EUR-Lex -  61995CC0223 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Léger fremsat den 20

Generaladvokatens forslag til afgørelse

1 Den anmodning om en praejudiciel afgoerelse, som er indgivet af Finanzgericht Hamburg i denne sag, er uloeseligt forbundet med den politiske situation, som opstod efter begivenhederne i 1989, der foerte til Tysklands forening.

2 Disse omvaeltninger medfoerte aendringer af retsreglerne, hvis raekkevidde undertiden har vaeret uvis, navnlig hvad angaar handelstransaktioner som de her i sagen omhandlede, der endnu ikke var afsluttet.

3 Den foreliggende sag vedroerer udfoerslen af hornkvaeg (herefter »dyrene«, »produkterne« eller »varerne«) fra Den Tyske Demokratiske Republik (herefter »DDR«) til Forbundsrepublikken Tyskland, som fandt sted foer Tysklands forening, og hvilket kvaeg derefter skulle reeksporteres til det tidligere Sovjetunionen. Spoergsmaalet i sagen er i sin kerne, om den virksomhed, som foretog den paagaeldende transaktion, kan rejse krav om udbetaling af eksportrestitutioner med den begrundelse, at dyrene fik oprindelse i Faellesskabet som foelge af Tysklands forening, der skete, mens de var paa toldoplag i Forbundsrepublikken Tyskland.

I - De faktiske omstaendigheder, de nationale retsforhandlinger og det praejudicielle spoergsmaal

4 Den 9. maj 1990 koebte selskabet A. Moksel AG, som er etableret i Bayern, af et oesttysk selskab ca. 20 000 stykker hornkvaeg, som det ville lade slagte i Forbundsrepublikken Tyskland og dernaest reeksportere til det tidligere Sovjetunionen.

5 Den 15. maj 1990 fik A. Moksel udstedt en transittilladelse af de kompetente myndigheder i Ober-Bayern, hvorefter dyrene kunne slagtes i Forbundsrepublikken Tyskland, og som blev udstedt paa den betingelse, at de blev anbragt paa toldoplag, indtil koedet og slagteaffaldet var eksporteret.

6 Indfoerslen til Forbundsrepublikken Tyskland af ca. 3 500 af de paagaeldende dyr fandt sted i perioden mellem den 24. maj og den 22. juni 1990. Dyrene - og produkterne fra slagtningen - blev, som foreskrevet, ved med at vaere anbragt paa toldoplag (toldoplagsordningen).

7 I medfoer af statstraktaten (Staatsvertrag), undertegnet den 18. maj 1990 af Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik, blev der oprettet en oekonomisk og monetaer union mellem de to tyske stater. Efter at der den 1. august 1990 var blevet oprettet en »de facto-landbrugsunion«, traadte traktaten om Tysklands forening i kraft den 3. oktober 1990 (1).

8 Den 10. januar 1991 afsluttede A. Moksel formaliteterne for udfoerslen af slagteaffaldsprodukterne til det tidligere Sovjetunionen og ansoegte den 15. januar 1991 Hauptzollamt Hamburg-Jonas om eksportrestitutioner.

9 Ved afgoerelse af 10. april 1991 afslog Hauptzollamt Hamburg-Jonas at udbetale de kraevede eksportrestitutioner. A. Moksel anlagde herefter sag ved Finanzgericht Hamburg, som har forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:

»Skal artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 3665/87 i affattelsen af 27. november 1987, berigtiget den 8. december 1988, sammenholdt med EF-traktatens artikel 9, stk. 2, fortolkes saaledes, at disse regler ogsaa gaelder for produkter, som mellem den 24. maj og den 22. juni 1990 blev indfoert fra det tidligere DDR til Forbundsrepublikken Tyskland i medfoer af en dispensation til forarbejdning af varer i transit, og som derefter blev udfoert til et tredjeland den 10. januar 1991?«

10 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen, hvad det navnlig er, den tyske ret oensker at blive oplyst om. Efter dennes opfattelse kunne der oprindeligt »principielt ... ikke ydes eksportrestitution for de fra DDR stammende okser henholdsvis for produkter herfra ...« (2). Den tyske rets spoergsmaal gaar altsaa ud paa, om varerne aendrede status paa grund af en aendring i retsreglerne som foelge af DDR's og Forbundsrepublikkens forening (3). Det er dette aspekt af sagen, som vedroerer retsreglernes tidsmaessige anvendelse, der skal undersoeges.

II - Retsreglerne

11 Udbetalingen af eksportrestitutioner er begrundet i priserne paa medlemsstaternes landbrugsprodukter, som normalt er hoejere end priserne paa verdensmarkedet. Af hensyn til konkurrencedygtigheden i oekonomisk henseende tilpasses landbrugspriserne derfor til de priser, der anvendes i tredjelande. Dette goer det noedvendigt at betale udligningsbeloeb, der tildeles i form af eksportrestitutioner. Den foreliggende sag vedroerer betingelserne for udbetaling af saadanne restitutioner.

