Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Faelles toldtarif - toldpositioner - esterificeret kartoffelstivelse - tarifering i pos. 11.08 A IV (pos. 1108 13 00 i den kombinerede nomenklatur) eller pos. 39.06 B I (pos. 3505 10 50 i den kombinerede nomenklatur) - kriterium - acetylindholdet - maksimalt acetylindhold paa mellem 0,61 og 0,74 vaegtprocent - tarifering i pos. 11.08 A IV, idet det dog maa undersoeges, om det omtvistede produkt fortsat er et umodificeret stivelsesprodukt
Sammendrag
Hovedkriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 11.08 A IV i den faelles toldtarif og i pos. 1108 13 00 i den kombinerede nomenklatur eller i pos. 39.06 B I i den faelles toldtarif og i pos. 3505 10 50 i den kombinerede nomenklatur, er produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad, idet det ikke uden videre paa grundlag af den kemiske proces esterificering, der er indtraadt ved fremstillingen af produktet, kan afgoeres, hvilken af de naevnte positioner kartoffelstivelsen skal tariferes i.
Den omstaendighed, at esterificeret kartoffelstivelse har et maksimalt acetylindhold paa mellem 0,61 og 0,74 vaegtprocent, er ikke til hinder for, at produktet tariferes i pos. 11.08 A IV.
Den nationale ret skal dog undersoege, om selve esterificeringen udgoer en saadan aendring af kartoffelstivelsen, at den i kraft af sine egenskaber ikke laengere svarer til umodificeret kartoffelstivelse.
Parter
I de forenede sager C-274/95, C-275/95 og C-276/95,
angaaende anmodninger, som Bundesfinanzhof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i de for naevnte ret verserende sager,
Ludwig Wuensche & Co.
mod
Hauptzollamt Hamburg-Jonas,
at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af den faelles toldtarif, som affattet i Raadets forordning (EOEF) nr. 3618/86 af 24. november 1986 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3331/85 om aendring af forordning (EOEF) nr. 950/68 om den faelles toldtarif (EFT L 345, s. 1), og af den kombinerede nomenklatur, som affattet i Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (EFT L 256, s. 1),
har
DOMSTOLEN
(Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, J.L. Murray, og dommerne P.J.G. Kapteyn (refererende dommer) og H. Ragnemalm,
generaladvokat: G. Tesauro
justitssekretaer: ekspeditionssekretaer H.A. Ruehl,
efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:
- Ludwig Wuensche & Co. ved advokat Klaus Landry, Hamburg
- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Francisco Fialho, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokat Hans-Juergen Rabe, Hamburg,
paa grundlag af retsmoederapporten,
efter at der i retsmoedet den 14. november 1996 er afgivet mundtlige indlaeg af Ludwig Wuensche & Co. ved advokat Klaus Landry og af Kommissionen ved advokat Georg M. Berrisch, Hamburg,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 12. december 1996,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved tre kendelser af 20. juni 1995, indgaaet til Domstolen den 14. august 1995, har Bundesfinanzhof i medfoer af EF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af den faelles toldtarif, som affattet i Raadets forordning (EOEF) nr. 3618/86 af 24. november 1986 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3331/85 om aendring af forordning (EOEF) nr. 950/68 om den faelles toldtarif (EFT L 345, s. 1, herefter »FTT«), og af den kombinerede nomenklatur, som affattet i Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (EFT L 256, s. 1, herefter »KN«).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en tvist mellem selskabet Ludwig Wuensche & Co. (herefter »Wuensche«) og Hauptzollamt Hamburg-Jonas (herefter »Hauptzollamt«), hvori der er strid om tariferingen af et produkt betegnet »Perfectamyl KKS«, som Wuensche i 1987 og 1988 udfoerte en raekke partier af til tredjelande.
3 FTT fandt i affattelsen i forordning nr. 3618/86 anvendelse paa udfoersler gennemfoert i 1987 (sag C-275/95 og sag C-276/95). Pos. 11.08 A IV og 39.06 B I i FTT har foelgende ordlyd:
- Pos. 11.08 A IV:
»11.08 Stivelse; inulin:
A. Stivelse:
...
