EUR-Lex -  61995CC0150 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 15. april 1997. - Den Portugisiske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - Fælles landbrugspolitik - Forordning (EF) nr. 307/95 - Oliefrø - Endelige referencebeløb - Udelukkelse af portugisiske producenter fra kompensation for overskridelse og ikke-udnyttelse i hele Fællesskabet - Annullationssøgsmål. - Sag C-150/95.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

A - Faktiske omstaendigheder

1 I den foreliggende sag har Den Portugisiske Republik anfaegtet nedsaettelsen af godtgoerelsen til portugisiske solsikkeproducenter med 20%. Denne nedsaettelse blev foretaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 307/95 om korrigerede endelige regionale referencebeloeb for producenter af sojaboenner, rapsfroe, rybsfroe og solsikkefroe for produktionsaaret 1994/95 (1) (herefter »forordning nr. 307/95«). Som det fremgaar af bilag I til forordningen, fandt Kommissionen, at det maksimale garantiareal for solsikkeproduktionen i Portugal var blevet overskredet med 20%, og Kommissionen nedsatte derfor de endelige regionale referencebeloeb og dermed ogsaa godtgoerelserne med 20%.

2 Det maksimale garantiareal for Portugal, som omhandles i forordningens bilag I, har for det foerste sin oprindelse i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse og tilpasningerne af traktaterne (herefter »tiltraedelsesakten«) (2). Paa grund af den store betydning, dyrkningen af solsikkefroe har i Portugal, blev der i forbindelse med tiltraedelsesakten indfoert en saerordning for Portugal. Der bestemmes saaledes foelgende i tiltraedelsesaktens artikel 294:

»I produktionsaarene 1986/87 til 1994/95 fastsaettes specifikke garantitaerskler for raps- og rybsfroe samt for solsikkefroe produceret i Portugal.

For produktionsaaret 1986/87 fastsaettes disse taerskler til:

- 1 000 tons for raps- og rybsfroe

- 48 000 tons for solsikkefroe.

For de efterfoelgende produktionsaar fastsaettes disse garantitaerskler efter kriterier, der er sammenlignelige med kriterierne for fastsaettelse af garantitaerskler i Faellesskabet i dets nuvaerende sammensaetning.

Saafremt en specifik garantitaerskel overskrides, anvendes medansvarsstraffeforanstaltninger efter lignende bestemmelser som dem, der anvendes i Faellesskabet i dets nuvaerende sammensaetning og med samme loft.«

Taersklerne, der blev fastsat for Portugal i medfoer af artikel 294, blev forhoejet til 90 000 tons for aarene 1990/91 og 1991/92.

3 I forbindelse med aendringen af den faelles landbrugspolitik blev de maksimale garantimaengder erstattet af maksimale garantiarealer. Denne aendring blev foretaget ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder (3). I henhold til artikel 1 indfoeres der ved denne forordning en ordning med godtgoerelser til markafgroeder. I henhold til artikel 2 kan producenterne ansoege om disse godtgoerelser. Godtgoerelsen fastsaettes pr. hektar og differentieres regionalt.

4 I henhold til artikel 2, stk. 5, sondres der ved ydelse af godtgoerelsen mellem to forskellige ordninger: en generel ordning, som alle producenter kan tilslutte sig, og en forenklet ordning, som mindre producenter kan tilslutte sig. Producenter, der ansoeger om godtgoerelsen under den generelle ordning, paalaegges en forpligtelse til at udtage en del af arealet paa deres bedrift af produktionen (o.a.: dvs. braklaegge arealet), og faar en godtgoerelse herfor.

5 Hvis der er fastsat et regionalt basisareal, og summen af de individuelle arealer, for hvilke der er ansoegt om stoette, overstiger det regionale basisareal, nedsaettes i henhold til artikel 2, stk. 6, det stoetteberettigede areal pr. producent proportionalt inden for samme produktionsaar. I det foelgende produktionsaar skal producenten under den almindelige ordning uden godtgoerelse foretage ekstraordinaer udtagning. Ekstraordinaer udtagning skal procentvis svare til den procentdel, hvormed det regionale basisareal er overskredet. Denne foranstaltning adskiller sig fra den generelle udtagningsordning, hvor producenten, der ikke er en mindre producent, faar en godtgoerelse. Denne er reguleret i artikel 7. I henhold hertil skal enhver producent, der ansoeger om godtgoerelser efter den generelle ordning, foretage en jordudtagning. For produktionsaaret 1993/94 blev udtagningskravet fastsat til 15%, idet det udtagne areal skulle undergives omdrift.

6 Det er reguleret i forordningens artikel 5, hvordan godtgoerelsen for oliefroe i enkeltheder beregnes. Ogsaa her er der fastsat en saerregel for Spanien og Portugal. Artikel 5, stk. 2, har foelgende ordlyd:

»For Spanien og Portugal fastsaettes der et nationalt fremskrevet referencebeloeb for dyrkning af solsikkefroe som udgangspunkt for regionalisering i disse medlemsstater. Beloebet for Portugal fastsaettes til 272 ECU/ha ...

Indtil udgangen af produktionsaaret 1994/95 fastsaetter Kommissionen godtgoerelsen for ikke-professionelle producenter af solsikkefroe i Spanien og Portugal, saaledes at enhver fordrejning, som maatte foelge af overgangsordninger for solsikkefroeproducenter i disse medlemsstater, undgaas.«

7 Det i Kommissionens forordning omhandlede areal paa 122 000 ha, som det paastaas, at Portugal har overskredet, hidroerer for det andet fra en aftale mellem Det Europaeiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater inden for rammerne af GATT, den saakaldte »Blair House-aftale«.

8 Denne aftale havde vist sig at vaere noedvendig, efter at et saerligt GATT-panel havde fundet, at Faellesskabets stoetteordning til fordel for olieafgroeder forringede vaerdien af de toldindroemmelser, Faellesskabet bevilgede Amerikas Forenede Stater i 1962 (4). Punkt 4 i dette aftalememorandum bestemmer foelgende:

»Faellesskabet indfoerer et saerskilt basisareal (SBA) for producenter, der er omfattet af ordningen med afgroedespecifik godtgoerelse for oliefroe, idet foelgende principper skal overholdes:

- Indfoerelsen sker gradvis, saa indvirkningen indtraeder for afgroeder saaet til hoest i 1994 og de efterfoelgende aar.

- I overensstemmelse med tiltraedelsestraktaterne begynder den fulde indfoerelse for Spanien og Portugal i 1995/96.«

Punkt 5 definerer det saerskilte basisareal saaledes:

»- Der fastlaegges et faellesskabsbasisareal for oliefroe, for hvilket der ydes afgroedespecifik godtgoerelse for oliefroe (tallene for De Tolv findes i bilaget).

