Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - regler om overfoersel af referencemaengder efter overdragelse af en bedrift - »bortforpagtning« - begreb - stiftelse af et selskab af producenter med henblik paa realisering af markedsvaerdien af den referencemaengde, der er tildelt en af selskabsdeltagerne - udelukket - betingelser
(Raadets forordning nr. 804/68, art. 5c, som aendret ved forordning nr. 856/84 og nr. 857/84, art. 7)
2 Landbrug - faelles markedsordning - maelk og mejeriprodukter - tillaegsafgift paa maelk - begrebet producent - forpagter af en bedrift - krav om personlig og faktisk genoptagelse af produktionen
[Raadets forordning nr. 857/84, art. 12, litra c)]
3 Landbrug - faelles markedsordning - forskelsbehandling af producenter eller forbrugere - tillaegsafgift paa maelk - maelkeproduktion udfoert af en sammenslutning af producenter - en medlemsstats godkendelse af visse selskabsformer og udelukkelse af andre selskabsformer, der kan fremme en praksis, der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne - ingen forskelsbehandling
(EF-traktaten, art. 40, stk. 3)
Sammendrag
4 Inden for ordningen med referencemaengder, der er fritaget fra tillaegsafgift paa maelk, kan en referencemaengde principielt kun overfoeres ved overfoersel af de landbrugsarealer, der er grundlaget for tildelingen, og kan kun finde sted under de former og paa de betingelser, der er fastsat i faellesskabslovgivningen. I denne sammenhaeng og for saa vidt angaar mere praecist en overfoersel ved bortforpagtning af en bedrift skal artikel 7 i forordning nr. 857/84 fortolkes saaledes, at producenters stiftelse af et selskab ifoelge national ret ikke kan ligestilles med en bortforpagtning, saafremt selskabets formaal og retsvirkning alene er at realisere markedsvaerdien af selskabsdeltagernes referencemaengde til fordel for bestemte selskabsdeltagere, alene ved at overfoere denne deltagers maengde til de oevrige deltagere uden overfoersel af de landbrugsarealer, der er grundlaget for tildelingen, og uden at deltagerne i deres egenskab af producenter har til hensigt fortsat at drive bedriften. Den naevnte bestemmelse kan heller ikke finde anvendelse paa stiftelse af et saadant selskab, saafremt det anses for et middel til en noedvendig strukturel tilpasning af maelkeproduktionen, som omhandlet i artikel 5c i forordning nr. 804/68, som aendret ved forordning nr. 856/84.
5 Artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84, som definerer begrebet producent med henblik paa anvendelsen af tillaegsafgiftsordningen paa maelk, skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen principielt indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af forpagteren af en bedrift personligt, for at denne kan anses for producent, som omhandlet i bestemmelsen.
6 Traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, er ikke til hinder for, at en medlemsstat tillader, at der med henblik paa maelkeproduktion anvendes visse selskabsformer efter national ret som, f.eks. et GAEC (Groupement agricole d'exploitation en commun - saerlig sammenslutning med henblik paa faelles drift) med henblik paa maelkeproduktionen, skoent den forbyder andre selskabsformer, som f.eks. interessentskab, for saa vidt disse sidstnaevnte selskabsformer kan fremme produktionsformer, der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne vedroerende tillaegsafgift paa maelk.
De to selskabsformer vedroerer situationer, der ikke kan sammenlignes, da selskabsdeltagerne i GAEC med henblik paa maelkeproduktionen faktisk og personligt deltager i maelkeproduktionen, hvorimod denne produktion i et interessentskab kan paalaegges en af deltagerne. I oevrigt kan en medlemsstat med henblik paa en effektiv administrativ kontrol af ordningens anvendelse udelukke visse selskabsformer, der fremmer en praksis, som ikke er i overensstemmelse med faellesskabsordningen, uden herved at loebe en risiko for at tilsidesaette forbuddet mod forskelsbehandling.
