FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
ANTONIO LA PERGOLA
fremsat den 4. juli 1996 ( *1 )
1.
Ved stævning indleveret den 4. oktober 1995 anlagde Kommissionen sag ved Domstolen med påstand om, at det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har undladt at opfylde de betingelser, som påhviler det i henhold til EF-traktaten, ved ikke inden for den fastsatte frist at have truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer ( 1 ) og Rådets direktiv 90/220/EØF af 23. april 1990 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer ( 2 ).
2.
Det er i den henseende tilstrækkeligt at bemærke, at den luxembourgske regering ikke har bestridt de påståede overtrædelser. I sit indlæg har regeringen blot anført, at de omhandlede direktiver er ved at blevet gennemført. Dette udgør ifølge Domstolens praksis ( 3 ) ingen frifindelsesgrund i et traktatbrudssøgsmål.
Forslag til afgørelse
3.
Jeg skal derfor foreslå Domstolen at give Kommissionen medhold i dens påstand og at tilpligte Storhertugdømmet Luxembourg at betale sagens omkostninger i medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2.
( *1 ) – Originalsprog: italiensk.
( 1 ) – EFT L 117, s. 1.
( 2 ) – EFT L 117, s. 15.
( 3 ) – Jf. f. eks. dom af 6.4.1995, sag C-147/94, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 1015.
Full & Egal Universal Law Academy