Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 Landbrug - faelles markedsordning - bananer - importordning - toldkontingent - overgangsforanstaltninger truffet af Kommissionen efter OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse - hjemmel - tiltraedelsesaktens artikel 149 - tilsidesaettelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling - foreligger ikke
(EF-traktaten, art. 40, stk. 3; akten vedroerende OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse, art. 137, stk. 2, og art. 149; Raadets forordning nr. 404/93, art. 19; Kommissionens forordning nr. 3303/94, nr. 479/95 og nr. 1219/95)
2 Institutionernes retsakter - begrundelse - pligt - raekkevidde
(EF-traktaten, art. 190)
Sammendrag
3 I forbindelse med vedtagelsen af forordning nr. 3303/94, nr. 479/95 og nr. 1219/95 - som bestemmer, at for de tre foerste kvartaler efter OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse giver de kompetente myndigheder i disse medlemsstater de erhvervsdrivende, der er bosat paa deres omraade, og som har importeret bananer i de foregaaende aar, tilladelse til at importere bananer med oprindelse i tredjelande inden for bestemte, naermere fastsatte kontingenter, og som for saa vidt fraviger den faelles markedsordning, der er indfoert ved forordning nr. 404/93 - havde Kommissionen lovlig hjemmel i tiltraedelsesaktens artikel 149, der for et begraenset tidsrum bemyndiger den til at fastsaette overgangsforanstaltninger, der er noedvendige for at lette overgangen fra den ordning, der var gaeldende i de nye medlemsstater, til den ordning, der foelger af bestemmelserne om den faelles markedsordning.
Der kan nemlig efter artikel 149 goeres undtagelse fra det princip, der fastslaas i tiltraedelsesaktens artikel 137, stk. 2, hvorefter den faelles markedsordning anvendes fuldt ud i de nye medlemsstater fra den 1. januar 1995, hvorved de foranstaltninger, den hjemler, kun er betinget af en enkelt omstaendighed, nemlig at det er noedvendigt at lette den naevnte overgang. Denne betingelse var opfyldt, for saafremt de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater var blevet omfattet af det toldkontingent, der var fastsat for De Tolv, ville dette have medfoert, at importrettighederne for de erhvervsdrivende i de gamle medlemsstater blev begraenset, at der blev tildelt utilstraekkelige rettigheder til de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater, ligesom det ville have foert til mangel paa bananer inden for Faellesskabet og til prisstigninger, hvilke foelger er uforenelige med maalene med Raadets forordning.
Den omstaendighed, at de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater er omfattet af en anden ordning end den, der finder anvendelse paa de erhvervsdrivende i de gamle medlemsstater, idet den ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af den fordelingsnoegle, der er fastlagt i artikel 19 i forordning nr. 404/93, er i oevrigt ikke i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 40, stk. 3. De faktiske og retlige omstaendigheder i de nye medlemsstater var nemlig forskellige fra dem, der forelaa i de gamle medlemsstater, eftersom det af de ovennaevnte grunde var noedvendigt som en overgangsforanstaltning at fastsaette et saerligt kontingent, og fordi en anvendelse af fordelingsnoeglen ville have foraarsaget alvorlige forsyningsproblemer, da de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater hoerte til en enkelt kategori.
4 Den begrundelse, som kraeves efter traktatens artikel 190, skal vaere tilpasset den paagaeldende retsakts karakter. Det skal klart og utvetydigt fremgaa af begrundelsen, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, saaledes at de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udoeve sin kontrol. Det kan imidlertid ikke kraeves, at alle de faktiske og retlige elementer, som retsakten bestaar af, er specificeret i begrundelsen, naar retsakten indgaar i en generel ordning af foranstaltninger for det paagaeldende omraade.