Parter
I sag C-15/95,
angaaende en anmodning, som Tribunal de grande instance de Morlaix (Frankrig) i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,
EARL de Kerlast
mod
Union régionale de coopératives agricoles (Unicopa), Coopérative du Trieux,
at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af EF-traktatens artikel 40, stk. 3, artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1984 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 10) og artikel 3a, artikel 7 og artikel 12, litra c), i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13),
har
DOMSTOLEN
(Sjette Afdeling)
sammensat af formanden for Fjerde Afdeling, J.L. Murray, som fungerende formand for Sjette Afdeling, og dommerne C.N. Kakouris, P.J.G. Kapteyn, G. Hirsch (refererende dommer) og H. Ragnemalm,
generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer
justitssekretaer: assisterende justitssekretaer H. von Holstein,
efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:
- EARL de Kerlast ved advokat Evelyne Brulé, Morlaix
- den franske regering ved kontorchef Edwige Belliard og ekspeditionssekretaer Jean-Louis Falconi, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede
- Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Arthur Brautigam, som befuldmaegtiget
- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Gérard Rozet, som befuldmaegtiget,
paa grundlag af retsmoederapporten,
efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 20. juni 1996 af EARL de Kerlast ved advokat Jean-Noël Moal, Morlaix, af den franske regering ved fuldmaegtig Frédéric Pascal, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved juridisk konsulent Gérard Rozet, som befuldmaegtiget,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 11. juli 1996,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved dom afsagt den 14. december 1994, indgaaet til Domstolen den 18. januar 1995, har Tribunal de grande instance de Morlaix i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 40, stk. 3, artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1984 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 10) og artikel 3a, artikel 7 og artikel 12, litra c), i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 90, s. 13).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag mellem EARL de Kerlast, en landbrugsbedrift med begraenset ansvar, og mejeriet Coopérative du Trieux og Union régionale de coopératives agricoles (herefter »Unicopa«), som Coopérative du Trieux er tilsluttet, vedroerende henfoerelsen til EARL de Kerlast's referencemaengde af de maelkemaengder, som denne landbrugsbedrift har produceret inden for rammerne af et interessentskab, der var stiftet sammen med en anden producent Kergus, der selv er indehaver af en referencemaengde.
3 EARL de Kerlast er maelkeproducent og disponerer med henblik herpaa over en individuel referencemaengde paa 363 045 liter maelk. Kergus er baade landmand og lastbilchauffoer. Som landmand disponerer han over en individuel referencemaengde paa 144 245 liter maelk.
4 Den 11. september 1992 oprettede EARL de Kerlast og Kergus ved privat dokument et interessentskab med henblik paa »at udnytte Kergus' referencemaengde ...«. Det fremgaar af forelaeggelsesdommen, at denne selskabsform i henhold til fransk ret ikke har nogen retsevne, ikke kan goeres gaeldende over for tredjemand og er af hemmelig karakter. Interessentskabet aabnede derefter en bankkonto, hvortil indtaegterne ved salget af maelk til Coopérative du Trieux i mejeriaaret 1992/93 blev indbetalt. Kergus haevede ca. 20% af det beloeb, der blev krediteret denne konto.
5 Coopérative du Trieux bragte dette arrangement til ophoer i oktober 1993. Mejeriet var nemlig som opkoeber blevet paalagt en tillaegsafgift for overskridelse af sin referencemaengde delvis i hvert fald paa grund af den maengde maelk, det havde opkoebt hos interessentskabet. Coopérative du Trieux henfoerte derefter hele denne maengde til EARL de Kerlast, som derefter maatte betale tillaegsafgiften for disse leverancer. EARL de Kerlast maatte saaledes betale boede for overskridelse af den individuelle referencemaengde.
6 Den 1. april 1994 har EARL de Kerlast derfor anlagt sag mod Coopérative du Trieux og Unicopa ved Tribunal de grande instance de Morlaix med paastand om, at den foretagne henfoerelse til EARL de Kerlast af de maelkemaengder, som interessentskabet har produceret, annulleres med tilbagevirkende kraft, at EARL de Kerlast tilkendes ret til betaling for sin samlede maelkeproduktion samt erstatning.
7 Da Tribunal de grande instance de Morlaix fandt, at afgoerelsen af sagen rejste spoergsmaal om fortolkning af faellesskabsretten, besluttede den at udsaette sagen og i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelaegge Domstolen foelgende tre spoergsmaal:
»1) Kan artikel 7 i Raadets forordning nr. 857/84 fortolkes saaledes, at den indebaerer et forbud mod, at producenter opretter interessentskaber (som ifoelge deres natur ikke har nogen retsevne, ikke kan goeres gaeldende over for tredjemand og er af hemmelig karakter), idet dette betragtes som skjult bortforpagtning af kvoter, eller er saadanne interessentskaber tilladt som noedvendige strukturelle tilpasninger, jf. artikel 1 i forordning nr. 856/84?