12 De gaeldende regler paa omraadet er indeholdt i en raekke retsakter, som navnlig er udstedt i form af faellesskabsforordninger.

13 Artikel 18, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for oksekoed (4) bestemmer:

»For at muliggoere udfoersel af de i artikel 1 anfoerte varer paa grundlag af de noteringer eller priser, der gaelder paa verdensmarkedet for disse varer, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne inden for Faellesskabet i det noedvendige omfang udlignes ved en eksportrestitution.«

14 Artikel 6, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 885/68 af 28. juni 1968 om de almindelige regler for ydelse af eksportrestitutioner for oksekoed og om kriterierne for fastsaettelse af disse restitutionsbeloeb (5) bestemmer:

»Restitutionen betales, naar det godtgoeres,

- at produkterne er blevet udfoert fra Faellesskabet, og

- at produkterne har oprindelse inden for Faellesskabet, medmindre der i henhold til artikel 7 fastsaettes undtagelser.«

15 Artikel 7 i forordning nr. 885/68 indeholder foelgende bestemmelse:

»Med forbehold af en efter fremgangsmaaden i forordning (EOEF) nr. 805/68, artikel 27 (6), fastsat undtagelse ydes der ingen restitution ved udfoersel af de i artikel 1 i samme forordning (7) naevnte produkter, der indfoeres fra tredjelande og genudfoeres til tredjelande.«

16 Artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (8) indeholder foelgende bestemmelse:

»Der ydes kun restitution for produkter, der befinder sig en af de situationer, som er naevnt i traktatens artikel 9, stk. 2, selv om emballagen ikke opfylder disse betingelser.«

17 Endelig bestemmer traktatens artikel 9, stk. 2, som foelger:

»Bestemmelserne i kapitel 1, foerste afdeling, og i kapitel 2 i dette afsnit finder anvendelse paa varer med oprindelse i medlemsstaterne, og paa de varer hidroerende fra tredjeland, som frit kan omsaettes i medlemsstaterne« (9).

18 Naar man sammenholder de to sidstnaevnte bestemmelser med artikel 6, stk. 1, og artikel 7 i forordning nr. 885/68, synes der at vaere en vis uklarhed om betingelserne for udbetaling af eksportrestitutioner. Ifoelge artikel 6 og 7 i forordning nr. 885/68 maa der kun udbetales eksportrestitutioner til produkter med oprindelse i Faellesskabet, idet det er forbudt at udbetale dem ved udfoersel af produkter, som er importeret fra tredjelande, hvorimod der ifoelge artikel 8 i forordning nr. 3665/87 ogsaa kan udbetales restitutioner ved udfoersel af produkter fra tredjelande, som frit kan omsaettes i medlemsstaterne.

19 Denne modsigelse kan dog overvindes - med den foelge, at den af Kommissionen vedtagne forordning nr. 3665/87 maa antages at gaelde - nemlig i kraft af den passus i artikel 7 i forordning nr. 885/68, som ved sin henvisning til fremgangsmaaden i artikel 27 i forordning nr. 805/68 (10) udtrykkeligt giver Kommissionen mulighed for at fravige det principielle forbud mod restitutioner til produkter, som importeres fra tredjelande.

20 Det er saaledes under anvendelse af fremgangsmaaden i artikel 27, at Kommissionen har kunnet aendre betingelserne for udbetaling af eksportrestitutioner. Det er nemlig den samme fremgangsmaade, der henvises til i artikel 18, stk. 6, i forordning nr. 805/68 hvad angaar fastsaettelsen af gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 18 som helhed, som forordning nr. 3665/87 (11) netop er vedtaget i medfoer af.

21 Forordning nr. 3665/87 - hvis artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, efter min opfattelse maa have forrang for artikel 6 og 7 i forordning nr. 885/68 - blev nemlig vedtaget af Kommissionen i henhold til »Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn, senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1900/87, saerlig artikel 16, stk. 6, og artikel 24, samt de tilsvarende bestemmelser i de oevrige forordninger om faelles markedsordninger og landbrugsprodukter« (12). Med »tilsvarende bestemmelser« sigtes bl.a. til dem, der er indeholdt i artikel 18, stk. 6, i forordning nr. 805/68.

22 Endvidere skal jeg bemaerke, at naar sidste betragtning til forordning nr. 3665/87 udtaler, at »de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra ... alle beroerte forvaltningskomitéer«, sigtes der til udtalelsen fra den Forvaltningskomité for Oksekoed, som er omhandlet i den tidligere citerede artikel 27, hvilket dels bekraefter, at den paagaeldende fremgangsmaade blev anvendt, dels at den blev behoerigt fulgt.

23 Forordning nr. 3665/87 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter indeholdt derfor en efter min opfattelse lovlig aendring af betingelserne for tildeling af restitutioner, da den fastsatte undtagelsesbestemmelsen i artikel 8, stk. 1, foerste afsnit, som indeholder mulighed for at tildele eksportrestitutioner for produkter importeret fra tredjelande.