Parter
I de forenede sager C-71/95, C-155/95 og C-271/95,
Kongeriget Belgien ved kontorchef J. Devadder, Juridisk Tjeneste, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg paa Belgiens Ambassade, 4, rue des Girondins,
sagsoeger,
mod
Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent T. van Rijn, som befuldmaegtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos C. Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,
sagsoegt,
i sagerne C-71/95 og C-155/95 stoettet af
Den Franske Republik ved kontorchef C. de Salins, og fuldmaegtig F. Pascal, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg paa Frankrigs Ambassade, 9, boulevard du Prince Henri,
intervenient,
angaaende en paastand om annullation,
- i sag C-71/95 af Kommissionens forordning (EF) nr. 3303/94 af 21. december 1994 om overgangsforanstaltninger for import af bananer til OEstrig, Finland og Sverige i foerste kvartal af 1995 (EFT L 341, s. 46)
- i sag C-155/95 af Kommissionens forordning (EF) nr. 479/95 af 1. marts 1995 om overgangsforanstaltninger vedroerende anvendelsen af toldkontingentordningen for import af bananer for andet kvartal af 1995 som foelge af OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse (EFT L 49, s. 18)
- i sag C-271/95 af Kommissionens forordning (EF) nr. 1219/95 af 30. maj 1995 om overgangsforanstaltninger for anvendelsen af toldkontingentordningen for import af bananer for tredje kvartal af 1995 som foelge af OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse (EFT L 120, s. 20),
har
DOMSTOLEN
sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer) og J.L. Murray samt dommerne P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og H. Ragnemalm,
generaladvokat: M.B. Elmer
justitssekretaer: ekspeditionssekretaer D. Louterman-Hubeau,
paa grundlag af retsmoederapporten,
efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 9. juli 1996 af den belgiske regering ved konsulent A. De Ridder, Juridisk Tjeneste, Ministeriet for Udenrigsanliggender, Udenrigshandel og Udviklingssamarbejde, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved F. Pascal og af Kommissionen ved T. van Rijn,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 15. oktober 1996,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved staevninger indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. marts 1995 i sag C-71/95, den 17. maj 1995 i sag C-155/95 og den 10. august 1995 i sag C-271/95 har Kongeriget Belgien i henhold til EF-traktatens artikel 173, stk. 1, anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 3303/94 af 21. december 1994 om overgangsforanstaltninger for import af bananer til OEstrig, Finland og Sverige i foerste kvartal af 1995 (EFT L 341, s. 46), af Kommissionens forordning (EF) nr. 479/95 af 1. marts 1995 om overgangsforanstaltninger vedroerende anvendelsen af toldkontingentordningen for import af bananer for andet kvartal af 1995 som foelge OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse (EFT L 49, s. 18) og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1219/95 af 30. maj 1995 om overgangsforanstaltninger for anvendelsen af toldkontingentordningen for import af bananer for tredje kvartal af 1995 som foelge af OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse (EFT L 120, s. 20) (herefter »de anfaegtede forordninger«).
2 Ved to kendelser afsagt af Domstolens praesident den 6. september 1995 (sag C-155/95) og den 4. oktober 1995 (sag C-71/95) har Den Franske Republik faaet tilladelse til at intervenere til stoette for Kommissionens paastande.
3 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 14. juni 1996 er de tre sager blevet forenet med henblik paa den mundtlige forhandling og domsafsigelsen.
4 Raadets forordning (EOEF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den faelles markedsordning for bananer (EFT L 47, s. 1, herefter »Raadets forordning«) har i afsnit IV erstattet de forskellige tidligere nationale ordninger med en faelles ordning for samhandelen med tredjelande.
5 Forordningens artikel 18, stk. 1, som aendret ved Raadets forordning (EF) nr. 3290/94 af 22. december 1994 om de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er noedvendige i landbrugssektoren for gennemfoerelsen af de aftaler, som er indgaaet under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi (EFT L 349, s. 105), bestemmer, at der aabnes et toldkontingent paa 2,1 mio. tons nettovaegt for 1994 og paa 2,2 mio. tons nettovaegt for de foelgende aar for indfoersel af »tredjelandsbananer« og »ikke-traditionelle AVS-bananer«.