2) Skal artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 og artikel 3a i forordning nr. 764/89 fortolkes saaledes, at de indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af producenten personligt?
3) Er EOEF-traktatens artikel 40, stk. 3, til hinder for, at en medlemsstat i medfoer af forordning nr. 857/84 af 31. marts 1984 (som aendret ved forordning nr. 764/89 af 20.3.1989) beslutter at forbyde interessentskaber og tillade saerlige sammenslutninger med henblik paa faelles drift (Groupements Agricoles d'Exploitation en Commun, GAEC) for saa vidt angaar maelkeproduktionen? (cirkulaere nr. 4019 af 20.11.1989 DPE/SPM/C 89; cirkulaere nr. 7051 af 14.11.1991 DEPSE/SDSA C 91)«.
De relevante lovbestemmelser
8 I henhold til artikel 5c, stk. 1, foerste afsnit, andet punktum, i Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 (EFT 1968, I, s. 169), som aendret ved forordning nr. 856/84, er formaalet med den tillaegsafgift, der er indfoert ved sidstnaevnte forordning, »at styre vaeksten i maelkeproduktionen, samtidig med at de noedvendige strukturelle udviklinger og tilpasninger muliggoeres ...«.
9 I henhold til andet afsnit i samme bestemmelse gennemfoeres afgiftsordningen i hver region paa medlemsstaternes omraade efter formel A (producentformlen) eller formel B (opkoeberformlen). Ifoelge sidstnaevnte formel skal enhver opkoeber af maelk eller andre mejeriprodukter erlaegge en afgift for de maengder maelk eller maelkeaekvivalenter, som er leveret af producenter, og som i de paagaeldende tolv maaneder overstiger en referencemaengde, som naermere skal fastsaettes. Den Franske Republik anvender denne sidstnaevnte formel og har valgt 1983 som referenceaar.
10 For saa vidt angaar overfoersel af en saadan referencemaengde bestemmes det i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 857/84, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 590/85 af 26. februar 1985 (EFT L 68, s. 1), at »i tilfaelde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift overfoeres den tilsvarende referencemaengde helt eller delvis til koeberen, forpagteren eller arvingen ifoelge betingelser, der skal fastsaettes«.
11 Artikel 7 i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1546/88 af 3. juni 1988 om gennemfoerelsesbestemmelserne for den tillaegsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 139, s. 12), bestemmer med henblik herpaa:
»I forbindelse med anvendelsen af artikel 7 i forordning (EOEF) nr. 857/84, jf. dog stk. 3 i samme artikel, overfoeres referencemaengderne for producenter og opkoebere i forbindelse med formel A og B og for producenter, som saelger direkte til konsum, paa foelgende betingelser:
1) Ved salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift som helhed overfoeres den tilsvarende referencemaengde til den producent, som overtager bedriften.
2) ...
3) Nr. 1 og 2 ... anvendes efter de forskellige nationale regler analogt med de oevrige tilfaelde af overdragelse, der har lignende retsvirkninger for producenterne.«
12 Hvad angaar begrebet producent indeholder artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 foelgende definition:
»c) producent: landmand, fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift ligger paa Faellesskabets geografiske omraade, og
- som saelger maelk eller andre mejeriprodukter direkte til forbrugeren
- og/eller som leverer til opkoeberen«.
13 I Frankrig er disse bestemmelser blevet gennemfoert bl.a. ved dekret nr. 84-661 af 17. juli 1984 (JORF af 21.7.1984, s. 2373), der blev ophaevet ved dekret nr. 91-157 af 11. februar 1991 (JORF af 13.2.1991, s. 2199) og dekret nr. 87-608 af 31. juli 1987 om overfoersel af referencemaengder for maelk (JORF af 8.8.1987, s. 8727).
14 Denne lovgivning goer overfoersel af kvoterne betinget af en administrativ godkendelse og foreskriver fradrag af en vis procentdel til fordel for den nationale reserve i forbindelse med visse kategorier af overfoersel, herunder en overfoersel som den, hovedsagen drejer sig om.