- Det afgroedespecifikke basisareal for oliefroe i De Tolv i et givet produktionsaar skal reduceres for at afspejle den aarlige jordudtagningssats for markafgroeder, som Raadet har fastsat. Reduktionen pr. aar skal dog mindst vaere paa ti (10) procent af basisarealet.«

9 I punkt 6 i aftalememorandummet undergives de specifikke godtgoerelser for oliefroe en raekke supplerende bestemmelser:

»- For hver procent, som det tilsaaede areal, for hvilket der ydes afgroedespecifik godtgoerelse for oliefroe, overstiger faellesskabsbasisarealet for oliefroe (som reduceres efter punkt 5), nedsaettes godtgoerelsen til saadanne oliefroeproducenter med en procent.

- Enhver saadan nedsaettelse af godtgoerelsen for tilsaaede arealer ud over SBA foretages i det paagaeldende produktionsaar.

- Endvidere fremfoeres den procentvise nedsaettelse af den justerede godtgoerelse til det foelgende produktionsaar.

- I et produktionsaar, hvor der ikke skal ske nogen nedsaettelse af godtgoerelsen (hvis det tilsaaede areal er lig med eller mindre end SBA - som reduceret efter punkt 5), kan godtgoerelsen igen komme op paa basisreferencebeloebet.

- Senere justeringer af godtgoerelsen foretages som beskrevet ovenfor.«

10 I bilaget til aftalememorandummet er der fastsat visse basisarealer for lande og produkter. Her findes ogsaa arealet paa 122 000 ha, som for Portugals vedkommende er fastsat for solsikkefroe. For at lette forstaaelsen af den senere argumentation skal jeg her gengive bilaget til aftalememorandummet i dets helhed:

BILAG

Ordningen i De Tolv med saerskilt Basisareal for oliefroe (1)

(sojaboenner, raps- og rybsfroe samt solsikkefroe)

Land/oliefroe

Referenceaar (2)

1994/1995

1995/1996

og efterfoelgende aar (3)

Hektarer

SPANIEN

solsikkefroe

PORTUGAL

solsikkefroe

DE TOLV

andet

I alt

1 411 000

122 000

3 966 000

-

-

-

-

5 128 000

(1) Tallene skal nedsaettes, saa de afspejler den aarlige jordudtagningssats for markafgroeder.

(2) 1994/1995 henviser til EF-produktionsaaret, dvs. oliefroe (baade vintersaed og vaarsaed) til hoest i 1994.

(3) Hvis der bliver optaget nye lande i EF, vil aftalen blive aendret, saa den kommer til at afspejle en udvidelse af det saerskilte basisareal, idet udvidelsen hoejst kan svare til det gennemsnitlige produktionsareal i de nye medlemsstater, der bliver optaget i EF, i de tre aar, som gaar umiddelbart forud for de paagaeldende landes optagelse.

11 Blair House-aftalen blev endelig gennemfoert i faellesskabsretten ved Raadets forordning nr. (EF) 232/94 (5). I henhold til forordningen blev der tilfoejet foelgende bestemmelser til artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 1765/92:

»e) Fra produktionsaaret 1994/95 fastsaettes der maksimale garantiarealer for afgroedespecifikke godtgoerelser for oliefroe. Disse arealer er lig med de i bilag IV anfoerte arealer nedsat med den procentvise jordudtagning for det paagaeldende produktionsaar, der indgaar i omdriften, eller med 10%, hvis denne procentsats er mindre end 10. Hvis disse maksimale garantiarealer overskrides efter anvendelse af artikel 2, stk. 6, foerste led, nedsaetter Kommissionen de endelige regionale referencebeloeb for oliefroe i overensstemmelse med litra f) og g).

f) Hvis det areal med oliefroe, der allerede er blevet udpeget som stoetteberettiget til godtgoerelser i et givet aar, overstiger disse maksimale garantiarealer, nedsaetter Kommissionen de paagaeldende endelige regionale referencebeloeb for det paagaeldende aar med 1% for hvert procentpoint, hvormed det maksimale garantiareal overskrides. Fra produktionsaaret 1994/95 anvendes der saerlige regler, hvis det maksimale garantiareal overskrides med mere end en vis taerskelprocentsats. Op til denne taerskelprocentsats er nedsaettelsen af det endelige regionale referencebeloeb den samme i alle medlemsstaterne. Overskrides taerskelprocentsatsen, foretages der passende yderligere nedsaettelser i de medlemsstater, som har overskredet det nationale referenceareal som fastsat i bilag V, nedsat med den i litra e) omhandlede procentsats. Kommissionen fastsaetter efter proceduren i artikel 38 i forordning nr. 136/66/EOEF omfanget og fordelingen af de nedsaettelser, der skal foretages, og sikrer navnlig, at den vejede gennemsnitlige nedsaettelse for Faellesskabet som helhed er lig med den procentsats, hvormed det maksimale garantiareal er blevet overskredet.

g) Den i litra f) omhandlede taerskelprocentsats fastsaettes til 0%.

...«

12 Det i litra e) naevnte bilag IV er opbygget paa foelgende maade:

BILAG IV

Arealer, som skal tages i betragtning ved beregningen af de maksimale garantiarealer for oliefroe

(i hektar) $$Medlemsstat/oliefroeareal

1994/95

1995/96

og foelgende aar

Spanien/solsikke

Portugal/solsikke

EF 12/i oevrigt

I alt

1 411 000

122 000

3 966 000

-

-

-

-

5 128 000

Ogsaa her er garantiarealet for solsikker i Portugal fastsat til 122 000 ha.

13 Endelig fastsaetter bilag V de nationale referencearealer - for Portugals vedkommende 122 000 ha til solsikkefroe.

14 Som det fremgaar af bilag I, punkt II, til den anfaegtede forordning nr. 307/95, overskred efter anvendelse af artikel 2, stk. 6, i forordning nr. 1765/92, de arealer med oliefroe, der var udbetalt afgroedespecifikke godtgoerelser for, de maksimale garantiarealer med foelgende procentsatser:

- EF 12, undtagen spansk og portugisisk solsikke: 9%

- Spanien, solsikke: 4%

- Portugal, solsikke: 20%.

Kommissionen nedsatte af denne grund - saaledes som det ogsaa fremgaar af bilaget til forordningen - det endelige regionale referencebeloeb for producenter af solsikkefroe i Portugal med 20%.

15 Den Portugisiske Republik har anfaegtet denne nedsaettelse. Efter dens opfattelse er forordning nr. 307/95 ugyldig, fordi den er i strid med Raadets forordning nr. 1765/92, som aendret ved forordning nr. 232/94. Samtidig har Portugal for det tilfaelde, at den anfaegtede forordning virkelig kun udgoer en gennemfoerelse af bestemmelserne i raadsforordningerne, rejst ulovlighedsindsigelse mod de to sidstnaevnte forordninger i medfoer af EF-traktatens artikel 184.

16 Den Portugisiske Republik har nedlagt foelgende paastande:

a) Kommissionens forordning (EF) nr. 307/95 af 14. februar 1995 om korrigerede endelige regionale referencebeloeb for producenter af sojaboenner, rapsfroe, rybsfroe og solsikkefroe for produktionsaaret 1994/95 annulleres.

b) Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

17 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

a) Frifindelse.

b) Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Raadet har interveneret i sagen til stoette for Kommissionen og har nedlagt paastand om afvisning af anbringendet om retsstridighed.