24 Den relevante bestemmelse maa derfor efter min opfattelse vaere reglen i denne retsforskrift, som giver A. Moksel mulighed for at faa udbetalt eksportrestitutioner, hvis selskabet godtgoer, at de omhandlede dyr enten kan antages at have oprindelse i Faellesskabet som foelge af, at DDR er blevet en del af Faellesskabets omraade - selv om den omhandlede handelstransaktion blev paabegyndt inden Tysklands forening - eller at dyrene, selv om de havde oprindelse i DDR, som paa davaerende tidspunkt var et tredjeland, opfyldte traktatens betingelser for frit at kunne omsaettes.

III - Varernes oprindelse

25 Foer det fastslaas, hvilken retlig oprindelsesstatus de til Sovjetunionen eksporterede dyr havde, skal deres geografiske oprindelse bestemmes.

A - Dyrenes geografiske oprindelse

26 Artikel 4, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse (13) lyder:

»Varer, der fuldt ud er fremstillet i et land, har deres oprindelse i dette land.«

27 Ifoelge samme forordnings artikel 4, stk. 2, litra d), forstaas ved

»varer, der fuldt ud er fremstillet i et land ... produkter, der hidroerer fra levende dyr, der opdraettes i landet«.

28 Det bestrides ikke, at opdraetningen af de dyr, hvorfra koedet og slagteaffaldet efterfoelgende blev eksporteret til Sovjetunionen, fandt sted paa DDR's omraade.

29 Hvilken rolle stedet for dyrenes slagtning - i denne sag Forbundsrepublikken Tysklands omraade - har for bestemmelsen af deres oprindelse, er fastlagt ved forordning nr. 802/68 og (EOEF) nr. 3620/90 (14).

30 Artikel 5 i forordning nr. 802/68 bestemmer:

»En vare, ved hvis fremstilling to eller flere lande har deltaget, har oprindelse i det land, hvor den sidste vaesentlige og oekonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, naar denne er foretaget i en dertil udstyret virksomhed og har foert til fremstilling af et nyt produkt eller udgoer et vigtigt trin i fremstillingen.«

31 Ifoelge artikel 1 i forordning nr. 3620/90 giver slagtningen af kvaeg dog »kun det koed og spiselige slagteaffald, fersk, koelet eller frosset, der fremkommer herved, oprindelse i det paagaeldende land, saafremt slagtningen finder sted, efter at de paagaeldende dyr er blevet opfedet i dette land i mindst tre maaneder for saa vidt angaar ... kvaeg ...«. Det fremgaar ikke nogetsteds af sagens akter, og det er ikke blevet gjort gaeldende af parterne, at dyrene, foer de blev slagtet, blev opfedet i Forbundsrepublikken Tyskland i en laengere periode end tre maaneder.

32 Paa grundlag af disse betragtninger maa jeg ligesom den forelaeggende ret konkludere, at dyrene har oprindelse i DDR.

33 Spoergsmaalet herefter er, hvilken virkning det kan have for kvaegets oprindelse, at DDR er blevet en del af Faellesskabets omraade.

B - Virkningerne af traktaten om Tysklands forening for dyrenes oprindelse

34 Som anfoert af den tyske ret, hoerte DDR ikke til Faellesskabet foer traktaten om Tysklands forening. Dette foelger af EOEF-traktatens artikel 227. Domstolen har selv tidligere, hvad angaar de oekonomiske forbindelser mellem DDR og Faellesskabet, fastslaaet foelgende vedroerende artikel 1 i protokollen vedroerende den tyske indenrigshandel (15): »disse bestemmelser ... skal kun fritage Forbundsrepublikken Tyskland fra at anvende faellesskabsrettens regler paa den tyske indenrigshandel [... og denne fritagelse] medfoerer ikke, at Den Tyske Demokratiske Republik bliver en del af Faellesskabet, men at der gives den en saerordning som et omraade, der ikke hoerer til Faellesskabet« (16).

35 A. Moksel har imidlertid anfoert, at henvisningen til dommen i Fleischkontor-sagen ikke er relevant, da de faktiske omstaendigheder, som laa til grund for dommen, var, at varerne hidroerte fra og havde oprindelse i DDR paa det tidspunkt, da de blev udfoert, og ansoegningen om eksportrestitutioner blev indgivet, mens situationen i den foreliggende sag paa de tilsvarende tidspunkter var, at DDR ikke laengere eksisterede.