Foerste spoergsmaal
15 Med det foerste spoergsmaal, der bestaar af to delspoergsmaal, oensker den nationale ret reelt oplyst, om artikel 7 i forordning nr. 857/84 skal fortolkes saaledes, at stiftelse af interessentskaber af maelkeproducenter kan ligestilles med bortforpagtning, og, i benaegtende fald, om bestemmelsen finder anvendelse paa stiftelsen af en saadan selskabsform, idet denne anses for et middel til en noedvendig strukturel tilpasning, som omhandlet i artikel 5c i forordning nr. 804/68, som aendret ved forordning nr. 856/84.
16 I det omfang spoergsmaalene noedvendiggoer en gennemgang af det paagaeldende selskabs retsstilling i forhold til national ret bemaerkes foerst, at skoent Domstolen i henhold til traktatens artikel 177 ikke har kompetence til at anvende en faellesskabsregel paa et bestemt tilfaelde og dermed til at bedoemme en national bestemmelse efter denne regel, kan den dog, som led i det ved denne artikel indfoerte judicielle samarbejde, paa grundlag af oplysningerne i sagens akter forsyne en national domstol med de faellesskabsretlige fortolkningselementer, som kan vaere hensigtsmaessige for den ved vurderingen af denne bestemmelses virkninger (dom af 8.12.1987, sag 20/87, Gauchard, Sml. s. 4879, praemis 5).
Foerste del af foerste spoergsmaal
17 Det er fast retspraksis, at der for hele referencemaengdeordningen gaelder den hovedregel, som er fastsat i artikel 7 i forordning nr. 857/84 og nr. 1546/88, og hvorefter referencemaengden tildeles i forhold til jordtilliggende og derfor skal overfoeres med de arealer, der er grundlaget for tildelingen (jf. hertil dom af 23.1.1997, sag C-463/93, St. Martinus Elten, Sml. I, s. 255, praemis 24, samt domme af 27.1.1994, sag C-98/91, Herbrink, Sml. I, s. 223, praemis 13, og sag C-189/92, Le Nan, Sml. I, s. 261, praemis 12).
18 Raadets forordning (EOEF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillaegsafgift paa maelk og mejeriprodukter (EFT L 405, s. 1), der anvendes fra den 1. april 1993, har gennemfoert dette princip ved viderefoerelsen af referencemaengdeordningen. Dens artikel 7, stk. 1, foerste afsnit, bestemmer nemlig, at »den referencemaengde ... overdrages sammen med bedriften ved salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv til de producenter, som overtager den ...«.
19 En referencemaengde kan saaledes principielt kun overfoeres ved overfoersel af de landbrugsarealer, der er grundlaget for tildelingen, og kan kun finde sted under de former og paa de betingelser, der er fastsat i artikel 7 i forordning nr. 857/84 og nr. 1546/88. Referencemaengdeordningen udelukker med andre ord en isoleret overfoersel alene af referencemaengderne, medmindre andet er fastsat i faellesskabsretten.
20 Som anfoert af Kommissionen har faellesskabslovgiver fraveget dette princip i forskellige situationer. Det er imidlertid ubestridt, at der ikke foreligger en af disse situationer i denne sag. Navnlig finder den ordning om midlertidige overdragelser af referencemaengder, som Raadets forordning (EOEF) nr. 2998/87 af 5. oktober 1987 om aendring af forordning (EOEF) nr. 804/68 (EFT L 285, s. 1) giver medlemsstaterne mulighed for at ivaerksaette, ikke anvendelse paa franske producenter, da Den Franske Republik ikke har gjort brug af denne kompetence.
21 Hvad angaar formerne og betingelserne for overfoersel af referencemaengder bemaerkes, at artikel 7 i forordning nr. 857/84 og nr. 1546/88 kun omtaler salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af bedriften, samt dispositioner med lignende retsvirkninger. Det paahviler den nationale ret paa grundlag af national lovgivning at fastslaa, om den foreliggende disposition kan kvalificeres som salg, bortforpagtning eller har tilsvarende retsvirkninger, som omhandlet i denne lovgivning (jf. hertil ovennaevnte dom af 23.1.1997, St. Martinus Elten, praemis 32).