B - Stillingtagen

I - Beregningen af overskridelsen af det maksimale garantiareal

18 Efter Den Portugisiske Republiks opfattelse har Kommissionen ikke taget hensyn til den saerstilling, der var indroemmet Portugal, i sin forordning nr. 307/95. Portugal henviser i denne forbindelse for det foerste til beregningen af den paastaaede overskridelse af det maksimale garantiareal. Kommissionen har ved beregningen nedsat det areal, der for Portugal er fastsat til 122 000 ha, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra e), i forordning nr. 1765/92. I henhold hertil skal de maksimale garantiarealer for oliefroe nedsaettes med den procentvise jordudtagning, der indgaar i omdriften (6). Dette er i henhold til artikel 7, stk. 1, andet led, fra tilsaaning til hoest i 1993/94 15%. Dette vil sige, at Kommissionen i sin beregning har lagt et areal paa 122 000 ha nedsat med 15% af arealet (dvs. 122 000 ha minus 15%) til grund. Kommissionen naaede derefter frem til, at dette areal var blevet overskredet af Portugal med 20%.

1. Nedsaettelse af det areal, der var tildelt Portugal

19 Efter Portugals opfattelse bestaar den foerste fejl i beregningen i, at det areal, der er fastsat for Portugal, overhovedet er blevet nedsat. Portugal paaberaaber sig i den forbindelse saerordningen for Portugal i tiltraedelsesakten. Ordningen havde - som det er anfoert af Portugal, og det i oevrigt ikke er bestridt - til formaal at forhindre, at nedsaettelse af de institutionelle priser og dermed stoetten til denne sektor fik betydning i Portugal. Saerordningen bestod i, at der for Portugal foreloebigt blev fastsat en saerlig taerskel for solsikkefroe. Den skulle vaere gaeldende indtil udloebet af overgangsperioden, dvs. til udloebet af produktionsaaret 1994/95. Efter Portugals opfattelse er denne saerordning uforanderlig indtil udloebet af overgangsperioden. Man har saaledes respekteret denne saerordning ved overgangen fra maksimale maengder til maksimale garantiarealer i forbindelse med aendringen af den faelles landbrugspolitik. I Raadets forordning nr. 1765/92, der blev udstedt i forbindelse med denne aendring, fastsaettes der et saerligt referencebeloeb for dyrkning af solsikkefroe i Portugal (7).

20 Som sagsoegeren endvidere har anfoert, har ogsaa Blair House-aftalen respekteret Portugals saerstilling. Sagsoegeren har herved henvist til punkt 4, andet led, i aftalememorandummet om visse olieafgroeder (8), hvori det bestemmes, at i overensstemmelse med tiltraedelsestraktaterne begynder den fulde indfoerelse af det saerskilte basisareal for Spanien og Portugal foerst i 1995/96. Derudover fremgaar det af bilaget til aftalememorandummet, at der ogsaa her er truffet bestemmelse om en saerstilling for Portugal, for der er fastsat et saerskilt areal for solsikkefroe. Arealet udgoer 122 000 ha for aaret 1994/95 (9). Efter Portugals opfattelse fremgaar det endvidere af bilaget, at dette areal er uforanderligt, dvs. at der ikke stilles krav om arealudtagning. I henhold til punkt 5, andet led, reduceres basisarealet for oliefroe i De Tolv for at afspejle den aarlige jordudtagningssats. Som det fremgaar af bilaget, er der her tale om det areal, der er anfoert i venstre spalte ud for »De Tolv, andet«, og som er angivet som 3 966 000 ha (10). Da Portugal ikke producerer andre oliefroe og er indroemmet et saerligt areal til portugisiske solsikkefroe, der netop ikke falder ind under De Tolv, er der heller ikke noget krav om jordudtagning for dette saerlige areal paa 122 000 ha.

21 Dette er ogsaa blevet respekteret ved gennemfoerelsen af aftalen i forordning nr. 232/94, idet der i bilag IV til forordningen igen er blevet fastsat et saerligt areal for Portugal, der for aaret 1994/95 er angivet til 122 000 ha (11). Da Portugal foerst fra aaret 1995/96 bliver medregnet i det faelles areal for EF (dette fremgaar af bilagene til aftalememorandummet og til forordning nr. 232/94) (12), stilles der ogsaa foerst fra dette tidspunkt krav til Portugal om jordudtagning. Indtil da, dvs. indtil udloebet af overgangsperioden, gaelder den uforanderlige saerordning for Portugal. Dette er ogsaa i overensstemmelse med bestemmelsen i punkt 4, andet led, i aftalememorandummet om visse olieafgroeder, hvorefter der foerst fra 1995/96 skal ske fuld anvendelse for Portugal (13).

22 Portugal naar derfor til den overbevisning, at arealet paa 122 000 ha ikke beroeres af udtagningen. Kommissionen har saaledes med urette nedsat arealet med 15%, hvorfor den overskridelse paa 20%, der skulle foelge heraf, heller ikke er i overensstemmelse med Blair House-aftalen, tiltraedelsesakten og saerligt forordning nr. 1765/92 og nr. 232/94. Forordning nr. 307/95 er derfor i strid med de naevnte raadsforordninger.

23 Kommissionen er - hvilket jeg mener, er med rette - af en anden mening. Kommissionen har anfoert, at der ogsaa stilles krav om arealudtagning af de 122 000 ha, der er fastsat for Portugal. Dette fremgaar saavel af forordning nr. 1765/92, som aendret ved forordning nr. 232/94, som af Blair House-aftalen.

24 Kommissionen har ganske vist ikke bestridt, at der ved tiltraedelsesakten blev indfoert en saerordning for Portugal, men henviser til tiltraedelsesaktens artikel 294, stk. 3 og 4, hvorefter de specifikke garantitaerskler for de efterfoelgende produktionsaar fastsaettes efter kriterier, der er sammenlignelige med kriterierne for fastsaettelse af garantitaerskler i Faellesskabet i oevrigt (14). Paa grundlag af denne ordning blev ifoelge Kommissionen taersklen for produktionsaaret 1986/87 paa 48 000 tons forhoejet til 90 000 tons for aarene 1990/91 og 1991/92. Derudover blev der foretaget en omlaegning fra maksimale garantimaengder til maksimale garantiarealer. I henhold til artikel 294, stk. 4, anvendes der endog for de specifikke garantitaerskler medansvarsstraffeforanstaltninger efter de bestemmelser, der gaelder for Faellesskabet generelt (15).

25 Heraf foelger det i det mindste, at de specifikke garantitaerskler i artikel 294 ikke skal forblive uforandrede. Det vil sige, at ogsaa hvis saerordningen for Portugal fortsat respekteres, kan de deri fastsatte maengder eller arealer aendres (16).