IV. Kartoffelstivelse
...«
- Pos. 39.06 B I:
»39.06 Andre hoejmolekylaere polymere, kunstharpikser og plast; alginsyre samt salte og estere deraf; linoxyn:
...
B. Andre varer:
I. Esterificeret stivelse og etherificeret stivelse
...«
4 For saa vidt angaar de udfoersler, der blev gennemfoert i 1988 (sag C-274/95), er de relevante bestemmelser i KN dem, der blev offentliggjort i forordning nr. 2658/87, hvis pos. 1108 13 00 og 3505 10 50 har foelgende ordlyd:
- Pos. 1108 13 00:
»1108 Stivelse; inulin:
- Stivelse
...
1108 13 00 - - Kartoffelstivelse
...«
- Pos. 3505 10 50:
»3505 Dextrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret og esterificeret stivelse); lim paa basis af stivelse, dextrin eller anden modificeret stivelse;
3505 10 - Dextrin og anden modificeret stivelse:
3505 10 10 - - Dextrin
- - Anden modificeret stivelse:
3505 10 50 - - - Stivelse, esterificeret og etherificeret«.
5 I henhold til artikel 1 i og nr. 3 i bilaget til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 28/90 af 4. januar 1990 om tarifering af visse varer henhoerende under KN-kode 1108 11 00, 1108 12 00, 1108 13 00 og 1108 14 00 og om ophaevelse af forordning (EOEF) nr. 1463/87 (EFT L 3, s. 9), som traadte i kraft den 1. marts 1990, skal der i pos. 1108 13 00 tariferes varer, der fremtraeder som fint hvidt mel, bestaaende af en blanding af umodificeret kartoffelstivelse og smaa maengder acetyleret kartoffelstivelse eller meget svagt acetyleret kartoffelstivelse, og som har et stivelsesindhold paa 95 vaegtprocent eller derover og et acetylindhold paa under 0,5 vaegtprocent. I begrundelsen, som er indeholdt i bilaget, praeciseres det, at disse varer som foelge af deres egenskaber, bl.a. deres lave acetylindhold, maa betragtes som stivelse henhoerende under KN-kode 1108 13 00 og ikke som esterificeret stivelse henhoerende under KN-kode 3505 10 50.
6 Wuensche ansoegte i perioden marts 1987 - februar 1988 forskellige tyske toldsteder om at ekspedere en raekke partier af produktet Perfectamyl KKS, der var bestemt til udfoersel til tredjelande. Sagsoegeren anmeldte produktet som tilberedte levnedsmidler bestaaende af 96,5% kartoffelstivelse (sag C-275/95) og som kartoffelstivelse med et stivelsesindhold paa 78 vaegtprocent eller derover (sag C-274/95 og sag C-276/95).
7 Paa grundlag af kontrolundersoegelser af den stivelse, der var blevet anvendt ved fremstillingen af de udfoerte varer, fastslog Hauptzollamt, at Wuensche ikke havde udfoert umodificeret kartoffelstivelse, men derimod esterificeret kartoffelstivelse, som i henhold til de gaeldende faellesskabsforordninger ikke gav ret til de eksportrestitutioner og monetaere udligningsbeloeb, der var fastsat for umodificeret kartoffelstivelse. Ved afgoerelse af 30. maj 1988 paalagde Hauptzollamt Wuensche at tilbagebetale de eksportrestitutioner og monetaere udligningsbeloeb, selskabet havde faaet udbetalt (sag C-275/95 og sag C-276/95). Ved afgoerelse af 23. juni 1988 afviste Hauptzollamt endvidere at udbetale Wuensche restitutioner og udligningsbeloeb (sag C-274/95).