22 Domstolen har i denne sammenhaeng fastslaaet, at udtrykket »bortforpagtning« indebaerer en aendring af besiddelsesforholdene vedroerende de paagaeldende produktionsenheder inden for de kontraktforhold, som foelger af den paagaeldende forpagtningsaftale, og omfatter enhver overdragelse mod vederlag af brugsretten, uanset dennes retlige udformning (jf. dom af 13.7.1989, sag 5/88, Wachauf, Sml. s. 2609, praemis 15, og af 22.10.1991, sag C-44/89, Von Deetzen II, Sml. I, s. 5119, praemis 37).
23 Ifoelge artikel 7, foerste afsnit, nr. 3, i forordning nr. 1546/88 kan enhver disposition ogsaa anses for omfattet af begrebet bortforpagtning, uafhaengig af den retlige udformning, hvis den medfoerer retsvirkninger, der kan sammenlignes med retsvirkningerne af en bortforpagtning. Denne kan saaledes bl.a. omfatte transaktioner, der foretages i forbindelse med stiftelsen af en sammenslutning eller en gruppe af personer, og som vedroerer den paagaeldende bedrift, saafremt den paagaeldende transaktion er udformet paa en saadan maade, at den ifoelge sit formaal og indhold i foerste raekke tager sigte paa, at sammenslutningen eller gruppen af personer kan fortsaette med at drive bedriften, og stiftelsens formaal ikke alene er at realisere bedriftens handelsvaerdi (jf. vedroerende dispositioner svarende til overdragelse ved arv, ovennaevnte Von Deetzen II-dom, praemis 38). Denne udelukkelse af transaktioner, hvis formaal alene er at realisere markedsvaerdien, som indtil nu efter Domstolens praksis kun har fundet anvendelse paa en forpagter, maa ligeledes af de samme grunde og med samme formaal finde anvendelse paa en ejer og bortforpagter.
24 I forbindelse med en bortforpagtning, som omhandlet i artikel 7 i forordning nr. 857/84 og nr. 3950/92, kan en forpagter kun udnytte den referencemaengde, der er tildelt paa grundlag af bedriftens arealer, saafremt han som landmand er producent, som omhandlet i artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84. For saa vidt angaar tildelingen af en referencemaengde anfoeres det i dommen af 15. januar 1991 (sag C-341/89, Ballmann, Sml. I, s. 25), at det foelger af de generelle hensyn, der ligger til grund for ordningen vedroerende tillaegsafgift paa maelk som helhed, at en landmand kun kan faa tildelt en referencemaengde, saafremt han er producent. I tilfaelde af overfoersel af en allerede tildelt referencemaengde skal en erhverver, som overtager arealerne, vaere producent for at have ret til en overfoersel af den tilknyttede referencemaengde. En overfoersel ved bortforpagtning af en referencemaengde sammen med de tilknyttede arealer kan saaledes kun ske efter artikel 7, stk. 1, nr. 1, i forordning nr. 1546/88 og artikel 7, stk. 1, foerste afsnit, i forordning nr. 3950/92, saafremt erhververen er producent.
25 Ifoelge Domstolens praksis omhandler begrebet producent, saaledes som det fremgaar af definitionerne i artikel 12, litra c), sammenholdt med litra d), i forordning nr. 857/84, en landmand, der med henblik paa maelkeproduktion driver en raekke produktionsenheder paa eget ansvar (ovennaevnte Herbrink-dom, praemis 20). Saafremt forpagtningen gennemfoeres i form af oprettelse af en sammenslutning eller en gruppe af fysiske eller juridiske personer under de anfoerte betingelser, er det alle de personer, der udgoer sammenslutningen eller gruppen, der skal opfylde de noedvendige betingelser, som en producent skal opfylde (ovennaevnte Herbrink-dom, praemis 21).
Anden del af foerste spoergsmaal
26 Uanset at formaalet med artikel 5c i forordning nr. 804/68, som aendret ved forordning nr. 856/84, er at muliggoere de noedvendige strukturelle tilpasninger, staar det fast, at dette formaal kun kan forfoelges under de former og paa de praecise betingelser, der er fastsat med henblik herpaa i ordningen om afgift paa maelk. I modsat fald opstaar der nemlig fare for, at ordningen ikke anvendes ensartet paa grund af forskelle i de nationale lovgivninger.