36 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at der »senest med virkning fra den 3. oktober 1990, dvs. paa tidspunktet for det tidligere DDR's tiltraedelse af Forbundsrepublikken Tyskland, skete en automatisk aendring af oprindelsen for samtlige de varer, som hidroerte fra det tidligere DDR«, og at »varer, som befandt sig paa det tidligere DDR's omraade, automatisk fik oprindelse i overensstemmelse med reglerne paa det omraade, som DDR blev indlemmet i, og med Faellesskabets regler, som har forrang« (17). Sagsoegeren har endvidere anfoert, at med hensyn til den aendrede retlige status, som det tidligere DDR's omraade fik ved ikrafttraedelsen af traktaten om Tysklands forening - og som blev fastslaaet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2684/90 af 17. september 1990 (18) - »er der ikke gjort nogen undtagelser med hensyn til toldreglerne, navnlig ikke reglerne om toldomraadet og varers oprindelse« (19).

37 Traktaten om foreningen blev afsluttet efter den periode, hvorunder de her i sagen omhandlede dyr blev transporteret til Forbundsrepublikken Tysklands omraade, hvorfor varerne, der stammede fra OEsttyskland foer foreningen, efter min opfattelse kun kan faa faellesskabsoprindelse, saafremt det sker ved en retsforskrift med tilbagevirkende gyldighed.

38 Jeg skal derfor gennemgaa de retsforskrifter, hvorved DDR's omraade blev en del af Faellesskabets omraade, for at kunne bestemme disses tidsmaessige gyldighed.

39 DDR blev optaget i Faellesskabets toldomraade ved den ovenfor naevnte traktat af 31. august 1990, hvis artikel 10, stk. 1 og 2, bestemmer:

»1) Traktaterne om De Europaeiske Faellesskaber, med aendringer og tilfoejelser, samt de internationale aftaler, traktater og resolutioner, som er traadt i kraft i forbindelse med disse traktater, finder anvendelse paa omraadet [for DDR's Laender] fra tiltraedelsestidspunktet.

2) De retsakter, der er udstedt paa grundlag af traktaterne om De Europaeiske Faellesskaber, finder anvendelse paa omraadet [for DDR's Laender] fra tiltraedelsestidspunktet, medmindre De Europaeiske Faellesskabers kompetente institutioner har udstedt undtagelsesbestemmelser herom. Disse undtagelsesbestemmelser skal udstedes under skyldig hensyntagen til noedvendige administrative krav og skal bidrage til at undgaa oekonomiske vanskeligheder« (20).

40 Som traktaten er affattet, indebaerer den, at alle Faellesskabets retsforskrifter finder anvendelse paa DDR's Laender fra tidspunktet for denne stats tiltraedelse af Forbundsrepublikken. Da traktaten ikke indeholder nogen bestemmelse, der tillaegger traktaten gyldighed for retsforhold, der ligger forud for dens ikrafttraeden, har den efter min opfattelse kun gyldighed for fremtiden og har derfor ingen tilbagevirkende gyldighed, der kan paavirke de her i sagen omhandlede dyrs oprindelse og retlige status.

41 A. Moksel's anbringende, hvormed det haevdes, at varerne - der befandt sig paa Forbundsrepublikken Tysklands omraade paa tidspunktet for foreningen - aendrede oprindelse med tilbagevirkende gyldighed, har derfor ingen udtrykkelig hjemmel i Faellesskabets retsforskrifter. Som fastslaaet af Domstolen, kan en retsforskrift kun have tilbagevirkende gyldighed, saafremt dette er kommet klart til udtryk: »Retssikkerhedsprincippet er til hinder for, at en forordning anvendes med tilbagevirkende gyldighed, uanset om det maatte vaere til gunst eller ugunst for den paagaeldende, medmindre der i forordningens ordlyd eller dens formaal er tilstraekkelig klare holdepunkter for at antage, at forordningen ikke blot har virkning for fremtiden« (21).

42 Jeg kan derfor ogsaa tilslutte mig generaladvokat Fennelly's forslag til afgoerelse i Allain-sagen, hvori han udtalte, at »mens gaeldende retspraksis, hvorefter faellesskabsretten ikke har tilbagevirkende gyldighed, normalt vedroerer foranstaltninger, der er vedtaget af institutionerne, er retssikkerhedsprincippet ... i lige saa hoej grad til hinder for, at man foretager en saadan aendret fortolkning af [EKSF-]traktaten for at tage hensyn til Tysklands forening« (22).

43 Selv om dyrenes oprindelse blev bestemt paa tidspunktet for udfoerslen eller for indgivelsen af ansoegningen om eksportrestitutioner, dvs. efter foreningen, forbliver oprindelsen uaendret, da der ikke er udstedt nogen aendringsbestemmelser.

44 Ganske vist indtog Kommissionen en anden opfattelse i sin skrivelse af 24. oktober 1990 til delegationerne i Forvaltningskomitéen for Handelsmekanismer (23). Denne skrivelse kan dog efter min opfattelse ikke aendre varernes retlige status. Dels fremgaar det af skrivelsen, at den havde et paedagogisk formaal - hvilket kom til udtryk ved, at den angav at give »et overblik over retsstillingen« - og dette udelukker, at den havde karakter af en retsregel. Dels er Kommissionens skrivelse - forudsat den i oevrigt tilsigter at have retsvirkninger - ubefoejet, da der ikke findes nogen hjemmel for den af Kommissionen udoevede kompetence (24). Skrivelsen kunne derfor ikke fravige de foernaevnte bestemmelser i EF-traktaten og i de faellesskabsforordninger, som har vaeret gaeldende paa det tidligere DDR's omraade i medfoer af traktaten om Tysklands forening af 31. august 1991.