26 Efter min mening fremgaar det heller ikke af Blair House-aftalen, at de maksimale arealer, der deri er fastsat for Portugal, ikke skulle vaere undergivet kravet om udtagning. I henhold til aftalememorandummets punkt 5, andet led, skal det afgroedespecifikke basisareal for oliefroe i De Tolv i et givet produktionsaar reduceres for at afspejle den aarlige jordudtagningssats (17). Dermed menes der imidlertid ikke - hvilket er Portugals opfattelse - det areal, der for aaret 1994/95 er fastsat for »De Tolv - andet«, nemlig 3 966 000 ha. Det tager snarere sigte paa det samlede areal for De Tolv i bilaget, dvs. paa summen af de tre saerskilte arealer, der er anfoert i foerste spalte af bilaget (18). I samme retning peger ogsaa bilagets titel, der lyder »Ordningen i De Tolv med saerskilt Basisareal for oliefroe«. Disse basisarealer for oliefroe er i henhold til punkt 5, andet led, underlagt kravet om udtagning. De vedroerer - hvilket fremgaar af parentesen under titlen - sojaboenner, raps- og rybsfroe samt solsikkefroe og dermed ogsaa portugisiske solsikkefroe. Disse saerskilte basisarealer for oliefroe er inddelt i enkelte arealer for aaret 1994/95. Det ene af disse arealer er til solsikkefroe i Spanien, det andet til solsikkefroe i Portugal og det tredje til andre oliefroe i De Tolv. For aaret 1995/96 derimod er der kun angivet ét basisareal for oliefroe for hele Faellesskabet. Dette betyder imidlertid ikke, at der i 1994/95 kun skal ske arealudtagning af enkelte delarealer.

27 Dette er ogsaa i overensstemmelse med tankerne og formaalet med Blair House-aftalen. Det var formaalet med aftalen at nedsaette Faellesskabets stoette til oliefroe. Da disse ydelser betales efter areal, kunne man opnaa nedsaettelsen ved at fastsaette eller eventuelt nedsaette det paagaeldende areal. Det vil sige, at der for hele Faellesskabet fastsaettes det areal, for hvilket der stadig skal betales stoette. Dette udgoer referencearealet. For aarene fra 1995/96 er arealet angivet samlet, for aaret 1994/95 i enkelte delarealer. Naar det saa i punkt 5, andet led, bestemmes, at basisarealet for oliefroe i De Tolv skal reduceres, omfatter dette fra 1995/96 det samlede areal, men for aaret 1994/95 summen af de enkelte arealer, dvs. saaledes at hvert enkelt areal bliver reduceret. Kun paa denne maade kan formaalet med aftalen - fastfrysning og nedsaettelse af stoettearealet - opfyldes.

28 Bilaget til aftalememorandummet indeholder endvidere et andet tegn paa, at der ogsaa gaelder et krav om arealudtagning for det areal paa 122 000 ha, der er fastsat for Portugal. Dette findes i fodnoten til bilagets titel. Det anfoeres i fodnoten, at tallene skal nedsaettes, saa de afspejler den aarlige jordudtagningssats for markafgroeder. Heraf fremgaar det efter min opfattelse entydigt, at alle arealer i bilaget - og altsaa ogsaa arealet for Portugal - skal nedsaettes.

29 Dette er heller ikke i strid med reglen i punkt 4 i aftalememorandummet, hvorefter der foerst skal ske fuld indfoerelse for Portugal fra 1995/96 (19). Portugal har gjort gaeldende, at saafremt der ogsaa skulle gaelde et krav om jordudtagning for de portugisiske arealer allerede i 1994/95, er der ikke mere noget, der som noget nyt foerst gaelder for Portugal fra 1995/96. I saa tilfaelde ville bestemmelsen i Blair House-aftalen allerede fuldt ud vaere indfoert i Portugal fra aaret 1994/95.

30 Saadan mener jeg ikke, det forholder sig. Det skal snarere respekteres indtil udloebet af aaret 1994/95, at der gaelder en saerordning for Portugal i form af et saerskilt fastsat areal. Som allerede anfoert ovenfor er intet andet reguleret i tiltraedelsesakten. Ogsaa deri drejede det sig om at fastsaette en saerlig taerskel for Portugal, der dog efter bestemte kriterier kunne forhoejes og eventuelt ogsaa nedsaettes. Andet er der ikke foretaget her: Det respekteres fortsat, at der er fastsat et saerskilt areal for Portugal. Dette bliver blot nedsat med en given procent. Dette indebaerer ikke en tilsidesaettelse af tiltraedelsesakten. Saerordningen for Portugal - og dermed ogsaa tiltraedelsesakten - respekteres saaledes fortsat. Foerst fra aaret 1995/96 bliver ordningen fuldt ud indfoert i Portugal, saaledes at Portugal medtages i det areal, der er fastsat for hele Faellesskabet.

31 Heller ikke af Raadets forordning nr. 1765/92, som aendret ved forordning nr. 232/94, fremgaar det, at der ikke skulle gaelde noget krav om jordudtagning for det areal, der er fastsat for Portugal. I tiende betragtning til forordning nr. 1765/92 er det netop bestemt, at der boer fastsaettes regler for at tage hensyn til den saerlige situation i Spanien og Portugal, herunder om forskellige progressionssatser som fastsat i tiltraedelsesakten af 1985. Det fremgaar imidlertid af artikel 5, stk. 1, litra e), der er indfoejet ved forordning nr. 232/94 (20), at kravet om jordudtagning ogsaa gaelder for det portugisiske areal. Det bestemmes nemlig deri, at de maksimale garantiarealer er lig med de i bilag IV anfoerte arealer nedsat med den procentvise jordudtagning for det paagaeldende produktionsaar, der indgaar i omdriften. Heraf fremgaar det efter min mening helt entydigt, at det areal paa 122 000 ha, der i bilag IV er fastsat for Portugal, skal nedsaettes med den gaeldende jordudtagningsprocent. Raadets forordning nr. 232/94 gennemfoerer saaledes bestemmelserne i Blair House-aftalen korrekt, men ikke paa den maade, som aftalen efter Portugals - fejlagtige - opfattelse skulle gennemfoeres.

32 Kommissionen har saaledes anvendt bestemmelserne i Raadets forordning og i Blair House-aftalen korrekt ved beregningen af overskridelsen af de maksimale garantiarealer.

33 Dette bestrides ogsaa af Portugal, for saa vidt som Portugal goer gaeldende, at Kommissionen i forordningen er gaaet ud over bestemmelserne i Blair House-aftalen, idet Kommissionen har valgt en udtagningsprocent paa 15 i stedet for den deri fastsatte paa 10. Dette anbringende kan ikke tages til foelge, for baade af aftalememorandummet og af forordning nr. 232/94 fremgaar det, at arealerne skal nedsaettes med den jordudtagningsprocent, Raadet har fastsat for det paagaeldende aar, mindst med 10% (21). I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1765/92 (22) er jordudtagningskravet, der gaelder fra tilsaaning til hoest i 1993/94, paa 15%. Det er denne procentsats, Kommissionen har anvendt. Kun hvis det af Raadet fastsatte udtagningskrav er paa mindre end 10%, skal det naevnte krav paa 10% anvendes. Der ses saaledes ikke ved Kommissionens forordning nr. 307/95 at vaere sket nogen tilsidesaettelse af Raadets forordning nr. 1765/92.