27 Som generaladvokaten har anfoert i punkt 32 ff. i forslaget til afgoerelse giver ingen af bestemmelserne i afgiftsordningen en producent, der befinder sig i samme situation som sagsoegeren i hovedsagen, adgang til med henblik paa en noedvendig strukturel tilpasning at udnytte en referencemaengde, der er tildelt en anden producent, under andre former end dem, der er fastsat i artikel 7 i forordning nr. 857/84.
28 Paa grundlag af ovenstaaende betragtninger maa foerste spoergsmaal besvares med, at artikel 7 i forordning nr. 857/84 skal fortolkes saaledes, at stiftelse af et selskab ifoelge national ret ikke kan ligestilles med en bortforpagtning, saafremt selskabets formaal og retsvirkning alene er ved en overdragelse af en af selskabsdeltagernes referencemaengde uden overdragelse af de bedriftsarealer, som er grundlaget for tildelingen af referencemaengden, at realisere referencemaengdens markedsvaerdi til fordel for visse af selskabsdeltagerne, naar disse deltagere i deres egenskab af producenter ikke har til hensigt fortsat at drive bedriften. Artikel 7 i forordning nr. 857/84 kan heller ikke finde anvendelse paa et saadant selskabs stiftelse, der ikke kan anses for et middel til en noedvendig strukturel tilpasning, som omhandlet i artikel 5c i forordning nr. 804/68, som aendret ved forordning nr. 856/84.
Andet spoergsmaal
29 Det andet spoergsmaal, der drejer sig om, hvorvidt artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 og artikel 3a i samme forordning, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 764/89 af 20. marts 1989 (EFT L 84, s. 2), skal fortolkes saaledes, at de indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af producenten personligt, er ikke relevant, for saa vidt det vedroerer artikel 3a i forordning nr. 857/84, som aendret.
30 Det fremgaar nemlig af dommen af 21. marts 1991 (sag C-314/89, Rauh, Sml. I, s. 1647, praemis 10), at formaalet med ovennaevnte bestemmelse i det vaesentlige er at sikre, at producenter, der som led i opfyldelsen af en forpligtelse, de har indgaaet i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 1078/77 af 17. maj 1977 om indfoerelse af en praemieordning for ikke-markedsfoering af maelk og mejeriprodukter og for omstilling af malkekvaegsbesaetninger (EFT L 131, s. 1), ikke har leveret maelk i referenceaaret, paa visse betingelser tildeles en saerlig referencemaengde.
31 Det er ubestridt, at Kergus ikke hoerer til denne kategori af producenter.
32 I det omfang andet spoergsmaal drejer sig om en forpagters forpligtelse til personligt og faktisk at genoptage produktionen, er det tilstraekkeligt at henvise til praemis 25 i denne dom.
33 Det andet spoergsmaal maa derfor besvares med, at artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen principielt indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af producenten personligt.
Tredje spoergsmaal
34 Med det tredje spoergsmaal oensker den nationale ret reelt oplyst, om lighedsprincippet i traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, er til hinder for, at en medlemsstat tillader, at der med henblik paa maelkeproduktion anvendes visse selskabsformer ifoelge national ret, som f.eks. Groupements Agricoles d'Exploitation en Commun (saerlige sammenslutninger med henblik paa faelles drift) (herefter »GAEC«) for saa vidt angaar maelkeproduktionen, naar den forbyder andre selskabsformer som f.eks. et interessentskab.
35 Ifoelge fast retspraksis er artikel 40, stk. 3, andet afsnit, som inden for rammerne af den faelles landbrugspolitik indeholder et forbud mod forskelsbehandling, alene et specifikt udtryk for det almindelige lighedsprincip, som er et af faellesskabsrettens grundlaeggende principper, og som indebaerer, at ensartede forhold ikke behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke behandles ensartet, medmindre en saadan behandling er objektivt begrundet (dom af 20.9.1988, sag 203/86, Spanien mod Raadet, Sml. s. 4563, praemis 25).