6 I artikel 19, stk. 1, i Raadets forordning fordeles det toldkontingent, som er aabnet, med 66,5% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert tredjelandsbananer eller ikke-traditionelle AVS-bananer, 30% til erhvervsdrivende, der har markedsfoert EF-bananer eller traditionelle AVS-bananer, og 3,5% til erhvervsdrivende, der er etableret i Faellesskabet, og som siden 1992 er begyndt at markedsfoere andre bananer end EF- eller traditionelle AVS-bananer.
Artikel 19, stk. 4, bestemmer:
»Hvis toldkontingentet forhoejes, tildeles den disponible maengde til de erhvervsdrivende i de i stk. 1 omhandlede kategorier ...«
7 Med henblik paa gennemfoerelsen af Raadets forordning har Kommissionen bl.a. vedtaget forordning (EOEF) nr. 1442/93 af 10. juni 1993 om gennemfoerelsesbestemmelser for EF's importordning for bananer (EFT L 142, s. 6), der gentager sondringen mellem de tre kategorier af erhvervsdrivende, der er naevnt i naervaerende doms praemis 6, og betegner dem kategori A, B og C.
8 Akten vedroerende vilkaarene for tiltraedelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europaeiske Union, der er optaget som bilag til traktaten vedroerende Republikken OEstrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltraedelse af Den Europaeiske Union (EFT 1994 C 241, s. 21, herefter »tiltraedelsesakten«), bestemmer i artikel 137, stk. 2, andet led, at »rettigheder og forpligtelser under den faelles landbrugspolitik [gaelder] fuldt ud for de nye medlemsstater«.
9 Artikel 148 i tiltraedelsesakten bestemmer:
»1. Medmindre der er truffet andre bestemmelser i specifikke tilfaelde, vedtager Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af dette afsnit.
2. Raadet kan ... foretage de tilpasninger af bestemmelserne i dette afsnit, som maatte vise sig noedvendige som foelge af en aendring af faellesskabsforskrifterne«.
10 Artikel 149, stk. 1, i tiltraedelsesakten bestemmer:
»Hvis overgangsforanstaltninger er noedvendige for at lette overgangen fra den ordning, der bestaar i de nye medlemsstater, til den ordning, der foelger af anvendelsen af de faelles markedsordninger paa de betingelser, der er fastsat i dette afsnit, vedtages saadanne foranstaltninger efter (forvaltningskomitéproceduren) ... Disse foranstaltninger kan traeffes i en periode, der udloeber den 31. december 1997, idet deres anvendelse er begraenset til denne dato.«
11 Det bestemmes i tiltraedelsesaktens artikel 150:
»1. De overgangsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af retsakterne vedroerende den faelles landbrugspolitik, herunder inden for strukturomraadet, der ikke er anfoert i denne akt, og som er blevet noedvendige paa grund af tiltraedelsen, vedtages inden tiltraedelsen efter den i stk. 3 omhandlede fremgangsmaade og traeder i kraft tidligst paa datoen for tiltraedelsen.
...
3. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, vedtager de i stk. 1 og 2 naevnte overgangsforanstaltninger. Foranstaltninger, der vedroerer retsakter vedtaget af Kommissionen, vedtages dog af denne institution efter fremgangsmaaden i artikel 149, stk. 1.«
12 Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 3303/94 og artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 479/95 og nr. 1219/95 bestemmer, henholdsvis for foerste, andet og tredje kvartal af 1995, at OEstrigs, Finlands og Sveriges myndigheder giver de erhvervsdrivende, der er bosat paa deres omraade, og som importerede bananer hertil i et eller flere af aarene 1991, 1992 og 1993, tilladelse til at importere bananer med oprindelse i tredjelande inden for bestemte fastsatte kontingenter.