8 Til proevelse af de naevnte afgoerelser anlagde Wuensche sag ved Finanzgericht, som opretholdt afgoerelserne med den begrundelse, at kartoffelstivelse med en esterificeringsgrad paa 0,5 vaegtprocent eller derover ikke kunne anses for umodificeret kartoffelstivelse henhoerende under pos. 11.08 A IV i FTT (og under pos. 1108 13 00 i KN), men maatte betragtes som esterificeret stivelse, der skulle tariferes i pos. 39.06 B I i FTT (og under pos. 3505 10 50 i KN). Ud fra oplysningerne i sagen lagde Finanzgericht til grund, at de udfoerte varer havde en esterificeringsgrad paa op til 0,61 vaegtprocent i sag C-275/95 og paa op til 0,74 vaegtprocent i sag C-276/95. I sag C-274/95 androg de udfoerte varers esterificeringsgrad ifoelge Wuensche's oplysninger 0,67 vaegtprocent.
9 For Bundesfinanzhof gjorte Wuensche gaeldende, at Finanzgericht havde anlagt en forkert fortolkning af pos. 11.08 og 39.06 i FTT og de hertil svarende pos. 1108 13 00 og 3505 10 50 i KN. Til stoette herfor henviste Wuensche til Domstolens dom af 1. april 1993 (sag C-256/91, Emsland-Staerke, Sml. I, s. 1857), hvori Domstolen fastslog, at stivelsesprodukter med et acetylindhold paa 0,5 vaegtprocent eller derunder skulle tariferes i pos. 1108, men at et hoejere acetylindhold ikke var til hinder for at tarifere kartoffelstivelsen i den naevnte position. Heroverfor anfoerte Hauptzollamt, at dommen i Emsland-Staerke-sagen alene vedroerte tariferingen af et produkt bestaaende af en blanding af umodificeret kartoffelstivelse og en kartoffelstivelsesester, og at dommens resultater derfor ikke kunne gaelde det i hovedsagerne omtvistede produkt, der er et homogent produkt.
10 Det fremgaar af forelaeggelseskendelserne, at der efter Bundesfinanzhof's opfattelse er tvivl om, hvorledes esterificeret kartoffelstivelse med et acetylindhold paa 0,5 vaegtprocent og derover skal tariferes.
11 Bundesfinanzhof har i den forbindelse fremhaevet, at enhver kemisk aendring af naturlig stivelse foerer til en esterificering, hvor svag den end maatte vaere, og at spoergsmaalet om, hvorvidt et produkt skal tariferes som esterificeret stivelse, derfor ikke kan afhaenge af det fastslaaede acetylindhold, men derimod maa bero paa, om stivelsen har gennemgaaet en kemisk esterificeringsproces. Saafremt den esterificerede kartoffelstivelse som i hovedsagerne er fremkommet efter en kemisk aendring, og ikke ved blanding, maa produktet principielt tariferes i pos. 39.06 B I i FTT eller i pos. 3505 i KN. Saavel dommen i Emsland-Staerke-sagen som forordning nr. 28/90 kunne imidlertid pege i retning af, at tariferingen af esterificeret kartoffelstivelse ikke alene, naar der er tale om en blanding, men ogsaa naar der er tale om kemisk aendring, afhaenger af indholdet af acetyl, der er det materiale, som er karaktergivende.
12 Bundesfinanzhof har herefter udsat sagerne og forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal:
- I sag C-274/95:
»1) Er kriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 3505 10 50 i den kombinerede nomenklatur, produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad?
2) I bekraeftende fald: Hvor meget acetyl maatte esterificeret kartoffelstivelse, der blev udfoert i februar 1988, hoejst indeholde, for at det kunne tariferes i pos. 1108 13 00 i den kombinerede nomenklatur?«
- I sag C-275/95:
»1) Er kriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 39.06 B I i den faelles toldtarif fra 1987 eller i pos. 11.08 A IV i den faelles toldtarif fra 1987, produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad?
2) I bekraeftende fald: Hvor meget acetyl maatte esterificeret kartoffelstivelse, der blev udfoert i perioden april 1987 - august 1987, hoejst indeholde, for at det kunne tariferes i pos. 11.08 A IV i den faelles toldtarif fra 1987?«
- I sag C-276/95:
»1) Er kriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 39.06 B I i den faelles toldtarif fra 1987 eller pos. 11.08 A IV i den faelles toldtarif fra 1987, produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad?