36 Det er ligeledes fast retspraksis, at i det omfang medlemsstaterne er bundet af faellesskabsrettens grundlaeggende principper, naar de gennemfoerer faellesskabsbestemmelserne, finder denne regel anvendelse paa nationale bestemmelser, der, som bestemmelserne i denne sag, til gennemfoerelse af faellesskabslovgivningen om maelk fastlaegger formerne for faelles udnyttelse af maelkemaengder (dom af 14.7.1994, sag C-351/92, Graff, Sml. I, s. 3361, praemis 17, og af 24.3.1994, sag C-2/92, Bostock, Sml. I, s. 955, praemis 16).
37 I denne sammenhaeng bemaerkes, at Landbrugsministeriets cirkulaere nr. 7051 af 14. november 1991 om overdragelse af referencemaengder for maelk, og samme ministeriums cirkulaere nr. 7008 af 25. marts 1993 vedroerende GAEC med henblik paa maelkeproduktionen, som begge er udstedt i forbindelse med de dekreter, der er anfoert i denne doms praemis 13, indeholder en forskellig behandling af producenter, der har sluttet sig sammen i et interessentskab, og af producenter, der har sluttet sig sammen i et GAEC med henblik paa maelkeproduktionen, idet kun de foerstnaevnte forbydes at udoeve en maelkeproducerende virksomhed.
38 Denne forskellige behandling udgoer ikke en overtraedelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Situationerne i forbindelse med de to selskabsformer kan nemlig ikke sammenlignes, da - som generaladvokaten har anfoert i punkt 45 i forslaget til afgoerelse - selskabsdeltagerne i GAEC med henblik paa maelkeproduktionen faktisk og personligt deltager i maelkeproduktionen, hvorimod denne produktion i et interessentskab kan paalaegges en af deltagerne. Denne sidstnaevnte selskabsform kan saaledes fremme produktionsformer, som ikke er i overensstemmelse med den paagaeldende faellesskabsforordning.
39 Det bemaerkes herved, at en medlemsstat med henblik paa en effektiv administrativ kontrol af ordningens anvendelse maa kunne udelukke visse selskabsformer, der fremmer en praksis, som ikke er i overensstemmelse med faellesskabsordningen, uden herved at loebe en risiko for at tilsidesaette forbuddet mod forskelsbehandling.
40 Det tredje spoergsmaal maa derfor besvares med, at traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, ikke er til hinder for, at en medlemsstat tillader, at der med henblik paa maelkeproduktion anvendes visse selskabsformer efter national ret, som f.eks. et GAEC med henblik paa maelkeproduktionen, naar den forbyder andre selskabsformer, som f.eks. et interessentskab, for saa vidt disse sidstnaevnte selskabsformer kan fremme produktionsformer, der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
41 De udgifter, der er afholdt af den franske regering, af Raadet for Den Europaeiske Union og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
(Sjette Afdeling)
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Tribunal de grande instance de Morlaix, ved dom af 14. december 1994, for ret:
1) Artikel 7 i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter skal fortolkes saaledes, at stiftelse af et selskab ifoelge national ret ikke kan ligestilles med en bortforpagtning, saafremt selskabets formaal og retsvirkning alene er ved en overdragelse af en af selskabsdeltagernes referencemaengde uden overdragelse af de bedriftsarealer, som er grundlaget for tildelingen af referencemaengden, at realisere referencemaengdens markedsvaerdi til fordel for visse af selskabsdeltagerne, naar disse deltagere i deres egenskab af producenter ikke har til hensigt fortsat at drive bedriften. Artikel 7 i forordning nr. 857/84 kan heller ikke finde anvendelse paa et saadant selskabs stiftelse, der ikke kan anses for et middel til en noedvendig strukturel tilpasning, som omhandlet i artikel 5c i Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter, som aendret ved Raadets forordning (EOEF) nr. 856/84 af 31. marts 1984.
2) Artikel 12, litra c), i forordning nr. 857/84 skal fortolkes saaledes, at bestemmelsen principielt indebaerer et krav om en faktisk genoptagelse af produktionen foretaget af producenten personligt.
3) EF-traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, er ikke til hinder for, at en medlemsstat tillader, at der med henblik paa maelkeproduktion anvendes visse selskabsformer efter national ret, som f.eks. et GAEC, med henblik paa maelkeproduktionen, naar den forbyder andre selskabsformer, som f.eks. et interessentskab, for saa vidt disse sidstnaevnte selskabsformer kan fremme produktionsformer, der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsbestemmelserne.
Full & Egal Universal Law Academy