13 Artikel 4, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, i forordning nr. 3303/94 og artikel 1, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, i forordning nr. 479/95 og nr. 1219/95 bestemmer:
»For den enkelte erhvervsdrivende kan tilladelsen ikke omfatte en maengde, der er over (en vis procent) af gennemsnittet af de aarlige maengder, der blev importeret af vedkommende i 1991, 1992 og 1993.
Denne tilladelse foregriber ikke den referencemaengde, der tildeles den erhvervsdrivende for 1995 i medfoer af ... forordning (EOEF) nr. 1442/93.«
14 Disse forordninger, der hviler paa tiltraedelsesakten, navnlig artikel 149, stk. 1, begrundes i anden betragtning til forordning nr. 3303/94 og i tredje betragtning til forordning nr. 479/95 og nr. 1219/95 saaledes: »For at lette overgangen fra den ordning, der var gaeldende i de nye medlemsstater inden tiltraedelsen, til den ordning, der foelger af bestemmelserne om den faelles markedsordning for bananer, boer der fastsaettes overgangsforanstaltninger (for vedkommende kvartal af 1995) og tillades de i disse lande etablerede erhvervsdrivende i (dette kvartal) at indfoere en vis maengde bananer med oprindelse i tredjelande.«
15 Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning nr. 479/95 bestemmer:
»Myndighederne opstiller senest den 31. marts 1995 lister over de paagaeldende erhvervsdrivende med angivelse af de maengder, som hver af disse har markedsfoert, jf. ... forordning (EOEF) nr. 1442/93«,
og meddeler dem til Kommissionen senest den 7. april 1995.
16 Den 6. april 1995 forelagde Kommissionen Raadet et forslag til forordning om tilpasning af forordning (EOEF) nr. 404/93 for saa vidt angaar det aarlige toldkontingent for indfoersel af bananer i Faellesskabet efter OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse (EFT C 136, s. 22).
17 Den 3. august 1995 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1924/95 om overgangsforanstaltninger for anvendelsen af toldkontingentordningen for import af bananer som foelge af OEstrigs, Finlands og Sveriges tiltraedelse (EFT L 185, s. 24). Denne forordning hviler paa tiltraedelsesaktens artikel 149, stk. 1, og det fremgaar af dens fjerde betragtning, at den er begrundet i den omstaendighed, at Raadet ikke har truffet nogen afgoerelse om at forhoeje toldkontingentet paa grundlag af Kommissionens forslag.
18 I forordningens artikel 1 fastsaettes en tillaegsmaengde paa 353 000 tons nettovaegt til det toldkontingent, som er naevnt i artikel 18 i Raadets forordning, for import til OEstrig, Finland og Sverige af bananer med oprindelse i tredjelande og ikke-traditionelle AVS-bananer for 1995.
De maengder, der allerede er importeret i de tre nye medlemsstater med hjemmel i de anfaegtede forordninger, skal afskrives paa den samlede maengde, som herefter er fastsat.
For fjerde kvartal af 1995 skal der ifoelge artikel 2 i forordning nr. 1924/95 udstedes importlicenser for OEstrig, Finland og Sverige, idet der sondres mellem de erhvervsdrivende i kategorierne A og C, der er blevet registreret af myndighederne i de tre nye medlemsstater i henhold til forordning nr. 479/95.
19 Kommissionen har begrundet vedtagelsen af denne forordning med den betragtning, at bevillingerne til import i de nye medlemsstater for de tre foerste kvartaler af 1995 maatte afskrives paa det samlede faellesskabskontingent, at de nye medlemsstater udelukkende har importeret tredjelandsbananer, at bevillingerne foelgelig er blevet tildelt erhvervsdrivende i kategori A, at den disponible restmaengde af toldkontingentet, selv om det forhoejes med en tillaegsmaengde, ikke er stor nok til, at der for fjerde kvartal kan foretages en fordeling mellem de forskellige kategorier af erhvervsdrivende i henhold til artikel 19 i Raadets forordning under hensyntagen til de importbevillinger, som allerede er blevet tildelt i de tre nye medlemsstater siden begyndelsen af 1995, og at det endvidere heller ikke er muligt at efterkomme Faellesskabets forsyningsbehov.
