FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
NIAL FENNELLY
fremsat den 1. februar 1996 ( *1 )
1.
Kommissionen har anlagt nærværende traktatbrudssag i henhold til traktatens artikel 169. Ved stævning af 8. maj 1995, der blev registreret på Domstolen den 22. maj 1995, har Kommissionen nedlagt påstand om, at Den Hellenske Republik ved ikke at have vedtaget og givet underretning om de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (herefter »direktivet«) ( 1 ), har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaten og direktivet.
2.
Ifølge direktivets artikel 19, stk. 1, skulle medlemsstaterne inden den 30. juni 1993 træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde direktivet og straks underrette Kommissionen herom. Ifølge direktivet artikel 19, stk. 2, skal medlemsstaterne også meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3.
Traktatens artikel 189 pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at vedtage de nationale foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at ethvert direktivs målsætninger opfyldes. Dette specifikke krav styrkes ved medlemsstaternes generelle forpligtelse i medfør af traktatens artikel 5 til at træffe »alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne traktat, eller af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner«.
4.
I svarskriftet af 20. juni 1995 har den græske regering ikke bestridt, at den ikke har gennemført direktivet inden for den i artikel 19 fastsatte frist, men regeringen har anført, at forsinkelsen skyldes, at de pågældende gennemførelsesforanstaltninger indgår i en generel revision af den nationale affaldslovgivning. Regeringen har oplyst, at det ansvarlige ministerium allerede har udarbejdet et udkast til en ministeriel anordning, hvorved direktivet vil blive gennemført, såfremt anordningen udstedes. I duplikken af 8. august 1995 har regering endvidere oplyst, at det pågældende udkast er blevet forelagt de ansvarlige ministre til underskrivelse. Som Kommissionen imidlertid med rette har anført i sin replik af 3. juli 1995 med henvisning til Domstolens faste praksis, kan medlemsstaterne hverken påberåbe sig praktiske eller andre vanskeligheder, som de støder på ved gennemførelsen af et direktiv, som begrundelse for, at forpligtelser i henhold til fællesskabsdirektiver ikke overholdes inden for den fastsatte frist.
5.
Da Grækenlands undladelse af at træffe de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet — og således til at bringe det traktatbrud, som Kommissionen har påpeget både under den administrative procedure og i stævningen i den foreliggende sag, til ophør — ikke er blevet afhjulpet, kan jeg derfor kun foreslå Domstolen at give Kommissionen medhold i dens påstande.
Forslag til afgørelse
6.
Jeg foreslår derfor Domstolen at
1)
fastslå, at Den Hellenske Republik har undladt at efterkomme sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 189, stk. 3, og artikel 19 i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktiv 91/271
2)
tilpligte Den Hellenske Republik at betale sagens omkostninger.
( *1 ) – Originalsprog: engelsk.
( 1 ) – EFT L 135, s. 40.
Full & Egal Universal Law Academy