FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
ANTONIO LA PERGOLA
fremsat den 9. november 1995 ( *1 )
1.
Ved stævning indleveret til Domstolen den 18. januar 1995 har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme følgende direktiver:
—
Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter ( 1 )
—
Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF ( 2 )
—
Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest ( 3 ).
2.
I svarskriftet meddelte Den Franske Republik, at man i mellemtiden havde sikret gennemførelsen af direktiv 91/67 ved udstedelse af et dekret af 26. januar 1995. Kommissionen tog denne gennemførelse til efterretning og meddelte derfor Domstolen, at den i medfør af procesreglementets artikel 78 frafaldt påstanden for så vidt angik den angiveligt foreliggende overtrædelse af direktiv 91/67 ( 4 ).
3.
Herved er det tilstrækkeligt at bemærke, at den franske regering ikke har bestridt den påståede tilsidesættelse af pligten til at gennemføre direktiv 91/628 og 92/35. Regeringen har i sit indlæg blot gjort gældende, at visse dekreter, hvorved den nationale lovgivning tilpasses de to førnævnte direktiver, er under udarbejdelse, hvilket i henhold til Domstolens praksis ( 5 ) ikke kan bringe et traktatbrud ud af verden.
Forslag til afgørelse
4.
Jeg foreslår derfor Domstolen at give Kommissionen medhold i henhold til de nedlagte påstande for så vidt angår tilsidesættelsen af direktiv 91/628/EØF og direktiv 92/35/EØF, samt at pålægge den tabende stat at betale sagens omkostninger i medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2 og 5.
( *1 ) – Originalsprog: italiensk.
( 1 ) – EFT L 46, s. 1.
( 2 ) – EFT L 340, s. 17.
( 3 ) – EFT L 157, s. 19.
( 4 ) – I den konkrete sag er der mere præcist tale om en delvis ophævelse af sagen, hvilket ikke omhandles i procesreglementets artikel 78, der kun synes at angå opgivelse af sagen i sin helhed. Efter ophævelsen af sagen følger således, at sagen »slettes af registret«. Domstolens jus praetorium har ved tidligere lejligheder tilladt parterne delvist at frafalde de nedlagte påstande (jf. senest dom af 12.10.1995, sag C-257/94, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 3041). Dette har sin begrundelse i, at der sondres mellem den formelle petitlim, der består i det særskilte krav om at fastslå traktatbruddet, som er indeholdt i én og samme stævning, også selv om denne måtte angå flere overtrædelser, og den materielle petitam, der er kendetegnet ved, at der reelt foreligger flere parallelle traktatbrudssager, som formelt er forenet i én og samme stævning, men som hver for sig har forskellige causa petendi, og som derfor består individuelt i processuel henseende.
( 5 ) – Se ex multis, dom af 6.4.1995, sag C-147/95, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 1015.
Full & Egal Universal Law Academy