20 Ved forordning (EF) nr. 2008/95 af 18. august 1995 fastsatte Kommissionen den faelles nedsaettelseskoefficient til beregning af den maengde bananer fra tredjelande eller ikke-traditionelle AVS-bananer, der skal tildeles hver erhvervsdrivende for import til OEstrig, Finland og Sverige i fjerde kvartal af 1995 (EFT L 196, s. 3).
Det foerste anbringende
21 Kongeriget Belgien har i staevningerne i sag C-71/95 og sag C-155/95 anfoert, at det tilkom Raadet, og ikke Kommissionen, med hjemmel i artikel 149 i tiltraedelsesakten at vedtage de anfaegtede forordninger, som indeholder overgangsforanstaltninger, hvorved der goeres undtagelse fra Raadets forordning.
22 I replikkerne i sag C-71/95 og sag C-155/95 samt i staevningen i sag C-271/95 har Kongeriget Belgien anfoert, at de anfaegtede forordninger ikke skulle have vaeret vedtaget paa grundlag af tiltraedelsesaktens artikel 149, men dens artikel 148 eller eventuelt artikel 150. Kongeriget Belgien har erkendt, at det i staevningerne i de to foerste sager ved en fejltagelse henviste til tiltraedelsesaktens artikel 149 og herved baserede sig paa en version af tiltraedelsesakten, der gik forud for den endelige version.
23 Kongeriget Belgien har endvidere anfoert, at det ikke bestrider, at det var noedvendigt at forhoeje kontingentet som foelge af de nye landes tiltraedelse. Kommissionen kunne med henblik herpaa have anvendt artikel 16, stk. 3, i Raadets forordning og have fulgt den deri foreskrevne procedure.
Formaliteten
24 I svarskrifterne i sag C-71/95 og sag C-155/95 har Kommissionen anfoert, at Kongeriget Belgien har begaaet en fejl ved angivelsen af de relevante bestemmelser. Denne fejl er afgoerende, for saa vidt som tiltraedelsesaktens artikel 149, som forordningerne hviler paa, i modsaetningen til hvad sagsoegeren goer gaeldende, giver Kommissionen hjemmel til at vedtage overgangsforanstaltninger.
25 I duplikkerne i sag C-71/95 og sag C-155/95 har Kommissionen endvidere anfoert, at de argumenter, som Kongeriget Belgien har fremfoert i replikkerne i disse to sager, afviger fra den korte fremstilling, der er indeholdt i staevningerne, for saa vidt som sagsoegeren deri anfoerer, at forordningerne skulle have vaeret vedtaget af Raadet, mens den i replikkerne laegger vaegten paa de respektive formaal med tiltraedelsesaktens artikel 148, 149 og 150.
26 Kommissionen finder, at det tilkommer Domstolen at fastslaa, hvorvidt Kongeriget Belgien i forbindelse med dette anbringende har overholdt kravene i procesreglementets artikel 38 og 42.
27 Den Franske Republik har anfoert, at Kongeriget Belgien i staevningerne i sag C-71/95 og sag C-155/95 bestrider Kommissionens kompetence til at vedtage de omtvistede forordninger, og at det foerst i replikken har rejst spoergsmaalet om hjemmelen.
28 Vedroerende spoergsmaalet, om soegsmaalene i sag C-71/95 og sag C-155/95 kan antages til realitetsbehandling for saa vidt angaar det foerste annullationsanbringende, skal det bemaerkes, at artikel 38 i procesreglementet foreskriver, at staevningen skal indeholde soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene, og at procesreglementets artikel 42 bestemmer, at nye anbringender ikke maa fremsaettes under sagens behandling, medmindre de stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.