34 Forordning nr. 307/95 kan herefter ikke med hensyn til anvendelse af jordudtagningen anses for at vaere retsstridig.

2. Medtagelse af de mindre producenters arealer i det opdyrkede areal i Portugal

35 For det tilfaelde, at jordudtagningskravet alligevel efter Domstolens opfattelse gaelder for det areal, der er fastsat for Portugal, har Portugal paaberaabt en anden fejl ved beregningen af overskridelsen af garantiarealet. Efter Portugals mening havde Kommissionen ikke lov til at medtage det areal, der blev dyrket af mindre producenter i Portugal, i det samledes areal, der blev dyrket i Portugal. Sagsoegeren har anfoert - og det er ikke blevet bestridt - at mindre producenter i Portugal i aaret 1994/95 opdyrkede 21 397 ha. Hvis man traekker dette tal fra det, Kommissionen har opgjort som det samlede dyrkede areal, naar man til det resultat, at de professionelle producenter, der er omfattet af den generelle ordning, har opdyrket 103 875 ha. Dermed har de knap nok overskredet det tilladte areal paa 103 700 ha (122 000 ha minus 15%). Hvis man laegger denne beregning til grund, ville referencebeloebene for Portugal ikke skulle nedsaettes.

36 Til stoette for sit anbringende har Portugal henvist til sondringen i forordning nr. 1765/92 mellem mindre producenter, for hvem der gaelder en forenklet ordning, og alle andre producenter, for hvem der gaelder en generel ordning (23). Forpligtelsen til jordudtagning paahviler kun de producenter, der er omfattet af den generelle ordning (24). De mindre producenter, der ikke er forpligtet til at udtage arealer, opnaar til gengaeld en mindre godtgoerelse. Efter Portugals opfattelse skal denne sondring ogsaa foretages ved anvendelse af Blair House-aftalen. Af denne grund kan det areal, der dyrkes af de mindre producenter, ikke inddrages i beregningen af overskridelsen af de maksimale garantiarealer.

37 Dette anbringende kan efter min mening ikke tages til foelge. Sondringen i forordning nr. 1765/92 mellem mindre producenter og andre producenter, foretages for det foerste med henblik paa de forskellige maader, hvorpaa godtgoerelsen ydes. Der gaelder en forenklet ordning for godtgoerelserne til de mindre producenter. Den generelle ordning, der gaelder for alle andre producenter, indebaerer ogsaa en forpligtelse til udtagning af en bestemt del af deres areal, for hvilket de igen modtager en godtgoerelse (25). Sagen er imidlertid den, at begge - baade de mindre producenter og de andre - faar en godtgoerelse, bare ikke lige store. Dette er vigtigt i forbindelse med gennemfoerelse af ordningen i Blair House-aftalen. Det var formaalet med aftalen at aendre Faellesskabets stoetteordning for oliefroe, saa der ikke skete en forringelse af vaerdien af toldindroemmelserne til De Forenede Stater. Dette betyder, at stoetten til oliefroe skulle nedsaettes. Der er tale om arealrelaterede godtgoerelser. I henhold til punkt 4 i aftalememorandummet (26) indfoeres et saerskilt basisareal (SBA) for producenter, der modtager afgroedespecifikke (o.a.: i aftalememorandummets tyske udgave hedder afgroedespecifik »flaechebezogen«, dvs. arealrelaterede) godtgoerelser. Disse bliver i henhold til aftalememorandummets punkt 5 (27) nedsat, og ved manglende overholdelse kan der paalaegges en sanktion i henhold til punkt 6 (28). Det foelger heraf, at det basisareal, der er fastsat for de producenter, der modtager godtgoerelser, nedsaettes. Da disse godtgoerelser er arealrelaterede, blev godtgoerelserne dermed ogsaa nedsat. Der foretages derved ingen sondring mellem de enkelte producenter. Det vigtige er kun, at de modtager arealrelaterede godtgoerelser. Det ses derfor ikke, hvorfor de mindre producenter, der - som det fremgaar af artikel 2, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, fjerde punktum, i forordning nr. 1765/92 - netop modtager godtgoerelser, ikke skulle medtages ved beregning af overskridelsen af de maksimale garantiarealer. Hvis der ikke blev taget hensyn til de arealer, der bliver opdyrket af disse mindre producenter, ved beregningen af overskridelsen, kunne de i Blair House-aftalen fastsatte arealer fortsat vilkaarligt overskrides, hvilket ville foere til, at aftalens formaal ikke ville kunne opfyldes.

38 Det samme fremgaar i oevrigt af forordning nr. 1765/92, idet de nyligt indfoejede litra e) og f) (29) i artikel 5, stk. 1, med hensyn hertil gentager bestemmelserne i Blair House-aftalen.

3. Nedsaettelse af de mindre producenters areal

39 Sagsoegeren har endelig subsidiaert gjort gaeldende, at der skulle vaere begaaet endnu en fejl ved beregningen af overskridelsen af de maksimale garantiarealer. Efter sagsoegerens opfattelse skal der ikke tages hensyn til de arealer, der er opdyrket af de mindre producenter, som i henhold til forordning nr. 1765/92 er fritaget for jordudtagning, ved nedsaettelse af det samlede garantiareal med 15%. Det vil sige, at foer arealet paa 122 000 ha nedsaettes med 15%, skal de arealer, der opdyrkes af de mindre producenter, foerst traekkes fra. Ifoelge Portugal blev i aaret 1994/95 21 397 ha opdyrket af mindre producenter. Traekkes dette fra arealet paa 122 000 ha, faar man et areal paa 100 603 ha, der skal nedsaettes. Nedsaetter man dette med 15%, faar man et areal paa 85 513 ha. Efter Portugals opfattelse udgoer dette areal sammen med det, der er opdyrket af de mindre producenter, det areal, som det i produktionsaaret 1994/95 var tilladt at opdyrke. Det udgoer 106 910 ha. Laegger man dette til grund som basisareal for beregningen, bliver resultatet, at Portugal kun har overskredet arealet med 17% og ikke med 20%.

40 Sagsoegeren har begrundet sin egen beregningsmetode med, at de mindre producenter i henhold til forordning nr. 1765/92 udtrykkeligt er fritaget for forpligtelsen til jordudtagning. Naar Kommissionen nu i sin beregning ogsaa stiller krav om jordudtagning for de arealer, der opdyrkes af de mindre producenter, tilsidesaetter den efter Portugals mening dermed Raadets forordning nr. 1765/92.