2) I bekraeftende fald: Hvor meget acetyl maatte esterificeret kartoffelstivelse, der blev udfoert i perioden marts 1987 - december 1987, hoejst indeholde, for at det kunne tariferes i pos. 11.08 A IV i den faelles toldtarif fra 1987?«
13 Ved kendelse afsagt af Domstolens praesident den 20. september 1995 er de tre sager i henhold til procesreglementets artikel 43 blevet forenet med henblik paa den skriftlige og mundtlige forhandling samt domsafsigelsen.
Det foerste spoergsmaal
14 Med det foerste spoergsmaal i alle tre sager oensker den nationale ret i det vaesentlige oplyst, om kriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 11.08 A IV i FTT (og i pos. 1108 13 00 i KN) eller i pos. 39.06 B I i FTT (og i pos. 3505 10 50 i KN), er produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad.
15 Ifoelge Domstolens faste praksis kraever hensynet til retssikkerheden og kontrolmulighederne, at det afgoerende kriterium for varernes tarifering i almindelighed skal soeges i deres objektive kendetegn og egenskaber, saaledes som disse fremgaar af ordlyden af positionerne i FTT og de hertil hoerende bestemmelser (jf. bl.a. dom af 25.5.1989, sag 40/88, Weber, Sml. s. 1395, praemis 13, og af 18.9.1990, sag C-265/89, Vismans Nederland, Sml. I, s. 3411, praemis 14).
16 For saa vidt positionernes og underpositionernes ordlyd samt de hertil svarende forklarende bemaerkninger ikke indeholder relevante oplysninger med henblik paa besvarelsen af spoergsmaalet, hvilket er tilfaeldet her, maa det undersoeges, om acetylindholdet og esterificeringsgraden er objektive kendetegn og egenskaber for kartoffelstivelse.
17 Det bemaerkes herved, at Domstolen i dommen i Emsland-Staerke-sagen, praemis 34, praeciserede, at acetylindholdet i stivelsen er en indikator for dens substitutionsgrad: Jo hoejere acetylindholdet er, jo mere er stivelsen modificeret. Derfor kan stivelse med et meget lavt acetylindhold svare til umodificeret stivelse. Domstolen fastslog foelgelig, at et produkt med et lavt acetylindhold kan tariferes i pos. 1108 13 00 i KN.
18 Selv om dommen vedroerte en blanding af umodificeret kartoffelstivelse og esterificeret stivelse, baserede Domstolen sig med hensyn til substitutionsgraden mellem acetyleret stivelse og umodificeret stivelse paa generelle betragtninger, der fuldt ud kan overfoeres paa omstaendighederne i disse hovedsager, som omhandler en ensartet esterificeret kartoffelstivelse.
19 Heraf foelger, at det ikke blot paa grundlag af den kemiske proces esterificering, der er sket ved fremstillingen af produktet, kan afgoeres, om kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 11.08 A IV i FTT (og i pos. 1108 13 00 i KN) eller i pos. 39.06 B I i FTT (og pos. 3505 10 50 i KN). Acetylindholdet og dermed esterificeringsgraden skal bl.a. tages i betragtning ved afgoerelsen af, hvilken position esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i.
20 Rigtigheden af denne fortolkning stoettes i oevrigt af den senere forordning nr. 28/90, hvori acetylindholdet saavel for blandinger af umodificeret kartoffelstivelse og smaa maengder acetyleret kartoffelstivelse som for meget svagt acetyleret kartoffelstivelse udtrykkeligt fastslaas som en egenskab, der skal tages i betragtning ved tariferingen.
21 Hovedkriteriet for, hvorledes esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes, er saaledes produktets acetylindhold.
22 Som Kommissionen imidlertid med rette har bemaerket, er acetylindholdet i foerste raekke en rent kvantitativ indikator for stivelsens forarbejdningsgrad. Selv om acetylindholdet i almindelighed maa betragtes som et afgoerende tariferingskriterium, paahviler det dog den nationale ret om fornoedent ogsaa at undersoege de heraf foelgende aendringer af stivelsens egenskaber, anvendelsesmuligheder og oevrige kendetegn med henblik paa at kunne fastslaa, om og hvornaar esterificeringsgraden udtrykt ved acetylindholdet medfoerer, at stivelsen kvalitativt ikke laengere er umodificeret, men modificeret, som omhandlet i FTT og KN.