45 I oevrigt kan der ikke med foeje haevdes at foreligge en tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet, da skrivelsen, hvori det blev fastslaaet, at der bestod et krav paa eksportrestitutioner, blev udfaerdiget den 24. oktober 1990, mens A. Moksel traf beslutningen om at eksportere de omhandlede dyr til Sovjetunionen, efter at de var blevet slagtet i Forbundsrepublikken Tyskland, senest den 15. maj 1990 (25). Foelgelig har det ikke kunnet paavirke denne handelstransaktion, at det ifoelge de i naevnte skrivelse omtalte rettigheder var muligt at oppebaere saadanne restitutioner.

46 Der kan derfor ikke vaere tvivl om dyrenes oprindelse, og efter min opfattelse findes der heller ikke hverken nogen udtrykkelig og klar retsregel eller noget generelt princip, der kan aendre deres oprindelse med tilbagevirkende gyldighed. Da varerne ikke har oprindelse paa Faellesskabets omraade, skal de foelgelig, for at der kan udbetales de eksportrestitutioner for dem, som A. Moksel har rejst krav om, opfylde betingelserne for frit at kunne omsaettes i medlemsstaterne.

IV - Varernes status som varer i fri omsaetning

47 Virkningen af, at en vare med oprindelse i et tredjeland bringes i fri omsaetning inden for Faellesskabet, er, at princippet om de frie varebevaegelser inden for Faellesskabets toldomraade gaelder for den paagaeldende vare, som om den hidroerte fra en medlemsstat.

48 Betingelserne for, at en vare kan opnaa denne status, er fastsat i EOEF-traktatens artikel 10, stk. 1, der bestemmer:

»Ved varer, som frit kan omsaettes i en medlemsstat, forstaas saadanne fra tredjeland hidroerende varer, for hvilke de af vedkommende medlemsstat foreskrevne formaliteter i forbindelse med indfoerslen er blevet opfyldt, og for hvilke denne medlemsstat har opkraevet gaeldende told og afgifter med tilsvarende virkning, og for hvilke disse told- og afgiftsbeloeb ikke er blevet helt eller delvis godtgjort.«

49 A. Moksel har gjort gaeldende, at de varer, som befandt sig i Forbundsrepublikken Tyskland foer den 3. oktober 1990, havde status som varer i fri omsaetning. Selskabet anfoerer herom, at der gjaldt en saerordning i det indbyrdes forhold mellem de to tyske stater, nemlig den ordning, som er fastsat i den ovenfor naevnte protokol vedroerende den tyske indenrigshandel, hvorefter der ikke foretages nogen toldbehandling ved samhandelen med varer mellem disse to lande indbyrdes. Den omstaendighed, at varerne aendrede oprindelse paa grund af foreningen, medfoerte ifoelge sagsoegeren i hovedsagen, at saavel de varer, som befandt sig paa DDR's omraade, som dem, der tidligere havde oprindelse i DDR, og som var anbragt paa toldoplag i Forbundsrepublikken Tyskland, samtidig fik status som varer i fri omsaetning. Selskabet anfoerer herom, at »den aendring af varernes status, som foreningen noedvendigvis medfoerte, alene kunne vaere fraveget ved at vedtage en saerregel i faellesskabsretten, hvorved varer med oprindelse i det tidligere DDR, som var anbragt paa toldoplag i Forbundsrepublikken Tyskland paa et givet tidspunkt, bevarede deres status som varer med oprindelse i DDR«. Ifoelge sagsoegeren »er der imidlertid ikke udstedt en saadan bestemmelse, og i oevrigt ville den vaere diskriminerende«. Foelgelig mener selskabet at have krav paa eksportrestitutioner (26).

50 Som tidligere anfoert aendrede varerne ikke oprindelse paa tidspunktet for ikrafttraedelsen af foreningstraktaten den 3. oktober 1990, og dette kunne alene vaere sket ved udstedelsen af en udtrykkelig retsforskrift herom. En saadan retsforskrift er imidlertid ikke blevet udstedt (27).

51 Vurderingen af, om varerne har status som varer i fri omsaetning, afhaenger af de foelger, som man mener at maatte drage af de saerlige omstaendigheder i forbindelse med den paagaeldende handelstransaktion. Denne transaktion blev nemlig her i sagen delvis foretaget som led i den tyske indenrigshandel. Desuden var der i toldretlig henseende det saerlige ved de her i sagen omhandlede dyr, at de blev indfoert til Forbundsrepublikken Tyskland i medfoer af en transittilladelse og blev anbragt paa toldoplag med henblik paa slagtning, foer de blev videresendt til et tredjeland.