41 Naar der i forordningen foretages en sondring mellem de mindre producenter og andre producenter, er det - som allerede anfoert - kun med henblik paa fastlaeggelsen af forskellige metoder til at yde godtgoerelsen. Endnu et indicium herfor findes i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1765/92, hvorefter mindre producenter kan ansoege om godtgoerelsen under den forenklede ordning (30). Dette er blevet fortolket saadan af Domstolen, at de mindre producenter ogsaa kan vaelge at faa udbetalt godtgoerelser efter den generelle ordning (31). Dette betyder, at de mindre producenter ikke noedvendigvis er udelukket fra jordudtagning. Det vigtige er imidlertid, at begge, baade de mindre producenter og de andre, modtager godtgoerelser. For de andre producenter opstiller forordningen endvidere den betingelse, at de skal udtage en bestemt procentdel af deres areal. For denne udtagning faar de tillige en godtgoerelse (32). Arealudtagningen sker paa omdriftsbasis. Dette betyder, at de mindre producenter faar en mindre godtgoerelse end de oevrige producenter, som imidlertid er forpligtet til at udtage en stadig skiftende del af deres areal. For saa vidt bliver de oevrige producenter ikke paalagt en yderligere forpligtelse, som de ikke opnaar nogen godtgoerelse for.

42 Den nedsaettelse af basisarealet, der skal foretages i medfoer af Blair House-aftalen, vedroerer imidlertid ikke udtagning inden for rammerne af den ovenfor gennemgaaede ordning. Det er kun nedsaettelsesprocenten, der svarer til procentsatsen i forordning nr. 1765/92. Som det allerede flere gange er anfoert, er nedsaettelsen i medfoer af Blair House-aftalen en del af en generel stoettenedsaettelse, der gennemfoeres ved en reduktion af basisarealet. Den stoette, der ydes af Faellesskabet, skal generelt nedsaettes. Paa denne baggrund ses det imidlertid ikke, hvorfor kun de oevrige producenters arealer skulle nedsaettes. Dette ville have til foelge, at ogsaa kun den stoette, der var betalt til disse producenter, ville blive nedsat, mens de mindre producenter ville oppebaere et uforandret hoejt stoettebeloeb. Dette virker saa meget desto mindre sandsynligt, som at de mindre producenter - som paavist ovenfor - paa ingen maade har en fortrinsstilling i henhold til forordning nr. 1765/92.

43 I oevrigt er de mindre producenter heller ikke i medfoer af forordning nr. 1765/92 i alle tilfaelde udelukket fra nedsaettelse af deres areal. For det foerste vil jeg her naevne den ovennaevnte valgmulighed, de mindre producenter har mellem den generelle og den forenklede ordning. Endvidere bestemmes det i artikel 2, stk. 6 (33), at i tilfaelde af, at summen af de individuelle arealer, for hvilke der er ansoegt om stoette, overstiger det regionale basisareal, nedsaettes det stoetteberettigede areal pr. producent proportionalt. Det vil sige, at i dette tilfaelde bliver ogsaa de mindre producenters areal tilsvarende nedsat.

44 Foelgelig ses det ikke her, hvorvidt Kommissionens forordning nr. 307/95 strider mod Raadets forordning nr. 1765/92, som aendret ved forordning nr. 232/94.

4. Ulovlighedsindsigelse i forbindelse med anbringendet vedroerende beregningen af overskridelsen af det maksimale garantiareal

45 For det tilfaelde, at Domstolen skulle naa til det resultat, at Kommissionens forordning er i overensstemmelse med bestemmelserne i raadsforordningen, har Portugal fremsat ulovlighedsindsigelse mod Raadets forordning nr. 1765/92 og nr. 232/94 i henhold til artikel 184 og gjort gaeldende, at disse er i strid med Blair House-aftalen og tiltraedelsesakten. Det sidste - uforenelighed med tiltraedelsesakten - har Portugal imidlertid foerst gjort gaeldende i replikken.

46 Efter Raadets opfattelse er der her tale om, at der er fremsat nye anbringender, hvilket i henhold til artikel 42, stk. 2, i Domstolens procesreglement ikke er tilladt. Derudover har Raadet gjort gaeldende, at det ikke kan paaberaabes, at Blair House-aftalen er blevet tilsidesat, idet den ikke har direkte virkning i Faellesskabets retsorden, men foerst skal gennemfoeres ved en forordning.

47 Efter Kommissionens opfattelse er det under ingen omstaendigheder muligt at anfaegte Raadets forordning, eftersom fristen i artikel 173, stk. 5, er udloebet.

48 Ulovlighedsindsigelsen er et saerligt anbringende (34). Hvad angaar sagsoegerens paaberaabelse i den foreliggende sag af ulovlighed af Raadets forordning, kan det ikke helt udelukkes, at sagsoegeren som anbringende til stoette for anfaegtelse af forordning nr. 307/95 paaberaaber sig ulovlighed af Raadets forordninger. Paa den anden side ville det foere til omgaaelse af soegsmaalsfristen i EF-traktatens artikel 173, stk. 5, hvis man antog ulovlighedsindsigelsen til realitetsbehandling. Endvidere er det efter Raadets mening her ikke muligt at goere gaeldende, at Blair House-aftalen er tilsidesat, idet den ikke har nogen direkte virkning. Dette bestrides af sagsoegeren. Efter sagsoegerens opfattelse er det ikke afgoerende, om aftalen har direkte virkninger. Det skal derimod proeves, om faellesskabsbestemmelser er i overensstemmelse med aftalen eller ej.

49 I saa henseende kan det imidlertid paa baggrund af alt, hvad der er anfoert ovenfor, fastslaas, at en tilsidesaettelse af Blair House-aftalen i intet tilfaelde kan komme paa tale. I oevrigt fremgaar det af argumentationen vedroerende sagsoegerens subsidiaere anbringende, at Raadets forordninger fuldt ud er forenelige med Blair House-aftalen. Som med rette anfoert af Kommissionen skal der her henvises til, at der hverken i Blair House-aftalen eller i Raadets forordning nr. 232/94 sondres mellem de mindre producenter og andre producenter. Tvaertimod er det det samlede areal paa 122 000 ha, der skal nedsaettes med 15%. Ogsaa i denne henseende ses der saaledes ikke at vaere sket en tilsidesaettelse af Blair House-aftalen. Det samme gaelder for tiltraedelsesakten. Det blev foerst gjort gaeldende i replikken, at tiltraedelsesakten var tilsidesat, hvilket ganske vist i henhold til artikel 42, stk. 2, i Domstolens procesreglement kun er muligt under ganske bestemte betingelser, nemlig naar de stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Der ses dog ikke her at foreligge grunde til, at sagsoegeren foerst skulle have kunnet goere tilsidesaettelse af tiltraedelsesakten gaeldende i replikken.

50 Jeg naar derfor til det resultat, at der ved beregningen af overskridelsen af det maksimale garantiareal hverken er sket tilsidesaettelse af raadsforordningen, Blair House-aftalen eller tiltraedelsesakten.