23 Det foerste spoergsmaal maa herefter besvares med, at hovedkriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 11.08 A IV i FTT (og i pos. 1108 13 00 i KN) eller i pos. 39.06 B I i FTT (og i pos. 3505 10 50 i KN), er produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad. Den nationale ret skal dog undersoege, om selve esterificeringen udgoer en saadan aendring af kartoffelstivelsen, at den i kraft af sine egenskaber ikke laengere svarer til umodificeret kartoffelstivelse.
Det andet spoergsmaal
24 Henset til de faktiske omstaendigheder i hovedsagerne maa dette spoergsmaal i alle de tre sager forstaas saaledes, at den nationale ret i det vaesentlige oensker oplyst, om den omstaendighed, at esterificeret kartoffelstivelse har et maksimalt acetylindhold paa mellem 0,61 og 0,74 vaegtprocent, er til hinder for, at produktet tariferes i pos. 11.08 A IV i FTT og i pos. 1108 13 00 i KN.
25 Hertil bemaerkes, at Domstolen allerede i dommen i Emsland-Staerke-sagen, jf. praemis 35 ovenfor, fastslog, at det ikke af et noget stoerre acetylindhold end det i forordning nr. 28/90 omhandlede paa 0,5 vaegtprocent, konkret 0,65 henholdsvis 0,67 vaegtprocent, kan udledes, at produktet ikke kan tariferes i pos. 1108 13 00.
26 Heller ikke et acetylindhold paa 0,74 vaegtprocent kan vaere til hinder for, at esterificeret kartoffelstivelse tariferes i den naevnte position i KN. I oevrigt har Wuensche i sit skriftlige indlaeg henvist til videnskabelige oplysninger, som ifoelge selskabet godtgoer, at stivelse med et saadant acetylindhold ikke i nogen henseende adskiller sig fra umodificeret stivelse.
27 Ovennaevnte bemaerkninger gaelder ligeledes hvad angaar tarifering af esterificeret kartoffelstivelse i pos. 11.08 A IV i FTT.
28 Det andet spoergsmaal maa herefter besvares med, at den omstaendighed, at esterificeret kartoffelstivelse har et maksimalt acetylindhold paa mellem 0,61 og 0,74 vaegtprocent, ikke er til hinder for, at produktet tariferes i pos. 11.08 A IV i FTT og i pos. 1108 13 00 i KN.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
29 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til parterne i hovedsagerne udgoer et led i de sager, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
(Fjerde Afdeling)
vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af Bundesfinanzhof ved kendelser af 20. juni 1995, for ret:
1) Hovedkriteriet for, om esterificeret kartoffelstivelse skal tariferes i pos. 11.08 A IV i Raadets forordning (EOEF) nr. 3618/86 af 24. november 1986 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3331/85 om aendring af forordning (EOEF) nr. 950/68 om den faelles toldtarif (og i pos. 1108 13 00 i den kombinerede nomenklatur, som affattet i Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif), eller i pos. 39.06 B I i den faelles toldtarif (og i pos. 3505 10 50 i den kombinerede nomenklatur), er produktets acetylindhold og dermed dets esterificeringsgrad. Den nationale ret skal dog undersoege, om selve esterificeringen udgoer en saadan aendring af kartoffelstivelsen, at den i kraft af sine egenskaber ikke laengere svarer til umodificeret kartoffelstivelse.
2) Den omstaendighed, at esterificeret kartoffelstivelse har et maksimalt acetylindhold paa mellem 0,61 og 0,74 vaegtprocent, er ikke til hinder for, at produktet tariferes i pos. 11.08 A IV i den faelles toldtarif og i pos. 1108 13 00 i den kombinerede nomenklatur.
Full & Egal Universal Law Academy