29 En soegsmaalsgrund kan kun anses for ny, saafremt den hverken direkte eller indirekte er naevnt i staevningen (jf. dom af 15.12.1961, forenede sager 19/60, 21/60, 2/61 og 3/61, Fives Lille Cail m.fl. mod Den Hoeje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 269, org. ref.: Rec. s. 559, og af 30.9.1982, sag 108/81, Amylum mod Raadet, Sml. s. 3107, praemis 25).
30 Det maa i denne henseende fastslaas, at selv om anbringendet i formen er fremstillet forskelligt i staevningerne og i replikkerne, er de paaberaabte argumenter indholdsmaessigt ens, eftersom sagsoegeren bestrider, at de anfaegtede forordninger kunne vedtages af Kommissionen med hjemmel i en bestemmelse i tiltraedelsesakten, der fastslaar dens kompetence, idet de skulle have vaeret vedtaget af Raadet med hjemmel i en bestemmelse, der vedroerer denne institutions befoejelser.
31 Det fremgaar i oevrigt af svarskrifterne og duplikkerne, der er indgivet af Kommissionen, at der ikke hos denne forelaa nogen misforstaaelse med hensyn til kernen i den kritik, der blev fremfoert i forbindelse med dette anbringende, og den har foelgelig vaeret i stand til effektivt at forsvare sin opfattelse.
32 Det maa herefter fastslaas, at soegsmaalene i sag C-71/95 og sag C-155/95 kan antages til realitetsbehandling for saa vidt angaar det foerste annullationsanbringende.
Realiteten
33 Med henblik paa spoergsmaalet, om der kan gives medhold i dette anbringende, skal det bemaerkes, at tiltraedelsesaktens artikel 149, stk. 1, tildeler Kommissionen befoejelse til efter den saakaldte forvaltningskomitéprocedure at vedtage de overgangsforanstaltninger, der er noedvendige, i en periode, der udloeber den 31. december 1997.
34 Det maa i denne forbindelse fastslaas, at den faelles markedsordning for bananer ikke kunne finde anvendelse paa Faellesskabets nye medlemsstater, uden at Raadet forinden havde forhoejet toldkontingentet. Saafremt de erhvervsdrivende i de tre nye medlemsstater var blevet omfattet af det toldkontingent, der var fastsat for De Tolv, ville dette nemlig have medfoert, at importrettighederne for de erhvervsdrivende i de gamle medlemsstater blev begraenset, at der blev tildelt utilstraekkelige rettigheder til de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater, ligesom det ville have foert til mangel paa bananer inden for Faellesskabet og til prisstigninger, hvilke foelger er uforenelige med maalene med Raadets forordning.
35 I modsaetning til hvad Kongeriget Belgien har anfoert, kunne forhoejelsen af kontingentet, der var blevet noedvendig paa grund af de nye landes tiltraedelse, ikke vaere besluttet paa grundlag af artikel 16, stk. 3, i Raadets forordning. Det er herved tilstraekkeligt at bemaerke, at der i det foreliggende tilfaelde ikke var tale om at tilpasse toldkontingentet som foelge af en revision af prognosen for forbruget i Faellesskabet, men om at indfoere en ordning, der var blevet noedvendig som foelge af de tre nye medlemsstaters tiltraedelse, og som ikke var omhandlet i tiltraedelsesakten.
36 Det skal endvidere bemaerkes, at en umiddelbar anvendelse af den faelles markedsordning paa de nye medlemsstater - som Kommissionen med rette har anfoert - ville have foraarsaget alvorlige forsyningsproblemer, fordi de erhvervsdrivende i disse medlemsstater indfoerte tredjelandsbananer og derfor kun hoerte til kategori A.