II - Portugals udelukkelse fra muligheden for udligning af overskridelsen af det maksimale garantiareal ved overfoersel af det ikke-udnyttede maksimale garantiareal

51 Ud over anbringendet vedroerende fejl i beregningen har sagsoegeren henvist til en procedure, som naevnes i artikel 5, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1765/92 (35). Det hedder deri i sidste punktum vedroerende gennemfoerelsen af nedsaettelser af referencebeloebene i de enkelte medlemsstater, at Kommissionen fastsaetter omfanget og fordelingen af de nedsaettelser, der skal foretages, og navnlig sikrer, at den vejede gennemsnitlige nedsaettelse for Faellesskabet som helhed er lig med den procentsats, hvormed det maksimale garantiareal er blevet overskredet. Maaden, hvorpaa denne afvejning skal foretages, og hvilket hensyn der ligger til grund herfor, fremgaar af tredje betragtning til forordning nr. 307/95. Den har foelgende ordlyd:

»Inden for MGA for anden produktion end solsikkefroe i Spanien og Portugal boer der i de tilfaelde, hvor medlemsstater har en stor procentvis overskridelse af et meget lille nationalt referenceareal, men hvor overskridelsen kun udgoer et ringe antal hektarer, ikke anvendes en urimeligt stor stoettenedsaettelse; noget af det ikke-tildelte areal inden for dette MGA (36) kan midlertidigt overfoeres til de paagaeldende medlemsstaters nationale referenceareal med henblik paa at begraense disse medlemsstaters bidrag til den samlede overskridelse af MGA.«

52 Som det fremgaar af citatet, er Spanien og Portugal med hensyn til solsikkefroeproduktionen udelukket fra denne udligningsordning. Saaledes fremgaar det ogsaa af punkt II.3 i bilag I til forordning nr. 307/95, at en del af det ikke-tildelte areal inden for MGA for EF 12's produktion af andet end solsikkefroe i Spanien og Portugal midlertidigt er blevet overfoert til Spaniens og Irlands nationale referenceareal for at begraense disse landes bidrag til den samlede overskridelse af MGA. En anden del er midlertidigt blevet overfoert til Det Forenede Kongerige. Paa grundlag heraf bliver der f.eks. overfoert 554 ha til Irland og 4 240 ha til Det Forenede Kongerige.

1. Forskelsbehandling af de portugisiske producenter

53 Efter sagsoegerens opfattelse bliver Portugal med urette udelukket fra denne udligningsordning. Ordningen er i strid med lighedsgrundsaetningen. Naar Portugal - efter sagsoegerens opfattelse med urette - ikke behandles anderledes end de oevrige medlemsstater med hensyn til beregningen af nedsaettelsen af referencebeloebene, er der heller ingen grund til at udelukke Portugal fra fordelen ved denne udligningsprocedure.

54 Ganske vist bliver Portugal - som allerede anfoert - endnu ikke behandlet som de oevrige medlemsstater for aaret 1994/95, idet Portugal som foer faar et saerskilt maksimalt garantiareal. Umiddelbart ses det imidlertid ikke, hvorfor Portugal, hvis tildelte areal er mindre end f.eks. det nationale referenceareal, der er tildelt Det Forenede Kongerige (37), ikke skal nyde godt af udligningsproceduren, navnlig ikke naar det i forbindelse med beregningen af overskridelsen stadig er summen af de enkelte arealer, der er fastsat for aaret 1994/95, der laegges til grund. Man har altid anvendt det areal, der er fastsat for hele Faellesskabet, som udgangspunkt, selv om dette areal er opdelt i flere mindre arealer. Med hensyn til spoergsmaalet om udligning mellem de enkelte arealer betragtes nu hvert enkeltareal for sig.

55 Kommissionen har begrundet dette med, at der i henhold til tiltraedelsesakten stadig bestaar en saerordning for Spanien og Portugal, paa grundlag af hvilken der ogsaa er tildelt dem et saerligt areal. Mellem disse saerordninger og saerarealer og det areal, der i oevrigt er tildelt medlemsstaterne, kan der ikke ske udligning.

56 Dette forklarer imidlertid ikke helt, hvorfor det ikke skulle vaere muligt at tildele Portugal en del af det areal, der er fastsat for de oevrige medlemsstater, men ikke tildelt. Deri kunne man se en forskelsbehandling af de portugisiske producenter. Forskelsbehandlingen forudsaetter imidlertid, at producenter, der befinder sig i den samme situation, behandles forskelligt. Kommissionen har her bestridt, at de portugisiske producenter er i samme situation som de oevrige producenter i Faellesskabet, naar der stadig gaelder en saerordning for portugiserne.

57 Som bevis for, at situationen skulle vaere forskellig for portugisiske og andre producenter, har Kommissionen henvist til ordningen, inden forordning nr. 1765/92 blev indfoert. Paa det tidspunkt var der en ordning, der fastsatte maksimale garantimaengder for solsikkefroe, og ved overskridelsen af disse blev stoetten nedsat med et bestemt beloeb (38). Denne nedsaettelse beroerte i princippet alle medlemsstater. Kommissionen har imidlertid anfoert, at Portugal paa grund af sin saerstilling i henhold til tiltraedelsesakten var udelukket fra disse nedsaettelser. Af denne grund var der foretaget betydelige nedsaettelser af stoetteudbetalingerne i de oevrige medlemsstater, mens der ikke var fastsat bestemmelse om nedsaettelser for Portugal.

58 Det er ikke blevet bestridt af sagsoegeren, at stoettebeloebene for Portugal i modsaetning til stoettebeloebene for de oevrige medlemsstater ikke blev nedsat. Sagsoegeren tilskriver dette, at de oevrige medlemsstater alle har overskredet deres maksimalmaengder, mens Portugal selv har overholdt den maksimalmaengde, der var fastsat for denne medlemsstat.

59 Som det fremgaar af Kommissionens anbringender og de relevante forordninger, blev stoettebeloebet nedsat for alle medlemsstater, saa snart den maksimalmaengde, der var fastsat for Faellesskabet, blev overskredet. Det vil sige, at normalt ville stoetten til Portugal ogsaa blive nedsat, hvis Portugal selv havde overholdt sin egen maksimalmaengde. Det saerlige ved ordningen for Portugal bestod netop i, at Portugal fik tildelt sit eget areal, som staten selv havde ansvaret for. Dette indebar, at kun naar Portugal overskred sit eget areal, skete der nedsaettelse af stoetten. Det samme er gjort gaeldende af Portugal - nemlig at stoetten ikke blev nedsat, fordi Portugals maksimalmaengde ikke var blevet overskredet. Netop deri laa der imidlertid en saerbehandling, der stammer fra tiltraedelsesakten og var begrundet i, at den maksimalmaengde, der var tildelt Portugal blev betragtet adskilt fra de oevrige maksimalmaengder. Naar foerst der er indfoert en saadan adskillelse af arealerne, saaledes at Portugal selv er blevet ansvarligt for sit eget areal, skal det imidlertid ogsaa konsekvent overholdes af Kommissionen. Dette indebaerer, at denne adskillelse ikke kun kan opretholdes, naar den er til fordel for Portugal. Tvaertimod maa Portugal saa ogsaa anses for fuldt ud ansvarligt for sit areal, naar staten har overskredet det.