A - Udfoersel af dyrene som led i den tyske indenrigshandel

52 Udfoerslen af det omhandlede hornkvaeg fra DDR til Forbundsrepublikken skete retligt inden for rammerne af den tyske indenrigshandel. Afsnit 1 i den foernaevnte protokol vedroerende den tyske indenrigshandel bestemmer saaledes:

»Da samhandelen mellem de tyske omraader, for hvilke Forbundsrepublikken Tysklands grundlov gaelder, og de tyske omraader, paa hvilke denne grundlov ikke finder anvendelse, er en del af den tyske indenrigshandel, kraever traktatens anvendelse i Tyskland ingen aendring af den bestaaende ordning for denne handel.«

53 I betragtning af den undtagelsesordning, der hermed gjaldt for handelen mellem de to tyske stater, foer de blev genforenet, finder jeg det afgoerende at faa afklaret, om DDR - hvis omraade ikke tilhoerte Faellesskabet (28) - alligevel kunne betragtes som et tredjeland, som var undergivet forskrifterne i traktatens artikel 10, stk. 1, for saa vidt angaar udfoerslen af dets produkter.

54 Domstolen har taget stilling til dette spoergsmaal i den ovenfor naevnte dom i Fleischkontor-sagen, hvori den udtalte, at DDR ganske vist ikke var nogen medlemsstat i Faellesskabet, men heller ikke var noget tredjeland »for saa vidt angaar den tyske indenrigshandel« (29). Det kan imidlertid ikke antages, at den handelstransaktion, som har givet anledning til den foreliggende sag, alene vedroerte den tyske indenrigshandel, da varernes indfoersel paa vesttysk omraade kun udgjorde en etape i en handelstransaktion med varer, som skulle videresendes til et tredjeland, og som paa grund af eksportforpligtelsen fra begyndelsen kun udgjorde en saadan etape (30).

55 I medfoer af protokollen er varer med oprindelse i DDR, som indfoeres direkte til Forbundsrepublikken, hverken undergivet told i henhold til den faelles toldtarif, landbrugsafgifter eller de indfoerselskvoter, som fastsaettes inden for rammerne af EF's faelles handelspolitik. I oevrigt har den forelaeggende ret bekraeftet, at »toldbehandling til fri omsaetning ikke fandt sted« og at »der ikke blev opkraevet told og afgifter med tilsvarende virkning« (31).

56 Som foelge heraf kan varerne ikke anses for at vaere bragt i fri omsaetning, da de ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 10, stk. 1.

57 I oevrigt har Domstolen klart fastslaaet i den ovenfor naevnte dom i Fleischkontor-sagen, at »det grundlaeggende princip paa dette omraade er, at kun de produkter, som har oprindelse i Faellesskabet, giver ret til restitution, idet den restitution, som ydes til produkter, der er indfoert fra tredjelande og genudfoert til tredjelande, kun er en 'tilbagebetaling' af den opkraevede importafgift« (32).

58 Domstolen tilfoejede, at »protokollens raekkevidde ville ... blive underkendt, hvis man heraf ville drage den slutning, at Faellesskabet burde udstraekke de prisgarantier, som er givet inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik, til produkter med oprindelse i Den Tyske Demokratiske Republik« (33).

59 DDR var ikke en af Faellesskabets medlemsstater, som i denne egenskab deltog i finansieringen af den faelles landbrugspolitik. Den kunne derfor ikke - heller ikke indirekte via den tyske indenrigshandel - drage fordel af de udligningsbeloeb, der tildeles erhvervsdrivende paa Faellesskabets toldomraade.

60 Desuden foelger det af salgsdatoen - som laa forud for de politiske begivenheder i 1989-1990 - at koebsprisen ikke kunne fastsaettes paa grundlag af andre faktorer end dem, som var saeregne for det oesttyske marked for tilsvarende produkter og tilsvarende handelstransaktioner. Foelgelig ville det ikke vaere rimeligt, uanset hvilke retlige betragtninger der i oevrigt anlaegges, at virksomhederne dels skulle kunne opnaa de fritagelser, der var fastsat i protokollen vedroerende den tyske indenrigshandel, og dels faa udbetalt eksportrestitutioner, selv om den aftalte koebspris ikke svarede til Faellesskabets prisniveau.

61 Der er en yderligere grund til, at det efter min opfattelse er udelukket at anvende de bestemmelser, som er naevnt i det praejudicielle spoergsmaal, paa den i sagen omhandlede handelstransaktion. Denne grund, som er baseret paa foelgerne af varernes toldretlige status, udgoer i oevrigt efter min opfattelse i sig selv en tilstraekkelig begrundelse for den foreslaaede loesning.