37 I modsaetning til hvad Kongeriget Belgien har anfoert, kunne hverken tiltraedelsesaktens artikel 148 eller artikel 150 have vaeret hjemmel for de overgangsforanstaltninger, der var noedvendige.
38 Tiltraedelsesaktens artikel 148, stk. 1, tillaegger saaledes Raadet kompetence til at vedtage de noedvendige bestemmelser til gennemfoerelse af afsnit VI om landbrug. Den indeholder derfor ikke hjemmel til at goere undtagelse fra tiltraedelsesaktens artikel 137, stk. 2, hvorefter markedsordningen finder anvendelse fuldt ud. For saa vidt angaar artikel 150 bemaerkes, at den kun vedroerer tiden mellem undertegnelsen af tiltraedelsesakten og dennes ikrafttraedelse.
39 Kongeriget Belgien har gjort gaeldende, at tiltraedelsesaktens artikel 149 ikke kan vaere hjemmel for overgangsforanstaltninger, der, som det er tilfaeldet i den foreliggende sag, udsaetter anvendelsen af en faelles markedsordning. De i bestemmelsen naevnte foranstaltninger, som henhoerer under Kommissionens kompetence, skal vedtages »paa de betingelser, der er fastsat i dette afsnit«, hvilket indebaerer, at den faelles markedsordning skal overholdes, og at der paa grundlag af denne bestemmelse kun kan traeffes foranstaltninger, der skal fremskynde og lette overgangen til den faelles markedsordning.
40 Det skal hertil bemaerkes, at de i artikel 149 omhandlede foranstaltninger skal lette overgangen til den ordning, der foelger af »anvendelsen af de faelles markedsordninger paa de betingelser, der er fastsat i dette afsnit«. Denne anvendelse skal ske som fastsat i tiltraedelsesaktens artikel 137, hvorefter den faelles markedsordning for bananer finder anvendelse fra den 1. januar 1995 i de nye medlemsstater, og der er ikke fastsat bestemmelser om tilpasning eller overgangsforanstaltninger.
41 Ifoelge artikel 149 er de heri hjemlede foranstaltninger kun betinget af en enkelt omstaendighed, nemlig at det er noedvendigt at lette overgangen fra den ordning, der bestaar i de nye medlemsstater, til den ordning, der foelger af anvendelsen af den faelles markedsordning i disse lande.
42 Som den franske regering med rette har anfoert, er dette den eneste fortolkning, der giver artikel 149 effektiv virkning. Kommissionen raader saaledes allerede over gennemfoerelsesbefoejelser, der ikke er tidsmaessigt begraenset. De saerlige foranstaltninger, som Kommissionen kan vedtage i henhold til artikel 149, udloeber den 31. december 1997.
43 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen lovligt kunne vedtage de anfaegtede forordninger paa grundlag af tiltraedelsesaktens artikel 149, og det foerste anbringende maa derfor forkastes.
Det andet anbringende
44 Kongeriget Belgien har anfoert, at de anfaegtede forordninger anvender en ordning paa de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater, der er forskellig fra den, der finder anvendelse paa erhvervsdrivende i de gamle medlemsstater, idet de ikke indeholder bestemmelser om anvendelse af fordelingsnoeglen. Denne forskel i behandlingen er ikke objektivt begrundet og er derfor i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling i EF-traktatens artikel 40, stk. 3.
45 Det bemaerkes, at Domstolen i naervaerende doms praemis 34, 35 og 36 har anerkendt, at det i en situation, hvor Raadet ikke havde tilpasset det samlede kontingent for det udvidede Faellesskab, var noedvendigt, at Kommissionen som en overgangsforanstaltning fastsatte et saerligt kontingent for de nye medlemsstater.
46 Af de grunde, der er anfoert i naervaerende doms praemis 36, var Kommissionen forpligtet til at vedtage en overgangsordning, der ikke indeholdt den fordelingsnoegle mellem de erhvervsdrivende, der er fastsat i artikel 19 i Raadets forordning.