60 Det fremgaar af det ovenfor anfoerte, at Portugal i forhold til de andre producenter i Faellesskabet ikke befinder sig i en sammenlignelig situation, og at den forskellige behandling derfor ikke kan anses for forskelsbehandling.

2. Tilsidesaettelse af forordning (EOEF) nr. 1765/92

61 Sagsoegeren har endvidere gjort gaeldende, at forordning nr. 307/95 er i strid med artikel 5, stk. 1, litra f), i forordning nr. 1765/92, som aendret ved forordning nr. 232/94. Der ses imidlertid ikke at foreligge en saadan modstrid, eftersom der foerst blev foretaget en detaljeret regulering af udligningen af de enkelte nationale arealer med de ikke-tildelte faellesskabsarealer i forordning nr. 307/95. Forordning nr. 1765/92 omtaler kun generelt en vejet gennemsnitlig nedsaettelse.

3. Ulovlighedsindsigelse fremfoert i forbindelse med anbringendet vedroerende udelukkelse af Portugal fra muligheden for udligning af overskridelse af det maksimale garantiareal

62 For det tilfaelde, at Kommissionens forordning bliver anset for at vaere i overensstemmelse med Raadets forordning nr. 1765/92, har sagsoegeren i replikken rejst indsigelse om, at forordning nr. 1765/92 er ulovlig, idet den er i strid med Blair House-aftalen og ligebehandlingsprincippet og saaledes ogsaa medfoerer, at forordning nr. 307/95 er ulovlig.

63 I den forbindelse bliver ulovligheden af Raadets forordning gjort gaeldende som et saerligt anbringende. Ganske vist ville det ogsaa her foere til en omgaaelse af klagefristen i EF-traktatens artikel 173, stk. 5, hvis ulovlighedsindsigelsen blev antaget til realitetsbehandling. Bortset fra spoergsmaalet, om det overhovedet er muligt at anfaegte Raadets forordning ved hjaelp af artikel 184, opstaar der desuden spoergsmaalet, om en saadan ulovlighedsindsigelse kan fremsaettes saa sent som under replikken. Hvis man laegger til grund, at en saadan indsigelse ikke er andet end et saerligt anbringende, er det tvivlsomt, om den i henhold til artikel 42, stk. 2, i Domstolens procesreglement stadig kan fremfoeres under sagen. I henhold hertil kan nye anbringender nemlig kun fremsaettes under sagens behandling paa ganske bestemte betingelser. Der synes imidlertid ikke i den foreliggende sag at vaere retlige eller faktiske forhold til stoette for anbringendet, som foerst er bragt for dagen under sagens behandling.

64 Endvidere maa det fastslaas, at Raadets forordninger hverken er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling eller med Blair House-aftalen. Som allerede paavist foreligger der ikke en tilsidesaettelse af forbuddet mod forskelsbehandling. For saa vidt som Blair House-aftalen kun omhandler overskridelsen af det samlede areal i Faellesskabet, giver den mulighed for at foretage en fordeling mellem de enkelte regionale arealer. Ud fra denne mulighed kan der imidlertid ikke drages slutninger om naermere bestemmelser om gennemfoerelsen af udligningen. Der ses derfor heller ikke at foreligge en tilsidesaettelse af Blair House-aftalen.

C - Forslag til afgoerelse

65 Jeg skal derfor foreslaa Domstolen foelgende afgoerelse:

a) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.

b) Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

(1) - Forordning (EF) nr. 307/95 af 14.2.1995 (EFT L 36, s. 2).

(2) - EFT 1985 L 302, s. 23.

(3) - EFT L 181, s. 12.

(4) - Raadets afgoerelse 93/355/EOEF af 8.6.1993 om indgaaelse af et aftalememorandum inden for rammerne af GATT mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgroeder (EFT L 147, s. 25), foerste betragtning.

(5) - Raadets forordning (EF) nr. 232/94 af 24.1.1994 om aendring af forordning nr. 1765/92 om indfoerelse af en stoetteordning for producenter af visse markafgroeder (EFT L 30, s. 7).

(6) - Artikel 5, stk. 1, litra e), jf. ovenfor i punkt 11.

(7) - Artikel 5, stk. 2, jf. ovenfor i punkt 6.

(8) - Jf. ovenfor, punkt 8.

(9) - Jf. ovenfor, punkt 10.

(10) - Jf. ovenfor, punkt 10.

(11) - Jf. ovenfor, punkt 12.

(12) - Jf. ovenfor, punkt 10 og 12.

(13) - Jf. ovenfor, punkt 8.

(14) - Jf. ovenfor, punkt 2.

(15) - Jf. ovenfor, punkt 2.

(16) - Jf. ovenfor, punkt 2, afsnit 2 og 3.

(17) - Jf. ovenfor, punkt 8.

(18) - Jf. ovenfor, punkt 10.

(19) - Jf. ovenfor, punkt 8.

(20) - Jf. ovenfor, punkt 11.

(21) - Punkt 5, andet led, i aftalememorandummet om visse olieafgroeder og artikel 5, stk. 1, litra e), i forordning nr. 1765/92, som aendret ved forordning nr. 232/94.

(22) - EFT 1992 L 181, s. 12.

(23) - Artikel 2, stk. 5, jf. ovenfor, punkt 4.

(24) - Artikel 2, stk. 5, andet punktum, og artikel 7, stk. 1 (jf. punkt 4 og 33).

(25) - Artikel 2, stk. 5, andet punktum.

(26) - Jf. ovenfor, punkt 8.

(27) - Jf. ovenfor, punkt 8.

(28) - Jf. ovenfor, punkt 9.

(29) - Jf. ovenfor, punkt 11.

(30) - EFT 1992 L 181, s. 12, min fremhaevelse.

(31) - Dom af 14.7.1994, sag C-353/92, Graekenland mod Raadet, Sml. I, s. 3411, praemis 9.

(32) - Artikel 2, stk. 5.

(33) - Jf. ovenfor, punkt 5.

(34) - Forslag til afgoerelse fra generaladvokat Reischl af 24.1.1979 i sag 92/78 (Simmenthal, Sml. 1979, s. 777, jf. s. 813).

(35) - Jf. ovenfor, punkt 11.

(36) - Min fremhaevelse.

(37) - Jf. bilag V til forordning nr. 232/94.

(38) - Artikel 1, punkt 4, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1454/86 af 13.5.1986 om aendring af forordning nr. 136/66/EOEF om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (EFT L 133, s. 8) og artikel 1, punkt 8, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1915/87 af 2.7.1987 om aendring af forordning nr. 136/66/EOEF om oprettelse af en faelles markedsordning for fedtstoffer (EFT L 183, s. 7).

Full & Egal Universal Law Academy