B - Den ved dyrenes udfoersel anvendte toldprocedure

62 Det fremgaar af den nationale rets spoergsmaal, at produkterne blev indfoert til Forbundsrepublikken Tyskland paa grundlag af en dispensation til forarbejdning af varer i transit og blev eksporteret til et tredjeland. Det fremgaar endvidere af forelaeggelseskendelsen, at transittilladelsen blev meddelt paa den betingelse, at dyrene blev anbragt paa toldoplag i Forbundsrepublikken, indtil koedet og slagteaffaldet var blevet eksporteret (34).

63 Naar der, som i den foreliggende sag, er tale om varer fra et tredjeland, som skal sendes videre til et andet tredjeland, er det i kraft af transittransaktionen muligt at transportere varerne gennem Faellesskabets toldomraade, uden at der opkraeves den told og de oevrige afgifter af varerne, som normalt skal erlaegges ved indfoersel (35). Den toldretlige status, som dyrene havde, bekraefter derfor, at de ikke kunne antages at skulle forblive paa Forbundsrepublikkens omraade.

64 Navnlig viser den omstaendighed, at dyrene var anbragt paa toldoplag, hvilke graenser man maa saette for virkningerne af de politiske begivenheder, der indtraf mellem tidspunktet for deres indfoersel paa Forbundsrepublikken Tysklands omraade og deres udfoersel herfra. Toldoplagsordningen kan nemlig betegnes som en juridisk fiktion, hvorefter varerne ikke anses for at befinde sig paa toldomraadet (36).

65 Som Kommissionen har paavist, forlod de dyr, A. Moksel havde koebt, definitivt det tidligere DDR's oekonomiske kredsloeb, og produkterne fra slagtningen heraf kom paa intet tidspunkt ind i Forbundsrepublikkens eller Faellesskabets oekonomiske kredsloeb (37). De blev blot anbragt paa toldoplag paa vesttysk omraade af rent oekonomiske grunde, nemlig med henblik paa at blive forarbejdet, inden udfoerslen fandt sted.

66 Varerne aendrede derfor ikke oprindelse og kom heller ikke i fri omsaetning, da de ikke blev beroert af de retlige aendringer, som skyldtes de politiske omvaeltninger i den stat, de hidroerte fra, eller i den stat, hvor de var i transit.

67 De bestemmelser, som er naevnt i det praejudicielle spoergsmaal, og som fastlaegger betingelserne for tildeling af eksportrestitutioner, kan derfor ikke anvendes paa de dyr, som blev importeret fra DDR og reeksporteret af A. Moksel.

Forslag til afgoerelse

Under hensyn til de anfoerte betragtninger skal jeg foreslaa Domstolen at besvare det forelagte spoergsmaal paa foelgende maade:

»Artikel 8, stk. 1, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3665/87 i affattelsen af 27. november 1987 om faelles gennemfoerelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som berigtiget den 8. december 1988, sammenholdt med EF-traktatens artikel 9, stk. 2, skal fortolkes saaledes, at disse regler ikke gjaldt for produkter, som mellem den 24. maj og den 22. juni 1990 blev indfoert fra den tidligere Tyske Demokratiske Republik til Forbundsrepublikken Tyskland i medfoer af en dispensation til forarbejdning af varer i transit, og som derefter blev udfoert til et tredjeland den 10. januar 1991.«

(1) - Traktat af 31.8.1990, offentliggjort den 6.9.1990 i Bulletin, Presse und Informationsamt der Bundesregierung, nr. 104, s. 877.

(2) - Se forelaeggelseskendelsen, org. s. 14.

(3) - A.st.

(4) - EFT 1968 I, s. 179.

(5) - EFT 1968 I, s. 229.

(6) - Artikel 27 foreskriver, hvilken procedure der skal foelges, og tildeler Kommissionen befoejelse til at vedtage foranstaltninger, som straks finder anvendelse, saafremt de er i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for Oksekoed. Denne komité er sammensat af repraesentanter for medlemsstaterne, og Kommissionens repraesentant er formand for komitéen. Saafremt de vedtagne foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, kan Raadet efter artikel 27 inden en maaned traeffe anden afgoerelse.

(7) - Artikel 1 i forordning nr. 805/68 opregner de varer, som den faelles markedsordning for oksekoed finder anvendelse paa, og fastlaegger betydningen af »kvaeg« (okser) og »voksent kvaeg« i forordningens forstand.

(8) - EFT L 351, s. 1.

(9) - Min fremhaevelse.

(10) - Der er givet en beskrivelse af denne procedure ovenfor i fodnote 6 i naervaerende forslag til afgoerelse.

(11) - Jf. artikel 1.

(12) - Se de i indledningen til forordningen indeholdte henvisninger til andre retsakter, andet afsnit.

(13) - EFT 1968 I, s. 157.

(14) - Kommissionens forordning af 14.12.1990 om bestemmelse af oprindelsen af koed og spiseligt slagteaffald af visse husdyr, fersk, koelet eller frosset (EFT L 351, s. 25).