47 For at lette den fulde anvendelse af den faelles markedsordning i de nye medlemsstater har Kommissionen imidlertid forskrevet udstedelse af licenser ved import af bananer til disse stater og fastsat en faelles nedsaettelseskoefficient.
48 Kommissionen har endelig begraenset overgangsordningens anvendelse til et aar. Det er ikke godtgjort, den anlagde et aabenbart urigtigt skoen, da den ansaa denne periode for noedvendig for at lette den fulde anvendelse af den faelles markedsordning i de nye medlemsstater.
49 I oevrigt fastslaas det i de anfaegtede forordninger, at de importtilladelser, der tildeles de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater, ikke foregriber de referencemaengder, der skal tildeles de naevnte erhvervsdrivende for 1995 i henhold til artikel 6 i forordning nr. 1442/93. Som Kommissionen med rette har gjort gaeldende, skal de erhvervsdrivende i de nye medlemsstater for hele 1995 behandles paa samme maade som de erhvervsdrivende i de gamle medlemsstater.
50 Det maa herefter fastslaas, at de faktiske og retlige omstaendigheder i de nye medlemsstater var forskellige fra dem, der forelaa i de tolv gamle medlemsstater, og at denne forskel berettigede Kommissionen til at vedtage de anfaegtede forordninger.
51 Det andet anbringende maa herefter forkastes.
Det tredje anbringende
52 Kongeriget Belgien har anfoert, at betragtningerne til de anfaegtede forordninger ikke indeholder en tilstraekkelig begrundelse, og at Kommissionen foelgelig har tilsidesat traktatens artikel 190.
53 Det skal hertil bemaerkes, at ifoelge fast retspraksis skal den begrundelse, som kraeves efter traktatens artikel 190, vaere tilpasset den paagaeldende retsakts karakter. Det skal klart og utvetydigt fremgaa af begrundelsen, hvilke betragtninger den institution, som har udstedt retsakten, har lagt til grund, saaledes at de beroerte kan goere sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udoeve sin kontrol. Det fremgaar endvidere af retspraksis, at det ikke kan kraeves, at alle de faktiske og retlige elementer, som retsakten bestaar af, er specificeret i begrundelsen, naar retsakten indgaar i en generel ordning af foranstaltninger for det paagaeldende omraade (jf. dom af 13.10.1992, forenede sager C-63/90 og C-67/90, Portugal og Spanien mod Raadet, Sml. I, s. 5073, praemis 16, og af 14.7.1994, sag C-353/92, Graekenland mod Raadet, Sml. I, s. 3411, praemis 19).
54 Det skal i denne forbindelse bemaerkes, at forordning nr. 3303/94 og nr. 479/95 ifoelge anden, henholdsvis tredje betragtning, skal lette overgangen fra den ordning, der var gaeldende i de nye medlemsstater inden tiltraedelsen af Faellesskabet, til den ordning, der foelger af bestemmelserne om den faelles markedsordning.
55 Dette maal naevner Kommissionen, ganske vist med andre ord, i tredje betragtning til forordning nr. 1219/95.
56 I en situation, hvor Raadet ikke havde tilpasset toldkontingentet for det udvidede Faellesskab, maatte det staa klart for de beroerte, navnlig Faellesskabets gamle medlemsstater, dels at Kommissionen som en overgangsordning var noedt til at fastsaette saerlige kontingenter for de nye medlemsstater, dels at den ikke kunne anvende fordelingsnoeglen paa disse kontingenter.
57 Herefter maa det tredje anbringende forkastes.
58 Det foelger af det anfoerte, at Kommissionen vil vaere at frifinde for Kongeriget Belgiens soegsmaal i de tre sager.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
59 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kongeriget Belgien har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger. Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 4, baerer medlemsstater og institutioner, der er indtraadt i en sag, deres egne omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.
2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
3) Intervenienten, Den Franske Republik, baerer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy