevet truffet vedroerende de anbringender, der er blevet behandlet i foerste instans.«
(10) - Dom af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73, 55/73, 56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1663, og af 14.7.1981, sag 172/80, Zuechner, Sml. s. 2021.
(11) - Dom af 31.3.1993, forenede sager 89/85, 104/85, 114/85, 116/85, 117/85, 125/85-129/85, Ahlstroem m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1307, praemis 64 (herefter »cellulose-dommem«).
(12) - Naevnte domme i sagen Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen (praemis 173 og 174), og i Zuechner-sagen (praemis 13 og 14).
(13) - Naevnte dom (praemis 63 og 64).
(14) - Dom af 30.6.1966, sag 56/65, Sml. 1965-1968, s. 211; org. ref.: Rec. s. 337.
(15) - Dom af 16.6.1981, sag 126/80, Sml. s. 1563.
(16) - Rettens dom af 24.10.1991, sag T-2/89, Sml. II, s. 1087.
(17) - Jf. saerligt den naevnte dom i sagen Société technique minière (Sml. 1965-1968, s. 216; org. ref.: Rec. s. 359), dom af 13.7.1966, forenede sager 56/64 og 58/64, Consten og Grundig mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 245; org. ref.: Rec. s. 429, af 11.12.1980, sag 31/80, L'Oréal, Sml. s. 3775, praemis 19, den naevnte dom i sagen Remia m.fl. mod Kommissionen, praemis 18, dom af 27.1.1987, sag 45/85, Verband der Sachversicherer mod Kommissionen, Sml. s. 405, praemis 39, og af 17.11.1987, forenede sager 142/84 og 156/84, BAT og Reynolds mod Kommissionen, Sml. s. 4487.
(18) - Jf. punkt 15 og 16 i generaladvokat Tesauro's forslag til afgoerelse forud for dom af 15.12.1994, sag C-250/92, DLG, Sml. I, s. 5641.
(19) - Den naevnte BAT og Reynolds-dom, praemis 54, og dom af 27.2.1992, sag T-19/91, Vichy mod Kommissionen, Sml. II, s. 415, praemis 59.
(20) - Dom af 12.12.1995, sag C-399/93, Oude Luttikhuis m.fl., Sml. I, s. 4515, praemis 10.
(21) - Dom af 9.7.1969, sag 5/69, Voelk, Sml. 1969, s. 69; org. ref.: Rec. s. 295, og af 8.6.1995, sag T-7/93, Langnese-Iglo mod Kommissionen, Sml. II, s. 1533, praemis 98.
(22) - De naevnte domme i sagerne Remia m.fl. mod Kommissionen (praemis 34) og BAT og Reynolds mod Kommissionen (praemis 62).
(23) - Jf. C. Bellamy og G. Child: Derecho de la competencia en el mercado común, Civitas, Madrid, 1991, s. 142.
(24) - Jf. ligeledes de naevnte domme i sagerne Consten og Grundig mod Kommissionen (a.st.), Salonia (praemis 12), Remia m.fl. mod Kommissionen (praemis 22), DLG (praemis 54) og Oude Luttikhuis m.fl. (praemis 18).
Full & Egal Universal Law Academy