(15) - Protokol af 25.3.1957 vedroerende den tyske indenrigshandel og de dermed forbundne problemer (Bundesgesetzblatt 1957, II, s. 984), der i overensstemmelse med EOEF-traktatens artikel 239 er knyttet som bilag til traktaten og udgoer en integrerende del heraf.

(16) - Dom af 1.10.1974, sag 14/74, Fleischkontor, Sml. s. 899, praemis 6, min fremhaevelse.

(17) - Se punkt 49 ff. i sagsoegerens indlaeg, min fremhaevelse.

(18) - Jf. anden betragtning (EFT L 263, s. 1).

(19) - Se indlaeggets punkt 18 ff.

(20) - Domstolens oversaettelse.

(21) - Dom af 29.1.1985, sag 234/83, Gesamthochschule Duisburg, Sml. s. 327, praemis 20.

(22) - Forslag til afgoerelse fremsat den 7.3.1996 i sag C-341/94, hvori dommen blev afsagt den 26.9.1996 (Sml. I, s. 4631, punkt 46). Spoergsmaalet i sagen var navnlig, om indfoerslen til en medlemsstat i 1985 og 1986 af jern- og staalprodukter fra DDR ved en fortolkning af faellesskabsbestemmelser, som muligvis kunne paavirke anvendelsen af en national retsforskrift, kunne betragtes, som om den havde fundet sted efter Tysklands forening.

(23) - Ifoelge denne skrivelses punkt 1 maa »alle landbrugsprodukter med oprindelse i det tidligere DDR med virkning fra den 3.10.1990 anses for varer med oprindelse i Faellesskabet. Foelgelig opfylder alle landbrugsprodukter, som har oprindelse paa det tidligere DDR's omraade, fra den 3. oktober de betingelser, som er fastsat i artikel 8, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 3665/87, navnlig hvad angaar eksportrestitutioner fra Faellesskabet« (Generaldirektoratet for Landbrug, nr. D17478).

(24) - Se f.eks. dom af 9.7.1987, forenede sager 281/85, 283/85, 284/85, 285/85 og 287/85, Tyskland m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 3203, praemis 9 ff.

(25) - Se punkt 5 i naervaerende forslag til afgoerelse.

(26) - Se punkt 53 ff. i sagsoegerens indlaeg.

(27) - Se punkt 34 ff. i naervaerende forslag til afgoerelse.

(28) - Se ovenfor, punkt 34.

(29) - Praemis 8, min fremhaevelse.

(30) - Se vedroerende et tilsvarende problem forslag til afgoerelse fra generaladvokat Jacobs i sag 12/88, Schaefer Shop, hvori der blev afsagt dom den 21.9.1989 (Sml. s. 2937, se forslagets punkt 19). Det hedder herom i forslaget: »Faktisk synes den praecise status for varer, der er indfoert til Forbundsrepublikken fra DDR i henhold til den saerlige handelsordning, at vaere uvis. Mens det er den klare hensigt med protokollens afsnit 1, at saadanne varer med hensyn til omsaetning i Forbundsrepublikken skal sidestilles med varer med oprindelse i Forbundsrepublikken, kan varerne ikke anses for at vaere i fri omsaetning i Faellesskabet, da betingelserne i traktatens artikel 10, stk. 1 ... ikke er blevet opfyldt. Generaladvokat Jacobs tilfoejer, «at naar saadanne varer reeksporteres, har de en saerlig status, som ligger et sted mellem det, der gaelder for varer, som er i fri omsaetning i den i artikel 10, stk. 1, forudsatte betydning, og den, der gaelder for varer, som ikke er i fri omsaetning, og som derfor i princippet ikke kan vaere omfattet af bestemmelserne om frie varebevaegelser«. Sagen drejede sig om reeksport fra Forbundsrepublikken til andre medlemsstater, og ikke til et tredjeland, af varer med oprindelse i DDR, men efter min opfattelse har generaladvokat Jacobs' raesonnement dog ogsaa gyldighed for den foreliggende sag. Han henviser dels til, at protokollen har til formaal at muliggoere fri handel med varer fra DDR paa Forbundsrepublikken Tysklands omraade, dels fremhaever han, at denne frihed kun omfatter de to staters omraade, hvorfor varerne paa ny faar oprindelse uden for Faellesskabet, naar de forlader Forbundsrepublikken.

(31) - Se forelaeggelseskendelsen, org. s. 15.

(32) - Praemis 10.

(33) - Praemis 11.

(34) - Se forelaeggelseskendelsen, org. s. 3.

(35) - Vedroerende transitordningen, se navnlig J.R. Nassiet, La réglementation douanière, 1988, s. 208 ff. samt C.J. Berr og H. Tremeau, Le droit douanier, 1988, s. 378 ff.

(36) - Vedroerende toldoplagsordningen, se navnlig La réglementation douanière, s. 158 ff., og Le droit douanier, s. 288 ff., begge naevnt i fodnote 35.

(37) - Jf. punkt 78-81 i Kommissionens indlaeg.

Full & Egal Universal Law Academy